Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

FILE PHOTO: Israeli Education Minister Naftali Bennett speaks during a reception hosted by the Orthodox Union in Jerusalem ahead of the opening of the new U.S. embassy in Jerusalem, May 14, 2018. REUTERS/Ammar Awad/File Photo

Nu rager israelsk politik os - igen!

Sent onsdag aften faldt en ny israelsk regering på plads, men den holder måske max. 14 dage.
At demokratiske lande afholder valg er fuldstændigt forudsigeligt og tit uinteressant for os i Danmark. Anderledes er det med Israel, hvor den pludselige exit for Israels længst siddende premierminister, Benjamin Netanyahu, giver masser at tale om, også herhjemme. For vi har for længst lært, at stabiliteten i Mellemøsten vedkommer os alle. Det handler om Israel-Palæstina-konflikten, men også om værdien af en atomaftale med Iran og om, hvad der optager den amerikanske præsident. Nu skal vi altså lære en ny premierminister at kende, 49-årige Naftali Bennett, der får de første to år af den nye valgperiode, og så giver han stafetten videre til en af sine koalitionspartnere. For Israels kommende regering bygger på et kludetæppe med det svagest mulige flertal. Uanset om du ved meget eller lidt om Israel og israelsk politik, vil du blive klogere af reporter Emil Jørgensens guide til det politiske eksperiment, der lige nu har ramt Israel. God fornøjelse!
Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Hensynet til truede dyrearter kommer før milliardinvesteringer
Baltic Pipe bliver fra Nordsøen ført i land ved Houstrup Strand på den jyske vestkyst. Herfra borer gasledningen sig gennem Jylland og Fyn og hele vejen til Faxe Bugt på Sjælland. Formålet er blandt andet at gøre Polen mindre afhængig af gas fra Rusland. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Kæmpe gasprojekt tvunget til at standse: Truede dyr kan være i fare

Små birkemus og hasselmus har stukket en kæp i hjulet på et storpolitisk milliard-projekt.

Det drejer sig om det kæmpemæssige gasrør Baltic Pipe, der er i fuld gang med at blive gravet ned hele vejen fra den jyske vestkyst til Faxe Bugt på Sjælland for fra 2022 at skulle fragte gas fra Nordsøen til Polen.

I 2019 fik projektet sin miljøgodkendelse, men den er nu blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordi nævnet mener, at mus og andre truede dyr kan være i fare.
Sikkerheden for de truede dyr betyder, at gravarbejdet må standse øjeblikket på ubestemt tid.

Ifølge klagenævnet har bygherren Energinet ikke i tilstrækkelig grad undersøgt, om dyrene bliver beskyttet godt nok. Og det er ikke kun dyrene, der er kommet i klemme. Også jordejere, der skal lægge mark til gasrøret, er bekymrede for konsekvenserne af situationen. Energinet arbejder på at danne sig et overblik.

Det 210 kilometer lange gasrør Baltic Pipe er ved at blive gravet ned på tværs af landet, men nu tvinges byggeriet til at standse. Det sker efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har underkendt projektets miljøtilladelse, fordi det ifølge nævnet ikke er undersøgt godt nok, om en række truede arter som birkemus, hasselmus og flagermus bliver tilstrækkeligt beskyttet.

Baltic Pipe: Birkemus, hasselmus, flagermus og andre sårbare eller truede dyr er årsag til, at milliard-byggeriet af det kæmpemæssige gasrør Baltic Pipe må standse øjeblikkeligt.

210 kilometer gasrør er ved at blive gravet ned på tværs af landet, idet det fra 2022 skal føre gas fra Nordsøen til Polen, men nu har Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævet projektets miljøgodkendelse.

Klagenævnet mener ikke, at det i tilstrækkelig grad er belyst, om truede arter som de nævnte - herunder dyrenes yngle- og rasteområder - bliver ordentligt beskyttet under gravearbejdet.

Afgørelsen kommer bag på bygherren bag Baltic Pipe, Energinet.

- Vi er meget overraskede over, at tilladelsen er ophævet. Vi har foretaget meget grundige undersøgelser, og det har været vores og Miljøstyrelsens opfattelse, at det var tilstrækkeligt, siger vicedirektør Marian Kaagh.

Det var Miljøstyrelsen, der i 2019 gav Baltic Pipe grønt lys. Forud havde Energinet ifølge Marian Kaagh lavet omfattende undersøgelser i forhold til at sikre de sårbare og truede dyr, og under anlægsarbejdet har man taget højde for forhold som dyrenes yngletid og bevægelsesmønstre. Energinet har ligeledes lavet en plan for, hvordan musenes levesteder skal reetableres efter endt arbejde.

Det er ifølge klagenævnet altså ikke nok.

Økonomi og tidsplan skrider

Ifølge Marian Kaagh er der tale om 14 lokaliteter på strækningen fra Blåbjerg nord for Esbjerg, over Fyn og videre til Faxe Bugt på Sjælland, hvor klagenævnet ikke mener, at dyrene nødvendigvis er ordentligt beskyttet.

På Fyn bliver Baltic Pipe-ledningen gravet ned fra øst mod vest, og her er der fjernet muld på 35 kilometer ud af en 78 kilometer lang strækning, mens der er lagt et par kilometer rør.

Forstå striden om Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet fra 2022. Den vil krydse 13 danske kommuner og berøre cirka 550 ejendomme landet over. Formålet er blandt andet at gøre Polen uafhængig af gas fra Rusland.
  • Klimaaktivister bekæmper Baltic Pipe, fordi de mener, projektet strider mod grønne ambitioner.
  • En gruppe landmænd, der skal lægge jord til gasrøret, har lagt sag an mod projektet, fordi de mener, det strider mod den grundlovssikrede ejendomsret. Energinet afviser, at etableringen sker på ulovlig vis.
  • En række landmænd er desuden klar til at gå hele vejen til domstolene, fordi de ikke mener, de i tilstrækkelig grad bliver betalt for de begrænsninger, Baltic Pipe lægger på deres ejendom. Eksempelvis at de af sikkerhedshensyn ikke kan så og bygge hvad som helst i nærheden af gasrøret. Ekspropriationskommissionen har afvist at svare på kritikken.
  • Nu er anlægsarbejdet tvunget til at stoppe, og det er uvist, hvornår det kan genoptages.

I Jylland har man gravet fire kilometer rør ned og fjernet muld på cirka halvdelen af en strækning på i alt 59 kilometer. På Sjælland er man p.t. cirka halvvejs med gravearbejdet.

Det er det arbejde, som skal standse øjeblikkeligt.

- P.t. ved vi ikke, hvad det vil betyde økonomisk og tidsmæssigt, men selvfølgelig vil det have en betydning. Vi er i dialog med myndighederne med henblik på at få en ny tilladelse, så vi kan fortsætte, siger Marian Kaagh, der forventer, at situationen ikke vil stoppe projektet, men blot forsinke det.

Energinets samlede omkostninger til projektet forventes ifølge forretningsplanen at ligge på 6,3 milliarder kroner.

Styrelse erkender ansvar

I en mail til Avisen Danmark skriver Miljøstyrelsen, der altså havde givet Energinet grønt lys til gravearbejdet, at man tager klagenævnets kendelse til efterretning.


Vi må konstatere, at nævnet anlægger en lidt strammere fortolkning af habitatdirektivet, end vi har lagt til grund.

Niels Bjørkbom, kontorchef, Miljøstyrelsen


- Vi er selvfølgelig ærgerlige over at få en tilladelse hjemvist. Vi vil nu holde møder med Energinet og klarlægge, hvordan projektet kommer videre, skriver kontorchef Niels Bjørkbom.

Her bliver Baltic Pipe gravet ned. Grafik: Energinet

Hvordan kan det ske, at I godkender et projekt, hvor der ifølge klagenævnet ikke tages tilstrækkeligt med hensyn til truede arter?

- Vi må konstatere, at nævnet anlægger en lidt strammere fortolkning af habitatdirektivet, end vi har lagt til grund, skriver Niels Bjørkbom og erkender, at Miljøstyrelsen ikke har levet op til det, der forventes af styrelsen.

- Der er en forventning, både hos os selv og hos Energinet, om at vores afgørelser holder i en klagesag, og den forventning har vi ikke levet op til i denne sag, skriver han.

Blandede følelser hos jordejer

Planteavler Anker Bruhn fra Stenderup-halvøen ved Kolding er en af de jordejere, der skal huse gasledningen. Han venter på, at gravemaskinerne gør deres entré på hans marker, men den underkendte tilladelse betyder formentlig, at han nu må vente endnu længere.

Han er bekymret, at det kan få konsekvenser for hans jord.

- Jeg ser helst, at de graver i den tørre sommertid, fordi det fører til mindre skader, end hvis de graver i våd vinterjord. Det havde man fået til at passe ind, men nu er det i spil igen, siger han og påpeger, at han i forvejen tvivler på, om han får tilstrækkeligt med erstatning til at dække skaderne.

Han ser dog også en klar fordel ved, at projektet formentlig forsinkes. Anker Bruhn og cirka 40 andre landmænd over hele strækningen mener nemlig, at Energinet ikke lovligt kan ekspropriere deres jord for at grave Baltic Pipe ned. Derfor har de lagt sag an.

Sagen står til først at blive afgjort, når anlægsarbejdet er afsluttet, men nu håber han, at sagen kan nå at komme for retten inden.

EL: Drop projektet

Hos Enhedslisten mener energiordfører Søren Egge Rasmussen, at pausen bør være en anledning til at droppe hele projektet, på trods af at der allerede er investeret milliarder i det.

- Vi har at gøre med noget, der tilhører den fossile tidsalder. Jeg forstår godt, at Polen vil gøre sig uafhængig af Rusland. Men det her projekt bør man stoppe.

- Vi har aldrig haft en politisk behandling af det, fordi ministeren har kunnet beslutte det alene, siger han til Ritzau.

Et kludetæppe af modsætninger er nu vævet sammen til en ny regering i Israel. Sprængfarligt eller ægte demokrati?
49-årige Naftali Bennett (til venstre) skal efter planen stå i spidsen for Israels nye samlingsregering de første cirka to år af embedsperioden. Herefter tager 57-årige Yair Lapid (til højre) over. Foto: Ammar Awad/Reuters

Ultranationalistiske jøder og arabiske islamister i koalition: Kan Israels “forandringsregering” forandre landet?

Benjamin Netanyahus tid som premierminister ser omsider ud til at være forbi. Israels længst siddende premierminister - "Kong Bibi", som hans supportere kalder ham - er slået af tronen.

38 minutter før deadline for regeringsdannelse onsdag aften, blev der publiceret et historisk billede fra Tel Aviv: En højreradikal jøde, en sekulær centrumpolitiker og en arabisk islamist sidder ved siden af hinanden med smil på læben og kuglepenne i hænderne. Det er Naftali Bennett, Yair Lapid og Mansour Abbas. Og de har lige skrevet under på en umage samlingsregering. Tilfælles har de kun én ting: Alt er bedre end Netanyahu.

Men hvordan skal det hænge sammen politisk, når de stort set er uenige om alt politisk? Avisen Danmark undersøger perspektiverne.

Efter fire valg på to år har foragten for Benjamin Netanyahu samlet Israels nye regering. Nu vil en dybt umage koalition trække et splittet land ind i “en ny æra” - selv om den kommende premierminister, Naftali Bennett, rent politisk ligner den foregående på en prik. Vi undersøger, hvad den nye regering betyder for israelerne, palæstinenserne og os selv.

Israel: Hvad sker der, hvis man sætter bosætterivrige højrefløjsnationalister, socialdemokrater, centrumpartier og islamister i samme regering? Svaret på det politiske eksperiment får Israel snart, for det er præcis sådan, landets nye regering ser ud.

Efter fire valghandlinger på to år - der gang på gang endte i politiske hårdknuder - er Benjamin Netanyahus tid som premierminister formentlig snart forbi. “Kong Bibi”, som hans supportere ynder at kalde ham, har konspireret som en anden Frank Underwood fra serien "House of Cards" for at fastholde magten, alt imens han retsforfølges for både korruption, mandatsvig og nepotisme. “Tryllekunstneren” er et af hans andre kælenavne; for evnen til at sno sig ud af selv umulige politiske kniber.

Men nu er Netanyahu smidt af tronen, ofret af sine egne. Sent onsdag aften, 38 minutter før deadline for regeringsdannelsen, annoncerede otte israelske partier med vidt forskellige ideologiske baggrunde, at de var nået til enighed.

Landets kommende premierminister er Netanyahus tidligere protege, Naftali Bennett, der slås om de samme stemmer fra højrefløjen, som Netanyahu gør.

Bennett skal stå i spidsen for en bred samlingsregering, der består af partier fra både venstre, centrum og højre - og sågar det islamistisk-arabiske parti Raam. 61 mandater er minimum, hvis man vil danne regering i Israel, og 61 mandater har de.

Regeringen har en indbygget rotationsordning. To år inde i valgperioden overtager Yair Lapid rollen som premierminister. Lapid repræsenterer 17 mandater, den politiske midte og et af Bennetts løftebrud.

Ønsket om at komme af med Netanyahu er den røde tråd for alle partierne i den kommende regering. Meget andet end det er de ikke enige om.

Netanyahu kalder dem “forrædere”. Selv kalder de sig en “forandringsregering”.

- Om en uge er Israel inde i en ny æra, siger Yair Lapid.

Men hvad betyder det for israelerne? Hvad betyder det for palæstinenserne? Hvad betyder det for Danmark? Og hvad er Benjamin Netanyahus næste træk?

Avisen Danmark har spurgt eksperter både herhjemme og i Israel til råds.


Den ideologiske balance i regeringen er så ringe, at det er svært at forestille sig nogen grundlæggende forandring. Men nogle gange i historien er det vigtigste også at komme af med en autoritær leder, der har introduceret løgne, snyd og mistillid i institutioner. Alene det faktum at der kommer nye, yngre mennesker til er positivt for alle israelere - og palæstinensere.

Jamal Amal, palæstinensisk-israeler og professor i statskundskab på Tel Aviv University

1 For israelerne er det en ny æra ...

... men det er ikke nødvendigvis en ny æra, der indeholder megen politisk forandring. På spørgsmål om bosættelserne på Vestbredden, konflikten med palæstinenserne, linjen over for atommagten Iran, de ultraortodokse jøders fritagelse fra værnepligt og en lang række andre centrale emner i Israel, står partierne så langt fra hinanden, at det er svært at forestille sig enighed om nogen beslutninger.

Det siger den dansk-israelske journalist Jotam Confino, der arbejder for Tel Avivs venstreorienterede avis Haaretz samt en lang række internationale medier.

- Ligegyldigt hvad, bliver det en ny æra, fordi Benjamin Netanyahu har været symbolet på Israel. Alle, som er 20 år eller yngre, kan ikke huske, at der har været andre premierministre end ham, siger Confino.

- Men politisk er de så sindssygt uenige om alle punkter, at det i det første lange stykke tid bare vil handle om overlevelse. Måske kan de vedtage en finanslov. Men ret meget mere end det allermest basale - som kan holde samfundet i gang - tror jeg ikke på.

Udfordringer er der ellers nok af. Udrulningen af covid-19-vacciner til hele befolkningen har kostet den israelske økonomi dyrt, blodet er dårligt størknet fra atter en voldsom missilkrig med Hamas, unge amerikanere på venstrefløjen er begyndt at gøre op med USA’s alliance med Israel, og befolkningen i den jødiske stat er splittet som aldrig før.

Problemerne kan vokse sig så store, at “forandringsregeringen” bliver nødt til at samarbejde.

- Det er et meget specielt eksperiment, som Israel har gang i, siger Jakob Egholm Feldt, som er professor i global historie på RUC og har skrevet flere bøger om Israel.

- Hvis det lykkes for dem at bygge bro mellem de forskellige partier og lave et politisk program, så er det meget mere end bare modstand mod Netanyahu. Så er det jo potentielt et uhørt demokratisk projekt mellem mange forskellige dele af det israelske samfund, siger Feldt og tilføjer hurtigt.

- Men det kan også sagtens være, parterne i regeringen kommer til at hade hinanden, og at den bryder sammen efter 14 dage.

2 For palæstinenserne er det mindre af det samme onde ...

... og svært at se, hvordan den nye regering skal ændre situationen for dem, der bor på Vestbredden, i Østjerusalem og Gaza.

Benjamin Netanyahu går i historiebøgerne som Israels til dato mest højreorienterede premierminister. Men afløseren, Naftali Bennett, er faktisk endnu mere yderligtgående.

Ifølge Bennett kan man ikke tale om, at Vestbredden er besat, fordi “der aldrig har været nogen palæstinensisk stat her”. Han har sammenlignet konflikten med palæstinenserne med en “granatsplint i ballen”, som må “udholdes”. Og hans største politiske mærkesag har været udvidelse af de ulovlige bosættelser.

- Netanyahu er højrefløjspragmatiker. Bennett har selve sit udgangspunkt i bosættelsesbevægelsen. Han er nationalist og religiøs og langt mere ideologisk end sin forgænger, fortæller Jakob Egholm Feldt fra RUC.

- På den måde er det den anden side af samme mønt for palæstinenserne. Og dynamikken i israelsk politik er, at hvis man for eksempel påstår, at Hamas forsøger at beskytte palæstinenserne, så er man færdig på stedet. Der findes reelt ikke nogen fredsfløj i Israel længere.

Men der findes partier, som er mindre hardliner end Netanyahus og Bennetts partier. Og modsat sin forgænger er Bennett afhængig af disse - blandt andet det islamistisk-arabiske parti Raam.

- Og derfor kan palæstinenserne godt være glade for, at der er kommet en ny regering. Modpolerne i den vil gøre, at den bliver nødt til at være mere moderat, siger Jotam Confino fra Haaretz.

Han forudsiger, at det primært bliver palæstinenserne inde i Israel, der vil blive kæmpet for. Cirka 20 procent af Israels ni millioner indbyggere er arabere, og i den seneste måneds tid har der været borgerkrigslignende tendenser mellem dem og jødiske israelere flere stedet i landet.

En af landets palæstinensiske israelere hedder Jamal Amal. Han er også professor i statskundskab på Tel Aviv University, og over for Avisen Danmark udtrykker han forsigtig optimisme om den nye såkaldte “forandringsregering”.

- Den ideologiske balance i regeringen er så ringe, at det er svært at forestille sig nogen grundlæggende forandring, siger han.

- Men nogle gange i historien er det vigtigste også at komme af med en autoritær leder, der har introduceret løgne, snyd og mistillid i institutioner. Alene det faktum at der kommer nye, yngre mennesker til magten er positivt for alle israelere - og palæstinensere.

3 Danmark samarbejder med alle israelske regeringer ...

 ... det har vi i hvert fald gjort siden staten Israels oprettelse i 1948.

- Det er ligegyldigt, hvem der er premierminister. Vores statspolitik har altid været at støtte israelerne, siger Jakob Egholm Feldt fra RUC.

Og stabiliteten i Israel er vigtig. Stabiliteten i Mellemøsten, atomaftalen med Iran og amerikansk politik er i høj grad præget af, hvem som er premierminister i Israel.

Og Jakob Egholm Feldt tror, at mange regeringer i EU - inklusive den danske - ånder lettet op, når Benjamin Netanyahu formentlig snart er færdig.

- Korruptionsskandalerne, parløbet mod Donald Trump - jeg tror, at mange i Europa venter i spænding på en anden regering i Israel.

Også Mette Frederiksen, som jo stod arm i arm med Netanyahu på vaccinepressemøde for ganske nylig?

- Ja. Der kom jo ingenting ud af det møde alligevel.

4 “Bibi” har tabt slaget, men ikke krigen ...

... og i Israel frygter de, at han er i gang med at opildne sine supportere på samme måde, som Donald Trump gjorde da han tabte præsidentvalget i USA. Trumps anklager og påstande om valgsvindel var med til at skabe “stormen” på Kongressen 6. januar, hvor vrede amerikanere brød ind i USA’s allerhelligste demokratiske kammer.

Benjamin Netanyahu, som 30 procent af den israelske befolkning stemte på, er begyndt at tale om “forræderi mod højrefløjen”, og medlemmer af den nye regering har allerede modtaget så mange trusler på livet, at de er kommet under israelske efterretningstjenesters beskyttelse.

- Netanyahu mangler kun at kopiere én side fra Trumps manual: At skabe sin egen "6. januar", skriver den israelske diplomat Alon Pinkas, der har rådgivet tidligere premierministre og udenrigsministre.

Onsdag aften, da Naftali Bennett poserede på et billede sammen med Raams leder, Mansour Abbas, sendte ultranationalistiske højrefløjspartier også opfordringer rundt til sine medlemmer: Brænd regeringsmedlemmernes huse ned.

For Netanyahu er der, ligesom der var for Trump, langt mere end politik på spil. Det handler om selve hans frihed. Den længst siddende premierminister er under anklage for en lang række forhold, og retssagen er igang. I yderste konsekvens kan det koste en fængselsstraf.

- Men sagen er så omfattende, at folk siger, det godt kan komme til at tage tre-fire år. Og i al den tid vil han gøre alt, hvad han kan for at komme tilbage, siger dansk-israeleren Jotam Confino.

- Han vil gøre alt, hvad han kan for at få regeringen væltet.

Regeringen skal stemmes igennem parlamentet om en uge. Falder bare én politiker fra, falder koalitionen til jorden, inden den overhovedet er dannet.

Danmark som både landbrugsland og grøn bannerfører virker som en gordisk knude.
I sidste uge præsenterede landbruget sin egen bestilte "second opinion" på kvælstofspørgsmålet i Folketinget. Her er en af professorerne bag arbejdet, portugiseren João G. Ferreira (til højre), på vej ind på Christiansborg flankeret af Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed. Foto: Landbrug & Fødevarer

Internationale eksperter fælder dom over forurening: I bør se på andet end kvælstof fra landbruget

Landbruget forurener vores vand med for meget kvælstof. Men selvsamme landbrug og Venstre er uenige i den danske måde at gå til kvælstofspørgsmålet på.

Nu forsøger landbruget at redde sig selv med en "second opinion" i form af en rapport, som erhvervet selv har bestilt. Og i den har fire udenlandske forskere konkluderet, at Danmark bør kigge på flere kilder til forureningen af vores vandmiljø, hvis vi overhovedet vil i mål med vores EU-forpligtelser.

Landmændene kan dog droppe alle forhåbninger om nye opgørelsesmetoder, og at bønderne slipper nådigere i kampen for det gode vandmiljø. I hvert fald hælder Miljøstyrelsen rapportens konklusioner ned ad brættet.

Det nytter bare ikke noget, hvis man spørger Venstre. Det gamle landbrugsparti står fast på, at en landbrugsaftale bliver uden Venstre, hvis forureningen ikke får nye øjne.

Internationale eksperter undrer sig over den danske vej til rent vand via regulering af landbruget. Det sker i en ny rapport, der er bestilt af erhvervet selv. Miljøstyrelsen mener, rapportens konklusioner er hullede og afviser at ændre praksis. Imens nægter Venstre fortsat at gå med i en landbrugsaftale, hvis det danske vandarbejde ikke tages op til revision.

Landbrug og vandmiljø: I al den tid, Danmark har arbejdet for et bedre miljø i vores vandløb, søer, fjorde, kystvande og i sidste ende vores drikkevand, har pilen peget på landbrugets brug af gødning med kvælstof. Og det er også en central del af de aktuelle forhandlinger om landbrugets fremtid.

Erhvervet står nemlig for 70 procent af forureningen med de stoffer, som er guf for hurtigt voksende alger, der bærer store dele af miljøballaden. Det opgør Aarhus Universitet, som holder øje med vandmiljøet og giver bud på, hvor vi skal hen for at bevare fiskeyngel og lækkert vand.

Imidlertid har landbruget kritiseret universitetets måde at opgøre miljøtilstanden på og har krævet at få en såkaldt second opinion - altså et nyt sæt øjne - på spørgsmålet. Så heldigt har erhvervet dog endnu ikke været, men i sidste uge landede så landbrugets egen gennemgang af det danske vandarbejde. Det vil sige resultaterne af en rapport, som Seges, der hører under Landbrug & Fødevarer, har bestilt fire udenlandske forskere til at lave.

Og det vækker glæde hos Venstre, da det gamle landbrugsparti mener, at de nuværende opgørelser bliver et dødsstød for dansk mælk og bacon.

- Vi holder fast i, at hvis vi skal indgå i en aftale med regeringen om fremtidens landbrugspolitik, vil vi have en second opinion på det danske måltal for god økologisk tilstand, det er vores krav til en bred aftale, siger finansordfører Troels Lund Poulsen, der er Venstres chefforhandler i landbrugsforhandlingerne.


Det danske arbejde, som er blevet vurderet og udarbejdet af danske eksperter i over 20 år, har haft et fokus på kvælstofudledning alene, og når det ikke har ført til mærkbare forandringer, bør det åbne for, at forvaltningen begynder at kigge på andre løsninger.

João G. Ferreira, professor i miljøteknik


Men har landbruget så noget at have kritikken i? Den portugisiske professor João G. Ferreira, som stod for præsentationen i Folketinget, forklarer her frugten af vand-granskningen:

- Hovedkonklusionen er, at god økologisk tilstand i vandmiljø og bestanden af ålegræs afhænger af mange faktorer. I de seneste årtier handler det om klimaforandringer, men i det store billede er det menneskers levemåde i det 20. århundrede, som i høj grad har forstyrret miljøet i vores vand, siger professoren.

20 år uden resultat

Hvordan stiller jeres konklusion så den danske indsats? 

- Det danske arbejde, som er blevet vurderet og udarbejdet af danske eksperter i over 20 år, har haft et fokus på kvælstofudledning alene, og når det ikke har ført til mærkbare forandringer, bør det åbne for, at forvaltningen begynder at kigge på andre løsninger, siger João G. Ferreira.

Så den danske model er forkert?

- Jeg vil ikke sige, det er en forkert måde. For det første var det svært at afgøre i starten, hvordan man skulle kigge på problemet. For det andet tager det tid at se resultater, men andre EU-lande kigger på flere muligheder, og fordi det her er et så komplekst flersidet problem, er der faktisk en idé i at prøve forskellige tiltag af, siger professoren og tilføjer:

- Og hvis Danmark skal opfylde EU's vandrammedirektiv, som man har sagt, man vil senest i 2027, så vil jeg mene, at man nødt til at se på problemet på andre måder, ellers er det tvivlsomt, at man når målet.

3 hurtige om vandsituationen

  1. EU's vandrammedirektiv er en slags grundlov for kvaliteten i søer, floder, kystvande og grundvandet i hele Europa. Danmark forpligter sig dermed sammen med andre EU-lande til at opnå såkaldt god økologisk tilstand i vores vandmiljø i senest 2027.
  2. God økologisk tilstand vurderes efter især mængden af ålegræs, klorofyl (alger) og bunddyr. Kvælstof er guf for algerne, som erobrer pladsen vores vandmiljø til skade for ålegræsset, som er afgørende for bunddyr og biodiversitet.
  3. Det står landene frit for, hvordan de når tilstanden. Danmark fokuserer på at sænke udledning af kvælstof, fosfor og andre iltforbrugende stoffer fra landbrugsdyrkning og kommuners spildevand til vores vand.

Umiddelbart kan de nye takter heller ikke redde landbruget fra at opsamle mere kvælstof. I hvert fald køber seniorforsker Christen Duus Børgesen ikke konklusionen om, at det er flere forskellige faktorer, som ødelægger den økologiske tilstand. Han forsker på Aarhus Universitet i udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og er altså en af de faglige eksperter bag det danske arbejde.

- Når vi taler de diffuse kilder (spredte kilder fra landbrug, spildevand og naturbidrag, red.), så er landbruget den absolut største bidragsyder til kvælstofforureningen til havet, siger Christen Duus Børgesen.

Ændrer ikke praksis

Hos Miljøstyrelsen har man også svært ved at forstå, hvor landbruget vil hen med den nye rapport.

- Det lyder, som om forskerne ikke har været fuldt oplyste om vores arbejde. For vi er absolut klar over, at det er et komplekst område med flere forskellige faktorer, og det har vi hele tiden taget højde for i vores rapporter, forskning og konklusioner, siger Harley Bundgaard Madsen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

Rundt om landbrugets kvælstofproblemer

Landmænds marker fylder godt 60 procent af det danske areal, hvor gødningen til markens planter især er rig på kvælstof. Stofferne i gødningen er nødvendige, hvis landmænd skal lave gode afgrøder. Specielt er godt foder vigtigt for dansk landbrug, når erhvervet årligt producerer 30 millioner grise.

Imidlertid kan gødningsforbruget ses på miljøet i vores vandløb, søer, fjorde og kystvand, for Aarhus Universitet vurderer, at 70 procent af forureningen med kvælstof af vores vand, som giver algeopblomstring og skader vandmiljøet, kommer fra landbruget.

I sit landbrugsudspil har regeringen efter faglig rådgivning fra Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen fastsat et mål om, at vi skal ned på 38.300 ton kvælstof årligt.

Landbrug skal i første omgang fjerne 10.400 ton kvælstof inden 2027. 6500 ton skal findes ved såkaldt målrettet regulering, det betyder tiltag på marken, som landmanden selv skal stå for. Det kan være med efterafgrøder, som er en afgrøde, der kan opsamle overskydende kvælstof, eller ved at bruge mindre kvælstof eller slet og ret braklægning.

De resterende 3900 ton skal findes ved frivillige kollektive virkemidler. Det er eksempelvis etablering af vådområder og skovrejsning, som kan opsamle kvælstof.

Så I ændrer ikke praksis?

- Nej, for når vi ser på problemstillingen med danske briller, er det næringsstoffer fra landbruget, som udgør den største hindring for at få god økologisk tilstand. Det er ikke det samme som at sige, vi ikke skal gøre noget ved de andre kilder som eksempelvis spildevand og fiskeri med bundskrabende redskaber, men det er også et spørgsmål om, hvad der er mest omkostningseffektivt, siger kontorchefen.

Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, som overværede præsentationen af den nye rapport, står heller ikke i kø for at omgøre den danske måde.

- Vi lytter til alle i forhandlingerne, men når jeg kan forstå på Miljøstyrelsen, at de internationale eksperter ikke har haft adgang til alle data, er det lidt ærgerligt. Vi er nødt til at arbejde videre med det her spørgsmål, men udgangspunktet er, at der er brug for en indsats, og her skal landbruget levere på kvælstof, siger Mette Gjerskov.

Har brug for nye tal

Tilbage hos Venstre har holdningen ikke ændret sig. Det er dog ikke nok med den ene rapport, mener Troels Lund Poulsen.

- Jeg er hundrede procent enig i de nye konklusioner, og jeg synes, det er forfriskende, at vi nu får nogle internationale perspektiver på vores indsats. Men jeg mener, vi skal have en yderligere international gennemgang af måltallet, og hvad der skal til for at opnå god økologisk tilstand, og den skal så sammenlignes med Aarhus Universitets resultater, siger Troels Lund Poulsen.

Hvorfor er det, I ligesom landbruget mener, der er behov for andre øjne?

- Hvis regeringens bud på kvælstofreduktionen bliver virkelighed, betyder det, at 10.000 mennesker mister deres arbejde. Det er både landmænd og medarbejderne på gårdene, men det er også mennesker i følgevirksomheder som på mejerier og slagterier, der bliver ramt. For det vil betyde, at dansk landbrug flytter til udlandet.


Hvis regeringens bud på kvælstofreduktionen bliver virkelighed, betyder det, at 10.000 mennesker mister deres arbejde. Det er både landmænd og medarbejderne på gårdene, men det er også mennesker i følgevirksomheder som på mejerier og slagterier.

Troels Lund Poulsen (V), finansordfører


Troels Lund Poulsen revser især Aarhus Universitets og regeringens ændringer af måltallet for god økologisk tilstand. Tallet blev ændret kort før jul, mens det igen i landbrugsudspillet viste sig i nye klæder.

- Vi mener, at når der er skabt så stor usikkerhed om måltallet, giver det ikke mening at lave en base line nu (en fremskrivning af kvælstofudviklingen, red.). Vi skal selvfølgelig diskutere, hvor meget der skal reduceres og hvordan, men vi har brug for andre øjne på, hvor vi skal hen, når der florerer så forskellige tal.

Hvad er det, I håber på, at andre eksperter kommer frem til?

- I min verden er jeg ikke et sekund i tvivl om, at deres afsæt vil være, at Danmark har lavet en for restriktiv fortolkning af vandrammedirektivet. Og derfor tror jeg også på, at måltallet kommer længere ned. Men det er jo svært at sige, men vi kan jo se, at andre EU-lande gør det på andre måder, siger Troels Lund Poulsen.

Men Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet siger jo gang på gang, at der er ingen vej uden om, at landbruget dominerer forureningen?

- Det er jo naturligt, at de, der har ansvaret, mener, de har gjort det godt, lyder det fra ordføreren.

I sidste ende tikker uret, hvis vi skal have rent vand i 2027, som vi forpligter os til i EU's vandrammedirektiv. Om landbrugets indspark giver grobund for andre måder at nå målet på, er op til landbrugsforhandlingerne.

Bagsiden af velfærdssamfundet er blandt andet overbelagte fængsler. Så hvordan lykkedes vi med en model, der giver plads?
Retsordførerne Rosa Lund (EL) og Karina Lorentzen (SF) vil tage presset af fængslerne ved at tilbyde flere at afsone med fodlænke eller sende flere på prøveløsladelse. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Røde partier vil mindske presset på fængslerne: Send kriminelle ud i samfundet

Det skal være slut med, at fængsler må omdanne rengøringsrum, besøgslokaler og telefonbokse til celler for at få plads til det stigende antal indsatte. Det mener SF og Enhedslisten, der i stedet vil sende kriminelle ud i samfundet.

Konkret vil partiet have flere indsatte på prøveløsladelse og lade flere afsone deres straf med en fodlænke. Udmeldingen kommer, efter Avisen Danmark har fortalt, hvordan fængsler over hele landet er tvunget til at finde alternative løsninger for at få plads til de indsatte.

Justitsministeren erklærer sig opmærksom på problemet, men holder løsningerne tæt til kroppen.

SF og Enhedslisten vil sende flere fængselsindsatte på prøveløsladelse eller i fodlænke for at mindske presset på fængslerne. Det skal forebygge pladsproblemer i fængsler, der er tvunget til at ombygge telefonbokse og rengøringsrum til fængselsceller.

Fængsler: Hvis det står til to af regeringens støttepartier, skal flere kriminelle sendes ud i samfundet for at mindske presset på de danske fængsler.

Avisen Danmark fortalte i går, hvordan pladsen i fængslerne er så trang, at flere fængsler har været nødsaget til at omdanne besøgsrum, rengøringsrum og telefonbokse til fængselsceller. Samtidig bliver der sat flere køjesenge ind i fængselsceller, så indsatte skal bo to og to sammen. Det giver anledning til konflikter og er under al kritik, fortalte flere tillidsfolk for fængselsbetjente til Avisen Danmark.


Jeg synes, det er uanstændigt, at vi er der, hvor vi skal bruge telefonbokse, fællesrum og depotrum, der bliver lavet om til celler for at kunne huse de indsatte.

Karina Lorentzen, retsordfører, SF


Den situation skal der handles øjeblikkeligt på, mener SF og Enhedslisten, der vil sende flere af de indsatte på prøveløsladelse eller lade dem afsone deres fængselsstraffe med elektronisk fodlænke i eget hjem.

- Jeg synes, det er uanstændigt, at vi er der, hvor vi skal bruge telefonbokse, fællesrum og depotrum, der bliver lavet om til celler for at kunne huse de indsatte. Det lægger et voldsomt pres på både indsatte og ansatte, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

- Regeringen skylder simpelthen svar på, hvordan vi bremser den katastrofekurs, Kriminalforsorgen er på. Man har en række muligheder for at lave tilsigelsesstop, bruge prøveløsladelser eller bruge alternativer som eksempelvis fodlænke, hvis man vil gøre noget på den korte bane og nedbringe antallet af indsatte inde i fængslerne, siger hun.

Men hvorfor skal kriminelle have mildere straffe med fodlænke og prøveløsladelser, fordi man ikke har udvist rettidig omhu og sikret, at der er pladser og personale nok i de danske fængsler?

- Det er ikke ønskværdigt, men noget bliver vi nødt til at gøre. Vi kan ikke vente på forhandlinger, hvor det, vi aftaler, træder i kraft i 2022. Det her er akut, og vi kan ikke bare lade fængslerne sejle. Det går også ud over de ansatte, når der kommer mange konflikter, fordi for mange indsatte er samlet på for lidt plads.

Ret til privatliv

SF's forslag møder opbakning hos Enhedslisten, der mener, at pladsproblemerne er "under al kritik”.

- Fængselscellerne er det eneste, de indsatte har. Man skal kunne sove der, læse en bog og have et privatliv. Det er åbenlyst.

- Problemerne rammer jo både de indsatte og de ansatte. Jo mere pressede de indsatte er, jo flere konflikter opstår der, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

Så pressede er de danske fængsler

  1. I gårsdagens avis fortalte vi, at de danske fængsler nu er så pressede på pladsen til de indsatte, at medicinrum, telefonbokse, besøgsrum og fællesfaciliteter inddrages til celler, og at flere og flere indsatte samtidig skal dele celle. 226 pladser af den slags er oprettet siden 2018. Årsagen er, at der siden 2017 er kommet over 600 flere indsatte i de danske fængsler og arresthuse sammenlignet med 2017.
  2. De alternative løsninger med inddragelsen af rum, der før havde andre funktioner, møder kritik fra flere tillidsmænd i de danske fængsler. De advarer om, at den trange plads skaber flere konflikter mellem de indsatte, der tvinges til at bo sammen eller skal stå i kø for at komme på toilet eller bruge en kogeplade.
  3. Samtidig peger tillidsmænd på, at de ikke er blevet flere til at håndtere konflikterne. I eksempelvis Renbæk Fængsel i Sønderjylland er over halvdelen af de ansatte nu elever, og det bliver værre efter sommer, når flere fastansatte fængselsbetjente stopper. Samtidig er det svært at genbesætte stillingerne. Trods stort fokus på at uddanne flere fængselsbetjente, bliver der færre af dem. I hele 2020 blev der optaget 147 fængselsbetjente på uddannelsen, men der var samtidig en afgang på 170 fængselsbetjente.

De to ordførere mener ligesom de tillidsrepræsentanter fra fængslerne, som Avisen Danmark har talt med, at det er stigende straffe, der bærer en del af skylden for de massive pladsproblemer.

Venstre afviser

Senere i år skal de politiske partier forhandle en ny aftale på fængselsområdet. Og her skal de to retsordførere ikke regne med støtte fra Venstre til deres forslag. Retsordfører Preben Bang Henriksen mener, at noget tyder på, at der et generelt problem med pladserne i fængslerne. Men det hjælper ikke at ændre på de kriminelles straf, mener han. Det ville ifølge retsordføreren "gennemhulle" den præventive virkning over for personer, der overvejer at begå kriminalitet.

- Vores retspolitik i forhold til eksempelvis, om de indsatte skal prøveløslades eller i fodlænke, skal ikke afhænge af økonomi eller fængselspladser, siger Preben Bang Henriksen, der ikke vil lægge sig fast på konkrete løsningsforslag, før forhandlingerne om en aftale begynder.

Skylder du ikke at komme med et bud på, hvad Venstres løsning er?

- Vi skal gennem fængslernes indretning, og noget skal nok bygges om. Men vi skal også gennemgå den personalemæssige situation. Jeg vil ikke være mere konkret for nærværende. Det vil være helt utroværdigt i en situation, hvor vi grundigt skal gennemgå hele systemet, siger han.

Venter på forhandlinger

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kalder det ”totalt skandaløst”, at fængslerne nu er så pressede, at de må inddrage telefonbokse, medicinrum, besøgsrum og fællesfaciliteter til celler. Men ligesom Venstres ordfører peger han på helt andre løsninger end SF og Enhedslisten. Han vil holde regeringen op på dens valgløfte om, at udenlandske indsatte skal afsone deres straf i deres hjemland.


Vi kan hverken bygge nye fængsler eller ansætte det nødvendige antal fængselsbetjente fra den ene dag til den anden.

Nick Hækkerup (S), justitsminister


Justitsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ikke at stille op til et interview om sagen, men skriver i et skriftligt svar, at han er opmærksom på pladsproblemerne i fængslerne. Han kommer dog ikke med konkrete løsningsforslag.

"Selv om regeringen flere gange har udvidet kapaciteten de seneste år og forventer at udvide den yderligere i 2021, står vi altså et meget svært sted. Det skal vi have gjort noget ved. Men vi kan hverken bygge nye fængsler eller ansætte det nødvendige antal fængselsbetjente fra den ene dag til den anden. Derfor er det også en helt central prioritet for regeringen at få gjort noget ved kapacitetspresset, når vi senere i år skal forhandle en ny flerårsaftale med de øvrige partier på Christiansborg," skriver han.