Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: André Thorup

Ny kronprins i DF?

Dansk Folkepartis mand i Bruxelles Peter Kofoed er klar til at bruge sin politiske kraft på Christiansborg for at få vendt skuden for partiets nedtur.

Han er kun 31 år. Alligevel har han været medlem af ”sit” parti i 17 år. 

Ægte kærlighed må der altså være tale om. 

Det er nok også derfor at Peter Kofoed nu vil hjem fra Bruxelles og ind og kæmpe tilbageslagets kamp på Christiansborg. 

For når hjertet banker hårdt for den udvalgte, der både har mistet troværdighed og vælgere til andre strammer-partier, så vågner kamp-genet i den unge mand. 

Det er lidt for let at dømme Peter Kofod ude som naiv. For måske er der tale om en ny og pletfri kronprins, der igen kan samle pæne, almindelige mennesker omkring partiet, der stadig bløder massivt efter seneste folketingsvalg.

God fornøjelse!

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Danskerne er også denne sommer vilde med at udforske eget land
DSB har solgt mere end 10.000 af de eftertragtede rejsepas på bare et par timer, efter de blev sat til salg tirsdag formiddag. Sidste år var rejsepassene udsolgt efter bare tre dage, men i år er der flere af slagsen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rejsepas bliver flået væk: Over 10.000 solgt på et par timer

Også i år kan man købe et af de eftertragtede rejsepas, der giver adgang til otte dages fri rejse med kollektiv trafik for bare 399 kroner.

Sidste år blev 50.000 rejsepas udsolgt på bare tre dage, men i år er der dobbelt så mange at komme efter. Men man skal nok alligevel være hurtig.
Rejsepassene blev sat til salg tirsdag klokken 10, og bare to timer efter var der solgt mere end 10.000 styk, oplyser DSB.

I DSB har de svært ved at spå om, hvornår rejsepassene er udsolgt. - Vi fornemmer, at interessen er større i år, men til gengæld er der dobbelt så mange. Mit gæt er, at de kan blive udsolgt i løbet af ganske få dage, siger Aske Wieth-Knudsen, der er underdirektør i DSB, til Avisen Danmark.

Interessen for de 100.000 rejsepas, der blev sat til salg tirsdag formiddag, er overvældene, meddeler DSB. Snart kører togene med fuld kapacitet, men der er fortsat krav om pladsbillet. DSB opfordrer til, at man afbestiller pladsbilletter, man ikke skal bruge, så andre kan komme med.

Rejse: For bare 399 kroner kan man i otte dage rejse Danmark rundt med bus, tog, metro og letbane i skolernes sommerferie, der løber fra 26. juni til og med 8. august.

Det lyder umiddelbart som et godt tilbud, hvis man har planer om at holde ferie i Danmark, og det er der tilsyneladende også et hav af danskere, der synes.

Rejsepassene blev sat til salg på DSB’s hjemmeside tirsdag formiddag, og allerede to timer efter havde man solgt mere end 10.000 af slagsen.


Vi vil løbende informere vores kunder om at afbestille pladsbilletter, de ikke får brug for. Det er ret nemt, og så kan den potentielt blive brugt af en anden

Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB


Det oplyser underdirektør i DSB, Aske Wieth-Knudsen, tidligt på eftermiddagen.

- For tiden er der kunder, der venter op til en time - nogle endda mere - på at komme igennem. Vi har etableret et kø-system på vores hjemmeside, så man kan se, hvor længe man skal vente på at komme igennem. Men vi må sige, at interessen er overvældende, fortæller han.

I 2020 blev der også sat 50.000 rejsepas til salg. I år er der dobbelt så mange, 100.000, på hylderne. Ifølge Aske Wieth-Knudsen fra DSB er det svært at spå om, hvornår der ikke er flere tilbage.

- Sidste år blev 50.000 rejsepas udsolgt på tre dage. Vi fornemmer, at interessen er større i år, men til gengæld er der dobbelt så mange. Mit gæt er, at de kan blive udsolgt i løbet af ganske få dage, siger han.

Afbestil pladsbillet, hvis du ikke bruger den

Henover corona-nedlukningen har DSB kørt med begrænset kapacitet i sine tog. I øjeblikket kører man dog med 100 procents kapacitet i regionaltogene, mens der fra 26. juni vil blive fyldt op i fjerntogene - InterCity- og InterCityLyn-tog.

Skal man rejse med ovennævnte afgange, kræver det dog fortsat en pladsbillet, der i øjeblikket er gratis.

Netop det krav har tidligere fået danskerne til at hamstre pladsbilletter, så de var sikre på at få en plads. Informationschefen i DSB, Tony Bispeskov, fortalte Ritzau i maj, at man i nogle tog har oplevet, at hver fjerde plads var tom, selv om pladserne var bestilt.

Netop hamstringen har man stadig fokus på i DSB.

- Vi vil løbende informere vores kunder om at afbestille pladsbilletter, de ikke får brug for. Det er ret nemt, og så kan den potentielt blive brugt af en anden, fortæller Aske Wieth-Knudsen.

Han er dog ikke bekymret for, at der opstår lignende problemer i sommerperioden, når rejsepassene kommer ud at virke.

- I sommerperioden er der færre pendlere med togene end normalt. Her har folk også typisk et andet rejsemønster, der er mere spredt ud over dagen, end det vi ser i hverdagene. Og endelig har vi jo fået lov at hæve grænserne i vores tog, så vi også udbyder flere pladser nu, end vi gjorde for en måned siden, siger han.

Med den helt særlige situation med corona og kravet om pladsbillet i togene, har DSB ikke planer om at begynde at tage penge for pladsbilletterne, som man gør under mere normale omstændigheder.

- De vil fortsat være gratis henover sommeren, siger Aske Wieth-Knudsen.

Rejsepas

Rejsepasset gælder til rejser med DSB- og Arriva-tog, busser, metro, lokalbaner og letbaner over hele landet.

Køber man et rejsepas, er det gældene i otte sammenhængende dage fra 26. juni til 8.  august.

Det koster 399 kroner for voksne og 199 kroner for børn fra 12 til 15 år. Børn under 12 år rejser gratis.

De 100.000 rejsepas kan købes frem til august, men sidste år var der altså udsolgt efter tre dage.

Der er fortsat krav om pladsbillet i regionaltog, herunder Øresundstog, samt i InterCity- og InterCityLyn-tog.

Rejsepassene kan købes på hjemmesiden rejsepas.nu

Er han naiv, eller er der en reel udsigt til at Dansk Folkepartis frie fald kan stoppes?
Peter Kofod (DF). Haderslev. Foto: André Thorup

Peter Kofod vil i Folketinget igen: DF skal være et parti for pæne, almindelige mennesker

Alle naturlove i dansk politik tilsiger, at det burde have haft konsekvenser i ledelsen i Dansk Folkeparti, at de led historiens største valgnederlag for to år siden.

En af partiets mest markante ledelseskritiske profiler, medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod, vil nu hjem til Christiansborg for at være med til at vende skuden.

Og det bliver med en udlændingepolitisk linje om at tage et opgør med yderligtgående meldinger for at gøre Dansk Folkeparti til et reelt folkeparti igen.

Han blev valgt i Europa-Parlamentet med 100.000 personlige stemmer, men nu vil Peter Kofod hjem til Danmark og tilbage ind i kernen af Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Interview: Der er kun lige gået to år, siden Peter Kofod blev valgt til Europa-Parlamentet, men bliver der udskrevet folketingsvalg i morgen, er han klar til at sige farvel til Bruxelles med det samme.

- Jeg søger en kreds og har ambitionen om at stille op til folketingsvalget uanset, hvornår det kommer, siger Peter Kofod.

Peter Kofod var en markant retsordfører for DF i Folketinget i forrige valgperiode, tæt på ledelsen og blev ofte nævnt som fremtidens mand og en kronprins in spe. Men da partiets daværende gruppeformand i Europa-Parlamentet Anders Vistisen blev vraget af ledelsen som spidskandidat til EU-valget i 2019 (Vistisen blev i stedet nummer to på listen, men partiet fik kun en valgt) fik Peter Kofod klar besked fra ledelsen om, at han skulle tage tjansen som partiets mand i Bruxelles og Strassbourg. En proces der slog alvorlige skår i både Vistisen og Kofods forhold til Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen-Dahl. Og ved partiets seneste årsmøde blev Kofod af de delegerede valgt ind i hovedbestyrelsen på en særdeles ledelseskritisk platform.

Men nu, to år efter det, som til en vis grad kunne tolkes som en landsforvisning, melder Kofod sig altså ind i arbejdet med at få den hjemlige skude på ret køl efter et historisk stort valgnederlag til folketingsvalget, der faldt umiddelbart efter parlamentsvalget.

- Sagen er, at med den situation partiet befinder sig i, synes jeg, det vil være godt at være på Christiansborg igen, og der melder jeg mig selvfølgelig klar, siger Peter Kofod.

Det kan virke, som om du render af pladsen i EU efter kort tid, men er det korrekt at sige, at du i så fald render af en plads, du ikke selv havde søgt?

- Bliver jeg ikke valgt til Folketinget, sidder jeg selvfølgelig perioden ud i parlamentet. Jeg synes ikke, det er at rende af pladsen, men for mig har det centrale i politik altid været arbejdet i Folketinget, fordi det er nært på den virkelighed, vi lever i. Og så er det rigtigt, at det ikke var min plan, at jeg skulle i Europa-Parlamentet, men jeg vil også sige, at Dansk Folkeparti har fået meget ud af det. Jeg er stolt af, hvor langt vi allerede er nået i parlamentet i denne valgperiode.

Hvis plan var det så?

- Det var en plads, jeg fik tilbudt. Sådan er politik.

Var det, hvad man kalder et siciliansk tilbud - sådan et man ikke kan afslå?

- Det var som, det var.

Splid i partiet

"Den situation partiet befinder sig i", er ikke bare en situation, hvor partiet stadig lider efter gå fra 37 til 16 mandater ved sidste valg, hvor interne magtkampe har raset, og hvor en svindelsigtet og nu tiltalt Morten Messerschmidt blev trukket op som næstformand for at lægge en dæmper på kampene. Det er også et parti i splid med sig selv på netop det område, som har været selve partiets eksistensgrundlag: Udlændingelinjen.

Et skænderi på mail mellem en række hovedbestyrelsesmedlemmer blev lækket til Politiken i den forgangne uge. Skænderiet tog udgangspunkt i at Peter Kofod skrev, at det "var langt over stregen", da partiets tidligere udlændingeordfører og nuværende ansatte Martin Henriksen på sociale medier beskyldte statsminister Mette Frederiksen for at reklamere for islam, fordi hendes vaccinestik blev udført af en sundhedsmedarbejder, der bar tørklæde.

Anders Vistisen blandede sig på Peter Kofods side, og gjorde det til et ledelsesspørgsmål i partiet ved at finde det "urimeligt og uforståeligt", at Martin Henriksen bliver tolereret af Kristian Thulesen-Dahl.

Martin Henriksen reagerede ved at at bede Kofod og Vistisen om at stoppe sig selv og skrev, at det blot handlede om, at Kofod og Vistisen gik efter magten i partiet.

Hvad handlede den diskussion egentlig om?

- Først vi jeg sige, at læk er totalt uacceptabelt. Jeg blev utrolig chokeret og såret over, at nogle har følt behov for at lække fra en lukket diskussion i hovedbestyrelsen. Jeg mente, hvad jeg skrev - det var bare en intern diskussion.

Var diskussionen udtryk for en reel politisk uenighed?

- Lad mig sige det på denne måde: Pia Kjærsgaard var formand, da jeg meldte mig ind som 14-årig. Jeg var dybt imponeret af, at alle de grimme og nederdrægtige ting, den yderste venstrefløj sagde om hende, blev mødt med overskud og en refleksion i partiet om, at vi aldrig måtte falde til det niveau. Vi var et folkeparti - gode, pæne, almindelige mennesker skulle kunne se sig selv i vores parti. Det mener jeg stadig, at de skal kunne. Jeg har ikke forandret hverken tilgang eller politik. Bare fordi andre partier rykker tættere på os, har jeg ikke behov for at flytte mig. Jeg har selvtillid og en tro på, at det projekt, jeg meldte mig ind i, stadig er et godt projekt.

Du har ikke forandret dig, siger du. Har DF forandret sig?

Peter Kofod tænker sig om. Længe. Der går 18 sekunder, før journalisten knækker og uddyber spørgsmålet.

Du sagde, at under Pia Kjærsgaard var der en overenskomst om ikke at forfalde til det, du kalder niveauet på den yderste venstrefløj, når man taler om andre mennesker. Når du understreger det, må det være, fordi du ser en forandring der?

- En af partiets største sejre er, at man har kunnet give den stramme udlændingepolitik et menneskeligt ansigt. At man kunne få ganske almindelige mennesker til at sige, at der er et problem, og det skal løses. Det er vores fortjeneste, at vi er kommet dertil i dag i Danmark. Jeg ærgrer mig ikke over, at andre partier er rykket tættere på os, og jeg kommer ikke til at acceptere, at Mette Frederiksen eller andre skal skubbe mig længere til højre. Jeg står, hvor jeg altid har stået.

Så prøver jeg lige en gang til: Har DF forandret sig?

- Hvad skal jeg snart sige? Politikken er som den er. Jeg mener, det jeg siger.

Det hører jeg ikke som et svar.

- Jeg kommer ikke til at gå ind i en intern diskussion.

Ingen formandsmotivation

Når du taler om partiet under Pia Kjærsgaard i denne kontekst, forstår jeg det sådan, at du taler om, at der dengang blev slået anderledes hårdt ned på meget yderligtgående meldinger fra partiets folk?

- Ja, det har jeg altid respekteret.

Løfter Kristian Thulesen-Dahl den arv?

- Jeg har fuld tillid til, at partiledelsen gør det så godt, den kan.

Kunne du godt tænke dig at blive formand?

- Dette parti er privilegeret med at have både en konge og en kronprins. Der er optaget på de pladser, så det er slet ikke en aktuel diskussion.

Har du bemærket de problemer, det har givet i andre partier, når man også giver næstformanden titel af kronprins?

- Nu er Dansk Folkeparti gudskelov ikke som andre partier. Vi har en formand og en næstformand.

Kunne du godt tænke dig at blive formand engang?

- Det er ikke et mål med min opstilling. Jeg har et dybt drive for at være med til at gøre noget godt for partiet og Danmark. Det er min motivation.

Ingen strammerkonkurrence

Dansk Folkeparti blev skabt ud af en drift mod at få reel indflydelse i dansk politik. Pia Kjærsgaard brød ud af Fremskridtspartiet, fordi hun følte, at det hele blev for tosset og gik op i råberi på sidelinjen. Og partiet blev i manges analyse hårdt straffet ved sidste folketingsvalg, fordi det forsømte at søge reel indflydelse, da det ikke kæmpede for at komme i regering, mens det var Folketingets største borgerlige parti.

Er DF kommer for langt væk fra sit udgangspunkt?

- Det vil jeg ikke ind i en diskussion af.

Vil du gerne have, at DF søger derind igen?

- Det er mere afgørende for mig, at vi får ret end, at vi råber, at vi har ret. Havde DF for 15-20 år siden valgt en anden tilgang, havde vi haft svenske tilstande på udlændingeområdet. Vi valgte den folkelige, samarbejdende linje. Det vil jeg hellere, end jeg vil lade mig skubbe længere ud mod højre.

Du mener altså ikke, at I skal kæmpe med Nye Borgerlige f.eks. om at være strammest?

- Nej, det er helt forkert. Vi skal ikke lade os koste rundt af, at nogle har meldt sig på banen med noget, der ligger op af os. Vi skal have selvtillid, ranke rygge og en tro på vores produkt.

Er der andre partier, der går for langt i udlændingepolitikken?

- Man kan sagtens finde eksempler, men jeg vil ikke ind i en fejlfindingskonkurrence, fordi så skal jeg definere DF i forhold til andre. Det må handle om os selv - de andre partier må selv kommunikere deres linje ud. Jeg har ret høj tillid til, at vælgerne kan finde ud af det.

Ville man ikke gøre det lettere for vælgerne, hvis de f.eks. får at vide, hvordan du ser Nye Borgerliges udlændingepolitik adskiller sig fra jeres?

- Jeg vil ikke bruge plads på at pege fingre af Pernille Vermund eller andre. Jeg gider ikke alt det stenkasteri mod andre partier.

Stenkasteri er noget man holder internt?

- Jeg bryder mig slet ikke om stenkasteri. Jeg vil ikke deltage i en strammerkonkurrence. Det der med at lade sig presse af andre, er jeg simpelthen blevet for gammel til.


Vi var et folkeparti - gode, pæne, almindelige mennesker skulle kunne se sig selv i vores parti.

Peter Kofod (DF)

Vi skal ikke lade os koste rundt af, at nogle har meldt sig på banen med noget, der ligger op af os.

Peter Kofod (DF)


Peter Kofod

31 år gammel. Meldte sig ind i Dansk Folkeparti som 14-årig.

Valgt til Europa-Parlamentet siden 2019 for Dansk Folkeparti.

Før det medlem af Folketinget 2015-2019 valgt i Sydjyllands Storkreds. Og før det medlem af Haderslev Byråd og Regionsrådet i Syddanmark 2014-2015.

Uddannet lærer fra UC Syddanmark i Haderslev.

Bor i Haderslev og København med sin kone.

Lille og vågen eller stor og doven? Det kunne være mantraet for en bank, der kan det de andre ikke kan.
Peter Smith er bankdirektør i minibanken Lunar, og han undrer sig over, at andre banker ikke i højere grad konkurrerer om de bedste renter på opsparing. Pr-foto

Banken med positive renter: Banksektoren er ved at skyde sig selv i foden

25.000 danskere har i den seneste måned søgt ly hos miniput-banken Lunar og oprettet sig som brugere af bankens primære værktøj, en mobil-bank-app. Årsagen er, at Lunar har brudt trenden blandt danske banker og tilbyder positive renter på indlån, i hvert fald op til 50.000 kroner resten af 2021.

De fleste andre banker opkræver negative renter, så snart opsparingen har rundet 100.000 kroner, og det har blandt andet fået erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at gå på angreb på bankerne, som han beskylder for grådighed.

Miniputbanken Lunar har i en måned tilbudt positive renter på kundernes opsparing, og siden er det væltet ind med nye kunder. Bankdirektør forstår ikke, at konkurrenterne ikke kæmper mere om kunderne.

Opsparing: Stort set alle banker i Danmark har nu vænnet kunderne til, at der skal betales negative renter af opsparinger på over 100.000 kroner. Det har udløst skarp kritik fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), der finder det ”grådigt”, at bankerne opkræver pengene fra flere og flere danskere med penge på bogen.

Én bank skiller sig dog ud og har siden 12. maj tilbudt en rente på 0,5 procent på op til 50.000 kroner resten af året. Samtidig skal der ikke betales negative renter op til 250.000 kroner.

Det er banken Lunar, der fik banklicens i 2019 og udelukkende opererer digitalt gennem en app på kundernes mobiltelefoner.

Banksektoren bruger ellers Nationalbankens negative rentesatser som argument for, at de selv pålægger kunderne negative renter. Siden 2012 har bankerne betalt for at opbevare penge i Nationalbanken, men bankerne har i mange år selv betalt regningen i forventning om, at de negative renter ville forsvinde igen. Det er ikke sket, og derfor bliver regningen nu sendt videre til kunderne.

Det giver bare ikke mening for banksektorens miniput, Lunar.

- Jeg synes, at banksektoren er ved at skyde sig selv i foden. Man serverer nærmest et straffespark til Simon Kollerup, for det er sindssygt svært at forstå for almindelige mennesker, at de skal betale negative renter, bare fordi at banken gør det. Banken har jo uanede muligheder for at placere sine penge, hvis den vil, siger Peter Smith, bankdirektør i Lunar.


Det er som om, at hvis du skal være en god samfundsborger, så skal du stemme ved folketingsvalget, tage din coronavaccine og betale negative renter, for ellers sætter man spørgsmålstegn ved fastkurspolitikken og hele Schlüters arv.

Peter Smith, bankdirektør, Lunar


25.000 nye kunder

Og noget tyder på, at Lunars kampagne er faldet på et tørt sted. I løbet af den seneste måned har banken fået 25.000 nye kunder, der har oprettet sig i appen. Dermed har Lunar 260.000 brugere på tværs af Danmark, Sverige og Norge.

De nye kunder er i gennemsnit 45 år gamle og dermed mere modne end Lunars eksisterende kundebase med en gennemsnitsalder på 32.

- Det er meget attraktive, typisk ældre kunder, der er velhavende, så det er gode bankkunder, som vi kan have stor glæde af fremadrettet, siger Peter Smith

Lunar oplyser ikke størrelsen på det indlån, der er dukket op inden for den seneste måned, men lige som andre banker opbevarer Lunar en stor del af pengene i Nationalbanken til negative renter.

Ønsker flere udlån

Lunar er for nylig begyndt at låne penge ud, men det er stadig en meget lille forretning for banken. Et opkøb i Sverige af låneplatformen Lendify skal sætte skub i udlånet, men ellers tjener banken især penge, når kunderne benytter deres betalingskort i butikkerne. Set udefra kan det derfor være svært at se, hvordan tricket med positive renter kan blive en overskudsforretning for Lunar.

- For os er det en god business case at få indlånet ind og få det aktiveret og låne pengene ud igen, siger Peter Smith.

Men lige nu låner I jo ikke ret mange penge ud?

- Nej nej, men vi har store ambitioner om at låne dem ud, og det viser vores opkøb i Sverige også. På den korte bane kan vi ikke sætte dem alle sammen i spil, men det skal nok komme, siger bankdirektøren.

Minister har pointe

Han spekulerer over, at ingen andre banker er fuldt efter Lunars brud på normen om negative renter på almindelige opsparinger.

- Simon Kollerup har jo en pointe, for hvis man ser på det, så er rentesatserne ens på tværs af næsten af alle banker. Så er man nødt til at spørge sig selv, om der er tilstrækkelig konkurrence på markedet, siger Peter Smith, der især irriteres over, at konkurrenterne omtaler rentesatserne som om, at de er afgørende for den økonomiske stabilitet i samfundet.

- Debatten er svær at forstå for almindelige mennesker. Det er som om, at hvis du skal være en god samfundsborger, så skal du stemme ved folketingsvalget, tage din coronavaccine og betale negative renter, for ellers sætter man spørgsmålstegn ved fastkurspolitikken og hele Schlüters arv, siger Peter Smith.

Ifølge Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark, har flere banker forsøgt at tilbyde lempelige vilkår for opsparing, men de ender med at tabe penge, fordi indlånene ender i Nationalbanken til negativ rente. Pr-foto

Nej tak til indblanding

I banksektorens brancheorganisation, Finans Danmark, har man frabedt sig erhvervsministerens indblanding i prisfastsættelsen, herunder af bankrenterne. Samtidig konstaterer organisationen, at indlånet i bankerne bare vokser og vokser, så det nu er langt over dobbelt så stort som udlånet.

- Vi har gentagne eksempler på, at banker med lempelige vilkår oplever, at kunder strømmer til med nye indlån, som bankerne ikke kan gøre andet med end at sætte i Nationalbanken eller købe korte obligationer, og begge dele giver altså negativt afkast, siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

Han afviser, at konkurrencen fungerer dårligt mellem bankerne.

- Det er jo netop markedsdynamikken og konkurrencen, der har ført til, at mange banker er endt med vilkår for privatkundernes indlån, som i de fleste tilfælde ikke ligger så langt fra hinanden, siger han.

Skal snuppe kunder

Hos Lunar anerkender Peter Smith, er konkurrence kan føre til ens priser. Benzinmarkedet er præget af hård konkurrence, men alligevel oplever de fleste bilister, at benzin koster stort set det samme alle steder.

Alligevel mener Peter Smith, at bankerne har flere muligheder for at snuppe kunder fra hinanden.

- Det undrer mig, at der ikke er banker, der siger: Nu vil vi jagte boligkunder, og så tilbyder vi, at hvis du kommer med dit realkreditlån, så slipper du for negative renter. Men den slags kampagner har vi overhovedet ikke set, siger Peter Smith.

Ifølge Mybanker, der sammenligner bankydelser for privatkunder, er det i øjeblikket kun Lunar og Facit Bank, der tilbyder positive indlånsrenter. Facit Bank, der udspringer af L’easy-koncernen, forlanger dog, at man binder pengene i 36 måneder for at tjene en rente på 0,1 procent.

Santander Consumer Bank og Bank Norwegian tilbyder også positive renter på indlån, men har i øjeblikket lukket for optag af nye kunder.

Fakta om Lunar

  1. Lunar blev grundlagt under navnet Lunar Way i 2015 af iværksætteren Ken Villum Klausen. Idéen var at tilbyde et alternativ til traditionelle banker med en fuldstændigt digital løsning i form af en mobil-app.
  2. I 2019 fik Lunar banklicens. Det var første gang i 10 år, at Finanstilsynet sidst havde tildelt en licens til en ny virksomhed.
  3. Lunar ejes bl.a. af Seed Capital, Augustinus Fabrikker, Greyhound Capital og Socii Capital. I 2019 forlod Peter Smith sin ledelseskarriere i Nordea for at blive bankdirektør i Lunar.
  4. I 2020 havde Lunar indlån for 928 millioner kroner. Banken fik et underskud på 176 millioner kroner, men havde stadig en egenkapital på 258 millioner kroner. Målet er at tjene penge i løbet af 2022.
Danmarks ghettoer skal nu blandes på den helt rigtige måde.
- Det er helt afgørende for at sikre et velfærdssamfund, hvor man møder folk, som er anderledes end en selv i hverdagen, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

100.000 ikkevestlige beboere underlægges særlige boligkrav

Med en ny aftale vil regeringen sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst udgør 30 procent i alle boligområder i 2030.

Det skal ske ved at at fokusere på områder, der er i risikozonen for at udvikle sig til "parallelsamfund". Blandt de værktøjer, der kan tages i brug, er såkaldt "strategisk nedrivning", hvis et boligområde skal flyttes af vejen i stedet for at blive en ghetto.

Ingen boligområder må huse mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund om 10 år ifølge aftale

Parallelsamfund: Om 10 år skal der ikke findes områder i Danmark, hvor der er bosat mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere.

Det er ambitionen fra regeringen, der har indgået en ny aftale om bekæmpelse af "parallelsamfund" med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

- Det er helt afgørende for at sikre et velfærdssamfund, hvor man møder folk, som er anderledes end en selv i hverdagen, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Med aftalen udvides antallet af boligområder, der kan blive genstand for en særlig indsats for at sikre en blandet sammensætning. Det sker ved at fokusere på områder, der er i risikozonen for at udvikle sig til "parallelsamfund".

Skærpede krav

I alt 58 boligområder og 100.000 borgere i Danmark skal underlægges de nye skærpede krav.

- Vi kan se, at over de sidste tyve år har der vokset sig en skævhed frem, hvor vores byer bliver mere opdelte. Børn, der vokser op i udsatte boligområder, får ikke de samme muligheder som børn, der vokser op andre steder.


Vi kan se, at over de sidste tyve år har der vokset sig en skævhed frem, hvor vores byer bliver mere opdelte.

Kaare Dybvad Bek (S), indenrigs- og boligminister


- Den eneste måde, vi kan sikre det på, er, at vi møder hinanden i hverdagen og sikrer, at der er blandede bydele, og at der ikke er nogen steder, hvor vi får en meget skæv befolkningssammensætning, sådan som det er i dag, siger ministeren.

Med aftalen vil myndighederne kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundsloven fra 2018.

Det betyder blandt andet, at boligsøgende i arbejde eller uddannelse får fortrinsret til boliger i områderne. Der vil også ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til områderne.

"Strategisk nedrivning"

Som det måske mest kontroversielle bliver det fremover også muligt at godkende "strategisk nedrivning".

Det kan ske, hvis der er ønske om "byudvikling eller omdannelse" i boligområderne.

Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, mener, at aftalen er en god overbygning på den venstreledede regerings indsats for at bekæmpe "parallelsamfund".

- Vi glæder os over, at vi fik kæmpet regeringens alvorlige indgreb i den private ejendomsret ud, men i stedet fået slået fast, at aftalen ikke må resultere i social eksport over kommunegrænserne.

110.000 borgere underlægges særlige boligkrav

Regeringen har tirsdag indgået en aftale, der udvider antallet af boligområder, hvor der kan sættes ind med særlige midler for at bremse såkaldte parallelsamfund.

Partierne er enige om at indføre en ny kategori for boligområder med behov for en forebyggende indsats. Indsatsen kan bestå i at give boligsøgere i job eller uddannelse fortrinsret til boliger i området. Eller i yderste konsekvens i at rive boliger ned.

Her kan du se mere om, hvilke områder der nu bliver omfattet:

Aftalen omfatter almene boligområder med mindst 1000 beboere. Områderne skal samtidig have en andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på mere end 30 procent. Derudover skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

1. Mere end 30 procent af beboere i alderen 18-64 år er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse.

2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst to gange landsgennemsnittet.

3. Mere end 60 procent af beboerne i alderen 30-59 år har alene en grunduddannelse.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for gruppen af 15-64-årige i regionen.

* I alt 58 boligområder over hele landet falder ind under den nye definition af forebyggelsesområder. Der bor samlet mere end 110.000 borgere i de 58 områder.

* Blandt områderne er Grønlands-kvarteret i Aalborg, Rosenhøj i Aarhus, Korsløkkeparken Øst i Odense og Blågården i København.

- Det er også centralt, at vi med aftalen har fået fokus på at udnytte den eksisterende almene boligmasse bedre, siger hun i en pressemeddelelse.

Med aftalen får boligområder nu fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal "omdannes".

I aftalen afsættes der 500 millioner kroner af Landsbyggefondens midler, så der er midler til at dække indsatser i de nye udviklingsplaner.

Kaare Dybvad Bek vil også gøre op med at betegne de hårdest udsatte boligområder i Danmark som "ghettoområder".