Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Indvielse af Augustenborg Slot. Augustenborg slot indvies i ny istandsat udgave af blandt andet miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Foto: Claus Thorsted

Kaos i EU-landbrugsstøtte: Nu er skandale-direktøren ude

EU’s mange støttekroner til dansk landbrug går gennem Landbrugsstyrelsen. Derfor giver det genlyd, når fødevareminister Rasmus Prehn (S) vrager styrelsens direktør, Jette Petersen.

Hele ni milliarder kroner strør Landbrugsstyrelsen hvert år omkring sig, især til danske landmænd, der på den måde får fingre i enorme summer fra EU’s pengekasser. Den massive støtte til landbruget er i sig selv en stor historie, men ikke i forhold til de skandaler, som har stået i kø for at belaste Landbrugsstyrelsen og dens direktør igennem otte år. Hun hedder Jette Petersen. Man skal ikke lede længe for at finde politikere og forbrugere, der gør nar af landbruget for at leve på støtten. Til gengæld er der ingen, der griner, når den styrelse, der forvalter de mange støttekroner, begår fejl for trecifrede millionbeløb. Mandag skred fødevareminister Rasmus Prehn til handling og forflyttede direktøren til en anden stilling i Fødevarestyrelsen, som det hedder. I sin begrundelse lagde han ikke skjul på, at der i den grad er behov for friske øjne på den pengestærke styrelse med adresser fordelt rundt i hele kongeriget. Avisen Danmark har igennem måneder afdækket de mange skandaler. Jeg hæftede mig ved en selskabsfinte, der har været kendt i 16 år, men som ingen har stoppet. Derfor kunne landmænd lovligt hive millioner af støttekroner hjem, hvis de blot opdelte deres bedrifter i flere selskaber. Og så er der brøleren, hvor Landbrugsstyrelsen har fejlfortolket EU-lovgivningen og betalt for mange støttekroner til landbruget. Fejlen har kostet statskassen et smæk på en halv milliard kroner. Men vi skal også omkring en anden sag, der vedrører en af de helt store udgiftsposter for samfundet. Mandag kom Ydelseskommissionen med sine anbefalinger, og de vakte faktisk opsigt. Kommissionen har simpelthen løst opgaven med at forenkle kontanthjælpssystemet, uden at det for alvor gør ondt på nogen. Ja, det lyder utroligt, og sådan oplever politikerne det også. Nu er det så op til politikerne, om de vil ”genkomplicere” systemet, som politisk journalist Kasper Løvkvist kalder det i sin analyse. Vi når også omkring Postnord, som har fået nok en håndsrækning fra politikerne. Her taler vi også om et dilemma, nemlig at mængden af breve bliver ved med at falde, men vi kan ikke bare droppe postbudene, der bringer post ud i de yderste postnumre. Og så giver vi dig overblikket over spionsagen, hvor Danmark har ladet USA spionere mod vores egne nabolande. Den sag handler om langt mere end blot skæg og blå briller. God fornøjelse!
Billede af Jens Bertelsen
Billede af skribentens underskrift Jens Bertelsen Erhvervsredaktør
I mere end 20 år har Danmark udleveret sine nærmeste naboer til amerikanerne. Men hvorfor? Og hvilke konsekvenser kan det få?
Det er tidligere kommet frem i Berlingske, at den amerikanske præsident Bill Clintons besøg i Danmark i 1997 blev arrangeret for at takke for aftalen om at tappe data fra de danske kabler. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Få overblikket: Fem ting, der hjælper dig til at forstå spionage-sagen med de danske kabler

Det er slet ikke i så få år, at USA har haft mulighed for at spionere mod allierede. Faktisk har den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) haft adgang til rådata fra danske kabler siden midten af 1990'erne - en adgang, NSA tilsyneladende har udnyttet.

Det hele begyndte med en accept fra daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der gerne ville pleje Danmarks venskab med USA. Det takkede den daværende amerikanske præsident Bill Clinton personligt for under et besøg i 1997.

Dengang var aftalen hemmelig. Men siden 2015 har ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste herhjemme dog været bekendt med, at amerikanerne har udnyttet aftalen med Danmark til at spionere mod vores nabolande. Det kunne DR afsløre søndag aften.

Nu mener flere politiske partier, at den danske regering skylder vore nabolande en undskyldning, og flere er bekymrede for forholdet til Danmarks naboer.

Forsvarets Efterretningstjeneste har tilsyneladende været indblandet i amerikanernes spionage mod europæiske toppolitikere. Søndag kunne DR afsløre, at FE har været bekendt med USA's udnyttelse af aftalen med Danmark siden 2015. Avisen Danmark giver dig her overblik over sagen og svarer på de store spørgsmål, du måske allerede har stillet dig selv.

Spionage: Søndag aften kunne DR afsløre, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har ladet den amerikanske efterretningstjeneste NSA (National Security Agency - det nationale sikkerhedsagentur) spionere mod tyske, franske, norske og svenske toppolitikere gennem danske internetkabler.

Men hvad er egentlig op og ned i sagen? Hvem har givet tilladelse til hvad og hvor meget, hvordan har det overhovedet været muligt at spionere gennem kabler, hvorfor har amerikanerne gjort det, og hvilken betydning kan sagen få for Danmark? Få overblikket her.

Spionsagen år for år

2014: Daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel, igangsætter undersøgelsen "Operation Dunhammer". Den skal i al hemmelighed undersøge, om den amerikanske efterretningstjeneste NSA har misbrugt et samarbejde med FE om aflytning af internetkabler ind og ud af Danmark.

2015: "Operation Dunhammer" afsluttes. Konklusion: NSA har spioneret mod Danmarks nabolande gennem samarbejdet med FE.

2018: Et medlem af arbejdsgruppen i FE henvender sig til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) med oplysninger om FE's samarbejde om NSA. Tilsynet indleder en kontrol af FE, hvilket FE informeres om.

2019: Medlemmet fra FE's arbejdsgruppe går igen til TET med oplysninger om samarbejdet med NSA.

2020: Tilsynet afslutter sin kontrol af FE og afleverer 21. august en redegørelse til forsvarsminister Trine Bramsen (S). 24. august orienteres offentligheden. Flere ledende FE-medarbejdere fritages for tjeneste. I december nedsætter regeringen en kommission, der får et år til at undersøge dele af tilsynets kritik.

1 Hvordan har det været muligt at spionere mod tyskere og svenskere gennem danske kabler?

I midten af 1990'erne bad amerikanerne om adgang til de store mængder data, der løb gennem et kabel i Danmark. Rådata fra internationale telekabler, som skulle tappes på dansk jord. FE sagde nej.

Senere modtog daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) et brev fra den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton. Præsidenten bad statsministeren genoverveje den beslutning, og det gjorde han. Nyrup gav tilladelsen. Også det private firma, der ejede kablerne, godkendte adgangen.

FE havde ikke selv den fornødne teknologi til fysisk at tappe kablerne og behandle de enorme mængder data. Den teknologi bidrog NSA selv med, ligesom amerikanerne sørgede for at installere teknologi, der gav mulighed for at indtaste søgeord og omsætte rådata til mere læselig viden.

Hele polemikken går nu på, at NSA har udnyttet samarbejdet med FE om aflytning af de danske internetkabler. Adgangen til kablerne er nemlig brugt til målrettet at spionere mod statsledere, toppolitikere og højtplacerede embedsmænd i Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge.

2 Hvorfor har NSA spioneret mod europæiske toppolitikere?

Amerikanerne har ikke selv meldt direkte ud, hvorfor man har brugt samarbejdet med FE til at spionere mod toppolitikere og embedsmænd i Danmarks nabolande.

Mandag morgen var Peter Ernstved Rasmussen, indehaver af forsvarsmediet Olfi og vært på Radio4-programmet "Frontlinjen", med på Radio4 Morgen for at tale om sagen. Her gav han sit bud på, hvorfor amerikanerne har gjort, som de har gjort:

- Det handler selvfølgelig meget om, hvor et respektivt land står i et eller andet internationalt sikkerhedspolitisk spørgsmål. Der kan det være en fordel for amerikanerne på forhånd at vide, inden de sætter sig i forhandlingslokale med Merkel eller med andre allierede, hvilken position landet har i forhold til eksempelvis Rusland, Kina, IS eller Mellemøsten. Så det handler i bund og grund om at sidde med de bedste kort på hånden.

Et oplagt opfølgende spørgsmål vil derfor være: Hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det kommer til at udspionere sit lands allierede?

Ifølge Peter Ernstved kan vi være temmelig sikre på, at amerikanerne har nogle andre rammer og grænser for det spørgsmål, end vi har i Danmark. I dette tilfælde har der dog givetvis ikke været en decideret ramme om, hvad amerikanerne måtte bruge samarbejdet til - aftalen har i høj grad været baseret på tillid.

3 Hvad er det nye i sagen?

Det er efterhånden en del år siden, det kom frem, at USA havde spioneret mod Angela Merkel. Det nye i sagen, som DR kunne afsløre søndag, er, at det er samarbejdet med FE, der har gjort spionagen mulig.

- Det nye er egentlig "bare", at vi nu får bekræftet, at de kabler, FE har stillet til rådighed for amerikanerne, er blevet brugt af amerikanerne til at indhente oplysninger fra allierede - altså populært sagt spionere mod allierede som Angela Merkel, den tyske kansler, og andre prominente politikere i vores nabolande, lød det mandag morgen på Radio4 fra Peter Ernstved Rasmussen.

Ifølge ham er det dog ikke nogen nyhed, at amerikanerne indhenter efterretninger og spionerer mod allierede.

4 Hvorfor kommer det frem nu?

En hemmelig, intern arbejdsgruppe i FE begyndte for år tilbage at undersøge, hvad amerikanske NSA lavede med de data, de fik adgang til gennem de danske kabler. Undersøgelsen blev kaldt "Operation Dunhammer". Her blev det blandt andet afdækket, at den amerikanske efterretningstjeneste havde brugt bestemte telefonnumre som søgeparametre for at trække bestemte toppolitikeres kommunikation ud af de store mængder data. Konklusionerne blev afleveret i en hemmelig rapport til FE's ledelse i 2015. Efter sigende er netop den rapport omdrejningspunkt i den skandalesag, der sidste sommer førte til hjemsendelsen af FE's ledelse, skriver DR.

- Man gør meget ud af, at amerikanerne ikke skal have viden om, at man går i gang med den undersøgelse. Det er resultaterne af den, der åbenbart er kommet frem nu, hvor det fremgår, at ja, amerikanerne bruger også den aftale, de har med FE, til at spionere mod vores allierede. Det er selvfølgelig ikke kønt, men det er heller ikke enormt overraskende, sagde Peter Ernstved mandag morgen på Radio4.

Det er resultatet af det danske public service-medies undersøgende arbejde, der nu ser dagens lys, efter flere kilder har bekræftet historien.

5 Hvilke konsekvenser kan sagen få for Danmark?

Flere politiske partier har siden søndag gjort klart, at det ikke er nogen pæn sag for Danmark. Blandt andet vækker det bekymring hos Venstre, da partiet mener, sagen kan påvirke venskabet til Danmarks naboer og nære allierede.

I Enhedslisten kalder man det demokratisk "helt galt afmarcheret", at NSA med hjælp fra FE har fået mulighed for at overvåge toppolitikere i Danmarks nabolande. Her mener man, at den danske regering skylder politikerne i disse nabolande en stor undskyldning.

Peter Ernstved Rasmussen fra forsvarsmediet Olfi talte dog ikke helt med samme alvor om mulige konsekvenser for Danmark, da han mandag morgen gjorde Radio4's lyttere klogere på emnet:

- Det er en meget stor ridse i lakken, og det er pinligt, at vi må erkende, at vi har vidst det, og at det er foregået gennem danske kabler. Men i det store hele tror jeg ikke, det kommer til at betyde særlig meget, siger han og pointerer, at USA fortsat er Danmarks allervigtigste allierede, når det kommer til sikkerheds- og forsvarspolitik.

Et enkelt hoved ruller. Men er det nok til at rydde op i et erhverv, der er vævet tykt sammen med støttekroner?
Her ses den nu vragede direktør for Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen, sammen med tidligere minister på landbrugsområdet Jakob Ellemann-Jensen (V), da Landbrugsstyrelsen 7. marts 2019 indviede sine nye lokaler i Augustenborg på Als. Foto: Claus Thorsted

Så gennem fingre med muligt millionmisbrug: Minister vrager direktør efter landbrugsskandale

En række skandalesager får nu konsekvenser i toppen af Landbrugsstyrelsen. Minister for fødevarer, fiskeri og landbrug Rasmus Prehn (S) har fjernet Jette Petersen fra sin post som direktør i Landbrugsstyrelsen. Det sker kort efter, at Rigsrevisionen har afsløret, at styrelsen i 16 år har set gennem fingre med muligt millionmisbrug af landbrugsstøtten.

Derudover har Avisen Danmark tidligere i år afsløret, hvordan Landbrugsstyrelsen i en årrække har lavet en regnebrøler, der koster statskassen mere end en halv milliard kroner.

Beslutningen om at fjerne direktøren skyldes "et helhedsbillede" efter flere skandalesager, forklarer ministeren. Han igangsætter nu flere undersøgelser og initiativer, der skal rette op på problemerne i styrelsen og i hans eget ministerium.

Avisen Danmark har gennem længere tid afdækket skandalesager i Landbrugsstyrelsen, hvor der i årevis er blevet set gennem fingre med muligt millionmisbrug. Nu reagerer minister og vrager styrelsens direktør.

Skandalesager: En lang årrække med mangelfuld kontrol af millionstøtte til danske landmænd får nu konsekvenser i toppen af Landbrugsstyrelsen.

En kritisk rapport fra Rigsrevisionen afslørede 11. maj, hvordan styrelsen i årevis har set gennem fingre med muligt millionmisbrug. Nu er direktør Jette Petersen færdig som direktør for styrelsen.

Det oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) til Avisen Danmark.

- Det er helt åbenlyst, at der er brug for, at der kommer en ny person i spidsen for Landbrugsstyrelsen. En, der kan rydde op i det her. En, der kan forestå en reorganisering eller en re-evaluering. En, der kan implementere en ny kultur, og som kan være med til at genopbygge tilliden. Der har været omfattende problemer, siger han.

Statsrevisorerne rejste tidligere på måneden ”skarp kritik” af styrelsen i sagen, hvor Landbrugsstyrelsen ifølge Rigsrevisionen i årevis med åbne øjne har tilladt landmænd at bruge en selskabsfinte til at sikre sig mere landbrugsstøtte, end de har ret til. Den næsthøjeste grad af kritik, Statsrevisorerne kan uddele.

Brugte selskabsfinte

Helt konkret har landmænd haft mulighed for kunstigt at opsplitte deres landbrug i flere selskaber for på den måde at tiltuske sig flere millioner end tilladt i støtte. Allerede i 2005 blev risikoen for selskabsfinten nævnt i et notat i Landbrugsstyrelsen, og siden blev problemet nævnt flere gange, uden styrelsen reagerede.

Alene sidste år er der tale om mangelfuld kontrol ved udbetalinger for 888 millioner kroner, men det er uvist, hvor mange penge der er svindlet for.


Det er helt åbenlyst, at der er brug for, at der kommer en ny person i spidsen for Landbrugsstyrelsen. En, der kan rydde op efter det her.

Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (S)


Udover for mangelfuld kontrol fik styrelsen kritik for at have for tæt et bånd til erhvervet. I en konkret sag fik en landmand firdoblet sin støtte ved at oprette fire selskaber og bruge dem til at få udbetalt fire gange EU-støtte. I det konkrete tilfælde 28 millioner kroner i stedet for de syv millioner, én ansøgning kunne have givet.

Ingen forklaring på møde

I oktober 2016 vendte Landbrugsstyrelsen tommelfingeren nedad til ansøgningen. Der var mistanke om, at landmanden forsøgte at omgå reglerne.

Men fire måneder senere vendte styrelsen på en tallerken. Ifølge rapporten blandt andet da ansøgningerne ”havde stor bevågenhed hos erhverv og hos miljø- og fødevareministeren". Derudover blev sagen drøftet på et møde mellem styrelsen og Landbrug & Fødevarer, hvor der i strid med reglerne ikke er lavet et mødereferat.

Landbrugsstyrelsen og Jette Petersen kunne hverken over for Rigsrevisionen eller i et interview med Avisen Danmark redegøre for, hvad der skete på mødet, og hvem der deltog. Direktøren havde blandt andet ikke fundet anledning til at spørge sine medarbejdere om, hvem der deltog.

- Jeg går ikke ned i konkrete sager, men det er jo klart, at der er en række konkrete ting i rigsrevisionsrapporten, der er kritisable. Og det er også derfor, at der er fokus på at bygge en kultur op, som er bedre end det her. Som er mere skarp rent fagligt, siger Rasmus Prehn.

- Har styrelsen været for tæt med landbrugets erhverv? Altså Landbrug & Fødevarer?

- Som jeg læser rapporten, er det jo blandt andet, at der har været for tæt en sammenhæng her (mellem styrelsen og Landbrug & Fødevarer, red.). Og der er det bare vigtigt, at man som offentlig myndighed hele tiden insisterer på at efterleve armslængdeprincippet. Det må være sådan, at det er objektive kriterier, der afgør tilskuddene. Og hvis der har været tvivl om det, skal man understrege det endnu tydeligere fremover.

- Men du har læst rapporten. Har der været for tæt kontakt?

- Nu går vi det her igennem systematisk og understreger, at det overhovedet ikke må finde sted, og vi prøver at bygge noget op, der er bedre og mere skudsikkert fremadrettet. Og så tror jeg ikke, at jeg kommer det nærmere.

Brøler kostede halv milliard

Den mangelfulde kontrol er ikke den eneste møgsag, der bare i år har klæbet sig til Landbrugsstyrelsen og den nu tidligere direktør, Jette Petersen. Avisen Danmark kunne tidligere på året afsløre, hvordan Landbrugsstyrelsen havde misforstået EU-lovgivning og derfor udbetalt et forkert støttebeløb til en lang række landmænd.

En brøler, der udløste en regning på mere end en halv milliard kroner, som skal betales af statskassen. Rasmus Prehn fortæller, at det ikke kun er sagen om manglende kontrol med landbrugsstøtten, der nu koster Jette Petersen jobbet, men at der er tale om ”et helhedsbilede”.

- Det er godt at få en ny frisk direktør ind, som ikke har været involveret i det her, men som kan se det med friske øjne, siger han.

Stillingen som direktør vil nu blive slået op. Indtil videre fortsætter vicedirektør Louise Piester, som konstitueret direktør for Landbrugsstyrelsen. Jette Petersen fortsætter nu i stedet i en stilling som kommitteret i Fødevarestyrelsen.

Jette Petersen ønsker ikke at kommentere sagen. Det har ikke været muligt at få oplyst, under hvilke forhold hun fortsætter i sin nye stilling.

Knap 115.000 danske borgere er på kontanthjælp. Et penge-system der er knopskudt til et monster, som nu helst skal dø og genopstå i en smukkere udgave.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal stå i spidsen for den politiske opgave med at genkomplicerede ekspertanbefalinger om en forsimpling af kontanthjælpsystemet. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løvkvist: En kommission løste sin opgave med at forsimple - nu går politikerne i gang med at genkomplicere

Det fleste havde troet, at Ydelseskommissionen var blevet stillet en umulig opgave, da regeringen bad den komme med brugbare anbefalinger på, hvordan man på en gang forenkler kontanthjælpssystemet, hjælper børn ud af fattigdom og ikke påvirker arbejdsmarkedet negativt. Oven i købet med den forudsætning, at det ikke måtte koste en krone.

Mandag formiddag præsenterede kommissionen så en løsning, der faktisk levede op til de præmisser. Hvilket fik Christiansborg til at reagere med let forvirring og lad-os-nu-se.

Så nu går det politiske arbejde i gang med at tilføje fingeraftryk og knopskydninger til den simple løsning, kommissionen foreslår.

Cirklens kvadratur. Det typiske udtryk, der bliver brugt, når politikere stiller eksperter eller embedsmænd en opgave, som tilsyneladende er umulig. Ydelseskommissionen skulle løse cirklens kvadratur:

Forenkle kontanthjælpssystemet, så både sagsbehandlere og borgere, der er fanget i systemet, faktisk kan overskue det, og så færre børn havner i fattigdom. Men gøre det uden det koster penge, og uden at det får en negativ indflydelse på, hvor mange mennesker der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Og så lige den ting, der ikke står i kommissionens opgave, men som gennemsyrer alt, hvad der sker i politik i disse år: Der må ikke stå så meget som én radikal folketingspolitiker bagefter og sige, at nu blev systemet lige en anelse mere gavmildt/mindre stramt i forhold til indvandrere og flygtninge.

Man må sige, at kommissionen var helt enig i, at der var behov for den. Kommissionsformand Torben Tranæs stod i hvert fald på et pressemøde mandag og præsenterede sine anbefalinger med en prolog med en grum beskrivelse af det eksisterende system, der bekræftede alle, der mener, at velfærdsstaten i hvert fald ude i hjørnerne er et bureaukratisk monster skabt af rastløse politikere, der ikke kan læse en historie i avisen uden at få trang til at komplicere systemet yderligere.

Tranæs sagde, at alle har tabt overblikket over både systemet og de resultater, som systemet skal levere. At de administrative byrder er enorme, og at borgerne ikke er i stand til at gennemskue deres rettigheder. At der skal sendes op til fem breve ud til den enkelte borger ved selv små ændringer. At der mangler ensartethed. At der mangler retfærdighed.

Og så lagde han et bud på et nyt system frem, der virkede forbløffende enkelt. To satser - en grundydelse og en forhøjet sats. Muligheden for at optjene og gøre sig fortjent til den forhøjede sats. Uden behov for et kontanthjælpsloft, der sikrer at man ikke bare kan få ydelser her og der og dermed få så godt et levegrundlag, at det kan konkurrere med et lavtlønsjob. Et loft, som ellers kan lyde simpelt, men har martret systemet med et nyt lag af kompleksitet.


Man kunne tilsyneladende løse cirklens kvadratur. Hvad gør man så, når man er politiker?


Hvor gulerod i højere grad end pisk faktisk er med til at øge tilskyndelsen til at komme i job. Hvor man ikke bare kan komme til Danmark og få del i systemet på lige linje med mennesker, der er vokset op med forældre, der har bidraget til samfundskassen. En model, som oven i købet ikke koster mere den nuværende.

Man kunne tilsyneladende løse cirklens kvadratur.

Hvad gør man så, når man er politiker? For det er jo bare anbefalinger og hverken en aftale eller et udspil, og politikere vil have sejre, tilføje andre nederlag og ikke bare stemple "godkendt" på et arbejde fra eksperter.

Når man taler med regeringskilder og folk i partierne, har de simpelthen svært ved lige at finde deres ben at stå på. Fordi nogle i kontanthjælpssystemet vil få lidt mere - ikke meget, men lidt - primært forsørgere. Andre vil få lidt mindre, men ikke meget mindre - primært enlige kontanthjælpsmodtagere. Der er ikke rigtigt nogle, der er sure, ikke rigtigt nogle, der for alvor er glade.

I Enhedslisten havde man skruet sig helt højt op og var begyndt at true med valg, hvis ikke der blev gjort noget for især børnefattigdommen og er blevet jævnt overrasket over, at der faktisk er kommet nogle anbefalinger, der ikke er helt tonedøve i forhold til partiets ønsker.

I Venstre holder man fast i, at ydelser ikke må sættes op, og at man ikke bare skal kunne komme til Danmark og skrabe til sig (hvis nogle havde fået den opfattelse, at dette er beskæftigelses- eller socialpolitik, tager de fejl - det er udlændingepolitik), og Venstre har lidt svært ved at gennemskue, hvad anbefalingerne egentlig betyder, når nu det hele er lidt på den ene side og lidt på den anden side, samtidig med den stillede opgave tilsyneladende er løst. Venstre er konstruktive, men kritiske, som er det, man siger, når det faktisk ikke er helt nemt, hvad man egentlig skal mene om den samlede pakke.

I udgangspunkt ville man egentlig gerne bevare det nuværende system og så bare skrue lidt ned for ydelserne en gang imellem, og er ikke enig i med eksperterne i, at det er unødigt uigennemskueligt og hyperkomplekst, men det er på den anden side også svært at være mod forenklinger.

I regeringen er man varsom med bare at omfavne anbefalingerne, selv om man egentligt godt kunne have lyst til det - ikke mindst fordi det ikke står helt klart, hvordan partierne omkring regeringen står.

Men nu ligger der altså en løst opgave foran Folketinget og regeringen. En forsimpling, der ikke for alvor gør ondt på nogen. En løsning, der udvider arbejdsmarkedet en smule.

Regeringen indkalder nu til tekniske gennemgange for partierne af kommissionens rapport fra tirsdag og nogle uger frem. Lodder stemningen og fremsætter efter sommerferien sit eget udspil. Stille og roligt. Uden hast. Bider sig langsomt ind på det politiske arbejde med at tage eksperternes løste opgave ved at begynde at sætte sine egne små fingeraftryk og lave knopskydninger.

Det sædvanlige politiske arbejde: At genkomplicere. Så er der også noget at lave for kommende politikere.

Et engang stolt erhverv er de sidste årtier forandret til en trist affære. Alligevel får selskabet Postnord lov at fortsætte.
Pakkerne fylder langt mest i Postnords forretning, men virksomheden har samtidig pligt til at omdele breve over hele landet. Det er dyrt, men et politisk flertal bliver ved med at acceptere regningen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Analyse: Politikerne giver ekstra snor til de blå postbude - konkurrenterne er rasende

Endnu en udstrakt hånd fra politikerne redder Postnords økonomi, så det dansk-svenske selskab kan fortsætte med at omdele breve i alle dele af Danmark.

En langsigtet postaftale er til gengæld udskudt til næste år, og dermed har politikerne givet sig god tid til at drøfte den komplekse sag: At brevmængden i Danmark falder dramatisk, men at 358.000 danskere samtidig er fritaget for at bruge digital post.

Den gruppe er afhængige af postbudene, hvis de skal have besked om hospitalsindkaldelser og andre meddelelser fra det offentlige. Erhvervsredaktør Jens Bertelsen beskriver dilemmaet i en analyse af Postnord og den forlængede postaftale.

Med et pennestrøg har et flertal sammen med regeringen forlænget en aftale med Postnord om at bringe brevpost ud til danskerne til udgangen af 2022.

Postaftalen, der ellers ville udløbe til august, giver politikerne god tid til at overveje, hvordan postservicen skal håndteres i Danmark. Og det bliver der brug for, for det er en kompleks sag.

Det kommer ikke bag på nogen, at antallet af breve falder drastisk herhjemme. Vi taler om et fald på over 80 procent hen over de seneste 20 år. I 2019 omdelte Postnord blot 238 millioner breve. Det svarer til, at der næsten gik 10 dage imellem, at hver dansker modtog et brev.

Postnord kan ikke tjene penge på breve, så længe det dansk-svenske selskab har pligt til at omdele breve i alle yderområder af Danmark. Men opgaven er vigtig:

358.000 borgere i Danmark er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige. De får ikke breve om hospitalsindkaldelser, skat og pension, hvis der ikke er en velfungerende brevomdeling.

Desuden skal selv de digitalt indfødte, der foretrækker at modtage mest mulig post i E-Boks, kunne hente pas, kreditkort og andre materialer i deres postkasse.

Der er bare blevet langt mellem de breve, lige som man sjældnere og sjældnere møder et julekort, en fødselsdagsinvitation eller et postkort fra ferielandet i bunken af aviser og tilbudsaviser.

Men det er ikke ukontroversielt, at staten blot sender penge i retning af Postnord. Private udbydere står i kø for at kritisere statsstøtten, der beskyldes for at være konkurrenceforvridende.

I starten af maj annullerede EU-domstolen en godkendelse fra EU-Kommissionen om dansk statsstøtte til Postnord, efter at brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, og Danske Fragtmænd havde rejst sagen.

Kompleksiteten opstår, fordi Postnord har en meget succesrig pakkeforretning, der blomstrer i takt med, at danskerne fylder indkøbskurvene i netbutikkerne. Succesen er så stor, at Postnord sidste år - samlet set - tjente sit største overskud siden 2009, hvor selskabet blev dannet.

Det er kun brevforretningen, der bløder, og set fra konkurrenternes synspunkt er det svært at tro på, at statsstøtten ikke bidrager til lavere priser på pakker, hvor Postnord har sikret sig kæmpekontrakter med store netbutikker som Zalando og Amazon.

Men hvem er det, der reelt kan konkurrere med Postnord om at omdele rudekuverter ude i de yderste postnumre? Vi ved det ikke, for staten har ikke testet markedet med et udbud.

Måske er Postnord klart mest effektiv. I øjeblikket koster det 11 kroner at sende det billigste brev med Postnord, og brevet må i så fald være fem dage undervejs. Det kan slet ikke udelukkes, at det slet ikke dækker den reelle omkostning ved at fragte et brev fra Ringkøbing til Helsingør.

Men der findes private aktører, der både omdeler aviser, tilbudsaviser og pakker over hele Danmark (en af dem er DAO, der har Jysk Fynske Medier - udgiveren af Avisen Danmark - som medejer).

Lige nu sker der ikke ret meget, for EU-Kommissionen er i gang med en formel undersøgelse af Postnord og befordringspligten i Danmark. Politikerne afventer resultatet af den undersøgelse og kommer næppe til at forhandle om en langsigtet løsning for danskernes breve før engang til næste år.

Vi ved kun, at til den tid vil der være endnu færre breve at omdele for de blå postbude.


358.000 borgere i Danmark er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige. De får ikke breve om hospitalsindkaldelser, skat og pension, hvis der ikke er en velfungerende brevomdeling.


Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg