Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

A picture shows a mural with the name and portrait of Denmark's midfielder Christian Eriksen on a wall at the Football Village at Ofelia Beach in Copenhagen, Denmark on June 15, 2021, three days after the Danish star collapsed during the Euro 2021 match between Denmark and Finland. (Photo by JONATHAN NACKSTRAND / AFP)

Hjertestarter

Christian Eriksen skal have indopereret en hjertestarter. I en alder af kun 29 år skal han formentlig skifte sin længe opbyggede identitet som professionel fodboldspiller ud med en anden.

”Frygt er en reaktion, mod er en beslutning” Sådan lyder et oversat Winston Churchill-citat. Begge dele er uden tvivl på spil hos 29-årige Christian Eriksen, der lige nu ligger i en sygeseng på Rigshospitalet i København. 

At have snydt døden for øjnene af hele Danmark er i sig selv en bemærkelsesværdig bedrift. Dertil kommer at spilleren, der for evigt har printet sig ind i vores hukommelse, nu skal have indopereret en såkaldt ICD-enhed, der i fremtiden automatisk kan vække hans hjerte til live, hvis det pludselig stopper med at slå.

I Christian Eriksens tilfælde er en fuldt opbygget identitet som professionel fodboldspiller nu blevet til et skrøbeligt selvbillede, der utvivlsomt vil tage tid at acceptere. For hvem er han så nu? Og hvilken vej må han vælge?

En kollektiv følelse af et spark i klodserne ramte alle seerne til kampen mod Finland, og livets store spørgsmål faldt som en meteor ned i et frikvarter af leg, glæde og intens tilstedeværelse.

Umuligt er det at have rystet pelsen helt til aftenens landskamp. Men måske vi kan se kampen som en udløber af Churchills ord. At frygt er en reaktion, og mod (til at fortsætte) er en beslutning.

God fornøjelse! 

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Langvarig snyd går nu ud over regelrette landmænd
Fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) er godt klar over, at nye kontrolindsatser vil betyde, at landmænd må vente længere på at få deres støttekroner udbetalt. - Det er en pris, vi må betale med åbne øjne, sagde ministeren torsdag på et samråd. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter skandaler og direktør-fyring: Landmænd må vente længere tid på støttekroner

Selv de lovlydige landmænd kan nu se frem til at blive ramt af den massive kritik, som Landbrugsstyrelsen fik i maj. For landmændene kan nu vente længere sagsbehandlingstider og udskudte udbetalinger af EU-støttekroner - Det er selvfølgelig beklageligt og træls, men det er nødvendigt, for at vi er helt sikre på, at vi får stoppet den kritisable snyd, der har været, sagde fødevareminister Rasmus Prehn (S) torsdag på et samråd.

Årsagen er, at Landbrugsstyrelsen nu skal kontrollere en lang række gamle sager, samtidig med at styrelsen strammer kontrollen fremadrettet. Landbrugsstyrelsen fik en hård medfart, da det kom frem, at styrelsen i 16 år har kendt til en selskabsfinte, som landmændene kunne bruge til at få udbetalt flere støttekroner, end de var berettiget til.

Rasmus Prehn har derfor igangsat flere initiativer for at komme problemerne til livs - initiativer, som altså kommer til at sætte landmændenes tålmodighed på prøve.

Landbrugsstyrelsen strammer nu kontrollen med landmændene, og konsekvensen er længere sagsbehandlingtider og forsinket udbetaling af EU-støttekroner. Ifølge ministeren er det "en pris vi må betale med åbne øjne".

Landbrugsskandale: Mange landmænd har gang på gang oplevet, at de må vente i månedsvis på at få udbetalt deres EU-støttekroner. Nu bliver ventetiden for nogle landmænd endnu længere. For der venter et stort oprydningsarbejde i Landbrugsstyrelsen, som udbetaler støtten til landmændene, og den ansvarlige minister, Rasmus Prehn (S), lagde på et samråd torsdag ikke skjul på, at landmændene skal væbne sig med tålmodighed.

- Det er en pris, vi må betale med åbne øjne, sagde Rasmus Prehn.


Der er selvfølgelig en pris, der skal betales for et sådant initiativ. Kontrol koster ressourcer. Det vil i visse tilfælde betyde langsommere sagsbehandling. Det vil forsinke visse udbetalinger, og det vil belaste visse ansøgere – også dem, der har legitime grunde til en opdeling.

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri


Samrådet handlede om den massive kritik af Landbrugsstyrelsen, som Rigsrevisionen fremlagde i en rapport i maj måned. En kritik, som kostede styrelsens direktør, Jette Petersen, jobbet. Dengang sagde Rasmus Prehn, at "det er helt åbenlyst, at der er brug for, at der kommer en ny person i spidsen for Landbrugsstyrelsen. En, der kan rydde op efter det her".

Kritikken gik især på, at landmænd i 16 år havde haft mulighed for at bruge en virksomhedsfinte til at få udbetalt flere støttemidler, end de havde ret til. Ved at splitte sin bedrift op i flere selskaber har landmænd kunnet søge den samme pulje flere gange. Det betød blandt andet, at én landmand fik firedoblet sit tilskud fra syv til 28 millioner.

Siden 2005 har man i Landbrugsstyrelsen kendt til denne finte uden at gribe ind, og i 2018 blev også ministeriet og den tidligere Venstre-minister Esben Lunde Larsen sovset godt og grundigt ind i sagen. Her godkendte han - efter indstilling fra Landbrugsstyrelsen og sit eget ministerium - at styrelsen skulle fortsætte med se igennem fingre med virksomhedsfinten.

Kontrol både fremad og bagud

Med Rigsrevisionens hårde kritik blev der sat en stopper for landmændenes lidt for kreative virksomhedsløsning. Allerede samme dag, som den nu tidligere direktør blev ekspederet ud af Landbrugsstyrelsen, fortalte Rasmus Prehn til Avisen Danmark, at styrelsen nu skulle gennemgå sager tilbage i tiden og samtidig ændre praksis fremadrettet.

Dette gentog han på torsdagens samråd, hvor det kom frem, at alle landmænd, som har splittet deres bedrift op i flere selskaber, kan se frem til, at deres sager bliver gennemgået en ekstra gang.

Deres ansøgning bliver simpelthen pillet ud af ansøgerbunken, og så skal Landbrugsstyrelsen specifikt undersøge, om ansøgningen er ulovlig.

- Der er selvfølgelig en pris, der skal betales for et sådant initiativ. Kontrol koster ressourcer. Det vil i visse tilfælde betyde langsommere sagsbehandling. Det vil forsinke visse udbetalinger, og det vil belaste visse ansøgere - også dem, der har legitime grunde til en opdeling, sagde Rasmus Prehn.

Landmændene kan se frem til øget kontrol og længere ventetider på udbetaling af støttekroner, og alle landmænd, som har splittet deres bedrift op i flere selskaber, kan se frem til, at deres sager bliver gennemgået en ekstra gang. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Det er selvfølgelig beklageligt og træls, men det er nødvendigt for, at vi er helt sikre på, at vi får stoppet den kritisable snyd, der har været. Det kan give anledning til kritiske røster, men det må vi tage med. Det er en pris, vi må betale med åbne øjne, for der er behov for yderligere kontrol, sagde han.

Avisen Danmark har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Landbrug & Fødevarer, som repræsenterer langt størstedelen af de danske landmænd.

Sådan fik landmand firedoblet sin støtte

  • I august 2016 sendte en landmand fire ansøgninger til Landbrugsstyrelsen for at få udbetalt fire tilskud á syv millioner kroner til modernisering af svinestalde.
  • I oktober 2016 konkluderede Landbrugsstyrelsen i et udkast til en afgørelse, at der ikke skulle gives tilskud på grund af ”forsøg på omgåelse af støtteloftet på syv millioner kroner”, da der var mistanke om, at det var samme ansøger, der stod bag de fire ansøgninger.
  • 1. februar 2017 foretog Landbrugsstyrelsen så pludselig en ny juridisk vurdering. Sagen havde stor bevågenhed hos erhvervet og hos miljø- og fødevareministeren, og samtidig fremgik det, at ansøgningerne skulle drøftes med Landbrug & Fødevarer kort tid efter. Styrelsen har ikke kunnet redegøre for sagen, og der findes heller ikke et referat fra mødet. Det fremgår senere, at der var stor uenighed om den nye juridiske vurdering internt i styrelsen.
  • 2. februar 2017 vurderede Landbrugsstyrelsen efter ”fornyet juridisk gennemgang”, at landmanden alligevel godt kunne ansøge om tilskud fra ordningen med fire ansøgninger.
  • I november 2017 fremgår det i en intern risikovurdering i Landbrugsstyrelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet var blevet telefonisk orienteret om, at ansøgningerne blev imødekommet i marts 2017 efter pres fra Landbrug & Fødevarer.
Teknik der i fremtiden kan redde Christian Eriksens liv - men næppe på fodboldbanen.
Christian Eriksen hilser på fra sygesengen. "Efter at Christian har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed. Dette giver man efter hjertestop udløst af hjerterytmeforstyrrelse", skriver DBU på Twitter og fortæller videre, at Eriksen er afklaret med situationen. Foto: Ritzau Scanpix

Fem ting du skal vide om Christian Eriksens hjertestarter

Kommer Christian Eriksen til at spille igen? Det spørgsmål vokser dag for dag i takt med, at vi er blevet betrygget i, at Danmarks bedste fodboldspiller overlever og har det godt.

Men svaret blæser stadig i sommervinden - også efter meldingen om, at Eriksen skal have en hjertestarter indopereret. Ifølge overlæge på OUH sker det sjældent, at sportsfolk vender tilbage på topniveau med den såkaldt ICD-enhed i kroppen. Han sammenligner hjertestarteren med en airbag: Den kan ikke forhindre, at man kører galt, men den kan hjælpe, når det sker.

Sportsudøvere, som får en ICD-enhed som Christian Eriksen, vender sjældent tilbage til sport på højt plan, siger overlæge, som sammenligner den indopererede hjertestarter med en airbag.

Hjertestop: Cirka 1200 danskere får hvert år en såkaldt ICD-enhed, som er en indopereret hjertestarter. En af dem bliver nu fodboldspilleren Christian Eriksen.


Den hjertelæge, der havde tilset Christian Eriksen, da han spillede i England, havde aldrig set noget unormalt hos ham. Det viser blot, at der er nogle faktorer, vi ikke helt forstår.

Jens Brock Johansen, overlæge på hjertemedicinsk afdeling B på OUH


Avisen Danmark har bedt Jens Brock Johansen, som er overlæge på hjertemedicinsk afdeling B på Odense Universitetshospital, OUH, og ansvarlig for det danske pacemaker- og ICD-register, om at gøre os klogere på indgrebet.

Hvorfor får man det, og hvad kan hjertestarteren?

Vi har selvfølgelig også forsøgt at komme nærmere et svar på, om Danmarks bedste fodboldspiller kommer til at spille fodbold på højt niveau igen.


1 En ICD kan sammenlignes med en airbag

Man får en ICD enten, hvis man har haft alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eventuelt hjertestop, eller hvis man har en tilstand, hvor man har en øget risiko for at få forstyrrelserne, men aldrig har haft dem, forklarer Jens Brock Johansen.

Overlægen uddyber:

- Hos dem, der har haft hurtige hjerterytme-forstyrrelser eller har oplevet hjertestop, kan  ICD'en behandle, hvis man får tilbagefald. Den anden gruppe får den forebyggende. Hvis nogle eksempelvis har haft en blodprop i hjertet og nu nedsat pumpefunktion, kan ICD'en gavne nogle af disse patienter på sigt, da en relativ stor del af dem er i øget risiko for at udvikle hjerterytme-forstyrrelser.

ICD'en kan ikke forebygge selve hjerterytme-forstyrrelserne, men den kan behandle dem, hvis de kommer. 

- Man har så at sige sin egen personlige hjertestarter. Man kan sammenligne den med en airbag i en bil. En airbag forhindrer ikke, at du kører galt, mens hvis du kører galt, så kan den redde dit liv, siger Jens Brock Johansen.

Konkret gør ICD'en følgende, forklarer Jens Brock Johansen:

- Hvis man får faretruende hurtig, men stadig regelmæssig hjerterytme, kan ICD'en stimulere hjertet en tand hurtigere, for så kan det nogle gange bryde det, men hvis det går ekstremt hurtigt, giver hjertestarteren et strømstød igennem hjertemuskulaturen, så den nulstiller strømmen i hjertet, og så kan den normale hjerterytme igen komme frem.

2 Et relativt beskedent indgreb

En ICD-enhed fungerer på samme måde som en almindelig pacemaker, men har de ekstra funktioner, at den kan holde øje med en eventuel faretruende hurtig hjerterytme og kan behandle den. Den er lidt større end en tændstikæske og placeres under huden foran på brystkassen under kravebenet. 

Årligt får mellem 1000 og 1200 danskere hjertestarteren indopereret. Halvdelen får den forebyggende, fordi de er i forøget risiko på grund af blodprop, åreforkalkning eller nedsat hjertepumpefunktion. Den anden halvdel har haft alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eventuelt med hjertestop. 

Indgrebet varer ifølge Jens Brock Johansen en halv times tid og foregår typisk i lokalbedøvelse. Også ambulant.

- Man skal ikke være bange for det, for det er en relativt beskedent indgreb, forklarer overlægen.

ICD'en holder typisk 5-10 år ad gangen.

3 Kan man spille fodbold på topniveau med den?

- Hvis man får kraftige hjerterytmeforstyrrelser i forbindelse med noget specielt - og det er ikke sjældent, at det viser sig i forbindelse med sport - så skal man overveje meget nøje, om man kan helbrede det underlæggende. Men hvis der er nogle bestemte ting, der åbenbart kan udløse den faretruende, hurtige hjerterytme, så skal man tænke sig rigtig grundigt om, hvis man vil genoptage dem, siger Jens Brock Johansen.

Han kan ikke udtale sig om udsigterne for Christian Eriksen, da han ikke kender fodboldspillerens sygdomsforløb.

- Men blandt de patienter, jeg selv ser her, har der også været folk, som har dyrket sport på højt niveau, og som vi har måttet sige til, at det er en dårlig idé at fortsætte på højt plan, fordi det ser ud, som om at det kan udløse hjerterytme-forstyrrelse, som kan være farligt. Alle har droslet ned, fortæller han.

- Man kan ikke bare mose på, fordi man har fået en hjertestarter, for man kan få så kraftige forstyrrelser, at selv en hjertestarter ikke er tilstrækkelig.

Blandt kendte sportsudøvere, som har droslet ned efter hjerteproblemer, er blandt andre fodboldtræner Ståle Solbakken, hvis aktive fodboldkarriere blev standset af et hjertestop.  Og cykelrytter og OL-håb Casper Folsach måtte for et par år siden trække i bremsen - nu er han træner i stedet.

Den hollandske landsholdsspiller Daley Blind spiller til gengæld med en sådan avanceret pacemaker, men Jens Brock Johansen kalder ham for en undtagelse.

- Er det en god idé at sætte en spiller i den situation, at han skal spille med den risiko? Vil det være trygt for medspillerne? Vil det være godt, at kampe skal stoppe, spørger hjertelægen uden at svare og fortsætter:

- Der har været en lang række andre spillere, der har stoppet karrieren, efter de er faldet om med hjertestop. Så den spiller, du refererer til, er nok mere undtagelsen, der bekræfter reglen, siger han.

4 Elitesport trykprøver kroppen

- Den hyppigste årsag til, at vi indopererer en hjertestarter, er, at man har haft en blodprop i hjertet og har nedsat hjertepumpe-funktion, mens det hos yngre sportsfolk, der får faretruende hurtig hjerterytme, typisk handler om for tyk hjertemuskel eller arvelige tilstande, der kan give ekstra slag ved hjertet, fortæller Jens Brock Johansen.

Er det farligt at dyrke elitesport?

- Fordelen ved at dyrke sport generelt overstiger langt langt de ganske få, der har de problemer her.

- Men når man dyrker sport på meget højt plan, så presser man kroppen.

- Nogle gange ser man, at sportsfolk får hjerterytmeforstyrrelser i en tidligere alder end andre med samme arvelige tilstande, og det er, fordi man som sportsfolk presser hjertet og kredsløbet på en anden måde og i en yngre alder. 

- Derfor virker det, som om at flere, der dyrker sport, får problemerne, men det kan skyldes, at den arvelige tilstand, der kan være, bliver trykprøvet tidligere, fordi man dyrker sport. Det er ikke, fordi sport som sådan er farligt, siger Jens Brock Johansen.

5 Det kan gå galt trods test

Hvis man dyrker professionel elitesport, bliver man testet på kryds og tværs - ikke mindst, når der er store pengesummer involveret som hos de professionelle fodboldspillere - men alligevel kan det gå galt.

- Screening er ikke alt. Man kan ikke vide sig sikker. Den hjertelæge, der havde tilset Christian Eriksen, da han spillede i England, havde aldrig set noget unormalt hos ham. Det viser blot, at der er nogle faktorer, vi ikke helt forstår, siger Jens Brock Johansen.

Ofre for Statens nølende beslutninger er der mange af
Bruno og Camilla Lyskjær Dues stuehus er ramt af skimmelsvamp, men banken siger nej til at bygge nyt, så længe der risikerer at komme en motorvej ganske tæt på deres ejendom. Foto: Jacob Schultz

Banken siger nej: Uafklarede motorvejsplaner tvinger familien til at bo med træk og skimmelsvamp

Det kan få uoverskuelige konsekvenser for mennesker, når staten planlægger at bygge en ny vej eller jernbane. For fra idéen om et nyt anlægsprojekt opstår, til der rent faktisk bliver truffet en endelig beslutning, går der ofte adskillige år. Der kan endda gå årtier.

Bruno og Camilla Lyskjær Due fra Vorbasse ved Billund har mærket konsekvenserne på egen krop. For cirka seks år siden købte de deres drømmeejendom med masser af plads og i et naturskønt område. Men knap havde de underskrevet købsaftalen, før rygterne om en Ny MIdtjysk Motorvej op gennem Jylland begyndte at svirre.

Da Vejdirektoratet begyndte at undersøge en linjeføring tæt på parrets grund, smækkede banken kassen i og forhindrede dem i at bygge et nyt stuehus. Nu er de tvunget til at bo i et hus plaget af utæthed og skimmelsvamp, og det har skabt bekymring for børnenes sundhed.

Da 34-årige Bruno Lyskjær Due og hans hustru købte deres drømmeejendom for cirka seks år siden, var planen at rive stuehuset ned, fordi det var utæt og plaget af skimmel. Men da rygterne om en ny motorvej i området begyndte at svirre, smækkede banken kassen i. Nu har familien ét ønske til politikerne: Giv os en afklaring.

Infrastruktur: Alt var i udgangspunktet, som det skulle være, da Bruno Lyskjær Due og hans hustru, Camilla blev forældre til deres første datter for to år siden: De var blevet gift nogle år forinden og havde erhvervet en stor ejendom omgivet smuk natur og med masser af plads til dyr, køkkenhave og hobbylandbrug.

Der var bare ét problem: Parret prøvede for så vidt muligt at undgå at lade datteren kravle rundt på gulvet i huset, fordi det strømmede ind med kold luft især om vinteren. Det var slet ikke meningen, at de ville have sat børn i verden, før det gamle stuehus var blevet revet ned og erstattet af et nyt.

Men så kunne de have ventet endnu.

Torsdag fortalte Avisen Danmark, at tusindvis af borgere i Danmark i årevis har været fanget i uvished på grund af statens uafklarede planer om nye veje og jernbaner, og parret fra Vorbasse ved Billund er nogle af dem, der har mærket konsekvenserne.

Det er omkring seks år siden, de faldt for ejendommen. Planen var at investere små tre millioner kroner i et nyt stuehus, som skulle være den perfekte ramme for familien. Men knap havde de underskrevet købsaftalen, før rygterne om en ny motorvej begyndte at svirre.

Bruno Lyskjær Due hørte det første gang fra et byrådsmedlem, at en ny midtjysk motorvej parallelt med E45 kunne være på vej, og at der var tegnet nogle brede linjer i det bælte, hvor parret netop havde købt ejendom.

- Den kommer nok ikke lige her, tænkte vi. Og vi regnede med at få en afklaring snart.

Seks år i uvished

Nu er der gået seks år, og banken har forlængst smækket kassen i.

- Vi kan ikke få lov til at låne penge til at bygge. Der er alt for stor risiko for, at vi bygger noget, der ender med at være værdiløst, hvis motorvejen kommer, siger Bruno Lyskjær Due og understreger, at selv hvis parret havde mulighed for sat skrabe pengene sammen på anden vis, ville de ikke turde stikke spaden i jorden med den usikkerhed, der har præget deres liv gennem de seneste mange år.

- Vi snakker om en motorvej, der kan komme til at ligge 100 meter fra vores hus, siger han.

Forstå debatten om Hærvejsmotorvejen

  1. Etableringen af en motorvej fra nord til syd i det centrale Jylland har med mellemrum været til debat gennem de seneste 50-60 år.
  2. I dag bakker 31 borgmestre på tværs af partier op om en motorvej parallelt med E45 fra Hobro til Haderslev.
  3. Samtidig står en lang række borgere i uvished, fordi seks forskellige linjeføringer for den sydlige strækning er i spil.
  4. Hærvejsmotorvejen er et af de projekter, som Folketinget lige nu forhandler om i forbindelse med en snarlig milliardaftale om ny infrastruktur i Danmark.
  5. Bliver motorvejen bygget, vil det få en række konsekvenser for borgere og naturen. Blandt andet vil støjniveauet stige, og en række boliger vil blive eksproprieret.
  6. Projektet koster et sted mellem 6,5 og 8 milliarder kroner alt efter linjeføring.

Det betyder, at Bruno og Camilla Lyskjær Due stadig bor i det stuehus, som de forestillede sig kun skulle stå, så længe der ikke var børn at tage hensyn til. Foruden kulde og træk er huset ramt af skimmelsvamp i et af værelserne, som parret derfor har været nødt til at spærre af.

- Man kan godt gå på kompromis som nygift par uden børn, så i starten nøjedes vi med at sminke huset, fordi vi vidste, at vi senere ville rive det ned. Nu har vi to børn og kan ikke gøre andet end at forsøge at holde skimmelsvampen nede og lukke værelset af, siger Bruno Lyskjær Due.

Han fortæller, at parret lige nu er tvunget til at bruge penge på forbedringer i huset, selv om det fortsat er deres ønske at lade det falde.

Skiftende meldinger

I 2019 kunne de ikke se anden udvej end at begive sig ud på boligmarkedet igen for at lede efter noget andet.

Klemt af staten

Avisen Danmark sætter fokus på de mange borgere, der lever i uvished på grund af uafklarede planer om nye veje og jernbaner. Politikerne forhandler i disse uger om en milliardplan for, hvilke projekter, der skal bygges frem mod 2035, men det er ikke nødvendigvis lig med afklaring.

Læs også med i næste uge, hvor vi undersøger, om man fremover kan gøre noget anderledes for at undgå, at så mange mennesker ender i langvarig uvished.

Har du input, så henvend dig til journalist Rikke Baltzer på mail: ribkn@jfmedier.dk.

- Vi har begge været pressede med små børn og et utæt hus. Der har været uger og dage, hvor vi har været ret nedtrykte, fordi vi ikke ved, hvor vi står. Vi kiggede på andre huse, men det store problem er, at vi nok ikke kan sælge det, vi bor i nu, siger Bruno Lyskjær Due.

Han og hustruen brugte lang tid på at kigge på ejendomme, før Vejdirektoratet endelig kom med en klar anbefaling til politikerne: Ud af de seks linjeføringer, der er på tegnebrættet, bør Ny Midtjysk Motorvej - også kendt som Hærvejsmotorvejen - gå øst om Billund for at opnå de størst mulige trafikale gevinster, lød det i november 2020.

Parret bor tæt på de vestlige linjeføringer, og derfor genvandt de optimismen og satte boligjagten i bero.

Her ses de seks mulige linjeføringer for den sydlige del af Hærvejsmotorvejen - tre øst om Billund og tre vest om Billund. Uanset om politikerne beslutter at bygge motorvejen eller ej, håber Bruno Lyskjær Due, at de vil lægge sig fast på én linjeføring og slette de fem andre. Kort: Vejdirektoratet

Men reelt har situationen ikke ændret sig. For trods anbefalingen om en østlig linjeføring er der endnu ingen afklaring. Skiftende udmeldinger i løbet af de seneste syv år er det, der frustrerer Bruno Lyskjær Due mest.

- Tidspunktet for, hvornår vi har kunnet få noget at vide, er blevet udsat, udsat og udsat. Vi er vant til, at de udmeldinger, der kommer, ikke betyder noget. Vi skal se noget på papir. Og det skal banken også, for at de vil give os lov til at komme videre, siger han.

Aftale på trapperne

Han henviser eksempelvis til, at den blå regering før valget i 2019 erklærede sig parat til at bygge motorvejen. Så vidt nåede det dog ikke, før magten skiftede ved folketingsvalget senere på året, og den nye transportminister, Benny Engelbrecht (S), meldte ud, at motorvejen ikke står øverst på hans ønskeseddel.


Vi har begge været pressede med små børn og et utæt hus. Der har været uger og dage, hvor vi har været ret nedtrykte, fordi vi ikke ved, hvor vi står.

Bruno Lyskjær Due, nabo til mulig ny motorvej


I disse uger forhandler Folketingets partier om, hvordan milliarderne til nye veje og baner skal fordeles frem mod 2035, og her er Ny Midtjysk Motorvej igen på dagsordenen, fordi den fortsat er et stort ønske fra blå blok - særligt Venstre.

Bruno og Camilla Lyskjær Due har været nødt til at spærre et værelse af, fordi det er ramt af skimmelsvamp. De gør alt, hvad de kan, for at holde det nede, så det ikke udgør en sundhedsrisiko for deres to børn. Foto: Jacob Schultz

Det forventes, at der lander en aftale inden sommerferien, og Bruno Lyskjær Due har ét stort ønske til politikerne:

- Uanset om motorvejen kommer eller ej, så læg jer fast på én linjeføring. Jeg er ikke modstander af motorvej overhovedet, men jeg er modstander af, at man lægger så mange muligheder på bordet og ikke får taget et valg, siger han.

- Vi har forsøgt at skrælle noget af de steder, hvor der gror skimmel, siger Bruno Lyskjær Due og fortæller, at parret lige nu er tvunget til at bruge penge på forbedringer i et hus, de mest af alt ønsker at rive ned. Foto: Jacob Schultz

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen (V), sagde torsdag til Avisen Danmark, at han forventer, at alle borgere, der er ramt af usikkerhed, får en afklaring i forbindelse en ny infrastrukturaftale, der ventes at landen inden sommerferien.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) afviser at udtale sig med henvisning til de igangværende forhandlinger.

Forberedelsen til vinterens coronasmitte er gået i gang
Pfizers vaccine blev i maj godkendt til børn, og flere lande er begyndt at vaccinere 12-15 år-årige. Det gælder blandt andre Tyskland, Israel, USA og Brasilien. Her er det den 13-årige studerende Gabriela Moreira, der får en vaccine på en brasiliansk skole. Arkivfoto: Washington Alves/Reuters

Derfor vil Sundhedsstyrelsen vaccinere raske børn mod corona

følge Sundhedsstyrelsens direktør er smitte-, indlæggelses- og kontakttallene nu så lave for coronavirus i Danmark, at vi står i en "helt fantastisk" situation. Men det fantastiske er truet af vinterens kolde vejr og de nye og mere smitsomme deltavarianter, lød det samtidig på torsdagens pressemøde, hvor det kom frem, at børn mellem 12 og 15 år kan være et vigtigt våben i kampen mod coronavirus.

For det er nødvendigt at vaccinere børnene, hvis vi skal opnå flokimmunitet, lød det. Samtidig kan vaccination af børnene beskytte deres bedsteforældre og forældre, og det vil give børnene en bedre trivsel, hvis der kommer færre skolelukninger ifølge Sundhedsstyrelsen, der nu anbefaler, at vi fra september også vaccinerer 12-15-årige børn mod coronavirus med vacciner, der er godkendt til børn.

Vaccination: Børn, som er sunde og raske, har meget lille helbredsmæssig grund til at blive vaccineret mod coronavirus, lød det torsdag fra formanden for de danske børnelæger. Alligevel anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at raske børn mellem 12 og 15 år vaccineres fra september.

Her får du overblikket over Sundhedsstyrelsens begrundelser fra pressemødet torsdag:

1 Vi skal have flokimmunitet før vinter

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, lagde under torsdagens pressemøde ikke skjul på, at hovedårsagen til, at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler at vaccinere 12-15-årige børn mod corona, er at øge chancen for, at vi kan opnå flokimmunitet.

For selv om situationen i øjeblikket med lave smitte-, kontakt-, og indlæggelsestal kombineret med varmere vejr med Brostrøms ord er ”helt fantastisk”, ser det knap så fantastisk ud, når vi nærmer os vintersæsonen.

I bedste fald når vi ifølge Sundhedsstyrelsen op på en immunitet på 75 procent af befolkningen til september, hvis vi ikke vaccinerer børn under 15. Tallet tager højde for, at nogle børn under 15 år har været smittet med virussen og derfor allerede er immune, at ikke alle kan eller vil vaccineres, og at vaccinen har en effektivitet på 90 procent. Det er højt, men betyder også, at 10 procent ikke er effektivt beskyttet.

Vi når i bedste fald op på en immunitet på 75 procent. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt i forhold til at bevare epidemikontrollen i vintersæsonen, også set i lys af de nye og mere smitsomme deltavarianter.

- Det er det nok ikke, og derfor har vi brug for en større immunitet i befolkningen, sagde Søren Brostrøm på torsdagens pressemøde, hvor han også understregede, at studier indtil videre viser, at vaccinen er effektiv og sikker at bruge på børn.

Sundhedsstyrelsen vil samtidig bruge ventetiden indtil september til at holde øje med de store, nye mængder data, der løbende kommer ind om vaccinens sikkerhed, når den bruges på børn.

Ved at vaccinere børn mellem 12 og 15 år, vurderer Sundhedsstyrelsen, at yderligere fire procent af befolkningen kan blive immun.

2 Vi kan undgå, at børn smitter bedsteforældre eller syge forældre

Et sekundært mål for Sundhedsstyrelsen er ifølge Søren Brostrøm at hindre smitte på tværs af generationer. Børn kan både smitte dem, der ikke har kunnet tåle at få vaccinen, dem, der ikke har ønsket at få den, og dem, som vaccinen ikke har været effektiv over for. Det gælder særligt ældre.

Formanden for de danske børnelæger, Klaus Birkelund Johansen, var også til stede på torsdagens pressemøde. Han mener, at man bør vente med at anbefale vaccinen generelt til børn mellem 12 og 15 år, indtil vi har mere data på eventuelle bivirkninger.

Samtidig påpegede han, at Dansk Pædiatrisk Selskab er positiv over for at kunne tage vaccinen i brug til børn, der i forvejen er syge og risikerer at blive hårdt ramt af corona, samt til børn, hvis forældre er alvorligt syge og ikke kan tåle vaccinen eller ikke forventes at blive godt nok beskyttet af den.

3 Vacciner kan give børnene bedre trivsel

Den sidste fordel ved at vaccinere børn er ifølge Sundhedsstyrelsen, at de kan få en bedre trivsel. De mange nedlukninger, test og skoler, der lukker ned, påvirker børnene negativt. Samtidig kan nogle børn være bekymrede for at smitte deres bedsteforældre, lød det.

Formanden for Danske Børnelæger mener dog ikke, at vacciner til børn nødvendigvis er vejen til at forbedre deres trivsel.

- Der er ikke tvivl om, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad nedlukningen af skoler har gjort ved de unge menneskers trivsel. … Men som det ser ud i øjeblikket, er smittetrykket så lavt, at man bør begynde at lette på testregimet, der kører i folkeskolerne. Man får ikke meget ud af det og nedlukningerne af skoler på tidspunkter, hvor det formentlig ikke betyder ret meget, sagde han.