Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Tusindvis af danskeres hjem hænger i en tynd tråd

I årevis har tusindvis af danske boligejere levet med frustration over om deres hjem skal plages af eller lade livet til motorveje, broer og jernbanelinjer. For så længe projekterne bølger frem og tilbage, lader afklaringen vente på sig.

I disse uger forhandler politikerne om en ny milliard-plan for, hvilke veje og jernbaner, der skal bygges frem mod 2035, og et stort antal af de projekter, der forhandles om, har været til debat gennem mange år til gene og frustration for boligejere og virksomheder i områderne.

Nærliggende og omsorgsfuldt ville det naturligvis være at tage højde for de mange usikkerheder der indfinder sig for de mennesker, der har udsigt til at deres husværdi forringes eller ligefrem står til at skulle miste deres hjem.

Så hvordan kan staten forsvare at lege Cæcar med folket i årevis, og vende tommelfingeren op eller ned for om tusindvis af hjem skal leve eller dø, gøres mindre attraktive, eller plages af kroniske støjgener?

”My home is my castle” lyder det gamle engelske ordsprog, som betyder, at inden for disse fire vægge er det mig, husejeren, som bestemmer. Men fakta er, at tusindvis af danskere langt fra er ukrænkelige ejere af deres eget slot, men prisgivet en stat og dens beslutninger.

God fornøjelse! 

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Skal klimaregnskabet gå op, må kommunerne i gang med at samle handsken op.
Klima-demonstranter i København 22. maj i år. Byboer er typisk særligt optaget af klimakrisen, og det er en af grundene til, at netop byerne kan gøre en stor forskel i klimakampen, påpeger KU-lektor Anders Blok. Foto: Philip Davali/Scanpix Ritzau

Klimaet skal reddes ude i kommunerne

Over 70 procent af den CO2, der udledes på verdensplan, kommer fra byområder, selv om kun 50 procent af verdens befolkning bor i disse områder. Byerne står altså for en stor del af CO2-udledningen, men de er også afgørende for, at vi kan bremse klimakrisen, påpeger KU-forsker Anders Blok.

For det er i byerne, at det lange, seje træk skal tages: Bygningerne skal klimarenoveres, vejnettet skal indrettes til el, offentlig transport og cyklister - og forbruget skal justeres, så det bliver mere klimavenligt.

I Danmark spiller kommunerne en helt særlig rolle for, at byerne bliver klima-optimeret. Og Kommunernes Landsforening, KL, er klar til at påtage sig et endnu større ansvar, men venter på at få klar besked fra regeringen, fortæller Birgit S. Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn og formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg.

Byerne står for størstedelen af verdens CO2-udledning. Så hvis verden - og Danmark - skal nå i mål med de ambitiøse klimaambitioner for 2030 og 2050, er det byerne - og dermed kommunerne - der skal tage det helt store slæb.

Klima: Det emmer igen af liv i byerne.

Butikkerne er åbne, pendlerne er tilbage, og sommerglade unge drikker øl i solen efter en lang, mørk vinter. I takt med huspriserne og byggelysten buldrer forbruget derudad.

Det er blandt andet derfor, at netop byerne, i Danmark og ude i verden, er de helt store CO2-udledere. Det fortæller Anders Blok, der er lektor i klima- og bysociologi på Københavns Universitet.

- Tallene kan variere lidt. Men på globalt plan er det over 70 procent af CO2-udledningen, der kommer fra byområder. Men det er kun omkring halvdelen af alle mennesker, der bor i byerne, siger han og fortsætter:

- De står altså for en disproportional stor del af udledningen, fordi de er et slags konglomerat af aktivitet og forbrug.

Og netop derfor er det også i byerne, at der virkelig kan rykkes ved udledningen.

- Ja, byerne er en del af problemet - men også en del af løsningen. Det er her, bygningerne skal klimarenoveres, vejnettet skal klimaoptimeres, og erhvervslivet skal med på bølgen, fastslår Anders Blok.

Storbyer sætter baren højt

Anders Blok møder opbakning fra Anna Esbjørn, der er programchef for fremtidens byer ved den grønne tænketank Concito.

- En ting er, at man har en klimalov på landsplan. Men det er i byerne, og for Danmark i kommunerne, at klimaindsatsen skal ske. At der bliver løftet her, er afgørende for, at man når de nationale mål, siger hun.

Heldigvis er der i mange af de større byer ude i verden stemning for, at man skal tage en del af slæbet. For i byerne dominerer middelklassen, og de er typisk ekstra opsat på at løse klimaudfordringerne, vurderer Anders Blok.

- Der er skabt globale byfællesskaber omkring klima. Særligt de store byer sætter ambitiøse klimamål. København har for eksempel længe har haft en ambition om at være CO2-neutral allerede i 2025.

København er desuden med i det prominente klimanetværk C40, hvor nogle af verdens mest klimafokuserede storbyer deler viden, planer og ambitioner med hinanden.

Danske kommuner går sammen

Inspireret af C40 er der miniput-versionen, DK2020, i Danmark. Her arbejder en række danske kommuner sammen om at lave klimahandlingsplaner og dele viden.

Og netop kommunerne er i Danmark afgørende for, at byerne bliver klima-optimeret.

DK2020 kommuner

65 ud af Danmarks 98 kommuner er med i DK2020-projektet.

De første 20 indtrådte i samarbejdet i 2019 og er enten klar med klimahandlingsplaner eller ved at færdiggøre dem: Albertslund, Allerød, Assens, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Helsingør, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Middelfart, Randers, Roskilde, Samsø, Sønderborg, Vejle og Aarhus Kommuner.

I 2020 indtrådte yderligere 45 kommuner: Ballerup, Brøndby, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Herlev, Herning, Hjørring, Holbæk, Horsens, Hvidovre, Kerteminde, Kolding, Langeland, Lyngby-Taarbæk, Nordfyn, Nyborg, Odder, Odense, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal, Rødovre, Skive, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Tårnby, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa og Aalborg Kommuner.

Tænketanken Concito er videnspartner i projektet DK2020. Og Anna Esbjørn herfra mener, at det gør en stor forskel, når kommunerne går sammen på den måde.

- Med DK2020 får kommunerne én fælles stemme, og borgmestrene får mulighed for at vise, at deres kommune går forrest i klimakampen.

Indtil videre er det 65 ud af landets 98 kommuner, der er med i projektet. Men det er kun starten, vurderer Birgit S. Hansen, der er borgmester i Frederikshavn og formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg.

- Med DK2020 lægger 65 kommuner sig allerede i selen for at udvikle ambitiøse planer, der skal gøre dem klimaneutrale. Og nu ser vi spændt frem til næste runde, hvor endnu flere kan tilmelde sig projektet. Derfor kan hele landet inden længe være omfattet af ambitiøse og lokalt forankrede klimaplaner, siger hun.

Landkommuner halter efter

Generelt gælder det, at kommunerne tager klimaet med varierende seriøsitet, vurderer Anders Blok fra Københavns Universitet.

- Vi ser at kommunerne i Danmark i stigende grad tager et ansvar, men der er stadig stor forskel mellem kommunerne. I de større byer er man ret aktive, måske særligt i de fire største, mens man er bagud i visse af de landdominerede kommuner, siger Anders Blok.

- Her fylder landbruget meget. Og det er et stort problembarn i forhold til grøn omstilling i Danmark.

Det illustrerer, at kommunerne står med meget forskellige udfordringer i forhold til netop klimaplaner, påpeger Anna Esbjørn fra Concito. Nogle har udfordringer med transport og industri, mens landbruget er den helt store knast for andre.


En ting er, at man har en klimalov på landsplan. Men det er ude i byerne, og for Danmark i kommunerne, at det skal ske. At det bliver løftet her er afgørende for, at man når de nationale mål.

Anna Esbjørn, Concito


Men uanset hvad mener hun, at kommunerne bør sætte mål på området.

- Det er obligatorisk, at kommunerne har klimatilpasningsplaner. Men i forhold til klimareduktion er der ikke krav om klimaplaner. I Concito mener vi, det burde være obligatorisk for kommunerne at lave klimahandlingsplaner, siger hun.

Lettere sagt end gjort

Ofte ender klimaambitionerne desuden med at blive svære at indfri for byerne. For når det bliver lokalt, er det sværere at have de helt store armbevægelser. Så er der pludselig mange hensyn, som politikere og embedsmænd skal tage - og klima er bare ét af dem.

- Indfrielsen af målene halter efter målfastsættelsen. Også i København, hvor jeg tror, de fleste nok vil sige, at man ikke kommer til at nå målet om klimaneutralitet i 2025, vurderer Anders Blok fra Københavns Universitet.

Kommunernes Landsforening, KL, anerkender, at det kan være svært at nå de ambitiøse mål. Men det skyldes ikke ond vilje eller manglende lyst.

- Kommunerne kan spille en endnu større rolle på klimaområdet for at indfri Danmarks ambitioner. Det var også vores budskab til regeringen, da vi forhandlede om kommunernes økonomi for 2022. Her var vi klar til at binde os på nogle konkrete reduktionsmål, hvis vi får bedre rammer for klimaindsatsen og ressourcer til det. Vi har tydeligt tilkendegivet, at kommunerne er mere end klar, fastslår Birgit S. Hansen fra KL.

Ens bolig er ukrænkelig, lige indtil staten kommer, og siger noget andet.
Helle Just Jacobsen og hendes kæreste fra Sellerup lidt uden for Vejle risikerer at miste både hus og sommerhus, hvis der bliver bygget en togforbindelse hen over Vejle Fjord. Usikkerheden har stået på siden 2013. Foto: Rikke Baltzer

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

For mange tusinde danskere er usikkerhed blevet et livsvilkår. Det gælder de mennesker, der bor tæt på en af de mange nye veje eller jernbaner, som politikerne på Christiansborg lige nu forhandler om.

Fælles for mange af infrastrukturprojekterne er nemlig, at de har været til debat gennem adskillige år, og i flere tilfælde er der tegnet konkrete linjeføringer, uden at der har fulgt en endelig beslutning med.

Det er svært at lave en præcis opgørelse over, hvor mange der lever i uvished på grund af veje og jernbaner, der måske - måske ikke - kommer. Men Avisen Danmark har på baggrund af VVM-undersøgelser, forundersøgelser og med hjælp fra Vejdirektoratet forsøgt at tegne et billede af, hvor mange ejendomme der er direkte eller inddirekte berørt af nogle af landets største projekter.

For bare et enkelt af de store motorvejsprojekter gælder det over 1000 ejendomme.

Ejendomsretten er ukrænkelig, står der i Grundloven. Men tusindvis af borgere har i årevis levet med begrænsninger og uvished, fordi staten har lagt beslag på det område, de bor i, til fordel for nye veje og jernbaner, der måske - måske ikke - kommer. En snarlig politisk aftale er ikke nødvendigvis lig med afklaring.

Infrastruktur: Vil en ny jernbane brage gennem mit hjem? Vil jeg fremover skulle leve med støj fra en motorvej? Kan jeg nogensinde sælge mit hus?

Hver dag lever tusindvis af danskere med spørgsmål som disse, fordi de bor et sted, hvor de risikerer at få en ny vej eller jernbane som nabo. I disse uger forhandler politikerne om en ny milliardplan for, hvilke veje og jernbaner, der skal bygges frem mod 2035, og et stort antal af de projekter, der forhandles om, har været til debat gennem mange år til gene og frustration for boligejere og virksomheder i områderne.

Med forhandlingerne kan der være en afklaring på vej for mange af de borgere, der lever i uvished - men historien viser, at mennesker kan fastholdes i uvished på trods af de aftaler, der laves på Christiansborg.

Adskillige linjeføringer i spil

I sidste uge fortalte Avisen Danmark eksempelvis historien om Helle Just Jacobsen, der siden 2014 har levet i uvished om, hvorvidt et højhastighedstog i fremtiden vil brage gennem hendes naturskønne grund. Det drejer sig om togbroen hen over Vejle Fjord. Et projekt, der blev besluttet af et rødt flertal tilbage i 2013, men blev lagt på køl, da blå blok vandt magten. Nu - otte år senere - har broprojektet genvundet sit flertal, men der er endnu ingen afklaring om, hvilken af fire mulige linjeføringer, politikerne ønsker. Hvis magten skifter igen, inden anlægsarbejdet går i gang, kan historien gentage sig, for blå blok ønsker fortsat ikke togbroen.

Helle kæmper for sit paradis ved Vejle. Hun vil ikke eksproprieres trods kommende jernbane i baghaven. Hør Podcasten Danmark her:

 

Avisen Danmark har ligeledes løbende fortalt om Ny Midtjysk Motorvej - også kendt som Hærvejsmotorvejen. Her har der siden 2016 været seks konkrete linjeføringer i spil på den sydlige strækning fra Give til Haderslev, og ligesom med togbroen er projektet en del af en politisk aftale i blå blok. En aftale, der faldt, da magten skiftede efter valget i 2019. Samme år fortalte frustrerede ejendomsmæglere om boliger, der stort set er usælgelige i de pågældende områder.

Klemt af staten

Avisen Danmark sætter fokus på de mange borgere, der lever i uvished på grund af uafklarede planer om nye veje og jernbaner. Politikerne forhandler i disse uger om en milliardplan for, hvilke projekter der skal bygges frem mod 2035, men det er ikke nødvendigvis lig med afklaring.

I næste kapitel fortæller vi om Bruno og Camille Lyskjær Due, som er tvunget til at bo med træk og skimmelsvamp på grund af usikre planer om en ny motorvej.

Har du input, så henvend dig til journalist Rikke Baltzer på mail: ribkn@jfmedier.dk.

Det er svært at lave en præcis opgørelse over, hvor hvor mange mennesker, der lever i uvished, for antallet af mulige projekter i hele landet er stort, og det er svært at afgrænse, hvem der bor tilpas tæt på til, at de bør tælle med i opgørelsen.

Tusindvis af ejendomme i risiko

Men Avisen Danmark har på baggrund af VVM-rapporter, forundersøgelser og med hjælp fra Vejdirektoratet forsøgt at danne et billede af, hvor mange ejendomme der er berørt af nogle af landets største projekter.

Kortet viser en række af de store infrastrukturprojekter, som politikerne på Christiansborg forhandler om netop nu. Fælles for mange projekter er, at de i årevis har skabt usikkerhed for de mennesker, der bor tæt på. Grafik: Lean Poulsen Frosh

Hver af de fire linjeføringer, der er tegnet for togbroen hen over Vejle Fjord, berører mellem 224 og 279 ejendomme. Heraf risikerer mellem 21 og 48 ejendomme at blive totaleksproprieret, hvilket betyder, at ejerne tvinges til at sælge til staten. Mellem 63 og 114 ejendomme kan blive berørt af, at staten har brug for af inddrage en del af den grund, de ligger på.

Dertil kommer de ejendomme, der ikke ligger direkte i linjeføring, men som kan blive påvirket af eksempelvis støj eller omlægning af veje. Det kan udgøre "et ikke ubetydeligt antal", lyder det fra Vejdirektoratet.

For den sydlige strækning af ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev gælder det 160 ejendomme, der ligger så tæt på en af de seks mulige linjeføringer, at de risikerer at blive totaleksproprieret. Dertil kommer - ligesom for Togbroen - alle de ejendomme, der ligger tilpas tæt på til at kunne blive direkte eller inddirekte påvirket af eksempelvis anlægsarbejde, støj, øget trafik eller delvis ekspropriation.


Vi har forsøgt at sende et signal til politikerne om, at man bør nå frem til en form for konklusion, når man sætter undersøgelser i gang.

Niels Fejer Christiansen, projektleder i Vejdirektoratet


Vejdirektoratet har i forbindelse med sine miljøundersøgelser sendt 934 varslingsbreve ud til borgere i en korridor på 200-300 meter på hver side af de mulige linjeføringer. Det kan give en indikation af, hvor mange ejendomme der risikerer at få motorvejen tæt på, og hvor mange borgere der dermed lever i usikkerhed, indtil politikerne træffer en beslutning.

I Nordjylland skar politikerne i 2014 de mulige linjeføringer for projektet Tredje Limfjordsforbindelse ned til én - nemlig den omdiskuterede strækning over øen Egholm. Det betyder, at 160 ejendomme berøres af ekspropriation i forskelligt omfang, hvis det besluttes at bygge forbindelsen.

Langstrakte processer

Sådan kan man fortsætte for hvert af de projekter, der er på statens tegnebræt. Men der behøver ikke ligge konkrete linjeføringer, før det påvirker et område negativt, fortæller Niels Fejer Christiansen. Han er projektleder på den nordlige strækning af Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Hobro, hvor man endnu ikke har undersøgt konkrete linjeføringer, men brede korridorer.

- Det påvirker rigtig mange og medfører bekymringer. Jeg taler jævnligt med nogen, der er i tvivl, om de tør købe bolig i området, fordi de er bange for, at det bliver værdiløst, siger han.

Og der er ikke udsigt til snarlig afklaring. For først skal politikerne beslutte at undersøge strækningen nærmere med konkrete linjeføringer. Dernæst skal et flertal blive enige om at vedtage en anlægslov, og dernæst skal der skaffes penge. Projektet er således et godt eksempel på, at uvisheden for borgerne kan stå på i årevis.

- Vi har forsøgt at sende et signal til politikerne om, at man bør nå frem til en form for konklusion, når man sætter undersøgelser i gang. Man kan eksempelvis beslutte, om en eventuel fremtidig motorvej skal bevæge sig øst eller vest om en by, for så er der færre, der bliver påvirket, siger han.

Ingen snuptagsløsninger

Det er beklageligt, men uundgåeligt, at borgere bliver klemt, så snart et nyt infrastrukturprojekt kommer på dagsordenen, mener Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

- Der findes ingen snuptagsløsninger, for vi er nødt til at have en åben politisk debat, så nye projekter ikke kommer som en tyv om natten, siger han og kalder problemstillingen et dilemma.

Pihl Lorentzen sidder med under de igangværende forhandlinger, og han lover at gøre sit for, at alle berørte husejere får en afklaring med den kommende aftale.

- Der skal landes en klokkeklar aftale, så det står klart, hvem der bliver berørt, og hvem der ikke gør. Andet kan vi ikke være bekendt, siger han.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) afviser at udtale sig med henvisning til de igangværende forhandlinger.

Første opgave for Israels nye regering, der kan bevise sit værd som en super demokratisk en af slagsen.
Eksplosioner lyste natten til onsdag himlen op over bygninger i Gaza City efter nye israelske luftangreb. Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix

Våbenhvile er brudt: Israel og Hamas retter nye luftangreb mod hinanden

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas holdt i knap fire uger. Natten til onsdag oplyste det israelske militær, at Israel havde rettet nye luftangreb mod militærposter tilhørende Hamas i henholdsvis Gaza City og byen Khan Younis.

Det skete som svar på såkaldte ballonbomber, som militante palæstinensere ifølge israelerne havde sendt ind over grænsen til det sydlige Israel.

Israels militær udtaler, at det er "forberedt på alle scenarier, herunder fornyede kampe, set i lyset af de fortsatte terrorhandlinger fra Gaza".

En talsmand for Hamas siger, at palæstinenserne fortsat vil bestræbe sig på at udvise "modig modstandskraft og forsvare deres rettigheder og hellige steder" i Jerusalem.

De seneste uroligheder lægger et stort pres på den nyvalgte israelske regering, som for første gang i israelsk politik har et arabisk parti med.

Ballonbomber blev sendt fra Gaza mod Israel. Så fulgte et luftangreb den anden vej. Korrespondent ser angreb som påmindelse om nylig våbenhviles skrøbelighed.

Mellemøsten: Knap fire uger.

Det var den tid, det tog, inden våbenhvilen mellem Israel og Hamas blev brudt.

Natten til onsdag oplyste det israelske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters således, at Israel havde rettet nye luftangreb mod militærposter tilhørende den militante bevægelse Hamas i henholdsvis Gaza City og byen Khan Younis.

Det skete som svar på såkaldte ballonbomber, som militante palæstinensere ifølge israelerne havde sendt ind over grænsen til det sydlige Israel.

Ballonbomberne antændte angiveligt 20 brande på flere marker.

Det stod ikke umiddelbart klart, om der var døde eller sårede efter Israels luftangreb.

Angrebene er de første af deres slags, siden en våbenhvile trådte i kraft 21. maj.

Den satte en stopper for cirka halvanden uges konflikt, hvor 255 palæstinensere ifølge palæstinensiske meldinger blev dræbt, mens 13 israelere ifølge Israel blev dræbt.

Ubehagelig påmindelse

I Gaza var onsdagens luftangreb en ubehagelig påmindelse om den seneste uro. Det beretter BBC-korrespondenten Rushdi Abu Alouf kort efter angrebene.

- De seneste luftangreb varede kun omkring 10 minutter. Men de var nok til at minde byens beboere - som forsøger at komme sig efter de seneste kampe - om, at våbenhvilen er skrøbelig, skriver han for det britiske medie.

I Gaza Citys gader ligger ifølge Alouf stadig "flere ton murbrokker".

Eksperter regnede allerede inden onsdag med, at det blot var et spørgsmål om tid, inden der ville komme nye angreb.

Det har nu vist sig at være sandt, selv om det ikke vides, hvor voldsom den seneste opblusning vil blive.

Krigsretorikken lever dog i bedste velgående.

Israels militær udtaler, at det er "forberedt på alle scenarier, herunder fornyede kampe, set i lyset af de fortsatte terrorhandlinger fra Gaza".

En talsmand for Hamas siger, at palæstinenserne fortsat vil bestræbe sig på at udvise "modig modstandskraft og forsvare deres rettigheder og hellige steder" i Jerusalem.

Israelsk nationalisme

Angrebene natten til onsdag kom i kølvandet på en israelsk nationalistisk march i Østjerusalem tirsdag.

Her strømmede flere end 1000 ultranationalistiske demonstranter ind i Jerusalems gamle bydel, mens de bar israelske flag.


Angrebene natten til onsdag kom i kølvandet på en israelsk nationalistisk march i Østjerusalem tirsdag.

Fra artiklen


På den anden side havde Hamas varslet en "vredens dag".

Under marchen indsatte politiet vejblokader og affyrede gummikugler for at fjerne palæstinensere fra ruten.

Tirsdagens march markerede Israels overtagelse af Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967. Foto: Mahmoud Illean/Ritzau Scanpix

Læger oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at 33 palæstinensere blev såret. Imens oplyser det israelske politi, at to politibetjente blev såret. 17 personer blev anholdt.

De seneste uroligheder ventes at lægge et stort pres på den nyvalgte israelske regering.

Efter 12 år med Benjamin Netanyahu på posten som premierminister begyndte mandag en ny politisk epoke med den nationalistiske Naftali Bennett i spidsen for en skrøbelig koalitionsregering.

Med i regeringen er også - for første gang i israelsk politik - et arabisk parti.

Mange spørgsmål står derfor ubesvarede om landets kommende Palæstina-linje, og internationale analytikere regner med, at Bennett nu vil blive trukket i fra begge sider af det politiske spektrum.

Tidslinje over seneste opblusning

10. maj bryder kampe mellem Israel og militante palæstinensere ud i Gaza. Det sker efter uger med stigende spændinger i Østjerusalem, som kulminerer med sammenstød ved al-Aqsa-moskéen.

11 dage med gensidige angreb følger. 255 palæstinensere bliver ifølge palæstinensiske meldinger dræbt, mens 13 israelere ifølge Israel bliver dræbt.

Over 4300 raketter bliver ifølge Israels militær affyret mod dets territorium. Israels militær rammer ifølge eget udsagn over 1000 Hamas-mål i Gaza.

21. maj bliver der indgået en våbenhvile. Egypten agerer som mægler.

15. juni bryder uro ud under israelske nationalisters march i Østjerusalem. Hamas sender ballonbomber mod Israel, som retter luftangreb mod Gaza. Angrebene er de første siden våbenhvilen.

Forbered dig på en varm weekend, der kommer hele vejen rundt i vejr-registret.
Varmegraderne bliver himmelhøje de næste dage, og  mange forskellige vejrfænomener vil ramme os. Der venter os både sol og sommer, torden og lynild og regn i stride strømme - som grafikeren her har illustreret. Fotocollage: Leif Nørmark Sørensen

Hedebølge lige om hjørnet: Smeltende varm landskamp - og farligt vejr forude

Hvis du bor et sted, hvor onsdagen opførte sig varmt og solrigt, så er det intet mod, hvad der er i vente torsdag. Da ankommer store mængder varme luftlag, der er svævet fra Afrika mod nord.

Jo længere mod nord, disse luftlag bevæger sig, des mere taber de varme, men kun meget lidt. I den sydligste del af landet venter Danmarks Meteorologiske Institut op til 33 graders varme torsdag.

Når Danmarks fodboldlandshold spiller EM-kamp mod Belgien i Parken torsdag aften, bliver det smeltende varmt. - Da bliver det nok mellem mellem 25 og 30 grader, forudser meteorolog Dan Nils Vall fra DMI.

Men kolde luftmasser er også på vej fra De Britiske Øer. Når de kolliderer med den afrikanske varme, forvandler det hele sig. Især lørdag tegner til at blive plaget af torden og lynild, skybrud og oversvømmelser.

Hedebølge og årets første tropenat møder os torsdag og natten til fredag. Men med de kolossale varmegrader følger også torden og lynild, skybrud og farligt vejr.

Hedebølge: Når det danske landshold møder Belgien torsdag aften i EM-kampen i Parken, bliver det en voldsomt varm sag for både spillere og tilskuere.

Temperaturen vil være tårnhøj,  og den vil præge de næste par dage. Men det ikke lutter jubelfornøjelse det hele.

Græsset i Parken står flot og grønt, men det kan blive en svedetur, når landsholdet løber på banen torsdag aften. Arkivfoto: DLF


Der er flere vejrfænomener i spil, også af farlig karakter. De rammer forskelligt i landet, fortæller Dan Niels Vall, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI:

1 Afrikansk varme

De kommende dage vil være brandvarme. Flere steder i den sydlige del af landet vil der fra torsdag være hedebølge. Det defineres ved, at der tre dage i rap er mere end 28 grader varmt.

Det er varme luftlag, som er strømmet ind over Europa fra det afrikanske kontinent.

- På deres vej op igennem Europa har luftmasserne gjort det virkelig varmt overalt. Nogle steder har temperaturen  været oppe på 36 grader. Når de rammer os torsdag, vil der nogle steder blive ekstremt varmt efter vores forhold, for eksempel i Sønderjylland, hvor  temperaturen lokalt kan komme helt op på 33 grader, siger Dan Nils Vall.

Nogle steder på Fyn, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster kan imødese tilsvarende temperaturhøjder, mens der i de nordlige dele af landet bliver tale om mere moderate gradtal.

2 Gloende landskamp

Når de ekstremt varme luftmasser vælter ind over os sydfra, lægger de sig ved aftentide over Parken med særdeles høje temperaturer.

- Som det ser ud nu, vil der, når landskampen går i gang klokken 18, være mellem 25 og 30 graders varme. Vi må håbe, de danske spillere klarer denne belastning bedst og trækker sig tilbage med en sejr, siger Dan Nils Vall.

Men ikke nok med det. Også resten af aftenen og natten bliver gispende varm.

- Natten til fredag kan vi se frem til årets første tropenat; det vil sige en nat, hvor temperaturen er over 20 grader. Det bliver nok kun på Sjælland, det vil gøre sig gældende.

3 Pas på oversvømmelser

I forbindelse med hedebølger følger risikoen for torden og skybrud. Det sker, når varme luftmasser støder sammen med kølige, og det er, hvad der kommer til at ske. Især ventes de nordlige dele af landet at få megen regn.

- Samtidig med den varme luft fra Afrika ligger der en kølig luft vest for de britiske øer. Den er på vej herover, og de luftmasser rammer nok hinanden op ad fredagen. Så vil vi flere steder, især lørdag, få  kraftig regn og torden, som kan være ganske farlig, siger Dan Niels Vall.

Dermed sigter han til, at der er risiko for egentligt skybrud, som defineres ved, at der falder mere end 15 millimeter regn på mindre end 30 minutter.

- Det virkelig risikable er, når der kommer to, måske tre skybrud lige oven i hinanden, altså inden for kort tid, siger Dan Niels Vall.

Lige nu har DMI svært ved at udpege præcist de områder, der er i størst fare, fordi der er  tvivl om, hvor de kolde vinde fra de britiske øer går i land.

- I hvert fald vest for Storebælt skal man være opmærksom på, at vejret kan volde problemer, siger Dan Niels Vall.

Han opfordrer til, at folk holder øje med deres boliger og sommerhuse. Dele af vejnettet kan også blive genstand for elementernes rasen.

- Dels er der de meget store vandmængder, der kommer på én gang. De risikerer at oversvømme huse, kældre, veje, viadukter og den slags. Dels har vi nogle meget tørre marker, hvor regnen ikke kan trænge ned i jorden. Så følger vandet overfladens hældning og øger dermed risikoen for oversvømmelser, siger Dan Nils Vall.

Folk, der bor i lavtliggende områder med tradition for oversvømmelser, bør derfor være ekstra opmærksomme de næste par dage.

4 God ferieudsigt

Ifølge DMI skruer vejret ned for dramatikken det meste af søndagen, men mandag starter det forfra.

- Det bliver igen varmt sydfra, det ser ud til omkring 28 grader mange steder i landet. Det bliver noget svingende den kommende tid, men overordnet bevæger det hele sig i retning af normalt dansk sommervejr. Det ser forholdsvist godt ud for dem, der holder ferie herhjemme, siger Dan Nils Vall.