Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) Bispebjerg Hospital. Læge fotograferet den 23. oktober 2018.Sundhedsreformen får kun effekt, hvis de 21 sundhedsfællesskaber får reel magt. Samtidig efterlyser Danske Patienter flere læger og sygeplejersker. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. marts 2019.. (Foto: LINDA KASTRUP/Ritzau Scanpix)

Lægeformand: Uforskammet at mistænke os for grådighed.

41.000 kroner for en dags arbejde. Eller en månedsløn på 441.664 kroner. Det er virkeligheden for de læger, der er villige til at give den en ekstra skalle i lægevagten Tallene er kommet frem i en DR-dokumentar og har allerede skabt betydelig debat.
Det er selvfølgelig nærliggende at blive forarget over kæmpelønningerne, der skal trækkes ud af vores fælles husholdningskasse. Men historien er også vigtig, fordi vagtlægernes lønsystem viser sig at være en slags akkord. I korte træk handler det om at nå flest mulig patienter på en vagt. Og hvis vagtlægen oven i købet kan klare problemerne selv, uden at sende patienten til yderligere undersøgelse, så vanker der ekstra bonus i lønningsposen. Det betyder, at nogle vagtlæger tager stilling til mere end 30 patienters symptomer i timen. Den ordning sender visse vagtlægers løn et godt stykke forbi tre millioner kroner om året – eller mere end en million kroner mere end statsministeren får. Men det kan potentielt også øge mængden af fejl i sundhedssystemet. Det afviser formanden for praktiserende lægers organisation Jørgen Skadborg ganske vist. Han mener, der er tale om ”flittige kollegaer”, der tager en ekstra tørn, fordi der mangler hænder til lægevagterne, mener han. - Man tjener 60 kroner mere på at afslutte sagen selv end ved at sende patienten videre til en kollega for nærmere undersøgelser. At nogen forestiller sig, at nogen vil tage en risiko for et andet menneskes liv og helbred for det, er nærmest uforskammet, siger han til Avisen Danmark. Få historien i dag og få samtidig forklaringen på, hvorfor lægerne gerne vil af med akkord-ordningen. Du får også historien om, at vi snart er klar til at smide mundbindet og at Danmark gør klar til at ruste sig mod cyper-angreb. Og endelig har vi historien om, hvorfor Danish Crown ikke vil slagte flere svin.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Milliardvis af mundbind er blevet produceret i coronaåret. Nu er det måske tiden at pakke dem væk?
Flere af Folketingets partier går til onsdagens forhandlinger om yderligere genåbning med ønsket om at lempe på kravet om, hvor man skal bære mundbind. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere partier vil have mundbindene af

Onsdag går partierne i Folketinget endnu engang til forhandlingsbordet for at diskutere mere genåbning. Denne gang er flere partier, især i blå blok, klar til at tage et opgør med kravet om at skulle have mundbind på - i hvert fald nogle steder.

Og det kan give mening at lempe på mundbindskravet i detailhandlen og på restauranterne, siger virologerne Allan Randrup Thomsen og Hans Jørn Kolmos til DR.

Avisen Danmark har spurgt en købmand, en restauratør og en frisør om, hvad de tænker om at smide mundbindene i skraldespanden. - Det kunne være dejligt, lyder det nogenlunde samstemmende.

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti går til genåbningsforhandlinger med ønske om at lempe på mundbindskravet. Virologer mener, at det kan give mening at droppe det i detailhandlen og på restauranter. Avisen Danmark har spurgt tre erhvervsdrivende, hvad de tænker om at droppe mundbindene.

Coronarestriktioner: Onsdag eftermiddag mødes Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, for at forhandle om yderligere genåbning.

Og en af de restriktioner, som flere partier er klar til at lempe, er kravet om at bære mundbind.

Fra blå blok går både Venstre og De Konservative til forhandlingsbordet med et ønske om at rulle brugen af mundbind og coronapas tilbage, skriver Ritzau.

I Dansk Folkeparti mener formand Kristian Thulesen Dahl, at udfasningen af mundbind skal begynde allerede på fredag.

- Vi skal af med det mundbind. Jeg synes allerede nu, at vi kan begynde i detailhandlen og i plejesektoren, hvor alle er vaccineret. Når vi forlader lokalet onsdag, så skal der ligge en plan, siger han til Ritzau.

Også Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) talte mandag for at diskutere, om der kan skrues ned for brugen af mundbind.


Vi retter jo bare ind, i forhold til, hvad der besluttes, men det kunne jo være rigtig dejligt, især for os ansatte, hvis vi kunne slippe for det. Det er sgu træls at rende rundt med sådan et på i 8-10 timer.

Morten Andersen, købmand i Spar Vissenbjerg


Sundhedsministeren håber, at mundbindene kan ryge i skraldespanden, inden sommerferien er ovre, skriver Ritzau.

Der kan være grundlag for så småt at begynde at udfase brugen af mundbind i detailhandlen. Og hvis man holder fast i kravet om at kunne vise et gyldigt coronapas, kan det også give mening at sløjfe kravet om mundbind på restaurationer.

Til gengæld er det en god idé, at vi beholder dem på i busser og tog lidt endnu.

Det siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, til DR.

Men hvad tænker de erhvervsdrivende om at smide mundbindet? Er de trygge ved at lade gæsterne ånde frit i deres forretninger? Og hvorfor er det mundbind egentlig så stort et problem?

Avisen Danmark har spurgt en købmand, en restauratør og en frisør.

Mundbindets omtumlede tilværelse

I de første måneder af coronaepidemien i Danmark var der ikke krav om at bære mundbind, selv om det var tilfældet i mange andre lande. I august 2020 ændrede myndighederne holdning. Mundbind blev et krav i offentlig transport. Det gælder stadig.

I oktober 2020 blev reglerne skærpet, således at mundbind også blev et krav mange steder indendørs i blandt andet supermarkeder, biografer og for stående og gående gæster på serveringssteder. Det gælder stadig.

I november udkom et dansk studie af effekten af mundbind. Studiet fik en del kritik, blandt andet fordi forskerne bag havde undersøgt, hvor meget bæreren af mundbind er beskyttet, ikke hvor meget bæreren beskytter andre.

1 Morten Andersen, købmand, Vissenbjerg

Morten Andersen er købmand i Spar i Vissenbjerg på Fyn. For sin egen og de ansattes skyld så han gerne, at man droppede mundbindskravet i supermarkederne. Arkivfoto: Martin Kloster

- Vi retter jo bare ind, i forhold til, hvad der besluttes, men det kunne jo være rigtig dejligt, især for os ansatte, hvis vi kunne slippe for det. Det er sgu træls at rende rundt med sådan et på i 8-10 timer.

- For kunderne tror jeg ikke, det vil betyde det store. Det er ikke det indtryk, jeg har. Det er jo ikke sådan, at der er i de store udfordringer med det i dagligdagen. Selvfølgelig er der nogle, der siger, det bliver dejligt, når vi kan komme af med det, men vi har ikke været så udfordrede her i vores lille samfund i Vissenbjerg i forhold til mundbindene. Der er ikke nogen, der har stillet sig på bagbenene og strittet imod. Ikke her i butikken i hvert fald.

- I starten talte vi om, at vi var meget bevidste om, at det nok kunne gøre, at folk ikke ville handle så meget, men det er jo gået forrygende for os. Vi har haft flere kunder igennem, de har købt mere, så det er ikke mit indtryk, at folk er blevet væk på nogen måde.

2 Claus Broberg, restauratør, Aarhus

Claus Broberg er medejer af tapasrestauranten Can Blau og caféen Café Smagløs i Aarhus. Han tror, det vil lokke flere ud at spise, hvis man blandt andet droppede kravet om mundbind på restauranterne Arkivfoto: Axel Schütt

- Vi er fuldstændig trygge ved at droppe mundbindene. Det ville vi hilse meget velkomment. De er nok mest et irritationsmoment for os. Vores tjenere, der har mundbind på, balancerer jo rundt med en del kilo. Der kan det sommetider være vanskeligt at trække vejret ordentligt. Derfor ved de udmærket godt, hvor de skal finde de mundbind, der er nemmest at få vejret igennem. Så jeg tror, de ville juble, hvis de ikke behøvede at have dem på mere.

- Jeg tror og hører, at en stor gruppe danskere venter med at gå ud og bruge Danmark, indtil det er mere normaliseret. Om det er 10 procent af vores forbrugere, der bliver væk, tør jeg ikke sige, men det er måske et meget godt gæt. Det er jo typisk de lidt ældre, der ikke gider alt det pjank. Men jeg tror, at det sidste vil løsne sig, når mundbindene er en saga blot.

- Jeg synes, politikerne skulle tage at blive enige om, at vi kunne få lov til at holde åbent til klokken 02. Som minimum til midnat. Man burde i hvert fald begynde at skelne mellem restaurationerne. Jeg er ikke virolog, men jeg vil mene, der er hulens til forskel på, om man driver en café til de unge mennesker eller en bestikrestaurant for det voksne publikum.

3 Maria Müller Nørum, frisør, Randers

Maria Müller Nørum driver frisørsalonen Skøn i Randers. Hun mener, det virker fjollet, at kunderne skal have mundbind på, når de står op, men ikke når de sidder ned. Privatfoto

- Jeg ville egentlig være tryg ved det. Kunderne må jo gerne tage det af, når de sidder ned, så jeg synes egentlig ikke, det gør nogen forskel, at de skal have det på, når de står op. Det er jo lidt fjollet, at kunderne skal have mundbind på, hvis de skal gå to en halv meter fra frisørstolen til vasken, for at få skyllet hårfarven ud.

- Det er mere irriterende, at jeg skal have det på hele tiden. Det giver mig vejrtrækningsproblemer, jeg bliver forpustet, når jeg skal snakke, det er varmt og jeg får dårlig hud af det. Omvendt vil jeg også gerne have det på, hvis det hjælper, men det er jeg lidt usikker på.

- På den anden side synes jeg, det er svært, for hvis det virker, kan det jo være godt. Jeg har en pårørende, jeg skal passe på derhjemme, så jeg har ikke ligefrem lyst til at få corona og tage det med hjem. Af den grund kunne jeg måske finde på at tage det på alligevel, selvom de droppede kravet.

Kan man ikke blive fristet af hurtige kroner, fordi man er læge? Opgørelsens time er kommet.
Det kan være en god forretning at tage vagter i lægevagten i fire af de fem danske regioner. Men nu vil både de praktiserende læger og Danske Regioner have gjort op med systemet, der forgylder enkelte vagtlæger i en sådan grad, at de er blandt de bedst betalte i hele sundhedsvæsenet. Arkivfoto: Christian Liliendahl

Læger og regioner vil stoppe vagtlægers lønfest: Kan tjene over 35.000 om dagen på at tale hurtigt

Det skal være slut med at give vagtlæger mulighed for at tjene mere end 35.000 kroner på en enkelt dag ved at være hurtige ved telefonerne.

Både Danske Regioner og de praktiserende læger vil gøre op med et udskældt aflønningssystem, der forgylder nogle vagtlæger i en sådan grad, at de er blandt de bedst betalte i hele sundhedsvæsenet.

I fire af de fem danske regioner afhænger vagtlægernes løn nemlig af, hvor mange patienter de har igennem telefonen i løbet af en vagt.

DR har afsløret, hvordan enkelte vagtlæger på den måde tjener mere end 35.000 om dagen eller op mod 441.000 kroner om måneden ved at være hurtige ved telefonen.

Lægerne afviser, at de udnytter systemet og spekulerer i at tjene mest muligt på vagterne, men er klar til at indføre en fast timeløn for vagtlæger i alle regioner. Mest af alt for at afværge mistanken om, at de ikke har deres samvittighed med på arbejde.

Både regionerne og de praktiserende læger er klar til at lave om på aflønningen af vagtlæger, efter det er kommet frem, at nogle læger er blandt de allerbedst betalte i sundhedsvæsenet ved at være hurtige ved telefonerne. Eksempelvis tjente en vagtlæge 441.000 kroner på en måned. Mistroen mod lægerne er ”nærmest uforskammet”, mener lægeformand.

Sundhed: Det skal være slut med at give vagtlæger mulighed for at tjene mere end 35.000 kroner på en enkelt dag ved at være hurtige ved telefonerne.

Både Danske Regioner og De Praktiserende Lægers Organisation er klar til at droppe et udskældt system, der forgylder nogle vagtlæger i en sådan grad, at de er blandt de allerbedst betalte i hele sundhedsvæsenet.

Jørgen Skadborg, formand fro PLO, afviser, at vagtlæger skulle spekulere i at få flest mulige patienter igennem og droppe henvisninger til sygehusbesøg for at tjene mest muligt på vagterne - men han er villig til at ændre aflønningen for at komme mistanken til livs. Foto: Palle Peter Skov

Udmeldingen kommer, efter at DR senest har afsløret, at enkelte vagtlæger tjener mere end 35.000 om dagen eller op mod 441.000 kroner om måneden ved at være hurtige ved telefonen. Også JydskeVestkysten har tidligere afdækket, hvordan en vagtlæge eksempelvis optjente en gennemsnitlig årsløn på 3,3 millioner kroner.

Belønner hurtighed

I fire ud af fem af landets regioner er vagtlægerne akkordlønnede, så lægerne får penge alt efter, hvor mange patienter de taler med på en vagt. Kun i Region Hovedstaden betales der en fast timeløn til dem, der besvarer borgernes opkald.


Det ændrer ikke lægernes adfærd, men det betyder, at man ikke kan blive skudt i skoene, at man har arbejdet uden at have brugt sin samvittighed.

Jørgen Skadborg, formand, PLO


DR har gennem aktindsigt afsløret, at en lille gruppe vagtlæger på den måde er blandt de allerhøjest lønnede i det danske sundhedsvæsen. Og at der de seneste to år er omkring 4000 eksempler på, at en vagtlæge har haft 30 patienter igennem i telefonen på én time. Det vil sige, at hver konsultation i gennemsnit kun har varet to minutter.

Derfor kan læger tjene kassen i lægevagten

  1. I fire af de fem danske regioner er lægerne akkordlønnede. Det betyder, at de får løn efter, hvor mange patienter de har i løbet af en vagt. Dermed kan nogle læger tjene mange penge ved at betjen mange patienter i løbet af en vagt.
  2. Vagtlæger får flest penge ved selv at klare patientens problemer og ikke henvise til yderligere undersøgelser. Så hvis en læge undgår at viderehenvise patienten til kollegaer, får lægen altså udbetalt flere penge.
  3. Der er ikke noget arbejdsloft for lægerne. Derfor kan de arbejde lige så lang tid, som de har lyst til. En vagtlæge fra Syddanmark var ifølge DR eksempelvis på arbejde alle dage fra 3. december 2018 til 7. februar 2019 og nåede at gennemføre 6160 konsultationer. På den tid tjente vedkommende 870.910 kroner.

Det arbejdstempo har lunet godt på nogle lægers bankkonti. Eksempelvis tjente en vagtlæge i Region Syddanmark mere end 35.000 kroner på en enkelt arbejdsdag, mens en læge i Midtjylland nåede at tjene knap 43.000 i løbet af et døgn, skriver DR.

- Det er voldsomme tal. Og det er ikke sådan, det skal være, siger Bo Libergren (V), næstformand i Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn og regionernes forhandler i de igangværende forhandlinger om en ny overenskomst med de praktiserende læger.

Han kritiserer særligt, at vagtlæger i dag får flere penge ved ikke at henvise patienterne til nærmere undersøgelser, men selv klarer hele behandlingen over telefonen. Det skyldes, at lægerne bruger mere tid på konsultationer, hvor de selv afslutter sagen i telefonen. Den forskel skal alligevel væk, så lægerne fremover får samme beløb, uanset om patienten henvises til nærmere undersøgelse ved en kollega eller ej, mener Bo Libergren.

- Ellers kan det give en mistillid til vagtsystemet. Hvis en læge afslutter en konsultation, kan patienten få et indtryk af, at det handler om lægens indtjening og ikke det lægefaglige. Den mistanke vil vi gerne ud over, siger Bo Libergren der samtidig understreger, at man ikke har nogen grund til at tro, at læger laver fejlvurderinger i jagten på at tjene så mange penge som muligt.

- Men mistanken er irriterende. Og derfor skal vi have et andet system, siger han.

"Uforskammet"

Formanden for de praktiserende lægers organisation, Jørgen Skadborg, afviser, at vagtlæger skulle spekulere i at få flest mulige patienter igennem og droppe henvisninger til sygehusbesøg for at tjene mest muligt på vagterne. Der er blot tale om ”flittige kollegaer”, der tager en ekstra tørn, fordi der mangler hænder til lægevagterne, mener han.

- Man tjener 60 kroner mere på at afslutte sagen selv end ved at sende patienten videre til en kollega for nærmere undersøgelser. At nogen forestiller sig, at nogen vil tage en risiko for et andet menneskes liv og helbred for det, er nærmest uforskammet, siger han.

Ifølge de praktiserende læger er det kun de mest ekstreme tilfælde, der fremhæves i medierne i disse dage. Og i den anden ende af skalaen findes der læger, der kun tjener få hundrede kroner på en hel nattevagt, hvor der ikke er travlt.

I gennemsnit tjener en vagtlæge omkring 1000 kroner i timen, og det svarer til det, lægerne tjener i dagtimerne i deres lægepraksis. Men en skrotning af akkordlønnen vil betyde, at der skal flere læger på vagt i fremtiden, mener han. Og det vil også kræve mere gennemgribende forandringer af lægevagt-systemet. For akkordaflønning får lægerne til at arbejde hurtigere, erkender han.

- Hvis jeg kan rekruttere flere af mine kollegaer til en moderniseret lægevagt, hvor arbejdstempoet er mere menneskeligt for lægerne, så har vi ikke brug for, at nogen tager så vildt mange vagter, som de gør i dag. Men har vi stadig brug for, at nogen tager rigtig mange vagter, så vil der stadig med et timelønssystem være en så høj indkomst for nogle læger, at nogen får ondt, siger han.

Går ikke ned i løn

Samlet set afviser han, at vagtlæger skal gå ned i løn, og han fastholder, at de bedst lønnede vagtlæger har forttjent deres løn. Men de, der tjener allermest i dag, vil nok ikke kunne opnå lige så høje lønninger som ved akkordaflønning.

Det er altså udelukkende for at afværge mistanken om, at nogle læger vurderer patienter på baggrund af lægens indkomstmuligheder, at de praktiserende læger nu også foreslår et stop for den nuværende ordning, siger han.

- Det er faktisk det eneste argument. Det ændrer ikke lægernes adfærd, men det betyder, at man ikke kan blive skudt i skoene, at man har arbejdet uden at have brugt sin samvittighed, siger han.

Hvis en læge afslutter en konsultation, kan patienten få et indtryk af, at det handler om lægens indtjening og ikke det lægefaglige. Den mistanke vil vi gerne ud over, siger Bo Libergren (V). Han er medlem af regionsrådet i Syddanmark og regionernes forhandler om en ny overenskomst med de praktiserende læger. Foto: Christian Juul Mikkelsen

Bo Libergren frygter, at det ikke vil være muligt at skaffe læger nok til lægevagterne, hvis akkordlønnen afskaffes helt. Men han vil ikke afvise de praktiserende lægers forslag, som ifølge ham er nyt i forhandlingerne.

- Men jeg forhandler ikke gennem medierne, siger han.

Vores teknologiske verden er så fyldt med trusler, at det kræver en krigs-strategi.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) besøgte i april de cyberværnepligtige på Ryes Kaserne i Fredericia. Hun har tidligere udtalt til Avisen Danmark, at regeringen ønsker at gøre cyberværnepligten, der lige nu er en forsøgsordning, permanent. Nu foreslår regeringen også at oprette et cyber-hjemmeværn og et rejsehold af cyberspecialister, der kan rykke ud til virksomheder og myndigheder, der rammes af hackerangreb. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Rejsehold og en hær af cyberspecialister: Nu skal provinsen have et bedre forsvar i cyberspace

Danmarks og særligt provinsens forsvar i cyberspace skal styrkes, hvis det står til regeringen, der onsdag præsenterer et nyt cyberudspil til en halv milliard kroner.

Pengene skal blandt andet gå til at styrke Center for Cybersikkerhed med flere medarbejdere, nye systemer og oprettelsen af et rejsehold med specialister, der kan tage ud i hele landet, når banker, forsyningsselskaber og andre infrastrukturkritiske virksomheder rammes af hackerangreb.

Samtidig skal der oprettes et cyber-hjemmeværn, og unge skal have bedre muligheder for at uddanne sig i cybersikkerhed i provinsen, lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S) i et interview med Avisen Danmark.

Center for Cybersikkerhed skal have et rejsehold, der kan tage ud til banker, forsyningsselskaber og andre infrasturkturkritiske virksomheder, der rammes af hackerangreb. Det er ifølge forsvarsministeren et af flere tiltag i regeringens nye cyberudspil til en halv milliard kroner, som skal styrke Danmarks cyberforsvar, særligt i provinsen. Regeringen præsenterer udspillet onsdag, men allerede nu løfter forsvarsministen her lidt af sløret for indholdet.

Cybersikkerhed: Alene i maj lykkedes det it-kriminelle at lamme Irlands sundhedsvæsen og hacke en livsvigtig olierørledning i USA, så biler måtte holde i kø ved tankstationerne og fly blev hindret i at lette på grund af brændstofmangel.

Den seneste tids angreb er en tydelig påmindelse om, at cybertruslen fortsat stiger, lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S). Onsdag præsenterer hun regeringens nye cyberudspil til en halv milliard kroner.

- Danmark rammes af stadig flere forsøg på angreb fra udefrakommende hackere og spioner, som vil os det ondt. De vil ødelægge, stjæle oplysninger, afpresse og misinformere. Vi bliver nødt til at have et bedre værn mod angrebene, som både skader virksomheder, samfundsøkonomien, vores sammenhængkraft og kan sætte sundhedsvæsenet ud af kraft.

- Noget af det helt nye er, at kriminelle allierer sig med hackere, så man kan købe angreb, der er rettet mod specifikke lande, virksomheder eller borgere. Det er virkelig alvorligt, det vi kigger ind i, og det er baggrunden for, at vi vil styrke det danske cyberforsvar, siger hun.

I udspillet lægger regeringen op til blandt andet at styrke Center for Cybersikkerhed med flere penge, nye systemer, flere medarbejdere og en slags udkørende rejsehold med specialister i cybersikkerhed, der kan rykke ud i hele landet, når banker, forsyningsselskaber eller andre infrastrukturkritiske virksomheder og myndigheder rammes af hackerangreb.


Cyberangreb kan ramme, uanset hvor din virksomhed eller myndigheden ligger i Danmark. Derfor er det vigtigt, at Center for Cybersikkerhed er til stede, og at de kan komme ud i alle hjørner af landet, når uheldet er ude.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister


- Cyberangreb kan ramme, uanset hvor din virksomhed eller myndigheden ligger i Danmark. Derfor er det vigtigt, at Center for Cybersikkerhed er til stede, og at de kan komme ud i alle hjørner af landet, når uheldet er ude, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Avisen Danmark.

Vil lave et cyber-hjemmeværn

Tilbage i maj meldte forsvarsministeren ud, at regeringen ønsker at gøre forsøgsordningen med en cyber-værnepligt permanent. I det nye udspil tilføjes endnu et element. Regeringen foreslår nu også at oprette et cyber-hjemmeværn.

- Et cyber-hjemmeværn skal sikre, at der lokalt i hele landet er kompetencer, som kan træde til, hvis Danmark bliver ramt af et stort nedbrud i kritisk infrastruktur. Lige nu er kompetencerne en mangelvare, siger Trine Bramsen.

Et nyt cyber-hjemmeværn og udrykningshold af specialister fra Center for Cybersikkerhed skal kunne hjælpe, når kritisk infrastruktur rammes af hackerangreb. Men hvad med forebyggelse af angrebene?

- Center for Cybersikkerhed får flere midler, flere medarbejdere og flere systemer og sensorer til at overvåge cybertruslen. Vi skal selvfølgelig først og fremmest beskytte os, så angrebene ikke rammer, men uanset hvor godt et cyberforsvar vi har, kommer vi til at se cyberangreb. Derfor er det også vigtigt, vi har et udrykningshold, som kan rykke ud, når der kommer angreb.

- Vi kan ikke bare sidde og håbe på, at hackerne springer over Danmark, for det gør de ikke, siger ministeren.

Flere skal uddannes i provinsen

Foruden styrkelsen af Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, og forslaget om et cyber-hjemmeværn, ønsker regeringen at sikre bedre mulighed for uddannelse i provinsen i cybersikkerhed.

- En stor del af de danske virksomheder og myndigheder ligger uden for hovedstaden, og der findes dygtige, unge mennesker i hele landet. Derfor er det vigtigt, at man både i øst og vest kan uddanne sig til at forsvare Danmark mod cybertrusler, siger Trine Bramsen (S).

Cyberudspillet

Regeringen vil finansiere sit nye cyberudspil med penge fra den eksisterende forsvarsaftale. 

Derfor skal udspillet forhandles med de andre partier i aftalen. Det er Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Regeringen præsenterer det fulde udspil onsdag eftermiddag.

En af de virksomheder, der formentlig ville kunne få glæde af regeringens forslag om mere hjælp til infrastrukturkritiske virksomheder og flere cybersikkerhedsspecialister i provinsen, er Fjernvarme Fyn, der er Danmarks tredjestørste fjernvarmeselskab og ejer de største kraftvarmeværker på Fyn.

Jan Strømvig, administrerende direktør i Fjernvarme Fyn, mener, at regeringens forslag er fornuftige.

- I forsyningssektoren har vi allerede et fælles overvågningssystem, der er ved at blive opbygget, og vi har et stort fokus på cybersikkerhed. Men det er klart, at hvis myndighederne vil øge deres engagement i vores område, hilser vi det velkomment. Cybertruslen er en trussel, vi skal tage alvorligt.

Også Sydbank, der er en af landets største banker, ser positivt på forslagene.

- Vi nikker genkendende til, at cybertruslen er stigende, og at angrebsmetoderne bliver mere og mere sofistiskerede. Det er en slags våbenkapløb nærmest. Vi kan aldrig overlade Sydbanks sikkerhed til staten, men vi vil gerne samarbejde om det her. Typisk er det svært at finde beviser for, hvem der har udført angrebet. Det kræver specialviden, som er svær have i den enkelte virksomhed. Der allierer vi os typisk med konsulenthuse. Men vi hilser det velkommen, hvis staten vil gå ind og tage mere overordnet ansvar for infrastrukturkritiske virksomheder i Danmark, siger Jacob Flohr Kristiansen, områdedirektør i Sydbank.

Han understreger, at banken har et stort fokus på cybersikkerhed og blandt andet samarbejder med andre nordiske banker om overvågning af cybertruslen.

Cyberhjemmeværnet skal forhindre hackerangreb på for eksempel hospitaler. Torsdag i Radio4 Morgen fortalte Morten Lundgaard, it-direktør i Region Syddanmark, at regionens hospital afviser millioner af mistænksomme mails hvert år, helt op til 90 procent af alle de mails hospitalet modtager. Ifølge Morten Lundgaard er truslen fra hackerangreb stor, og der er brug for forbyggelse og handling , når uheldet er ude. Lyt med her. 

Det er ikke alle, der synes, at ideen om et cyberhjemmeværn er en god ide. Senere i Radio4 Morgen medvirkede Peter Kruse, der er cybersikkerhedsekspert og grundlægger af cybersikkerhedsvirksomheden CSIS Security Group - og kritisk overfor forslaget. Hør hvorfor i indslaget nedenunder. 

Giganterne af CO2-udlædning er begyndt at røre på sig. Måske begyndelsen til slutningen på millioner af årlige slagtninger.
Danish Crowns topchef Jais Valeur kunne tirsdag løfte sløre for, at grisegiganten ikke længere satser på at være størst, men nu skal være førende på klima og bæredygtighed. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Dansk kød skal være dyrere: Danish Crowns firehjulstrækker skal give konkurrenterne klimabaghjul

Danish Crown kan i høj grad takke afrikansk svinepest i Kina for meget af sin succes de senere par år. Den massedræbende sygdom har skabt et dansk eksporteventyr uden lige og banket noteringen op, så de danske bønder er blevet afregnet godt og har kunnet høvle gæld af.

Men nu ser det ud til, at trynen skal i en ny retning. I hvert fald vil verdens største eksportør af grisekød gerne kunne tåle, at Kina atter får styr på sit hjemmemarked. Og modsat Kina som har fået smag for bacon og pølser og bygger stalde i massevis, så skal der satses på at slagte færre dyr hos Danish Crown.

For i selskabets strategi for de kommende fem år skal en fortsat ret til at producere kød sikres ved at blive førende på klima og bæredygtighed.

Slagterigiganten Danish Crown vil de næste fem år fastholde sin højere afregning i forhold til konkurrenterne udenom Kinas svinepest. Det skal dog ikke ske ved at slagte flere grise som hidtil - selskabet vil i stedet satse på at skabe merværdi med klimavenligt kød.

Strategi: Slagterimastodonten Danish Crown satte sig for fem år siden et meget ambitiøst mål om at kunne afregne ejerne med 60 øre mere per kilo indleveret kød end de europæiske konkurrenter.

Det blev muligt i regnskabsåret 2019/2020. Faktisk var afregningen på et tidspunkt oppe at ramme en merpris på hele 144 øre per kilo i september.

Målsætningen blev sat i selskabets første offentlige femårsstrategi "4WD", hvor Danish Crown som en "firehjulstrukket terrængående bil" stræbte mod at kunne køre i præcis den retning, man ønskede.

Siden 2015 er det da også gået selskabet ganske godt, men medvinden er i høj grad båret af den afrikanske svinepest i Kina. Den har gjort de kødhungrende kinesere vilde efter at importere dansk gris, og det har lunet godt på de danske ejeres kassekreditter - og ikke mindst hos Danish Crown selv.

Rundt om Danish Crown

Et af Danmarks største selskaber med en omsætning på 61 milliarder kroner i seneste opgjorte regnskabsår

Verdens største eksportør af grisekød, et af verdens største svineslagterier og et af Europas største kreaturslagterier.

Har hovedsæde i Randers og base på over 130 markeder verden over.

I 2010 blev Danish Crown omdannet til et A/S, men selskabet er ejet af andelsselskabet "Leverandørselskabet Danish Crown Amba" med en andelshavervalgt ledelse.

Det betyder, at Danish Crown ejes af godt 6.400 danske landmænd, der leverer grise og kreaturer.

Danish Crown har cirka 8000 ansatte i Danmark og i alt 25.000 medarbejdere globalt.

Tirsdag har giganten så fremlagt strategien for de næste fem år. Og heri fremgår det, at man fastholder 60 øre-målsætningen, men at det fremadrettet skal være muligt uden rygvinden fra Kina og via en helt anden vej end tidligere.

Avisen Danmark giver dig her et overblik over, hvordan den nye stategi, "Feeding the Future", er strikket sammen.


De unges lyst til at lave mad fra bunden er faldende. Derfor skal vi have fokus på færdigretter og måltidsløsninger. Hvis vi ikke lykkes med det, bliver vi bare underleverandører til andre, der tjener pengene i fremtiden.

Jais Valeur, topchef i Danish Crown

1 Færre grise skal slagtes

Danish Crown stopper med at fokusere på størrelse. Det betyder, at man vil fastholde det nuværende antal slagtninger på 10-13 millioner grise årligt.

For selv om Kina og Tyskland er tvunget i knæ af afrikansk svinepest, har Spanien og USA formået at høste frugten af bedre produktionsvilkår med lavere omkostninger. Især styrer Spanien fremad og har i dag Europas største griseproduktion. Kongen af serrano-skinke lever derudover, ligesom Danmark, i høj grad af eksport.

- Vi er stadig presset på konkurrenceevnen. På fjernmarkedet er det af Spanien og USA, mens det stadig gælder Tyskland på nærmarkedet. Men jeg forestiller mig ikke, at Tyskland når op på sit gamle niveau igen, da man med en grøn dagsorden i sigte godt kan forestille sig, at de får andre rammebetingelser, siger Danish Crowns administrerende direktør, Jais Valeur.

Den høje afregningspris på 60 øre mere end konkurrenter skal i stedet fastholdes ved at holde en stabil forsyning, gøre produkterne mere relevante, så merværdi kan skabes og en højere pris bliver konkurrencedygtig.

- Vi forventer at slagte 13,2 millioner grise i år, og det er et perfekt sted for os. Det er også det signal, vi får fra samfundet. Og hvis vi skaber stabilitet i det, så regner vi med, at vi kan tage en milliard kroner ud af vores omkostninger. Det betyder ikke nødvendigvis afskedigelser, men handler om at gøre det på en bedre måde, siger Jais Valeur.

Direktøren bekræfter over for Avisen Danmark, at Danish Crown dermed ikke har ambitioner om at oprette flere danske arbejdspladser.

2 Førende på klimavenligt kød

Danish Crown vil bygge videre på tidligere udmeldte bæredygtighedsmål om 50 procent mindre klimagas i 2030 for at ende på helt CO2-neutralt kød i 2050. I den forbindelse vil selskabet lytte til forbrugerne på især nærmarkederne og øge efterspørgslen på bæredygtigt kød.

- Bæredygtighed og sporbarhed er "licence to serve and operate". Det er derfor en grundpille i strategien, fordi det har fået øget opmærksomhed hos forbrugerne; vores kunder kræver det, mens der er og kommer øget regulering på området.

Danish Crown vil allerede denne sommer give mere sporbarhed ved at angive, hvor stort et klimaaftryk hvert enkelt produkt har fra jord til bord. 

- Vi vil være de mest transparente. Det er svært at vurdere, hvad man skal regne efter. Men vi prøver at bygge modeller efter det, eksperterne mener, de skal indeholde, siger Jais Valeur.

Allerede inden for det næste år forventes de tre store slagterier i Horsens, Holsted og hollandske Haarlem tilmed at være helt og aldeles CO2-neutrale, afslørede direktøren.

3 Milliardinvestering i en grøn fremtid

Hvis Danish Crown skal batte på klima og bæredygtighed, kræver det massive investeringer.

Ude hos ejerne skal fire-fem milliarder kroner sørge for at ruste gårdene på klimafronten via ny teknologi og nye stalde. Det er især foderoptimering, som skal gøre grisene grønne.

- Hos landmændene handler det om biologiske processer, og her er det sværest at nedbringe klimagasserne. Lige nu er der 1600 griseandelshavere, og det antal, tror jeg, vil falde til 1200 i denne strategiperiode, og det er dem, som skal drive udviklingen, forklarer Jais Valeur.

Overordnet skal 11-12 milliarder kroner investeres i hele virksomheden, hvoraf cirka halvdelen er reinvestering i produktionsapparatet.

Investeringerne skal gå til mere automatisering, øget digitalisering og kerneinvesteringer i den løbende drift. Men Danish Crown vil også være først med blandt andet måltidskasser og generelt levere mere på fast food-løsninger.

- Vi tror på, at forbrugsvanerne ændrer sig. De unges lyst til at lave mad fra bunden er faldende. Derfor skal vi have fokus på færdigretter og måltidsløsninger. Hvis vi ikke lykkes med det, bliver vi bare underleverandører til andre, der tjener pengene i fremtiden, siger Jais Valeur.