Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Som rød-hvide musketerer samledes landsholdsspillerne sig i en ring rundt om Christian Eriksen, imens han svævede mellem liv og død. (Photo by WOLFGANG RATTAY / various sources / AFP)

Christian lever. Og fællesskabet sejrer.

Lørdag aften blev en på alle måder historisk aften. Og sjældent har det danske fællesskab føltes stærkere end denne søndag.
”Det var en kæmpe lettelse at se Christians smil i dag.” En tydeligt berørt landstræner, Kasper Hjulmand, satte søndag eftermiddag ord på den forfærdelig situation, som ramte Christian Eriksen lørdag aften. Her faldt fodboldlandsholdets ubetinget største stjerne uforklarligt til jorden, og først efter livsreddende førstehjælp fra både spillere og læger var Middelfart-knægten tilbage i live. I dag har han det efter omstændighederne godt. Det var en situation, som sætter livet i perspektiv, og som foregik med millioner af seere både i Danmark og resten af verden på første parket. En situation, som naturligvis også fylder i dagens nyhedsbrev til dig. For det er ikke første gang, at det sker, og vi giver dig i dag et overblik over tidligere situationer, hvor unge fodboldstjerner uforklarligt får hjertestop. Jeg har taget mig den frihed at skrive, hvordan jeg som fodboldfan og far til en otte-årig kæmpe landsholdsfan oplevede det hele. Og hvordan det stadig har tag i mig dag. Derudover er der en opløftende historie om, hvordan helt almindelig teknologi kan hjælpe svagtseende til et normalt liv. Og så får du forklaringen på, hvordan landets ungdomsparter indeholder alle ingredienser til at få skabt en usund sexistisk kultur. Jeg håber, at I vil læse med. Fortsat god søndag.
Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Pludselige hjerteanfald har kostet flere spillere livet det seneste årti. Avisen Danmark giver dig overblikket over tidligere lignende sager.
Her ses Yussuf Poulsen, Simon Kjær, Thomas Delaney, Andreas Christensen og Jonas Wind, mens Christian Eriksen får behandling under landskampen lørdag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Faldt om i januar: Hjertestop har ramt flere unge fodboldspillere

Hvordan en topatlet som Christian Eriksen på bare 29 år kan falde omkuld, er stadig ganske uforståeligt. For der er få mennesker i verden, som bliver monitoreret lige så tæt som professionelle fodboldspillere. 

Det gælder også Christian Eriksen, som så sent som i januar 2020 gennemgik et stort lægetjek i forbindelse med skiftet fra engelske Tottenham til italienske Inter. Her medfulgte også en grundig kontrol af hjertet.

- Der har ikke været episoder, heller ikke eksternt, som kunne være tegn på problemer, hverken da han var i Tottenham eller her i Inter, udtalte Inters øverste læge, Piero Volpi, lørdag aften til B.T. via det italienske medie La Gazzetta dello Sport.

Men alligevel sker det, og Christian Eriksen er langtfra den første. Avisen Danmark har fundet otte andre tilfælde, hvor unge, raske fodboldspillere har fået hjertestop. Ikke alle slap med livet i behold.

Pludselige hjerteanfald på fodboldbanen er sjældne, men har kostet flere fodbold spillere livet gennem det seneste årti.

Hjertestop: Christian Eriksens kollaps under EM-kampen i Parken lørdag aften er ikke enestående i fodboldens verden. En række spillere har været udsat for lignende hændelser, mens de har været på banen. Lykkeligvis er flere af dem kommet sig, men hjertestop har også taget unge liv på fodboldbanerne.

1 20-årig målmand faldt om i Slagelse

En hjertestarter var med til at redde livet for den 20-årige målmand Lukas Olesen, da han faldt om i januar i år. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

I Danmark skete det for fem måneder siden, at en fodboldspiller faldt om. Under en træning 12. januar i 2. divisionsklubben Slagelse B&I fik den 20-årige målmand Lukas Olesen hjertestop. Han fik med det samme hjertemassage, og en hjertestarter blev bragt til træningsanlægget. Lukas Olesen blev holdt i koma i cirka to døgn på Rigshospitalet.

Han overlevede hjertestoppet og fortalte i et interview til TV2 Bornholm i begyndelsen af marts, at han havde lyst til igen at spille fodbold. På det tidspunkt havde læger fundet arvæv på hans hjerte, hvilket kan være årsag til hans hjertestop.

2 Landsholdsspiller døde under træning

Cheick Tiote skiftede fra Newcastle til kinesiske Beijing Enterprises i 2017. Arkivfoto: Reuters/Stringer/Ritzau Scanpix

I juni 2017 døde Cheick Tiote, som havde spillet 55 landskampe for Elfenbenskysten og været med til at vinde Africa Cup of Nations i 2015, af et hjertestop under en træning i sin nye klub, Beijing Enterprises, som han var skiftet til fra Newcastle. Det skete kort tid, før han ville være fyldt 31 år.

3 To spillere døde inden for to uger

I foråret 2015 blev to belgiske, professionelle fodboldspillere inden for to uger ramt af hjertestop, som kostede dem begge livet. Modelfoto: Dmitri Maruta/Colourbox

I foråret 2015 blev to belgiske, professionelle fodboldspillere inden for to uger ramt af hjertestop, som kostede dem begge livet. Under en træningskamp for Lokerens reservehold faldt 24-årige Gregory Mertens om på banen. Han døde tre dage efter. En uge senere spillede 23-årige Tim Nicot fra klubben Beerschot en uformel turnering med nogle venner, da han kollapsede på banen. Han fik førstehjælp og blev lagt i kunstig koma, men døde dagen efter.

4 Landsholdsspiller indlagt med smerter fik hjertestop

Christian Benitez blev begravet i Quito 2. august 2013, fire dage efter han var død på et hospital i Doha, hvor han var blevet indlagt med smerter i maven. Arkivfoto: Gary Granja/Ritzau Scanpix

I slutningen af juli 2013 mistede den 27-årige ecuadorianske landsholdsspiller Christian Benitez livet, da hans hjerte holdt op med slå, få timer efter han var blevet indlagt på et hospital i Qatar med smerter i maven. Hans far fortalte til CNN, at sønnen aldrig havde haft problemer med hjertet og havde bestået lægeundersøgelserne i de klubber, hvor han havde spillet.

5 Alt blev sort: Spiller var død i 78 minutter

Holdkammeraten Dedryck Boyata så til, mens læger arbejdede for at redde Fabrice Muamba, da han var kollapset på banen i en kamp 17. marts 2012. Arkivfoto: Suzanne Plunkett/Ritzau Scanpix

I mere end en time var den 24-årige Bolton-spiller Fabrice Muamba død, efter han var faldet om i en FA Cup-kamp mod Tottenham 17. marts 2012. Lægerne måtte bruge en hjertestarter 15 gange, og der gik 78 minutter, før det lykkedes at få hans hjerte i gang igen. I et interview til The Sun fortalte han godt en måned efter kollapset, at han pludselig så dobbelt, men ikke følte smerte. Øjeblikket efter faldt han til jorden, og alt blev sort.

6 Læger dømt efter 25-årig fodboldspiller døde

Piermario Morosini blev begravet i Bergamo 19. april 2012. Hans dødsfald fik det italienske fodboldforbund til at udsætte rundens kampe. Arkivfoto: Alessandro Garofalo/Ritzau Scanpix

Blot fire uger efter Fabrice Muambas genoplivning faldt 25-årige Piermario Morosini om på banen i den italienske Serie B-klub Livornos kamp mod Pescara 14. april 2012, og han døde på et hospital halvanden time senere. Morosini var blevet undersøgt for livsfarlige skavanker hvert år, som det er lovpligtigt for unge fodboldspillere i Italien, men der var aldrig fundet tegn på, at han fejlede noget.

Mere end fire år senere, i september 2016, blev tre læger, som behandlede Morosini efter hans kollaps, kendt skyldige i drab, fordi de ifølge retten ikke havde behandlet ham korrekt. Der var to hjertestartere på stadion, hvor kampen blev spillet, og en tredje i ambulancen, som kørte Morosini til hospitalet, men ingen af dem kom i brug.

7 Solbakkens træner så det ske to gange

I marts 2001 faldt Ståle Solbakken om under en træning i FC København. Han blev genoplivet efter næsten syv minutter. Arkivfoto: Stevo Vasiljevic/Ritzau Scanpix

Episoden med Fabrice Muamba i 2012 ramte hans træner, Roy Hodgson, hårdt, for det var ikke første gang, han oplevede en af sine spillere falde om med hjertestop. Det skete også, da englænderen var træner for FC København, og klubbens senere træner Ståle Solbakken fik hjertestop under en træning 13. marts 2001.

Klubbens læge, som tilfældigvis var til stede, var hurtigt i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt, og efter to stød med en hjertestarter begyndte Solbakkens hjerte at slå igen. Da havde han været livløs i næsten syv minutter. Tre døgn senere vågnede han fra koma. Han fik siden indopereret en pacemaker.

Strukturerne i landets ungdomspartierne giver den perfekte cocktail for at en sexistisk kultur kan opstå.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, er som landets største politiske ungdomsorganisation blandt dem, der har været ramt af sager om seksuelle krænkelser. Billedet er fra Amalienborg Slotsplads, og personerne har ikkenoget med den aktuelle historie at gøre. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Derfor har ungdomspartier problemer med seksuelle krænkelser

Onsdag udkom en ny rapport, som mere eller mindre overraskende viste, at næsten hvert andet kvindelige ungdomsparti-medlem har oplevet seksuelle grænseoverskridelser eller krænkelser mindst én gang i løbet af de seneste to år.

Disse oplevelser dækker over alt fra kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som medlemmerne fandt ubehagelige eller grænseoverskridende, til forsøg på tvunget seksuel handling og decideret seksuelle overgreb. 

Tallene fra rapporten kan virke voldsomme, men der er gode forklaringer på, hvorfor det står så slemt til i netop ungdomspartierne. De bygger nemlig på en farlig cocktail af store aldersspænd med medlemmer på 13-30 år, en vild alkoholkultur, uklare spilleregler og stærke hierarkier, fortæller Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.
Det kan dog potentielt få alvorlige konsekvenser, hvis kulturen fortsætter. Både for de unge medlemmer, som er de mest udsatte, og for kvinders fremtid i politik.

En ny rapport viser, at hver andet kvindelige ungdomspartimedlem har oplevet seksuelle grænseoverskridelser eller krænkelser mindst én gang i løbet af de seneste to år. Det er ikke tilfældigt, at ungdomspartier er særligt hårdt ramt af den type adfærd. Flere parametre i en farlig cocktail gør kulturen udbredt i disse fællesskaber.

Ungdomspolitik: "Vi finder os ikke i sexchikane.". Sådan sang Shu-bi-dua allerede i 1992. Men selv om vi ikke har fundet os i den slags i snart 30 år, er seksuelle krænkelser fortsat et stort problem på massevis af arbejdspladser og andre steder i det danske samfund.

Onsdag udkom en spritny rapport med titlen "Samvær og kultur i ungdomspolitiske fællesskaber", og den viser blandt andet, at knap hver anden kvinde i dansk ungdomspolitik har oplevet seksuelle grænseoverskridelser eller krænkelser mindst én gang i løbet af de seneste to år. For mændenes vedkommende er det hver fjerde.

Allerede i 2019 var flere sager fra ungdomspartierne i medierne. På Liberal Alliance Ungdoms landsmøde i februar det år blev der delt anonyme vidnesbyrd fra syv kvinder, der havde oplevet voldtægt og andre seksuelle krænkelser fra mandlige, primært ledende medlemmer af partiet. Efterfølgende rullede overskrifterne om også Konservativ Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.


Mange af dem, der tidligere er stået frem og har fortalt om deres oplevelser, er ikke længere medlem af deres ungdomsparti.

Anette Borchorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet


I efteråret 2020 udkom TV2's dokumentarserie "Partiernes skjulte overgreb", som fortæller om ni kvinders personlige oplevelser med seksuelle krænkelser og overgreb i en række ungdomspartier.

Men selv om tendensen næppe har været ukendt de seneste år, tyder noget altså på, at ungdomspartierne fortsat er udfordrede af en kultur, der fører dårligere trivsel blandt kvindelige medlemmer og grænseoverskridende oplevelser med sig.

Avisen Danmark har spurgt Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet og blandt andet beskæftiger sig med chikanesager på arbejdspladser, om, hvad der får ungdomspartierne til at skille sig ud fra andre typer af fællesskaber og arbejdspladser på netop dét punkt.

1 Politiske partier er ikke arbejdspladser

Med den såkaldte anden bølge af #MeToo-bevægelsen, der ramte Danmark med tv-vært Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i 2020, rullede snakken om seksuelle krænkelser for alvor. Underskriftsindsamlinger blev startet for at vise problemets størrelse i bestemte brancher, og arbejdsgivere kunne ikke forblive passive.

Men politiske partier er ikke som almindelige arbejdspladser, og det gør, at der ikke stilles samme krav til dem.

- På arbejdspladser er der et helt sæt regler og en arbejdsmiljølovgivning, som skal følges. Det er min opfattelse, at der mange steder er sket en hel del i form af at formulere klare politikker og have spilleregler på det område. Partier kan selvfølgelig også være arbejdspladser, og der er også en hel del sager, som omhandler eksempelvis praktikanter. Men det er ikke helt klart, hvilke spilleregler der er i politiske partier, og det er også uklart, når vi snakker ungdomspartier, siger Anette Borchorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.

2 Store aldersspænd

- Det specielle i ungdomspartierne er, at folk er samlet med et stort aldersspænd. På gymnasier, hvor mange begynder at gå til fester og har deres første seksuelle oplevelser, er der mindre aldersspænd, men her har vi at gøre med meget store aldersspænd, og ifølge rapporten er det mest problematiske de helt unge, siger Anette Borchorst.

I ungdomspartierne er der medlemmer helt ned til 13-års-alderen, mens de ældste er omkring 30. Derfor vil mange af de yngste være bagud i deres udvikling sammenlignet med de andre, og de kan føle sig presset ud i forskellige situationer, fordi de vil være en del af fællesskabet.

I rapporten for den undersøgelse, som Børns Vilkår og Sex & Samfund sammen har udarbejdet, indgår en række anbefalinger til ledere i politiske ungdomsorganisationer. En af dem er, at der skal være særlig opmærksomhed på unge mellem 13 og 17 år. Ganske enkelt fordi de er særligt udsatte, når det kommer til grænseoverskridende oplevelser.

- Når man er helt ung, er det langt sværere at mærke og markere sine grænser og behov - simpelthen fordi det er "nyt land". Hvis man er 14-15 år, er det fællesskabet, man navigerer efter: Hvad synes de andre? Hvad gør de andre? Og så lægger man sig i slipstrømmen af det. Det gør det alt andet lige sværere at være den, der siger fra. Derfor er det også vigtigt at have en særlig opmærksomhed på, om denne målgruppe er tilstrækkeligt beskyttet til for eksempel fester, siger Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår, i en pressemeddelelse.

3 Alkoholkultur forværrer situationen

Netop festerne og de sociale arrangementer er en fast del af livet i ungdomspolitik. Den udbredte fest- og alkoholkultur hjælper ikke på problemerne med grænseoverskridende adfærd, mener professor i kønsforskning Anette Borchorst.

- Alkohol er ikke hele forklaringen, men det gør tingene værre. Vi ved alle sammen, at når man har indtaget alkohol, bliver man dårligere til at aflæse andre menneskers grænser.

Særligt for de yngre medlemmer kan alkohol være et problem. I rapporten indgår blandt andet svar fra interviews med nogle af medlemmerne i ungdomspartierne. Karen, der er medlem af et af partierne, siger:

- Hvis du er under 16 eller under 18, er måden, du kommer ind i fællesskabet på, "at være på" - rent festmæssigt. Alkoholkultur, du er 14, og jeg ser dig til en fest drikke dig i hegnet. Men her har du mere at skulle leve op til, for du vil gerne ses som ældre, end du er, og virke ældre, end du er. Jeg tror, at fællesskabet dér, for de helt unge, er lidt sværere at komme ind i, for de føler, at de skal være en anden person og være ligesom de ældre for at være sammen med os. For de går ikke på uddannelsesinstitutioner, og de har ikke oplevet gymnasiet endnu. De skal drikke sig lidt mere stive til festerne og tage til alle arrangementerne.

Et andet medlem skriver i en åben besvarelse til undersøgelsen, at vedkommende har oplevet, at alkohol er blevet brugt til at presse yngre medlemmer, hvor ældre og etablerede medlemmer har stået bag.

4 Hierarki og magt

- Det er et egoistisk fællesskab. Du er venner med dem, du kan bruge. De, der sidder på toppen, stikker deres venner i ryggen. Det er den type fællesskab, det er. Men der er selvfølgelig også meget godt i forhold til fester og mange fede oplevelser, og folk får venner. Men hvis du kommer i den der kerne af det her fællesskab, som ligesom er der, kulturen udspringer, hvor du har problemerne, der er det meget egoistisk og meget top-down-styret.

Sådan lyder det fra Louise, der er ungdomspartimedlem, i et af de interviews, der ligger til grund for rapporten.

Mange af de sager, der har været oppe i medierne om krænkelsessager i ungdomspartier, drejer sig om personer højt oppe i hierarkierne, som har udvist grænseoverskridende adfærd over for andre ungdomspartimedlemmer.

- Det er problematisk, når der er krænkelser i spil mellem overordnede og underordnede, siger Anette Borchorst.

- Hvis man vil noget i politik, ser man op til seniormedlemmerne. Der er en ånd med, at man skal beskytte partiet. De, der står frem, får trykseksten på de sociale medier, fordi man mener, de skader partiet.

5 Hvorfor er det et problem, at kulturen i ungdomspartier er sådan?

Noget, der forstørrer problemet, er de yngste medlemmers alder. Som rapporten pointerer, er de unge mellem 13 og 17 år mest udsatte. Hvis et ældre medlem har sex med en 13- eller 14-årig , vil det eksempelvis være i strid med lovgivningen om den seksuelle lavalder, pointerer professor Anette Borchorst.

Hun frygter desuden, at virkeligheden i ungdomspartierne, som rapporten viser, kan få store konsekvenser for hendes eget køns medvirken i dansk politik.

- Det, der er problematisk, er, at kvinderne ikke trives og falder fra. Mange af dem, der tidligere er stået frem og har fortalt om deres oplevelser, er ikke længere medlem af deres ungdomsparti. Både partierne og vi forskere har i mange år spurgt, hvorfor der ikke er så mange kvinder i politik. Vi har fokuseret på opstillingssystemer og eftermiddagsmøder i lokalpolitik, men vi har en mulig ny forklaring her: Mange trives ganske enkelt dårligt.

Rapporten fra Børns Vilkår og Sex & Samfund viser ikke direkte, at udgang af politik er en konsekvens for kvinder, der oplever grænseoverskridende adfærd og ikke trives. Men der er noget, som peger i den retning, mener Anette Borchorst.

- Der er ikke dokumenteret en sammenhæng, men man kan frygte, at kulturen i ungdomspartierne får kvinderne til at frygte politik.

Søren Rasmussen har et syn, der svarer til at se verden gennem hullet på en fem-krone. Men ved hjælp af teknologi har han fået skabt et næsten helt normalt liv. Nu lever han af at hjælpe andre svagtseende på vej.
Søren Rasmussen viser en app frem på sin telefon. Hvis han tager et billede af for eksempel et skilt, kan den læse teksten højt for ham. Foto: Janus Fabricius

Søren mistede synet og jobbet: Nu er han de svagsynedes it-mand

Søren Rasmussen fra Odense var kun 33 år, da han fik at vide, at han led af en genetisk øjensygdom, der med tiden vil gøre ham blind. Men i stedet for at lade sig slå ud, har Søren Rasmussen siden den nedslående nyhed for 20 år siden kæmpet for at leve et så normalt liv som muligt. Og her har teknologi gjort en kæmpe forskel for ham.

Det er især "mainstream"-produkter, der gør en forskel. Fra at skulle have alverdens specialiserede produkter til svagsynede oplever Søren Rasmussen, at almindelig teknologi i dag tænker tilgængelighed ind fra starten. Derfor er hans smartphone og smarte højtalere med til at gøre livet lettere, selv om han kun har fem procent af synet tilbage. Det kræver dog, at man indstiller produkterne optimalt, påpeger Søren Rasmussen, der i dag arbejder med at rådgive andre svagsynede om de teknologiske muligheder, de har.

Søren Rasmussen fra Odense har kun fem procent af sit syn tilbage. Men hans interesse for teknologi har gjort ham i stand til at leve et næsten normalt liv. Hans besked til andre med nedsat syn: - Du kan gøre rigtig meget med den teknologi, du allerede har i hjemmet.

Teknologi: Forestil dig at se verden gennem hullet på en femkrone.

Hør Adapter, hvor Søren udnytter teknologi på trods af sit svage syn

 

Sådan er det for Søren Rasmussen fra Odense. For 20 år siden fik han at vide, at han led af den genetiske øjensygdom retinitis pigmentosa. Dengang var han kun 33 år.

- Da lægen fortalte mig, at jeg kunne risikere at blive helt blind, gik jeg nærmest i panik. Det var en stor sorg, og siden har jeg mistet 95 procent af mit syn, fortæller han.

Men trods den invaliderende sygdom har Søren Rasmussen ikke givet op.


Jeg ser, at rigtig mange behov i dag kan dækkes ud fra de mainstream-produkter, der findes. Så hjælpemidler går fra at være specialdesignet til at være i de dimser, som vi har i forvejen. Det betyder, at man ofte allerede har det hjælpemiddel, man har brug for, hvis man får nedsat syn eller hørelse.

Birgit Christensen, Ibos


Tværtimod har han kæmpet for at kunne leve et så normalt liv som muligt. Og hans interesse for teknologi har gjort det lettere.

For mens Søren Rasmussens syn er blevet dårligere år for år, er teknologien blevet bedre og mere inkluderende.

Vil undgå specialteknologi

Før Søren Rasmussen fik sin diagnose, var han butikschef i Dansk Supermarked. Og i mange år troede han, at hans syn var helt normalt.

Genteknologi ændrer gamet

Retinitis pigmentosa er en genetisk øjensygdom, der rammer cirka én ud af 4000 mennesker. Nogle bliver født med nedsat syn, mens sygdommen først bliver kendt i en sen alder hos andre.

Det første tegn er ofte natteblindhed, hvorefter man oplever, at synsfeltet langsomt indsnævres. Til sidst ender man med det, der kaldes kikkertsyn eller total blindhed.

Man anslår, at synsfeltet typisk indsnævres med 3-13 procent hvert år for mennesker med retinitis pigmentosa. I Danmark lever omkring 1500 mennesker med sygdommen.

For få år siden var sygdommen umulig at kurere. Men i dag har de første mennesker fået deres sygdom bremset ved hjælp af genteknologi. Forskere håber at kunne brede behandlingen ud de kommende år.

- Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se at jeg så rigtig dårligt om natten allerede dengang. Men det var ikke noget, jeg tænkte over. Sådan var det jo bare for mig.

Men da tunnel-synet begyndte at sætte ind, gik Søren til læge. Snart fik han den nedslående nyhed om, at han havde en genetisk sygdom, der med tiden kunne gøre ham helt blind. Som synet blev dårligere, måtte han opgive jobbet og fik i stedet tilkendt førtidspension.

- Det gav noget ro, at jeg fik pension. Men det var også et stort tab, at jeg måtte opgive mit arbejde. Der ligger jo også meget identitet i et arbejde. Jeg gik fra at være butikschef til at være ingenting.

Men Søren Rasmussen var fast besluttet på ikke at synke ned i mørket. Han begyndte derfor at undersøge, hvordan teknologi kunne hjælpe ham i hans hverdag.

Og særligt de senere år har det givet pote. For Søren Rasmussen har oplevelsen af, at mere og mere mainstream-teknologi, som smartphone, smarte højtalere og computere i dag tænker synsnedsættelse og andre handicap ind i designet.

- Det er dejligt, at de her mainstream-produkter i højere grad kan bruges. De er billigere og ofte lettere at anvende end specialdesignet teknologi, fortæller han.

Stor hjælp fra iPhone

Et af Søren Rasmussens vigtigste hjælpemidler i dag er noget så almindeligt som en smartphone. Den har han har fået indstillet og indrettet til perfektion til netop det behov, han har.

- Meget af det, jeg har gjort, kan man faktisk gøre helt uden at hente særlige apps eller software. En iPhone er født med de muligheder, fortæller han.

Han opfordrer til, at andre svagsynede ser på deres indstillinger, hvor man under "tilgængelighed" kan vælge at øge kontrasten på skærmen, gøre bogstaverne større og meget andet. Og så kan man også lave nogle "hacks".

Hack dig til bedre teknologi

Et hack er en betegnelse for at forbedre et produkt eller et program med små, typisk enkle ændringer. Begrebet bruges hovedsagelig inden for elektronik og computersoftware.

- Jeg har taget et sort billede, og bruger det som baggrund. På den måde står mine apps langt tydeligere frem, sammenlignet med hvis jeg havde et familiebillede eller sådan noget som baggrund, fortæller han.

Endelig har han også nogle særlige apps, der kan hjælpe ham i hverdagen.

- Der findes for eksempel en app, Seeing AI, der kan læse et skilt op for dig, hvis du tager et billede af det.

Ud over telefonen bruger Søren Rasmussen en Google Home-smarthøjtaler. Det er en højtaler, der styres med stemmen, og den kan give dig alt fra vejrudsigten til kalendernotifikationer på lyd.

Meget mere tilgængeligt

Det er ikke kun Søren Rasmussen, der har indset, at man ikke altid behøver specialteknologi for at få hjælp i hverdagen, hvis man har nedsat syn.

Det fortæller Birgit Christensen. Hun er ansvarlig for Hjælpemiddeludstillingen på Instituttet for Blinde og Svagsynede (Ibos) og derudover involveret i forskningsprojektet Blind Tech med Københavns Universitet - et projekt, der undersøger, hvordan teknologier med kunstig intelligens (som for eksempel smarte højtalere) kan forbedre livet for svagtseende.

- Jeg ser, at rigtig mange behov i dag kan dækkes ud fra de mainstream-produkter, der findes. Så hjælpemidler går fra at være specialdesignede til at være i de dimser, som vi har i forvejen. Det betyder, at man ofte allerede har det hjælpemiddel, man har brug for, hvis man får nedsat syn eller hørelse, fortæller hun.

Hun understreger dog, at der stadig er behov, der ikke skal dækkes med en smart dims.

- Jeg har set en meget stor fascination af de ting, man kan sætte strøm til. Og så er der nogle fysiske hjælpemidler og nicher, der er blevet presset på den bekostning, siger hun og fortsætter.

- Vi ser for eksempel inden for det at læse med fingrene - punktlæsning. Hvis unge blinde ikke lærer at læse punkt, fordi telefonen bare kan læse for dem, så kan det være et stort problem, for så kan de blive funktionelle analfabeter. Så der er nogle faldgruber, helt klart, siger hun.

Mange har nedsat syn

Men for langt størstedelen af de svagsynede er det ikke nødvendigt at lære punktlæsning, for smartphonen kan læse op for dem. De kan indtale det, de normalt ville skrive, og så videre.

Søren Rasmussen har en almindelig pc, som er indstillet til hans syn. Hans tastatur har dog større bogstaver end standard-tastaturer. Foto: Janus Fabricius

Der er mange muligheder. Men det kan være svært at overskue dem og komme i gang. Det hørte Søren Rasmussen fra andre svagtseende, og derfor besluttede han sig for at gøre noget ved det.

For fem år siden var han med til at stifte foreningen Nedsatsyn.dk, en forening for alle, der har en større eller mindre synsnedsættelse. Foreningen arbejder blandt andet med at øge vidensudveksling mellem mennesker med nedsat syn.

- Derudover har jeg i de seneste år arbejdet som it-konsulent på CKV Synsrådgivningen, som er et gratis tilbud i Odense, hvor jeg hjælper blinde og svagsynede med at bruge computere og telefoner og så videre, fortæller Søren Rasmussen og peger på, at der findes lignende tilbud i resten af landet.

Find flere gode råd på Youtube

Foreningen Nedsatsyn.dk har en Youtube-kanal. Her har de lavet små videoer, der viser, hvordan du indstiller din smartphone og computer til netop dig synshandicap.

Hvad tilbuddet hedder, og hvordan du kan komme i kontakt med det i dit nærområde, kan du se på Øjenforeningens hjemmeside, Ojenforeningen.dk, under "Synsrådgivning Svagsynede".

Mød Søren Rasmussen i podcasten "Adapter", hvor han har inviteret vært Janus Fabricius hjem og viser al den teknologi, der hjælper ham i hverdagen, frem.

Når handling overskygger ord. Det var hvad der skete i Parken søndag aften
Christian Eriksens holdkammerater slog ring om ham, mens lægerne kæmpede for at få ham tilbage til livet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et billede står tilbage efter Eriksens kollaps: Sikke nogle fodboldkammerater!

Hvordan bearbejder man sammen med sin otteårige søn billederne af en livløs Christian Eriksen liggende i græsset? 

Man kigger på, hvordan Eriksens kammerater sluttede kreds om ham. Hvordan de stod sammen i den sværeste og mest stressende situation. Hvordan de brugte kammeratskabet til at samle hinanden op. Hvordan de tog vare på hinanden.

Det er læren, som Avisen Danmarks Allan Spangsberg søndag har taget med fra en aften som på en og samme tid var forfærdelig tragisk og voldsomt livsbekræftende.

Lørdag aften udspillede der sig et forfærdeligt drama med millioner af seere på første parket. Men tilbage står fællesskabet. Kammeratskabet og sammenholdet. Det tager jeg med til min søn.

Det sidder stadig i mig her søndag eftermiddag. Uroen og de mange modsatrettede følelser, efter jeg sammen med min familie og gode venner lørdag aften så Christian Eriksen svæve mellem liv og død. Det endte godt, han har det efter omstændighederne godt. Han er vågen, har talt med holdkammeraterne og givet landstræneren et skævt smil, så Kasper Hjulmand søndag eftermiddag kunne møde pressen og fortælle, hvordan holdet nu stille og roligt forsøger at kæmpe sig videre.

Men hvad står så tilbage? For min søn på otte år og hans bedste ven så det samme som jeg. Et af deres store idoler faldt livløs til jorden. Et tomt, stirrende blik og de let spjættende ben efterfulgt af læger og hjertemassage. Kaos. Samtidig skulle de to unge fodboldfans forholde sig til, at min kæreste, jeg selv og vores gode venner sad tilbage i en form for choktilstand.

Få i landet har glædet sig så meget til denne slutrunde som min søn. Og de første - helt naturlige tanker - fra ham lød: ”Er han død? Skal de så ikke spille videre? Er Danmark ude af EM?”. Det er dér, man er, når man er otte år.

Allan Spangsberg arbejder til dagligt som undersøgende nyhedsjournalist på Avisen Danmark.

Uroen blev dulmet med en to-mod-to i haven, imens vi voksne skævede til telefonerne. For vi havde ikke svar på drengenes spørgsmål. Endelig kom beskeden, som gav ro.

Heldigvis er det noget helt andet, vi har talt om over morgenmaden søndag. Det er billederne af Eriksens holdkammerater, der har slået ring om ham, imens lægestaben kæmper for at få ham tilbage til livet. Billedet af Simon Kjær, som efter at have været den første til at yde førstehjælp på sin gode ven bliver siddende ved Eriksen med en hånd på hans skulder, imens lægerne har taget over; ”Jeg er her for dig. Vi er her for dig”, forestiller jeg mig, Simon Kjær har tænkt.

Jeg kender ham ikke, Christian Eriksen. Den private og lidt reserverede type har han altid været, og derfor har han aldrig brugt sin platform som højt profileret fodboldstjerne til at indvie resten af verden i sit privatliv. Alligevel har jeg fornemmelsen af at hele fodbolddanmark har fået lov til at følge hans opvækst fra en stille og forsagt teenager til verdensstjerne og spillemæssigt samlingspunkt for de rød-hvide musketerer. Men også husbond og far til to.

Og musketerer var de lørdag aften, spillerne, da deres kammerat faldt om. I en halvcirkel vogtende over deres spillemæssige leder. Kasper Schmeichel og Simon Kjær, der trøster og beroliger Eriksens kone. Moderen til hans to børn. Wauw. Det kan simpelthen ikke komme ud af mit system, selv her knap et døgn efter.

”De to kan løfte et helt land”, skrev Weekendavisens fremragende skribent, da han på kort tid skulle nå at samle tankerne og skrible dem på papir lørdag aften. Lige mine tanker.

Knap to timer efter uheldet skete, stod Kjær og Schmeichel igen på banen. Igen med målmanden som en faderlig figur og mentalt bolværk, der gik rundt og samlede holdkammeraterne op, inden de mest ligegyldige 50 minutters fodbold skulle afvikles.

Den eneste grund til, at kampen blev genoptaget, er naturligvis, at Uefa igen igen viste sig som en skruppelløs og empatiforladt magtorganisation. Spil nu - eller i morgen klokken 12.00, lød beskeden til de gutter, der netop havde set deres kammerat svæve mellem liv og død. Jeg væmmes. Og afskyen bliver ikke mindre, når jeg dagen efter igen tænker over, hvordan Uefas produktionshold lod hele verden være med på første række, imens det, der kunne være endt som en kæmpe tragedie, udspillede sig på Parkens grønne plæne.

Men Eriksens kammerater spillede færdig. Fordi Christian gav dem lov.

Min kæreste skrev bagefter ”En Eriksen er ikke sådan at slå ud” akkompagneret af et billede af vores to sønner i deres Eriksen-trøjer. Selvfølgelig er han ikke sådan at slå ud, ham Christian Eriksen. Ikke med de kammerater. Og netop at være der for hinanden i den sværeste stund, var det, jeg kunne give videre til min søn, da vi søndag morgen fordøjede den vilde aften.

Tankerne var mange, da Christian Eriksen lørdag aften svævede mellem liv og død. Privatfoto

"En del af noget større" har DBU længe prædiket. Sådan har jeg det nu. Sådan håber jeg også, at Kjær, Schmeichel, Delaney og de andre har det. Og jeg håber, at du, Christian Eriksen - når tiden er den rette - får mulighed for at forstå, hvordan dine kammerater samlede sig om dig i den allersværeste stund. Så bliver du stolt, akkurat som jeg er det.

Landstræner Kasper Hjulmand sagde det selv på søndagens pressemøde:

- Det står som et monument, at spillerne og holdet er et stort fællesskab.

Lad det være ordene og billederne vi husker fra den surrealistiske lørdag aften.

For sikke nogle kammerater han har, ham Christian Eriksen.


"En del af noget større" har DBU længe prædiket. Sådan har jeg det nu. Sådan håber jeg også, at Kjær, Schmeichel, Delaney og de andre har det.

Fra klummen