Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Helle Just Jakobsen vejle togbro

Er otte minutter lang tid? Er fem milliarder mange penge?

Avisen Danmark er i Vejle for at finde bare én person, der synes, at byggeriet af en togbro over Vejle Fjord er en god idé.
Hej jeg hedder Tommy Byrne, og jeg er journalist på Avisen Danmark, og jeg har sammen med resten af redaktionen udvalgt de fire vigtige historier, vi har med i nyhedsbrevet i dag. Men lad mig lige starte med at spørge: Er otte minutter er lang tid? Er fem milliarder kroner mange penge? Tænk lige over det, mens jeg går videre med nogle flere spørgsmål: Kan man forestille sig at pille Københavns Hovedbanegård ud af København? Eller at fjerne Aarhus Banegård? Eller banegården i Esbjerg? Det er lidt svært, ikke? Men Vejle Banegård skal sløjfes, så togtrafikken kan ledes uden om bymidten og køre over Vejle Fjord via en ny jernbanebro. Det er nemlig en del af aftalen om Togfonden, som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten strikkede sammen dengang, Helle Thorning Schmidt var statsminister. Den lille manøvre koster cirka 5 milliarder kroner, og for de penge får man forkortet sin togtur mellem Aarhus og Odense med – ja med otte minutter. Avisen Danmark har været i Vejle for at lede efter bare ét menneske, der synes, det er en god idé. Lad os bare sige – det var svært. Ifølge Avisens politiske reporter og analytiker, Kasper Løvkvist, handler det om, at SF ikke vil tabe ansigt. En aftale er en aftale. Ikke mindst en togaftale, som blev skabt under en trafikminister fra – rigtigt gættet: SF. Her i Dagens Danmark kigger vi selvfølgelig også på, at vi nu endelig har udsigt til at smide mundbindet og en hel del andre corona-tøjler. Men går det for hurtigt? Og hvad med de vacciner, der er grundlaget for at fjerne en række restriktioner. Er de gode nok, når man hører om vaccinerede danskere, der alligevel bliver smittet? Det dykker vi ned i. Endelig kan du læse om en ældre herre, der er på en vild tur rundt i Europa. Joe Biden hedder han. Men det er vel fair nok, at man har travlt, når man er præsident og verdens mest magtfulde menneske. Nu vil min kollega Anne-Marie Lindholm give dig dagens fire historier i kort form. Ved hver af dem har du mulighed for at klikke på ”fuld historie”, så du kan læse mere.
Billede af Tommy Byrne
Billede af skribentens underskrift Tommy Byrne Journalist
Eksperterne mener, det er forsvarligt at åbne samfundet. Der er dog én dark horse, når de analyserer på konsekvenserne: EM i København.
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, kalder genåbningsaftalen "acceptabel", men peger på en række punkter, der kan give øget smitte. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Eksperter frygtede farligt overmod i slutspurten: Derfor er de tilfredse med genåbningsaftalen

Der bliver ikke tale om en voldsom smittestigning, og epidemien vil fortsat være under kontrol, når danskerne snart kan smide mundbindet og gå på bar og værtshus til midnat. Eksperter frygtede, at politikerne ville lave så stor en genåbning, at vi risikerede en voldsom smittestigning, der blandt andet farlige coronamutationer frit spil.
Men genåbningsaftalen er acceptabel og vil ikke skabe store problemer, vurderer virolog Allan Randrup Thomsen og professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos. De er dog ikke enige i alle dele af genåbningsplanerne. Man burde blandt andet vente med at udvide åbningstiderne på restauranter og barerne, ligesom planerne om flere tilskuere til landskampe møder kritik.  - Nogen vil nok få corona og få senfølger, selvom de ikke havde behøvet det. Men det er politikernes valg, og det må de stå til ansvar for, siger Allan Randrup Thomsen.

Der er ikke den store risiko for alvorlig smitteudvikling forbundet med den seneste genåbningsaftale, vurderer eksperter, der frygtede, at vi ville tabe coronakampen på gulvet ved at være overmodige i slutfasen. De er særligt lettede over, at coronapasset fortsætter, mens en større fodboldfest giver anledning til splittelse. Og så vil nogen opleve smitte og senfølger, de kunne have undgået.

Corona: Der bliver ikke tale om en voldsom smittestigning, og epidemien vil fortsat være under kontrol, når danskerne snart kan smide mundbindet og gå på bar og værtshus til midnat.

Det vurderer eksperter, efter Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Kristendemokraterne torsdag mogen indgik en ny aftale om lempelser af coronarestriktionerne.


Det er til at leve med. Men nogen vil nok få corona og få senfølger, selvom de ikke havde behøvet det. Men det er politikernes valg, og det må de stå til ansvar for.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi, Københavns Universitet.


Aftalen betyder, at mundbindet allerede mandag bliver udfaset med undtagelse af, når man står op i offentlig trafik. Og at barer og restauranter fra fredag får udvidet deres åbningstider til midnat, ligesom endnu flere tilskuere kan komme ind og se EM i fodbold på hjemmebane. I næste måned træder endnu flere lempelser i kraft.

- Det er ikke så galt, som jeg havde frygtet. Og jeg tror ikke, vi får de store problemer med at håndtere det her, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.

Frygtede overmod

Eksperter havde inden forhandlingerne om en genåbningsaftale udtrykt bekymring for, at politikerne blev overmodige og lempede for voldsomt på restriktionerne.

I Avisen Danmarks nyhedsbrev onsdag aften advarede epidemiolog Lone Simonsen, virolog Allan Randrup Thomsen og professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos om at tage for let på kampen mod coronavirusset, selvom vi lige nu klarer os rigtig godt gennem epidemien.

Trods aftagende smitte, lave indlæggelsestal og flere og flere vaccinerede danskere, er det nemlig fortsat for tidligt at slippe for meget på bremsen, og vi risikerer blandt andet de næste uger en tredje bølge blandt unge med et markant antal senfølger og indlæggelser til følge, var advarslen.

Venter vi blot få uger, ville så mange danskere til gengæld være vaccinerede, at vi uden problemer vil kunne lukke massivt op, lød rådet fra eksperterne.

Men efter at have læst genåbningsaftalen er eksperterne noget mere fortrøstningsfulde over for risikoen for en opblusning af smitten over sommeren.

- Jeg vil mene, at der er en meget lille risiko for, at det her går galt. Vi vil nok se en vis smittestigning, inden vi når hen til juli, men det er ikke sådan, at vi kommer ind i en periode, hvor folk dør af corona, og der er også plads på hospitalerne, siger Allan Randrup Thomsen.

Coronapas er afgørende

Også Hans Jørn Kolmos er fortrøstningsfuld over for den kommende genåbning.

- Set fra helikopterperspektivet er det en meget fornuftig plan. Og jeg mener, politikerne har lyttet til fagfolkene, siger han.

De to eksperter er særligt lettede over, at coronapasset ikke er blevet udfaset, og at det egentlige natteliv først får grønt lys til at genåbne i september. Coronapasset og den massive testning er lige nu vores stærkeste våben i forhold til at overvåge og kontrollere smitten, så der effektivt kan blive brudt smittekæder, lyder det.

Sådan udfases coronarestriktionerne

  1. 11. juni: Restauranter og barer må udvide deres åbningstid til klokken 24. Der må igen serveres og sælges alkohol indtil klokken 24.
  2. 14. juni: Krav om mundbind eller visir fjernes alle steder undtagen i offentlig transport, når man står op. Krav om coronapas fjernes blandt andet på biblioteker og ved fritids- og foreningsaktiviteter såsom aftenskoler. Skoler og uddannelsesinstitutioner må vende tilbage til en normal hverdag.
  3. 1. juli: En negativ PCR-test giver et gyldigt coronapas i 96 timer mod 72 timer før. Areal- og afstandskrav for restauranter og barer fjernes.
  4. 15. juli: Restauranter og barer må holde åbent til klokken 02.
  5. 1. august: Flere krav såsom afstand og sektionering til store udendørs arrangementer, hvor der er faste pladser og registrering af deltagere, fjernes. Krav om coronapas fjernes flere steder. Blandt andet på spillesteder og i biografer med færre end 500 tilskuere. Også museer og forlystelsesparker slipper.
  6. 1. september: Nattelivet må genåbne med krav om coronapas, men uden andre restriktioner. Krav om mundbind i offentlig transport fjernes helt. Krav om coronapas fjernes endnu flere steder. Blandt andet på restauranter, i fitnesscentre og hos liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt.
  7. 1. oktober: Krav om coronapas fjernes helt.

De mener også, at det er helt på sin plads, at danskerne nu kan smide mundbindene. De havde til gengæld begge gerne set, at man havde ventet nogle uger med at udvide åbningstiderne på barer og restauranter, men vurderer alligevel, at det er inden for skiven i forhold til at kunne styre epidemien.

- Der har været massivt pres for at få restauranter åbnet en time længere. Det ville jeg nok have været tilbageholdende med, men jeg har heller ikke stærke data for, at det ikke kan lade sig gøre uden at smitten øges, så det skal nok gå, siger Hans Jørn Kolmos.

Allan Randrup Thomsen undrer sig mere over, at politikerne har besluttet at tillade op til 25.000 tilskuere til de kommende landskampe under EM-slutrunden.

- Jeg synes, det er lidt for letkøbt bare at tillade flere tilskuere til EM. Det er forholdsvis risikabelt, og jeg har svært ved at se, hvilke nye faglige overvejelser, der er kommet til, samt hvordan det kan gøres sikkert, siger Allan Randrup Thomsen, der bakkes op af epidemiolog Lone Simonsen, der over for DR også rejser en frygt for, at fodboldkampene kan blive supersprederbegivenheder.

Hans Jørn Kolmos er ikke så nervøs for fodboldkampene, og han føler sig overbevist om, at vi klarer os gennem tiden, hvor de sidste danskere skal tilbydes en vaccination, uden at vi ser massive smittestigninger. Især hvis vi holder fast i den massive testning et stykke tid endnu.

Husk hygiejnen

En ubekendt er dog frygten for problematiske coronavarianter. På et pressemøde torsdag udtrykte de danske sundhedsmyndigheder især bekymring over for den indiske coronavariant, der har skabt store problemer i Storbritannien, selvom store dele af befolkningen er vaccineret.

- Man kan jo ikke udelukke, at det kan gå galt. Vi risikerer fortsat, at der kan komme meget smitsomme varianter ind. Virus muterer, og vi rejser mere om sommeren og kan nemmere tage mutationer med hjem fra udlandet, siger professoren, der samtidig understreger, at det fortsat er vigtigt, at danskerne holder fast i at spritte hænder og holde afstand.

- Det er vigtigt at slå fast i den her genåbningsrus, siger han.

Allan Randrup Thomsen kalder samlet set genåbningsaftalen ”acceptabel”, selvom han især gerne havde ventet til juli med at åbne mere for barer, restauranter og værtshuse.

- Det er til at leve med. Men nogen vil nok få corona og få senfølger, selvom de ikke havde behøvet det. Men det er politikernes valg, og det må de stå til ansvar for, siger han.

Hans Jørn Kolmos, overlæge og professor på Syddansk Universitet, er ikke så bekymret for, at det nu er tilladt at lukke 25.000 ind til EM-kampene i Parken.  Før genåbningsaftalen måtte der være 15.000 tilskuere. Arkivfoto: Robert Wengler
Færdigvaccinerede borgere kan faktisk blive smittet med coronavirus. Men det sker yderst sjældent.
2,5 millioner danskere har påbegyndt vaccinationen mod covid-19. Tre dage i træk er der givet over 70.000 stik om dagen. Det er ny rekord, fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde torsdag. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Få smittes efter coronavaccine: Så lille er risikoen

Mere end 2,5 millioner danskere har fået første stik med vaccinerne mod covid-19, og 24,6 procent er færdigvaccinerede.

Men imens politikerne onsdag sad og forhandlede sig frem til en plan for yderligere genåbning henover sommeren,  kom det frem i flere medier, at Køge Kommune lukkede et plejehjem for besøg, fordi 14 færdigvaccinerede beboere var testet positive for coronavirus.

Det kan virke skræmmende, men det er ikke overraskende, for selvom man er færdigvaccineret kan man godt blive smittet alligevel.

Risikoen er dog meget, meget lav, men netop nu har sundhedsmyndighederne øjnene rettet mod Storbritannien og Indien, hvor en ny variant ser ud til at særligt smitsom - også blandt folk, der har fået først stik med vaccinen.

Coronakurven er knækket, og Danmark kan genåbne mere i de næste måneder. 2,5 millioner danskere har påbegyndt vaccinationen mod covid-19, men selv hvis man er færdigvaccineret, kan man godt samle coronavirus op alligevel. Risikoen for at blive smittet og alvorligt syg er dog meget lav.

Corona: Danskerne går en sommer i møde, hvor flere og flere vil blive vaccineret, og der løbende vil blive lempet på restriktionerne.

Epidemien ser ud til at være aftagende og mere end 2,5 millioner danskere har påbegyndt vaccinationen.

- Det er en kæmpe vaccinemotor, vi har fået bygget op, og det er der også brug for, for hver gang vi får vaccineret én, så er der altså 14 dage efter én, der får et grønt coronapas og er mere sikker imod smitte, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde torsdag.

Men selvom man er vaccineret, er der - meget lav - risiko for at blive smittet med covid-19 alligevel.

Sundhedsstyrelsens seks råd om smitteforebyggelse

Selvom man er færdigvaccineret, er der – meget lille – risiko for at blive smittet med coronavirus.

Og selvom man ikke udviser symptomer eller bliver syg, er der studier, der viser, at man kan bære rundt på virus og derfor muligvis kan smitte andre.

Derfor minder Sundhedsstyrelsen fortsat om, at man følger en række anbefalinger for at undgå smitte:

1 Hold to meters afstand når muligt og altid mindst en meter. Undgå håndtryk, kys og kram.

2 Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet.

3 Luft ud, skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen.

4 Host og nys i ærmet – ikke i hænderne.

5 Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit.

6 Gør ekstra rent – særligt overflader som mange rører ved.

I Køge har kommunen lukket Nørremarkens Plejehjem på grund af et smitteudbrud blandt 14 af plejehjemmets beboere og ni medarbejdere. Kommunen oplyser, at de smittede beboere er vaccineret mod coronavirus, og ingen oplever symptomer.

Det kan umiddelbart lyde skræmmende. Virker vaccinerne ikke?

Jo, det gør de i meget høj grad. Men ikke i samme høje grad for alle.

Avisen Danmark gør status på vaccinationsprogrammet, erfaringerne derfra og giver svar på det helt centrale spørgsmål:

Hvor stor - eller nærmere lille - er risikoen for at blive smittet, selvom man er vaccineret?

1 Hvor langt er vi nået med vaccinationerne?

Den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut viser torsdag, at mere end 2,5 millioner danskere har modtaget første eller andet vaccinestik.

43,6 procent af danskerne har påbegyndt vaccination, mens 24,6 procent er færdigvaccinerede.

Ifølge Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, vil de allerførste medlemmer af den næstsidste målgruppe i det nationale vaccinationsprogram, de 25 til 29-årige og de 35 til 39-årige, få tilbuddet om at blive vaccineret i næste uge.

- Og så står den sidste gruppe - de 30 til 34-årige tilbage - og der tror jeg måske også, vi kan være heldige at begynde at få inviteret nogle af dem ind. Også før vi går på sommerferie, sagde Brostrøm på et pressemøde torsdag.

Efter planen vil den danske befolkning - i hvert fald den del af befolkningen, der takker ja - være færdigvaccineret i begyndelsen af september.

2 Hvor mange bliver smittet, efter de er vaccineret?

I Statens Serum Institut har man undersøgt, hvor mange, der er blevet smittet med covid-19, efter at de er blevet vaccinerede.

Siden 27. december 2020, hvor de allerførste plejehjemsbeboere og sundhedspersonale blev vaccineret, har der været i alt 123.179 tilfælde af covid-19 i Danmark.

Mellem 27. december og 1. juni har SSI registreret 5801 tilfælde af covid-19 blandt personer, der er vaccineret første gang. Det vil sige 4,7 procent af de i alt 123.179 tilfælde.

Blandt personer, der havde modtaget andet stik, fandt man 1334 covid-19-tilfælde, svarende til næsten 1 procent af det samlede antal.

Af dem var der tale om 972 såkaldte gennembrudsinfektioner, hvilket vil sige, at infektionen har ramt, efter at den fulde effekt af vaccinen er sat ind.

I begge grupper er der sket indlæggelser og dødsfald, men ifølge SSI kan indlæggelserne og dødsfaldene ikke med sikkerhed tilskrives covid-19, fordi man ikke kender detaljerne.

Af de mere end 1,4 millioner færdigvaccinerede danskere er det bare 0,1 procent, der er blevet smittet. Og det er et meget lavt tal, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, til Ritzau.

3 Hvorfor kan vaccinerede blive smittet?

Ingen af vaccinerne er 100 procent effektive. For eksempel har Pfizer-BioNTechs vaccine vist en effekt på 95 procent i kliniske forsøg. Det vil sige, at der statistisk set vil være blot en tyvendedel smittetilfælde blandt færdigvaccinerede målt op imod de færdigvaccinerede.

I Statens Serum Institut påpeger man også, at de følsomme PCR-test kan opfange meget små mængder virus, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at vaccinerede personer, der er testet positive, faktisk har været smittede og syge.

En anden grund kan være, at nogle har været smittet med covid-19 lige før, de er blevet vaccinerede.

- Men samlet set er det forventeligt, at en vaccine ikke dækker 100 procent, og det kan betyde, at der vil være en andel, der får et – ofte mildt – sygdomsforløb på trods af vaccinationen, siger Rebecca Legarth, der er afdelingslæge ved SSI.

Desuden skal man have in mente, at vaccinernes effekt også afhænger af, hvor godt immunforsvaret er til at producere de nødvendige antistoffer.

Det blev blandt andet bekræftet i en undersøgelse, SSI udførte blandt 39.040 plejehjemsbeboere og 331.039 sundhedsarbejdere i februar.

Her var konklusionen, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech havde 90 procent evne til at beskytte mod covid-19 blandt sundhedspersonalet og 64 procent for de ældre på plejehjemmene syv dage efter anden dosis. Og det var alt andet lige en "høj effektivitet", vurderede seruminstituttet.

4 Hvor længe holder effekten?

Man kan altså stadig risikere at blive smittet – om end det er meget usandsynligt – selvom man er vaccineret. Og der kan være varianter og mutationer af coronavirus, der er særligt smitsomme og har lettere ved at slå igennem hos folk, der er vaccinerede.

Det gælder blandt andet den indiske variant, der også kaldes Delta-varianten, der indtil nu er registreret 114 tilfælde af i Danmark, men på kort tid er blevet dominerende i Storbritannien.

Delta-varianten beskrives ifølge Statens Serum Institut som værende 50 procent mere smitsom end den britiske variant, B.1.1.7, der hurtigt blev udbredt herhjemme, da den først kom ind i landet.

- Der er også tidlige data, der tyder på, at man skal være fuldt vaccineret for at være ordentligt beskyttet mod Delta-varianten, sagde Henrik Ullum, der er direktør i Statens Serum Institut, på et pressemøde torsdag.

De to vacciner fra Pfizer-BioNTech og Moderna giver først fuld effekt, når man har modtaget to stik. Den fulde effekt opnås henholdsvis syv og 14 dage efter sidste stik.

Men der er endnu ikke nogen, der er helt sikre på, hvor længe den fulde effekt varer. Den administrerende direktør i Pfizer, Albert Bourla, udtalte i april, at man sandsynligvis skal have en tredje dose med vaccinen 12 måneder efter anden dose.

Det er også vigtigt at huske, at risikoen for at udvikle symptomer og blive alvorligt syg er betydeligt mindre, hvis uheldet er ude og man bliver smittet, selvom man er vaccineret.

Der er fem milliarder på vej til Vejle til en ny togbro over fjorden. Der er bare ikke rigtigt nogen, der vil have den.
Helle Just Jakobsen risikerer både at miste sit hus og sit sommerhus, hvis der kommer en togbro- eller tunnel hen over Vejle Fjord. Foto: Rikke Baltzer

Fem milliarder er på vej til ny togbro, som ingen vil have: Helle er flygtet fra sit parti i protest

De fleste nye veje og jernbaner møder modstand i denne naturens tidsalder. Men trods alt møder de fleste projekter tilsvarende lokal opbakning, fordi borgmestre og erhvervsliv øjner vækst og udvikling.

Sådan er det ikke i Vejle. Avisen Danmark har besøgt byen for at lede efter lokale stemmer, der har noget pænt at sige om den togbro, som et rødt flertal er ved at smide fem milliarder kroner efter. Det lykkedes kun at finde en hundelufter og en spidskandidat fra Enhedslisten, som står uden for byrådet.

Helle Just Jacobsen har levet i uvished i otte år. Hvis togbroen - eller tunnelen - kommer, som meget tyder på, vil højhastighedstog brage gennem hendes naturidyl med over 200 kilometer i timen, og hun vil blive tvunget til at flytte. Nu har hun skiftet politisk ståsted, men de røde partier holder fast.

Typisk, når et lokalsamfund tildeles en ny vej eller jernbane, er der jubel blandt borgmestre og erhvervsliv, der proklamerer vækst og udvikling. Men i Vejle er der cirka fem milliarder kroner på vej til en togforbindelse over fjorden, som ingen tilsyneladende vil have. Avisen Danmark har besøgt byen for at finde en lokal stemme, der synes, det er en god idé, og det viste sig at være en svær opgave.

Hør reportagen fra Helles have her.

 

Bro/tunnel: Helle Just Jacobsen kan ikke lade være med at smile, når hun viser rundt på sit lille sted i Sellerup lidt uden for Vejle. 360 grader rundt om hendes gule murstenshus er det grønt. Blomster, insekter, en sø med alskens forskellige ænder, en eng med rådyr og et grævlingebo. Fra bakketoppen er der udsigt til Æbelø, om aftenen synger nattergalen og i bækken langs med grunden vandrer gydende ørreder.

Det er tyk idyl, og medmindre man er en stor poet, kommer man til kort, når man forsøger at beskrive det med ord.

Det eneste, der minder om, at man ikke er statist i Alice i Eventyrland, er en tung susen, der lyder med jævne mellemrum. Det er toget, der passerer den lille by Brejning halvanden kilometers penge væk. Lyden er hyggelig, synes Helle, og efter 26 år på ejendommen hører hun den knapt.

Men lyden er samtidig et varsel. Som når kunstneren Michael Kvium og et utal af malere før ham har placeret et kranium eller en knaldgul citron i deres kunstværker for at minde om, at vi alle skal dø. Når Helle Just Jacobsen tænker på den måde, blegner smilet, og hendes ansigt bliver mørkt.

- Jeg håber virkelig ikke, den kommer. Jeg vil ikke bo andre steder, siger hun.

Otte års usikkerhed

Det tog, der i dag kører forbi på behagelig afstand af Helle Just Jacobsens lille paradis, kommer måske i fremtiden til at brage lige igennem med over 200 kilometer i timen, og så vil natur blive erstattet af beton. Det har hun vidst siden 2013, hvor et rødt flertal på Christiansborg blev enige om den såkaldte togfond, der blandt andet skal sikre en times transporttid for rejsende mellem landets fire største byer: Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense, Odense-København.

Løvkvist: Derfor VIL SF havde togforbindelsen

Af Kasper Løvkvist, politisk reporter og analytiker:

Analyse: Engang var Vejle en SF-bastion. Partiet havde borgmesterposten, og i 2001 fik partiet ikke mindre end en tredjedel af stemmerne i kommunen. Nu vil Vejle-borgerne kunne "takke" SF, hvis lyntogene i fremtiden kommer til at køre uden om byen, fordi partiet står så stejlt på, at alle elementer i aftalen om Togfonden mellem S, R, SF og EL skal udmøntes.

Socialdemokratiet vil allerhelst af med togbroen over Vejle Fjord - de er ikke interesseret i at bruge mange milliarder på noget, som meget få vælgere vil klappe over.

Radikale står ved den aftale, de er med i, men skulle Socialdemokratiet opsige forliget og i stedet rette fokus mod en bro over Kattegat sammen med Venstre, vil Radikale græde tørre tårer, fordi partiet grundlæggende ikke bryder sig om langtrækkende aftaler, der ikke er funderet over midten.

Enhedslisten kæmper for alle investeringer i offentlig transport - også en togbro over Vejle Fjord.

Men for SF er det decideret hjerteblod af én meget specifik årsag: Forliget om togfonden blev indgået med Pia Olsen Dyhr som transportminister. Pia Olsen Dyhr elskede at sidde i regering og hadede, at SF måtte ydmyge sig selv ved at gå ud af regeringen. Togfonden er Pia Olsens Dyhrs bevis på, at SF bør være et regeringsparti igen - beviset på hvad SF kan udrette, hvis de kommer ind i kontorerne igen.

En togbro- eller tunnel hen over Vejle Fjord er central for at nå det mål, og det er den, der kan tvinge grævlinge, rådyr og Helle Just Jacobsen til at flytte.

Men i løbet af de otte år, der er gået, har magten skiftet farve fra rød til blå, og Venstre-ledede regeringer har lagt planerne på køl. Det har holdt håbet i live, og derfor har hun takket nej til købstilbud fra staten, der ellers kunne sætte hende fri af usikkerheden. Først den dag, gravemaskinerne går i gang, tager hun konsekvensen.

Nu er den dag rykket tættere på. For ved folketingsvalget i 2019 genvandt togfonden og dermed togforbindelsen hen over Vejle Fjord sit røde flertal, og i disse uger forhandler Folketingets partier den endelige plan for, hvad der skal bygges, og hvad der ikke skal. Fordi togforbindelsen i Vejle er en del af en gammel aftale, er den ikke til diskussion. Det er rødt hjerteblod, og det skal gennemføres, understreger især SF. Det var således partiets formand Pia Olsen Dyhr, der bestred transportministerposten, da idéen om togbroen blev født, og kun endnu et magtskifte lader til at kunne stoppe den.

Strid med eget parti

Besøget hos Helle Just Jacobsen er første stop på Avisen Danmarks besøg i Vejle. Togforbindelsen koster i omegnen af fem milliarder kroner, og som oftest, når et lokalområde bliver skænket et projekt i den størrelsesorden, vækker det trods indvendinger på naturens vegne jubel og håb om vækst og udvikling. De stemmer vil avisen gerne tale med. Men hurtigt står det klart, at de stort set ikke findes.


Jeg er mest enig med et af de partier, som vil have togbroen, men nu vil jeg ikke stemme på dem mere. Jeg har været nødt til at skifte blok, og det synes jeg ikke er særlig rart.

Helle Just Jacobsen, nabo til mulig ny togbro


- Pia (Olsen Dyhr, red.) kender vores holdning. Vi prøver mest muligt at påvirke til, at de skyder det til hjørne. Jeg har ikke mødt nogen varme fortalere, siger Lone Myrhøj, der er valgt til byrådet for SF og dermed i åbenlys konflikt med eget parti.

Avisen Danmark forsøger hos socialdemokraterne...

- Om det bliver en tunnel eller en bro, ændrer ikke noget for mig. Jeg bliver ved med at flage for, at det er forkert, siger byrådsmedlem Søren Peschardt.

... og hos Radikale.

- Jeg synes, de (politikerne på Christiansborg, red.) skulle lytte til argumenterne og se på proportionerne, siger byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen.

Vejle kobles af

Men hvad er det så for argumenter, som Torben Elsig-Pedersen mener, at hans eget og de øvrige røde partier bør lytte til?

Avisen Danmark kører til Holtser Hage et par kilometer uden for Vejle by, som er det rev, hvor en togforbindelse formentlig skal gå i land på den sydlige del af fjorden. Her venter Christoffer Melson, der om nogen må være den rigtige til at besvare spørgsmålet. Han er født og opvokset i området, er valgt til Folketinget for Venstre, og han blæste til kamp mod togbroen længe før sin politiske karriere. Som våben oprettede han Facebookgruppen "Nej til togbroen over Vejle Fjord", der hurtigt nåede 7000 medlemmer

Folketingspolitiker Christoffer Melson (V), mener, at togforbindelsen hen over Vejle Fjord burde have større national interesse. Han sammenligner projektet med den nu droppede omfartsvej i Mariager, der vakte stor opstandelse, fordi der blev sået tvivl ved effekten og økonomien bag. Foto: Rikke Baltzer

Mens vi står og kigger ud over fjorden, som er badet i glimtende solskinsdiamanter, erklærer han sig principielt parat til at ofre det hele. Stilheden. Hybenroserne på engen. Den smalle strand, som han legede på, da han som barn var på koloni i området. Men betingelsen er, at der skal være et behov. Det skal løse reelle trængselsproblemer, når man ofrer så unikke naturområder. Det gør togbroen ikke, gentager han igen og igen.

Tværtimod findes der stort set kun ulemper, mener han.

- Det er vanvittigt, at man vil bruge så mange penge på at ødelægge et fantastisk område for at spare pendlerne for få minutter, når man samtidig kobler et så vigtigt trafikknudepunkt af det overordnede tognet, siger han.

Uvis økonomi

I dag smyger jernbanen sig langs Vejle Fjord, ind omkring banegården, og videre ud på den anden side. En ny højhastighedsbro vil spare passagerne mellem seks og otte minutter på strækningen mellem Odense og Aarhus, men til gengæld bliver det ikke muligt for passagerer i Vejle at stå af eller på, fordi de hurtige tog vil suse direkte forbi byen ude over fjorden.

Dertil kommer, at udviklingen i antallet af passagerer langt fra har været, som man forventede, da man i 2013 indgik aftalen om togbroen. Her regnede man med en passagervækst på 0,8 procent årligt, men i stedet er der blevet 3,8 procent færre passagerer årligt fra 2013 til 2018.

Fire linjeføringer er i spil til en togbro- eller tunnel over Vejle Fjord. Kort: Fra VVM-undersøgelse

Christoffer Melson frygter altså, at der på sigt ikke er grundlag for både at drive hurtigtog og opretholde hyppige afgange ind omkring Vejle. Og uden gode togforbindelser vil byen ikke længere være attraktiv for eksempelvis studerende og pendlende arbejdskraft, siger han og indvender, at det ikke hænger sammen med regeringens løfter om at skabe et Danmark i bedre balance.

Hvad de faldende passagertal betyder for økonomien i projektet, står hen i det uvisse. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har over for Christoffer Melson nemlig afvist at genberegne projektet. At de røde partier står stejlt på et så dyrt og ødelæggende projekt uden at undersøge, om det bliver "en dundrende underskudsforretning", er måske det, der frustrerer Melson allermest.

- Det kan få mit hoved til at eksplodere. De lokale i området må ikke engang flytte en bænk på grund af naturen, og så er det svært at forstå, at der ikke skal mere tungtvejende argumenter til for at lave så voldsomt et indgreb, siger han.

Professor i transportøkonomi på Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, giver ham ret.

- Når forudsætningerne har ændret sig så markant, som det er tilfældet her, så ved man, at de eksisterende beregninger ikke er retvisende, og så bør man regne om, siger han.

SF holder fast

Under besøget i Vejle er det kun lykkes Avisen Danmark at finde en hundelufter samt en spidskandidat fra Enhedslisten, der står uden for byrådet, der kan se idéen i projektet. Sidstnævnte hedder Lone Johansen, og hun bakker kun op, hvis forbindelsen bliver en tunnel under fjorden.

Efterhånden kan det være svært at få øje på de gode argumenter, og derfor ringer Avisen Danmark til SF's transportordfører Anne Valentina Berthelsen for at spørge, hvorfor hun holder hårdnakket ved.

Det gør hun, fordi hun faktuelt ved, at passagerne vil komme tilbage i togene, hvis togfonden - herunder togbroen - bliver gennemført, siger hun.

- Det kan lyde skørt, at man sparer seks til otte minutter, men det gør en ekstremt stor forskel for, hvor mange passagerer, der tager toget. Vi er nødt til at investere, hvis togdrift skal være en god forretning igen. Ellers vil folk blive ved med at tage bilen, siger hun.

Det er et faktum, at passagertallet er faldet, siden togbroen blev vedtaget. Du siger, at du faktuelt ved, at passagerne vil komme tilbage, hvis det her bliver gennemført. Hvor står det?

- Du kan spørge trafikforskere, som beskæftiger sig med, hvordan folk bruger den kollektive transport. For eksempel Passagerpulsen.

Ændrede sit kryds

Passagerpulsen er en del af Forbrugerrådet Tænk. Her bekræfter Rasmus Markussen, der er politisk medarbejder, at rejsetid er et af de vigtigste parameter, når folk vælger transportform. Men det forudsætter selvfølgelig, at toget er tilgængeligt, erkender han.

- Hvis ikke man kan komme på toget, er det ligegyldigt, hvor hurtigt, det kører, siger han.

Ifølge Anne Valentina Berthelsen er det en udbredt misforståelse, at færre tog vil passere Vejle by, hvis der kommer en ny togbro. Tværtimod vil Togfonden i sin helhed betyde, at flere tog stopper i Vejle, siger hun.

Tilbage i de naturskønne omgivelser i Sellerup er Helle Just Jacobsen ikke overbevist. Hun kan ikke se, at det er nødvendigt med højhastighedstog i et lille land som Danmark, og hendes modstand mod togbroen har gjort, at hun ved seneste valg følte sig tvunget til at skifte politisk ståsted.

- Jeg er mest enig med et af de partier, som vil have togbroen, men nu vil jeg ikke stemme på dem mere. Jeg har været nødt til at skifte blok, og det synes jeg ikke er særlig rart.

Præsident Biden er i gang med den store charmeoffensiv i Europa. Det handler om at pleje sine venskaber, når man har Kina som uven.
Onsdag ankom Joe Biden til den britiske luftbase Mildenhall. Foran sig har han en uge i Europa, der byder på møder med gode venner, mindre gode venner og kongelige. Foto: Phil Noble/Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Bidens Tour de Europa: Hvad laver han egentlig her?

Joe Biden er draget ud i verden på sin første udlandsrejse som USA's præsident, og onsdag aften landede hans fly i Storbritannien.

Det ligger normalt ikke lige til højrebenet, at Europa er første udlandsdestination for en amerikansk præsident, og det er faktisk over 40 år siden, det sidst er sket. Denne gang er der dog mening med galskaben, for forholdet til USA's europæiske allierede skal plejes efter fire år med mindre solidt venskab, og derudover vil Biden overtale sine vestlige venner til at gå hårdere til Kina. I et indlæg i The Washington Post beskriver han selv, hvordan rejsen til Europa har til formål at samle verdens demokratier - og det altså blandt andet i kamp mod Kina.
Men det er ikke kun venneaftaler, der fylder kalenderen i ugen, Biden besøger kontinentet. Der er også planlagt et møde med dronning Elizabeth, ligesom præsidenten skal have samtaler med to mindre gode venner - først tyrkiske Erdogan og senere russiske Putin.

Den amerikanske præsident Joe Biden er for første gang siden sin indsættelse i januar på udlandsrejse. Han er draget til Europa, hvor han skal være den næste uge. Men hvorfor er han egentlig taget hertil, og hvad skal han lave her? Avisen Danmark giver dig overblikket.

Præsidentbesøg: Onsdag aften landede den amerikanske præsident Joe Biden i Storbritannien. For første gang siden sin indsættelse som USA's præsident i januar er han rejst uden for sit eget lands grænser, og den kommende uge vil han tilbringe i Europa.

Det er dog ikke ligefrem kutyme, at Europa er det første sted, en nyindsat præsident besøger. Faktisk er det første gang i 40 år, at det sker. Og det er der formentlig et par helt gode grunde til.

Få her overblikket over, hvad han skal bruge sin næste uge på - og hvorfor han lige tager hul på sin internationale rejseaktivitet som præsident i vores del af verden.

1 Hvorfor går første tur til Europa?

Det er ikke nogen tradition for amerikanske præsidenter at lade den første udlandsrejse efter indsættelse gå til Europa. Faktisk er det mere end 40 år siden, det er sket sidst.

Denne gang er det dog et helt naturligt valg for præsidenten. Det mener i hvert fald analytiker Jacob Kirkegaard ved tænketanken German Marshall Fund, som har talt med Ritzau. Biden har nemlig brug for Europa i sit opgør med Kina, som i høj grad ligger til grund for hele det ugelange europæiske besøg.

- Hvis USA skal mobilisere verdens demokratier imod den autoritære trussel fra den kinesiske model, så er Europa pinedød den nødvendige allierede. Det er det, som gør, at han kommer til Europa lige nu, siger Jacob Kirkegaard til Ritzau.

2 Møder med vennerne

Allerede onsdag aften landede Joe Biden i Storbritannien, hvor han hilste på udstationerede amerikanske soldater. Torsdag mødtes præsidenten med den britiske premierminister Boris Johnson, og på programmet stod, at de to skulle tale om handel og klima.

Fredag byder på G7-topmøde, hvor lederne fra de øvrige G7-lande (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan) mødes med Biden og Johnson i Cornwall. Det bliver første gang, lederne mødes fysisk siden coronapandemiens begyndelse.

Mandag rejser Biden videre til Bruxelles for at deltage i det første Nato-topmøde siden 2018, og tirsdag er planlagt et sjældent topmøde mellem USA og EU, hvilket ikke er sket siden 2014.

På papiret kommer EU-mødet til at handle om handel og teknologisk udvikling. Men i virkeligheden er Bidens dagsorden større end som så.

Forud for sin rejse beskrev han i et debatindlæg i The Washington Post søndag, hvordan rejsen til Europa ville handle om at samle verdens demokratier. Han lægger ikke skjul på, at han vil bruge møderne med sine europæiske allierede til at styrke forholdene efter fire år med Trump ved roret og at han vil overbevise sine vestlige allierede om, at de skal følge USA og være mere kontante over for og lægge større pres på Kina.

"Vi vil fokusere på at sørge for, at markedsøkonomierne, ikke Kina eller andre, udformer reglerne for handel og teknologier i det 21. århundrede. Og vi vil fortsat forfølge målet om et helt, frit og fredeligt Europa," skrev han blandt andet i indlægget.

3 Ansigt til ansigt med en "autokrat" og en "morder"

Ud over besøg hos gamle venner byder Bidens Europa-tur også på møder med to mindre gode venner.

Allerede under valgkampen til det amerikanske præsidentvalg i november gjorde Biden sig til mindre gode venner med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Her kaldte han Erdogan for en "autokrat" (diktator, red.), ligesom han sagde, at USA "skal gøre det meget klart, at vi støtter oppositionen".

Derfor bliver det også interessant, hvordan de to præsidenters møde kommer til at foregå tirsdag.

Som afslutning på rundturen i Europa rejser Biden til Genève i Schweiz, hvor han skal mødes med Ruslands præsident Vladimir Putin på neutral grund. Heller ikke han kan kalde sig Bidens bedste ven.

Tilbage i marts, efter kun ganske kort tid på præsidentposten, antændte Biden et skænderi med Putin, da han kaldte den russiske præsident for "en morder".

Selvom de to er uenige på et utal af punkter, kommer Biden dog formentlig til at gå mere fredeligt til værks. Som han også skriver i sit indlæg i The Washington Post, ønsker han nemlig ikke konflikt med Rusland - han vil arbejde for et stabilt og forudsigeligt forhold til det store land mod øst.

4 Goddag til dronningen

Undervejs i sit Europa-besøg skal Joe Biden også hilse på den britiske dronning Elizabeth. Han bliver den tolvte amerikanske præsident, der kommer til det.

Tilbage i 2018 besøgte daværende præsident Donald Trump den britiske dronning, og dengang gik et videoklip viralt, hvor præsident Trump trådte ind foran dronning Elizabeth og hun viste ham, hvor han skulle gå.

Biden skal altså sørge for at have styr på detaljerne, når han besøger Storbritanniens regent, hvis han ikke vil risikere at ende på samme måde.