Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Klokken 10.39 søndag formiddag er sket et trafikuheld ved T-krydset Hodsagervej og Brogårdvej vest for Hodsager. To biler af mærkerne Ford Mondeo og Citroen C1 er stødt sammen. Foto: Morten Stricker

Retsopgøret om vanvidsbilerne i gang

I næste uge afslører den første dom, om man kan miste sin bil ved at udlåne den til en vanvidsbilist.

Trafikulykker er frygtelige, særligt dem med dødelig udgang. Men i en helt særlig kategori er ulykkerne, der skyldes vanvidsbilisterne, der med deres hensynsløse kørsel bevidst løber en stor risiko og alt for ofte ender med at koste helt uskyldige menneskeliv.

Politikerne har i hvert fald fået nok, og det har ført til den kontroversielle stramning, hvor politiet automatisk konfiskerer de biler og motorcykler, der har været brugt til vanvidskørsel.

Det har ikke skortet på protester. Selvom alle gerne vil bekæmpe vanvidsbilisme, har lovstramningen nogle konsekvenser, der vækker opsigt i et retssamfund. For den, der har lånt eller lejet sin bil ud til en vanvidsbilist, må også se sin bil blive afhændet på en af politiets auktioner.

Lige præcis den problemstilling behandles lige nu for første gang af Retten i Glostrup, og dommen afsiges på næste torsdag. Indtil da må enhver gøre op med sig selv: Er politikerne gået for langt, eller har de for første gang fundet en sanktion, som vanvidsbilisterne har respekt for?

God fornøjelse!
Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Forråelsen blandt børn og unge får ben at gå på med de digitale muligheder.
Uvekslingen af billeder, videoklip og lydbeskeder er blevet en stor del af ungdommens hverdag. For nogle kan det derfor være svært at finde grænsen for, hvornår videooptagelser ikke skal deles eller sendes videre, som det er sket i voldssagen mod en 11-årig dreng fra Munkebo på Fyn. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Eksperter: Derfor optager og deler børn og unge videoer af voldelige overfald

En voldssag mod en 11-årig dreng har rystet den lille by Munkebo på Fyn. Overfaldet er voldsomt og brutalt i sig selv. Drengen blev slået, sparket, trampet og spyttet på, men en af grundene til, at sagen har fået så stor opmærksomhed i både lokale og nationale medier er, at det hele blev filmet og efterfølgende delt på sociale medier.
Det samme er tilfældet i en lignende sag fra Fredericia.

Ifølge to eksperter er årsagen til, at børn og unge kan finde på at filme overfald og andre grænseoverskridende ting, at udvekslingen af billeder, videoklip og lydbeskeder er blevet en kæmpemæssig del af ungdommens liv. Det er desuden en måde at blive set og hørt på og det kan give status, at vise at man tør, forklarer Camilla Mehlsen fra Børns Vilkår

Overfaldene på en 11-årig dreng i Munkebo på Fyn og en 13-årig dreng i Fredericia er blevet filmet og efterfølgende delt på sociale medier. Ifølge eksperter kommunikerer børn og unge i høj grad gennem billeder, videoklip og lydbeskeder på sociale medier, og for nogle kan det derfor være svært at vide, hvornår noget ikke skal filmes og deles. Det er problematisk, fordi det for ofret kan føles som et overfald i sig selv.

Vold: Et brutalt overfald mod en 11-årig dreng, der blev slået, sparket, trampet og spyttet på, da han torsdag i sidste uge gik aftentur med familiens hund, har sendt rystelser gennem den lille by Munkebo i nærheden af Odense og trukket overskrifter i både lokale og nationale medier. I starten af maj var den gal i Fredericia, hvor en 13-årig dreng blev skubbet, væltet og slået med lussinger en sen lørdag aften i nærheden af en skole. En anden 13-årig blev sigtet i sagen. De to voldelige hændelser har det til fælles, at de begge blev filmet og delt på sociale medier.

I Munkebo, hvor to drenge på 14 og 12 år er sigtet for henholdsvis at have begået volden og filmet hændelsen, måtte Fyns Politi ”på det skarpeste” opfordre til, at delingen af videoen skulle stoppes omgående.

Volden er selvfølgelig skrækkelig i sig selv, men hvorfor skal det også filmes og deles med venner og fremmede?


Voldsepisoden får jo også et publikum. Man ved ikke, om folk, man møder i supermarkedet, har set en blive overfaldet på video. Det kan også gøre det ekstra traumatiserende og svært at bearbejde

Camilla Mehlsen, ekspert i digitale medier hos Børns Vilkår


Ifølge Ane Lemche, der er psykolog i Red Barnet er det at filme og tage billeder blevet en stor del af børn og unges hverdag.

- Det er lige så almindeligt for dem, som det er at børste tænder. Derfor er det desværre naturligt, at video har fundet vej ind til overfald, siger hun.

Status og opmærksomhed

Camilla Mehlsen, der er digital medieekspert i Børns Vilkår, mener, at grænserne for, hvad der er acceptabelt at filme og dele godt kan forskubbe sig, når digitale medier er så stor en del af børnenes liv.

- Børn og unge kommunikerer med vennerne ved at sende billeder, videoer og lydbeskeder til hinanden om alt muligt, så derfor kan det også virke naturligt at filme mere private eller grænseoverskridende situationer, siger hun.

Samtidig handler det også om, at børn og unge jagter opmærksomhed og status online.

- Det kan være en måde at få opmærksomhed på online. Hvis du filmer og deler grænseoverskridende ting, kan du blive en del af en indviet klub, hvor du får lov at se noget af det forbudte. Det kan også give status, at man viser, at man tør, forklarer Camilla Mehlsen og peger derudover på, at der også kan opstå en såkaldt flertalsmisforståelse, hvor man tror, at alle andre synes, det er okay at dele grænseoverskridende indhold.

Overfaldet med publikum

At et overfald bliver filmet og efterfølgende delt med omverdenen er et overfald i sig selv, fordi det for ofret skaber en følelse af at miste kontrollen, forklarer Ane Lemche fra Red Barnet.

- Almindeligvis, når man bliver udsat for et overfald, får man noget hjælp, der gør, at man forhåbentlig kan lande oplevelsen og komme videre. Men når overfaldet er blevet filmet og delt, kan man få en oplevelse af, at man har mistet historien om sig selv. Overfaldet kommer til at definere, hvordan andre ser på en, nemlig som offeret. Det kan være utrolig skamfuldt og invaliderende, siger hun.

Ifølge Camilla Mehlsen, digital medieekspert i Børns Vilkår, kan ofrets oplevelse af et overfald blive udvidet og forlænget, når krænkelsen også bliver digital. Det er nemlig umuligt at vide sig sikker på, at eventuelle videoer og billeder af overgrebet ikke pludselig dukker op igen.

- Voldsepisoden får jo også et publikum. Man ved ikke, om folk, man møder i supermarkedet, har set en blive overfaldet på video. Det kan også gøre det ekstra traumatiserende og svært at bearbejde, siger hun.

Fornemmelsen af at blive låst i rollen som ofret kan ifølge psykolog Ane Lemche også gælde for gerningsmanden.

- Især når der er tale om meget unge børn. Der er ingen tvivl om, at vedkommende har gjort noget forkert, men en film på sociale medier fastholder barnet i rollen som voldsudøver, og det kan blive svært at udvikle sig derfra. Det kan gøre det sværere at bryde et problematisk mønster, forklarer Ane Lemche.

Forældrene skal involveres

Ane Lemche fra Red Barnet er ikke bekymret for, at børn, der ser vold på video, også bliver voldsmænd.

- Men jeg er bekymret for, at det bliver normalt at optage vold og overfald, og at det således bliver et ekstra redskab. Jeg kan også være bekymret for, at det i nogle børnegrupper kan fremkalde et ønske om hævn, siger hun.

På Børnetelefonen, der drives af Børns Vilkår, får man henvendelser fra børn og unge, der har set videoklip af vold. Det kan være skræmmende, men det kan ifølge Camilla Mehlsen også være svært for børnene at tale åbent om, fordi de frygter for konsekvenserne ved at have set videoerne.

Ifølge Børns Vilkårs undersøgelser taler mange forældre ikke med deres børn om deres digitale liv. Men forældrene bør tale med børnene og interessere sig for  deres gøren og laden på sociale medier, lyder det fra Camilla Mehlsen.

- Derfor er det også positivt, at politiet i sagen fra Munkebo har opfordret forældre til at tage en snak med deres børn om den her slags videoer, siger hun.

- Politisk er det også et spørgsmål om at regulere de her platforme som Facebook, Instagram og Snapchat, så de tager ansvar for det her og sørger for at fjerne og forhindre spredningen af ulovligt og krænkende indhold, siger Camilla Mehlsen.

Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
En lang næse til dem, der låner deres bil ud til folk med benzin og alkohol i blodet
En tragisk ulykke på Langebro i København, hvor en vanvidsbilist påkørte og dræbte en anden bilist, blev dråben for politikerne, der nu har strammet lovgivningen med en sanktion, som selv vanvidsbilister bør have respekt for. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Udlån bilen til en vanvidsbilist - så ses vi i retten

Hele 166 biler er nu beslaglagt af politiet, efter at politikerne har skærpet straffene for vanvidskørsel. Men 68 af bilerne har en anden ejer end den, der førte bilen, da den blev stoppet, og det bliver nu op til domstolene, om de kan konfiskeres.

Den første egentlige retssag begyndte torsdag, men dommen afsiges først i næste uge. Her får en kvinde fra hovedstadsområdet svar på, om hun mister sin bil, efter at hendes kæreste lånte den og kørte vanvidskørsel med over 100 km/t i en byzone.

For politikerne ser det ud til, at man omsider har fundet en sanktion, som vanvidsbilister har respekt for.

I denne uge nåede politiet op på 166 biler, der er konfiskeret for vanvidskørsel, siden en væsentligt strammere lovgivning trådte i kraft 31. marts.

Loven blev skabt i en fart og afspejler politikernes frustration over vanvidsbilisterne, der synes ustoppelige. Efter en ulykke på Langebro i København i 2019, hvor en påvirket bilist påkørte og dræbte en bilist - i øvrigt en politibetjent - fik politikerne nok og vedtog den nye lov.

Det nye er, at politiet helt automatisk og omgående konfiskerer en bil eller motorcykel, der har været brugt til vanvidskørsel. Så er det bagefter op til domstolene, om køretøjet ryger på auktion (regeringen forventer indtægter på 20 millioner kroner om året fra salg konfiskerede biler), eller om ejeren skal have sit køretøj tilbage.

Især leasingselskaber og biludlejere har protesteret kraftigt imod loven og henvist til, at den strider imod grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Selskaberne mener ikke, at de har en chance for at vide, om deres kunder kører vanvittigt i de lejede biler.

Det samme gælder sådan set alle ejere af biler og motorcykler, og de første sager afspejler fint det drama, der udspiller sig, når en vanvidstrafikant må aflevere et lånt køretøj til politiet.

Den 18. april blev en motorcyklist snuppet med 103 km/t på en strækning, hvor man må køre 50. Den svulstige Harley Davidson-kværn til en værdi af 160.000 kroner blev beslaglagt af politiet, selvom dens ejer ikke anede, at motorcyklen havde været ude at køre. Den stod parkeret i en motorcykelklub, hvor de andre medlemmer havde adgang til nøglen, så de kunne flytte rundt med den.

Ejeren bedyrede i retten, at han havde sagt klart nej, hvis nogen havde spurgt, om de måtte låne hans motorcykel. Fartbøllen havde ikke spurgt om lov til at køre en tur. Det godtog dommeren ved Retten i Roskilde, og ifølge Bilmagasinet fik ejeren lov at tage sin motorcykel med hjem.


Der ryger altså nogle biler på den konto. Til gengæld håber politikerne, at rygterne om beslaglagte biler vil sprede sig blandt bøllerne.


I en sag fra i torsdags fik et leasingselskab lov at hente en Range Rover med over 500 hestekræfter, der var blevet stoppet af politiet efter en tur med over 100 km/t i en byzone. Vanvidsbilisten fik 20 dages ubetinget fængsel, men til alt held for leasingselskabet var leasingaftalen underskrevet før, at den skærpede lov trådte i kraft.

Så enkel er sagen ikke for en gravid kvinde fra hovedstadsområdet, hvis kæreste i april blev taget med 108 km/t i en 50 km-zone. Han kørte i hendes bil. Eller, bilen var muligvis fælles, men mest hendes. Ifølge TV 2’s referat fra retten forklarede kvinden, at kæresten skulle spørge om lov, inden han lånte bilen.

Det er den første egentlige retssag, hvor en tredjeperson risikerer at miste en bil, fordi en anden har kørt vanvidskørsel i den. Måske er det derfor, at dommeren skal bruge helt indtil torsdag i næste uge til at afsige dom i en simpel trafiksag.

Dommen vil nemlig få betydning for mange af de 68 andre sager, hvor de konfiskerede biler har en anden ejer end den, der førte bilen, da den blev stoppet.

Der er altså mange, der har grund til at sove uroligt lige nu. Almindelige bilejere skal overveje nøje, hvem der får lov at låne deres bil. Leasingselskaberne er i vildrede over, hvordan de udelukker kommende vanvidsbilister fra at blive kunder i butikken. Turister kan få svært ved at leje en bil, hvis biludlejeren er bekymret for at måtte afskrive hele bilen.

Den bekymring falder på stengrund hos transportminister Benny Engelbrecht (S), der peger på, at selskaberne i forvejen risikerer, at deres udlejede biler bliver stjålet eller totalskadet i trafikuheld.

- Det er en erhvervsrisiko, som udlejningsbranchen er vant til at håndtere, og det er jeg sikker på, at branchen fortsat vil kunne, skrev Benny Engelbrecht i februar til folketingets transportudvalg.

Der ryger altså nogle biler på den konto. Til gengæld håber politikerne, at rygterne om beslaglagte biler vil sprede sig blandt bøllerne:

At man langt om længe har fundet en sanktion, som vanvidsbilister har respekt for, så vi får færre af de mest meningsløse trafikulykker.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Kræftafdelinger er regionale hjertebørn, man ikke lige flytter rundt med
De kræftramte børn på Odense Universitetshospital ender med at blive vinderne efter et hårdt og uskønt forløb om fremtidens organisering af børnekræftbehandling. 

Kræftramte børn vandt: Det kom der ud af provinsens krig mod hovedstaden

Sagen om hvor kræftramte børn fremover kan behandles, er nu endelig ovre. Et nyt visionspapir fra Sundhedsstyrelsen maner nu enhver tvivl om en større centralisering i København til jorden.

Fremover skal samarbejdet mellem de fire børnekræftafdelinger i Aarhus, Aalborg, Odense og København styrkes, og vinderne af hele sagen ender med at blive de kræftramte børn. Det mener to overlæger og en ekspert, som Avisen Danmark har talt med.

I november kom det frem, at Sundhedsstyrelsen havde planer om at samle store dele af kræftbehandlingen for børn i København. Det skabte store protester hos både læger, sygeplejersker, politikere og forældre til de kræftramte børn.

I februar trak Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, så i land, og nu er det så endelig på plads, at centraliseringsspøgelset er væk.

- Grundlæggende kommer børnekræftområdet styrket ud af det her forløb, siger tidligere lægelig direktør Mads Koch Hansen.

Det krævede folkelig opstand og politisk pres, men et nyt dokument viser, at alle tanker om en centralisering af behandlingen af kræftramte børn er lagt på hylden. Overlæger og en ekspert mener, at børnene meget vel kan få en endnu bedre behandling i fremtiden.

Kræft: I bedste fald har det været et uskønt forløb. I værste fald en regulær krig mellem de vestdanske universitetshospitaler i Aarhus, Aalborg og Odense på den ene side og Rigshospitalet i København på den anden. Stridspunktet har været kræftramte børn. Mere præcist retten til at behandle børnene.

Mistillid, lyssky møder og mails mellem Rigshospitalets ledende overlæge på området og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fik konflikten til at bryde ud i lys lue.

Men nu er der sat et endeligt punktum i sagen: Et nyt visionspapir er det endelige resultat. Det er dé seks sider, som nu skal sikre, at den danske behandling af børnekræft skal blive endnu bedre i fremtiden. Og behandlingen skal foregå på alle fire hospitaler med et styrket fokus på samarbejde på tværs af hele landet.

- Jeg er lettet. Meget lettet. Hele centraliseringstanken er taget af bordet, og det er vi meget tilfredse med, lyder det Marianne Skytte Jakobsen, ledende overlæge på børnekræftafdelingen i Odense.


Nu tager man simpelthen udgangspunkt i patienterne og familierne og ikke i sygehusene. Grundlæggende kommer børnekræftområdet styrket ud af det.

Mads Koch Hansen, tidligere lægelig direktør og forhenværende formand for PLO


Væk er centraliseringsspøgelset, som fik vestdanske læger, sygeplejersker og ikke mindst massevis af forældre til kræftramte børn til at indlede en massiv modstand mod Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet, da de frygtede at kræftramte børn fremover skulle til København for at blive behandlet.

- Der er sat et punktum, og det er flere gange blevet understreget, at den fremtidige behandling er med udgangspunkt i de fire steder, der bliver behandlet børnekræft i dag. Så på den måde er der ro på nu, siger Henrik Hasle, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Ekspert: Helt nye toner

Mads Koch Hansen er tidligere lægelig direktør på Sygehus Lillebælt og har tidligere også været formand for PLO, landets praktiserende læger. Han har læst det nye visionspapir, og kalder det et ”super notat, hvor der er lagt op til samarbejde og fælles styrket indsats”.

- Der er nogle helt andre toner i de nye visioner, end der var i de planer, som kom frem tidligere. Nu tager man simpelthen udgangspunkt i patienterne og familierne og ikke i sygehusene, siger Mads Koch Hansen.

Sagen kort

  1. I november kom detfrem, at Sundhedsstyrelsen havde planer om en vidtgående samling af al børnekræftbehandling.
  2. Det ville i realitetenbetyde, at langt størstedelen af de kræftramte børn skulle til Rigshospitalet i København - selv om der ikke er noget fagligt at udsætte på behandlingen i Odense, Aarhus og Aalborg.
  3. Det officielle arbejde, der ledte op til Sundhedsstyrelsens anbefaling, begyndte i 2019. Men aktindsigter viser, at Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet allerede et år tidligere indledte en ”uformel dialog” om Rigshospitalets ønske om at samle behandlingen i hovedstaden.
  4. 16. februar sendte Sundhedsstyrelsen et nyt kommissorium ud. Her fremgik det, at planerne om centralisering er droppet. Fokus var nu på at styrke samarbejdet på de fire nuværende adresser i Aalborg, Aarhus, Odense og København.
  5. Nu er der et endeligt "visionspapir", som fastslår, at afdelingerne fremover skal styrke samarbejdet gennem flere konkrete tiltag.

Er der kommet større fokus på de kræftramte børnefamilier?

- Ja, de var ikke nævnt før, så det må man sige. Nu tager de det alvorligt, for de her familier har det helt vildt svært. Der bliver stillet en række konkrete krav, blandt andet skal der være solide pædagogiske kompetencer på afdelingerne, og der er mange andre ting, der skal være på plads på de enkelte afdelinger. Det er rigtigt positivt.

Sagen begyndte at rulle i november, da det kom frem, at Sundhedsstyrelsen planlagde at samle store dele af behandlingen af kræftramte børn i København. Regionsrådsformand i Midtjylland, Anders Kühnau (S), anklagede styrelsen for københavneri, og uforstående overlæger fra Odense, Aarhus og Aalborg manglede faglige begrundelser for at samle behandlingen i København. Samtidig dannede forældre til kræftramte børn protestsider på Facebook og oprettede et borgerforslag for at bevare alle fire afdelinger.

I januar afslørede Avisen Danmark og DR, at Søren Brostrøm havde været i dialog med en ledende overlæge fra Rigshospitalet om en centralisering af børnekræftbehandlingen længe inden, at læger fra Fyn og Jylland blev involveret. En dialog, som den ledende overlæge helst ikke ville have på skrift, og den historie fik kritikken af Brostrøm og hans styrelse til at tage til i styrke.

I februar ændrede Brostrøm kurs – han havde lyttet til kritikken. Nu er planerne for fremtiden faldet endeligt på plads, og ifølge Mads Koch Hansen ender de kræftramte børn med at komme bedst ud af det alt andet end skønne forløb.

- Med det første forslag var der en præmis om at samle tingene i København. Nu er man meget målrettet på at give den bedste behandling tæt på hjemmet og understøtte familierne bredt set. Grundlæggende kommer børnekræftområdet styrket ud af det her, fordi der er nogle barrierer på tværs af sygehusene, som bliver nedbrudt, siger Mads Koch Hansen.

Det kom der ud af børnekræftsagen

Et nyt visionspapir har sat retningen for behandlingen af kræftramte børn i Danmark. Men også hospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg har fundet sammen i et nyt samarbejde. Her er fire ting, der kom ud af sagen.

Styrket vestdansk samarbejde på hele børneområdet

Som et modtræk til Rigshospitalet er universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg gået sammen i et nyt samarbejde for at sikre, at de i fællesskab har de kompetencer og behandlingstilbud som er påkrævet. Samarbejdet betyder eksempelvis, at Aarhus Universitetshospital tilbyder deres ekspertise i specielle kræfttilfælde, hvis Aalborg har brug for det. Samarbejdet skal udvides til at handle om hele børneområdet – ikke kun børnekræft.

Nyt forum for sygeplejerskerne

Som noget bliver der nu oprettet et nyt nationalt samarbejde for sygeplejerskerne, som arbejder på børnekræftafdelingerne. Det sker for at sikre, at alle børn får et ensartet tilbud, uanset hvilket hospital de er på. Samtidig skal det gøre overgangen lettere for børnene og deres familier, når der er behov for at behandlingen bliver flyttet til et andet sygehus.

Specielle tilfælde drøftes på nationale konferencer

Der er omkring 40-50 børn og unge hvert år, der får tilbagefald af deres kræftsygdom, eller som ikke reagerer på den primære behandling. For de mere specielle kræftformer er der i gennemsnit mindre end én patient om året, der oplever dette, og sygehusene har svært ved at tilbyde lige gode tilbud og behandlinger, når der er tale om så få patienter. Derfor skal de fremover gennemgås og drøftes på nationale møder med deltagelse fra alle fire børnekræftafdelinger.

Borgerforslag blev stemt igennem

Torsdag blev et borgerforslag for at bevare alle fire børnekræftafdelinger stemt igennem i Folketinget. Forslaget var stillet af en gruppe af forældre til kræftramte børn. Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen havde dog allerede ændret kurs, inden forslaget nåede i Folketinget.

- Begyndelsen på en helt ny tankegang

Fremover vil der være flere konferencer på tværs af sygehusene, og det bliver lettere for eksempelvis Aalborg Universitetshospital at trække på ekspertise fra Aarhus, uden at barnet skal pendle fra Nordjylland til den jyske hovedstad.


Jeg tror, at det her er begyndelsen på ny en måde at tænke behandling og samarbejde på.

Marianne Skytte Jakobsen, ledende overlæge, OUH


Marianne Skytte Jakobsen fra Odense Universitetshospital mener også, at sagen kan ende med at styrke behandlingen af ikke kun kræftramte børn, men også andre typer af patienter.

- Jeg tror, at det her er begyndelsen på ny en måde at tænke behandling og samarbejde på. I stedet for at tænke på enkelte sygehusenheder, som patienterne skal bevæge sig efter, så tænker man på patientforløb og bruger den faglighed, der er rundt omkring i landet til at samarbejde i stedet for at konkurrere.

- Det kan man også godt komme til at se på andre områder fremover. For det er en ny måde at tænke på, siger hun.

Frygt for detailstyring

Et af de mere konkrete tiltag, som nu bliver sat i værk, er et nyt forum kaldet ”Nationalt Forum for Børnekræft”. Det nye forum skal bestå af repræsentanter fra de fire børnekræftafdelinger og de faglige organisationer vedrørende børnekræft. Sundhedsstyrelsen skal sidde for bordenden.

- Etableringen af det nye forum kan være med til at sikre et endnu stærkere samarbejde på tværs af hele landet og løfte området yderligere. Derfor glæder vi os til at være en del af deres arbejde, har styrelsens direktør, Søren Brostrøm, tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

Henrik Hasle fra Aarhus Universitetshospital kommer til at sidde i det nye forum. Og selvom han er meget tilfreds med de nye visioner, så forstår han ikke, hvorfor Sundhedsstyrelsen nu skal være med, når de fire sygehusenheder mødes.

- Jeg synes, at det minder lidt om, at vi er sat under administration. Det er svært at forstå behovet for det her forum, når vi i forvejen har et godt samarbejde. Det er ikke normal praksis, at Sundhedsstyrelsen på den måde blander sig.

Ser du det som et tegn på mistillid til Jer?

- Det er svært ikke at opfatte det sådan. At det kan vi ikke finde ud af selv. Hvorfor skulle de ellers bruge så meget energi på det?, siger Henrik Hasle.

Han understreger dog, at han ser positivt på fremtiden for behandlingen af kræftramte børn, efter der nu er kommet nye visioner for området.

Hør hele historien om, hvordan Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet ville have samlet al børnekræftbehandling på Rigshospitalet. Et forløb, hvor ikke alt kunne tåle at se dagens lys. Det er i Podcasten Danmark her:

 
Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Er der ridser i lakken eller fjer i hatten? Status på Folketingets partier inden de går på sommerferie.
Folketingets afslutningsdebat i Folketingssalen på Christiansborg onsdag 2. juni. Nu er der højst to år til næste folketingsvalg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Løvkvist: På to år har den socialdemokratiske matrone ædt sig federe og federe

Lørdag er ikke bare grundlovsdag, men også toårsdagen for folketingsvalget. Og fra nu vil regeringen være klar til valg når som helst.

Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist gør status på, hvordan hvert enkelt parti er kommet ud af de første to år.

Socialdemokratiet er for eksempel blevet hele Danmarks modermatrone, der æder sig federe og federe i målingerne, mens Venstre stadig er fanget i forvirringen over at komme sejrende ud af folketingsvalget blot for at havne midt i et endeløst nederlag.

To år er gået siden folketingsvalget. Fra nu af skal alle være klar til valg, har Mette Frederiksen fortalt regeringens ministre.

Og Mette Frederiksens tale til Folketingets afslutningsdebat onsdag, var et signal om, at nu begynder ministrene at løfte deres blikke fra de dynger af charteks, embedsmændene lægger på deres skriveborde hver morgen, for i stedet indstille dem på reformer med et tiårigt perspektiv. Den kunne snildt tolkes som, at der skal produces politik, der kan indgå i et valgprogram. Og det skal den også.

Der er nemlig ved at være tomt på hylderne med politik i Socialdemokratiet. Langt det meste, partiet havde med fra oppositionen, er simpelthen gennemført eller sat i værk, og selv hvis Mette Frederiksen laver en Lars Løkke Rasmussen og venter til den yderste dag med at udskrive valg (hvad der sagtens kan ske), skal der stadig være forøget fokus på at udvikle politik og ikke bare på at holde driften kørende.

Men al snak om valg og hvornår befinder sig på samme niveau som at spekulere i, hvornår Løkke lancerer sit parti. Det kommer, når det kommer.

Det, vi ved, er, at vi som minimum er halvvejs.

Hvordan kommer partierne så til at gå ind til næste halvleg, efter vælgerne har reageret ret voldsomt på de forgange to år - i hvert fald når de er blevet kontaktet af meningsmålingsinstitutterne?

Socialdemokratiet. Det eneste regeringsparti. Det er gået hen og blevet hele Danmarks mor. En omfavnende/omklamrende matrone, der vokser sig federe og federe i målingerne, mens hun drager med en insisterende tryghed, der er lokkende varm og dejlig at give sig hen til - i hvert fald hvis man selv, ens forældre og bedsteforældre har ydet sit til Danmark/velfærdsstaten og frigjort sig fra eventuelle rødder i Stormellemøsten.


Socialdemokratiet er gået hen og blevet hele Danmarks mor. En omfavnende/omklamrende matrone, der vokser sig federe og federe i målingerne, mens hun drager med en insisterende tryghed.


Regeringen er blevet så forpligtet på sin iver efter, at alt skal handle om tryghed, at den har en justitsminister, der ser det som sin opgave at etablere en ny og banebrydende filosofisk retning, der vender alt på hovedet og gør et overvågningssamfund til det ideale eksempel på ultimativ frihed for alle, der vil fællesskaber. Fordi uden tryghed ingen frihed.

SF ligger i matronens favn med et smil, der er så stort, at det kan oplyse hele den småklaustrofobiske mellemetage på Christiansborg, hvor partiet har sine kontorer. Efter en kaotisk periode fra Thorning-regeringen til Pia Olsen Dyhrs lederskab, hvor uforudsigeligheden var SF's konstante følgesvend, er partiet nu blevet en ren Børge Mogensen-sofa af forudsigelighed.

SF er det glade parti. Selv når partiets indignerede mukkert af en tømrersvend og fagforeningskarl, Karsten Hønge, svinger sig op til at rase foran et kamera, gør han det med et smil. Et sigende smil. Fordi der er én ting, der styrer strategien i SF: SF'erne er hyperlystne for at komme i regering igen.

Radikale har sat sig på al uforudsigeligheden på venstrefløjen. Mens SF er drevet af lyst, er Radikale stadig gennemsyret af bitterhed over at stå uden for regeringen. Det har givet en flikflakken mellem trusler om valg og angst for statsministerens trusler om valg, som får partiet til at stå diffust og forvirret.

Bedre bliver det ikke, at Radikale går ind i de næste to år med stiv retning mod et fatamorgana. Radikale koketterer med at ville finde sig et flertal uden om regeringen til at hæve pensionsalderen og sænke topskatten i reformer, der skal sikre statsøkonomien og virksomhedernes evne til vækst. Et flertalsfatamorgana, der måske nok kan se betagende ud på afstand, men vil forsvinde i det øjeblik, man nærmer sig.

Enhedslisten rider på en opadgående tendens i målingerne, der giver partiet en enorm selvsikkerhed. Og succesen med at få det til at se ud som en kæmpesejr at have fået regeringen til at levere nøjagtig det halvvejsmål på klimaindsatsen, som partiet have ønsket sig, har givet partiet en sund appetit på mere. Mens slåskampene på klimaområdet fra nu af let kan blive teaterslåskampe, kommer de reelle til at stå, der hvor regeringen er på vej hen: et udvidet arbejdsmarked.

Venstre er den store ubekendte i dansk politik. Partiet står afpillet tilbage både i målingerne og på politikken. Den store socialdemokratiske matrone har ædt det hele: udlændingepolitikken, synspunktet om at det skal betale sig at arbejde, opgøret med centralisering.

Tilbage står noget med frihed og et skattestop, hvis primære konsekvens indtil videre har været, at Venstre ikke ville være med til at styrke politiet, fordi det blandt andet blev finansieret ved at hæve gebyrer på pas, kørekort og våbentilladelser. Venstre efterlader et indtryk af, at partiet ikke for alvor har begrebet, at det står midt i et nederlag, fordi det ankom til oppositionen fra en solid valgsejr.


Venstre står afpillet tilbage både i målingerne og på politikken. Den store socialdemokratiske matrone har ædt det hele.


Konservative står lige ved siden af og rager til sig, som bliver partiet betalt for det. Det gør det så også af vælgerne (i målingerne i hvert fald). I de forgangne to år er der dybest set kun sket én ting, der har kunnet fjerne smilet fra Søren Pape Poulsen, nemlig at partiets tidligere leder og statsminister Poul Schlüter sov stille ind. Til gengæld resulterede det i en uge, hvor alle i Danmark blev mindet om, hvad Konservative kan udrette med den rette leder. Midt i sorgen er det en uvurderlig gave, der sender Konservative spurtende ind i næste halvleg.

Dansk Folkeparti lider ikke af det komplekse problem, at det endnu ikke er sivet ind, at det befinder sig i et nederlag. Til gengæld har partiet stadig ikke fundet ud af, hvordan det skal håndteres.

Som Venstre drømmer DF stadig om, at det en dag skal blive afsløret, at den socialdemokratiske matrone ikke bare vil levere tryghed til danskere, men også til hele verdens flygtninge. Det paradoksale er, at hver gang Socialdemokratiet giver en lille luns af noget, der kan tolkes som udlændingeslaphed - som i børnetilskud til fattige familie og hjemtagelsen af mødre fra fangelejre i Syrien - bliver DF og Venstres håb holdt i live.

Skal man op af et hul, er det en god idé at have en strategi for, hvordan det skal ske, og hvad er det nu, man siger om håb og strategi?

Nye Borgerlige har etableret sig som det første egentlige sociale medier-parti, hvor alt ses gennem linsen "hvordan-vil-det-spille-på-Facebook?". Et parti lige dele styret af algoritmer og mavefornemmelser. Når Pernille Vermunds mave fornemmer, at statsministeren redder liv, når hun resolut lukker landet ned, er det linjen. Når Pernille Vermunds mave fornemmer, at statsministeren er en tyrannisk, totalitær Kammerat Napoleon, der ikke vil sætte borgerne fri igen, er det linjen.

Man kan aldrig rigtigt vide, hvad der sker med mavefornemmelsen, men medmindre man mener, at sociale medier kommer til at fylde mindre i fremtiden, må man tro, at Nye Borgerlige er godt rustet.

Liberal Alliance og Frie Grønne er der også. To gange tre folkevalgte, der kæmper. Alternativet og Kristendemokraterne - to gange én folkevalgt, der kæmper. Inger Støjberg, Simon Emil Amitzbøll-Bille og Orla Østerby.

Og på et eller andet tidspunkt sidder Lars Løkke Rasmussen ikke længere i Folketinget som løsgænger, men som partileder.

Det kommer, når det kommer.