Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mindehøjtidelighed i Børsen efter Poul Schlüters bisættelse fra Holmens Kirke i København på Grundlovsdag den 5. juni 2021.

Moderaterne er født

Grundlovsdag introducerede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sit nye parti Moderaterne. Sandsynligheden for at partiet kommer i Folketinget er stor. Mindre er chancen for en egentlig politisk rolle i fremtiden.
En trykkende varm Grundlovsdag havde 30-40 mennesker samlet sig i Herlev for at høre tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen tale og, viste det sig, introducere sit nye parti Moderaterne.

Spørgsmålet er om politikeren med det store, tunge bagkatalog, igen vil være i stand til at rejse både sig selv og et projekt, hvor formålet indtil videre er at gøre op med fløjkrigene og i stedet lave politik på midten?

Ifølge Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist er det tvivlsomt, om den slagne Venstrekonge kan få en reel rolle i politik fremover. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at Moderaterne nok skal klare skærene og få samlet underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget ved et kommende folketingsvalg.

I et interview til TV2 sagde Lars Løkke blandt andet om de godt 16.000 medlemmer partiet allerede har, at:" Det er en meget forskellig sammenslutning af mennesker, men fællesnævneren er kærligheden til Danmark"

Poetiske ord fra en mand med ni liv.

God fornøjelse!

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
UFOer og rumvæsener kan vise sig at høre virkeligheden til
Et stilbillede fra en af de tre videoer, der sidste år blev offentliggjort og bekræftet af det amerikanske militær, der ikke har nogen god forklaring på, hvad den sorte genstand på billedet egentlig er. Mod slutningen af juni udkommer en rapport, der skal kaste mere lys over militærets møder med uidentificerede luftfænomener. Foto: AFP/US Department of Defense/Ritzau Scanpix

Præsidenter, myndigheder og militærfolk taler åbent og ærligt om ufoer: Alle venter i spænding på Pentagons rapport

Medier, politikere og kendisser i USA er i øjeblikket stærkt optaget af ufoer. Anledningen er, at det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, ventes at udkomme med en rapport om ufoer ved udgangen af juni.

Sidste år blev den nu tidligere amerikanske præsident, Donald Trump og et flertal af de amerikanske folkevalgte n enige om, at myndighedernes viden om uidentificerbare luftbårne fænomener, de såkaldte UAP’er, skal frem i lyset.

I Danmark er formanden for Skandinavisk Ufo Information, Kim Møller Hansen, spændt på at se, hvad de amerikanske myndigheder kan fortælle.

Men han er langt fra overbevist om, at hele sandheden kommer frem i forhold til hvad det er, at blandt andet amerikanske jagerpiloter har observeret i amerikansk luftrum.

I slutningen af juni ventes amerikanske myndigheder at fremlægge deres viden om uidentificerede fænomener i luften. Pentagon har allerede fremlagt videoklip med mystiske hændelser, man ikke umiddelbart kan forklare, og både den nuværende og en forhenværende præsident i USA har svaret seriøst på spørgsmål om rumvæsener og videoklip med ufoer. Avisen Danmark forklarer, hvorfor medier, myndigheder, tidligere jagerpiloter, efterretningsfolk og politikere i USA pludseligt er så optagede af ufoer.

Her kan du høre Kim Møller Hansen, formand i SUFOI, finde ganske naturlige forklaringer på UFO-myten

 

Ufoer: I midten af maj var USA`s forhenværende præsident Barack Obama gæst i et af de mange amerikanske ”late night” talkshows, hvor stemningen ofte er god, og humøret som regel er højt.

Da emnet pludselig faldt på rumvæsener og ufoer, var den første bemærkning fra Obama også i den sjove ende, men så tog den forhenværende præsidents bemærkninger en drejning.

- Sandheden er, og jeg er faktisk seriøs nu, at der findes optagelser og optegnelser af objekter i himlen, som vi ikke helt ved, hvad er. Vi kan ikke forklare, hvordan de bevæger sig, og deres kurs har ikke et let forklarligt mønster. Så folk tager det seriøst og prøver stadig at finde ud af, hvad det er, sagde Barck Obama.

Bare et par dage efter blev den nuværende præsident, Joe Biden, forholdt udsagnet fra sin forgænger på et pressemøde i Det Hvide Hus.

- Hvad tror du, det er? Lød spørgsmålet til Biden fra en journalist.

- Jeg ville spørge ham (Barack Obama, red.) igen. Tak, svarede en storsmilende Biden, der havde så travlt med at komme ned fra podiet, at han næsten glemte at hive sin øresnegl ud.

Siden 2017, hvor den store, amerikanske avis The New York Times havde en historie om ufoer på forsiden, er politikere, medier og kendisser i USA begyndt at tale og skrive åbent og ærligt om uidentificerede flyvende objekter og fænomener.

Hvorfor interesserer lovmagerne i Washington sig pludseligt for ufoer? Hvad er det for nogle optagelser, Barack Obama taler om? Og hvorfor laver amerikanske medier pludselig den ene ufo-historie efter den anden?

1 Hemmeligt ufoprogram i Pentagon

I slutningen af 2017 bragte The New York Times en opsigtsvækkende artikel.

Artiklen beskrev, hvordan en hemmelig arbejdsgruppe i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i årevis havde haft til at opgave at undersøge hændelser, hvor for eksempel amerikanske jagerpiloter havde opdaget eller observeret flyvende tingester, man ikke umiddelbart var i stand til at identificere.

Ufoprogrammet, der havde et budget på 22 millioner dollar, blev sløjfet i 2012. Det siger Pentagon, men ifølge The New York Times fortsatte dele af arbejdsgruppen med at gennemgå de mystiske billeder og videoklip, når de ikke var beskæftiget af andre opgaver i Pentagon.

En af de centrale kilder i The New York Times` artikel, Luis Elizondo, var angiveligt leder af Pentagons ufoprogram. Han har siden turneret i amerikanske medier, senest nyhedsudsendelsen 60 Minutes, med historien om, at de amerikanske myndigheder ved langt mere om ufoer, end de er villige til at fortælle.

Men Kim Møller Hansen, der er formand for foreningen Skandinavisk Ufo Information (Sufoi) og mangeårig ufointeresseret, mener ikke, at hverken Luis Elizondo eller freelance-journalisterne Leslie Kean og Ralph Blumenthal på The New York Times har helt rent mel i posen.

- De kender Elizondo temmeligt godt. Det er vennerne, der klapper hinanden på skuldrene, og er med til at dyrke en historie, som måske ikke kan bære det, den har fået. Så stor er den slet ikke, siger Kim Møller Hansen.

2 Pentagon bekræfter ufovideoer

Der findes, med et groft skøn, millioner af videoer på internettet, optaget med kameratelefoner af mennesker over hele verden, der mener, de har set en ufo på himlen.

Hvor ofte, der er tale om fup eller fluer på linsen, er ikke til at sige med sikkerhed, men i 2020 var Pentagon med til at mane en lille del af tvivlen til jorden.

Tre videoklip, der umiddelbart så ud til at stamme fra militære fly, havde floreret på internettet i flere år. I videoerne er forskellige, uforklarlige objekter eller fænomener, der ser ud til at bevæge sig hurtigt gennem luften, blevet fanget på termiske kameraer.

I to af dem udveksler piloterne forbavsede bemærkninger om, hvad det mon er, de er vidne til.

-Det er en fucking drone, mand.

-Der er en hel flåde af dem!

-Hvad pokker er det? Se den lige flyve, lyder det fra de forvirrede tilskuere.

Klippene havde floreret på internettet i et par år, men sidste år udsendte Pentagon så en pressemeddelelse med en besked, der kan opsummeres relativt kort:

Ja, disse tre videoer er optaget af piloter på vores jagerfly, der er ikke tale om fup, svindel eller redigering, og vi har faktisk ingen idé om, hvad det er for nogle objekter eller fænomener, vi har set.

3 En potentiel trussel

I august 2020 udsendte Pentagon så endnu en pressemeddelelse.

Her lød det, at et nyoprettet taskforce under det amerikanske forsvars efterretnings- og sikkerhedstjeneste har fået til opgave at "finde, analysere og katologisere uidentificerede luftfænomener, der udgør en potentiel trussel for USA's sikkerhed."

Senere på året gav USA's daværende præsident Donald Trump så ordre til, at flere afdelinger i det amerikanske forsvar skulle fremlægge al deres viden om uidentificerede fænomener i luften inden udgangen af juni i år.

En af fortalerne for at tage de mystiske objekter, som flådens jagerfly af og til støder på, seriøst, er Marco Rubio, der er republikansk valgt senator fra staten Florida. Han var ligeledes en frontfigur i arbejdet for at få en rapport om de mystiske fænomener på bordet.

- Måske er der et meget simpelt svar. Måske er der ikke, sagde han forleden i nyhedsprogrammet 60 Minutes på tv-kanalen CBS.

- Alt hvad der kommer ind i et luftrum, som ikke skal være der, er en trussel, fortsatte han.

4 Piloternes vidnesbyrd

Den amerikanske flåde opfordrer nu åbent deres ansatte til at indberette mystiske hændelser og observationer, der ikke umiddelbart kan forklares.

Og de seneste år har flere og flere tidligere jagerpiloter fra netop flåden taget bladet fra munden og fortalt, hvordan de af og til - nogle endda hver dag i flere år - har set objekter eller fænomener, der opfører sig underligt og umiddelbart uden for naturens love på radarskærme og infrarøde kameraer på kampflyene.

En af dem er David Fravor, der i 2004 afbrød en træningsmission i Stillehavet og satte efter en underlig, flyvende genstand i sit F/A 18F Super Hornet jagerfly. På vejen stødte han og kollegerne på en hvid, skummende plet i havet.

-Og så så vi et lille, hvidt tic-tac-lignende objekt, siger Fravor i udsendelsen 60 Minutes, hvor han også forklarer, hvordan tingesten, der altså havde form som en pilleformet mintpastil, efterlignede jagerflyets bevægelser, før den forsvandt ud af det blå.

En anden jagerpilot, der også er stødt på mærkelige fænomener i sin karriere, er Ryan Graves. I samme udsendelse fortæller han, hvordan folk i hans deling "hver dag i i hvert fald et par år" så mystiske, flyvende ting, der ikke umiddelbart kunne identificeres.

5 Rapport på vej

Både danske og amerikanske medier har altså påbegyndt nedtællingen til, at Pentagon udgiver sin rapport. Forventningen er, at det sker i slutningen af juni.

Ufoentusiaster verden over håber, den kan give nogle svar og i hvert fald noget mere dokumentation, flere billeder og videoer af uforklarlige objekter og fænomener, der med sikkerhed ikke er redigerede eller falske.

Også Kim Møller Hansen fra Sufoi ser frem til, at rapporten udkommer, men det er ikke fordi, spændingen er ved at kamme over.

-Jeg er spændt på, om det, jeg selv har forsøgt at forudsige, går i opfyldelse. Men jeg er ikke spændt i den forstand, at jeg tror, at vi får en stor overraskelse. Jeg tror, nogle håber på, at sandheden kommer. Det tror jeg bestemt ikke på, siger han.

I denne uge kunne The New York Times så løfte lidt af sløret for rapportens indhold.

Avisen har talt med kilder, der er blevet orienteret om resultaterne af myndighedernes undersøgelser.

Konklusionen skulle være, at der i størstedelen af mere end 120 undersøgte tilfælde ikke er tale om møder med egne aktiviteter, som den amerikanske regering gerne vil holde hemmelige.

Der er fortsat heller ingen beviser for, at amerikanske militærfolk skulle have stødt ind i rumvæsener eller deres mulige fartøjer. Det er altså stadig en teori, som Pentagon ikke kan afvise.

Kilder: New York Times, CBS, CNN, The Guardian, Pentagon

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Løkkes nye parti kommer med ønsket om fred mellem de politiske fløje.
Lars Løkke Rasmussen (i midten) og politisk analytiker Kasper Løvkvist (til højre), som helst ikke vil lege spåmand om Løkkes kommende parti, Moderaterne. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Kasper Løvkvist: Lars Løkkes opgør med fløjene rammer mange danskere

Grundlovsdag introducerede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sit nye parti Moderaterne, som det kommer til at hedde. Partiet er en forlængelse af Det Politiske Mødested som Lars Løkke Rasmussen stiftede tidligere i år.

Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist mener det nye parti har en fornuftig chance for at komme ind i Folketinget. Men stiller sig tvivlende overfor, om Moderaterne har nogen chance for at komme til at spille en egentlig rolle i dansk politik fremover.

Navnet Moderaterne henviser til Løkkes ønske om at være i relation fremfor opposition til Folketingest øvrige partier. Og han ønsker på den måde gøre op med fløjkrigene.

Lørdag afslørede Lars Løkke Rasmussen navnet på sit nye parti, Moderaterne. Politisk analytiker Kasper Løvkvist forklarer hvorfor - og hvorfor lige nu.

Hvorfor lancerer Lars Løkke Rasmussen på Grundlovsdag?

- Det handler nok mest om nød, fordi det kun er fire gange om året, at man godkender nye partinavne i Indenrigsministeriet. Hvis det ikke var nu, skulle han vente til september, og det kunne vise sig at være for sent, hvis der bliver udskrevet valg til efteråret.

- Lars Løkke Rasmussen har omkring 16.000 medlemmer af sit politiske netværk. Så i forhold til om Moderaterne kan blive opstillingsberettiget, er han ret sikker på, at det kan lade sig gøre, netop fordi han har så mange medlemmer. Derudover har han mailadresser på langt flere, som bare er løst tilknyttet.

Er der behov for et parti som Moderaterne i dansk politik?

- Der er ingen tvivl om, at det synes Løkke, at der er. Men jeg har svært ved at se, at behovet ikke allerede er opfyldt, som det er nu. Ikke mindst fordi Kristeligt folkeparti har fået et sæde i Folketinget, som også vil lægge sig ind på midten med en politik, der på lange stræk er det, vi kan forvente fra Lars Løkke.


Jeg tror, han har en rigtig fornuftig chance for at komme ind i Folketinget. Om han har nogen chance for at komme til at spille nogen rolle i danske politik fremover, det er jeg mere tvivlsom overfor.

Kasper Løvkvist, politisk analytiker


- Til gengæld er der noget i det opgør med fløjene, som jeg tror rammer mange danskere. Og dem vil Lars Løkke have lettere ved at få fat i end Kristeligt Folkeparti. Fordi han har en anden platform og en anden troværdighed, og fordi han har været i stand til at udrette noget i dansk politik.

Så du opfatter ham ikke, som en politiker der har for mange ridser i lakken til at han kan skabe den platform i dansk politik, som han ønsker?

- Det blakkede ry, der opstod omkring bilagssagerne, tror jeg på mange måder er lagt bag ham, og hænger ved hans Venstre-karriere. Til gengæld har han været statsminister i Danmark to gange. Og stået for kæmpestore omvæltninger, som er blevet drevet af ham. Det, tror jeg, at der er mange, som har respekt for.

Hvordan spår du Lars Løkke og Moderaternes fremtid?

- Det vil jeg meget nødig spå om. Men jeg tror, han har en rigtig fornuftig chance for at komme ind i Folketinget. Om han har nogen chance for at komme til at spille nogen rolle i danske politik fremover, det er jeg mere tvivlsom overfor.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Vores grundlovssikrede ret til at ytre os trues af digital tilsvining.
Illustration: Gert Ejton

Folketingets formand: Den demokratiske samtale er truet

Lørdag 5. juni er Grundlovsdag, hvor vi blandt andet fejrer danske borgeres ret til at ytre sig. Men måden vi ytrer os på er ved at gå over gevind, synes Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S)

I en Grundlovsdags-kronik til Avisen Danmark slår han ned på en undersøgelse, der viser at 68 procent af danskerne afholder sig fra at tage ordet på de sociale medier, fordi tonen er så hård.

I de gode gamle dage, før digitaliseringen, beskriver han en tid hvor folk så hinanden i øjnene, når politisk uenighed blev debatteret. I modsætning til i dag, hvor mange politikere bliver dybt påvirkede af grovhederne på nettet.

Vi står med et demokratisk problem, der skal rettes op på, lyder det fra formanden, der selv har været politisk aktiv i godt 30 år.

Det er demokratiets festdag i dag. Grundloven fylder 172 år. Den har givet os en af de største gaver, et civiliseret samfund kan give sine borgere. Retten til frit at udtrykke holdninger og tanker på skrift og i tale. Gennem samtalen bliver vi klogere og taler os til rette med hinanden om, hvordan vi ønsker at indrette samfundet.

Men der er en slange i paradiset. Tonen på de sociale medier. En undersøgelse viste for nylig, at 68 procent af danskerne afholder sig fra at tage ordet på de sociale medier, fordi tonen er så hård. Det er et demokratisk problem.

Især politikere står for skud. Selv om de er hærdede, skal de ikke have en digital skraldespand i hovedet, fordi de har en mening. De passer det arbejde, som vælgerne har sat dem til. Det skal man have respekt for. Også selv om man er uenig med dem.

Det er blevet mere almindeligt, at politikere går ned med stress. Flere stressramte peger på, at kravet om hele tiden at være på og håndtere grovheder kan få bægeret til at flyde over. Den hårde tone har også den konsekvens, at kandidater til politiske poster tænker sig om en ekstra gang, før de stiller op. Det repræsentative demokrati sander til, hvis ikke nye melder sig på banen, når andre trækker sig tilbage.

Da jeg gik ind i politik, var Ivar Hansen fra Venstre og jeg opstillet i samme kreds. Vi kunne samle 200-300 personer i et forsamlingshus. Bølgerne kunne gå højt, men ordstyreren holdt orden på tropperne. Foreningsdanmark var garanten for en ordentlig tone.

Som mennesker er vi sociale væsener, og vi bliver formet af de fællesskaber, som vi er en del af. Vi tilpasser os de adfærdsnormer, der gælder i gruppen. Det kan være i et politisk parti eller i et lokalsamfund.

Henrik Dam Kristensen. Pressefoto

Det er min erfaring, at det virker disciplinerende at være fysisk sammen i en gruppe, når man debatterer. Man ser sine samtalepartnere i øjnene. Man holder igen med de personlige udfald. Man ved, at man dagen efter kan løbe ind i en mødedeltager nede hos bageren.

På de sociale medier optræder man løsrevet fra de bånd og værdier, der binder os sammen som samfund. Herunder respekt for andres meninger. Ansvaret for det demokratiske fællesskab har tendens til at træde i baggrunden.

Der findes desværre ingen facitliste eller quickfix, der kan løse problemet med digitalt had. Men det er en god begyndelse, at vi sætter ord på problemet.

Mit bud på en løsning er bedre digital dannelse. Og som med anden dannelse er den et resultat af en proces, hvor man sammen med andre tilegner sig viden, færdigheder og holdninger.

Folkeskolen er den stærkeste dannelsesinstitution, vi har. Her lærer børn og unge at blive kommende samfundsborgere. Lærerne gør i forvejen et stort arbejde for at udvikle demokratiske vaner hos eleverne ved at oplyse om valg og andre demokratiske handlinger. Min opfordring er, at lærerne i højere grad prioriterer at lære børn og unge, hvordan de skal begå sig, når de debatterer på nettet.


Mit bud på en løsning er bedre digital dannelse. Og som med anden dannelse er den et resultat af en proces, hvor man sammen med andre tilegner sig viden, færdigheder og holdninger.


Hvad med gruppen af ”voksne” debattører, der for længst er over skolealderen? Her er civilsamfundet en væsentlig aktør. Vi deler et ansvar for tonen i den offentlige samtale.

Når vi optændt af et emne sætter os til tastaturet, er det en god ide først at tage en dyb indånding, så de fornuftige hjerneceller får ilt. Hadefulde kommentarer har en tendens til at avle flere af samme slags. Omvendt dæmper det tonen, hvis debattører lægger afstand til andres grove kommentarer.

Jeg ønsker ikke at tale de sociale medier ned. Tværtimod. Brugt på den rigtige måde er de en gevinst for demokratiet. Mange får en nem og hurtig adgang til information, netværk og processer. På den måde kan sociale medier være med til at udvikle og forandre samfundet.

Ikke mindst af den grund skal vi blive bedre til at tale sammen i stedet for at råbe ad hinanden. Uenighed rummer en energi, der kan bruges konstruktivt. Men det kræver en respektfuld tone på de sociale medier.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Trods Danmarks lille størrelse, er der store forskelle på, hvad vi betaler samme produkt.
Det er langt fra kun bilens pris, der afgør, hvad dens forsikring kommer til at koste. Reparationspris, lokalområde og bilejeren selv spiller i høj grad også ind. Arkivfoto: Jim Hoff

Østjyderne har de dyreste bilforsikringer, men nordsjællænderne får flere skader

Bor du i Østjylland og er du bilejer, er der stor sandsynlighed for, at du betaler mere for din bilforsikring, end dine venner og familie gør andre steder i landet - i hvert fald hvis jeres biler og køreerfaring er nogenlunde de samme.

Og sådan er det altså, selvom østjyderne hverken har de dyreste biler eller anmelder flest skader. Begge de rekorder snupper borgerne nemlig i Nordsjælland.

Faktisk kan der være flere tusinde kroners forskel på at forsikre samme bil med den samme ejer, alt efter hvor du bor.

Den korte forklaring på de måske - for østjyder - uretfærdige høje priser er, at der er ufatteligt mange ting, der spiller ind på prisen.

Forsikringsselskaberne går nemlig også op i bilejerens egen køreerfaring, men i høj grad også området, heriblandt hvor meget kriminalitet der foregår, forklarer Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.

Der kan være store forskelle på, hvad det koster at forsikre en bil, alt efter hvor i landet du bor. Prisen afhænger især af bilejerens alder og erfaring, men tendenserne og antallet af skader i lokalområdet spiller også ind. En ny undersøgelse viser, at østjyderne betaler mest for deres bilforsikringer, mens nordsjællænderne anmelder flest skader.

Biler: Der er slet ikke så lille forskel på, hvad vi betaler for vores bilforsikringer, alt efter hvor i landet vi bor. I gennemsnit betaler en østjyde nemlig 1200 kroner mere for at forsikre sin bil end en sønderjyde.

Det viser en ny undersøgelse, Samlino har lavet på baggrund af over 100.000 opslag på deres egen hjemmeside og i offentlige databaser.


En af de ting, der især påvirker prisen på din bilforsikring, er, hvor gammel du er og hvor mange år, du har haft kørekort.

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM


Prisen på forsikringen afgøres af mange forskellige faktorer. Én af dem er bilens pris, en anden er bilejerens erfaring, en tredje bilens alder og en fjerde er, hvor mange skader, der generelt er på biler i området.

Selvom østjyderne betaler rekordhøje beløb for deres forsikringer, har landsdelen dog hverken de dyreste biler, og det er heller ikke her, der registreres flest skader. Begge rekorder har Nordsjælland.

Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, forklarer det med, at der også er mange andre ting, der spiller ind.

- En af de ting, der især påvirker prisen på din bilforsikring, er, hvor gammel du er, og hvor mange år du har haft kørekort, siger han.

Og netop i Nordsjælland, hvor man har den kedelige rekord for antal skader per bil, er bilisterne generelt mere erfarne. Her har bilisterne nemlig gennemsnitligt haft en bilforsikring i 18 år mod gennemsnitligt 14,2 år i Østjylland. Det kan derfor være en del af forklaringen på, at bilforsikringerne i Nordsjælland er omtrent 500 kroner billigere end i Østjylland.

Flere tusinde kroners forskel

Alt kan dog ikke forklares ud fra informationerne om bilen og dens ejer alene. Forsikringsselskaberne skelner nemlig også til det specifikke område, du bor i, fortæller forbrugerøkonomen.

- De kigger på alt fra, hvem du er, hvor gammel du er og din livssituation til, hvilket postnummer du bor i, på hvilken vej, hvordan kriminaliteten er i det område du bor i, hvordan skadehistorikken er i området og hvor mange, der kører galt, der hvor du bor. Man kigger på, hvad sandsynligheden er for ulykke, eller at der skulle ske noget med din bil. Selskaberne er i stand til at prissætte din forsikring på mikroniveau, og det har de efterhånden ret god data for at gøre. Det er også derfor, vi ser, at samme bil kan koste meget forskellige beløb at forsikre, siger han.

Nøgletal fra undersøgelsen

  • I Østjylland betaler man gennemsnitligt 7481 kroner for sin bilforsikring. Dernæst følger København og omegn (7105 kroner), Nordsjælland (6963 kroner), Fyn og øerne (6778 kroner), Midt- og Vestjylland (6733 kroner), Nordjylland (6688 kroner),  Sjælland, Lolland, Falster og Møn (6484 kroner) og til sidst Sønderjylland (6209 kroner).
  • Bilisterne i Nordsjælland registrerer 19 procent flere skader (i alt 0,32 skader per bil de seneste syv år) sammenlignet med Fyn (0,27 skader per bil) og Sønderjylland (0,27), hvor der anmeldes færrest skader. Særligt skidt står det til i Værløse, hvor der er anmeldt 0,43 skader per bil de seneste syv år.
  • Bilisterne er generelt mindst erfarne i storbyerne. I København N har en gennemsnitlig bilist haft en bilforsikring i 5,5 år. I Ålsgårde på Nordsjælland har bilisterne 26,3 års erfaring.
  • De billigste biler står på Fyn, hvor gennemsnitsprisen er 309.000 kroner. I Munkebo har de rekorden, hvor en bil koster 263.000 kroner. I Nordsjælland er de dyreste biler med en gennemsnitlig pris på 353.000 kroner - altså 14 procent dyrere end på Fyn og øerne.
  • Også de ældste biler står på Fyn og de omkringliggende øer. De er 18 procent ældre end bilerne i København og omegn. De allerældste hører hjemme i Nørre Aaby, hvor bilerne er 12,3 år gamle. De nyeste biler står i Smørum, hvor gennemsnittet er 6,4 år.

Faktisk kan der være op til flere tusinde kroners forskel i prisen på en bilforsikring for den samme bil og samme ejer på to forskellige adresser.

Dyre reparationer

Selvom nordsjællænderne også generelt kører i dyrere biler end i resten af landet, er det dog ikke nødvendigvis så afgørende for prisen på forsikringen. Mange andre informationer om bilen spiller nemlig ind.

De dyreste biler er ikke nødvendigvis dem, der også accelererer hurtigst eller har flest hestekræfter, ligesom de ikke nødvendigvis er de dyreste at reparere.

Det kan du selv gøre for at få en billigere bilforsikring

  1. Undersøg markedet og indhent mindst tre tilbud. Når du kigger på dine forsikringer, så indhent altid tilbud fra forskellige selskaber. Forhør dig gerne om priserne ved dit nuværende og to andre selskaber. Hvert selskab risikovurderer nemlig på deres egen måde, og deres forudsætninger kan være forskellige. Derfor er det billigste selskab ikke nødvendigvis det samme for dig og din kollega.
  2. Mange af os bliver spist af med, at hvis vi samler alle vores forsikringer, så får vi måske en rabat. Det er dog ikke nødvendigvis den billigste løsning. Måske kan du faktisk spare penge ved at have din bilforsikring hos et andet selskab end din indbo- og ulykkesforsikring.
  3. Brug eventuelt en sammenligningsportal såsom Samlino eller Forsikringsguiden for at få et overblik over priserne hos de enkelte selskaber.
  4. Du kan altid prutte om prisen på en forsikring. Det kræver dog som udgangspunkt, at du har et billigere alternativ i baghånden, før du kan forvente at få rabat.
  5. Tjek dine forsikringer igennem en gang om året. På den måde er du mere sikker på, at du ikke på noget tidspunkt betaler for meget.

- Man kigger også på reparationsprisen af bilerne. Typisk er mærker som Tesla og BMW dyrere at forsikre, fordi det er biler, der er dyrere at reparere på, og reservedele kan være dyre, siger Ilyas Dogru.

En anden ting, der kan påvirke prisen, er hvis der i ens område bor mange unge mænd med nyligt erhvervede kørekort. Forsikringsselskaberne vurderer nemlig typisk, at de unge mænd udgør en ekstra risiko for skader, som selskaberne i sidste ende skal betale for.