Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nu er de kræftramte børn vigtigere end sygehusene

Det kan lyde mærkeligt. Men det er åbenbart en ny strategi, at behandlingen af børn med kræft nu skal tage udgangspunkt i børnene og deres familier. Og ikke i sygehusene.
Det er i hvert fald sådan den lægelige direktør for Sygehus Lillebælt, Mads Koch Hansen, udtrykte det, da det i weekenden stod klart, at centraliseringen af børnekræftbehandling på Rigshospitalet ikke bliver til noget, men er erstattet af et intensiveret samarbejde mellem sygehusene i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Helt præcist sagde Mads Koch Hansen sådan her til Avisen Danmark: ”Det er nogle helt andre toner i de ny visioner, end der var i de planer som kom frem tidligere. Nu tager man simpelthen udgangspunkt i patienterne og familierne og ikke i sygehusene." Historien er vigtig, fordi det blandt andet er et forældreoprør, der har ført til en ny strategi. Det er historien om, at det nytter at stå sammen, hvis man vil ændre noget. Hvis ikke forældrene til de kræftramte børn havde rejst sig til modstand, så var al kræftbehandling formentlig blevet samlet på Rigshospitalet i København. En plan, som selveste direktøren for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm en overgang støttede. I dag får du historien om, hvad det betyder for to af de mødre til kræftramte børn som stod forrest i kampen. En kamp, der ikke alene stopper centraliseringsplanerne, men som også styrker kræftbehandlingen af børn i Danmark. Du får også historien om en ny stor spiller i produktionen af cannabis. Og du får historien om, at sagen mod en af de store kvotekonger går i gang igen – og hvad den egentlig handler om. Og så får du en analyse fra politisk reporter Kasper Løvkvist om, hvorfor Socialdemokratiet spiller hasard med sin egen troværdighed i Metoo-sager.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Forældre til kræftramte børn er lykkelige over, at behandlingen fremover bliver med familien i fokus.
Emilie Vedtofte fik i august 2018 konstateret leukæmi og har besøgt børnekræftafdelingen i Odense, som Emilie har besøgt mere end 200 gang. Emilie er i dag meldt sygdomsfri, og hendes mor, Mette, har kæmpet hårdt for at bevare afdelingen i Odense.  Foto: Privatfoto

Børnekræft: Forældre er stolte efter langstrakt kamp mod centralisering

De har været en stor, fed sten i skoen på Sundhedsstyrelsen og de folk, som gerne så behandlingen af kræftramte børn i København. De kampklare forældre til kræftramte børn, som gennem borgerforslag, Facebookgrupper og utallige interviews har været med til at gøre alle danskere opmærksomme på, at kræftramte børn ikke måtte ende med at skulle til hovedstaden for at få behandling.

Og de vandt, de genstridige forældre. Forslaget om en centralisering blev pillet af bordet, og i stedet skal alle firebørnekræftafdelinger nu styrkes gennem samarbejde. Fremover er tanken, at lægerne i højere grad flytter sig efter de kræftramte børn i stedet for at børnene skal rejse hen til lægen.

Det er jo sindssygt dejligt, og det er jeg utrolig glad for, lyder det fra Mette Vedtofte, som er en af de mødre, som har brugt allermest tid på at få omgjort Sundhedsstyrelsens planer.

En lang kamp for at bevare børnekræftafdelingerne i Odense, Aarhus og Aalborg gav pote. Men forældrene vil fortsat holde øje med Sundhedsstyrelsen.

Forældrekamp: Det har vakt både glæde og stolthed hos en lang række forældre til kræftramte børn, at deres kamp for at sikre børnekræftafdelingerne i Aarhus, Aalborg og Odense har båret frugt.

En kamp som blev indledt i november, og som ikke kun er endt med at sikre afdelingernes overlevelse. Som Avisen Danmark i sidste uge kunne fortælle, tyder meget på, at de børn, som i fremtiden bliver ramt af kræft, kan se frem til en endnu bedre behandling.

Her vil samarbejdet mellem landets fire børnekræftafdelinger være styrket, og i høj grad vil der også være fokus på at sikre et forløb, hvor barnet kan blive behandlet så tættest som muligt på eget hjem.

- Det er jo sindssygt dejligt, og det er jeg utrolig glad for, siger Mette Vedtofte, som selv har en datter, Emilie på fire, der igennem to-og-et-halvt-år var i behandling for leukæmi på Odense Universitetshospital.

I Silkeborg sidder Anne Grøndahl Poulsen  også med et stort smil. Hun gik ind i kampen, da hun selv har en 12-årig dreng, Magnus, som i 2018 fik konstateret leukæmi.

- Noget af det vigtigste er, at det fremover bliver med familien i fokus i stedet for lægernes egeninteresser. Nu er der også fokus på de bløde værdier - de psykosociale faktorer - og ikke kun "hård" lægevidenskab. Det er jeg er stolt af, for det er ekstremt opslidende rent mentalt for hele familien, når man står i sådan et forløb, siger Anne Grøndahl Poulsen.


Noget af det vigtigste er, at det fremover bliver med familien i fokus i stedet for lægernes egeninteresser.

Anne Grøndahl Poulsen, mor til Magnus, som tidligere har haft leukæmi


Avisen Danmark fortalte i sidste uge, at det sidste punktum i sagen nu er sat. Et nyt ”visionspapir” sætter rammerne for fremtidens børnekræftbehandling de næste 10-15 år. Planerne om en større centralisering i København er væk. En centraliseringsplan, som kom frem i november sidste år.

- Med det første forslag var der en præmis om at samle tingene i København. Nu er man meget målrettet på at give den bedste behandling tæt på hjemmet og understøtte familierne bredt set. Grundlæggende kommer børnekræftområdet styrket ud af det her, sagde tidligere lægelig direktør og forhenværende formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, til Avisen Danmark.

Det kom der ud af børnekræftsagen

Et nyt visionspapir har sat retningen for behandlingen af kræftramte børn i Danmark. Men også hospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg har fundet sammen i et nyt samarbejde. Her er fire ting, der kom ud af sagen.

Styrket vestdansk samarbejde på hele børneområdet

Som et modtræk til Rigshospitalet er universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg gået sammen i et nyt samarbejde for at sikre, at de i fællesskab har de kompetencer og behandlingstilbud som er påkrævet. Samarbejdet betyder eksempelvis, at Aarhus Universitetshospital tilbyder deres ekspertise i specielle kræfttilfælde, hvis Aalborg har brug for det. Samarbejdet skal udvides til at handle om hele børneområdet – ikke kun børnekræft.

Nyt forum for sygeplejerskerne

Som noget bliver der nu oprettet et nyt nationalt samarbejde for sygeplejerskerne, som arbejder på børnekræftafdelingerne. Det sker for at sikre, at alle børn får et ensartet tilbud, uanset hvilket hospital de er på. Samtidig skal det gøre overgangen lettere for børnene og deres familier, når der er behov for at behandlingen bliver flyttet til et andet sygehus.

Specielle tilfælde drøftes på nationale konferencer

Der er omkring 40-50 børn og unge hvert år, der får tilbagefald af deres kræftsygdom, eller som ikke reagerer på den primære behandling. For de mere specielle kræftformer er der i gennemsnit mindre end én patient om året, der oplever dette, og sygehusene har svært ved at tilbyde lige gode tilbud og behandlinger, når der er tale om så få patienter. Derfor skal de fremover gennemgås og drøftes på nationale møder med deltagelse fra alle fire børnekræftafdelinger.

Kunne ikke lade personalet i stikken


Vi måtte også hjælpe personalet på Emilies afdeling. Dem kunne vi ikke lade i stikken i så alvorlig en sag,

Mette Vedtofte, mor til Emilie, som har haft leukæmi


Forældrenes kamp startede, da det kom frem, at Sundhedsstyrelsen havde planer om at samle store dele af børnekræftbehandlingen i København. Sammen med flere andre forældre oprettede Mette Vedtofte og Anne Grøndahl et borgerforslag. Derudover blev der oprettet en Facebook-gruppe, og forældrene gik til kamp ved både at kontakte læger, sygeplejersker og andre forældre til kræftramte børn. Også medier og politikere blev brugt.

- Tanken om at andre familier skulle rejse på tværs af landet, kunne jeg ikke holde ud. Vi måtte også hjælpe personalet på Emilies afdeling. Dem kunne vi ikke lade i stikken i så alvorlig en sag, siger Mette Vedtofte med henvisning til sygeplejerskerne og lægerne på børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital, hvor datteren Emilie var forbi mere 200 gange, mens hun var syg.

Selve borgerforslaget nåede faktisk hele vejen. Mere end 50.000 danskere skrev under, og torsdag blev forslaget stemt igennem i Folketinget. Søren Brostrøm havde ændret kurs, inden sagen endte på politikernes bord, men Anne Grøndahl Poulsen er ikke i tvivl om, at netop den folkelige modstand også har gjort en forskel.

- Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om. Det mest tydelige var, da Søren Brostrøm ændrede holdning samme dag, som vi nåede 50.000 underskrifter.

- Nu vil vi så holde Sundhedsstyrelsen op på, at det nye visionspapir så også bliver til virkelighed. At det ikke bliver ved tomme ord. For så bliver det rigtig godt, siger Anne Grøndahl Poulsen.

Både Anne Grøndahls dreng, Magnus, og Mette Vedtoftes datter, Emilie, er i dag færdigbehandlede og sygdomsfri.

Socialdemokratiet snubler over deres egen troværdighed i endnu en metoo-sag fra inderste række.
Statsminister Mette Frederiksen (S). Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Socialdemokratiet leger med sin troværdighed i metoo-dagsordenen

Socialdemokratiet er igen plaget af en metoo-sag, efter det i weekenden kom frem, at partiets ledelse på Christiansborg var temmeligt langsommelig med at tage en praktikant alvorligt. Praktikanten havde oplevet at blive fastholdt, kysset og slikket på af en af partiets ansatte, da hun var helt nyansat.
Sagen rejser seriøse spørgsmålstegn ved, om partiet på alle niveauer har indset, at tiden har ændret sig, og at en ny generation af unge kvinder simpelthen ikke vil finde sig i lummer og kvindenedbrydende kultur længere.

Da en 19-årig lokalnæstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 2015 skrev stærkt grænseoverskridende beskeder om kvinder i en tråd, der senere ret rammende blev kaldt "klamtråden", blev han fire år efter indhentet af selvjustitsen i DSU. I mellemtiden var han avanceret til regionsformand og medlem af DSU's forretningsudvalg, men blev i 2019 bedt om at trække sig.

Året efter søgte han at blive byrådskandidat i Aarhus, men fik besked om, at den nu fem år gamle sag om nedværdigende kvindebeskrivelser ville blive trukket frem igen, hvis han ikke opgav alle tanker om at se sit ansigt på en lokal valgplakat.

Søndag kunne Berlingske så beskrive et sagskompleks om en anden tidligere og fremtrædende DSU'er, der er under anklage for grænseoverskridende opførsel over for unge kvinder af en hel del grovere karakter - også i sin DSU-tid. Manden blev efter DSU-årene ansat i partiet på Christiansborg, hvor han bl.a. fastholdt, kyssede og slikkede en helt nyansat praktikant og fortalte hende, at han ville "kneppe hende".

Her var reaktionen fra Socialdemokratiet, at praktikanten burde sætte sig sammen med krænkeren og talte oplevelsen igennem med ham, så begge kunne komme ud af det på "den bedst mulige måde." Og at der ville blive gjort noget, hvis der skete noget igen.

Først da kvinden efterfølgende fik hjælp til at gå til Socialdemokratiets partisekretær, oplevede hun, at hun blev taget alvorligt, og kort tid efter skrev krænkeren på Facebook, at han havde besluttet sig at forlade sin stilling for at få lidt luftforandring uden for Christiansborg. Nu sidder han i en lederstilling i en organisation med tætte bånd til Socialdemokratiet.

Fratrædelsen fra Socialdemokratiet på Christiansborg var frivillig.

Det fortæller alt sammen en historie om, at den nye generation af unge kvinder, der nægter at finde sig i mere og VIL have et opgør med gammel, lummer, grænseoverskridende og kvindenedbrydende kultur, har langt lettere ved at sætte sig igennem, når overtrædelserne foregår langt fra magtens centrum. En historie, som også sager om daværende gruppeformand Carsten Hansens opførsel over for en sekretær, nuværende udenrigsminister og daværende udenrigsordfører Jeppe Kofods sex med en 15-årige DSU'er og tidligere overborgmester Frank Jensens krænkelser over flere år, skriver sig ind i.

Der er alle mulige tidslinjer, der væver sig ind og ud mellem hinanden og Sofie Lindes dagsordensættende tale sommeren sidste år og gør det hele mere nuanceret end som så, hvis man vil have pilen til at pege mod Socialdemokratiets nuværende ledelse og kultur, men den nyeste sag med den partiansatte krænker ligger efter Sofie Lindes skelsættende "jeg fucking ødelægger din karriere"-tale på tidslinjen.


Det fortæller alt sammen en historie om, at den nye generation af unge kvinder, der nægter at finde sig i mere og VIL have et opgør med gammel, lummer, grænseoverskridende og kvindenedbrydende kultur, har langt lettere ved at sætte sig igennem, når overtrædelserne foregår langt fra magtens centrum.


Efter statsminister Mette Frederiksen i september på sin Instagram skrev, at hun bakker op, fordi det er "magtmisbrug", "reproducerer gamle magtstrukturer" og "grundlæggende bare er forkert". Og fulgte op med:

"Så derfor: Skab arbejdspladser og organisationer, hvor der er ligeværdige relationer mellem mennesker. Og tag et opgør med det modsatte. Når alt kommer til alt, starter og slutter det med en kulturændring hos den person, der ikke selv kan finde ud af at sætte grænsen. Herefter kommer ledelsesansvaret. Og til sidste må den kvinde eller mand, der oplever overgrebet sige fra."

Hvordan ser det så ud, når kvinden, den nyansatte praktikant, faktisk sagde fra, gik til ledelsen og til en start blev mødt med "hvad nu hvis du lige sætter dig sammen med krænkeren, og så kan vi se på om vi skal gøre noget, hvis det gentager sig?"

Og hvordan ser det ud, at Berlingske, der bragte historien, ikke har kunnet få Socialdemokratiet til at forholde sig til sagen ud over en skriftlig kommentar fra partiets sekretariatschef?

Ligner det et parti, der er fast og konsekvent besluttet på, at kvinder i organisationen skal opleve den samme tryghed, som regeringen som udgangspunkt arbejder for, at alle danskere skal føle, eller ligner det en organisation, der stadig ikke på alle niveauer har begrebet, hvordan tiderne er skiftet, og at ord og fine hensigtserklæringer ikke længere er nok?

Retssagen mod Kvotekongen, der er tiltalt for at have svindlet med fiskekvoter for op mod 210 millioner kroner, er i gang igen.
Henning Kjeldsen er blandt andet indehaver af Danmarks største fiskerifartøj, trawleren Gitte Henning L349. Arkivfoto: Morten Stricker.

Få overblik over sagen: Kvotekonge risikerer konfiskering af 210 millioner kroner

Sagen mod storfiskeren Henning Kjeldsen er fortsat mandag ved Retten i Holstebro.

Kvotekongen Kjeldsen sidder sammen med ni andre på anklagebænken, tiltalt for at have svindlet med fiskekvoter for op mod 210 millioner kroner.
Ifølge Bagmandspolitiet har han været den reelle ejer af en række stråmandsvirksomheder, der har givet ham adgang til flere af de lukrative fiskekvoter, end hans selskab egentlig har været berettiget til at kontrollere.

De ni andre tiltalte risikerer bødestraf, hvis de findes skyldige. To af dem, en advokat og en revisor, risikerer også at miste deres bestallinger.

Og foruden et krav om konfiskation på flere hundrede millioner risikerer Henning Kjeldsen selv at miste retten til at drive fiskevirksomhed i Danmark.

Retssagen mod kvotekongen Henning Kjeldsen fortsatte mandag i Retten i Holstebro. Storfiskeren fra Skagen er tiltalt for at have været den reelle ejer af en række stråmandsvirksomheder, der har givet ham adgang til flere fiskekvoter end tilladt.

Hør hele historien om Danmarks rigeste fisker, som lige nu sidder på anklagebænken i Holstebro. Fortalt af en journalist, som kom tæt på ham. Det er i Podcasten Danmark her:

 

Fisk: Mandag fortsatte retssagen mod storfiskeren Henning Kjeldsen og ni andre ved Retten i Holstebro.

Kjeldsen, der er kendt som en af de danske kvotekonger og i øvrigt ifølge DR er god for 1,8 milliarder kroner, er sigtet og mistænkt for at være hovedpersonen, der har trukket i trådene i en omfattende sag om fusk med fiskeriet.

Bagmandspolitiet mener, at Kjeldsen har tilegnet sig flere fiskekvoter, end hans fiskevirksomhed havde ret til, ved at indsætte stråmænd i en række selskaber, der besidder de lukrative kvoter.

På den måde har han tjent millioner på at fiske på kvoter, der ikke burde tilhøre ham, lyder anklagen. Millioner, som Anklagemyndigheden vil have konfiskeret, hvis Henning Kjeldsen og de øvrige tiltalte findes skyldige.

Foruden mandagens møde i Holstebro er der otte retsmøder tilbage i juni, inden retten går på sommerferie i juli. Sagen begyndte i februar efter at have været udskudt på grund af corona-epidemien.

En af Danmarks 100 rigeste mænd sidder på anklagebænken i Retten i Holstebro. Sammen med ni andre er storfiskeren Henning Kjeldsen tiltalt i en sag om svindel med fiskekvoter for flere hundrede millioner kroner. Arkivfoto: Morten Stricker

1 Flere fiskekvoter end tilladt

I alt er ti mennesker på anklagebænken i sagen med et anklageskrift, der tæller cirka 70 sider.

De tiltalte er foruden Henning Kjeldsen syv andre vestjyske fiskere, der er anklaget for velvidende at have været indsat som stråmændsdirektører i en række selskaber, der har opkøbt fiskekvoter.

Den danske lovgivning på fiskeriområdet siger, at der et loft for, hvor mange fiskekvoter en enkelt fisker må besidde, men ifølge Anklagemyndigheden har selskaberne reelt været ejet af Henning Kjeldsen, der har kontrolleret selskaberne i baggrunden.

På den måde har han ifølge anklagen fanget fisk og tjent op mod 210 millioner kroner, uden egentlig at have ret til det.

Udover Kjeldsen og de syv fiskere er også en revisor og en advokat tiltalt for i en årrække at have rådgivet storfiskeren i bevidst omgåelse af kvotereglerne.

2 Kan miste retten til at fiske

Samtlige ti personer på anklagebænken nægter sig skyldige i sagen.

Hvis de findes skyldige ved retten i Holstebro, risikerer Henning Kjeldsen og de øvrige tiltalte at få konfiskeret op mod 210 millioner kroner. Beløbet lød tidligere på 232 millioner kroner, men det er blevet nedsat.

Derudover forsøger anklagemyndigheden at inddrage Kjeldsens ret til at fiske i Danmark. Det vil betyde, at han skal skaffe sig af med sine kvoter og sin flåde af fiskefartøjer, der ifølge BT har stået for at fange hver tiende fisk i dansk farvand.

Kjeldsen risikerer ligesom de øvrige ni tiltalte at modtage bødestraffe på et foreløbigt ukendt beløb.

Samtidig risikerer advokaten og revisoren, der er tiltalte i sagen, at miste retten til at drive advokat- og revisionsvirksomhed, hvis de kendes skyldige.

3 Flere anklager mod Kjeldsen

Sagen om den påståede omgåelse af reglerne for fiskekvoter er ikke den eneste anklage, der hænger over storfiskeren Henning Kjeldsen.

I marts kunne Avisen Danmark afsløre, at Kjeldsens selskab Gitte Henning Konsum A/S også er anklaget af Bagmandspolitiet for at have afgivet ”urigtige eller vildledende oplysninger” eller ”fortiet oplysninger”. Det er sket i forbindelse med, at selskabet i 2016 modtog støtte til renovering af to trawlere, der allerede var blevet solgt.

Da efterforskningen af sagen begyndte, lød vurderingen fra Fiskeristyrelsen, at der var svindlet for mindst seks millioner kroner. Hvor stort et beløb, der reelt er tale om, ønskede Bagmandspolitiet ikke at svare på.

To andre selskaber er også tiltalt. De tilhører ikke Henning Kjeldsen på papiret, men de indgår begge i sagen om svindlen med fiskekvoter, hvor Kjeldsen altså har nægtet sig skyldig i at indsætte stråmænd i flere virksomheder.

Det vides endnu ikke, hvornår selskabet Gitte Henning Konsum A/S og de to øvrige selskaber  skal for retten.

Cannabis-virksomheden Canify vil ikke blot producere medicinsk cannabis - de vil skabe en bevægelse, der kan hjælpe patienter fremover.
Canify A/S er en del af brancheorganisationen Medicinsk Cannabis Industri, og virksomheden satser på et bredt samarbejde med de øvrige danske producenter af medicinsk cannabis. - Vi tror ikke, vi selv kan producere alt den medicin, der skal bruges. Derfor vil vi gerne supplere vores portefølje med andre produkter, så vi får en stærk portefølje til gavn for patienterne, siger administrerende direktør Anders Hummer (tv.), der her står sammen med projektleder Claus Deichgraeber. Foto: Mette Mørk

Ny aktør bygger fabrik til produktion af medicinsk cannabis: Vil imødekomme skepsis med faglig viden

Der mangler fortsat velegnet dokumentation om effekterne af medicinsk cannabis, og det er afgørende, hvis de skeptiske læger, som er tilbageholdende med at udskrive medicinen, skal overbevises.


Det mener Anders Hummer, der er administrerende direktør for Canify A/S. Virksomheden er i fuld gang med at opføre en cannabisfabrik nordøst for Vejle, hvor de skal producere og processere medicinsk cannabis.


I første omgang skal størstedelen af cannabisplanterne og olien sælges i Tyskland, men målet er også at udbrede kendskabet til produkterne herhjemme. Selv er direktøren ikke i tvivl om, at medicinsk cannabis kan forbedre visse patienters livskvalitet.

- Der er tusindvis af gode eksempler på, at det virker, og at det simpelthen giver folk en forbedret livskvalitet, siger Anders Hummer.

Hollandsk-ejede Canify begynder i løbet af det kommende halve år at fremstille medicinsk cannabis. Virksomheden vil i samspil med de øvrige producenter i Danmark skabe den viden, som skeptiske læger efterspørger.

Cannabis: Der er en ny, dansk spiller på vej på markedet for medicinsk cannabis.

Den hollandsk-ejede virksomhed Canify A/S har siden sidste år været ved at bygge produktionsfaciliteter i nordvest for Vejle. Her skal der under fuldstændig farmaceutiske forhold produceres medicinsk cannabis i form af blomster og olie. Det betyder, at cannabisplanternes vækst kontrolleres i et lukket miljø, hvor temperatur, luftfugtighed og lys kontrolleres med teknologisk udstyr.

Selvom størstedelen af de 8000 kvadratmeter kommer til at bestå af 10 vækstrum, ser virksomheden ikke sig selv som en produktionsvirksomhed.

- Vi har en strategiplan, som er meget mere end blot at producere medicinsk cannabis. Det handler lige så meget om at skabe en bevægelse, der kan hjælpe patienter. Den bevægelse vil skabe interaktion med andre producenter, vidensmiljøer samt læger og sygeplejerske, siger Anders Hummer, der er administrerende direktør for Canify.

Anders Hummer mener, at Canify lægger sig komfortabelt i anden bølge af cannabisproducenter i Danmark. Det skyldes blandt andet, at mange af de første virksomheder, der etablerede sig i landet, har måttet kæmpe ekstra hårdt mod ”børnesygdomme”.

- Der er kommet meget mere fokus på at lave en god registrerings- og godkendelsesproces, og vi oplever en utrolig stor velvillighed fra Lægemiddelstyrelsen, fordi de også er blevet mere trygge ved medicinsk cannabis, siger han.

Samspillet er afgørende

25. maj blev et flertal af partierne på Christiansborg enige om at gøre lovgrundlaget for erhvervet permanent. Hidtil har ordningen for produktion og ordinering af medicinsk cannabis stået til at udløbe, men aftalen betyder, at det permanent gøres lovligt at producere medicinsk cannabis i Danmark. Den del af ordningen, der gør det muligt for danske læger at udskrive medicin, forlænges i yderligere fire år.

Politikerne har vedtaget aftalen for at sikre et mere stabilt fundament for aktørerne i branchen, og de hundredvis millioner af kroner, de har investeret i forskning og produktionsapparater.

- Vi er selvfølgelig rigtig glade for det, fordi der kommer ro omkring det. Ud fra et personligt synspunkt, er jeg også glad for, at man gør det permanent lovligt at producere, for jeg kan ikke forestille mig et land, hvor det er lovligt at producere og distribuere det, hvor det ikke også er lovligt at udskrive det. Det giver ingen mening at have lov til at producere det, hvis lægerne ikke må udskrive det.

- Derfor er det helt fint, at man af hensyn til nogle skeptiske læger har sagt, at man kører videre i fire år for at indsamle mere data på nogle danske produkter, inden den del gøres permanent, siger Anders Hummer.

Evaluering af forsøgsperiode

  • I januar trådte en fireårig forsøgsperiode med medicinsk cannabis i kraft, og i efteråret sidste år fremlagde Sundhedsministeriet en evaluering. Heri fremgår det, at ”ordningen har opfyldt formålet med at etablere en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis”, idet det kan fungere som et alternativ til patienters brug af ikke-godkendte produkter.
  • Samme evaluering påpeger samtidig en række udfordringer. Blandt andet betyder en begrænset viden om effekten og sikkerheden, at mange læger tøver med at udskrive ordinær medicinsk cannabis til patienterne. Derudover er det stadig et begrænset antal produkter, der er blevet godkendt.

Ifølge direktøren udgør aftalen et ”point of no return”, fordi den endegyldigt beviser politikernes velvilje til at satse på, at udviklingen af medicinsk cannabis er en branche, man tror på i Danmark.

- Det er vigtigt for os, at der kommer danske produkter på markedet, for meget af den forskning, der refereres til, er til syntetiske produkter og til gamle studier, som ikke repræsenterer de moderne, nye produkter.

- Her tager vi alle de aktive stoffer i en blomst. Der er omkring 400, og vi tror på, at det samspil mellem de aktive stoffer skaber et rigtig stærkt produkt. I de syntetiske produkter har man isoleret et eller måske to af dem, og dermed får du ikke samspillet mellem de 400 aktive stoffer, der er i blomsten. Det er derfor, man ikke kan sammenligne det med syntetiske produkter, siger Anders Hummer.


Der er selvfølgelig skepsis blandt nogle læger i Danmark i dag, og den skepsis kan man kun imødegå med fagligt dokumenteret viden, og det mangler der.

Anders Hummer, administrerende direktør Canify


Bygningen kommer til at rumme 10 vækstrum på hver 650 kvadratmeter. Det er her, de tre-fire forskellige cannabisplanter skal vokse. Foto: Mette Mørk

En dyr indgangsbillet

En af de udfordringer, der blev påpeget, da Sundhedsministeriet i efteråret udgav sin evaluering af en fireårig prøveperiode med medicinsk cannabis, var, at der fortsat mangler dokumentation for effekten og sikkerheden af produkterne. Det resulterer i, at mange læger holder sig fra at udskrive medicinen til deres patienter.

Anders Hummer er enig i, at der fortsat mangler veldokumenterede undersøgelser om medicinsk cannabis.

- Der er selvfølgelig skepsis blandt nogle læger i Danmark i dag, og den skepsis kan man kun imødegå med fagligt dokumenteret viden, og det mangler der. Det er jeg helt med på. Man refererer til de samme undersøgelser hele tiden, men grunden til, at vi er her, skyldes, at vi tror på medicinsk cannabis. Der er tusindvis af gode eksempler på, at det virker, og at det simpelthen giver folk en forbedret livskvalitet.

- Det kan være en kemopatient, der lige pludselig får appetitten tilbage, kan sove om natten og får noget smertelindring. Det forbedrer simpelthen livskvaliteten for en gruppe mennesker.

Når I har så stor en tro på, at I kan fremstille et produkt, der virker og dermed ramme et umættet marked, så ser i vel også et vist økonomisk potentiale?

- Indgangsbilletten er utrolig høj, og da det skal produceres under farmaceutiske vilkår, er kravene til det utroligt omkostningstunge. De omkostningerne kan finansieres ved det potentiale, der er.

Du kalder det indgangsbilletten. Hvad koster den?

- Du kan skrive 100 millioner kroner, lyder svaret fra Anders Hummer.

Canify forventer at igangsætte produktionen af medicinsk cannabis omkring nytår. I første omgang skal størstedelen af produktionen eksporteres til Tyskland.

I første omgang opføres der 8000 kvadratmeter til administration, dyrkning og processering, men på sigt kan der udvides på grunden i Give. Foto: Mette Mørk