Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mads Nipper har overtaget det der måske er landets sværeste job, som topchef for energigiganten Ørsted. De første måneder har langt fra været en dans på roser. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

"Røv i bukserne" skal vende Ørsteds - og Mads' - nedtur

Mads Nipper har valgt at tage imod det, der meget vel kan være Danmarks sværeste job, som topchef hos Ørsted. Indtil videre uden synderlig succes. Men 350 milliarder kroner skal ændre Nippers svære start til en kurs mod nye succesfulde højder.
De fleste har prøvet det på et eller andet tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv. Jobskiftet, hvor man forlader de sikre og trygge rammer for at prøve sig af på en ny arbejdsplads. Med skiftet følger som regel sommerfuglene i maven og den der ”er jeg nu god nok-fornemmelse”. Men de færreste har nok prøvet det i så voldsom en form som Mads Nipper. 1. januar satte han sig for bordenden hos energigiganten Ørsted, som i flere år har haft kurs mod skyerne. Med andre ord: Den ultimative opgave for en mand, der allerede har excelleret hos både Grundfos og Lego. Men hvad gør man så lige, når Ørsted med Nipper som styrmand smider et trecifret milliardbeløb over bord på fondsbørsen? Ja, Nipper han stoler på, at Ørsted har ”mere røv i bukserne” end konkurrenterne. Det fortæller han i et på én gang interessant og fascinerende interview med Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen. Vores politiske analytiker, Kasper Løvkvist, gør dig klogere på, hvorfor Venstres Jakob Ellemann-Jensen mangler at lære af en slagen kronhjort, og så serverer vi dig et solidt skud livsglæde gennem 28-årige Sidsel Boel Kruse, som ikke vil lade Downs syndrom knuse hendes drømme og holde hende tilbage. God læselyst.
Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Mere "røv i bukserne" og små investeringer for 350 milliarder. Mads Nipper viser coolness trods af kæmpe milliardnedtur siden han blev Ørsteds topchef.
Mads Nipper var allerede som Grundfos-topchef en ombejlet mand, her ses han i samtale med klimaminister Dan Jørgensen (S) om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet. Til højre ses statsminister Mette Frederiksen (S) tale med Mærsk-topchef Søren Skou. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Måske Danmarks sværeste job: Mads Nipper skal investere for 350 milliarder kroner

Mads Nipper tog et ordentligt spring op ad karrierestigen, da han fra nytår tiltrådte som topchef for energigiganten Ørsted.

Nu tårner problemerne sig op, for konkurrencen inden for Ørsteds sikre hjemmebane, etablering af havvindmøller, er eksploderet i takt med, at gamle olieselskaber skal skabe sig en grøn profil. Derfor har Ørsted siden årsskiftet - på Mads Nippers vagt - tabt et trecifret milliardbeløb i børsværdi.

Men nu står topchefen klar med en plan: Mads Nipper vil investere for 350 milliarder kroner frem mod 2027 for at sikre Ørsteds position som verdens største aktør inden for havvindmøller.

Aktiekursen er styrtdykket, siden Mads Nipper ved nytår blev topchef i energigiganten Ørsted. Alligevel er han overbevist om, at hans virksomhed er på vinderkurs. Den har mere ”røv i bukserne” end alle konkurrenterne, fortæller han i et interview til Avisen Danmark.

Energi: En flok dele-elbiler er parkeret uden for Ørsteds kontor i Gentofte, og indenfor drikkes kaffen af krus støbt af genanvendt kaffegrums.

Ja, man mærker, at man befinder sig i en højborg inden for bæredygtighed. Et gammelt statsligt energiselskab, tidligere kendt som Dong Energy, der har sadlet fuldstændigt om, vender olie, naturgas og kul ryggen og satser helhjertet på grøn energi.

Det er fra dette domicil, at Ørsted er blomstret op som verdens absolut største udvikler af havvindmølleparker. En virksomhed, der arbejder over hele verden i en evig kappestrid med mindre, regionale konkurrenter.

Derfor er det svært at finde en virksomhed, der kan sammenlignes med Ørsted, og derfor er det nemt at udpege Ørsted som en oplagt vinder i en verden, hvor vedvarende energi står øverst på dagsordenen.

Men virkeligheden er ikke så enkel. Det mærker Mads Nipper, som ved nytår overtog posten som topchef i Ørsted. Han afløste Henrik Poulsen, der fik status som en rockstjerne efter flere års optur, ikke mindst hos aktionærerne, der så Ørsted-kursen stige med næsten 200 procent på to år.

Sådan er det ikke længere. De grønne værdipapirer er presset i 2021, og Ørsted har - siden nytår - været den ringeste investering blandt de 25 største danske aktier. Kursen er faldet med over 30 procent, og det svarer i runde tal til, at Ørsted har formøblet børsværdi for små 170 milliarder kroner på Mads Nippers vagt.

Stoppede på toppen?

Iagttagere taler om, at Poulsen forlod Ørsted på toppen og efterlod Danmarks måske sværeste job til Mads Nipper, der kan se frem til heftigt voksende konkurrence inden for Ørsteds kerneområder.

Det mærker man nu ikke på den 55-årige direktør, der selv når at hente en kop kaffe i et kaffegrumskrus inden interviewet.

- Hvis mit humør aldrig var bedre end dagens aktiekurs, så ville jeg ikke kunne have et job som dette her, bemærker Mads Nipper.

I sidste uge holdt Ørsted kapitalmarkedsdag, som er en dag, hvor store, børsnoterede virksomheder deler deres visioner med internationale investorer. En velafviklet kapitalmarkedsdag er noget, der tales om i årevis og kan løfte en søvnig aktiekurs. Kedelige nyheder og en usikker optræden har den stik modsatte effekt.


Både tempo, intensitet og skala i de beslutninger, der bliver truffet, er i et lidt andet gear, end jeg har stiftet bekendtskab med før. Men så får man lov til at bruge sin fulde lungekapacitet i en moden alder, og det skader heller ikke noget.

Mads Nipper, topchef i Ørsted


Mere kursfald

Derfor var det lidt af en svendeprøve for Mads Nipper, for det var her, at investorer - virtuelt - kunne møde Ørsteds førstemand, der gik helt i dybden med sine planer for virksomheden.

Og det skortede ikke på ambitioner. Et investeringsprogram på 350 milliarder kroner frem mod 2027 skal cementere Ørsteds position som verdens førende aktør inden for havvindmølleprojekter. Og samtidig vil Ørsted tillade sig at håndplukke de bedste projekter, der kan tjenes penge på til gavn for aktionærerne.

Det burde være sød musik i investorernes ører, og alligevel udløste kapitalmarkedsdagen blot endnu et kursfald til Ørsted-aktien på over fem procent.

Du har forberedt dig på den dag, siden du startede. Tallene er store, ambitionerne er store, og alligevel fortsætter kursen med at falde. Hvordan er det?

- Det går vi på ingen måde i panik over. Vi mener, at vi har de rigtige ambitioner, som vi er sikre på, at vi kan levere på. Det er det vigtigste, siger Mads Nipper.

Mens Henrik Poulsen mest kommunikerede om det nødvendige, har Mads Nipper en anderledes stil. Han elsker at fortælle og forklare. Det er hans ledelsesstil at fremstå som en åben bog. En tilgang, der i 2019 udløste den prestigefulde titel ”Årets leder” til Mads Nipper, som dengang var topchef i Grundfos-koncernen.

Inden da havde han en 23 år lang karriere i Lego, heraf mange år i direktionen med ansvar for marketing.

Både Grundfos og Lego er familieejede virksomheder, hvor topchefen har nogenlunde arbejdsro, så længe ejerfamilien er tilfreds.

Det er milevidt fra den virkelighed, Mads Nipper skal navigere i nu. Den danske stat ejer halvdelen af Ørsted, mens resten er fordelt på tusindvis af aktionærer. At være børsnoteret udløser en dyne af spilleregler, og hammeren falder hårdt, hvis topchefen taler over sig.

- Der er ting, som jeg tidligere ville have sagt mere direkte, men som jeg simpelthen ikke må sige nu. Men jeg forsøger stadig at være åben og transparent, for det ligger til mig som person, siger Mads Nipper.

5 hurtige om Ørsted

  1. Skabt i 2006 under navnet Dong Energy, der var en fusion af seks danske energiselskaber: Dong, Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning. I 2017 blev alle olie- og gasaktiviteter frasolgt, og Dong Energy skiftede navn til Ørsted efter den danske fysiker H.C. Ørsted.
  2. Ørsted har 6300 medarbejdere og har hovedsæde i Skærbæk ved Fredericia. Ledelsen arbejder dog fra Ørsteds domicil i Gentofte nord for København. Omsætningen var sidste år 53 milliarder kroner.
  3. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder. Virksomheden er verdens største udvikler af havvindmølleparker, men driver også kraftværker i Danmark.
  4. Dong Energy gik på børsen i 2016 ved danmarkshistoriens hidtil største børsnotering. Den danske stat ejer stadig halvdelen af Ørsted, som også er en sand folkeaktie. Blandt Dansk Aktionærforenings medlemmer er Ørsted den femtemest populære aktie.
  5. På en kapitalmarkedsdag 2. juni 2021 lancerede Ørsted nye strategiske og finansielle målsætninger. Ambitionen er nu at have installeret cirka 50 gigawatt (GW) vedvarende kapacitet i 2030 mod tidligere over 30 GW. Frem mod 2027 skal der investeres for 350 milliarder kroner.

Snak med Niels og Kjeld

Han medgiver også, at hans dagligdag er noget anderledes end tidligere.

- Det er klart, at der ligger noooogle flere investormøder i min kalender, end der gjorde før, hvor jeg kunne tage en tur ud på Ormstrup (godset, hvor Grundfos-arving Niels Due Jensen bor, red.) eller snakke med Kjeld (Kirk Kristiansen, Lego-ejer, red.).

Men ud over tusindvis af mindre investorer, der med vantro kigger på den faldende Ørsted-kurs, har virksomheden en række tunge medejere, der har været med i mange år og fortsat synes at have fuld tillid til ledelsen.

Det er blandt andet pensionskasser, der både har nydt godt af de seneste års kursstigninger og kan sætte flueben ved, at de har skudt pensionsopsparernes penge ind i den grønne omstilling.

- Det er godt at være i dialog med dem. Det var langt værre, hvis vores store investorer gik efter den hurtige gevinst. Så var vi tvunget til at forholde os til den kortsigtethed, som er det negative ved at være børsnoteret, siger Mads Nipper.

Han tilføjer, at selv om aktiemarkedet vendte tommelfingeren nedad efter kapitalmarkedsdagen, har de største investorer givet udtryk for, at Ørsteds målsætninger er inden for skiven af, hvad de selv havde forventet.

Ørsteds problemer blev også behandlet i sidste uges udgave af podcasten Erhvervsklubben. Lyt med her:

 

Derfor koncentrerer han sig om en strategi, der rager flere år ud i fremtiden og koster store, tocifrede milliardinvesteringer hvert år. Det kan lade sig gøre, fordi det er planen at sælge halvdelen af en havvindmøllepark, når den er etableret, og på den måde kommer der hele tiden friske penge i kassen til nye projekter. Mads Nipper taler om investeringer på op til 45 milliarder kroner om året, men allerede nu investerer Ørsted hvert år mere end de fire børskæmper Vestas, A.P Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Coloplast tilsammen.

- Det er ikke så lidt, vel? Langt de fleste af de ting, du møder i Ørsted, har typisk et nul eller to ekstra i forhold til andre virksomheder, siger Mads Nipper.

Men hvad er det så, der skal ske på Mads Nippers vagt? Budskabet til aktionærerne er, at Ørsted stadig skal være en global markedsleder inden for havvindmøller. Men man vil også være i topti på markedet for vindmølleparker på land og arbejde langt mere med solenergi, biomasse og brint. På den måde skal Ørsted blive en såkaldt ”green energy major”, som er betegnelsen for de største spillere inden for vedvarende energi.

- Og vi skal sågar være den ledende af slagsen. Vi mener, at vi - undskyld udtrykket - har så meget røv i bukserne, at det ikke bare er store ord fra nogen, der gerne vil imponere, siger Mads Nipper.

Den første havmøllepark

Dermed mener han, at Ørsted har en styrke gennem årtiers erfaring inden for den grønne omstilling, mens mange konkurrenter først skal i gang nu. Det er 30 år siden, at det daværende Elkraft - der siden indgik i Dong Energy og nu Ørsted - byggede verdens største havvindmøllepark i det lave vand ud for Vindeby på Lolland. Derfor er havvindmøller langtfra en umoden industri, men den befinder sig tidligt på sin vækstkurve.

Ørsted forventer, at kapaciteten af havvindmøller vil blive syvdoblet inden 2030, og med den prognose kunne man netop tro, at aktiekursen skulle fortsætte til himmels, fordi Ørsted har en førerposition i markedet.

Men investorerne ude i verden spekulerer på, om Ørsteds forretningsmodel ender med at blive kopieret af sultne konkurrenter, der også vil tage del i klimakampen, Paris-aftalen om temperaturstigninger og USA’s præsidents Bidens kærlighed til vedvarende energi.

Bygger på olieudvinding

Ørsteds arv bygger på olieudvinding i Nordsøen og gammeldags kraftværker. Den samme baggrund har de nye konkurrenter, der lige nu er de største aktører i olieindustrien, men som har erkendt, at de skal investere i grøn energi.

Oliegiganter som Shell, BP og Total melder, at de holder fast i olien, men at de samtidig opruster massivt på mere CO2-venlige energikilder som sol og vind. Ørsteds problem er, at oliebranchen er fuld af penge og derfor kan lægge et hårdt pres på de nuværende spillere - blot for at mase sig vej ind på markedet.

Ørsted har allerede tabt ordrer på den konto, blandt andet ud for den amerikanske østkyst, hvor flere stater har stor appetit på at bryde horisonten med havvindmølleparker. Ordrerne går til udviklingsselskaber, der samarbejder med klassiske olieselskaber med dybe lommer.

Alligevel mener Mads Nipper, at markedet vil rette sig længe inden 2030.

- Der er en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, eller sagt på en anden måde: Der er flere bier om honningkrukken, end der er dybde i honningen. Det er der nok i hvert fald et års tid endnu, og vi er helt komfortable med, at balancen mellem udbud og efterspørgsel vil blive væsentligt bedre, når vi kommer nogle få år frem, siger Mads Nipper.

Ørsted ejer i dag helt eller delvist fem havvindmølleparker i Danmark. Sammenlagt kan de levere strøm til over 900.000 husstandes forbrug. Her det parken mellem Anholt og Djursland. Pr-foto

Dygtigst til det svære

Han peger på, at verdens klimaambitioner kræver så megen grøn energi, at kurverne vil stige stejlt frem mod 2030, men at antallet af nye konkurrenter trods alt ikke vil blive ved med at stige.

Du kalder det en ubalance, men jeres problem er vel, at der er nogle, der handler irrationelt, fordi de bliver mødt med krav oppefra?

- Irrationalitet er et stærkt ord, men de er i hvert fald meget opsatte på at få en fod i døren. Den balance vil blive bedre, og vi vil helst ikke konkurrere på prisen. Det kan enhver gøre. Men enhver kan ikke vælge at konkurrere på det, der er svært. Det svære i denne her industri, det vil vi gerne være dygtigst til, siger Mads Nipper.

Han henviser til et indslag på kapitalmarkedsdagen, hvor en af Ørsteds eksperter forklarede om videnskaben bag etableringen af en vindmøllepark. Det kræver masser af målinger og modeller, hvis man skal forudse, hvordan vinden passerer vindmøllerne, så det giver den optimale elproduktion. Hvis man fejler her, så møllerne ender med at stå i læ af hinanden, kan det ødelægge hele regnestykket for vindmølleparken.

- Så får man en fornemmelse af dybden i, hvad det kræver, før man virkelig forstår det. Vi ved med 100 procents sikkerhed, at der er vi pænt foran alle andre. At kunne beregne den præcise produktion fra en vindmøllepark er helt afgørende for at kunne lave en fornuftig business case, siger Mads Nipper.

Elsker energiøer

Men Ørsted kan ikke nøjes med at banke langt flere havvindmølleparker op. Der er et kapløb i gang om nye teknologier, som Ørsted er nødt til at reagere på.

Ét område er flydende havvindmølleparker, der kan placeres langt mere fleksibelt, fordi de ikke stiller store krav til vanddybde og havbundens udseende. Men det er dyrt at forske og udvikle sig frem til holdbare løsninger, der kan bære en vindmølle i årtiers barskt vejr og saltvand ude på havet.

- Der er flere bier om honningkrukken, end der er dybde i honningen, siger Mads Nipper om ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på havvindmøllemarkedet lige nu. Pr-foto

Et andet er energiøer, hvor Danmark pludseligt er blevet en pionér. I februar vedtog et bredt politisk flertal at bygge en energiø 80 kilometer ude i Nordsøen. Øen skal omkranses af 200 nye havvindmøller, der kan levere strøm til tre millioner europæiske husstande.

Kort forinden havde Ørsted advaret mod løsningen med en energiø. Siden har virksomheden rettet ind og valgt at byde på at etablere energiøen sammen med pensionskassen ATP.

Mærkede I et pres fra jeres hovedaktionær, den danske stat?

Ørsted mener at være langt stærkere end konkurrenterne til at beregne effekten af nye vindmølleparker, og det er helt afgørende for, at vindmøllerne bliver lønsomme. Pr-foto

- Der har ikke været noget pres. Vi elsker energiøer og mener, at det er en rigtig god idé. Vi mente, at der her rent teknisk kunne findes en mere fleksibel og omkostningseffektiv løsning end at bygge en fysisk ø. Det så vi som vores pligt at gøre opmærksom på, siger Mads Nipper og fortsætter:

- Så blev det politisk besluttet i et frit og demokratisk samfund, at vi alligevel går efter den ø. Vi gik tilbage i tællelysets skær og så efter, om det giver mening. Det gør det, og så beslutter vi, at vi gerne vil byde på det sammen med ATP, siger Mads Nipper om energiøen til en pris på 210 milliarder kroner.

Studstrupværket, der forsyner Aarhus med varme og strøm, er et af Ørsteds klassiske kraftværker herhjemme. Pr-foto

- Et lidt andet gear

Det er store tal, og risikoen for at træffe forkerte beslutninger ligger lige for. Mads Nipper medgiver, at der er meget at se til - ”der er et stalinorgel af nye ting, jeg skal lære hver dag” - og at kompleksiteten er større end hos Lego og Grundfos, selv om de også hører til superligaen i dansk erhvervsliv.

- Både tempo, intensitet og skala i de beslutninger, der bliver truffet, er i et lidt andet gear, end jeg har stiftet bekendtskab med før. Men så får man lov til at bruge sin fulde lungekapacitet i en moden alder, og det skader heller ikke noget, siger Mads Nipper.


Så blev det politisk besluttet i et frit og demokratisk samfund, at vi alligevel går efter den ø. Vi gik tilbage i tællelysets skær og så efter, om det giver mening. Det gør det, og så beslutter vi, at vi gerne vil byde på det sammen med ATP.

Mads Nipper, topchef i Ørsted


Blå bog

Mads Nipper

  • Født i 1966, uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus.
  • Ansat hos Lego i 1991, marketingdirektør fra 2006.
  • Koncernchef i Grundfos fra 2014, afløste Carsten Bjerg.
  • Koncernchef i Ørsted fra 2021, afløste Henrik Poulsen.
  • Næstformand for bestyrelsen i Danish Crown og viceformand i Dansk Industri.
  • Bor i Vejle, er gift med Gitte Nipper og har to børn.
Alt imens Jakob Ellemann-Jensen har vundet interne sejre i Venstre, har han tabt det store slag om vælgerne til Mette Frederiksen.
Jakob Ellemann-Jensen med blomster efter valget til partiformand ved Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning Kongrescenter i september 2019. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Har Ellemanns konstante sejre sendt ham ind i en dødbringende tåge?

Jakob Ellemann-Jensen (V) er blevet partiformand i de to år, der nu er gået siden valget, og alligevel har det været to skrækkelige år, hvor vælgerne er flygtet fra ham, og Socialdemokratiet har erobret alle betydende dagsordener.
 
Ellemanns problem kan være, at han ikke for alvor har indset dybden af det nederlag, han er havnet i, fordi han samtidig har vundet alle væsentlige magtkampe - kampen om formandsposten, kampen om at få sin foretrukne næstformand, kampen om at slippe af med sin næstformand igen. 
Det skygger for, at det faktisk er ham, der har tabt. Tabt vælgerne.

Når en kronhjort taber kampen om et revir, hjælper hjernen dyret med at undgå den næste konfrontation, der ellers meget let ville kunne ende i et nyt, uundgåeligt nederlag.

Hjernen begynder simpelthen at sende mindre testosteron ud i kronhjortekroppen, så trangen til at kaste sig ud i nye kampe daler.

En simpel og smart mekanisme der sikrer naturens orden.

Jakob Ellemann-Jensens problem er, at han hele tiden vinder. Det komplicerer og forvirrer naturens orden og gør processen mod magten til en tåge af uigennemskuelighed.

Ellemann oplevede en valgsejr i 2019, selv om han da blot var en del af flokken - med Løkke som alfahan. Venstre-flokken gik markant frem og blev igen det suverænt største parti i blå blok. Problemet var, at det skete med Lars Løkke Rasmussens og ikke Venstres politik.

Da partiet ikke længere kunne leve med at have en formand, der førte egen og ikke partiets politik, vandt Ellemann positionen som ny alfahan. Problemet var, at det ikke skete med Ellemanns gode vilje - han måtte tvinges ind i positionen af dem, der ville af med Løkke for enhver pris, inklusive prisen at få en partiformand, der egentlig ikke var klar.

Ellemann vandt Venstres delegerede på sin side, da de på et ekstraordinært landsmøde i efteråret 2019 valgte den næstformand, han selv havde udset sig i Inger Støjberg.

Og Ellemann vandt Venstres magtfulde forretningsudvalgs tillid, da han kort efter fik nok af Støjbergs illoyalitet og ville have hende sparket væk fra næstformandsposten igen.

Hver gang Ellemann står i en afgørende kamp, trækker han sig ud som vinder.

Hvordan skal hjernen så overhovedet kunne komme på den tanke, at den skal stoppe med at sende testosteron ud i kroppen, så hans instinkt mod at kaste sig ud i konfrontationer, Ellemann endnu ikke har opbygget styrke til at vinde, bliver dæmpet?

Indtil videre har det primære resultat af alt Ellemanns vinderi - når man kigger uden for Venstres interne rækker - været, at vælgerne flygter i en grad, så man nærmest får en fornemmelse af, at de selv ringer meningsmålingsinstitutterne op for at slå fast, at Venstre har de i hvert fald ikke tænkt sig at stemme på, hvis de fik lejligheden i morgen.

Strategien synes at være at kæmpe om magten i blå blok i stedet for at gå på fælles borgerlig jagt efter magten i Danmark. Ellers kunne Ellemann bare sige, at det ikke er vigtigt for ham, hvem der bliver statsminister, fordi borgerligt flertal står over alt. Det kunne så i øvrigt få den tilsigtede bivirkning, at spotlyset og presset ville blive rettet på helt anden vis mod Pape og i mindre grad mod Ellemann.

Lige nu får Ellemann både alle slagene og 100 procent af presset, mens Pape surfer ubekymret på målingernes konstant stigende bølge med et smil, der ender med at blive så bredt, at det kan hænges på pyloner og bruges som den bro over Kattegat, de drømmer om i baglandet hjemme i Papes Viborg.

Ellemanns valg er at holde fast i billedet af sig selv som det store dyr på savannen, der naturligt vil vinde enhver kamp, det måtte støde ind i. Måske fordi hjernen hele tiden pumper testosteron ud i kroppen for at sætte den i kampberedskab i stedet for at beskytte ham mod fremtidige og potentielt dødbringende sår?


Ellemanns valg er at holde fast i billedet af sig selv som det store dyr på savannen, der naturligt vil vinde enhver kamp, det måtte støde ind i.


Det er i denne tid vanskeligt at støde på en venstrepolitiker, der ikke ret hurtigt i samtalen hiver socialdemokraten Mogens Lykketoft og hans kortvarige formandsperiode frem, specifikt en overskrift i Politiken i 2004 med ordlyden “Lykketoft stormer ind i Statsministeriet”. På selve årsdagen for den overskrift gik Lykketoft af som formand, fordi det viste sig, at han i stedet var stormet mod et grimt valgnederlag.

Det handler selvfølgelig om at illustrere, at det går op og ned i politik, og også nogle gange meget hurtigt. At det hele nok skal vende. Også for Venstre og Jakob Ellemann-Jensen. Måske med udgangspunkt i den undersøgelseskommission, der skal granske regeringens ageren i minksagen? Håb som strategi.

Søren Pape Poulsen har prøvet at være i Ellemanns sko. Han lagde ud med at blive udråbt til en naiv, utilstrækkelig leder, der kun fik posten som formand for Konservative, fordi der ikke var noget alternativ. Og første gang Pape skulle præstere, blev han belønnet med Konservatives dårligste valg nogensinde. Et nederlag, der i den grad satte sig i kroppen på ham og gav ham perspektiv.

Nu er Pape så på stabil basis formand for det største borgerlige parti i målingerne.

Ellemann har ikke fået det perspektiv endnu. Hans system fortæller ham stadig, at han vil vinde kampen, fordi han ikke har prøvet andet. Ikke prøvet at tabe.

Fortællingen er, at Ellemann faktisk ikke har reel del i det nederlag, Venstre befinder sig i. Det er Lars Løkke Rasmussens skyld. Inger Støjbergs skyld. Alle mulige andres skyld, at vælgerne flygter fra Venstre. Og der er i øvrigt vælgerne, der svigter Venstre, og ikke Venstre, der svigter vælgerne.

Det er socialdemokraternes skyld, at de to år, der er gået efter folketingsvalget, har været forfærdelige for Venstre og Ellemann.

Socialdemokratiets skyld, at Ellemann ikke kan trænge igennem med troværdige, selvstændige bud på de dagsordener, der fylder det meste i dansk politik i øjeblikket - udlændingepolitik, at det skal kunne betale sig at arbejde og decentralisering. Hvis det da ikke er pandemiens skyld.

Det perspektiv, Pape fik efter sit sviende valgnederlag, får Ellemann næppe, før han for alvor forstår, at det faktisk er ham - formanden for Venstre - der har tabt. Tabt vælgerne.

Downs syndrom er ingen hindring for Sidsel Boel Kruse.
28-årige Sidsel Boel Kruse vil gerne vise verden, at Downs syndrom ikke er en hindring for at opnå alt det, man drømmer om. Styling: Sara Lauridsen og Caroline Sjørup - Foto: Michael Falgren

Sidsel Boel Kruse er 28 og har Downs syndrom: - Jeg synes, det ser kedeligt ud at være normal

Hun vil gerne være en af ”de fine madammer”. Altså sådan lidt fin på den. Men stadig med det samme tøj, som hun bruger i dag. Og hun skal nok opnå dén drøm. For som Sidsel Boel Kruse selv forklarer det:

- Jeg har en pengekasse, en millionærkasse, som jeg putter mine penge i.

Danskerne lærte Sidsel at kende, da TV2 i serien ”Et ægte par” fulgte hendes liv med kæresten Christian. Hun lever et liv med Downs syndrom, men lever det i trods. For drømmene er mange, og Downs skal ikke holde hende tilbage fra at få dem alle opfyldt.

Uanset om det handler om blive millionær med tilhørende limousine eller om det mere simple ”bonderøvsliv” med Christian.

28-årige Sidsel Boel Kruse vil gerne vise verden, at Downs syndrom ikke er en hindring for at opnå alt det, man drømmer om. Her fortæller hun om sit liv, som har en eneste mangel: Der er for få limousiner.

Sidsel Boel Kruse er vant til at drømme stort.

Hun er også vant til, at drømmene går i opfyldelse. Hun er for eksempel blevet gift, har været i New York to gange, har haft sin egen tv-serie og har smagt på livet som fotomodel.

Lige nu spejder hun fra vinduet i forældrenes lejlighed på Sluseholmen i København over mod Hotel Bella Skys to hældende tårne og drømmer om at bo der.

- Jeg vil gerne være borgmesterdatter. Jeg håber på, at min far stiller op som borgmester i et kampvalg, så vil jeg stemme på ham. Så får han sit eget hotel … jeg har tænkt mig, at vi måske kunne eje Bella Sky Hotel. Så kunne det være halvt hotel og halvt lejlighed, så vi kunne bo der.

Sidsels mor, Gitte, bryder ind.

- Hvad er det, du regner med, der sker, hvis far bliver borgmester? Borgmesteren ejer ikke alting ...

Sidsel: - Måske halvdelen?

Mor: - Han ejer sådan set ikke noget. Han er bare chef for kommunen …

Sidsel: - Chef for byen …

Mor: - Det er mere en stilling … Det er ikke for at tage din drøm fra dig, men tænk, hvis det blev virkelighed, og så fik du bare en helt fortravlet far, der ikke ejer noget som helst. Din morfar var politiker, kredsformand i Venstre under Hartling …

Sidsel er tjekket ud af samtalen. Hun hæfter sig mest ved en ny mulighed for en flot titel:

- Formandsbarnebarn …

Sidsel Boel Kruse er 28 år, hun er født med Downs syndrom, og danskerne lærte hende at kende, da TV2 i serien ”Et ægte par” fulgte hendes liv med kæresten Christian.

Blå bog

Sidsel Boel Kruse, 28 år.

Kendt fra TV2-serien ”Et ægte par”, der fulgte hendes liv med kæresten Christian.

Gift med Christian og bosat på Familiegården i Kerteminde.

Da vi møder Sidsel i april, har de været adskilt i mange uger, fordi hun under corona-nedlukningen har boet hos sine forældre, mens Christian er blevet boende hjemme på Familiegården i Kerteminde, hvor de to normalt har deres hverdag sammen.

Sidsel har fået sin første vaccination og skal tilbage til Fyn, ”når det er sikrere, og det bliver normalt, og man godt må kysse og kramme og holde hinanden i hånden”.

Under interviewet krammer hun et pasfoto af ham ind til sig, så han alligevel er hos hende.

- Så er det, som om han giver mig selvtillid og styrke, så jeg kan svare præcist, forklarer hun.

Vi taler lidt om Christian, som hun har været kærester med, siden hun var 13 år, og han var 14. De mødte hinanden til et sodavandsdiskotek.

- Før ham havde jeg fantasikærester. Jeg stod på dansegulvet og dansede med en fantasikæreste, og så kom Christian gående, og så var det bare … Foto: Michael Falgren

- Før ham havde jeg fantasikærester. Jeg stod på dansegulvet og dansede med en fantasikæreste, og så kom Christian gående, og så var det bare …

Hun viser, hvordan de begge to stivnede og bare stod og kiggede på hinanden.


Måske de tænker ”wauw, hun er meget fed, hun er bare vildt god og dygtig af en med Downs syndrom at være". Så kunne det være, at nogen tænker, at de godt kunne have et barn med Downs.


- Jeg kunne mærke det som en stjerne og et stjerneskud, der flyver mod hinanden, så det slår gnister. Han var ligesom et stjerneskud for mig. Vi dansede og kyssede ude på dansegulvet. Det føltes, som om det kildede lidt, og så blev vi kærester.

Hun indrømmer, at de nok var lidt unge til at være kærester, for de har slået op mange gange for så at finde sammen igen. Men i 2017 blev de lovformeligt gift.

- Vi blev gift den 22. april, det er den samme dato, hvor min mor og far mødte hinanden på Cafébiografen i Odense. Min far havde en genial scorereplik: ”Hvordan er det at være skeløjet?”, griner hun.

Fotos fra fortiden

Sidsel finder fotoalbummene fra sin barndom frem fra deres prominente plads i bogreolen. Hun fortæller, at hun tit kigger i dem.

- Det er ligesom en tidsrejse til fortiden.

- Det er mig som lille. Jeg er født i 1992, og der er engang en, der har fortalt mig, at der var en fodboldfest. Europa vandt stort over Tyskland. Jeg blev født midt i festen, det er derfor, jeg elsker fester!

- Da jeg var otte måneder gammel, lærte jeg tegn til tale.

Hun viser tegnene, mens hun fortæller.

- Jeg kunne sige SLIK, FAR, SOVE, MOR, SPISE, MORMOR, DRIKKE, MORFAR, GÅ TUR, FARMOR, FARFAR.

Tegnene og billederne fortæller historien om en barndom omgivet af kærlig familie.

- Det er min mor, der holder mig som en sprællemand. Og det er min mormor, hun er uddannet frisør. Min mor er frisørens datter. Og det er min farmor og min farfar, som er en genial opfinder …

Hun stopper for at dvæle ved endnu en mulighed for en flot titel:

- Jeg er opfinderens og frisørens barnebarn.

Hendes far var karseklippet, og hun elskede sin Ole Lukøje-lampe, der kunne spille, når man trak den op. Hun nynner melodien og bladrer.

- Og der havde jeg hul i hjertet, og han hed dr. Scott, og han lappede hullet med nål og tråd. Så jeg fik det her ar, fortæller Sidsel og trækker ned i blusen, så man kan se arret, der løber ned over hendes brystkasse.

- Der er jeg i skumbad, der bager jeg med min mor, og det er mig, der lærer at kravle med kyse på. Og det er mig og Rachel med bar mås.

Rachel var en jævnaldrende pige i det kollektiv, som Sidsel og hendes forældre boede i hele hendes barndom. Rachel er del af den ”kærlighedsring”, Sidsel fortæller, hun har omkring sig.

Gitte uddyber:

- Vi har lavet et advisory board eller en kærlighedsbestyrelse rundt om Sidsel, som er Rachel og hendes søster og så min kusines to døtre, som altid har passet Sidsel. Og så min bror. De er som en ring rundt om Sidsel. Så vi sikrer os, at hun altid har nogen, når nu hun ikke har søskende.

- Det er ligesom Harry Potter … Han har også en besværgelse, der beskytter ham mod Voldemort, tilføjer Sidsel.

I dag går Rachel på RUC og laver performance art, men så snart de ser hinanden, går der kun fem minutter, før de ligger og roder rundt på gulvet sammen.

- Jeg er enebarn, men jeg føler mig ikke som det, siger Sidsel.

Sidsel er vant til, at drømme går i opfyldelse. Hun er blevet gift, har været i New York to gange, har haft sin egen tv-serie og har smagt på livet som fotomodel. Her poserer hun med mor Gitte. Foto: Michael Falgren

Hun bladrer videre gennem sin bekymringsløse barndom.

- Her er jeg ude og svømme i farmors pool i Hørsholm. Den har de stadigvæk.

Der kigger du ind i spejlet …

- Jeg elsker at spejle mig. Det gør jeg stadig, når vi kører bil.

Hvordan kan det være?

- Jeg synes, jeg er smuk … jeg har min mors naturlige skønhed. Da hun var ung i 60’erne, var hun min 60’er-mor-skønhed.

Sidsel tager sine briller af og kigger på mig med store øjne.

- Hvad kan man se, når jeg ikke har briller på?

Jeg kan se, du har flotte øjne og flot makeup.

- Næsen … Jeg ligner min mor på næsen. Nogle gange tænker jeg ”hvorfor har jeg den der runde næse?”.

Synes du, der er noget galt med din næse?

- Nej, man kan sagtens ligne en prinsessemodel med den næse. Jeg synes, den er meget fin - ligesom min mors.

Gitte fortæller, at Sidsels utilfredshed med sin næse blev kureret ved, at de kopierede deres næser over på hinandens billeder, så hun kunne se, de var helt ens.

Divadrømmen

Dengang Sidsel skulle giftes, klistrede de hendes ansigt ind på alle modellerne i bryllupsmagasinet, så hun bedre kunne forestille sig, hvordan hun ville se ud. Hun elsker at drømme om sig selv som det, hun kalder en ”divaprinsesse”.

- Jeg kan godt lide mode og stil og at være fin i tøjet.

Hvorfor er det vigtigt?

- Jeg kan godt lide at være betydningsfuld. At folk ser mig som en anden person, i et helt andet lys.

Betyder det noget for dig, hvordan andre ser dig?

- Ja.

Hvad vil du gerne have, de ser dig som?

- Måske som populær skråstreg berømt. Kendt. At de tænker ”Hende der, hun er da meget sød, hun kan godt ligne en filmskuespillerinde”. Og sådan noget …

Har du nogensinde sammenlignet dig selv med andre piger?

- Ja, jeg synes bare, det ser så flot ud at være kendt, rig, millionær. For eksempel datter af konger og dronninger. Af en borgmester eller en præsident.

For at forstå sammenligningsgrundlaget er det godt at vide, at Sidsel er kæmpefan af Disney-film og -serier. Det største idol af dem alle er Violetta, en talentfuld sangerinde og datter af en excentrisk rigmand.

Sidsel fortæller, at hun, dengang serien om hende og Christian løb over skærmen, flere gange blev genkendt på gaden.

- Det var fantastisk, det var vildt sjovt. Buschaufføren sagde ”hej filmstjerne”. Og i Kerteminde var der en, der spurgte, om de måtte tage en selfie sammen med os. En dag stod mig og min mand ventede på en bus, så kom der en mand i bil og sagde ”hej, vil I have et lift”. Vi sagde ”tak, men ellers nej tak, men tak alligevel”.

Normalt er kedeligt

På Wikipedia beskrives Sidsels idol, Violetta, som ”spontan og ægte; hun vil bare gerne finde sin plads i livet. Hun kæmper for sine drømme og inspirerer sine medmennesker”.

Og spørger man Sidsel, hvad hun gerne vil bevise over for verden, så lader hendes vision ikke noget tilbage for Violettas.


Jeg vil gerne vise, at jeg er modig og sej. ”Kan Downs-syndrom’er blive til noget? Kan de være prinsesse eller fotomodel eller professionel sanger eller danser?”. Ja, de kan.


- Jeg vil gerne vise, at jeg er modig og sej. ”Kan Downs-syndrom’er blive til noget? Kan de være prinsesse eller fotomodel eller professionel sanger eller danser?”. Ja, de kan. Man skal bare vise, at man er modig og åben. Åbne sit hjerte og åbne sine arme.

- Se på mig, jeg har Downs syndrom, og jeg kan godt. Hvis jeg kan det her, hvad kan I så? Jeg tænkte bare, at hvis jeg kan bevise, at jeg er god til at synge eller danse eller tegne, så måske de tænker ”wauw, hun er meget fed, hun er bare vildt god og dygtig af en med Downs syndrom at være". Så kunne det være, at nogen tænker, at de godt kunne have et barn med Downs syndrom, som har nogle evner eller talent på deres måde.

- Jeg er født i 1992, og der er engang en, der har fortalt mig, at der var en fodboldfest. Europa vandt stort over Tyskland. Jeg blev født midt i festen, det er derfor, jeg elsker fester! Foto: Michael Falgren

Det er første gang, Sidsel selv nævner, at hun har Downs syndrom. Jeg benytter muligheden for forsigtigt at udforske, om hun på nogen måde tænker på, hvordan livet kunne have været, hvis det ikke havde været lige præcis hende, der var blevet født med et ekstra kromosom,

Drømmer du nogensinde om at være anderledes, end du er?

- Lidt på en måde … Jeg snakker tit om, at jeg vil lave et armbånd, hvor man kan spole tiden tilbage, så jeg kan forvandle mig til at være en sød treårig lille pige.

Hvorfor?

- Så kunne jeg starte forfra og vokse op her i København.

Så du kunne opleve det hele igen?

- Ja, og være teenager og blive konfirmeret …

Skulle det være anderledes end første gang eller det samme igen?

- Lidt det samme og lidt anderledes. Jeg ville gerne have en chauffør med limousine. Limousine er mit yndlingsbilmærke.

Hvis du nu kunne spole tiden endnu mere tilbage, ville du så gerne fødes med Downs igen eller ville du fødes uden Downs?

- Med Downs. Jeg synes, det er sjovere at have Downs og ikke være sådan helt normal. Det ser kedeligt ud at være normal, jeg vil ikke være som de andre, men som mig.

Jeg bliver flov over overhovedet at have ledt samtalen hen på emnet, men Sidsel lader sig ikke mærke med det. Hun har et budskab til alle mennesker, der betvivler, om børn med Downs kan få et godt liv:

- I skal bare opdrage dem til at blive modige og seje. Se deres talenter og evner og hvad de gode til: synge, danse og spille skuespil, tegne, have venner, familie og forældre.

- Normale mennesker kan noget, som de ikke kan, men Downs-syndrom’er kan noget, som normale ikke kan.

Vi vender tilbage til det gode liv, som Sidsel tegner op for mig.

Hun elsker at tegne, male, spille teater, danse og i det hele taget at være kreativ. Hun holder også af at være sammen med sine venner. Hun remser sine gamle og nye veninder op. De nye har hun mødt på Paletten, som er et kommunalt værkstedstilbud, hvor hun har sin hverdag. Og hendes drengeven, Felix.

Hvad betyder det for dig at have gode venner og veninder?

- Vi kan lege og have det sjovt, shoppe, gå på restauranter, café, biografen, Tivoli, hyggesnak, sladder og pyjamasparty, se film. Vi leger sandhed og konsekvens, fortæller hun og opfører et lille rollespil:

- ”Jeg vælger sandhed”. ”Okay, hvem er du forelsket i, og hvem elsker du?”. ”Konsekvens.” ”Okay, du skal råbe til hele verden, at du er varm på Christian”. ”Jeg er vild med Christian Larseeeeeen”.

Færdig med hunde og babyer

Hun holder også af sine svigerforældres hunde, Otto og Anton, som hun klør på maven og kysser. Men det er ikke noget for hende og Christian at have deres egen hund. Det har de prøvet.

- Det var en gadehund, der hed Tilde. Den havde det ikke så godt med sig selv, den gøede og snappede ad folk og sked og pissede på gulvet. Den blev aflivet. Jeg kan huske, at den gøede en hel nat på grund af tordenvejret; jeg gjorde sådan her (holder sig for ørerne), og så næste dag sad jeg sådan her (snorker).

Parret har også to gange prøvet at tage sig af en babysimulator.

- Den sidste gang havde vi én, der hed Francesca - ligesom katten i "Violetta" …

Hvad kan du godt lide ved at passe en baby?

- Man hygger sig og ser film, skifter ble på den, giver mad og noget at drikke.

Drømmer I om at få en baby selv?

- Narj, det var bare for at prøve, hvordan det er, om det er sjovt at have et barn rigtigt. Men det viste sig at være sådan ”ååååh”. Det var sjovt at prøve det, men ellers tak alligevel.

Ser du nogensinde en kvinde med barnevogn og tænker ”bare det var mig”?

- Arh, det er mere det med at blive gift.

Og så er vi tilbage ved drømmen om de flotte kjoler, limousinen og om at være en feteret berømthed. Det er der, det hele starter og slutter for Sidsel.

Hvad vil du gerne opnå i dit liv?

- At være en af de fine madammer …

Hvad mener du?

- Sådan lidt mere fin på den.

Endnu finere end nu?

- Ja, på en måde, men jeg vil stadig gerne have det samme tøj.

Hvad er det så, du mener med at være en fin madamme?

- Luksussuite-palads og ansatte. Fotografer, paparazzi, butler, stylist, makeupartist og en kok og en piccolo …

Du har det da næsten … folk, der passer på dig og hjælper dig, du har flot tøj, du bor et fint sted? Drømmer du ægte om mere?

- Ja.

Tror du, at du får det?

- Måske om et par år.

Hvordan skulle det ske?

- Tjaa … Jeg har en pengekasse, en millionærkasse, som jeg putter mine penge i. Så vil jeg bruge den - og puf…”så var der endnu en, der blev millionær, det er Sidsel fra tv-programmet”.

Drømmer Christian også om det?

- På en måde … Han vil hellere være bonderøv og landmand.

Det, vi kæmper for

Mød fem kvinder, der går forrest og baner vej for dem, der skal komme efter. 

I denne serie går vi tæt på kvinder, der kæmper mod fordomme og tabuer med deres ord og handlinger.

Hvis du kunne vælge frit mellem alle steder i hele verden, hvor ville du så helst bo?

- Sammen med ham! I København eller Sydsverige. Så vores niecer og nevøer kan komme og besøge os.

Det virker altså, som om du har et dejligt liv, selv om du ikke bor på et slot …

- Det har jeg … Min mormor kan godt lide at bestille mad på takeaway og kaffe og sødt og gaver. Når jeg sover hjemme hos min farmor, giver hun mig nogle gange morgenmad i sofaen og ser film og giver mig gaver, selv om det ikke er min fødselsdag.

Du har mange mennesker, der elsker dig …

- Ja, jeg er på en måde lidt af en prinsesse … en diva-prinsesse.

Michael Falgren har taget billederne til denne artikel, Sara Lauridsen og Caroline Sjørup stod for styling.

Interviewet bringes i et samarbejde mellem ALT for damerne og Avisen Danmark.
Iskold luft mellem Vladimir Putin og Joe Biden forud for onsdagens topmøde.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA's præsident, Joe Biden, mødes for første gang 16. juni i Schweiz. Fotos: Angela Weiss og Alexey Druzhinin/Ritzau Scanpix

Putin dumper forholdet til USA før topmøde

Læs følgende citat fra Vladimir Putin, og tænk samtidig over, hvor det efterlader den nye amerikanske præsident Joe Biden:

- Jeg mener, at tidligere USA-præsident Trump er et ekstraordinært individ, et talentfuldt individ. Han er en farverig person. Du kan lide ham eller lade være, men han kom ikke fra USA's etablerede system, siger Putin.

Onsdag mødes Biden og Putin for første gang, siden Donald Trump måtte afgive magten til Joe Biden. Forholdet er på frysepunktet allerede inden mødet - et møde, som ellers skal forsøge at få skabt en eller anden form for stabilitet i det storpolitiske magtspil.

Bidens første møde som præsident i USA med Ruslands Putin finder sted onsdag. Og der er nok at tage fat på. For forholdet mellem de to stormagter har det skidt, mener Putin.

Rusland/USA: Ruslands præsident, Vladimir Putin, varmer op til at møde sin amerikanske pendant om få dage ved at være ganske klar i mælet.

Han kalder således forholdet til USA for det dårligste i flere år. Det sker i et interview med den amerikanske tv-station NBC News.

- Vi har et bilateralt forhold, der er forringet til det dårligste, det har været i senere år, siger Vladimir Putin.


Ruslands præsident, Vladimir Putin, varmer op til at møde sin amerikanske pendant om få dage ved at være ganske klar i mælet.

Fra artiklen


Hans udtalelse kommer, kort før han skal mødes med Joe Biden for første gang, siden Biden blev USA's præsident.

Mødet finder sted 16. juni i Schweiz og er det første topmøde mellem de to lande, siden Putin i 2018 mødtes med daværende præsident, Donald Trump, i den finske hovedstad, Helsinki.

Putin regner med Biden

Selv om forholdet til USA ikke er det bedste i øjeblikket, forventer Putin, at han kan finde frem til et godt samarbejde med Biden.

- Det er mit store håb. Der er nogle fordele og ulemper. Men der vil ikke være nogen impulsive beslutninger fra den siddende præsident, siger han med lettere skjult henvisning til Trump.

Han beskriver videre Biden som en karrierepolitiker, der er "radikalt anderledes" end Trump.

- Jeg mener, at tidligere USA-præsident Trump er et ekstraordinært individ, et talentfuldt individ. Han er en farverig person. Du kan lide ham eller lade være, men han kom ikke fra USA's etablerede system, siger Putin.

Det Hvide Hus har tidligere oplyst, at præsident Joe Bidens mål er at forbedre forholdet til Rusland, så det bliver "mere stabilt".

Putins kontante udmeldinger i interviewet lader ikke til at overraske Biden-administrationen, der forventer mere af samme under mødet.

- Vi forventer, at dette møde bliver ærligt og ligefremt, siger en embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angreb fra Biden

Biden har heller ikke lagt fingre imellem, når emnet har været Rusland og Putin.

Han har beskrevet Putin som "en dræber", hvilket er en skjult henvisning til dødsfald blandt flere fremtrædende kritikere af det russiske regime, skriver nyhedsbureauet AFP.

Da Putin bliver adspurgt direkte, om han er "en dræber", ler han.

- I løbet af min embedsperiode er jeg blevet vant til angreb fra alle sider og vinkler, på alle områder og under alle påskud og af forskellig styrke og skarphed.

- Og intet af det overrasker mig, siger han under interviewet uden at svare direkte på spørgsmålet.

Han tilføjer, at "dræber" er et machoudtryk, som ofte bliver brugt i Hollywood.

Putin har været åben om, at han i 2016 håbede på, at Donald Trump ville vinde præsidentvalget, hvilket som bekendt også blev tilfældet.

Men Trump tabte altså valget i 2020. Derfor er det nu Biden, som Putin skal tale politik med.

Det skal Biden og Putin tale om

Højt på dagsordenen under mødet i Schweiz er det forværrede forhold mellem Rusland og Vesten.

Biden vil i den forbindelse bringe flere sager på banen. Det gælder blandt andet hackerangreb fra Rusland, russiske aggressioner over for Ukraine, fængslingen af politiske modstandere og andre gnidninger, der har tæret på forholdet mellem landene.

Derudover skal de to præsidenter diskutere strategi for stabilitet på atomområdet.