Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der er kage-spas på den store klinge, når børn og voksne laver vilde cupcakes i NygadeHuset. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Corona har øget uligheden

Antallet af ansøgere til julehjælp og sommerferiehjælp slår alle rekorder, og nu kan der sættes tal på, hvad coronatiden har gjort ved de mest udsatte familier i Danmark.
Jeg har et foto fra den 12. marts 2020, hvor mine børn griner skabet hen over morgenmaden. De var sendt hjem fra skole og børnehave af Mette Frederiksen, fordi coronaen havde ramt landet og skulle inddæmmes. Når vi ikke jonglerede med hjemmearbejde, matematiklektier og perleplader, så bagte vi kager - coronakager - i et omfang, så vi blev nødt til at gå på slankekur i efteråret. Vi husker den første coronanedlukning som en hård tid, hvor der også var masser af hygge og familietid. Sådan så det slet ikke ud i alle danske hjem. Jeg husker én artikel fra april sidste år, som gjorde indtryk. - Der er familierne med hjemmebag, og så er der de andre, sagde Anders Thorsen, skolelærer i Bagsværd, til mediet Zetland. Sammen med sine kolleger kunne han se, hvordan kontrasterne mellem børns vidt forskellige vilkår blev meget tydelige. Mange nød roen og samværet med mor og far. For andre betød coronanedlukningen, at de mistede de åndehuller - altså skole, fritidsaktiviteter og besøg hos klassekammerater - der gjorde hverdagen tålelig trods svære sociale problemer i hjemmet. I Avisen Danmark kan vi nu sætte tal på disse kontraster, for de er stadig tydelige i dag, 15 måneder henne i pandemien. Dobbelt så mange fattige som ikke-fattige har oplevet en forringelse af det fysiske velvære under coronanedlukningen. Og hver fjerde fattige familie oplever, at børnene bliver holdt ude fra det sociale liv med venner og klassekammerater. Historien er ekstra aktuel, fordi Ydelseskommissionen netop er kommet med anbefalinger til, hvordan man bedst hjælper de mest udsatte børn herhjemme. Vi har også en opfølgning på vores historie om kvælstofudledningen, der ifølge helt nye tal røg i vejret i 2019. Nu slås politikere og lobbyister så om, hvorvidt de tal kan indgå i de forhandlinger om landbruget og den grønne dagsorden, der foregår lige nu. Samtidig har vi historien om de danske fængsler, der lige nu er så pressede på pladsen, at man bruger rengøringsrum og telefonbokse som fængselsceller. ”Vi stabler efterhånden de indsatte som legoklodser,” siger en tillidsrepræsentant.
Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
Landbruget skal ændres for klimaets og miljøets skyld. Men selv de hårde data skaber uenighed i forhandlingerne.
Landbrugets gødning af markerne er ifølge Aarhus Universitet en af hovedårsagerne til, at kvælstof ender i vores vandmiljø. Imidlertid er en særlig høj forurening i 2019 ikke retvisende for den generelle udvikling, da klimaet har spillet forureningen et puds med både ekstremt tørre og våde perioder. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DN og EL revser regeringens fravalg af nyt forureningstal fra landbruget: Miljøministeriet afviser kritik

Landbrugets forurening med kvælstof til vores vandmiljø lød i 2019 på voldsomme 67.000 ton. Det skyldes dog ikke, at bønder har gødet amok på markerne, men er i højere grad et resultat af vilde klimaforhold.

Således hindrede tørken i 2018 markens planter i at optage kvælstof fra gødningen, som de normalt ville labbe i sig, mens en efterfølgende våd vinter fik skyllet de ophobede stoffer godt og grundigt videre i systemet. Alt andet lige ville det se mærkeligt ud, hvis tallet ikke dominerede i statistikken.

Miljøministeriet har dog afvist at bruge det nye tal i de aktuelle forhandlinger om landbrugets fremtid, og det vækker harme hos rød blok og Danmarks Naturfredningsforening. De mener, at de ekstreme tilfælde bør tælle med, når udledningen samlet set stadig er for høj, og klimaet kun forventes at drille endnu mere fremover.

Det vækker harme hos røde partier og Danmarks Naturfredningsforening, at regeringen ikke tager et nyt forureningstal med til forhandlingerne, der skal afgøre landbrugets grønne fremtid. Landbrug & Fødevarer kalder fokusset for fjollet, og Miljøministeriet holder da også fast i beslutningen om at gå med det nuværende datagrundlag.

Landbrug og miljø: Forureningen med kvælstof til vores vandmiljø ramte nye højder i 2019 med 67.000 ton. Det viser opgørelser fra Aarhus Universitet, som Avisen Danmark har fået indsigt i. Det er et voldsomt tal på papiret, når udledningen i 2018 lå på 55.000 ton.

Det er lidt af en miljøbombe, nu hvor erhvervets forurening med kvælstof er en central del af de aktuelle forhandlinger om landbrugets grønne fremtid. Men som det ser ud nu, afviser Miljøministeriet at tage det nye tal med ind til forhandlingsbordet.

Og den beslutning møder modstand hos flere røde partier, heriblandt Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening.

- For det første er de ikke alene om at bestemme det. Men det er urimeligt ikke at tage det nyeste tal med, bare fordi det er særligt højt. I 2018 var udledningen særlig lav, så hvis man har det tal med, skal man også tage 2019-tallet med. Vi er nødt til hele tiden at tage udgangspunkt i virkeligheden, siger landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten (EL).

Ministeriets forklaring på fravalget går på, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvad 2019-tallet skal betyde for reguleringen af landbruget fremadrettet, da de geografiske forskelle ikke er gjort op. Og så drejer det sig om, at man regnede med, at forureningen i 2019 ville gøre sig bemærket.

Tørken i 2018 betød nemlig, at planterne på landbrugets marker ikke kunne optage den mængde kvælstof fra gødningen, som de plejer. Derefter kom en våd vinter i 2019 og satte turbo på forureningen af de ophobede stoffer i jorden og ud i vandmiljøet. Det fremgår også af Aarhus Universitets beregninger.


Det er jo svindel, hvis man ikke tager den nyeste viden med. Og vi mener ikke, man kan gemme sig bag, at 2019 er en 100-års hændelse.

Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i DN


Men den argumentation holder ikke, lyder det fra Enhedslisten.

- Det nytter ikke noget, når vi står med en så stor opgave foran os. Det her handler om vores drikkevand, badevand, biodiversitet og dyreliv. De laver jo et skønmaleri på den måde, og nu har vi et år mere at gå ud fra, og det bør de tage med, for 2019-året øger indsatsbehovet, siger Søren Egge Rasmussen.

- Det er svindel

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) går landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard et verbalt skridt længere.

- Det er jo svindel, hvis man ikke tager den nyeste viden med. Og vi mener ikke, man kan gemme sig bag, at 2019 er en 100-års hændelse. Det rykker man hele tiden grænsen for, og vi ved med klimaforandringerne, at udledningstallene bliver mere og mere ekstreme, når vi har de her våde vintre, siger Thyge Nygaard.

Både EL og DN revser regeringen for, at de i forvejen "kun" tager forureningstal med fra tre år som et gennemsnitsudgangspunkt, når de forhandler erhvervets fremtidige regulering. Tidligere har man regnet ud fra et snit over fem år.

Kigger man Aarhus Universitets opgørelser af udledningstallene af kvælstof siden 1990, når de lægger dem sammen og tager hensyn til regnmængder. Så fremgår det, at 2019 er et ekstremt år med højere udledning, men det fremgår ikke, at 2018 er et særligt lavt år. Til gengæld ses en mere stabil periode op til ekstremerne i 2019. Figur: Aarhus Universitet

Argumentet har været, at alle tal i denne omgang ikke har været præcise nok at regne med ind, da vejret - og særligt nedbør - har drillet målingerne. Derfor er man gået med de mest retvisende tal.

- Miljøministeriet oplyser, at statusbelastningen er fastsat på baggrund af et gennemsnit for perioden 2016-2018. Denne periode er valgt, fordi der tages udgangspunkt i de bedst tilgængelige data, der var til rådighed til det faglige grundlag. 2016-2018 perioden vurderes af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet til at være et robust estimat for statusbelastningen, lyder det således i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Men når der er færre tal at gå med, er grundlaget for at tage det nye tal med kun endnu større, mener kritikerne.

- Ministeriet har en lidt sjov argumentation for at udlade 2019-tallet, for hvis man tager 2018-tallet med, som var særligt lavt, så skal man også tage 2019 med, selv om det er særlig højt, siger Thyge Nygaard.

2018 var ikke ekstremt

Muligvis er 2018-tallet på 55.000 ton lidt lavere end andre år, men kigger man på Aarhus Universitets opgørelser på området helt tilbage fra 1990, så er det altså 2019, der stikker ud og ikke 2018. Ligesom seniorforsker fra Aarhus Universitet, Christen Duus Børgesen, tidligere til Avisen Danmark har forklaret, at udledningen har stabiliseret sig de senere år.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har også svært ved at forstå påstanden om, at 2018 skulle være en 100-års hændelse.

- Vi er enige med Aarhus Universitet i, at 2019 er et ekstraordinært tal, som afspejler nogle helt usædvanlige klimatiske begivenheder. Det betegner vi som en 10- års hændelse, og derfor ser vi ikke et udtryk for en ny udvikling med en højere udledning generelt, siger Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.

Hvad mener du om, at EL og DN siger, at 2018 også bør ses som et ekstremt år?

- Jamen, det er ikke rigtigt, at 2018 var et usædvanligt lavt år, det kan man også se på Aarhus Universitets opgørelse. Det er fjollet, at man er så optaget af at få et år med som ikke er repræsentativ for udviklingen, siger Anders Panum Jensen.

Avisen Danmark har foreholdt Miljøministeriet kritikken om at fravælge 2019-tallet, men ministeriet henviser til sit tidligere svar om, at tallet stadig er så nyt, at det kun er gældende for hele landet. Dermed er det ikke muligt uden videre at inkludere tallet i grundlaget for den geografisk fordelte kvælstofindsats.

De mest udsatte børn og fattigste familier har betalt en høj pris for corona-nedlukningerne.
Hvert år arrangerer Dansk Folkehjælp, og andre organisationer, feriekolonier for enlige forsørgere og deres børn, hvor pengene er små. Ansøgningstallet er næsten fordoblet på blot to år. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Undersøgelse: Corona har øget uligheden

Coronaen har øget uligheden i Danmark. Det viser en omfattende Epinionsundersøgelse, som Dansk Folkehjælp har fået udført.

Den mere end bekræfter det billede, som tegnes af rekordstore ansøgninger til organisationens julehjælp, og sommerferiehjælp til enlige forsørgere og deres børn.

- Det er en historisk situation; vi har ikke set noget værre siden krigen, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Klaus Nørlem er nervøs for om langtidskonsekvensen viser sig at være, at fattige menneskers situation er blevet endnu mere fastlåst og udsigtsløs. Og i den netop udgivne rapport fra Ydelseskommissionen om en reform af kontanthjælpsordningerne, ser han ikke den store løsning på dét problem.

Den fattige del af befolkningen har været noget hårdere ramt af coronaens hærgen end den øvrige del. Det viser ny Epinions-undersøgelse.

Ulighed: Den fattigste del af befolkningen har været hårdest ramt af coronapandemien, både hvad angår fysisk og social trivsel.

Det fremgår af en ny Epinions-undersøgelse, der er udarbejdet på initiativ af Dansk Folkehjælp.

- Det er et omfattende og grundigt datamateriale, som desværre bekræfter en tendens, vi har set i ansøgerfelterne til julehjælp og sommerferiehjælp: Coronaen har ramt de mennesker hårdest, der i forvejen var mest udsatte, den har forværret uligheden, siger Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem.

Undersøgelsen er foretaget blandt to grupper, den ene besår af de 7.699 enlige forsørgere på overførselsindkomst, der har søgt om sommerferiehjælp i år, den anden består af 1003 andre, repræsentative danske familier.

- Det er virkelig nedslående at se, hvor meget trivselsforskellen mellem fattige mennesker og dem, der ikke lider nød, er vokset, siger Klaus Nørlem.

- Vildt hårdt

Når de to gruppers besvarelser sammenholdes, fremgår det, at dobbelt så mange fattige som ikke-fattige har oplevet en forringelse af den fysiske velvære under coronanedlukningen.

Det fremgår også, at flere end dobbelt så mange børn af fattige familier har oplevet en voksende social isolation siden coronaens ankomst.

Rikke Bukh fra Hald Ege ved Viborg genkender problemstillingen, for hun har den helt inde på livet. Hun er vendt hjem fra Australien efter en skilsmisse og har ikke kunnet finde arbejde på grund af coronaen.

Hun fik julehjælp i vinter og har søgt om hjælp til sommerferien, især for at børnene, en pige 12 år og en dreng på 16 år, kan få noget socialt samvær med andre. Det har coronanedlukningerne afskåret dem fra, og hun har ikke haft råd til på andre måder at kompensere for det.

- Det hele har været helt vildt hårdt økonomisk. Uden mine forældres hjælp, ved jeg ikke, hvordan det var gået. Dem har jeg lånt penge af for at få det til at hænge sammen, sagde Rikke Bukh, da Avisen Danmark talte med hende i begyndelsen af maj.

Social slagside forværret

Den nye Epinionsundersøgelse viser, at børn i hver fjerde fattige familier oplever at blive ekskluderet fra det sociale liv med venner og skolekammerater. Det er mere end dobbelt så mange som i danske børnefamilier samlet set. Her oplever 11 procent af børnene, at coronaen har isoleret dem socialt.

- Familierne angiver tit, at det at leve fattigdom har social slagside, ofte i form af isolation. Den situation er blevet markant forværret i den periode, coronaen mere eller mindre har lukket vores samfund, heriblandt vores skoler, siger Klaus Nørlem.

- Coronanedlukningen gælder også de bedst stillede befolkningsgrupper. Hvorfor er den såvel fysiske som sociale trivsel blevet dårlige for de fattigste grupper?

- Dels er der noget meget konkret at forholde sig til: Når børn sendes hjem er der for nogles vedkommende forskellige madordninger i institutioner, der ophører. Det lyder betydningsløst for de fleste af os, men for en familie med et meget stramt budget, betyder det noget, at der pludselig er et eller to daglige måltider ekstra pr. barn.

- Dels er det svært for folk, der i forvejen har en masse udfordringer, at motivere sig selv i en ekstraordinære krisesituation. Nogle mister gejsten, bliver mindre fysisk aktive og synes, det hele ser sværere ud. Nogle har mere eller mindre kapituleret og er bekymret for fremtiden, og det ødelægger den psykiske velvære, siger Klaus Nørlem.

Brug for hjælpepakker til fattige

Han og Dansk Folkehjælp har modtaget rekordmange ansøgninger til dette års feriehjælp til enlige forsørgere og deres børn. Hjælpen består i en uges ophold på en feriekoloni. Ansøgningerne er vokset i antal med 95 procent på to år. Også julehjælpen tog et ordentligt hop i antallet af anøgninger.

- Når vi ser så mange flere søge hjælp hos os, som tilfældet er, så er det i sig selv udtryk for, at der er brug for hjælpen, og at mange mennesker har brug for en forandring fra den fattigdom, de hver dag er fanget i. Det kan kan ikke være udtryk for andet. Det er en historisk situation; vi har ikke set noget værre siden krigen, siger Klaus Nørlem.

Efter hans opfattelse er det vigtigt ikke kun at registrere denne korttidskonsekvens af coronaen, men også at holde øje med langtidseffekterne.

- Vi har været gode til som land at lancere hjælpepakker til forskellige dele af samfundet. Lige nøjagtig disse 300.000 mennesker, som er antallet, når vi bruger de europæiske standarder for måling af fattigdom, har brug for at få allokeret nogle særlige midler som følge af coronakrisen. De har om nogen brug for hjælp, siger Klaus Nørlem.

Fattigdom

Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Den blev afskaffet af venstreregeringen i 2015.

På europæisk plan bruges OECDs fattigdomsgrænse: Når man i løbet af et år tjener under halvdelelen af medianindkomsten. Det er også den definition Danmarks Statistik bruger.

Medianindkomsten, der ikke skal forveksles med en gennemsnitsindkomsten, er i princippet den indkomst den midterste person har, hvis man stiller alle indkomstmodtagere op på en række.

Det varierer selvsagt fra land til land, hvor familietypen - omfang og sammensætning og alder - har betydning for grundlaget for fattigdomsbetegnelsen.

For en enlig i Danmark ligger grænsen ud fra dette udgangspunkt på 120.700 kroner om året efter skat, men før alle andre udgifter. Et andet eksempel: Ved en enlig med to børn under 15 år er fattigdomsgrænsen for familien på 181.000 kroner om året.

Symbolpolitik

Epioninons-undersøgelsen kommer samtidig med Ydelseskommissionens rapport med anbefalinger af et nyt kontanthjælpssystem.


Mandatet var at løfte 60.000 børn ud af fattigdom. Med det, der er kommet i udspillet fra Ydelseskommissionen, bliver det en ud af 12, vi kan få lusket ud af bagdøren, fordi mor får lidt mere at gøre godt med

Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp


Hvis anbefalingerne følges, vil det angiveligt løfte 4000-6000 børn ud af fattigdom. Det er at sidestille med ren symbolpolitik, mener Klaus Nørlem.

- Mandatet var at løfte 60.000 børn ud af fattigdom. Med det, der er kommet i udspillet fra Ydelseskommissionen, bliver det en ud af 12, vi kan få lusket ud af bagdøren, fordi mor får lidt mere at gøre godt med, siger han.

Corona og ulighed

Coronaen har øget skellet mellem de fattigste danskere og resten af befolkningen. Det viser en Epinionsundersøgelse, der udfærdiget på initiativ af Dansk Folkehjælp.

I undersøgelsen er de fattige familier repræsenteret af 7.699 personer, der har ansøgt om feriehjælp hos Dansk Folkehjælp på vegne af deres familier. Deres besvarelser sammenholdes med 1.003 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af danske børnefamilier. Besvarelserne handler alle om situationen efter coronaens ankomst til landet.

Forældre generelt angiver for 16 procents vedkommende at deres fysiske velvære i høj grad er blevet påvirket af corona-nedlukningen. Det problem noteres af præcis dobbelt så mange i gruppen af fattige famiier:  32 procent.

 42% af de danske forældre generelt mener, at de er blevet mindre fysisk aktive på grund af nedlukningen. Det gælder for 67 procent af forældrene i de fattige familier.

26 procent af de fattige familier siger, at den økonomiske situation spiller en rolle i den reducerede mængde fysisk aktivitet blandt børnene. Det gør sig gældende for én procent af danske familier generelt.

24 procent af de fattige familier oplever, at børnene bliver ekskluderet fra det sociale liv med venner og klassekammerater. Blandt danske børnefamilier samlet set gælder det 11 procent,

En tredjedel af de fattige familier oplever mindst én gang om ugen, at deres børn ikke har lyst til at tage i skole om morgenen. Tallet er næsten det halve, 17 procent, blandt danske børnefamilier generelt.

62 procent af de fattige familier oplyser, at børnene ikke går til fritidsaktiviteter. Den tilsvarende andel i danske familier generelt er 34 procent.

26 procent af fattige familier oplyser, at børn mindst én gang om ugen har ven(ner) med hjem. Det gælder for 39 procent af danske børnefamilier generelt.

Mange skoler, veje og kommunale bygninger trænger til en kærlig hånd. Men kan kommunerne få penge til det?
Det er især renovering og nybyggeri af skoler, der er skyld i kommunernes behov for et øget anlægsloft i 2022. Arkivfoto: Morten Pape

Kommunerne vil bruge flere penge på anlægsarbejde: Måske er det lige dele behov og god forhandlingsstrategi

Der er fuld gang i forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Inden længe skal der nemlig lande en økonomiaftale, som skal danne ramme for, hvor mange penge de danske kommuner må bruge på bestemte områder.

Socialområdet har fyldt en del i debatterne, men nu kaster kommunerne endnu et krav i luften: De vil have lov til at bruge flere penge på anlægsarbejde. Faktisk er behovet historisk stort. Der er nemlig både skoler, der skal bygges og renoveres og veje, der skal vedligeholdes.

Det bliver dog svært at få igennem, for på finansministerens anden side står de økonomiske eksperter og advarer mod et forhøjet anlægsloft. De er bekymrede for overophedning af anlægsbranchen. Men så er det jo heldigt, at kommunernes nye krav ikke er spildt. Det kan nemlig være en del af en smart forhandlingsstrategi.

Forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne kommer formentlig til at kræve en del slugte kameler. Nu lægger kommunerne endnu et krav på bordet: De vil bruge flere penge på anlægsarbejde. Samtidig advarer økonomer mod overophedning af netop anlægsbranchen, og derfor bliver det svært at få finansministeren med på den idé. Men udmeldingen har måske også en anden, mere strategisk funktion.

Forhandling: Der er fuld gang i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, for der skal lægges planer for, hvor mange penge kommunerne kan bruge på bestemte områder i 2022. Massevis af ønsker og krav er kastet op i luften, og nu handler det om at få sin vilje på flest mulige - og på de allervigtigste - områder.

Et af de områder, kommunerne har råbt højt om, er socialområdet, som man over en treårig periode vil løfte med 5,5 milliarder kroner. Kravet kommer blandt andet i hælene på længere tids kritik af kommunernes behandling af udsatte borgere og handicappede.

Men lige som forhandlingerne nærmer sig en afslutning, får endnu et område nu opmærksomhed. En ny rundspørge blandt landets 98 kommuner viser nemlig et historisk stort behov på knap 25 milliarder kroner næste år alene til bygge- og renoveringsarbejde. Det er mere end tre milliarder højere end de 21,6 milliarder kroner, der er dette års anlægsloft - et loft, som finansminister Nicolai Wammen (S) allerede mener, er for højt.

Baggrunden for ønsket om et forhøjet anlægsloft er dels demografiske forandringer - flere børn og ældre, der kræver nybyggerier af eksempelvis skoler og ældreboliger - og dels et stort efterslæb på renoveringer af blandt andet bygninger og veje.

- Der er et konstant behov for større anlægsrammer. Både fordi der er et fysisk behov derude og fordi mange kommuner har masser af penge i kassen, som de ikke ved, hvad de skal bruge til, siger Arne Ullum, der er ansvarshavende chefredaktør på netmediet NB Økonomi, og som beskæftiger sig en del med forhandlingerne.

De ekstra penge i kassen skyldes, forklarer han, at kommunerne årligt får overfinansiering fra staten.

- Når de så har pengene i kassen og har et behov for en bedre døgninstitution eller at bygge et nyt plejehjem, hvor de kan effektivisere driften, så vil der jo være et meget stort pres fra hvert eneste byrådsmedlem for at bygge mere, siger han.

Eksperter advarer

Derfor forsøger kommunerne at presse ministeren på området. Han ved, at de har pengene og behovet. Han ved dog også noget andet. For på Nicolai Wammens anden side står de økonomiske eksperter og embedsfolk og advarer mod større anlægsbudgetter. De bekymrer sig om yderligere overophedning af anlægsbranchen, som i forvejen er presset.


Det er lidt ligesom hvis du går ind til en lønforhandling og egentlig godt kunne være tilfreds med 1000 kroner ekstra om måneden - så siger du "Med min indsats skal jeg minimum have 3000 kroner ekstra, kære chef". Fordi så ved du, at så bliver det sværere for ham at sige nul. Sådan er der også en dynamik i forhandlinger.

Arne Ullum, ansv. chefredaktør, NB Økonomi


Derfor tror Arne Ullum, at netop anlægsrammen bliver et af de områder, kommunerne vil få svært ved at vinde. Men selvom behovet ude i kommunerne nærmer sig 25 milliarder kroner, mener han også, at KL formentlig vil se sig tilfredse med et niveau som det, der var sidste år.

- Det er lidt ligesom hvis du går ind til en lønforhandling og egentlig godt kunne være tilfreds med 1000 kroner ekstra om måneden - så siger du "med min indsats skal jeg minimum have 3000 kroner ekstra, kære chef". Fordi så ved du, at så bliver det sværere for ham at sige nul. Sådan er der også en dynamik i forhandlinger, siger han.

Smart strategi

Selvom opgaven med at løfte anlægsrammen ser svær ud for kommunerne, er der dog også andre klare fordele ved at spille ud med så store krav.

Der er nemlig fortsat store uenigheder om, hvor mange penge kommunerne kan bruge på service, ligesom de har flere andre krav med i forhandlingerne. Det er dog ikke så ligetil for en minister at sige nej til det hele.

Rundspørge blandt kommuner

En rundspørge, som Momentum, der hører under KL, har lavet blandt de danske kommuner, viser, at anlægsbehovet i 2022 samlet er på 24,8 milliarder kroner. I år er loftet på 21,6 milliarder. Sidste år blev loftet sløjfet for at undgå økonomiske skader på området efter coronakrisens udbrud, og regnskabet viste, at i alt 22,2 milliarder blev brugt på anlægsområdet i kommunerne.

Næste år fordeler kommunernes anlægsbehov sig over flere områder. Stort er behovet ved bygge- og renoveringsarbejde på skoler (19 procent) og veje (19 procent). Dernæst følger dagtilbud (11 procent), kultur og fritid (10 procent) og administration (seks procent).

- De er meget uenige på servicerammen. Ved at de nu også spiller hårdt ind på anlægsrammen, øger de det samlede pres på finansministeren. Jeg ser det lidt mere som, at kommunerne sætter forhandlingen i spil. Når Wammen skal sige nej til deres anlægsloft, er det alt andet lige sværere for ham at sige helt så håndfast nej til servicedelen, siger Arne Ullum.

Vi kan dog ikke forvente, at det hele går så gnidningsfrit, for ifølge chefredaktøren bliver det formentlig den sværeste forhandling siden 2015. Selv har han ikke siden oplevet borgmestrene så rasende over en bred kam, som de er nu.

- Det skyldes, at mens kommunerne ikke får specielt mange penge til de udgifter, der er til handicappede, så går socialministeren hele tiden ud og kritiserer kommunerne for, at de ikke prioriterer og ikke giver folk det, de skal have. Den konflikt bliver i mine øjne den helt centrale i de her økonomiforhandlinger, siger han.

Finansministeren skal altså spytte penge i på den ene eller anden måde, hvis han vil holde sig gode venner med kommunalpolitikerne. Men det kan blive svært.

- Det er den store konflikt, fordi Wammen har svært ved at komme med flere penge, fordi råderummet er brugt. Der er ikke meget tilbage. Og han har om muligt endnu sværere ved at gå ud og sige, at alt det, regeringen har sagt om bedre velfærd, det passer måske ikke helt - det er måske ikke helt muligt.

Som at stable legoklodser. Sådan beskriver en fængselsbetjent situationen i de danske fængsler lige nu.
Pladsen bliver mere og mere trang på de danske fængsler. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Pressede fængsler: Telefonbokse, besøgsrum, rengøringsrum og fællesrum inddrages til celler

Pladsen i de danske fængsler er nu så trang, at rengøringsrum, telefonbokse, motionsrum, besøgsrum, undervisningslokaler og andre rum inddrages til celler. Samtidig erstattes de indsattes enkeltsenge med køjesenge, så de bor to og to sammen.

Det møder heftig kritik hos en lang række tillidsfolk for de ansatte i fængslerne. Fængselsbetjentene mener, at pladsmanglen er skyld i konflikter blandt de indsatte, og vil have politikerne til at reagere. - Vi stabler de indsatte som legoklodser inde på stuerne efterhånden. Aktivitetsrum er nedlagt, og der er ikke længere noget sundt for de indsatte at lave. Det giver i den grad konflikter, siger Bjarke Knudsen, tillidsrepræsentant ved Renbæk Fængsel.

Presset på de danske fængsler vokser, og nu har flere fængsler måttet inddrage blandt andet fællesrum, besøgsrum, undervisningslokaler, rengøringsrum og telefonbokse for at få plads til de indsatte. Men de ekstra pladser er ikke nok, og flere indsatte må dele køjeseng. Det skaber konflikter mellem de indsatte, advarer flere tillidsmænd i fængslerne.

Kriminalitet: Pladsen i landets fængsler bliver stadig mere trang. Derfor bliver rengøringsrum, telefonbokse, motionsrum, besøgsrum, undervisningslokaler og andre rum i øjeblikket inddraget og i stedet omdannet til celler.

De kaldes kapacitetsoptimerede pladser, og siden 2018 har Kriminalforsorgen oprettet 226 af den slags pladser ved at inddrage lokaler og bufferkapacitet, som tidligere har været anvendt til andre formål. Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) i et svar til Folketingets Retsudvalg.

Men inddragelsen af fællesfaciliteter og besøgsrum møder nu kritik fra tillidsmænd i flere fængsler. De peger også på, at der stadig ikke er pladser nok, og at flere og flere indsatte derfor må dele køjeseng.

- Vi stabler de indsatte som legoklodser inde på stuerne efterhånden. Aktivitetsrum er nedlagt, og der er ikke længere noget sundt for de indsatte at lave. Det giver i den grad konflikter, siger Bjarke Knudsen, tillidsrepræsentant ved det sønderjyske Renbæk Fængsel.

Slut med dart og bordtennis

I Renbæk Fængsel har de måttet sløjfe opholdsrummene i tre bygninger, hvor de indsatte før spillede bordtennis og dart og i stedet omdanne rummene til celler. Fængslet har også droppet lokalerne til familiebesøg, så indsatte med børn nu skal have besøg af familien i deres celler. Derudover er der dobbeltbelæg på 14 stuer på den lukkede afdeling, hvor to indsatte bor sammen. I alt er der kommet 44 ekstra pladser siden 2018.


Kriminalforsorgen arbejde er at sørge for, at de unge mennesker i fængslerne kan blive din nabo, når de kommer ud igen. I det lys er de ting, der foregår lige nu, ret bekymrende.

Brian Kristiansen, områdetillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i Syddanmark.


Men selvom den trange plads giver flere konflikter blandt de indsatte, er der ikke kommet flere fængselsbetjente til at håndtere dem. Flere og flere fængselsbetjente siger op, lyder det fra tillidsmanden.

- Vi kan ikke drive fængsler baseret på elever, men det er virkeligheden. Hos os er over halvdelen elever, og det bliver kun værre efter sommer, fordi fem fængselsbetjente har sagt op, og flere overvejer det. Vi står på katastrofens rand, siger Bjarke Knudsen.

Presser indsatte sammen

Fængslet er langt fra alene om at have problemer med at finde plads til de mange indsatte. Avisen Danmark har talt med en række tillidsrepræsentanter for personalet i danske fængsler, der alle melder om, at der må bruges alternative metoder for at få plads til alle de indsatte.

Det gælder eksempelvis Sønder Omme Fængsel cirka 50 kilometer nord for Esbjerg. Her har de oprettet 27 nye pladser ved at inddrage rum, hvor der var telefonbokse i, kontorer, depotrum og et undervisningslokale. Tillidsrepræsentant Betina Vikkelsø fortæller, at frustrationerne hos de indsatte stiger, når de skal kæmpe om de samme antal toiletter, kogeplader og ovne, selvom de er blevet flere. Samtidig presser det personalet, der får mindre tid til hver enkelt indsat. De samme konsekvenser oplever man bredt blandt de midtjyske og nordjyske fængsler, fortæller områdetillidsrepræsentant i Nord- og Midtjylland, Hanne Munk Degn.

På Fyn har Nyborg Fængsel lavet 40 ekstra pladser ved at inddrage besøgslokaler, depotrum og have flere indsatte på samme stue, altså dobbeltbelæg. Og på Nykøbing Fængsel på Sjælland er der sågar dobbeltbelæg i alle fængselsceller, oplyser Fængselsforbundet.

Konfliktskabende

Søbysøgård Fængsel på Fyn har også etableret alternative pladser ved at sætte flere indsatte sammen på stuer to og to, og ifølge tillidsmand Niels Jensen giver det også gnidninger her.

- Vi forsøger at matche de indsatte bedst muligt. Men det er basale ting, som at sengen knirker, når den anden drejer sig. De har ikke noget privatliv. Der er to fjernsyn, men så skal den ene have hovedtelefoner på, hvis den anden vil se tv. I en periode blev det så presset på den ene afdeling, at vi sikkerhedsmæssigt måtte være mere opmærksomme på den, siger han.

Samtidig er studiemiljøet på uddannelsesafdelingen på Søbysøgaard under pres ifølge tillidsmanden. På grund af pladsmangel kommer der også indsatte ind på afdelingen, som hverken er vurderet egnet eller har lyst til at uddanne sig.

Politisk ansvar

Formand for Fængselsforbundet Bo Yde mener, at udviklingen med overbelægning og færre fællesrum er meget problematisk.

- Når du fjerner alle former for adspredelse og afslapning ved at inddrage for eksempel kondirum, og samtidig fylder for mange indsatte ind på cellerne og fællesarealerne giver det et øget konfliktniveau, siger han.

Han mener, årsagen til de proppede fængsler skal findes hos politikerne.

- Kriminaliteten er faldende. Men man skruer op for straffene og strafmassen. Der er færre prøveløsladelser og udstationeringer til arbejde og uddannelse, siger han.

Samtidig peger flere af fængselsbetjentenes tillidsmænd på, at der politisk har været ønske om at undgå ventetid fra dom til afsoning, som har øget antallet af indsatte meget.

Her er de alternative fængselsceller

Kriminalforsorgen har siden 2018 oprettet 226 såkaldt kapacitetsoptimerede pladser. De er placeret på følgende fængsler:

Renbæk Fængsel: 44 pladser

Nyborg Fængsel: 40 pladser

Nykøbing Fængsel: 30 pladser

Sønder Omme Fængsel: 27 pladser

Vestre Fængsel: 24 pladser

Nørre Snede Fængsel: 16 pladser

Søbysøgaard Fængsel: 10 pladser

Ringe Fængsel: 9 pladser

Enner Mark Fængsel: 8 pladser

Herstedvester Fængsel: 8 pladser

Kragskovhede Fængsel: 4 pladser

Storstrøm Fængsel: 2 pladser

Horserød Fængsel: 1 plads

Slagelse Arrest: 1 plads

Viborg Arrest: 1 plads

Aarhus Arrest: 1 plads

Det gælder blandt andre Brian Kristiansen, områdetillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i Syddanmark.

- Det er politisk, der skal findes en løsning på det her. Det her kan ikke blive ved med gå. Fængselsbetjentene har ikke længere tid til at tale med de indsatte, men overbringer kun beskeder. De umotiverede overfald kommer af, at betjentene ikke har føling med, hvad der foregår på gangene.

- Kriminalforsorgen arbejde er at sørge for, at de unge mennesker i fængslerne kan blive din nabo, når de kommer ud igen. I det lys er de ting, der foregår lige nu, ret bekymrende, siger han.

Kriminalforsorgen oplyser, at der i 2020 i gennemsnit var 635 flere indsatte i de danske fængsler og arresthuse sammenlignet med 2017. I et skriftligt svar skriver Kriminalforsorgen, at:"Kapacitetsoptimering har været et nødvendigt tiltag for at imødegå den meget kraftige stigning i belægget og begrænse brugen af dobbeltbelæg, hvor to indsatte sættes i en celle. Belægget stiger fortsat og forventes fortsat at gøre det i de kommende år. Derfor arbejdes der også aktuelt med en langsigtet plan for, hvordan der kan udvides med flere pladser og sikres flere fængselsbetjente til at drive fængsler og arresthuse."

Det var onsdag ikke muligt for Avisen Danmark at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S).