Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Efterhånden er der over 20.000 hjertestartere til rådighed i Danmark. Mindst ni er placeret i Mariager. Arkivfoto

Christian Eriksen kan være med til at redde liv

Vi vil gøre noget, vi vil hjælpe og vi vil redde liv. Christian Eriksens hjertestop midt i den bedste sendetid foran hele familien Danmark får os til at være forberedte på at nogen kan falde om lige der, hvor vi er.
Når hjertet holder op med at slå, så dør man. Med mindre dygtige folk hurtigt får startet hjertet op igen med hjertemassage eller med stød fra en hjertestarter. Da Christian Eriksens hjerte stoppede, skete det i Parken lørdag aften under en landskamp. Hjælpen var helt tæt på, og derfor lever han heldigvis. Oven i købet i en grad, så han kan joke med sine holdkammerater over en videoforbindelse. Det lover godt. Men Eriksen kan mere end at få holdkammeraterne til at trække på smilebåndet. Han kan redde liv. Avisen Danmark har historien om, hvordan det chok, der ramte danskerne lørdag aften, har fået os til at handle. Og det er en god nyhed – ikke mindst for de mange, der ikke er så heldige, at hjertet stopper på et stadion mellem årvågne holdkammerater og med en dygtig lægestab klar på den anden side af kridtstregerne. Hver dag er der faktisk 15 danskere, der falder om med hjertestop uden for sygehusene – ude på gader og stræder eller på arbejdspladsen for eksempel. Det er klart, at jo flere hjertestartere og jo flere, der har lært noget om livredning, der findes – jo flere af de 15, der falder hver dag, vil vinde det kapløb med tiden, der går i gang i det øjeblik hjertet holder op med at slå. Avisen Danmark kan selvfølgelig også rapportere fra dagens pressemøde hos DBU, hvor vi for første gang møder nogle af de holdkammerater, der var på banen, da Christian Eriksens hjerte sagde stop. Du kan også læse historien om, hvordan udsatte operationer hober sig op på grund af coronaen. Og om hvordan slemt er blevet til værre, fordi sygeplejerskerne har sagt nej til den skitserede overenskomst og varsler strejke fra natten til lørdag. Dermed står sygehusene over for en endnu større opgave, vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
Billede af Tommy Byrne
Billede af skribentens underskrift Tommy Byrne Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

5000 mennesker får hvert år et hjertestop uden for hospitalerne, og kun 16 procent af dem overlever. Der er ofte ikke kvalificeret hjælp i nærheden. Men efter weekendens dramatiske scener i Parken strømmer det ind med donationer og tilmeldinger hos Hjerteforeningen, TrygFonden og Røde Kors.
702 personer har meldt sig som hjerteløbere i weekenden. Til sammenligning fik TrygFonden 90 nye hjerteløbere i forrige weekend. Christian Eriksens ulykke har skabt et massivt fokus på hurtig førstehjælp. Foto: Ture Andersen

Christian Eriksens kollaps kommer til at redde menneskeliv

Det lyder måske lidt underligt: Men Christian Eriksen var faktisk “heldig” i lørdags. Da hans hjerte stoppede med at slå, var han omgivet af kompetente mennesker, der vidste hvad de havde gang i. Læger, paramedicinere og samaritter.
Sådan er det ikke for majoriteten af de 5.000 danskere der årligt oplever hjertestop udenfor hospitalerne. Det svarer til 14 personer om dagen, der dratter om på fortove, skovstier eller dagligstuer.
Af dem overlever cirka 16 procent.
Men takket været den enorme opmærksomhed på Christian Eriksen bliver det formentlig muligt at redde flere. I hvert fald har det skabt en byge af donationer og tilmeldinger til både Hjerteforeningen, Trygfonden og Røde Kors.
Forstå situationen her - og bliv klogere på hvad du selv kan gøre, hvis du gerne vil hjælpe.

Efter weekendens dramatiske scener i Parken strømmer det ind med donationer og tilmeldinger hos Hjerteforeningen, TrygFonden og Røde Kors. Det betyder liv og død for de cirka 5000 danskere der årligt oplever hjertestop uden for hospitalerne.

Hjertesag: Mikael Milhøj havde en følelse af afmagt, da han kom hjem fra Parken lørdag aften. Fodboldfesten var blevet afløst af choktilstand, da Christian Eriksen faldt livløs til jorden. Så uvished. Søndag en form for sorg, selvom Mikael ikke kender Christian Eriksen personligt. Men mest af alt afmagt.

- Jeg talte med både venner og familie om det, som også var dybt berørte. Fordi det mindede os om, hvor skrøbeligt livet kan være, siger Mikael Milhøj, der til daglig er chefanalytiker i Danske Bank.

Han følte, at han var nødt til at gøre et eller andet. Så han startede en online-donation for Hjerteforeningen søndag klokken 19.30. Målsætningen var 5000 kroner, men 2,5 timer senere var der allerede samlet 50.000 ind.

I skrivende stund, mandag eftermiddag, har donationsbeløbet rundet 110.000 kroner.

- Jeg er fuldkommen rørt og målløs. Flere har skrevet, at indsamlingen gav mening i meningsløsheden. Og det er også sådan, jeg har det, siger Mikael Milhøj.

Han er langtfra den eneste dansker, der har følt trang til "at gøre noget" efter Christian Eriksens genoplivning i Parken.

Trygfonden oplyser, at 702 personer har meldt sig som hjerteløbere i weekenden. Til sammenligning fik de 90 nye hjerteløbere i weekenden forinden.

Efter en almindelig weekend plejer Røde Kors i Danmark at have mellem en og fem henvendelser  liggende fra virksomheder, der gerne vil tilbyde et førstehjælpskursus til deres medarbejdere. Mandag formiddag rundede de 20 henvendelser.

Og Hjerteforeningen har oplevet en stigning på 22 procent i tilmeldinger til deres hjerteredderkursus.

- Jeg har stort set ikke lavet andet end at tale om hjertestop siden i lørdags, siger Anne Kaltoft, der er administrerende direktør i Hjerteforeningen.

- Det er kommet ind i danskernes bevidsthed, at det, at falde om med hjertestop, sker i virkeligheden. Og den opmærksomhed kan gøre, at endnu flere vil blive reddet i fremtiden, siger hun.


Hvis du falder om et sted, som ikke er Parken, så er det rigtig vigtigt, at der er nogle helt almindelige mennesker, som vil hjælpe dig. Og derfor er det så vidunderligt, at der er alt den her opmærksomhed på emnet nu.

Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.


14 hjertestop om dagen

Christian Eriksen var faktisk "heldig", forklarer Anne Kaltoft. I den forstand at han havde læger, paramedicinere og samaritter omkring sig.

Sådan er det ikke for majoriteten af de i gennemsnit 14 danskere, der hver dag falder om med hjertestop uden for landets hospitaler. Kun 16 procent af de cirka 5000 danskere, der i 2019 oplevede, at hjertet holdt op med at slå, overlevede.

- Mange af dem, der får hjælp, overlever. 60 til 70 procent af dem, som får hjertemassage og stød med hjerterstarter, klarer den, siger Anne Kaltoft.

Desværre er der mange sorte huller i landet, hvor der ikke er hverken hjertestartere eller uddannede hjertemassører i nærheden. Uden for de store byer er der som regel længere til hjælpen. Og derfor er den intense opmærksomhed kærkommen, siger Hjerteforeningens direktør.

- Jo flere danskere der kan træde til og hjælpe, før ambulancen kommer, jo flere menneskeliv redder vi.

Hjerteløbere i Danmark

Total antal hjerteløbere den 14. juni 2021: 113.785

Region Hovedstaden: 45.806 – 40% af det samlede antal

Region Midtjylland: 28.365 – 25% af det samlede antal

Region Syddanmark: 16.743 – 15% af det samlede antal

Region Sjælland: 13.193 – 12% af det samlede antal

Region Nordjylland: 9.678 – 9% af det samlede antal

Flere og flere danskere hjælper

Den påstand er evident, for Danmark har faktisk gennemgået en ret vild udvikling. Det lyder måske ikke af meget, at det kun er 16 procent, der overlever et hjertestop uden for hospitalerne. Men det er en firedobling i forhold til for 20 år siden, hvor kun fire procent overlevede.

Danskernes villighed til at hjælpe spiller en stor rolle. I 2001 trådte vidner til i forbindelse med knap hver femte hjertestop på gaden. I dag sker det fire ud af fem gange ifølge tal fra Dansk Hjertestopregister.

- Hvis du falder om et sted, som ikke er Parken, så er det rigtig vigtigt, at der er nogle helt almindelige mennesker, som vil hjælpe dig. Og derfor er det så vidunderligt, at der er alt den her opmærksomhed på emnet nu, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden med ansvar for hjerterløberne.

En hjerteløber er en frivillig førstehjælper, som kan træde til, i tilfælde af at der sker et hjertestop i det område, man befinder sig i. Når vagtcentralen modtager et opkald om hjertestop, så har de mulighed for at sende en besked til de nærmeste tilmeldte hjerteløbere. Pt. er der 113.785 af slagsen i Danmark, og hele 40 procent af dem befinder sig i Region Hovedstaden.

- Der er simpelthen brug for, at flere lærer at yde førstehjælp. Og at flere lærer at bruge hjertestartere, lyder det fra Grete Thomas.

Mikael Milhøj, som vi hørte fra i starten af artiklen, vil også have genopfrisket sine livredderkundskaber. For alt imens at hans egen indsamling til Hjerteforeningen i Christian Eriksens navn bare er vokset og vokset, er det også gået op for Mikael, at fodboldstjernens uhyggelige episode skete under gunstige forhold.

- Han har fået et hjertestop i en situation, hvor der er så mange kompetente folk i nærheden, som kan yde ham hjælp. Så heldig er rigtig mange mennesker ikke. Derfor er det nok også vigtigt, at man får noget fokus på det og får opdateret sin kunnen inden for området.

Tre ting du selv kan gøre

  1. Tilmeld dig et hjertestarterkursus: det er gratis, det tager kun 30 minutter, og det kan gennemføres både online og fysisk.
  2. Orienter dig om hjertestartere i dit lokalområde: der findes cirka 20.000 hjertestartere i Danmark - tjek på www.hjerterstarter.dk, om din by, idrætsforening  eller lignende mangler en.
  3. Lev sundt: den mest effektive måde at forebygge hjertetilfælde på er ved selv at spise og leve sundt. Christian Eriksen er et særtilfælde - langt de fleste episoder forekommer for folk, der i forvejen har hjerte- eller sundhedsproblemer.
Det blev et følelsesladet møde med pressen, at landsholdspillerne Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Martin Braithwaite fortalte om deres oplevelser i Parken lørdag aften. Få hovedpunkterne her.
Christian Eriksens hjertestop midtvejs i EM-kampen mellem Danmark og Finland har været samtalestof har udløst reaktioner overalt - som her på Wembley Stadium i London før mødet mellem England og Kroatien søndag. Foto: Justin Tallis/AFP/ Ritzau Scanpix

Bævende læber, grødede stemmer og tårefyldte øjne, da spillerne stod frem efter Eriksens hjertestop

Efter halvandet døgn i uvished og usikkerhed om Christian Eriksens skæbne stod tre af landsholdets spillere mandag formiddag frem og talte om den helt usædvanlige situation, de blev sat i under lørdag aftens EM-kampen mod Finland i København.

Den bliv afbrudt halvvejs, da den danske landsholdsstjerne faldt livløs til jorden. Med en hjertestarter blev Eriksen igen bragt til live, og har siden ligget indlagt på Rigshospitalet.

De tre spillere Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Martin Braithwaite fortalte på et pressemøde om, hvordan de oplevede situationen, hvordan den har påvirket dem siden.

De fortalte imidlertid også om, hvordan deres hjerter og tanker blev lettede for angstens værste fylde, da de i løbet af søndagen fik beskeden om, at Christian Eriksen efter omstændighederne har det godt og er stabil. Det betyder, at han ikke længere er i akut livsfare.

Omvendt er årsagen til hans hjertestop midtvejs i kampen ikke fastslået, og hans videre skæbne er således ukendt. Han er stadig underkastet en lang række undersøgelser.

Spillerne lagde på dagens møde ikke skjul på, at de ikke anså det for et reelt valg, da de fik lov at bestemme, om kampen skulle genoptages lørdag aften eller udsættes til næste dags middag.

Til gengæld er de glade for en facetime-besked fra Christian Eriksen, der opfordrer dem til at se frem til kampen torsdag, hvor en af EM-favoritterne, Belgien,  er modstanderen.

Mandag stod Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Martin Braithwaite som de første spillere frem og kommenterede begivenhederne omkring Christian Eriksens hjertestop. Især fire temaer fyldte på mødet med pressen.

Chr. Eriksen: Sjældent er resultatet af en fodboldkamp endt med at være så ligegyldigt, sjældent har en fodboldkamp efterfølgende alligevel været på så manges læber og været i så manges tanker som EM-landskampen mod Finland i Parken lørdag aften.

Her styrtede den danske stjernespiller Christian Eriksen kort før pausen om og lå i realiteten død på banen, indtil en hjertestarter fik bragt ham tilbage til livet.

I en choktilstand, hvor de færreste, uanset alder, er i stand til at tænke en rationel tanke, træffe en eneste gennemtænkt beslutning, fik spillerne valget mellem at fortsætte kampen eller spille den næste dag klokken 12. De valgte at fortsætte, at få den overstået, da de havde fået besked fra Rigshospitalet om, at deres kammeret var i live og var stabil.

Choktilstanden sidder fast, men den traumatiserende oplevelse var mandag formiddag kommet så meget på afstand, at DBU og tre af spillerne, Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Martin Braithwaite besluttede, at de var mentalt kapable nok til at møde pressen og besvare spørgsmål.

Det var de muligvis også, men de tre spillere var tydeligt berørte at situationen, hvor de i mange, lange minutter ikke anede, om de havde mistet deres holdkammerat.

Det har påvirket dem siden, og det skjulte de ikke på pressemødet. De talte fattede, men følelserne slog følgeskab med ordene i form af bævende læber, grødede stemmer og tårer i øjnene.

Det var ikke tre feterede, glamourøse fodboldstjerner, der stillede op med autopiloten slået til. Det var tre unge mennesker, der nær havde mistet deres ven.

Pierre-Emile Højbjerg og Martin Braithwaite forekom at være mest i følelsernes vold, mens Kasper Schmeichel fremstod en anelse mere fattet.

Det var der givetvis en forklaring på: Han har besøgt Christian Eriksen på Rigshospitalet, talt med ham, set ham i øjnene, modtaget hans smil og kvikke bemærkninger og konstateret, at det er rigtigt, at han har det godt, alt taget i betragtning. De to andre havde kun en facetime-opkobling og hospitalets bulletiner at bestyrke sig ved.

Pressemødet med de tre spillere kredsede hovedsageligt om fire emner:

Sådan skete det

Pierre-Emile Højbjerg var på tæt hold, da Christian Eriksen væltede om. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Pierre-Emile Højbjerg fik hurtigt følelserne uden på tøjet, da Christian Eriksen faldt forover og blev liggende. Lige forinden var Danmark tildelt et indkast, som Joakim Mæhle skulle tage sig af.

- Jeg  ser Mæhle tage indkast. Så ser jeg Christian ligge dér og hans øjne ud mod banen, eller de står i hvidt eller hvordan man siger det. Så ser jeg Simon (Kjær, holdets anfører, red.) styrte afsted. Hvad var nu det? Jeg går over mod bænken og førstehjælpen og står dér, da Simon vifter med armene efter førstehjælp. Så er det ramme alvor. Uhyggeligt og forfærdeligt, fortalte Pierre-Emile Højbjerg

Mens lægekorpset arbejdede med genoplivningen af Chr. Eriksen, dannede holdkammeraterne en skærmende mur rundt om den dramatiske indsats for at redde spillerens liv. I denne spillermur ser man på et tidspunkt Martin Braithwaite folde hænderne og øjensynligt sende en bøn af sted.

Da han på pressemødet blev spurgt til den situation, skælvede hans stemme, og tårerne løb ned ad kinderne.

Af hans svar fremgik det helt indlysende, at han og holdkammeraterne var afmægtige, magtesløse. De anede ikke, hvad der var sket, og hvad der ville ske. Om deres holdkammerat ville overleve. De anede ikke, hvad de skulle stille op, hvad de kunne stille op, andet end håbe det bedste og bede til de højeste magters nåde og barmhjertighed.

- Jeg ... prøver at ... gøre ... det eneste ... jeg ... kan, fremstammede han.

Kasper Schmeichel styrtede også ud af sit mål og op til den livløse Christian Eriksen. Verden over blev det bagefter bemærket, hvordan han sammen med anfører Simon Kjær tog sig af Christian Jensens utrøstelige kone undervejs, og hvordan han, før kampen blev genoptaget, havde overskud til at give et kram og tale til hver enkelt af de øvrige spillere.

På pressemødet frabad han sig enhver glorificering i den sammenhæng.

- Heltene er de læger, der reddede ham. De holdt hovederne kolde og kaldte ham tilbage. Det var et mirakel, sagde Kasper Schmeichel.

Den genoptagede kamp

Martin Braithwaite afviste UEFAs påstand om, at det var spillerne, der ønskede at spille kampen færdig lørdag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da Eriksen var kørt til Rigshospitalet, meddelte det europæiske fodboldforbund UEFA, ifølge landstræner Kasper Hjulmand, at valget stod mellem at genoptage kampen eller vente til næste dag klokken 12.

UEFA er blevet voldsomt kritiseret for at stille spillerne i den situation, blandt andet af den tidligere landsholdsstjerne Michael Laudrup. UEFA har siden meddelt, at kampen blev genoptaget efter spillernes ønske.

Den udlægning fik øjnene til at lyne bag tårerne hos Martin Braithwaite:

- Det var ikke et ønske. Vi fik to muligheder, og vi skulle træffe en beslutning. Ingen af mulighederne var gode. Vi tog den mindst dårlige  af dem. Det var ikke det nemmeste at komme ind og spille en fodboldkamp. Vi var helt andre steder i vores tanker, sagde han.

Heller ikke Kasper Schmeichel var tilfreds med at skulle gennemføre kampen:

- Vi blev stillet i en position, som jeg personligt ikke føler, vi skulle være stillet i, sagde Peter Schmeichel.

Eriksens og spillernes tilstand

Det vare en voldsom oplevelse at se Christian Eriksen ligge livløs på banen, fortalte Kasper Schmeichel, der har besøgt Christian Eriksen på Rigshopsitalet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da denne artikel havde deadline, var det endnu ukendt, hvorfor Christian Eriksen fik hjertestop midtvejs i kampen.

Han har, siden han styrtede om, selvsagt befundet sig i den helbredsmæssige værste situation, mens hans holdkammerater har været groggy på det psykiske plan. Begge dele fyldte under pressemødet med de tre spillere mandag formiddag.

Martin Braithwaite fortalte, at han stadig var berørt af situationen, men at det hjalp at få beskeden om, at det trods alt går godt med Christian Eriksen.

- Når man løber ind til en kamp, er det ikke noget, man overhovedet tænker på kan ske, sagde Martin Braithwaite.

Sammen med det øvrige landshold talte han med Christian Eriksen søndag via facetime:

– At se og høre, at Christian har det bedre, gør, at jeg selv har det bedre. Jeg havde nogle billeder i hovedet fra i lørdags, som jeg gerne ville af med.

Pierre-Emile Højbjerg lagde på pressemødet ikke skjul på, at hændelsen stadig sidder meget dybt.

- Nu når man bliver konfronteret med alle de spørgsmål, så rammer det et eller andet. For mig er det vigtigste, at Christian har det godt, at hans familie er med ham, og at de har det godt. Så finder vi, og så finder jeg min måde at komme videre og håndtere tingene på, sagde han.

Målmand Kasper Schmeichel kunne på mandagens pressemøde berette om sit besøg søndag ved Christian Eriksens sygeseng:

- Det var sgu dejligt at se ham og snakke med ham.

Før besøget på Rigshospitalet var billedet fra banen mere dystopisk:

- Det var en voldsom oplevelse at se sin kammerat ligge der og kæmpe, som han gjorde.

- Det hårdeste har været tanken om, hvad der kunne være sket, og tanken om, at hans kone og familie skulle se på det, sagde Kasper Schmeichel.

Trods Eriksens fortsatte indlæggelse og uafklarethed med hensyn til, hvad der udløste hjertestoppet, ændrede hospitalsbesøget Kasper Schmeichels humør.

- Han er her. Det er jeg meget taknemmelig for, sagde landsholdsmålmanden.

Næste skridt

Landsholdstræningen blev genoptaget sidst på formiddagen mandag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvordan resten af Christian Eriksens fodboldliv vil forme sig er ukendt, hvis det overhovedet vil forme sig mere. Her og nu ændrer det imidlertid ikke på, at for landsholdet fortsætter EM-planen som hidtil. Torsdag har stadig landskamp mod Belgien på programmet, og træningen blev genoptaget mandag sidst på formiddagen.

Pierre-Emile Højbjerg var midt i bekymringerne og dramatikken glad for facetimeforbindelsen til sygehuset søndag.

- Han fortalte på sin egen måde, at vi skulle se fremad mod kampen på torsdag. Det betød meget, sagde han.

Den besked hørte også Martin Braithwaite.

- Jeg ser frem til at spille kampen, for der kan man slå hjernen lidt fra. Når man sidder alene er der en masse tanker, som man sidder med, sagde Braithwaite.

Belgiens landstræner Roberto Martínez gav mandag ifølge det belgiske medie Het Nieuwsblad udtryk for, at den forestående kamp bliver af en noget usædvanlig karakter.

- Det bliver en meget følelsesladet kamp. Specielt før kampstart.

- Det bør være en fejring til ære for Christian Eriksen, sagde Roberto Martínez.

Coronakrisen har givet en pukkel af aflyste operationer og behandlinger, som sygehusene nu skal indhente. Men en varslet strejke blandt sygeplejerskerne oveni bliver det først et stykke ind i 2022, at sygehusene er med igen.
De mange udskudte behandlinger og operationer under coronaens anden bølge har skabt en coronapukkel på sygehusene, der nu kan blive større under sygeplejerskernes varslede strejke. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Sygehuses kamp med coronapukkel fortsætter ind i næste år: Nu truer strejke med flere aflysninger

Hvis sygeplejerskerne som varslet går i strejke denne uge, bliver det endnu sværere at få afviklet efterslæbet af udsatte operationer og behandlinger under coronaepidemien.
Allerede inden sygeplejerskernes mandag stemte nej til en ny overenskomst og dermed varslede strejke stod nogle sygehuse med en så stor opgave, at de først forventede at have afviklet puklen af aflyste og udsatte behandlinger næste år. Det skyldes primært, at mange ansatte på sygehusene ikke har lyst til merarbejde efter at have ydet en ekstraordinær indsat under epidemien. Det problem forværres kun, hvis 5000 sygeplejersker som varslet strejker fra natten til lørdag.
- I stedet for at afvikle puklen, vil vi få en større pukkel, siger Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland.

Flere sygehuse når ikke at afvikle alle udskudte og aflyste operationer eller behandlinger i år. Problemet er primært, at ansatte ikke vil lave merarbejde. Sygeplejerskernes strejke kan forværre problemet yderligere og forlænge sygehusenes kamp mod at komme tilbage til normalen et godt stykke inde i 2022.

Sundhed: Der kommer til at gå lang tid, før alle sygehuse har ryddet op efter efterslæbet fra covid-19.

Flere danske sygehuse kommer til helt ind i det kommende år at kæmpe med at få afviklet den pukkel af patienter, som må vente længere på behandlinger eller operationer på grund af presset fra coronaepidemien.

Det viser Avisen Danmarks gennemgang af regionernes arbejde med at indhente det tabte efter coronakrisen.

Mandag blev panderynkerne hos ledelsen på de danske sygehuse så endnu dybere, da sygeplejerskerne takkede nej til en ny overenskomst og dermed varsler strejke fra natten til lørdag. Det er uvist, hvor længe strejken vil vare, men det vil uanset hvad betyde, at sygehusene dermed står over for en større opgave, vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Bliver det til en konflikt, vil det garanteret være planlagt behandling, der vil blive ramt. Og så vil det også ramme pukkelafviklingen, siger han.

Afvikling fortsætter i 2022

Lander der ikke inden lørdag en ny aftale om en overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne, Danske Regioner og Danske Kommuner, vil 5000 sygeplejersker gå i strejke. Dansk Sygeplejeråd overvejer at udvide antallet af strejkende sygeplejersker.

Allerede inden strejkevarslen stod flere sygehuse med en stor opgave med at få indhentet det tabte under coronanedlukningerne af dele af sundhedsvæsenet.

Regionerne mener ikke, at det er muligt at give et ensartet overblik over, hvor mange udskudte behandlinger og aflysninger, man mangler at få indhentet. Men i et notat fra Danske Regioner fra maj, som Avisen Danmark har fået udleveret, fremgår det, at sygehuse over hele landet allerede inden en strejke meldte om mange udsatte operationer og behandlinger, der endnu ikke var udført. Det er sket, selvom mange patienter er sendt videre til privathospitaler.

Dykker man ned i dokumenter fra udvalgsmøder i regionerne, står det desuden klart, at der er tale om en så stor opgave, at det ikke vil lykkes for alle sygehuse at få afviklet puklen i år.

Ansatte vil ikke arbejdere ekstra

Region Syddanmark og Region Nordjylland kan ikke sætte konkrete tal på, hvor mange af de udskudte behandlinger under covid-19, der endnu ikke er gennemført. Men i Region Midtjylland forventer man først i 2022 at blive helt færdig med at afvikle puklen. I Region Hovedstaden forventer man også, at det inden for et enkelt område ikke lykkes at nå i mål i år.

Så store er coronapuklerne

Regionerne mener ikke, at det er muligt at give et ensartet overblik over, hvor mange udskudte behandlinger og aflysninger, man mangler at få indhentet. Men i et notat fra Danske Regioner fra maj forsøger regionerne alligevel at give et overblik over, hvor pressede de er af aflyste og udskudte behandlinger og operationer.

Sådan så tallene ud i slutningen af april:

  1. I Region Midtjylland var cirka 24.000 behandlinger udsat på grund af covid-19 og endnu ikke udført.
  2. I Region Sjælland var knap 1000 operati0ner og knap 14.000 aftaler udsat på grund af covid-19 og endnu ikke udført.
  3. I Region Hovedstaden var ventelisten i slutningen af april øget med 10.800 ambulante besøg og 8700 kirurgiske indgreb sammenlignet med marts 2020.
  4. Region Nordjylland og Region Syddanmark kan ikke sætte konkrete tal på, hvor mange af de behandlinger, der blev udsat på grund af covid-19, der endnu ikke er gennemført. Region Syddanmark oplyser, at alle udredninger eller behandlinger, der er blevet udsat enten har fået en tid senest 31. marts eller blevet tilbudt at komme på privathospital-

Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, ved ikke præcis, hvor store dele af coronapuklen, der ikke vil være afviklet i år. Han fortæller, at man i forvejen allerede har svært nok med at skabe bemanding nok på eksempelvis operationsområdet ved normal drift. Og derfor er det svært at arbejde ekstra for at indhente det tabte.

- Der mangler ikke penge eller fysiske rammer. Der mangler medarbejdere, der har lyst til at udføre ekstra arbejde, siger Ole Thomsen, der samtidig understreger, at han har fuld forståelse for, at nogle ikke vil arbejde mere efter at have ydet en ekstraordinær indsats under coronakrisen.

Han frygter nu, at en strejke blandt sygeplejerskerne betyder, at der vil gå ”meget længere” tid, før Region Midtjylland er færdig med at indhente alle de udskudte og aflyste operationer og behandlinger. Han forventer, at en strejke blandt sygeplejerskerne vil ramme flere hundrede operationer om ugen.

- I stedet for at afvikle puklen, vil vi få en større pukkel, siger han.

Sygeplejersker er udbrændte

Også i Region Hovedstaden forventer man, at sygeplejerskernes strejke vil påvirke arbejdet med at få afviklet ventelisterne, oplyser regionsdirektør Jens Gorden Clausen.


Det er vildt, vildt problematisk for de patienter, der udskydes. Men vi stiller med et nødberedskab under strejken, så det er kun det, der kan vente, som bliver udskudt.

Marianne Østerlund Madsen, fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker, Aarhus Universitetshospital,


Aarhus Universitetshospital er et af de sygehuse, hvor man ikke forventer at have indhentet hele efterslæbet fra coronaepidemien i år. Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på sygehuset, Marianne Østerlund Madsen, fortæller, at store dele af personalet er udkørt efter det større pres fra coronaepidemien.

- Det er bekymrende, at vi har så stor en pukkelafvikling, som der i et eller andet omfang ligger en forventning om, at personalet byder ind på og arbejder ekstra for at få afviklet. Der er personale, der gerne vil, men noget personale er brugt og trætte, efter de været i covid-beredskab eller kollegaer har været udlånt til covid-beredskabet, så de har manglet personale på deres afdeling, siger hun og fortsætter:

- Der er blevet kaldt rigtig meget på sygeplejersker, men det er ikke et kald at være sygeplejersker. Vi er ikke mere forpligtede til at gå ekstra på arbejde end alle andre. Vi har desuden allerede ydet en ekstra indsats under hele covid-epidemien, siger hun.

Hun mener ikke, at man kan forvente, at sygeplejersker eller andre ansatte i sundhedsvæsenet træder ekstra til for at få sygehusene ud af presset fra coronapuklerne. Hun forsvarer samtidig sygeplejerskernes nej til en overenskomst, selvom hun er ked af, at det vil gå ud over patienterne.

- Det er vildt, vildt problematisk for de patienter, der udskydes. Men vi stiller med et nødberedskab under strejken, så det er kun det, der kan vente, som bliver udskudt, siger hun.

Organisationen Danske Patienter ønsker ikke at kommentere konflikten, men er bekymrede og håber på en løsning.

Mai Britt Sahl Rasmussen er borger i Holstebro og står med en udskudt knæoperation. Hun medvirkede fredag i et indslag i Radio4 Morgen, hvor hun fortalte om at vride sig om natten i smerte, mens hendes operation er udskudt som konsekvens af den varslede sygeplejerskestrejke. Lyt med her.



På lørdag går 5000 sygeplejersker i strejke. Her får du overblikket over, hvad det betyder.
Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, fortalte på et pressemøde mandag, at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har stemt nej til et mæglingsforslag til en aftale for sygeplejersker i de offentlige overenskomstforhandlinger. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Sygeplejersker varsler strejke fra lørdag: Forstå konflikten her

Natten til lørdag vil godt 5000 sygeplejersker nedlægge arbejdet i strejke.

Det sker, efter et flertal af de stemmeberettigede medlemmer i Dansk Sygeplejeråd endnu engang har stemt nej til et forslag om en ny overenskomstaftale.

Spørgsmålet om løn er en central del af konflikten mellem arbejdsgiverne og sygeplejerskerne, der mener, de er blevet underbetalt i årtier.

Strejken betyder, at behandlinger og operationer, der ikke har livsnødvendig karakter, kan blive udskudt landet over. Det er endnu uvist, hvor længe strejken kommer til at vare.

Før den kan afblæses, skal parterne blive enige om en ny aftale – eller også skal regeringen gribe ind. Men det vil støttepartierne SF og Enhedslisten ikke lægge mandat til.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener også, at det er op til parterne at finde en løsning.

Mindst 5000 sygeplejersker ventes at nedlægge arbejdet på en række kommunale og regionale arbejdspladser fra på lørdag. Strejken betyder, at operationer og behandlinger kan blive udsat. Få overblik over striden mellem sygeplejerskerne og arbejdsgiverne og hvad konflikten kan betyde for dig her.

Strejke: Et flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer har stemt nej til et mæglingsforslag om en ny overenskomst.

Det betyder, at 5000 – eventuelt endnu flere – sygeplejersker står til at nedlægge arbejdet om fem dage, natten til lørdag, og gå i strejke, hvis ikke parterne kan nå frem til en løsning inden.


Det er umuligt at forudse, hvor længe strejken kommer til at vare. Arbejdsgiverne og politikerne bliver nødt til at komme på banen

Grethe Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd


Hvorfor strejker sygeplejerskerne? Hvor rammer strejken? Og hvad kan det betyde for dig?

Avisen Danmark ridser konflikten op.

1 Hvorfor varsler sygeplejerskerne strejke?

25. marts stemte et smalt flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd (DSR) nej til et overenskomstforlig, som DSR og arbejdsgiverne var blevet enige om.

Siden blev der varslet konflikt, og parterne endte i Forligsinstitutionen, hvor man altså nåede frem til et mæglingsforslag, der også blev stemt ned af medlemmerne i DSR.

- Sygeplejerskerne sender et signal om, at de ikke er tilfredse med OK21-resultatet, med årtiers lønefterslæb, med arbejdspresset og med manglende anerkendelse under coronasituationen, udtalte DSR’s formand, Grethe Christensen, da det første overenskomstforslag blev forkastet.

Netop lønefterslæbet er et centralt stridspunkt i konflikten.

Dele af sygeplejerskerne mener, at blandt andet tjenestemandsreformen fra 1969 betyder, at de traditionelle kvindefag er placeret lavt i det offentlige lønhierarki, når man sammenligner med typiske mandefag.

I mæglingsforslaget, som de stemmeberettigede medlemmer i DSR altså også vendte tommelfingeren ned til, var det indskrevet, at regeringen burde nedsætte en politisk lønkomite, der skulle se på ligelønsproblemet.

Men forslaget om en komite er blevet kaldt en syltekrukke – blandt andet af Foreningen af Danske Sygeplejersker, der startede som en gruppe på Facebook men hurtigt blev til en toneangivende bevægelse med et mål om højere grundløn til danske sygeplejersker.

2 Hvor rammer strejken?

Omkring 10 procent af alle sygeplejersker, der er ansat i regionerne og kommunerne, nedlægger arbejdet natten til lørdag 19. juni.

Det drejer sig foreløbigt om 5000 sygeplejersker, men formanden i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, meddelte på et pressemøde mandag, at man overvejer at udtage flere sygeplejersker til strejke.

Behandlingen på covid-afsnit samt kræft-, børne og psykiatriområdet er undtaget fra strejken.

Her kan sygeplejerskernes strejke ramme

Dansk Sygeplejeråd har udtaget medlemmer på arbejdspladser i blandt andet hjemmeplejen og sundhedsplejen til strejke i følgende kommuner:

Frederiksberg, Gladsaxe, København, Hillerød, Halsnæs, Aarhus, Silkeborg, Aalborg, Holbæk, Ringsted, Fredericia, Odense og Tønder Kommune.

På følgende sygehuse er der varslet strejke blandt sygeplejerskerne:

I Region Hovedstaden drejer det sig om Amager Hvidovre Hospital, Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler, Herlev-Gentofte Hospitaler, Rigshospitalet, Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital.

I Region Sjælland er sygeplejersker på Slagelse og Næstved Sygehus udtaget til strejke.

I Region Midtjylland er der varslet strejke blandt sygeplejersker på Regionshospitalet Randers, Hospitalsenhed Midt, Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Vest og Regionshospitalet Horsens.

I Region Nordjylland drejer det sig om Aalborg Universitethospitals afdelinger i Thisted, Hobro, Farsø og Frederikshavn samt Regionshospital Nordjylland i Hjørring.

I Region Syddanmark er sygeplejersker på OUH Odense Universitets Hospital og Svendborg Sygehus, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland og Regionshuset udtaget til strejke.

3 Hvad kan strejken betyde for borgerne?

Under strejken vil der være et nødberedskab på de omfattede afdelinger, der kun skal udføre uopsætteligt arbejde.

Men strejken betyder, at man som borger kan opleve, at planlagte operationer og behandlinger bliver udsat.

- Vi udtager nogle områder, som ikke er omfattet af det akutte og uopsættelige arbejde. Det er altså operationer, som kan vente, uden det medfører sundhedsfaglige risici, sagde formand i DSR, Grethe Christensen, på pressemødet mandag.

Regionerne er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvilke operationer og behandlingsaftaler, der må udskydes. Bliver man omfattet af konflikten som patient, får man direkte besked fra sin region.

4 Hvor længe kan strejken vare?

Det er endnu uvist, hvor længe sygeplejerskernes strejke vil vare. I Dansk Sygeplejeråd vil man have arbejdsgiverne til åbne for lønposen.

- Det er umuligt at forudse, hvor længe strejken kommer til at vare. Arbejdsgiverne og politikerne bliver nødt til at komme på banen, sagde formand Grethe Christensen på pressemødet.

Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg og altså repræsenterer arbejdsgiversiden i konflikten, mener, at det er rigtigt svært at se, hvordan man finder frem til en ny løsning ved forhandlingsbordet.

- For det har vi forsøgt ved overenskomstforhandlingerne og sidenhen i forligsinstitutionen. Vi har fundet løsninger, som Dansk Sygeplejeråd har fundet tilfredsstillende. Men det har medlemmerne altså ikke, siger han til Ritzau.

Hvis parterne i en overenskomstkonflikt ikke kan nå til enighed, har regeringen mulighed for at blande sig ved at vedtage et overenskomstforslag som lov.

I en pressemeddelelse udtaler beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S), at det nu igen er op til parterne at finde en løsning.

- Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger, lyder det fra ministeren.

I Enhedslisten mener sundhedsordfører Pernille Skipper, at sygeplejerskernes nej til mæglingsforslaget er et tegn på, at de er villige til at sætte meget på spil for den ligeløn, de fortjener.

- Regeringen skylder stadig en klar og tydelig tilkendegivelse af, at tjenestemandsreformen fra 1969 efterlader et politisk ansvar, som de skal tage på sig, skriver Skipper på Twitter.

Også Pia Olsen Dyhr, formand i SF, har reageret på sygeplejerskernes nedadvendte tommelfinger.

- Sygeplejersker har ikke blot sagt nej til en overenskomst. De har sagt tydeligt nej til et forældet lønhierarki. Lad os samles om en tydelig opbakning til et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, skriver hun på Twitter.

Dog afviser både Pernille Skipper og SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, overfor TV2, at partierne vil støtte et regeringsindgreb.