Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Medlemmer fra Dansk Sygeplejeråd støtter op om forhandlerne, da forligsmanden, Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening mødes i Forligsinstitutionen i København fredag den 7. maj 2021. Det sker, efter sygeplejerskerne stemte med et snævert nej til et overenskomstforlig, som fagforeningen havde forhandlet hjem med arbejdsgiverne. Første møde i Forligsen fandt sted 28. april. Sygeplejerskerne har varslet strejke med start 21. maj.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Sygeplejerskernes strejke risikerer at få en lang næse

Sygeplejerskerne strejker fra lørdag, men hvad har de reelt af muligheder for at opnå bedre løn og arbejdsforhold, når regeringen allerede har sagt nej til at pille ved den 50 år gamle tjenestemandsreform, der fastholder typiske kvindefag på et lavere løntrin?

Fra lørdag vil over 5000 sygeplejersker lade deres kittel hænge inde i skabet og i stedet nyde solen med drømmen om, at ønskerne om ændrede arbejdsvilkår bliver hørt. Helt at nyde solen opfordrer Dansk Sygeplejeråd dog ikke til. I stedet bør de strejkende blandt andet iklæde sig forbundets røde farver, når de bevæger sig i det offentlige rum, og på den måde markerer, at de støtter kampen. 

I årevis har gruppen af sygeplejersker forsøgt at gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969, der inddeler offentlige ansatte på 40 forskellige løntrin, og placerer de typisk kvindedominerede fag lavets i hierarkiet. Senest banede et borgerforslag om at afskaffe Tjenestemandsreformen vejen for et endeligt opgør. Men i slutningen af maj i år, hvor forslaget blev behandlet, sagde regeringen klart nej til at smide det gamle lønskema i papirkurven.

Så hvad kan de danske sygeplejersker reelt opnå af ændrede vilkår, når der allerede er sagt nej?

I hele landet rammes en række sygehuse og store kommuner af strejken, selvom et nødberedskab sætter ind, hvor uopsætteligt eller livsvigtigt arbejde er på spil. Ligesom at Covid -, kræft-, børne-, og psykiatriområdet holdes ude af konflikten. 

Interessant bliver det at se, om sygeplejerskernes politiske lederskab vil lykkes med det ”maksimale politiske pres” som de vil lægge på arbejdsgiverne og Christiansborg, eller om der blot bliver tale om (endnu) et slag i luften.  

God fornøjelse!

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Noget for noget! Nu skal gigant-virksomheder måske til at betale skat i lande, hvor de henter kunder.
Fælles skatteregler for virksomheder over hele verden kan blive en dårlig forretning for Danmark, hvis vi pludselig skal dele skatteindtægterne fra Novo Nordisk med de lande, hvor Novo sælger mest insulin - især USA. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Historisk skatteaftale koster Danmark penge

Syv af verdens rigeste lande er blevet enige om en historisk aftale, der skal stoppe den internationale konkurrence om at tilbyde de laveste selskabsskatter. Fremover skal virksomheder betale mindst 15 procent i skat, og der åbnes for, at de allerstørste virksomheder skal betale noget af deres skat i de lande, hvor de henter deres indtægter.

Dermed skal Google og Facebook måske betale skat i Danmark, men samtidig skal medicinalkæmpen Novo Nordisk betale skat i udlandet - især i USA. Det rejser spørgsmålet, om G7-landenes aftale overhovedet er en fordel for det danske velfærdssamfund?

Superlativerne vælter ned over den aftale, som syv af verdens rigeste lande har indgået for at bremse årtiers kapløb om at opkræve de laveste skatter af virksomhederne.

Ja, det bliver endda udpeget som USA’s præsident Bidens måske største succes, fordi han har stillet sig i spidsen for at rydde op i den globale selskabsskattejungle.

Men hvad betyder det for Danmark og de penge, vi hiver ud af vores virksomheder for at finansiere velfærdssamfundet?

Bidens ærinde er ikke at forære skattekroner væk til værdigt trængende ude i verden. USA vil snarere hente flere dollar ud af de amerikanske virksomheder. De penge vil falde på et tørt sted efter det seneste års massive hjælpepakker under coronapandemien.

Men det er altså første gang siden 1920’erne, at nogen for alvor taler om at udslette skattely og skaber en global enighed om, hvordan grænseløse virksomheder skal betale skat.

Det tog fart, da finansministrene fra de syv stærke økonomier, USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Storbritannien, for snart tre uger siden blev enige om en plan. Og planen fik for alvor energi, da de samme landes stats- og regeringschefer sidste weekend bakkede op om planen på deres G7-topmøde i engelske Cornwall.

Det var historisk, lød det. Men der er endnu lang vej hjem, før Biden og hans meningsfæller ude i verden kan sole sig i deres succes.



Novo betaler over otte milliarder kroner i skat i Danmark. Skal den pengesæk deles med Novos store eksportmarkeder, vil det være en dårlig forretning for Danmark, selv om der dukker noget selskabsskat op fra Google og Facebook.



Planen består af to dele. Dels enes landene om, at selskabsskatten fremover skal være på mindst 15 procent. Amerikanerne gik efter en bund på 21 procent, og det ville for alvor have gjort en forskel. Men 15 procent er under, hvad de fleste lande opkræver i dag - også Danmark, der opkræver 22 procent i selskabsskat.

Dels skal de allerstørste virksomheder i højere grad betale skat, hvor de henter deres indtægter. Det er artige sager, fordi især techgiganter som Google og Facebook stort set ikke betaler skat i eksempelvis Danmark, hvor de omsætter for milliarder af kroner.

Frankrig har været pioner, når det kommer til at beskatte udenlandske giganter af deres omsætning i stedet for deres overskud. Men Danmark har holdt igen. Vores erhvervsliv er nemlig en smule specielt i forhold til andre lande, fordi vi har nogle få, men uhyre stærke, globale virksomheder.

Novo Nordisk, Lego og Ørsted hører til vores allerstørste skattebetalere, der hvert år lægger milliarder af kroner i selskabsskat i Danmark. Specielt medicinalkæmpen Novo er i en liga, hvor virksomheden med den nye skatteplan risikerer at blive beskattet i de lande, hvor der sælges mest insulin - især i USA.

Novo betaler over otte milliarder kroner i skat i Danmark. Skal den pengesæk deles med Novos store eksportmarkeder, vil det være en dårlig forretning for Danmark, selv om der dukker noget selskabsskat op fra Google og Facebook.

Derfor kæmper den danske regering for, at den nye skatteplan begrænser sig til digitale virksomheder som techgiganterne, hvor varerne flyder igennem fiberkabler.

Men den slags detaljer er slet ikke på plads endnu. Der er syv magtfulde lande, der er blevet enige, men en global skatteaftale kræver af gode grunde opbakning fra 140 lande over hele verden for at være - global. Kina og Indien har deres egne interesser, og det samme har en lang række fattige lande, der ser en lav selskabsskat som deres eneste chance for at tiltrække udenlandske investeringer.

Bidens plan er nok historisk. Men kun hvis den rent faktisk bliver til noget, og det skal vi måske ikke håbe på i Danmark.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Hvad er fair? Bliv klogere på danske sygeplejerskers løn
Tjener en sygeplejerske 25.000 kroner om måneden eller 40.000 kroner om måneden? Det kommer an på, om man tager tillæg og pension med i ligningen. Men det mener Dansk Sygeplejeråd ikke er fair. Arkivfoto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix

De kræver mere i løn - men hvad tjener en sygeplejerske egentlig?

Debatten om, hvor meget en sygeplejerske egentlig tjener, hvordan man sammenligner lønnen med andre faggrupper i det offentlige, og hvad sygeplejerskerne faktisk fortjener for det arbejde, de udfører, er blusset op. Det sker i forbindelse med, at 5000 sygeplejersker går i strejke natten til lørdag, fordi et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd i denne uge stemte nej til endnu et overenskomstforslag.

Der skal flere penge på bordet fra arbejdsgiverne, mener de. Tager man udgangspunkt i den såkaldte standardberegnede timefortjeneste - en regnemetode, der blev opfundet i 2008 - tjener sygeplejersker godt nok mindre end læger og folkeskolelærere, men mere end jordemødre, socialrådgivere, fængselsbetjente og pædagoger.

Sygeplejerskerne selv vil hellere tage udgangspunkt i grundlønnen. Det er nemlig ikke fair at tage både pension og specielt de forskellige tillæg med i ligningen, når man sammenligner med socialrådgiverne, folkeskolelærerne og pædagogerne, mener sygeplejerskerne. De andre faggrupper arbejder nemlig yderst sjældent om aftenen, om natten og i weekenderne.

Sygeplejerskernes nej til OK21-forhandlingerne og den kommende strejke har sat ild til debatten om, hvad sygeplejerskerne faktisk får i løn. Mens nogle tager udgangspunkt i bruttolønnen, vil Dansk Sygeplejeråd gerne fremhæve grundlønnen, der er afpillet for pension og særlige tillæg. Avisen Danmark tegner et billede af sygeplejerskernes lønforhold.

Lønkonflikt: 5000 sygeplejersker nedlægger arbejdet natten til lørdag, fordi de mener, de ikke får nok i løn i forhold til den uddannelse, de har, og det ansvar, de løfter ude i landets kommuner og regioner.

"Bruttolønnen for en gennemsnitlig dansk sygeplejerske er 42.800 kroner", skrev den liberale tænketank Cepos i et Facebook-opslag forleden, hvor brugerne også blev spurgt, om det var en rimelig gennemsnitsløn.

Selv om beløbet ikke er forkert, var det ikke helt retvisende.

Der var nemlig tale om tal fra januar 2021, der var måneden, hvor den gennemsnitslige sygeplejerske fik udbetalt den højeste gennemsnitslige månedsløn nogensinde på grund af udbetalingen af genetillæg fra jul og nytår, skriver BT.

Men bruttolønnen for en gennemsnitlig sygeplejerske uden lederansvar ligger altså i omegnen af 40.000 kroner om måneden. Det viser tal fra både Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Danmarks Statistik.


Uanset hvordan man gør det op, viser forskning, at sygeplejersker og andre kvindedominerede fag har et lønefterslæb på 15-20 procent i forhold til sammenlignelige grupper med samme uddannelseslængde, eksempelvis traditionelle mandefag som folkeskolelærere og diplomingeniører.

Dansk Sygeplejeråd


Men det er slet ikke fair, at debatten om sygeplejerskernes løn tager udgangspunkt i bruttolønnen, mener Dansk Sygeplejeråd.

Hvordan skal man forstå det? Hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Hvor høj eller lav er lønnen i forhold til sammenlignelige faggrupper? Og hvorfor er der så stor uenighed om, hvad de faktisk tjener?

1 Sygeplejerskernes grundløn

Svaret på spørgsmålet om, hvor meget en sygeplejerske egentlig tjener, afhænger i høj grad af, om man medregner pension og tillæg. Og der er debat om, hvad der giver det mest retvisende billede af sygeplejerskernes lønforhold.

Tager man udgangspunkt i sygeplejerskernes grundløn, tjener en nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område efter overenskomsten en grundløn på 25.114 kroner om måneden før skat.

Med otte års anciennitet stiger lønnen til 29.023 kroner om måneden. Efter 10 år lyder grundlønnen på 30.414 kroner om måneden.

Når man regner med grundlønnen, er pension, ulempetillæg for aften-, nat- og weekendarbejde, feriegodtgørelse og andre lokalt aftalte tillæg taget ud af ligningen.

2 Den standardberegnede timefortjeneste

I 2008 fik Lønkommissionen til opgave at kortlægge og sammenligne lønninger og løndannelse i den offentlige sektor. I forbindelse med kommissionens arbejde opfandt man den såkaldte ”standardberegnede timefortjeneste”, der skulle gøre det nemmere at sammenligne aflønningen på tværs af faggrupper.

I den standardberegnede timefortjeneste er indregnet blandt andet feriegodtgørelse, pensionsbidrag og ulempetillæg for arbejde på skæve tider af døgnet.

I Danmarks Statistik beregner man hvert år den standardberegnede timefortjeneste for et hav af stillinger på det danske arbejdsmarked. Tager man en kommunal eller regionalt ansat sygeplejerske uden ledelsesansvar, lå den gennemsnitlige timefortjeneste i 2019 på 251,78 kroner.

For en fuldtidsansat sygeplejerske, der arbejder 37 timer om ugen, svarer det til en månedsløn på 40.367 kroner før skat.

Ifølge Danmarks Statistik er den standardberegnede timefortjeneste det lønbegreb, der kommer tættest på den løn, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

- Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn per time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt, lyder det.

3 Mere end pædagogerne, mindre end lærerne

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste kan man forsøge at sammenligne sygeplejerskernes løn med andre faggrupper i den offentlige sektor.

I toppen af skalaen finder man almindeligt lægearbejde, der i gennemsnittet aflønnes med 56.960 kroner om måneden i 2019 før skat. Men her er der også ofte tale om længere uddannelsestid, hvorfor det ikke er helt rimeligt at sammenligne de to.

En anden gruppe, der også tjener mere end sygeplejerskerne, er folkeskolelærerne, hvis uddannelseslængde ikke afviger meget fra sygeplejerskernes. Lærerne i grundskolen, hvor tiende klasse regnes med, lod sig i gennemsnit aflønne med 43.601 kroner før skat hver måned i 2019.

Lige under sygeplejerskernes løngennemsnit på 40.367 kroner om måneden finder man jordemødrene, der ud fra Danmarks Statistiks tal hev 39.343 kroner ind hver måned i 2019.

Også det pædagogiske arbejde aflønnes dårligere end sygeplejen. Pædagogerne tjente i gennemsnit 35.907 kroner om måneden i 2019.

Også fængselsbetjente og socialrådgivere tjente i 2019 mindre i gennemsnit end sygeplejerskerne.

4 Kan ikke sammenligne med standardfortjenesten

Spørger man Dansk Sygeplejeråd, får man ikke det rigtige billede af sygeplejerskernes lønforhold, når man beskriver lønnen ud fra den standardberegnede timefortjeneste, hvor både særlig feriegodtgørelse, ulempetillæg og pension tælles med.

Og det er slet ikke rimeligt, at man bruger standardfortjenesten til at sammenligne med andre faggrupper, lyder det:

"Uanset hvordan man gør det op, viser forskning, at sygeplejersker og andre kvindedominerede fag har et lønefterslæb på 15-20 procent i forhold til sammenlignelige grupper med samme uddannelseslængde, eksempelvis traditionelle mandefag som folkeskolelærere og diplomingeniører", skriver Dansk Sygeplejeråd på sin hjemmeside.

Mange sygeplejersker, især basissygeplejersker, tjener mindre end de nævnte beløb.

Desuden er godt halvdelen af sygeplejerskerne, der arbejder i kommunerne og regionerne, ansat i deltidsstillinger, hvor man ikke arbejder 37 timer om ugen og derfor kan være langt fra at tjene godt 40.000 kroner om måneden.

"Problemet med at opgøre det på denne måde er, at det bliver mindre sammenligneligt, når sygeplejerskers løn opgøres inklusive ulempetillæg. Det er tillæg, sygeplejersker får for at arbejde aften, nat og weekend, og de bør derfor ikke indgå, når der skal sammenlignes løn", lyder det på DSR’s hjemmeside.

Danske fængsler befinder sig i en opgivende fase, hvor det blinde øje bliver vendt til.
Ifølge tillidsmænd og indsatte fra overfyldte fængsler landet over har de indsatte nem adgang til alt fra hash til heroin. Foto: Mette Mørk

Fængselsbetjente: Overfyldte fængsler giver indsatte frit spil til at tage narko

Kriminelle i fængslerne har flere steder frit spil til at indtage og besidde narko i cellerne. Sådan lyder advarslen fra fængselsbetjente landet over. Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at flere danske fængsler er så pressede, at de nu omdanner rengøringsrum, besøgsrum og fællesrum til celler for at få plads til det stigende antal indsatte. Det er dog langtfra nok til at løse pladsproblemet, og derfor stuves flere og flere indsatte sammen på celler to og to.

Det giver samtidig de indsatte carte blanche til at indtage og opbevare eksempelvis narko. - Det er lovløst land. Hvis to indsatte deler celle, sker der ikke noget efter reglerne, fordi vi ikke kan løfte bevisbyrden, siger eksempelvis Bjarke Knudsen, der er tillidsmand for fængselsbetjentene i det sønderjyske Renbæk Fængsel.

De massive pladsproblemer i landets fængsler betyder, at flere indsatte må afsone to og to i cellerne. Det giver de indsatte frit spil til at tage narko og bryde reglerne uden konsekvenser, advarer en række fængselsbetjente fra overfyldte afdelinger landet over. Det flyder med stoffer, fortæller en tidligere indsat.

Fængsler: De indsatte peger på hinanden, eller også siger de ingenting. Den situation oplever flere fængselsbetjente over hele landet i øjeblikket, når de finder narko i en celle, som deles af to indsatte.

Ifølge en række fængselsbetjente, som Avisen Danmark har talt med, er det på grund af de overfyldte fængsler reelt blevet straffrit for indsatte at opbevare narko og andre ulovlige effekter.


Det er som det vilde vesten, hvor de indsatte har frie tøjler til straffrit at overtræde reglerne.

Brian Kristiansen, områdetillidsrepræsentant for fængselsbetjente i Syddanmark


Årsagen er, at flere og flere indsatte er tvunget til at dele fængselsceller på grund af massiv pladsmangel i fængslerne. Og dermed bliver det umuligt for fængselsbetjentene at afgøre, hvem der ulovligt har indført hash, våben eller andre effekter i fængslet.

- Det er lovløst land. Hvis to indsatte deler celle, sker der ikke noget efter reglerne, fordi vi ikke kan løfte bevisbyrden. Det er ikke befordrende for at leve kriminalitetsfrit, når vi i fængslerne giver frit slag til at ryge joints, tage hårde stoffer eller gøre andre ting, de ikke må, lyder det eksempelvis fra Bjarke Knudsen, der er tillidsmand for fængselsbetjentene i det sønderjyske Renbæk Fængsel.

Flere ender i dobbeltceller

Kriminalforsorgen, der driver de danske fængsler, oplyser, at der ved den seneste stikprøve i oktober 2020 var 260 indsatte, som på grund af pladsmangel er tvunget til at bo to og to i fængselsceller, der reelt kun er godkendt til en enkelt indsat. Det er en fordobling i forhold til året forinden. Derudover bor 142 indsatte i dobbeltceller, der er godkendt til to personer.

Mikael sidder inde for drab. Nu forsøger han at gøre fængslet til et bedre sted. Hør ham i Podcasten Danmark:

 

Brian Kristiansen, områdetillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i Syddanmark, oplever, at de mange celler med to indsatte giver store problemer i øjeblikket.

- Vi straffer ikke på indicier. Det er som det vilde vesten, hvor de indsatte har frie tøjler til straffrit at overtræde reglerne. Det er et kæmpe problem, at indsatte på dobbeltceller har carte blanche til at have alle de ulovlige effekter, de vil, siger han.

Frihed til stoffer

Niels Jensen, tillidsmand på Søbysøgaard Fængsel på Fyn, fortæller, at de indsatte normalt straffes for de ting, personalet finder i de indsattes celler.

- Men når de bor to sammen, oplever vi problemer, fordi vi ikke kan straffe det. De bliver bare frifundet, og det giver dem frihed til at tage stoffer. Som det er nu, er det svært at håndhæve reglerne i fængslet, siger han.

Her ses et billede fra en dobbeltcelle i Vestre Fængsel i København. Flere fængsler samler indsatte to og to i celler på grund af pladsproblemer. Og det har alvorlige konsekvenser, mener fængselsbetjentene. Foto: Nicolai Perjesi/Fængselsforbundet

Tillidsmændene, Avisen Danmark har talt med, er ikke alene om oplevelsen af, at det er blevet straffrit for indsatte at indtage narko i cellerne. Formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen kalder det et generelt problem i alle fængsler med dobbeltceller, at indsatte ikke kan straffes, hvis der findes narko eller våben i celler, hvor der bor to indsatte.

- Når vi i dag støder på narkotika, ender det bare i skraldepanden, uden nogen får et rap over nallerne, siger han.

Rengøringsrum som celler

Siden 2018 er der kommet flere hundrede af de såkaldte kapacitetsoptimerede pladser i landets fængsler for at gøre plads til det stigende antal indsatte. Som Avisen Danmark tidligere har fortalt, er mange af pladserne kommet ved at stuve to indsatte sammen i en celle og omdanne aktivitetsrum, besøgsrum, telefonbokse, rengøringsrum og fællesrum til celler.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, er modløs, når han skal forholde sig til udfordringerne i landets fængsler. Foto: Nicolai Perjesi/Fængselsforbundet

Ingen ved med sikkerhed, om de mange dobbeltceller og inddragelsen af fællesrum og aktivitetsrum allerede nu har fået mængden af narko til at stige i fængslerne. Og den seneste statistik på området er fra 2019

Fængselsforbundets formand vurderer, at niveauet ligger nogenlunde stabilt.

- Men det er et skud fra hoften, siger han.

I nogle fængsler mener indsatte eller fængselsbetjente, at muligheden for at undgå straf  har fristet flere til at føre narko ind bag fængslernes mure.

Kriminalforsorgen: Vi er under stort pres

Kriminalforsorgen, der driver de danske fængsler, ønsker ikke at stille op til et interview. I et skriftligt svar til Avisen Danmark erkender den, at fængslerne er "under et stort pres med mange indsatte og for få fængselspladser". Kriminalforsorgen fastholder dog, at "det indgår som et prioriteret område for Kriminalforsorgen at imødegå indsmugling og tilstedeværelse af narkotika i vores institutioner", og at der gennemføres celleeftersyn og -visitationer, ligesom der anvendes narkotikahunde i indsatsen.

"Hvis fund af narkotika kan relateres til en konkret indsat, har Kriminalforsorgen mulighed for at disciplinærsanktionere besiddelse af narkotika", skriver Kriminalforsorgen.

Avisen Danmark har foreholdt Renbæk Fængsel påstandene om, at narko er lettilgængeligt i fængslet, og om det har været et møde om problemer med narko på fængslet. Fængselsledelsen har hverken ønsket at be- eller afkræfte oplysningerne, men skriver i et skriftligt svar, at: "Indsatte, der under afsoningen indtager euforiserende stoffer eller handler med sådanne, ikendes disciplinære sanktioner, ligesom der kan foretages politianmeldelse".

Kragskovhede Fængsel er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Og problemet er ifølge dem kun blevet forstærket af, at der er blevet lukket ned for mange aktiviteter i fængslerne på grund af corona. Bjarke Knudsen, tillidsmand i Renbæk Fængsel, oplever, at særligt dét har øget de indsattes misbrug af narko. Han oplyser, at Renbæk Fængsels ledelse har holdt møder om de store mængder narko, der bliver fundet i øjeblikket.

- Vi mærker især i den åbne del af fængslet, at det flyder med narko. De indsatte siger selv, at de tager stoffer, fordi der ikke er noget sundt for dem at lave mere. En stor del af dem kan ikke længere aflægge rene urinprøver, siger han.

Hårdt for svage indsatte

Den oplevelse bakkes op af en tidligere indsat i Renbæk Fængsel.

- Uden at lyve kan jeg roligt sige, at 60 procent derinde dagligt er påvirket af stoffer. Det vælter med stoffer. Man kunne få alt fra heroin til amfetamin, hash og alverdens piller - alt var muligt, og stofferne er meget lettilgængelige. Folk derinde kalder det Apotek Renbæk, siger 34-årige Storm Balderson, der for nylig er blevet løsladt fra Renbæk Fængsel efter at have afsonet en straf på 40 dage for blandt andet hærværk.

Aktivisten Storm Balderson blev 7. januar idømt 40 dages fængsel for hærværk i Ulfborg, trusler og overtrædelse af to polititilhold. Han havde blandt andet truet en mand, der er dømt for at skyde en ulv, og dennes søn. Foto: Morten Stricker

Det er også hans indtryk, at det er nemt at opbevare narkoen, fordi de indsatte har været to i cellerne.

- Jeg ved, at der var en, der var nødsaget til at tage skylden fra en anden, der ikke ville knaldes for det narko, der var blevet taget fra cellen. Så det er ikke nemt at være en svag fange på en flermandscelle, siger Storm Balderson.

I det nordjyske fængsel Kragskovhede afsoner 31-årige Mikael Ellborg. Han fortæller, at alle celler på hans afdeling på nær to er dobbeltceller, og at han oplever, at de mange dobbeltceller har fået flere indsatte i misbrug.

- Vi vælter i stoffer herinde, og flere indsatte ryger i misbrug. Unge mennesker, der har siddet for sig selv i arresten, kommer ind på dobbeltcelle med en, der er i misbrug. De tager også folk fra behandlingsafdelingen og sætter ind til en, der har et misbrug. Så ryger de i misbrug igen, siger han.

Slut med badminton

Også Nina Odgaard, der er tillidsmand i Jyderup Fængsel, oplever, at de mange dobbeltceller giver problemer for dem, der gerne vil undgå at have et stofmisbrug.

- Der er venteliste på misbrugsbehandlingen. Jeg ved, at der sidder nogle indsatte, som kæmper for at komme ud af deres misbrug og gerne vil i misbrugsbehandling, men som havner i celler sammen med andre indsatte, som tager stoffer, siger hun.

Selv har Mikael Ellborg et misbrug af hash for at undgå kedsomheden, fortæller han.

- De har taget vores opholdsrum, og lavet det om til celler. Vi har ikke noget at give os til. Før kunne jeg spille badminton i hallen og dyrke cardio i motionsrummet, men det er lukket ned nu. Jeg har et misbrug af hash, fordi jeg har brug for at slå tiden ihjel.

- Fængslerne sejler. Folk tror, at de kører, og at systemet kæmper for at få folk ud som bedre mennesker i den anden ende. Men systemet gør præcis det modsatte, siger han.

Danmarks største kommuner og hospitaler rammes af strejken.
Sygeplejerskerne går i strejke fra midnat natten til lørdag. Flere end 5000 sygeplejersker nedlægger arbejdet. De kræver mere i løn. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

5000 sygeplejersker strejker fra midnat - læs, hvordan det rammer dig

Fra midnat fredag går hver tiende sygeplejerske i strejke. Det betyder, at alle ikke-akutte operationer og behandlinger udskydes, og ellers er det meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan strejken rammer.

Det er umuligt at sige noget om strejkens varighed. Sygeplejerskerne har en bugnende strejkekasse, som rækker til mindst to måneders strejke. Men strejken vil sandsynligvis blive stoppet af et regeringsindgreb længe inden da.

Sygeplejerskernes strejke vil både betyde udsatte operationer på hospitalerne og svækket sundheds- og hjemmepleje ude i kommunerne. Dansk Sygeplejeråd håber på bedre lønforhold til faggruppen.

Lønkonflikt: Sygeplejersker landet over strejker fra midnat fredag. Konflikten er blevet udløst, da flertallet i Dansk Sygeplejeråd har afvist et forslag om overenskomst.


Sygeplejerskerne kan strejke længe. Fagforbundet har i alt 504 millioner kroner i strejkekassen.

Fra artiklen


Flere end 5000 sygeplejersker ansat i regioner og kommuner nedlægger arbejdet.

Det medfører både udskudte operationer og en svækket hjemmepleje.

Få her et overblik over konfliktens betydning for sygeplejersker og patienter:

1 Hvorfor strejker sygeplejerskerne?

De strejker, fordi 66,7 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har stemt imod forligsinstitutionens forslag til en ny overenskomst.

Det er særligt lønnen, sygeplejerskerne vil have ændret. Fagforeningen ønsker et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge sygeplejerskerne fastholder kvindedominerede fag i bunden af det offentlige lønhierarki.

2 Hvor længe varer strejken?

Strejkens varighed afhænger af, om og hvornår arbejdsgiverne går sygeplejerskerne i møde med ændringsforslag - eller politikerne skærer igennem med et lovindgreb.

Der er ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet ingen fast ramme for varigheden.

- Det er svært at vurdere, hvor lang tid konflikten varer i den coronakontekst, vi har nu.

Sygeplejerskerne kan strejke længe. Fagforbundet har i alt 504 millioner kroner i strejkekassen, mens kun 10 procent af medlemmerne nu er udtaget til strejke.

Pengekassen rækker til mindst otte uger, har DR Nyheder beregnet. I 2008 - sidste gang sygeplejerskerne strejkede - varede strejken i syv uger.

3 Hvad betyder det for patienter?

De strejkende sygeplejersker er ansat i 12 kommuner og på 26 hospitaler på tværs af regionerne. Derfor vil strejken påvirke dem, der er afhængige af sygeplejerskernes arbejde på både hospitaler og i hjemmeplejen.

Kun ikke-akutte, planlagte operationer og behandlinger udskydes.

Al covid-19-behandling samt kræft-, børne- og psykiatriområdet er fredet.

Et nødberedskab er indsat til at klare livsnødvendige opgaver på de strejkeramte områder.

Fra kommune til kommune er det forskelligt, hvordan konflikten påvirker borgerne. I Fredericia Kommune vil al sygepleje på seniorområdet blive påvirket. I Aarhus Kommune vil også sundhedsplejen og hjemmebesøg hos småbørnsforældre rammes.

Berørte patienter har fortsat deres patientrettigheder. Derfor skal man kunne blive overført til et privat sygehus, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage. Eller hvis en planlagt operation udskydes.

4 Hvad betyder det for sygeplejerskerne?

De sygeplejersker, som er udtaget til strejke, skal hverken arbejde eller møde op på deres arbejdsplads. De kan dog som udgangspunkt ikke holde ferie under konflikten.

De har ikke krav på løn under strejke. Men Dansk Sygeplejeråds strejkekasse giver dem det, der svarer til en normal løn.

Varsler arbejdsgiverne lockout, overgår strejkeunderstøttelsen til, at de strejkende medlemmer kan søge om lockoutlån.

5 Hvad kan der komme ud af konflikten?

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen vil konflikten højst sandsynligt blive afsluttet med et lovindgreb fra politikerne på Christiansborg.

Et sådant lovindgreb har før taget udgangspunkt i det mæglingsforslag, parterne er blevet enige om - hvis et sådant har været fremsat, fortæller hun.

- Men et lovindgreb kan også indeholde andre elementer.

I dette tilfælde er parterne enige om at oprette en lønkomité, der skal se nærmere på lønstrukturen i den offentlige sektor.

- Men jeg tror dog, det er usandsynligt, at man vil få indfriet kravet om et ekstraordinært lønloft, siger hun.

Det vil nemlig skabe incitament for andre faggrupper, som har en lignende lønstruktur, til på samme måde at gå til Christiansborg og bede om lønforhøjelse.