Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvornår må velfærdssamfundet sige: Desværre, kammerat - det er for dyrt at behandle dig?

Regionerne og staten er ved at forhandle økonomi. Det handler om mennesker, når stigende udgifter til dyr medicin og til flere ældre er udfordringerne.
Hej - jeg hedder Tommy Byrne, journalist på Avisen Danmark, og det er mig og den øvrige Danmark-redaktion, der har lavet dagens overblik over de vigtigste historier lig enu. Vi har en historie om en dreng, der hedder Magnus. Den er vigtig, fordi den også handler om noget af det sværeste og mest dilemma-fyldte i et velfærdssamfund som det danske. Og den får mig til at tænke på en anden dreng, jeg mødte for fire år siden, som ikke har været så heldig som Magnus. Benjamin hedder han. Fælles for de to drenge er, at de har brug for dyr medicin. Magnus stikker hver anden uge en nål gennem huden og tømmer sin injektionssprøjte. Listeprisen på sådan en indsprøjtning er 6000 kroner. Men uden den er han plaget af en invaliderende eksem. Ja og plaget af sine jævnaldrende, for de behandler ham som én der har pest, siger han selv. Benjamin, som jeg kom til at tænke på, er en kvik fyr. Men han sidder allerede i en elkørestol, fordi han har en særlig art muskelsvind, som år efter år, gør ham mere og mere handikappet. Der findes faktisk en behandling. Spinraza hedder medicinen, som har vist sig at kunne stoppe den udvikling og måske gøre ham mere selvhjulpen i stedet for at komme til at skulle passes 24 timer i døgnet. Men Spinraza var for dyr, vurderede Medicinrådet. Benjamins mobilitet havde Danmark ikke råd til. Og det er lige præcis den ultrasvære del af velfærdssamfundet, vi beskæftiger os med i dag. Hvem har vi råd til at hjælpe, og til hvem siger vi "Desværre, kammerat - det er for dyrt!". Det er nemlig også en af udfordringerne, når Danske Regioner netop i disse dage forhandler med regeringen om næste års økonomi. Det handler også om kroner og øre, når vi forklarer, hvorfor flere er bekymrede over, at ejendommene stiger voldsomt i pris. Nogle steder i landet i hvert fald. Her er overblikket:
Billede af Tommy Byrne
Billede af skribentens underskrift Tommy Byrne Journalist
Mens Realkredit Danmark har vurderet, at det faktisk er relativt billigt at komme ind på boligmarkedet for tiden, er Finanstilsynet og Nationalbanken bekymrede over, at boligejeres gæld vokser - og over de afdragsfrie lån. For hvad sker der, hvis priserne tager et ordentligt dyk lige om lidt?
Regeringen har hidtil afvist at gribe ind over for prisfesten på boligmarkedet. Eksperter mener dog også, at priserne er ved at stabilisere sig efter stigningerne under coronakrisen. Foto: Mathias Løvgreen/Scanpix

Nationalbanken: Sådan kan der gribes ind på det overophedede boligmarked

Advarslerne har lydt længe: Priserne er steget for hurtigt på boligmarkedet, især i København og Aarhus, og det øger risikoen for et stort prisfald efterfølgende.

Flere eksperter og senest Nationalbanken opfordrer politikerne til at gribe ind. Men hvad er det for indgreb, der kan dæmpe prisfesten? Det har Nationalbanken en række bud på i sin seneste analyse.

Man kunne for eksempel hæve udbetalingskravet, så kommende boligkøbere ikke kan nøjes med at lægge fem procent af salgsprisen i udbetaling. Det vil begrænse boligkøbernes sårbarhed over for senere prisfald på boligmarkedet. Til gengæld vil det ramme førstegangskøbere hårdt.

Andre steder der kan skrues er på kravene til afdragsfrihed, få gjort noget ved ejendomsskattesystemet eller måske afskaffe rentefradraget ved bolig- og realkreditlån.

Boligmarkedet: Prisfesten på boligmarkedet er så voldsom nogle steder i landet, at flere eksperter har opfordret politikerne til at gribe ind. Det samme gør Nationalbanken, der peger på fire redskaber, politikerne bør overveje. Få overblikket over dem her.

1 Højere udbetalingskrav

Et af de redskaber, Nationalbanken mener, politikerne bør overveje, er at hæve kravet til, hvor mange penge boligkøbere selv skal stille med af den samlede købesum. Kravet er i dag på fem procent, og eksperter har foreslået at hæve det til 10 procent.

Nationalbanken påpeger også, at det danske udbetalingskrav på fem procent er lavt sammenlignet med de øvrige nordiske lande. I Sverige og Norge er kravet 15 procent.

Fordelen ved et højere udbetalingskrav er, at det vil begrænse boligkøbernes sårbarhed over for fremtidige prisfald. Den største ulempe er, at det vil gøre det sværere for førstegangskøbere at købe hus eller lejlighed.

2 Krav om afdrag for højt gældsatte boligejere

En anden mulighed er at stille større krav om afdrag for de mest belånte boligejere. Nationalbanken anbefaler, at lån med 30 års afdragsfrihed kun tilbydes velkonsoliderede kunder med høj sikkerhed.

I øjeblikket er det et krav for at få lånene, at man har en maksimal belåningsgrad med afdragsfrihed på 60 procent af boligens værdi. Men ifølge Nationalbanken burde det ikke nødvendigvis være nok. Ved afdragsfrie lån er det nemlig afgørende, at boligen bevarer sin værdi over hele låneperioden. Nationalbanken påpeger, at det kan være et problem i områder med faldende boligefterspørgsel og i tilfælde, hvor bygningen ikke vedligeholdes.

3 Et nyt boligskattesystem

Boligskatter kan ifølge Nationalbanken fungere som en automatisk stabilisator for boligpriserne, hvis de løbende skatter følger boligens værdi. Men det har de ikke gjort siden skattestoppet i 2001, fordi den nominelle ejendomsværdiskat blev fastfrosset. Det betyder reelt, at beskatningen i procent af boligens værdi falder, når priserne stiger.

Derfor er den effektive beskatning i dag også lavest i kommuner omkring de store byer, hvor prisstigningerne har været højest. Boligejere i områder med faldende priser har ikke fået samme gevinst af skattestoppet.

En ny reform af boligskatterne har længe været aftalt politisk, men er indtil videre udskudt fra 2021 til 2024 på grund af udfordringer med det it-system, der skulle stå for en stor del af boligvurderingerne.

4 Afskaf eller sænk rentefradraget

Det sidste, Nationalbanken peger på som et redskab, politikerne bør overveje, er rentefradraget på boliglån. I øjeblikket får danskerne relativt høje fradrag for udgifter til renter på bolig- og realkreditlån sammenlignet med vores nabolande.

Nationalbankdirektør Per Callesen har tidligere peget på muligheden for helt at fjerne rentefradraget.

- Derudover kan man diskutere, om det er klogt med forvridende forhold som et rentefradrag i en periode, hvor priserne stiger markant, sagde han til Finans 17. maj.

Ifølge Nationalbanken, giver det høje rentefradrag danske husholdninger et incitament til at opbygge gæld. Samtidig påpeger Nationalbanken, at en reduktion af rentefradraget på grund af det lave renteniveau aktuelt vil have forholdsvis beskeden effekt på låntagers økonomi.

Kan du forestille dig, at vi snar kan printe en ny hofte på en 3D-printer? Det er tættere på, end man tror:
Det hvide kranie er en model fra en patient, der havde en faretruende udposning på en stor blodåre i hjernen. Sådan en udposning kan resultere i en dødelig hjerneblødning, og den skal derfor fjernes. Når kirurgerne skal gøre det, hjælper modellen dem med at navigere under operationen. I det blå kranie ses sundt hjernevæv (hvidt) samt en kræftknude (rødt) hos en anden patient. Foto: Emilie Bonde Aagaard

3D-printere hjælper kirurger med at fjerne kræft og genopbygge smadrede kranier

På Aarhus Universitetshospital i Skejby står syv flittige 3D-printere og arbejder, mens vi andre sover. De bygger nøjagtige kopier af syge danskeres kæber, hofter og kranier.

Det gør de for at hjælpe kirurgerne med planlægning og udførelse af de allermest komplicerede operationer. På den måde er de med til at mindske risikoen for fejl og forkorte operationstiden.

I fremtiden håber ingenørerne, der styrer 3D-printerne på hospitalet, at de også kan bygge selve de implantater, som sættes ind i patienternes krop. På den måde kan vi altså få en ny hofte, der er formet nøjagtigt som vores gamle.

På Aarhus Universitetshospital er ingeniører og kirurger gået sammen for at forbedre komplicerede operationer ved at 3D-printe nøjagtige kopier af hr. og fru Jensens hofter, kranier og kæber.

Bliv klog på 3D-printere i dagens Adapter. Klik herunder!

 

3D-printere: Mens du har sovet, arbejdede syv flittige og yderst selvstændige 3D-printere i Skejby på at bygge eksakte kopier af kæber, hofter og børnekranier.

Maskinerne står på fjerde sal på Aarhus Universitetshospital. Og det var sundhedsingeniør Joakim L. Lindhardt, der satte dem i gang, inden at han selv gik på weekend i fredags.

- Vi planlægger deres arbejde om dagen, i samarbejde med kirurgerne, og mindre modeller kan så blive lavet om natten. De større tager længere tid, så de bliver ofte bygget over weekenden.

Modellerne bruges, når kirurgerne for eksempel skal udskifte en ansigtsknogle, fordi der er kræft i den gamle, eller de skal gentænke et lille barns kranium, fordi det er vokset forkert sammen.


Hele tricket er, at kirurgerne ved hjælp af det her kan afprøve deres plan, inden at de starter operationen.

Joakim L. Lindhardt, AUH


Ofte er 3D-modellerne afgørende for, præcist hvordan kirurgerne griber den endelige operation an.

Tankerne bliver til ægte ting

Joakim L. Lindhardt blev fascineret af 3D-printere, længe inden at han begyndte at arbejde på hospitalet. På hobbyplan byggede han selv sin første printer i 2015.

- Jeg blev vildt fascineret af, at du kan udtænke en eller anden dims, og så stå med en prototype i hånden kort tid efter, forklarer han.

3D-afdelingen på AUH minder lidt om dr. Frankensteins laboratorium. Her ligger nøjagtige kopier af mange hundrede danskers knogler og kranier. Joakim L. Lindhardt viser nogle af eksemplarerne frem. Foto: Emilie Bonde Aagaard

3D-printerne er i stand til at bygge alverdens plastik-dimser, fordi de kan omsætte en 3D-figur på en computerskærm, for eksempel en tegning af en knogle, til en ægte fysisk kopi af knoglen.

3D-printeren er ikke ny teknologi

De første 3D-printere blev opfundet helt tilbage i 80’erne. Teknologien var dog dengang begrænset af, at computersoftwaren ikke var moden til for alvor at sætte printerne i arbejde.

Først i nullerne var computerne med, og siden er teknologien flyttet ind i flere og flere industrier, hvor der skal produceres specialdesignede nicheprodukter.

Det gør printeren ved at opbygge knoglen, lag for lag, af tynde plastiktråde, der smeltes sammen. Lidt ligesom du måske som barn har prøvet at bygge en skål i ler ved hjælp af "pølseteknikken": Ved at lægge de lange pølseformede lerklumper oven på hinanden og herefter klistre dem sammen, får du stille, men sikkert, en rigtig skål.

Det samme kan man i princippet gøre med at anrette lange tynde tråde plastik, der så smeltes sammen i en 3D-printer.

Giver bedre operationer

På hospitalet i Aarhus er teknikken blevet yderst populær i planlægningen af de allermest komplicerede operationer.

- Hele tricket er, at kirurgerne ved hjælp af det her kan afprøve deres plan, inden at de starter operationen. På den måde er chancen for at få en vellykket operation større, og operationstiden forkortes, fortæller Joakim L. Lindhardt, der i dag leder 3D-afdelingen på hospitalet.


Den branche, hvor det er mest almindeligt i dag, er høreapperat-industrien. Og det skyldes simpelthen, at man kan lave bedre høreapparater, hvis de er specialdesignet til den enkelte patients øre. Og sådan et apparat kan en 3D-printer bygge.

David Bue Pedersen, DTU


Komplicerede operationer kan tage adskillige timer, og kortere operationstid er ikke alene prisbesparende, den er også vigtig for at mindske risikoen for infektioner, komplikationer og fejl.

- Og så er det jo så smart, at vi her på computeren kan trykke "Ctrl+Z", siger Joakim L. Lindhardt og henviser til, at den tastatur-genvej omgør ens seneste handling.

Disse to modeller illustrerer en patients kæbe før og efter en operation. Patienten havde kræft i kæbeknoglen. Det blev fjernet kirurgisk, hvorefter knogler fra skinnebenet blev skåret til som ny kæbe. Operationen blev planlagt ved hjælp af 3D-modellerne. Foto: Emilie Bonde Aagaard

- Så vi kan prøve alverdens løsninger og se, hvilken der er den allerbedste. Og når vi har den, kan vi 3D-printe den, så kirurgen har en udførlig model og manual klar til operationen.

Perfekte høreapparater

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, sidder seniorforsker David Bue Pedersen. Han forsker i industriel anvendelse af 3D-printere og ser et kæmpe potentiale for teknikken, særligt inden for sundhedsvæsenet.

- Den branche, hvor det er mest almindeligt i dag, er høreapparat-industrien. Og det skyldes simpelthen, at man kan lave bedre høreapparater, hvis de er specialdesignet til den enkelte patients øre. Og sådan et apparat kan en 3D-printer bygge, fortæller han.

Kan 3D være klimavenligt?

Det kræver store mængder strøm at producere med en 3D-printer. Så særligt hvis strømmen kommer fra sorte energiformer, som kul og olie, er CO2-belastningen ganske høj, når 3D-printeren kører.

Alligevel kan 3D-printere spille en rolle i den grønne omstilling. For når visse produkter specialdesignes, kan det øge effektiviteten. Et eksempel er, at det er lykkedes GE Electrics at øge effektiviteten af flybrændstof med 15 procent ved at effektivisere dele af flymotorer ved at specialdesigne dem og bygge dem med 3D-printere.

Men potentialet stopper ikke der. I øjeblikket kører forskeren et projekt, hvor lægestuderende på Rigshospitalet kan øve forskellige avancerede operationsteknikker på 3D-printede modeller af forskellige kropsdele.

- Den type øvelse bliver normalt gjort på lig. Men inden man kommer så langt, kan man øve sig på 3D-modeller. Det viser sig at fungere knaldhamrende godt, det kan blive et værdifuldt værktøj, fortæller han.

Din nye 3D-printede hofte

Joakim L. Lindhardt og Universitetshospitalet i Aarhus håber, at de i fremtiden ikke blot kan printe modeller af kæber og hofter. De vil printe selve implantaterne. Så skal du have en ny hofte, vil du altså i fremtiden kunne få en, der er lavet på hospitalet, og som er en nøjagtig kopi af din egen hofte.

3D-printerne på AUH ser ikke ud af meget, men de gør altså en stor forskel for kirurgerne. Foto: Emilie Bonde Aagaard

Sådan en hofte, som typisk er lavet af titanium, kan 3D-printere nemlig også bygge. Men det kræver nogle større og mere avancerede 3D-printere, der ofte koster millioner i indkøb.

- Faktisk er det sådan, at nogle implantater allerede i dag 3D-printes. Men det bliver gjort i store, udenlandske virksomheder, og vi håber at kunne hjemtage det, så det både kan gå hurtigere og blive billigere, fortæller Joakim L. Lindhardt.

Udgifterne til dyr medicin stiger, og der bliver flere ældre. Det er bagtæppet, når regionerne i disse dage skal forsøge at klemme flere penge ud af fælleskassen og regeringen:
En gang hver anden uge skal Magnus Sørensen injicere sig selv mod invaliderende eksem. Præparatet er nyudviklet, og som andre nye og effektive medicinske produkter sender det regionernes medicinudgifter i galop. Foto: Flemming Mønster

Medicinudgifter plager regionerne: Magnus færdig med kradseriet - men stærk kløe i regionernes økonomi

Der kommer hele tiden ny medicin, som kan forbedre behandlingen af patienter med invaliderende lidelser markant.
Men de er dyre. Meget dyre.

Og det er ikke ligefrem fordi Danske Regioner har penge. Forvejen stiger omkostningerne, fordi vi bliver flere ældre. I disse dage forhandler regionerne med regeringen om næste års økonomi.

Og bagved det hele har vi de mennesker, det handler om. For eksempel Magnus Sørensen fra Løkken. Der har været plaget af invaliderende eksem, siden han var tre måneder.

Et nyt præparat, som 15-årige Magnus Sørensen betragter som mirakelmedicin, har med ét overmandet et helt barnelivs invaliderende eksem. Men nyudviklede og effektive medicinpræparater er hundedyre og ved at slå bunden ud af sundhedsvæsenets økonomi, som staten og regionerne i disse dage forhandler om.

Medicinudgifter: For mindre end et år siden var livet ét stort kløende helvede for Magnus Sørensen i Løkken. Han lider af atopisk eksem - i folkemunde bedre kendt som "børneeksem", selv om der også er voksne patienter.

I dag er Magnus Sørensen 15 år, går i 9. klasse og er så godt som fri af de invaliderende gener, hele hans krop har været plaget af, siden han var tre måneder. Årsagen har et navn: Dupixent.

For ham har det været ren mirakelmedicin.

- Det er underligt, at det ikke klør i hele kroppen længere. Det er underligt, at jeg ikke længere kradser løs på armen eller andre steder på kroppen hele tiden. Det er underligt at tage noget medicin, som virker. Det har jeg ikke været vant til, siger Magnus Sørensen.

Magnus Sørensen håber, at politikerne har forståelse for, at noget medicin er rasende dyrt. Foto: Flemming Mønster

Dupixent er et nyudviklet medicinsk præparat, som han indtager ved injektion i maven hver fjortende dag, måske resten af livet, men det vides endnu ikke. Det er hundehamrende dyrt, og sammen med andre nyudviklede og effektive medicinske præparater kradser det løs i regionernes økonomi.

Udgifterne galopperer af sted i et omfang, så det indgår som et punkt i forhandlingerne om næste års økonomi i sundhedssektoren. Forhandlingerne er lige nu i gang mellem regeringen og Danske Regioner, der forhandler på vegne af landets fem regioner, som står for driften af sundhedsvæsenet i Danmark.

Udstødt

For Magnus Sørensen har medicinen været en livsomvæltende lindring. Han har en oplevelse af, at han har prøvet samtlige præparater af hvad som helst, der findes på noget apotek.

- Alt har været uden virkning, og da jeg fik ordineret Dupixent, tænkte jeg bare: ja, ja, nu deltager jeg i endnu et forsøg, og så ... der gik 14 dage, så forsvandt min eksem, fortæller Magnus Sørensen.


Mange har behandlet mig, som om jeg havde pest, det har jeg oplevet dagligt. Der var for eksempel engang, jeg skulle dele et papir ud i klassen - de andre ville ikke tage imod det, fordi jeg havde rørt ved det.

Mahnus Sørensen, 15 år, eksempatient


Han har ikke bare lidt fysisk. Han har også bidt en social smerte i sig. Han har været forhindret i at tage del i mange aktiviteter - svømning og anden sport for eksempel - han er blevet mobbet, og han er blevet udstødt af andre børn i skolen. Og af lærere.

- Det er ikke en smitsom sygdom, men mange har behandlet mig, som om jeg havde pest, det har jeg oplevet dagligt. Der var for eksempel engang, jeg skulle dele et papir ud i klassen - de andre ville ikke tage imod det, fordi jeg havde rørt ved det, siger han.

Dyrt - som mange andre

Dupixent ordineres af universitetshospitaler til særligt plagede patienter og kun, når alle andre muligheder har vist sig ubrugelige. Når Magnus Sørensen en gang hver anden uge former en fold på sin mave og injicerer præparatet, koster det sundhedsvæsenet tusindvis af kroner.

Som storaftager af medicinske produkter forhandler Danske Regioner sig som regel frem til betydelige rabatter. For producenterne er disse rabatter at sidestille med forretningshemmeligheder.

Derfor er den faktiske pris for Duraxent-injektioner til Magnus Sørensen og andre patienter  ikke offentligt tilgængelig. Men den listepris, som oplyses hos Lægemiddelstyrelsen, og som altså er højere end rabatprisen, er på godt 6000 kroner pr. injektion. På landsplan er cirka 600 patienter i alt under behandling med Dupixent.

Selv om dette præparat er dyrt, så er det ikke det alene, der vælter regionernes økonomi.

- Der er kommet rigtig mange af disse nye og effektive lægemidler. Det skal vi være glade for, fordi vi for alvor kommer patienter med invaliderende sygdomme i møde. Den slags skal vi som et velhavende land med et godt sundhedsvæsen kunne tilbyde. Men vi er også nødt til at erkende, at den udvikling koster penge - den koster rigtig mange penge, siger Karin Friis Bach (R).

Problemer forude

Karin Friis Bacher formand for sundhedsudvalget i  Danske Regioner og næstformand i Region Hovedstaden. Som sådan følger hun med spænding udfaldet af de forhandlinger, der lige nu foregår mellem Danske Regioner og regeringen om næste års økonomi.

Her fortæller regionernes forhandlere, at udgifterne til medicin siden 2013 er steget med 400-500 millioner kroner om året.

- Samtidig får vi flere og flere ældre i befolkningen, hvilket også betyder flere udgifter i sundhedsvæsenet. Dét er en demografisk udvikling, og hvis der kun er fokus på det, får vi problemer, siger Karin Friis Bach.

Danske Regioner har beregnet, at øgede udgifter i alt skaber et ekstra behov for 2,1 milliarder kroner næste år.

- Hvis det ikke imødekommes, får det konsekvenser for, hvilke behandlingsmuligheder der tilbydes. Eller også er det besparelser på hospitalerne, der skal til. Så er det personalefyringer, vi taler om, for det er lønudgifterne, der vejer til.

- Det er den slags uhensigtsmæssige besparelser, vi i alle regioner risikerer nu, hvis ikke der sker noget, siger Karin Friis Bach.

Også økonomiske gevinster

15-årige Magnus Sørensen fra Løkken er patient på Aarhus Universitetshospital hos hudlæge og forsker Mette Deleuran.

Livet er ændret for Magnus Sørensen, der her ses i selskab med sin mor, Anja Laustsen. Foto: Flemming Mønster

Set fra hendes perspektiv afhænger mulighederne for at hjælpe endnu flere patienter med et plagsomt liv af, at det fortsat er muligt at bruge nye medicinske produkter, som for eksempel Magnus' "mirakelmedicin", Duraxent.

- Vi kan direkte se virkningerne, og patienter fortæller også om, hvordan deres liv er ændret.  Nogle har aldrig gået til sport, nogle har ikke kunnet gå i kjoler uden ærmer, nogle har ikke kunnet gå i hvidt tøj, fordi man kan se blodpletter fra opkradsninger på indersiden. Det har de lagt bag sig nu, fortæller hun.

Hun fortæller også, at mange af disse patienter også er psykisk belastede.

- På grund af sygdommen er der mange, der har udviklet angst og depressive symptomer, som også kræver behandling og koster penge. Det trækker i den økonomisk rigtige retning, når mennesker, som har været på vej til en pension, nu igen får muligheden for være aktive og arbejde. Kontrol med sygdom skaber aktive borgere, der bidrager til samfundet, siger Mette Deleuran.

Oppe at flyve

Magnus Sørensens mor, Anja Laustsen lider af den samme hudsygdom, men i betydeligt mindre grad; det er hende, han har  arvet den fra. Hun kan også tale med om, hvordan livet har taget en drejning til den gode side, ikke bare for Magnus, men også for hende selv, hendes mand og Magnus' lillebror Gustav på 14.

- Vi har mistet venner og omgangskreds, fordi sygdommen har fyldt så meget, og alt har skullet indrette sig efter det, siger hun.

Familien har heller aldrig kunnet tage på ferie i særligt omfang.

- Der er mange ting, han ikke har kunnet tåle at drikke og spise, så det har har haft stor betydning for madlavningen til daglig. Vi er også kun taget steder hen, hvor vi kunne være sikre på at kunne købe den kost, han har kunnet tåle - det vil sige højst et par dage i Tyskland i ny og næ. Nu er situationen helt anderledes, siger Anja Laustsen.

Helt konkret har det betydet, at familien har været på ferie i Tyrkiet. En vild oplevelse for den eksem-plagede dreng:

- Op igennem skoletiden har jeg hørt mine kammerater fortælle om deres ferier, langt væk, og hvor de har været oppe at flyve. Hold op, en flyvemaskine. Nu har jeg selv prøvet det, helt i Tyrkiet. Og jeg kunne bade i poolen som alle andre, uden at min hud er slået ud af eksem. Og uden at jeg skal tænke på, hvordan man ser ud, og hvordan andre reagerer, siger Magnus Sørensen.

Bekymring midt i glæden

Han er en glad dreng nu. Men han er også lidt mere bekymret, end 15-årige skal rende rundt at være.

- Jeg ved godt, at der er mange typer medicin, der koster mange penge. Jeg håber bare ikke, at de ovre på Christiansborg finder på spare det væk, siger Magnus Sørensen.

Før og efter: Helt fra lille har Magnus Sørensen været plaget af eksem, der har spættet hans hud, blandt andet ryggen. Men i dag, som 15-årig, er han kommet under behandling med ny medicin og så godt som uden gener. Foto: Flemming Mønster

En af dem, der har indflydelse på dét, er finansminister Nicolai Wammen (S). Han sidder for bordenden i de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner.

Han kender måske ikke Magnus Sørensen, men han kan ikke undgå at kende til problemstillingen.

Hvordan han stiller sig til den, vil han ikke ud med. Af princip kommenterer han aldrig igangværende forhandlinger, meddeler ministeriet, når Avisen Danmark spørger.

Mere medicin og flere ældre

Regeringen og Danske Regioner forhandler om næste års økonomi. For regionerne er det især to områder, medicin og ældre, der skaber udgiftsstigninger næste år på 2,1 milliarder kroner:

Medicin, nye behandlingstilbud og -teknologier har stået for hele 60 procent af stigningen i udgifter til sundhedsvæsenet. Udgifterne til medicin er siden 2013 steget med 400-500 millioner kroner året . Det skyldes blandt andet en lang række nye forbedrede, men stærkt omkostningstunge medicinske produkter.

Ældre borgere udgør en stadigt stigende andel af befolkningen, som er i konstant vækst. I de kommende år stiger andelen af borgere på 80 år eller ældre, hvilket er en medvirkende årsag til, at sundhedsvæsenet får større udgifter.

Museerne har ikke fået det boost af gæster, som de havde håbet på. Coronapasset får skylden.
Museerne sætter deres lid til, at en varslet sommerhjælpepakke på 315 millioner kroner - og dermed muligheden for at sælge billige billetter - kan redde noget for museerne, ligesom en lignende pakke gjorde sidste år. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kulturalarm: Museumsgæster holder sig væk efter genåbning

Det er ikke kun frisørernes kunder, der holder sig væk på grund af bøvl med coronapas og restriktioner.
Museerne har oplevet en stor nedgang i antallet af besøgende, og deres brancheforening, Danske Museer, kalder situationen dybt alvorlig.

Heller ikke i biograferne er det normale tider endnu, men her er man til gengæld hjulpet af, at der endelig er et stort udbud af nye film, og at "gamle" danske som "Retfærdighedens Ryttere" og den Oscar-vindende "Druk" stadig trækker folk ind i mørket.

De spontane gæster bliver væk. Det oplever 9 ud af 10 museer oplever. Det er dybt alvorligt, siger organisationen Danske Museer, der nu håber på, at en ny sommerpakke kan lokke folk ind på museerne igen.

Genåbning: På landets museer og i landets biografer havde man håbet, at genåbningen af kulturlivet oven på coronapandemien ville være som at slå proppen af en flaske champagne, når først vi forlystelsessultne danskere fik lov til at gå ud igen.

Sådan er det slet ikke gået, lyder det fra Danske Museer. Tværtimod, siger organisationens direktør, Nils M. Jensen.

- Vi befinder os i en dybt alvorlig situation. De spontane gæster og grupperne bliver i stor grad væk, og mange har oplevet, at det er coronapasset, der er et problem, siger han.

Danske Museer foretog i sidste uge en rundspørge til de enkelte museer, og 90 procent af museerne oplever, at de spontane gæster i nogen eller høj grad udebliver. Knap hvert andet museum oplever i nogen eller høj grad, at gæster vender om i døren, fordi de ikke har et gyldigt coronapas.

Ketchup-effekten

- Med de tal ser vi jo ind i en sommersæson med en vis ængstelse, siger Nels M. Jensen og sætter sin lid til, at en varslet sommerhjælpepakke på 315 millioner kroner kan redde noget for museerne, som det gjorde sidste år.

- Sidste år i maj oplevede vi en ketchup-effekt, hvor museerne ude i sommerlandet fik en fantastisk sommersæson, mens det var sværere i de store byer, der normalt har mange udenlandske turister, siger Niels M. Jensen.


Med de tal ser vi jo ind i en sommersæson med en vis ængstelse.

Niels M. Jensen, direktør, Danske Museer


Da var det især halv pris på entreen og billige tog- og færgebilletter, der gav bonus på museerne, og de håber på noget lignende i år.

- Sommesæsonen tror jeg nok, vi skal komme igennem, for der er nok stadig mange, der bliver i Danmark igen i år. Men det ville være gavnligt, hvis hjælpepakken kunne strække sæsonen lidt ud i efteråret, siger Niels M. Jensen, Danske Museer.

God film redder biffen

Også i biograferne mærkes det, at de gode gamle besøgstal fra før coronanedlukningen ikke er vendt tilbage.

- Vi ligger klart med lavere besøg, siger Lars Werge, der er direktør for brancheforeningen Danske Biografer.

Han peger på, at der er restriktioner på, hvor mange og hvordan biograferne må lukke gæster ind. Til gengæld er der en fremgang, i forhold til sidste år i maj, da biograferne havde en kort genåbning.

- Det tilskriver vi, at der simpelthen er flere og bedre film denne gang, siger Lars Werge og peger på danske film som "Druk" og "Retfærdighedens Ryttere".