Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Svineproducent Martin Boe Madsen fra Ebberup er kåret som Årets Svineproducent af Landbrug & Fødevarer. Han regner med at producere 19.000 slagtesvin i år.

Så ramte miljøbombe midt i landbrugsforhandlingerne

Landmændene frygter at blive taberne, når vi taler om den grønne dagsorden, og man overdriver ikke ved at sige, at landbruget har mange fjender i klima- og miljøbevægelsen
Forhandlingerne om landbrugets fremtid er godt i gang, og derfor er det temmelig ubelejligt, at der netop i disse dage er kommet helt friske tal for kvælstofudledningen i Danmark. Udledningen voksede i 2019 med 22 procent på et enkelt år, og dermed er Danmark milevidt fra de mål, som regeringen har sat i sit eget landbrugsudspil. Med de seneste opgørelser taler vi om, at Danmark næsten skal halvere udledningen af kvælstof for at komme i mål, og pilen peger på landbruget. 70 procent af kvælstoffet antages at komme fra landmændenes bedrifter. Både landbrug, forskere og myndigheder medgiver, at der sagtens kan være store udsving i kvælstoftallene, der påvirkes af såvel tørre som regnvåde somre. Det anerkender miljøminister Lea Wermelin (S), men tilføjer alligevel: ”Alt andet lige understreger det, at der er behov for en markant kvælstofindsats”. Og selvfølgelig vil et enkelt dårligt år blive brugt politisk til at lægge pres på landbruget og de landbrugsvenlige partier. Landmændene kan søge trøst i statsminister Mette Frederiksens (S) fast tilbagevendende udsagn: Ja, Danmark er et landbrugsland. Og apropos landbrug har støvet nu lagt sig, efter at fødevareminister Rasmus Prehn (S) mandag trak tæppet væk under Landbrugsstyrelsen direktør, Jette Petersen, efter en stribe skandaler. Hun blev ikke fyret, men lyder fremover titlen ”kommitteret i Fødevarestyrelsen”. Avisen Danmark kommer dig til undsætning, hvis du ikke helt forstår, hvad denne stillingsbetegnelse for uønskede topchefer dækker over. God fornøjelse!
Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
En elefantkirkegård af "fyrede" embedsmænd er den typiske model i det offentlige Danmark.
Jette Petersen blev mandag vraget som direktør i Landbrugsstyrelsen og fortsætter i stedet i en ny stilling som "kommitteret" i Fødevarestyrelsen. Foto: Claus Thorsted

Direktør i skandalestyrelse blev 'omplaceret' – sådan slipper staten af med uønskede topchefer

Det er helt efter drejebogen, når Landbrugsstyrelsens direktør Jette Petersen får tilbudt en nyopfundet stilling, efter hun er blevet vraget efter flere skandalesager. Den nu tidligere direktør skriver sig nemlig ind i en række af topchefer i staten, der får tilbudt en stilling som ”kommitteret”.

Det er en velkendt måde at skille sig af med højtstående embedsfolk på. På den måde slipper staten for at skulle betale en dyr fratrædelsesgodtgørelse og kan fortsat bruge embedsfolkenes arbejdskraft.

- Det svarer til det gyldne håndtryk i private virksomheder, fortæller professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen.

Hvad Jette Petersen præcis skal lave, eller hvor meget hun får i løn i sit nye job som kommitteret vil ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke svare på. Men ofte tager topcheferne deres løn med over i det nye job, fortæller ekspert.

Det er helt efter drejebogen, når Landbrugsstyrelsens direktør Jette Petersen bliver omplaceret til en nyopfundet stilling i stedet for at blive smidt på porten. Flere højtstående embedsfolk har tidligere fået en stilling som ”kommitteret”.

Politik: Der var ifølge den ansvarlige minister Rasmus Prehn ”helt åbenlyst” behov for en ny ledelse, når der nu skulle ryddes grundigt op efter flere skandalesager. Men alligevel var der på papiret ikke tale om en fyring, men "en omplacering" da Landbrugsstyrelsens direktør Jette Petersen mandag blev vraget som topchef.

Den nu tidligere direktør skriver sig nemlig ind i en række af topchefer i staten, der får tilbudt en nyopfundet stilling som ”kommitteret”, når de bliver vraget som chef.

Det er en velkendt måde at skille sig af med højtstående embedsfolk på. Det fortæller eksperter, som Avisen Danmark har talt med.


Nogle gange er det for at frigøre folk, som i en lang årrække har arbejdet i en belastende stilling. Andre gange er det folk, som er blevet sat fra bestillingen - og det må man jo gå ud fra er tilfældet hér efter kritikken fra Rigsrevisionen.

Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus, Aarhus Universitet


Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh fortæller, at embedsfolk ofte får tilbudt en stilling som ”kommitteret”, fordi det sparer staten en stor regning for en fratrædelsesgodtgørelse. Bliver højtstående embedsfolk smidt på porten før tid, kan der nemlig vente en stor regning. Og i stedet for at smide penge ud af vinduet, kan man lige så godt beholde embedsmændene i folden, fortæller han.

Sagen kort

  • Mandag den 31. maj blev Jette Petersen afsat som direktør for Landbrugsstyrelsen og overflyttet til en stilling som kommitteret i Fødevarestyrelsen.
  • Ifølge den ansvarlige minister, Rasmus Prehn (S), var det "helt åbenlyst", at der skulle skiftes ud på direktørposten.
  • Det sker, få uger efter at Landbrugsstyrelsen fik massiv kritik af Rigsrevisionen. Kritikken gik blandt andet på, at styrelsen har været for tæt med Landbrug og Fødevarer og i 16 år havde set gennem fingre med en selskabsfinte, som kan have givet landmænd landbrugsstøtte end de har haft ret til.

- Hvis hun ikke har personligt gjort noget ulovligt, eller der er tjenstlig ansvar eller noget, så giver det god mening ikke at rode sig ud i en eller anden uberettiget fyringssag. Og potentielt står hun jo til rådighed for reorganisering i det omfang, der er brug for det.

- Fratrædelsesgodtgørelser ser altid dumme ud, og pengene er fuldstændig spildt, siger han.

To mulige veje

Professor emeritus ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard, forklarer, at der er to typer af kommitterede: Dem, der arbejder sig op til en stilling som kommitteret, og så er de højtstående embedsmænd, som ryger tilbage i en stilling som kommitteret.

- Det er folk, som har siddet i høj chefstilling. Departementschefer eller styrelsesdirektører, som nu den afgående direktør i Landbrugsstyrelsen. Nogle gange er det for at frigøre folk, som i en lang årrække har arbejdet i en belastende stilling. Andre gange er det folk, som er blevet sat fra bestillingen - og det må man jo gå ud fra er tilfældet hér efter kritikken fra Rigsrevisionen, siger Jørgen Grønnegaard.

Tavs om opgaver

Hvad Jette Petersen præcist skal lave som ”kommitteret” i Fødevarestyrelsen fremgik ikke af den pressemeddelelse, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udsendte om det pludselige direktør-exit mandag. Og ministeriet vil ikke svare på, hvad hun præcis skal lave, og om hun beholder sin gamle lønordning. Jette Petersen ønskede mandag heller ikke at stille op til et interview.

- Det er en diffus stilling, som i nogle tilfælde betyder, at man ikke skal lave noget specifikt. Men man er jo ansat og står til rådighed og får typisk en løn, der svarer til det, man fik tidligere, fortæller Per Nikolaj Bukh.

I 2020 lød Jette Petersens årsløn på lidt over 1,3 millioner kroner eksklusiv pension og engangsvederlag, viser en aktindsigt, som mediet Journalista har fået.

Tre sager, hvor topchefer blev "kommitteret"

  1. I 2015 blev Claes Nilas kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter at have været departementschef i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det skete på baggrund af en sag fra hans tid som departementschef i Integrationsministeriet, hvor 50 palæstinensere ikke fik behandlet deres statsborgerskabssager på behørig vis, skriver Altinget.
  2. I 2008 blev tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg og tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansens departementschef under Tamilsagen forflyttet til stillinger som kommitterede i henholdsvis Kriminalforsorgen og Rigspolitiet, da de fratrådte deres stillinger, skriver Ritzau
  3. I 2012 blev daværende departementschef i Miljøministeriet, Marianne Thyrring, degraderet til kommitteret i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor hun fik til opgave at "undersøge lokaldemokratiets tilstand efter kommunalreformen." Hverken Marianne Thyrring selv eller daværende miljøminister, Ida Auken, lagde efterfølgende skjul på, at bruddet kom efter uenigheder om ministeriets tilgang til den grønne omstilling, skriver Altinget.

Jette Petersen er langtfra den første topchef, der fortsætter i en stilling som kommitteret. Mediet Altinget har tidligere kortlagt, hvordan statens topchefer i stor stil er havnet i stillinger som ”kommitteret”. Og har også fortalt om tilfælde, hvor højtstående embedsfolk har sagt nej tak til at blive kommitteret.

Jørgen Grønnegaard forklarer, at det er velkendt greb at tilbyde afgående topembedsmænd en stilling som kommitteret, når eksempelvis ministre føler behov for at skifte ud på posten.

- Det er pendanten til det gyldne håndtryk i private virksomheder. Det har man ikke mulighed for at give i den offentlige sektor. Med et teknisk udtryk kalder man det en diskretionær afskedigelse. Her har ministeren sagt, at vi skal have en anden. Men det er jo ikke en medarbejder, der har gjort sig skyldig i ulovligheder, og så gør man det på denne måde.

Fyring kan blive dyr

I 2012 blev daværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft vraget som chef og hjemsendt i forbindelse med skattesagen, hvor det blev konkluderet, at han havde været for tæt på behandlingen af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og ægtefælle Stephen Kinnocks skatteforhold. Han valgte at takke nej til en stilling som kommitteret.

- Moderniseringsstyrelsen tilbød mig et job som kommitteret i Dansk Meteorologisk Institut. Det var ikke lige noget for mig, siger Peter Loft til Altinget.

I stedet forlod han i 2016 Skatteministeriet med tre års løn i bagagen efter fire år som hjemsendt med fuld løn.

"Elefantkirkegård"

Peter Loft, der var chef i Skattestyrelsen gennem 19 år, fortæller til Altinget, at en stilling som kommitteret i de fleste tilfælde rent faktisk dækker over reelle embedsmandsfaglige opgaver, men at det i andre tilfælde dækker over en stilling, "hvor du parkerer en bedaget medarbejder et sted, der er så langt væk fra alting, så du kan være sikker på, at han eller hun aldrig kommer til at rode med noget vigtigt igen”. Over for samme medie fortæller Susanne Hegelund, der står bag flere bøger om embedsværket, at "man kan kalde det en elefantkirkegård eller et paradis for eksperter."

- Det er en god ide, når man bruget det rigtigt, hvis man har en erfaren og dygtig embedsmand, man nødigt vil undvære. Men har man en træls politisk situation, hvor man nødigt vil have, at den snart tidligere embedsmand bliver alt for sur og derfor giver dem stillingen. Så er det en dårlig løsning, siger Per Nikolaj Bukh.

Hvis Danmark er et massivt landbrugsland, hvordan klarer vi så at omstille os til en grønt foregangsland?
Aarhus Universitet vurderer, at landbruget står for 70 procent af kvælstofforureningen af vores vandmiljø. Kvælstof er i overflod et slaraffenland for alger, som gør livet svært for fisk og biodiversitet. Arkivfoto: Klaus Wind

Miljøminister om nye vilde forureningstal fra landbruget: De kommer ikke med i landbrugsforhandlinger

Når landbrugets fremtid skal afgøres i de nuværende forhandlinger på borgen, er kvælstof et stort tema. Kvælstof er nemlig i den gødning, som landmænd bruger, når de skal dyrke markerne.

Imidlertid har Aarhus Universitet, som rådgiver myndighederne på området, opgjort, at kvælstoffet i for stor stil ryger i vores vandløb, søer, fjorde og kystvand, hvor det skader fiskeliv, biodiversitet og i sidste ende drikkevandet.

Pilen peger dermed på landbruget, når det skal leveres på en grøn dagsorden, og Danmark samtidig skal indfri EU-forpligtelser om et bedre vandmiljø i 2027.

Målet er i forvejen svært, og nye voldsomme kvælstoftal fra Aarhus Universitet får opgaven til at virke utopisk. Det er dog helt normalt med tal-afstikkere, siger både forsker og miljøminister Lea Wermelin, og tallet kommer derfor ikke med til forhandlingsbordet.

Voldsomt forureningstal fra landbruget rammer midt under forhandlingerne om landbrugets fremtid, hvor erhvervets udledning af kvælstof til vores vandmiljø er en stor tvist. Men tallet finder ikke vej til forhandlingsbordet, siger miljøministeren.

Landbrug og miljø: Landbrugets brug af gødning med især kvælstof til markernes planter er en stor knast i de aktuelle politiske forhandlinger om erhvervets fremtid.

I sit landbrugsudspil har regeringen sat et mål om, at vi skal lande på 38.300 ton kvælstof årligt for at genvinde miljøtilstanden i vores vandløb, søer, fjorde og kystvande, mens vores niveau ligger på 55.000 ton, siger tal fra 2018. Meget er dog sket siden da, viser de nyeste opgørelser fra Aarhus Universitet, som Avisen Danmark har fået indsigt i.

I 2019 røg hele 67.000 ton kvælstof ud i vores vand. Det kan dog være svært at sammenligne med 2018-tallet, fordi det tal kan justeres igen, gør universitetet opmærksom på.

Gødning er rig på kvælstof, og 70 procent af kvælstofforureningen af vores vandmiljø kommer fra landbruget. Det har Aarhus Universitet opgjort.

Kvælstof er guf for alger, som lynhurtigt erobrer plads i vandmiljøet og gør livet svært for fisk og biodiversitet. Det er også algerne, som har store dele af ansvaret for iltsvind om sommeren.

Så når vi skal sikre såkaldt god økologisk tilstand, som alle EU-lande forpligter sig til at nå i 2027, har man fra dansk side besluttet, at især landbruget skal råde bod på sagerne.

Ingen panik

67.000 ton kvælstof er mildt sagt milevidt fra regeringens mål, men spørger man Christen Duus Børgesen, som forsker i udvaskning af kvælstof til vandmiljøet på Aarhus Universitet, ser det vildere ud, end det er.

- Det er helt normalt, at der kommer nogle peaks over en længere periode. Når tallet er så højt, skyldes det især tørken i 2018, som gjorde, at landbrugets afgrøder ikke kunne vokse optimalt og optage lige så meget kvælstof, som de normalt ville gøre. Det er på den måde ekstreme klimatiske forhold, som i enkelte år øger udvaskning og udledning af kvælstof til havet, siger Christen Duus Børgesen.

Derfor er kvælstof landbrugets akilleshæl

Landmænds marker fylder godt 60 procent af det danske areal, hvor gødningen til markens planter især er rig på kvælstof. Stofferne i gødningen er nødvendige, hvis landmænd skal lave gode afgrøder. Specielt er godt foder vigtigt for dansk landbrug, når de årligt producerer 30 millioner grise.

Imidlertid kan gødningsforbruget ses på miljøet i vores vandløb, søer, fjorde og kystvand, for Aarhus Universitet vurderer, at 70 procent af forureningen med kvælstof af vores vand, som giver algeopblomstring og skader vandmiljøet, kommer fra landbruget.

I sit landbrugsudspil, der både skal tage hensyn til klima, miljø og natur, har regeringen efter faglig rådgivning fra Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen fastsat et mål om, at vi skal ned på 38.300 ton kvælstof årligt. Det har landbruget i forvejen sagt er umuligt at nå ud fra 2018-niveauet på 55.000 ton kvælstof, derfor er det seneste tal fra 2019 på 67.000 ton kun ekstra brænde til det bål.

Han nævner, at det samme skete i 1976 og 1992, hvor vejret drillede, og man efterfølgende kunne se en lignende højere udledning til vandmiljøet. Modsat gjorde en tør vinter 1996, at der blev ført meget lidt kvælstof fra markerne og ud i vandmiljøet.


Vi kommer ikke udenom, at det bliver ekstremt svært at nå måltallene om god økologisk tilstand i alle vandområder, hvis vi fortsætter med at dyrke jorden, som vi gør nu.

Christen Duus Børgesen, seniorforsker på Aarhus Universitet


Regnfulde måneder er da også en anden årsag til, at forureningen er særlig stor i 2019, fordi det har banet vejen for kvælstoffets videre færd.

- Mere regn har givet udvaskningen fart, kan man sige. Men man skal ikke gå i panik i forhold til år til år variationen. Man skal se på trenden over flere år, og der er det rigtigt, vi fortsat skal længere ned.

Vil det sige, at tallet vil falde igen?

- Ja, men de senere år har mængden af kvælstof nærmere stabiliseret sig, men udsvingene skyldes ikke, at landmænd gøder mere. Det skyldes år til år variation i vejret, der gør det svært at se en nedgang i udledningen til havet. Vi har dog endnu ikke implementeret mange af de kollektive virkemidler, som vådområder og skovrejsning - og slet ikke i den fart, man kunne ønske sig, siger Christen Duus Børgesen.

Stadig langt fra mål

Trods de 67.000 ton ikke er normalen, ser det altså stadig svært ud for dansk landbrug, hvis vi skal have styr på vandkvalitet og dyreliv - og ikke mindst vores forpligtelser i EU.

- Vi er nødt til at bruge de virkemidler, som virker bedst til at fjerne kvælstof fra miljøet, hvis vi skal rykke mere. Men vi kommer ikke udenom, at det bliver ekstremt svært at nå måltallene om god økologisk tilstand i alle vandområder, hvis vi fortsætter med at dyrke jorden, som vi gør nu, siger Christen Duus Børgesen.

Sådan skal landbruget fjerne kvælstof

I landbrugsudspillet skal dansk landbrug fjerne 10.400 ton kvælstof inden 2027. Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen anbefaler dog 15.000 ton. Derfor skal indsatsen genvurderes i 2023/2024.

Erhvervet skal fjerne de mange ton kvælstof ad to forskellige veje, som Avisen Danmark har skrevet en række artikler om.

6500 ton skal findes ved såkaldt målrettet regulering, det betyder tiltag på marken, som landmanden selv skal stå for. Det kan være med efterafgrøder, som er en afgrøde, der kan opsamle overskydende kvælstof, men det kan også være ved at bruge mindre kvælstof eller slet og ret braklægning. Der er stor geografisk forskel på, hvordan kravene lander, da forureningen fordeler sig skævt på landkortet. For nogle landmænd vil kravet derfor betyde store omkostninger, mens andre slipper mere nådigt.

De resterende 3900 ton skal findes ved frivillige kollektive virkemidler, som Aarhus Universitet har udarbejdet et katalog over. Det er eksempelvis etablering af vådområder og skovrejsning, som kan opsamle kvælstof.

Flere forskellige faktorer hæmmer landbrugets fremtid i forbindelse med måltallet om god økologisk tilstand og rent vand.

- Hvis vi skal nå målet, skal vi omlægge dyrkningen på mange af landbrugsarealerne, ellers er vi ultimativt nødt til at reducere det dyrkede areal. Udover at landbruget dyrker omkring de 60 procent af vores areal, så ligger vores landbrug også tæt på havet, og når vi så også har meget sandet jord og meget regn i efteråret og vinterhalvåret, bliver kvælstofbelastningen fra landbruget til havet stor, siger forskeren.

Når dansk landbrug dyrker 60 procent af vores areal, er det især for at lave dyrefoder til eksempelvis de 30 millioner grise, der årligt produceres. Foderplanterne på marken kræver gødning for at vokse, men overskydende kvælstof fra gødningen ender i for stor stil med at forurene vores vandmiljø, opgør Aarhus Universitet. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Kommer ikke med

I sit landbrugsudspil har regeringen fastsat, at landbruget skal fjerne 10.400 ton kvælstof inden 2027. Avisen Danmark har spurgt Miljøminister Lea Wermelin (S), hvad det nye forureningstal kommer til at betyde for de nuværende forhandlinger.

- Det endelige kvælstoftal for 2019 er først lige landet, men det er som forventet i den høje ende. Det regnede meget i 2019 efter et tørt år i 2018 med ophobning af gødning i jorden. Men alt andet lige understreger det, at der er behov for en markant kvælstofindsats, siger ministeren.

Miljøministeriet oplyser skriftligt til Avisen Danmark, at fordi 2019-tallet i første omgang er opgjort på landsplan, kommer det ikke med i grundlaget for den nuværende indsats. Det handler om, at landmænd reguleres geografisk forskelligt på kvælstofspørgsmålet.

- For nu vurderes det for tidligt at sige præcist, hvad udledningstallet for 2019 eller senere år konkret vil betyde for indsatsbehovet. Det vil kræve, at Miljøstyrelsen vil skulle igangsætte et arbejde med at fordele landstallet for 2019 på de 108 kystoplande. Denne proces vil som minimum tage tre måneder, skriver ministeriet.

Nu markerer en amerikansk præsident for første gang en grusom begivenhed i Oklahoma
I 1921 blev nabolaget Greenwood i Tulsa, Oklahoma lagt i ruiner af tusindvis af vrede, hvide mænd. Op mod 300 sorte amerikanere blev dræbt. Arkivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix

Et skrig fra en elevator blev gnisten, der antændte et massemord

For hundrede år siden gik Dick Rowland, en ung, sort mand, ind i en elevator i Drexel-bygningen, midt i storbyen Tulsa i staten Oklahoma. Øjeblikket efter lød et skrig fra en ung, hvid kvinde i elevatoren, og Rowland blev set flygte fra stedet.

Hvad der helt nøjagtigt skete inde i elevatoren, er uvist, men skriget fra den unge, hvide kvinde fik hurtigt rygterne til at løbe stærkt i Tulsa – og hændelsen fik en gruppe hvide, vrede og bevæbnede mænd til at gå amok. Bare to dage efter var store dele af det sorte nabolag Greenwood brændt ned til grunden, og op mod 300 sorte amerikanere havde mistet livet.

Tirsdag, på 100-årsdagen for afslutningen på massakren i Greenwood, besøger præsident Joe Biden byen Tulsa for at holde tale og møde nogle af de få overlevende fra massakren, der blev dækket over i årevis.

For 100 år siden blev et nabolag i byen Tulsa i staten Oklahoma lagt i ruiner af vrede, hvide mænd. Op mod 300 sorte amerikanere blev dræbt. Som den første præsident nogensinde rejser Joe Biden til Tulsa for at møde de efterladte. Avisen Danmark fortæller historien om en massakre, der blev dækket over i årtier.

USA: Det er ikke sikkert, du nogensinde har hørt om massakren i Tulsa, Oklahoma, men netop nu er det 100 år siden, at en hvid, bevæbnet pøbel gik til angreb på det sorte nabolag Greenwood og slog op mod 300 sorte amerikanere ihjel.

Tirsdag deltager Joe Biden, som den første amerikanske præsident siden massakren fandt sted, i en mindehøjtidelighed i Tulsa, hvor han blandt andet vil holde tale og møde nogle af de få efterladte, der stadig er i live i dag.

Mandag, på 100-årsdagen for begyndelsen på massedrabet i Greenwood, bad præsidenten amerikanerne om at mindes massakren og reflektere over de ”dybe rødder” af racerelaterede rædsler i USA, der fortsat skal arbejdes for at rive op.

- Frygten og smerten fra ødelæggelserne i Greenwood kan stadig mærkes, udtalte Joe Biden i en pressemeddelelse.

Men hvad skete der i Tulsa for hundrede år siden? Hvordan endte så mange mennesker med at blive dræbt? Og hvorfor blev massakren glemt?


Jeg kan stadig se sorte mænd blive skudt, sorte lig der ligger i gaden. Jeg kan stadig lugte røgen og se ilden. Jeg kan stadig se sortejede forretninger blive brændt af. Jeg kan høre flyvemaskinerne over mig. Jeg kan høre skrigene.

Viola Fletcher, 107 år og overlevende efter massakren

1 Det sorte Wall Street

Nabolaget Greenwood i Tulsa, Oklahoma 100 år efter massakren fandt sted. Foto: Brandon Bell/Ritzau Scanpix

I 1921 var Tulsa en raceopdelt by i rivende udvikling, og størstedelen af byens godt 10.000 sorte indbyggere boede i den nordlige bydel Greenwood.

Før begivenhederne for 100 år siden var Greenwood på mange måder en succeshistorie i datidens USA.

Bydelen var velstående og langs hovedgaden Greenwood Avenue lå massevis af succesfulde forretninger, der hovedsageligt var ejet og drevet af sorte amerikanere. Området blev kendt som USA's Sorte Wall Street med henvisning til børsdistriktet i New York.

Men på trods af raceadskillelsen var flere sorte indbyggere også beskæftiget i det centrale Tulsa. Blandt dem var teenageren Dick Rowland, der om morgenen 30. maj 1921 gik ind i en elevator i Drexler-bygningen, der husede et varehus.

Elevatoroperatøren, en ung, hvid kvinde ved navn Sarah Page, afgav øjeblikke efter et skrig, der fik Dick Rowland til at flygte fra stedet.

Han blev anholdt morgenen efter, 31. maj, hvor lokalavisen Tulsa Tribune skrev på forsiden, at Rowland skulle være anklaget for at have voldtaget Sarah Page i elevatoren.

2 Brandbomber og mord

Store dele af Greenwood blev sat i brand af tusindvis af vrede, hvide gerningsmænd. Omkring 10.000 mennesker var hjemløse, efter massakren fandt sted. Arkivfoto: Alvin C. Krupnick/Ritzau Scanpix

Dick Rowland var tilbageholdt i retsbygningen i Tulsa om aftenen, 31. maj, da hundredevis af hvide, bevæbnede mænd tog opstilling foran retshuset og forlangte, at Rowland skulle lynches for at have forgrebet sig på Sarah Page i elevatoren.

Senere ankom en mindre gruppe sorte mænd, også bevæbnede, der havde i sinde at forsvare retsbygningen og beskytte Rowland fra at blive dræbt af den vrede pøbel.

Det førte til sammenstød, der blev afgivet skud, og de sorte mænd, der var i stærkt undertal, måtte fortrække sig til Greenwood.

Men flokken af bevæbnede, hvide gerningsmænd, der ifølge New York Times hurtigt voksede i antal til omkring 2000 mand, fulgte efter, og i de allertidligste morgentimer 1. juni 1921 gik de til angreb på Greenwood.

24 timer senere var op mod 300 sorte indbyggere blevet dræbt, mere end 800 var svært tilskadekomne, 1000 ejendomme var reduceret til aske og hundredevis af forretninger og hjem var blevet plyndret.

Øjenvidneberetninger har senere beskrevet, hvordan der blev kastet brandbomber fra private propelfly over Greenwood, der blev jævnet med jorden, så godt 10.000 indbyggere blev efterladt uden tag over hovedet.

3 Biden møder de overlevende

107-årige Viola Fletcher (tv.) og Hughes Van Ellis overlevede massakren i Greenwood 1921. Her ses de til en mindehøjtidelighed mandag 31. maj 2021. Tirsdag mødes USA's præsident, Joe Biden, med en række overlevende i privat sammenhæng. Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Den unge Dick Rowland, der blev beskyldt for at have voldtaget Sarah Page i elevatoren i det centrale Tulsa, blev senere renset for mistanke og løsladt.

Ikke en eneste medvirkende i ødelæggelsen af og massemordet i Greenwood er siden blev retsforfulgt eller straffet.

Siden blev massakren glemt og dækket over i årtier af medier, lokale embedsmænd og myndigheder. Forsideartiklen om Dick Rowlands anholdelse i lokalvisen Tulsa Tribune blev klippet, ligesom politirapporter forsvandt fra arkiverne.

Først i 1997 blev der nedsat en kommission i staten Oklahoma, der skulle komme til bunds i hændelsesforløbet. Efter årtusindskiftet blev massakren en del af pensum i folkeskolerne i Oklahoma.

Nu, 100 år senere, vil USA's præsident Joe Biden, som den første af sin slags, tage del i en mindehøjtidelighed i Tulsa og møde nogle af de få, der oplevede massakren og stadig lever den dag i dag.

Det gælder blandt andet 107-årige Viola Fletcher, der fortsat kæmper for, at byen Tulsa og staten Oklahoma bliver holdt ansvarlige for massakren. Hun var blot 7 år gammel, da Greenwood blev angrebet.

I midten af maj fortalte hun politikere under en høring i den amerikanske kongres, at hun aldrig vil glemme den vold, hun oplevede for 100 år siden.

- Jeg kan stadig se sorte mænd blive skudt, sorte lig der ligger i gaden. Jeg kan stadig lugte røgen og se ilden. Jeg kan stadig se sortejede forretninger blive brændt af. Jeg kan høre flyvemaskinerne over mig. Jeg kan høre skrigene.

Kilder: New York Times, NPR, Tulsa Historical Society and Museum

Danmarks digitalisering knopskyder konstant. Seneste skud på stammen er endnu et skridt væk fra den fysiske håndgribelighed.
App'en til højre bliver den mest brugte metode til at logge ind på hjemmesider med MitId. Men når man tilmelder sig MitId, kan man også vælge at få en gratis kodeviser (til venstre) eller den større kodeoplæser. Foto: MitId

Forældet teknologi: Nu forsvinder NemId - her er afløseren

I gennem 10 år har vi vænnet os til at bruge NemId som sikker identifikation over for offentlige myndigheder, banken og mange andre steder. Derfor vil det overraske mange, at NemId nu bliver afskaffet.

Men ... afløseren står klar og er ved at blive grundigt afprøvet af bankerne og 7.000 testpersoner. Fra august bliver borgerne gradvist inviteret til at skifte fra NemId til MitId, og så er det blandt andet slut med det trykte nøglekort.

Avisen Danmark har samlet de vigtigste informationer om det, der kaldes "en af de største digitale opgraderinger nogensinde."

Snart er det slut med nøglekortet til at logge på offentlige hjemmesider og netbanken. Fra august skal vi lære at bruge MitId i stedet for.

Id: Alle kender NemId, som ikke mindst i coronatiden har givet os adgang til covid-19-test og coronapas, men som også er adgangsbilletten til netbank, årsopgørelser, Sundhed.dk, bibliotekets hjemmeside og meget andet.

Af samme grund vil de færreste spontant glæde sig over, at NemId nu bliver afskaffet. Fjernet fra smartphones, nøglekort og jordens overflade efter 10 års tro tjeneste.

Men teknologien er for gammel, og staten og bankerne er gået sammen om et helt nyt system, der lyder navnet: MitId. Det kaldes "en af de største digitale opgraderinger nogensinde", og lige nu afprøves systemet hos bankerne og tusindvis af testpersoner.

MitId blev anvendt første gang for tre uger siden i Thy, hvor Hvidbjerg Bank brugte MitId til at købe flødeboller for 200 kroner hos den lokale købmand. Det virkede.

Ambitionen er at sikre en gnidningsfri overgang, hvor alle danskere kan være med. Men det kræver en lille indsats at kommer med i det nye system.

Avisen Danmark giver dig her overblikket over, hvad du skal vide om MitId.

1 Hvorfor nedlægges NemId?

NemId bygger på gammel teknologi, som ikke længere kan opdateres til de nyeste krav til regulering og sikkerhed. Med MitID bliver man bedre beskyttet mod identitetstyveri, og man får besked både gennem MitID appen, på SMS eller e-mail, hvis nogen forsøger at logge ind med ens personlige MitID fra en ny enhed eller med en forkert adgangskode.

2 Hvad er forskellen på NemId og MitId?

De fleste vil ikke opleve den store forskel, når man først har oprettet sit bruger-id. App’en til smartphones og tablets vil fungere stort set som den nuværende NemId-app. Det er banken, der skal hjælpe, hvis oprettelsen af MitId driller.

3 Hvis man ikke har en smartphone?

Det trykte nøglekort udgår, fordi det er for nemt at misbruge. Har man ikke en smartphone, kan man få en kodeviser. Det er et lille apparat med et display, der viser en kode, hver gang man har behov for at logge ind. Kodeviseren er gratis. 

Det samme er en lidt større kodeoplæser til dem, der ser dårligt eller har et synshandicap. Det er et apparat med en skærm og mulighed for at få læst koden højt, eventuelt gennem hovedtelefoner.

4 Hvornår udskiftes NemId?

Efter planen vil de første få MitID fra august 2021, og flytningen af de over fem millioner NemID-brugere fortsætter ind i 2022. En betydelig andel af NemID-brugere forventes at få MitID allerede i 2021. Nedlukningen af NemId sker først, når alle danskere har haft mulighed for at skifte. Efter planen lukker NemId i sommeren 2022.

5 Hvad sker der nu?

Testforløbet, hvor 7.000 danskere skal afprøve systemet, fortsætter indtil august. Så får borgerne direkte besked via netbank, mobilbank eller via digital post, når man kan få MitID. I august lanceres en kampagne, der skal hjælpe alle godt i gang med hele Danmarks nye digitale ID.

7 Hvem står bag MitId?

MitID ejes af et partnerskab mellem Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen, som repræsenterer de danske pengeinstitutter og det offentlige Danmark, altså staten, regionerne og kommunerne.

Kontrakten om udvikling og drift af MitID blev i 2019 vundet af Nets DanID A/S på baggrund af et udbud. Kontrakten har en samlet værdi på 939 millioner kroner for udvikling og en driftsperiode på 10 år med mulighed for to års forlængelse. 

Det er gratis for borgerne at logge på med MitID - ligesom det kendes fra NemId.