Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Visitet, som er ejet af GMAF Circular Medico, laver mundbind og er de første i DK til at lancere et system til genanvendelse af mundbind blandt andet med returspande, der dekontaminerer de brugte masker. Her ses Ingo Walterscheid, Lars Schacksen, Lars Thomas Kristensen og Jakob Hedemann. Foto: Annelene Petersen Visitet, GMAF Circular Medico, mundbind, genanvendelse, returspande, Ingo Walterscheid, Lars Schacksen, Lars Thomas Kristensen, Jakob Hedemann

Coronaen er stadig en uforudsigelig modstander

Det begynder at lugte af sommer. Flere eksperter mener, at mundbindenes tid er ved at være forbi. Antallet af indlæggelser er de laveste siden oktober, mange er vaccinerede og smitten er aftagende.
De politiske partier er netop nu i forhandlinger om, hvordan reglerne for den kommende genåbning af Danmark skal være. På forhånd har dele af erhvervslivet krævet alle restriktioner af bordet. Væk med mundbind og visir. Og coronapasset skal skrottes. Det mener for eksempel HORESTA, der repræsenterer restauranter og hoteller. Også interesseorganisationen SMVdanmark med cirka 18.000 små og mellemstore virksomheder som medlemmer mener, at det er på tide, at ”give danskerne deres liv tilbage”. På den anden side står de eksperter, der mener at vi skal holde ud nogle få uger endnu. Avisen Danmarks reporter Mathias Overgaard har talt med tre af dem. Historien er vigtig, fordi vi lige nu let kan komme til at glemme, hvor uforudsigelig en modstander coronaen er. Vi har være lukket ned i mere end et år og savner mildest talt at lægge coronaen bag os. Samtidig er der økonomien, som lider under restriktionerne. HORESTA skønner at coronapasset hver måned koster serveringsstederne en milliard kroner i tabt omsætning. Få historien om, hvorfor det måske alligevel – ifølge tre eksperter – ikke er nu vi skal slippe sommeren og coronaen fri. Du får samtidig historien om, hvorfor det måske snart er slut med at coronateste i hals og næste. Fremover er det spildevandet, der skal testes. Vi har også historien om, hvor det halter med menneskerettighederne i Danmark, og vi giver dig overblikket over kommunernes økonomi her et halvt år før kommunalvalget.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Vi må bide tænderne i lidt endnu, mener eksperter
Det er blandt andet afgørende, at vi fortsætter med massiv testning et stykke tid endnu for at holde smitten i ave, mener en række viruseksperter, Avisen Danmark har talt med. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Eksperter opfordrer til forsigtighed: Så meget er på spil de næste uger

Selvom vi har overhånden i kampen mod coronavirusset i Danmark, er der grund til fortsat at være forsigtige nogle uger endnu. Det mener tre fremtrædende viruseksperter, der trods lave indlæggelsestal og en aftagende epidemi advarer imod, at vi løsner for meget for restriktionerne. Der er nemlig stadig meget på spil i de sidste måneder, før den sidste dansker forventes at få tilbudt en coronavaccine. Hvis restriktionerne blev droppet vil virusset få så godt fat, at selv en lang række unge ville blive indlagt, forudser eksperterne. Derudover ville en lang række danskere få senfølger, og farlige coronamutationer ville få frit spil. Slår vi koldt vand i blodet nogle uger endnu, vil der derimod være plads til at lette alvorligt på restriktionerne, forudser eksperterne.

Selvom store dele af befolkningen har fået første vaccinestik, og indlæggelses- og smittetallene er lave, risikerer vi stadig at tabe for meget på gulvet, hvis vi slækker for voldsomt på restriktionerne, mener eksperter. Avisen Danmark giver her et overblik over, hvad der fortsat er på spil de næste måneder, hvor de sidste danskere får tilbudt en vaccine. Der er for alvor lys forude om få uger, mener eksperterne.

Corona: Indlæggelsestallene har ikke været lavere siden oktober, mere end 4 ud af 10 har påbegyndt vaccination, og smitten er endda aftagende.

Alligevel er vi danskere fortsat underlagt en række restriktioner, og det bør vi fortsætte med at være i nogle uger endnu. Det mener en række viruseksperter, der peger på, at vi stadig kan tabe en del af det vundne over coronapandemien på gulvet, hvis vi bare giver los og løsner alle restriktioner.


Vi er virkelig tæt på målet. Vi er et par uger væk fra, at vi kan give rigtig meget los.

Lone Simonsen, professor i epidemiologi, Roskilde Universitet.


Samtidig anbefaler Statens Serum Institut fortsat en gradvis genåbning i det oplæg, der er sendt til Folketingets partier i forbindelse med de seneste genåbningsforhandlinger onsdag.

Venter vi derimod nogle uger, vil vi være så langt med vaccinationerne, at vi kan leve et langt mere restriktionsfrit liv, uden det belaster sygehusene, giver plads til nye mutationer eller for mange senfølger, mener eksperterne.

Men hvad er det præcis, der er på spil, inden de sidste danskere får tilbudt en vaccine?

Avisen Danmark har bedt tre viruseksperter – Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet, Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, og Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet – forklare, hvorfor de mener, at vi trods de lovende takter skal passe på med at lette for meget på bremsen, så smitten igen får fat.

1 Sygehusene kan holde - men risikerer stort pres

Med 122 indlagte har vi det laveste indlæggelsestal siden oktober. Og selv hvis vi slap tøjlerne fuldstændig, er vi så langt i coronakampen, at vores sundhedsvæsen ikke ville kunne kollapse. Men det betyder ikke, at vi ikke ville sætte sygehusene under pres.

Forskere fra Roskilde Universitet – heriblandt Lone Simonsen – har regnet på, hvad der ville ske, hvis vi droppede alle restriktionerne nu og her, men fastholdt lokale nedlukninger og testaktiviteterne. Ifølge forskernes model ville epidemien toppe i midten af juli, inden at den vil blive presset ned af, at mange er blevet vaccineret.

Her vil der være over 50.000 smittede per uge og næsten 1000 indlæggelser på hospitalet. Det svarer til niveauet af indlæggelser omkring nytår.

Det vil primært være yngre mennesker, der ville blive smittet, da de endnu ikke er vaccinerede. Og selvom de har langt mindre risiko for et alvorligt coronaforløb, er unge ikke helt fri for risiko for alvorlige sygdomsforløb.

-Folk dør ikke. Men hvis du er så syg, at du skal på sygehuset, er der altså tale om en sygdom af en vis alvorlighed, siger Allan Randrup Thomsen.

Forskerne selv har gjort opmærksom på, at der er stor usikkerhed forbundet med modellen. Men Allan Randrup Thomsen mener, at modellen fra Roskilde Universitet ligner et realistisk bud på, hvad der ville ske, hvis vi slap tøjlerne helt over for coronavirusset. Lone Simonsen, der har været med til at lave modellen, mener også, det er det bedste bud på nuværende tidspunkt.

- Der er stadig en virus derude. Og det, der sker er, at kontakttallet stiger, når vi fjerner restriktioner, siger hun.

Det seneste kontakttal er opgjort til 0,8, og er det laveste længe, men:

- Når vi op på 1,4 kan vi stadig nå en stor smittebølge blandt unge, siger Lone Simonsen.

Selvom sygehusene godt ville kunne kapere et større pres, vil en øget smitte kunne skabe problemer, mener Hans Jørn Kolmos.

- Får smitten fat og står et hårdt pres på sygehusene på en måned i sommerferien, er der dømt undtagelsestilstand på mange hospitaler i Danmark. De ansatte på sygehusene har lige så meget brug for ferie som os andre, siger han.

Ifølge eksperterne er der en simpel årsag til ekstra forsigtighed denne sommer sammenlignet med sidste sommer, hvor der trods mindre testning og ingen vaccine var en meget lav smitte i Danmark: Forklaringen er den britiske variant, der nu er dominerende, og som vurderes at være markant mere smitsom end den oprindelige coronavariant.

2 Mange unge risikerer senfølger

Selvom særligt den yngre del af befolkningen oftest har et ukompliceret coronaforløb, oplever en lang række danskere senfølger, efter de har overstået smitten. Langt flere end ventet har været ramt af senfølger, og Radio4 har fortalt, hvordan grænsen ifølge flere senfølgeklinikker er nået. Tidligere smittede oplever blandt andet koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine og vejrtrækningsproblemer i mere end 12 uger efter overstået sygdom. Man regner med, at ca. 10 procent af de personer, som får covid-19, oplever langvarige symptomer, som varer mere end fire uger. Hvis smitten får frit spil, risikerer vi en tredje bølge, der vil udløse en lang række senfølger blandt særligt den unge del af befolkningen, der først senere på sommeren eller i efteråret forventes færdigvaccinerede.

- I sammenhæng med de mange smittede vil en del få senfølger, og når klinikkerne siger, de snart har opfyldt deres kvote, har vi et problem, siger Allan Randrup Thomsen.

Samtidig peger han på, at selvom 40 procent har fået første stik, så er man ikke beskyttet de første 14 dage.

- Det er nok nærmere en tredjedel, der er effektivt beskyttet, siger han.

3 Mutationer kan få fat

Hvis smitten får bedre fat, øger det risikoen for, at virus muterer, og særligt at uønskede internationale varianter får fat. I Storbritannien hærger den mere smitsomme indiske variant i øjeblikket, og der er større sandsynlighed for, at den får fat i Danmark, hvis vi får en stigende smitte de næste to-tre uger, mener Allan Randrup Thomsen, Lone Simonsen og Hans Jørn Kolmos.

- Vi har den indiske variant i Danmark, og hvis vi slapper af, kan vi ikke udelukke, at den pludseligt tager fat, siger Allan Randrup Thomsen

Det er også et argument for at holde fast i coronapasset et stykke tid endnu, mener Lone Simonsen og Hans Jørn Kolmos.

- Grunden til, at der ikke sker en stor smittespredning, er den massive testning og opsporing i Danmark. Og forsvinder coronapasset, så vil færre også lade sig teste, siger Lone Simonsen.

4 Lys forude om få uger

Der er dog lys forude, og ifølge eksperterne skal vi blot vente få uger, før vi for alvor kan lette på en lang række restriktioner. Udvikler smitten sig ikke voldsomt de næste uger, vil der blandt andet være rig mulighed for at forlænge åbningstiderne på restauranter og værtshuse og tillade større forsamlingen inden for få uger og oven i købet sige farvel til mundbindet de fleste steder.

- Vi er virkelig tæt på målet. Vi er et par uger væk fra, at vi kan give rigtig meget los, siger Line Simonsen.

Også Allan Randrup Thomsen forudser, at vi for alvor kan fjerne restriktioner, hvis det lykkes at holde smitten i ave den næste måneds tid.

- Om tre-fire uger kommer vi meget tæt på målet. Jeg vil gerne se restriktionerne blive udfaset gradvist, men til den tid vil vi stå i en væsentlig anden situation, hvor vi næsten kan tillade os at gøre alting, uden det har en stor effekt.

Er der virus i lortet? Det kommer vi nok snart til at finde ud af.
Den fremtidige epidemiovervågning skal foregå med analyser af spildevandet, mener regeringen. Virus og rester af virus kan identificeres i menneskers afføring, allerede inden de begynder at udvise symptomer - eller lader sig teste. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Regeringen vil undersøge din afføring for coronavirus

Når danskerne er blevet vaccinerede mod covid-19, skal det være slut med mundbind, coronapas og massetest af befolkningen.

I stedet skal der holdes øje med eventuelle smittespredninger i spildevandet, lyder det fra regeringen.

Ved at indsamle prøver fra rensningsanlæg landet over er det nemlig muligt at opdage virusudbrud, allerede før folk begynder at udvise symptomer eller lader sig teste.

På Bornholm og i Ishøj Kommune har man gode erfaringer fra forsøg med overvågning af spildevandet. Og 24. juli ventes Folketinget at stemme for et lovforslag, der giver samtlige kommuner mulighed for at gøre det samme.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil erstatte Danmarks store testsetup med spildevandsprøver, når alle danskere er blevet tilbudt sidste stik med vaccinerne. Fra forsøgsprojekt på Bornholm har man god erfaring med at finde selv små tegn på virus i borgernes afføring. I Ishøj var spildevandstest med til at nedbringe kommunens høje smittetal.

Corona: Når samtlige danskere er tilbudt at blive vaccineret med andet stik, skal vi tilbage til en hverdag uden mundbind, coronapas og massetest.

Sådan har det i de seneste dage lydt fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til blandt andet TV2 og DR.

Men hvordan skal vi så holde øje med, om der er smitte i omløb?

Jo, det skal blandt andet ske ved at analysere vores alle sammens afføring, når det løber igennem spildevandsanlæggene rundt omkring i hele landet, mener regeringen.

Sundhedsministeren har derfor fremsat et lovforslag i Folketinget, der skal give kommunerne lov til at sætte spildevandsforsyningsselskaberne i gang med at overvåge, om der flyder virus eller rester af virus gennem rensningsanlæggene.

Forslaget har været i 1. behandling og ventes at blive vedtaget 24. juli.

Flere steder i udlandet er coronatest af spildevand et udbredt våben i kampen mod smitten. Og herhjemme har vi også set vellykkede resultater fra forsøgsordninger i en række kommuner.

Avisen Danmark ridser fordelene og erfaringerne op.

1 Hvorfor skal man coronateste spildevandet?

Mennesker, der bliver smittet med coronavirus, kan være asymptomatiske. Det vil sige, at de ikke umiddelbart udviser de gængse symptomer som tør hoste, feber og træthed eller andre symptomer.

Men de kan godt smitte andre omkring dem alligevel. Derfor er det en fordel, hvis man hurtigt kan opdage, at der er coronavirus i omløb, før folk lader sig teste eller begynder at udvise symptomer.

Og det kan man i spildevandet.

Da coronaepidemien brød ud i 2020, fandt forskere ret hurtigt ud af, at coronavirusset efterlod genetiske spor i spildevandet, når mennesker, der er smittede med coronavirus, går på toilet.

Ved at indsamle prøver af spildevand fra landets rensningsanlæg og undersøge dem for virus, kan man derfor opdage coronaudbrud helt ned på bydelsniveau.

Ifølge Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, er test af spildevand en billig løsning, og fra andre lande ved man, at det virker.

- Det vil helt oplagt være en god idé at lave de her generelle spildevandsovervågninger, siger han til DR.

2 Hvor gør man det?

I mere end 50 lande verden over overvåger man netop nu spredningen af coronavirus i spildevandet.

Landene tæller blandt andre Australien, Canada og Holland, skriver det videnskabelige tidsskrift Nature.

Også i De Forenede Arabiske Emirater har man brugt metoden. Her har man undersøgt spildevandet fra indkomne passagerfly for at, se om der var smitte ombord.

I Storbritannien tester man i øjeblikket spildevandet for coronavirus på over 500 rensningsanlæg, der modtager toiletskyl fra omkring to tredjedele af den britiske befolkning, skriver BBC.

Herhjemme har man også forsøgt sig med at teste spildevandet i Hjørring, Hillerød og Ishøj Kommune samt på Bornholm og i hovedstaden. Fra 1. juli igangsættes flere forsøgsprojekter med spildevandsovervågning 20 forskellige steder i Danmark, skriver DR.

3 Hvorfra ved vi, at det virker?

I Ishøj, hvor man i et pilotprojekt har testet spildevandet for coronavirus to til tre gange om ugen, fandt man tidligere på året frem til tre områder i kommunen, hvor coronasmitten var stigende.

På den måde lykkedes det ifølge borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) at nedbringe kommunens tårnhøje smittetal, fordi man så kunne gå mere målrettet til værks med smitteopsporing og yderligere testindsatser.

- Det kan du ikke, hvis du går bredt ud, som vi også gjorde, og banker på døre og deler flyers ud. Det var ikke sådan systematisk. Det var bare for at nå ud til mange tyndbesatte områder også, sagde Ole Bjørstop til Ritzau.

Også på Bornholm forsøgte man sig i fire uger med overvågning af spildevandet, da øen 1. marts 2021 blev genåbnet før resten af Danmark. Og selvom smitten på solskinsøen generelt var lav, konkluderede Statens Serum Institut, at forsøgsprojektet var ”vellykket”.

Der blev taget lidt over 200 prøver fra syv forskellige rensningsanlæg på Bornholm, og i 11 procent af dem påviste analyserne coronavirus. I de samme fire uger blev 37 bornholmere testet positive.

- Selvom der kun var små mængder virus i spildevandet, og selvom der kun var få smittede på øen i perioden, var der dog et nogenlunde sammenfald mellem hvornår og hvor, der var virus i spildevandet, og borgere der blev testet positive, forklarede seniorforsker fra SSI Steen Ethelberg, der var med til at udføre projektet.

Coronaudfordringerne ligger som en skygge over den nye aftale om kommunernes økonomi i 2022, som faldt på plads sent tirsdag aften.
Corona og Covid har sat sit præg på den økonomiaftale regeringen netop har indgået med de danske kommuner. Professor Kurt Houlberg sætter fingeren på tre steder, der viser, at det igen i år er en aftale med tydelig corona-spor.Pressefoto

Sådan præger coronakrisen aftalen mellem staten og din kommune

Lige pludselig tirsdag aften kom den nærmest snigende uden de store sværdslag - aftalen mellem regeringen og de danske kommuner. Den aftale, der i sidste ende er med til at afgøre, hvad din kommune har at tilbyde dig som borger i 2022.
Ifølge Kurt Houlberg, så er det kun en skrabet aftale, kommunerne har kunnet forhandle sig til i år. Han ved en del om, hvorfor det er faldet sådan ud, for han er  professor og kommunalforsker hos VIVE. Og det kan koges ned til ét ord, som vi kender alt for godt: Corona. Krisen som pandemien har udløst betyder, at staten samler coronaregningen op i din kommune. Til gengæld bliver der ikke råd til at slå ud med armene. Hverken med nyt byggeri eller penge til social- og handicapområdet. Vi giver dig overblikket i tre punkter.

Aftale: Coronaudfordringerne ligger som en skygge over den nye aftale om kommunernes økonomi i 2022, som faldt på plads sent tirsdag aften, og den er tydeligt påvirket af coronakrisen. I samarbejde med Kurt Houlberg udpeger vi her de tre steder, hvor det kan mærkes. Houlberg er professor og kommunalforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

1 Staten betaler de lokale coronaregninger

Kommunerne har mange ekstraregninger i forbindelse med coronaen. Det er for eksempel til ekstra rengøring og isolation af coronasmittede. De ekstraregninger, kommunerne har i forbindelse med coronaudfordringen, dem tager staten sig af, så kommunerne ikke skal finde pengene ved at spare på andre områder.  Det er udspecificeret i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

2 Kommunalt byggeri bremses

Da det sidste år stod klart, at coronaens indtog ville kunne komme til at lamme samfundet og økonomien hårdt, fjernede regeringen det såkaldte anlægsloft, som betyder, at der er grænser for, hvor meget kommunerne må bruge på at bygge nye skoler, plejehjem og andet anlægsarbejde. Frygten var nemlig, at krisen ville ramme byggebranchen hårdt og føre til arbejdsløshed, for sådan går det i "normale" kriser.

Kommunerne fik altså lov at bruge penge og bygge løs for at holde hånden under byggebranchen. Nu er det imidlertid gået stik modsat, og en overophedning med stigende priser og lønninger viser sig i byggebranchen. Derfor sænker regeringen nu kommunernes mulighed for at bygge.

3 En skrabet aftale

Staten har haft uhyre store udgifter i forbindelse med coronakrisen, og der er slået et ordentlig hul i statskassen. Derfor er det en skrabet aftale, regeringen har lavet med kommunerne i år. Pengestrømmen ud af statskassen skal bremses. I aftalen med kommunerne afspejles det i den såkaldte serviceramme. Det er de udgifter kommunerne har til den almindelige drift som folkeskoler, dagtilbud, ældrepleje, kultur, veje. Ja til alt andet end anlæg og overførsler i form af for eksempel kontanthjælp og førtidspension.

Kommunerne får også i 2021 statspenge til at dække udgifterne til det stigende antal børn og ældre. Men det beløb, som kommunerne herudover får til at dække stigende udgifter på blandt andet social og handicaporådet, er blevet mindre i den nye aftale. Det bliver næste år på 150 millioner kroner mod 500 millioner i år og 700 millioner i 2020.

I fem år er der herhjemme vedtaget lovgivning, der grænser op til, hvad man kan tillade sig i forhold til menneskerettighederne. Og corona har kun forstærket den tendens.
Tilbage i januar var kulturminister Joy Mogensen (S) kaldt i samråd om brug på menneskerettigheder i Qatar i forbindelse med forberedelserne til VM-slutrunden i herrefodbold 2022. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Menneskerettigheder blev svækket under corona - og er blevet det de seneste fem år: Vi skal værne om vores frihed

Et turbulent år. Det er, hvad Louise Holck, direktør hos Institut for Menneskerettigheder, kalder 2020 set fra et menneskeretligt perspektiv.

Under coronapandemien er der nemlig truffet flere store beslutninger, som har forringet menneskerettighedssituationen herhjemme. I flæng kan nævnes epidemiloven, der muliggjorde vidtgående indgreb, minkskandalen, hvor avlere med ulovlig instruks blev tvunget til at aflive deres dyr og voldsomme besøgsrestriktioner for borgere i forskellige botilbud.
Men selvom 2020 har været et helt særligt år, der gav grund til særlige store indgreb i danskernes hverdag, kan pandemien ikke tage æren for alle forringelser.
Faktisk begyndte man hos Institut for Menneskerettigheder allerede at pege på en bevægelse for fem år siden, som viste, at der på flere områder var en tendens til at vedtage lovgivning, der grænser op til, hvad man kan tillade sig i forhold til menneskerettighederne. Og den tendens er fortsat lige siden.

Epidemiloven, minkskandalen og besøgsrestriktioner. Flere beslutninger er blevet taget under coronapandemien, som har forringet menneskerettighedssituationen herhjemme. Men pandemien kan ikke tage æren for alle forringelser. Faktisk har situationen været mere for nedadgående end opadgående gennem fem år, lyder vurderingen for Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettigheder: I mange år har Danmark været foregangsland, når det kommer til menneskerettigheder. Vi har gjort en dyd ud af at være ordentlige ved hinanden, og vi er gået op i vores frihed og har talt om, at vi lever i et frit land.

Selvom det har været situationen i mange år, og vi herhjemme stadig værner om vores grundlæggende rettigheder som mennesker, går det dog den forkerte vej. Det mener Institut for Menneskerettigheder, der torsdag publicerer deres årlige beretning og status på menneskerettighedssituationen i Danmark i 2020. For selvom der er sket forbedringer på nogle punkter, har det modsatte været tilfældet på andre punkter.

- Hele 2020 - og sådan set frem til nu - har været meget specielt menneskeretligt på grund af coronasituationen. Det betyder, at vi under pandemien har set nogle begrænsninger i vores menneskerettigheder, som vi nok ikke havde forestillet os inden pandemien - for eksempel regler om, hvor mange personer vi kunne mødes, siger Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

Udover frihedsmæssige begrænsninger i form af forsamlingsforbud peger hun også på alvoren i at hindre besøg hos personer, der bor i forskellige typer botilbud, ligesom hun ikke taler rosende om den lovgivning, der stadig gør det muligt at fordoble straffe for kriminelle handlinger forbundet med corona.

Dobbeltstraffen i sig selv er egentlig ikke menneskeretligt forringende, men lovgivningen er hastet igennem, og det har gjort den upræcis, hvilket gør, at man som borger kan komme i tvivl om i hvilke tilfælde, den er gældende. Sådan må det ikke være, og det er dét, instituttet kritiserer ved lovgivningen.

- Man må også sige, at det har været en meget særlig situation, fordi det hensyn, der er blevet varetaget, når vores menneskerettigheder har været indskrænket, har været at sikre befolkningen mod sygdom. Når den slags sker, kan man lave nogle begrænsninger i menneskerettighederne, men spørgsmålet er, om man alligevel er gået for langt, siger Louise Holck.

Bægeret flød over med mink

Hos Institut for Menneskerettigheder er man ikke i tvivl om, hvad man synes. Set i bakspejlet er regeringen flere gange gået for langt i forsøget på at beskytte borgerne mod sygdom.

- Da man indførte den første ændring af epidemiloven i marts 2020, gav man regeringen meget vidtgående beføjelser og muliggjorde meget vidtgående indgreb i menneskerettighederne. Der tror jeg i dag, man vil sige, at man nok gik lidt længere, end det var nødvendigt, siger hun.

En helt særlig sag, som også blev diskuteret grundigt og fik massevis af spalteplads i de danske medier, var den store minksag, hvor alle minkavlere i landet blev tvunget til at aflive deres besætninger. Det var endnu et sted, hvor regeringen trådte over grænsen, mener Louise Holck, fordi instruksen var ulovlig.

- Summa summarum har det for menneskerettighederne været et turbulent år.

Ikke kun corona

Det er dog ikke kun pandemien, der har medført tilbageskridt for menneskerettighederne. Faktisk har vi i Danmark været i en nedadgående stime i flere år, og allerede for fem år siden begyndte Institut for Menneskerettigheder at pege på, at der skete flere tilbageskridt end fremskridt.

Udover de coronarelaterede tilbageskridt nævner de blandt andet, at både offentlige myndigheder, firmaer og privatpersoner i 2020 har fået markant lettere adgang til at overvåge borgere ved hjælp af overvågningskameraer, og samtidig er adgangen til at opbevare optagelser blevet udvidet.


Vi har set en bevægelse de seneste fem år, hvor der på flere områder er en tendens til, at man vedtager lovgivning her og der, som svækker menneskerettighederne. Ikke nødvendigvis på et niveau, hvor Danmark vil få en dom ved menneskerettighedsdomstolen, men hvor man ruller menneskerettigheder tilbage og går lige til grænsen.

Louise Holck, direktør hos Institut for Menneskerettigheder


Desuden har instituttet blandet sig i sagen om de danske børn i Syrien, da der tidligere blev lagt op til at forsøge at redde børnene ud af lejrene uden deres forældre, men med deres samtykke. Et sådant samtykke ville ifølge Louise Holck nemlig ikke leve op til de krav, der er til samtykker, som går ud på først og fremmest at sikre, at samtykket er frivilligt og dernæst, at den samtykkende er bekendt med samtykkets konsekvenser. I en sådan situation, som mødrene ville blive stillet i, ville man ikke kunne kalde det for fuldt ud frivilligt.

Ovennævnte er blot to eksempler på en tendens, mener direktøren.

- Vi har set en bevægelse de seneste fem år, hvor der på flere områder er en tendens til, at man vedtager lovgivning her og der, som svækker menneskerettighederne. Ikke nødvendigvis på et niveau, hvor Danmark vil få en dom ved menneskerettighedsdomstolen, men hvor man ruller menneskerettigheder tilbage og går lige til grænsen, siger Louise Holck.

Afgørende fundament

Selvom tilbageskridtene nemt kan løbe med opmærksomheden, er der dog også sket forbedringer det seneste år, lyder det fra instituttet. Et af fremskridtene er den nye voldtægtsbestemmelse baseret på krav om samtykke, som Folketinget vedtog i december.

Et andet er, at alle dagtilbud og grundskoler siden januar har været forpligtet til at yde rimelig tilpasning for børn med handicap for at overholde forbuddet mod diskrimination på grund af handicap.

Status på menneskerettighedssituationen i Danmark efter 2020

  • Retten til bolig og hjemløshed: Fire fremskridt. To tilbageskridt - heriblandt at strafskærpelsen for at tigge visse steder er blevet en permanent del af dansk lovgivning, og straffen er skærpet, så politiet nu kan give en bøde, første gang en person tages i at tigge.
  • Børns rettigheder: To fremskridt. To tilbageskridt - heriblandt at børn, der fødes af danske forældre i ”forbudte” konfliktområder, får fremover ikke dansk statsborgerskab ved fødslen.
  • Etnicitet og race: Ét fremskridt - at Danmarks første krisecenter for LGBTI+-personer med etnisk minoritetsbaggrund oprettes med en fireårig bevilling fra finansloven 2021. Ingen tilbageskridt.
  • Rettigheder for flygtninge og udlændinge: Fire fremskridt - heriblandt at Københavns Byret har slået fast, at alle flygtninge har lov til at blive skilt i Danmark, uanset hvilken type opholdstilladelse de har. Tre tilbageskridt.
  • Fængsler og frihedsberøvelse: Tre fremskridt - heriblandt at der er sket et fald i det samlede antal episoder med vold og trusler mod ansatte i kriminalforsorgen fra 2019 til 2020. To tilbageskridt - heriblandt at et stigende antal socialt anbragte børn og unge bor under fængselslignende vilkår.
  • Handicap og psykiatrien: Fem fremskridt. Ét tilbageskridt - at den nye epidemilov viderefører muligheden for at fastsætte besøgsrestriktioner i den del af blandt andet botilbud og plejehjem, som udgør beboernes egne selvstændige boligenheder.
  • Køn og etnicitet: Fire fremskridt - heriblandt at Folketinget har vedtaget en ny voldtægtsbestemmelse baseret på krav om samtykke. Ét tilbageskridt.
  • LGBTI+: Tre fremskridt - heriblandt at et økonomisk løft til LGBT Danmark skal styrke organisationens arbejde for at øge trivslen og inklusionen af LGBTI+-personer. Ingen tilbageskridt.
  • Politi og efterretningstjenester: Ingen fremskridt. Tre tilbageskridt - heriblandt at politiet nu kan overtage andre myndigheders og privates tv-overvågning i ekstraordinære situationer og følge med i hændelser på offentlige steder, mens de foregår.
  • Databeskyttelse: Ét fremskridt. Fire tilbageskridt
  • Religionsfrihed og religiøse minoriteter: Tre fremskridt - heriblandt at religiøse vielser af mindreårige nu er forbudt. To tilbageskridt.
  • Retten til en retfærdig retssag: Ét fremskridt. Fire tilbageskridt.
  • Statsborgerskab og statsløshed: Ingen fremskridt. To tilbageskridt.
  • Uregistrerede migranter og menneskehandel: Tre fremskridt - heriblandt at bødestraffen for virksomheders brug af illegal arbejdskraft er blevet fordoblet. To tilbageskridt.
  • Ytrings- og forsamlingsfrihed: To fremskridt. Fire tilbageskridt.
  • Ældres rettigheder: Tre fremskridt. Ét tilbageskridt.
Embed:Menneske­­­­­rettigheder i Danmark
https://menneskeret.dk/status

Et tredje er de lovændringer, der giver nye muligheder i kampen mod negativ social kontrol og fastholdelse i religiøse ægteskaber, der nu i nogle tilfælde kan straffes som psykisk vold.

Trods tilbageskridt er menneskerettighedssituationen altså ikke fuldstændig løbet løbsk i Danmark.

- Hvis man sammenligner menneskerettighedssituationen i Danmark med nogle af de lande, vi arbejder med ude i verden, er det klart, at vi er godt med i Danmark. Vi er foregangsland, og det er vigtigt, at vi fortsat er det, siger Louise Holck.

Tag ikke friheden for givet

Det er vigtigt for hende at understrege, at vi fortsat skal holde øje med, hvordan situationen udvikler sig herhjemme.

- På et overordnet plan kan jeg godt være bekymret for, at man ikke tager menneskerettigheder alvorligt nok og ikke tillægger dem den betydning, de har. De er her for at beskytte os alle sammen og det enkelte menneske mod staten, siger hun.

- Jeg oplever, at man nogle gange kommer til at tage menneskerettighederne for givet, fordi vi er vant til, at vi lever i et samfund, hvor vi dels har været foregangsland på området og dels har vi tradition for at leve i et frit samfund. Man kan sige, at coronasituationen på nogle måder mindede os om, at man måske ikke skal tage friheden for givet, for den kan blive begrænset. Nu skete det på grund af en sygdom, men vi ser ude i verden, at menneskers frihed bliver begrænset. Der er god grund til at minde hinanden om, at vi ikke skal tage friheden for givet.