Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum, rigspolitichef Thorkild Fogde og direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz i Spejlsalen på Christiansborg, tirsdag den 5. januar 2021.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Ny bog piller pynten af Søren Brostrøm

Ny bog om Mette Frederiksens første år som statsminister er helt inde i maskinrummet, da corona-krisen slog ned og ændrede alt.
"Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere. Der vil komme svære situationer nu for rigtig mange borgere, og der bliver brug for, at vi hjælper hinanden". Jeg husker tydeligt stemningen foran tv-skærmen, da verden og hverdagen, som vi kendte den, blev ændret. Det var den 11. marts 2020, og ordene kom fra en alvorstynget statsminister, Mette Frederiksen (S). Ved samme lejlighed trådte Søren Brostrøm for alvor ind i vores liv. Den faglige og troværdige direktør for Sundhedsstyrelsen, der sagde tingene roligt og som de var. Sådan virkede han i hvert fald. Stærk, seriøs og som én man var glad for at gå i krig sammen med. I krig mod den pandemi, vi har danset cornona-dansen med lige siden. Mandag udkommer bogen "Det første år" om Mette Frederiksen-regeringens første 12 måneder. I den pilles pynten af Søren Brostrøm og blotlægger en dyb og grundlæggende kløft, der har været mellem ham på den ene side og det politiske system og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut på den anden. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker, Kasper Løvkvist, har læst bogen og beskriver, hvordan den folkelige darling, Brostrøm, i bogen har fået rollen som den afpillede klovn. En komisk figur, der vigter sig af sine fremragende kompetencer i at agere i feltet mellem faglighed og politik, men i realiteten viser sig at være eklatant elendig til netop det. I Coronaens skygge går vi også helt tæt på én af de faggrupper, der har lagt beslag på flest linjer og mest sendetid, og hvis fravær har fået os til at se lidt klovneagtige ud. Frisørerne. Og de har svært ved at se komikken, selvom de har fået lov at åbne klippebutikkerne igen. Næsten halvdelen af dem mister nemlig omsætning på grund af coronapas. Det er to af de fire vigtige historier, som jeg sammen med resten af redaktionen har udvalgt til i dag. God fornøjelse!
Billede af Tommy Byrne
Billede af skribentens underskrift Tommy Byrne Journalist
Endelig! Der var mange, der blev glade, da de endelig kunne blive klippet. Men frisørerne er ikke helt tilfredse. Læs hvorfor:
Mange frisører oplever enten dagligt eller ugentligt afbud fra kunder på grund af kravet om coronapas. Arkivfoto: Sarah Bech

Knap hver anden frisør mister omsætning på grund af coronapas: - Vi skal ikke have restriktioner én dag for meget

De fleste af os har efterhånden stiftet bekendtskab med coronapasset. Det, du skal vise, hvis du vil sætte dig til bords indendørs på en restaurant eller café, hvis du vil på museum eller til frisøren.

Men netop hos frisørerne har kravet om coronapas skabt store udfordringer. En ny analyse viser nemlig, at næsten hver anden frisør mister omsætning på grund af udfordringerne med coronapas. På grund af de store udfordringer med omsætning for forretningsindehaverne vil SMVdanmark nu råbe højt for, at passet tilbagerulles langt de fleste steder.

- Vi har respekt for, at man må gøre, hvad der er sundhedsfagligt fornuftigt, for vi skal selvfølgelig heller ikke ud i endnu en smittebølge og mere nedlukning. Men man skal heller ikke have restriktionerne én dag for meget, siger cheføkonom og politisk chef i organisationen, Mia Amalie Holstein.

En ny analyse viser, at 41 procent af de danske frisører mener, at de mister omsætning i "høj" eller "meget høj" grad på grund af krav om coronapas. De mange afbud fra kunder, der melder om for sene testsvar og lange testkøer, koster nemlig frisørerne dyrt.

Coronapas: Trænger du til at få klippet lokkerne efter flere måneder, hvor håret bare har groet og groet, så skal du huske at have styr på én bestemt ting: Coronapasset. Sådan et skal du nemlig vise, inden du kan sætte dig godt til rette i frisørstolen, ligesom det er et krav på eksempelvis indendørs spisesteder og museer.

Men selvom de fleste af os udmærket er bekendt med coronapassets regler, er der brancher, det rammer hårdt.

SMVdanmark, der er en organisation for danske små og mellemstore virksomheder, har netop lavet en analyse, der viser, at frisørerne i høj grad bliver påvirket negativt af coronapas-reglerne.

Ud af 661 frisører, der har besvaret undersøgelsen, svarer 40 procent, at de oplever, at kunder enten dagligt eller ugentligt melder afbud eller afstår fra at bestille tid på grund af udfordringerne relateret til coronapasset. Netop dét tal kom som den største overraskelse i organisationen bag undersøgelsen.

- Vi havde hørt fra frisører, at det var et problem og nogle meldte, at det var et stort problem i forhold til, at de stadig prøver at rejse sig økonomisk i øjeblikket efter flere måneders nedlukning. Men det overraskede os, at det var så mange, siger Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Den mest almindelige udfordring, som frisørernes kunder oplever, er for lang ventetid på testsvar. Dernæst følger for lang kø og ventetid på det nærmeste teststed - og sørme også, at nogle kunder ganske enkelt har glemt at blive testet.

Dårligere omsætning

De mange afbud udmunder i lavere omsætning. Hele 41 procent vurderer enten i høj eller meget høj grad, at coronapasset har en negativ betydning for deres omsætning.

Nøgletal fra undersøgelsen

  • 40 procent af frisørerne oplever, at kunder dagligt eller ugentligt melder afbud eller afstår fra at bestille tid på grund af udfordringerne relateret til coronapasset.
  • 30,1 procent vurderer, at deres omsætning siden genåbningen den 6. april har været dårligere sammenlignet med den forrige genåbningsperiode sidste forår - til trods for en længere nedlukning i anden omgang. 26,1 procent vurderer, at deres omsætning er den samme som ved den tidligere genåbning.
  • 41 procent vurderer enten i høj grad eller meget høj grad, at coronapasset har en negativ betydning for deres omsætning.

Imens der tales om genåbninger, at vi er ved at nærme os normalen, og mens politikerne har valgt at droppe de generelle hjælpepakker fra 1. juli, ser Mia Amalie Holstein helt anderledes på situationen i øjeblikket. For hende er tallene fra undersøgelsen et vink med en vognstang om, at alt ikke er tilbage ved normalen.

- Selvom vi er i gang igen, er der stadig restriktioner, der hæmmer efterspørgslen i nogle af de brancher, der er hårdt ramt. Tingene er ikke normaliserede, og det synes jeg, at de her tal viser med al tydelighed, siger hun.

Derfor mener hun, at noget bør ændres.

Fleksibelt værktøj

Helt konkret er holdningen i SMVdanmark, at coronapasset skal tilbagerulles hurtigst muligt langt de fleste steder og fremover kun være gældende til eksempelvis natteliv, koncerter og ved lokale udbrud.


Vi har respekt for, at man må gøre, hvad der er sundhedsfagligt fornuftigt, for vi skal selvfølgelig heller ikke ud i endnu en smittebølge og mere nedlukning. Men man skal heller ikke have restriktionerne én dag for meget.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef, SMVdanmark


- Vi ville gerne, at coronapas var noget, man indførte i en kommune, hvis der opstod høj lokal smitte. At det blev et mere fleksibelt værktøj, så man ikke skulle bruge det på steder med lav smitte, siger cheføkonomen.

For hende virker det ulogisk, at der er krav med coronapas ved frisøren, hvor man bliver klippet i nakken, mens det ikke er et krav hos tandlægen, hvor man bliver rodet i munden.

- Vi har respekt for, at man må gøre, hvad der er sundhedsfagligt fornuftigt, for vi skal selvfølgelig heller ikke ud i endnu en smittebølge og mere nedlukning. Men man skal heller ikke have restriktionerne én dag for meget.

Hvorfor er børn af ikke vestlige indvandrere meget mere kriminelle end gennemsnittet? Politikerne svarer:
Mattias Tesfaye mener, at Ungdomskriminalitetsnævnet er en af løsningerne på udfordringen med at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne helt ned til 10-års alderen. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Politikere: Ikke-vestlige forældrene må tage ansvar for deres kriminelle børn

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og andre Christiansborg-politikere blev ikke glade for at læse Avisen Danmark lørdag. I hvert fald ikke over historien om, at ikke vestlige indvandrere fylder alt for meget i kriminalitetsbilledet og giver utryghed.
Det er nemlig en fortvivlet situation, at børn helt ned til 10-års alderen kaster sig ud i vold og anden alvorlig kriminalitet. Men hvem, der bærer skylden, og hvordan vi får stoppet tendensen, er der ikke enighed om.

Integrationsministeren savner, at vi kan have en ordentlig offentlig samtale, hvor vi også stiller nogle flere krav til forældrene.

Børn af ikke-vestlige indvandrere fylder for meget i kriminalitetsbilledet helt ned til 10-års-alderen. Politikere peger fingre af forældrene, og savner viden om kulturen og opdragelsen i hjemmene.

Børnekriminalitet: De bliver i dårligt humør på Christiansborg. Fredagsstemningen fik for flere politikere et nøk nedad, da Avisen Danmark præsenterede dem for historien om, at efterkommere af indvandrere er massivt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne – allerede fra de er mellem 10 og 14 år.

- Det gør mig trist til mode. Generelt bliver der mindre og mindre ungdomskriminalitet, men det går for langsomt. Specielt for én befolkningsgruppe, som er børn af ikke-vestlige indvandrere, lyder det fra integrationsminister, Mattias Tesfaye (S).

Det er en ny opgørelse fra Justitsministeriet, som tegner et dystert kriminalitetsbillede for børn med forældre fra ikke-vestlige lande. Allerede i alderen fra 10 til 14 år er de massivt overrepræsenteret, når man kigger på sager som ender i Ungdomskriminalitetsnævnet.


Det gør mig trist til mode. Generelt bliver der mindre og mindre ungdomskriminalitet, men det går for langsomt.

Mattias Tesfaye (S), integrationsminister


- De børn, der dukker op i de her statistikker, det er dem, som bliver rigtig svære at redde i land. For de er i færd med at vælge en dør, som peger i retning af et liv, hvor man kommer længere og længere væk fra det danske samfund, siger Venstres integrationsordfører, Mads Fuglede.

Hos SF er tallene helt som forventet.

- Jeg er ærgerlig, men på ingen måde overrasket. Der er for mange af de her børn, der bliver opdraget for langt væk fra danske værdier, og hvor vold er en naturlig del af kommunikationsformen og opdragelsen. Det smitter af på børnene, siger partiets integrationsordfører, Halime Oguz.

Tesfaye: Nævnet samler dem op inden det går helt galt

Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet 1. januar 2019. Det skete efter en aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Nævnet tager sig af sager for børn og unge i alderen 10-17 år, og langt størstedelen af sagerne har handlet om vold.

Målet med nævnet er at sikre en målrettet indsats for børn og unge, som er på vej ned ad en kriminel løbebane. Og integrationsministeren mener, at netop nævnet er en del af løsningen.

- Tidligere var der for mange af de her børn, som op igennem barndommen og ungdommen fik lov til at løbe rundt og lave småkriminalitet. Når de så blev gamle nok til at komme for en domstol, blev de ramt af en kæmpe hammer. Nu får vi sat en mere målrettet indsats i gang tidligere, siger Tesfaye.

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnet?

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager, hvor barnet eller den unge er mistænkt (10-14 år) eller idømt fængselsstraf (15-17-årige) for personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. groft hærværk eller brugstyveri af biler.

Det er politiet, som henviser en sag vedrørende de 10-14-årige, mens de 15-17-årige henvises af retten.

Ungdomskriminalitetsnævnet består af en dommer, en person ansat i politiet og en ansat i kommunen. I nogle sager deltager der også børnesagkyndige.

Eksperter: Kig på forældrene

I Avisen Danmark har to eksperter påpeget, at man skal passe på med at tillægge oprindelseslandet for stor vægt. Katrine Amalie Keller fra Det Kriminalpræventive Råd og Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden mener, at forældrenes dårlige tilknytning til arbejdsmarkedet og lave uddannelsesniveau spiller en stor rolle.

- Hvis den gruppe af eksempelvis libanesiske fædre havde samme uddannelse og jobtype, som de danske mænd, så havde det udlignet sig, sagde Lars Højsgaard Andersen.

DF: Undersøg kulturen i de muslimske hjem

Hos Dansk Folkeparti mener integrationsordfører, Marie Krarup, at eksperterne ”danser om den varme grød”, når de peger på de socioøkonomiske faktorer, som forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Nu hører vi igen, at det er fordi, at vi som samfund ikke har gjort nok for de her mennesker. At det er lærernes skyld, fordi vi møder børnene med for lave forventninger i skolen. Men det er jo et udtryk for at vi ikke for alvor tør tage fat og få undersøgt sagen ordentlig, siger Krarup.

Hun kalder det ”ekstremt påfaldende”, at det er efterkommere af forældre fra Libanon, Somalia og Irak, som fylder mest i statistikkerne.

- Lad os nu få lavet nogle reelle undersøgelser af, hvad kulturen og opdragelsen bag hjemmets fire mure for alvor betyder. Jeg er ikke i tvivl om, at det handler om, at de her – hovedsageligt drenge – bliver opdraget til ikke at respektere den danske kultur og have respekt for de danske normer og ordensmagten, siger Krarup.

Den melding får opbakning hos integrationsministeren.

- For ofte ender de her statistikker med, at vi politikere får spørgsmålet: Hvad vil du gøre ved det? Og så starter den sædvanlige diskussion hvor vi tror, at vi kan løse alle problemer i Folketingssalen. Jeg savner, at vi kan have en ordentlig offentlig samtale, hvor vi også stiller nogle flere krav til forældrene. Alting er ikke altid samfundets skyld. Det nytter ikke noget at børn på 12 år render rundt nede ved stationen klokken elleve fredag aften. Her må forældrene stramme lidt op. Særligt for børnenes egen skyld, siger Mattias Tesfaye.

Hvad skete der egentlig bag kulisserne, da regeringen og myndighederne skulle træffe vigtige corona-beslutninger? Læs med her:
Kløften mellem Statsministeriet og Søren Brostrøm er til at tage at føle på i bogen "Det første år". Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny bog giver svaret på sidste års mest stillede coronaspørgsmål: Hvem anbefalede nedlukningen?

Regeringens første år bliver beskrevet i en ny bog. Den kaster lys over, hvor dyb og grundlæggende kløften har været mellem det politiske system og Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen.

Den faglige og troværdige direktør, der har taget danskerne med storm, blev i i hvert fald første fase af corona opfattet som tonedøv og modvillig på Slotsholmen.

Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist har læst bogen, så du ikke behøver at gøre det. "Det første år" indeholder også miniportrætter af de tre afgørende figurer i regeringens første år: Mette Frederiksen, rådgiver og stabschef Martin Rossen og departementschef Barbara Bertelsen. Og så slutter den med en cliffhanger ...

En bog om Mette Frederiksens første år blotlægger striden og kløften mellem Statsministeriet og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm - helt fra coronatidens start til den første spæde genoplukningsfase. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist har læst "Det første år", der udkommer mandag.

Hvis du skriver "hvem anb" i Google, foreslår den selv spørgsmålet "hvem anbefalede nedlukningen". Det er en god retningsviser for, at der stadig er mange, der stiller sig selv det spørgsmål, og at der endnu ikke er nogen, der har givet et rigtig godt svar på det.

Regeringen og de ivrige socialdemokratiske løjtnanter i folketingsgruppen har godt nok forsøgt at give svaret, men det er det samme hver gang, og det tilfredsstiller ingen:

"Myndighederne".

Fordi det oplagte opfølgningsspørgsmål for mennesker, der er vokset fra at stille sig tilfreds med upræcise og generelle fordi-jeg-siger-det-svar, er:

"Hvilke myndigheder?"

Og det spørgsmål forsøger regeringen og de ivrige socialdemokratiske løjtnanter i folketingsgruppen ikke engang at give et svar på.

Nu er svaret her. Det står i bogen "Det første år", der handler om, hvordan den socialdemokratiske etpartiregerings kom fra start. Dette er en beskrivelse af svaret, som det står i bogen, der udkommer mandag.

Daværende faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak og daværende departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels gik på dagen for det store nedlukningspressemøde, 11. marts 2020, sammen til Statsministeriet for at holde møde med departementschef Barbara Bertelsen.

Per Okkels havde lige sagt til Mølbak:

"Det er træls, det er på vores vagt, men nogen må være dem, der rådgiver. Det bliver dig og mig".

Regeringen havde planlagt, at nedlukningen skulle vare 14 dage, men til mødet i Statsministeriet sagde Mølbak, at han mente, det var for kort tid, hvorpå Bertelsen betryggede ham ved at konstatere, at nedlukningen ville blive fastholdt "så længe du vurderer, det er nødvendigt".

Per Okkels spurgte, om de var sikre på, at det var nu - lige nu - der skulle lukkes ned. Mølbak svarede:

"Jeg tror, det er nu."

Herefter fandt Okkels en tilfældig lap papir i lokalet og skrev, at nedlukningen var sundhedsfagligt hensigtsmæssig, og at Mølbak anbefalede at lukke unødvendig samfundsaktivitet ned nu. Nederst på lappen skrev han "Kåre Mølbak, Statens Serum Institut", så der ikke var tvivl om afsenderen.

En lap papir, der gjorde Barbara Bertelsen i stand til at sige til statsminister Mette Frederiksen, at der var dokumenteret sundhedsfaglig opbakning til nedlukning af landet.

På vej ud fra mødet stoppede Kåre Mølbak op, fik øjenkontakt til Barbara Bertelsen og satte håndfladerne sammen som i en hinduistisk hilsen.

Det var altså Per Okkels, der konkluderede, at Kåre Mølbak og Statens Serum Institut havde leveret den sundhedsfaglige anbefaling og lod det være dokumenteret på en tilfældig, håndskrevet lap papir.

I bogen er Kåre Mølbak tildelt rollen som den vise, forudseende dyrker af forsigtighedsprincippet, mens Per Okkels har rollen som den erfarne, solide embedsmand, der løber frem og tilbage mellem statsministeren/Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen/Søren Brostrøm og forsøger at tage brodden af alle konflikter for at sikre, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen kan træffe de beslutninger, de mener, der skal træffes.

Søren Brostrøm har fået rollen som den afpillede klovn. En komisk figur, der vigter sig af sine fremragende kompetencer i at agere i feltet mellem faglighed og politik, men i realiteten viser sig at være eklatant elendig til netop det. Det i en grad, så de himmelvendte øjne fra især Kåre Mølbak og Per Okkels nærmest springer ud af bogens sider.

"Det første år" er bestemt ingen krimi, men har som gennemgående tema et reelt karaktermord på den direktør i Sundhedsstyrelsen, der stadig sidder tilbage, mens både Kåre Mølbak og Per Okkels nu er pensionister og forhenværende.


Søren Brostrøm har fået rollen som den afpillede klovn. En komisk figur, der vigter sig af sine fremragende kompetencer.


Og Mette Frederiksen skal være glad for, at forlaget har sendt bogen ud til journalister og anmeldere med en klausul om, at indholdet ikke må omtales før nu. Havde den været ude torsdag i den snart forgangne uge, da Mette Frederiksen stillede sig i spidsen for regeringens udspil om uddannelser uden for de store byer, ville pressemødet formentlig været druknet i spørgsmål om, hvordan statsministeren har kunnet bevare tilliden til netop Søren Brostrøm.

Forud for mødet, der sluttede med en håndskrevet lap som dokumentation for myndighedsanbefaling for nedlukning af landet og en hinduistisk hilsen fra en fremmed fugl i det toppolitiske spil, var gået et forløb, hvor Søren Brostrøm stillede sig på bagbenene i forhold til det omfang af nedlukningen, som var blevet foreslået af en tværgående stab af højststående embedschefer.

Mens Kåre Mølbak reagerede på omfanget med at tænke "det er sgu en regering, der har nosser", mente Brostrøm, at der blev skudt langt over målet og sagde lige ud til Okkels og Mølbak, at han ikke ville være med til det, hvorefter han afsluttede samtalen.

Bagefter kiggede Okkels og Mølbak på hinanden og kunne ikke lade være at grine over absurditeten i situationen med en direktør i Sundhedsstyrelsen, der på den måde kastede grus i maskineriet.

"Han er sgu svær at hjælpe", sagde Per Okkels.

Oven i det gentager bogen de velkendte beskrivelser af Søren Brostrøm som manden, der i begyndelsen af corona konstant under- og fejlvurderede den mærkværdige virus fra Kina. Og giver flere beskrivelser af en Søren Brostrøm, der konstant balancerer på kanten af potentielt eksplosive konflikter med Statsministeriet, mens andre embedsfolk ser målløst til, og den politiske top igen og igen er decideret nervøse for, at han pludselig står på et pressemøde og underløber den udstukne linje.

Mens store dele af befolkningen på tv-skærmen så en standhaftig, troværdig, flot improviserende, fagligt tung og helt umiddelbart indtagende direktør for Sundhedsstyrelsen - hvis Søren Brostrøm siger "hop!", spørger du "hvor højt?" - så den politiske top og embedsmænd en mand, der i den grad skulle trækkes til truget, hvis de overhovedet skulle have ham til at sige "hop".

Corona fylder ikke alt i bogen "Det første år". Men det fylder det meste.

Det er historien om en statsminister, der kom ind i kontoret med en plan, der forsvandt mellem fingrene, da virkeligheden ramte. Med en strategi om at dele tiden op i to dele: 70 procent af tiden skulle bruges på det, regeringen mente, at tiden skulle bruges på. 30 procent skulle bruges på det, omverdenen dikterede.

Bogen giver ikke et facit på, hvordan de procenter endte med at fordele sig i det første år. De blev i hvert fald som minimum vendt om.

Der er mindre portrætelementer af Mette Frederiksen selv, af hendes højre hånd frem til bogens slutning, rådgiver og stabschef Martin Rossen, og af departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen.

Det er det det sidste, man husker. Blandt andet at hun har været offer for grum og langvarig mobning som barn. "B-P-S-I-R" blev der råbt efter hende i skolegården, på gangen, på toilettet, overalt - "Barbara piller sig i røven".

Der er interessante, men få beskrivelser af forløbet op til regeringsdannelsen med diskussionerne om forståelsespapiret med regeringens parlamentariske grundlag.

To helt afgørende begivenheder i de første uger bliver nærmest kun lige nævnt og slet ikke forklaret eller foldet ud: Henrik Sass Larsens exit fra dansk toppolitik og udtagelsen af ministerholdet.

Alle tanker om Henrik Sass Larsen opsigtsvækkende nedtur er fraværende bortset fra, at han forlod Mette Frederiksen "slidt op". Og den kompleksitet som Sass' trækken sig tilbage gav ved regeringsdannelsen, hvor der pludselig var en udenrigsministerpost til overs - fordi Nicolai Wammen skulle ind i Finansministeriet i stedet for Sass - bliver kun lige behandlet på niveauet "det var en af dem, der faldt på plads til sidst".


Du har sgu nok toppet for tidligt.

Daværende departementschef Per Okkels til Mette Frederiksen


Undskyldningen til Godhavnsdrengene og Donald Trumps interesse i at købe Grønland får lidt mere, men det skal også primært overstås for at komme tilbage til essensen.

Det første år handlede om corona. Bogen "Det første år" handler om corona.

Bogen slutter dagen før regeringens etårsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen havde inviteret centrale embedsmænd fra ministerierne til en lille takkeseance i Spejlsalen i Statsministeriet. Hun fortalte dem blandt andet, at de havde været med til at redde menneskeliv i coronahåndteringen.

Sundhedsministeriets departementchef Per Okkels var med og stod på et tidspunkt i en privat samtale med Mette Frederiksen og luftede sin bekymring over, hvordan han skulle holde motivationen oppe blandt medarbejderne, når der ikke længere var en pandemi.

"Alt blegner ved siden af coronakrisen," sagde han.

"Ja, og hvad gør jeg," svarede Mette Frederiksen. "Jeg får nok aldrig en lige så stor eller afgørende opgave igen."

Per Okkels grinede og sagde følgende ord, der i sammenhængen gav god mening, men også rummede en ildevarslende cliffhanger for både Mette Frederiksen og bogen:

"Jah, du har sgu nok toppet for tidligt."

"Det første år" skulle først være udkommet om to år og været en bog om hele Mette Frederiksens første regeringsperiode. Da coronaepandemien kom til Danmark blev projektet delt i to, så dette blot er første del.

"Det første år" af Anne Sofie Kragh. Politikens forlag. 336 sider. Vejledende pris 300 kroner. Udkommer 31. maj.

Om forfatteren

Anne Sofie Kragh har tidligere været portrætskribent på magasinet Euroman og har skrevet bøgerne "Fogh: Historien om en statsminister" (2004), "Benedikte: En kongelig prinsesse" (2019) og "Statsministrene" (2017). Den sidste dannede også grundlag for en tv-serie.

Hun har haft priviligeret adgang til Statsministeriet fra starten af Regeringen Mette Frederiksens tid og planlægger også at skrive en kommende bog om hele regeringens tid.

Hvis du skal klædes på til den kommende uges politiske slagsmål om sociale ydelser, så får du overblikket her:
Statsminister Mette Frederiksen står over for at skulle forbedre forhold for børnefamilier, men at blive beskyldt for at lempe udlændingepolitikken. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kommende slagsmål om sociale ydelser er en gordisk knude for regeringen

Der er lagt op til meget svære politiske forhandlinger i denne uge, når statsminister Mette Frederiksen (S) skal balancere mellem flere af de ting hun gerne vil kendes for: "Børnenes statsminister" "Det skal kunne betale sig at arbejde" En stram udlændingepolitik".

Det handler om størrelsen af sociale ydelser som for eksempel kontanthjælp og integrationsydelse. I den kommende uge kommer en kommission med sine anbefalinger og skyder slagsmålet i gang.

I seks overskuelige punkter klæder vi dig på til et af ugens tunge emner.


Regeringen vil forbedre forhold for fattige børn, men risikerer beskyldninger om at slække på udlændingepolitikken, når svære forhandlinger om ydelser indledes.

Snart tager regeringen hul på et af de største stridspunkter i denne valgperiode.

Mette Frederiksen (S) skal finde en balance mellem at være børnenes statsminister, at det kan betale sig at arbejde og at undgå beskyldninger om at slække på den stramme udlændingepolitik.

Debatten om størrelsen på de sociale ydelser som kontanthjælp og integrationsydelse var et stort tema under valgkampen og et af de største stridspunkter under regeringsdannelsen.

Regeringen vandt første halvleg, da støttepartierne gik med til at nedsætte en kommission, der skulle komme med anbefalinger uden at bruge flere penge. Resultatet offentliggøres i den kommende uge.

* Hvorfor bliver forhandlingerne svære?

SF har en afvikling af kontanthjælpsloftet som ultimativt krav. Også De Radikale har truet Socialdemokratiet, og Enhedslisten har truet med valg, hvis der ikke bliver lavet en aftale, der mindsker ulighed og fattigdom. Det eskalerede, da regeringen sagde, at det ikke er et "prestigeprojekt" for Socialdemokratiet, hvilket provokerede støttepartierne.

* Hvad er formålet med loftet?

Kontanthjælp er tænkt som det nederste sikkerhedsnet for dem, der ikke har andet, når de ikke har job, men systemet er ændret mere end 20 gange på to årtier.

Loftet for kontanthjælp stammer fra Anders Fogh Rasmussens (V) tid som statsminister. Formålet er, at ydelserne ikke skal være så høje, at det ikke kan betale sig at arbejde.

Siden 2004 er loftet blevet indført og afskaffet, når regeringsmagten er skiftet. Af samme grund vil regeringen have et bredt forlig med blå og røde partier, så loftet ikke kommer på og af, som flertallet skifter.

* Hvad er dilemmaet?

Det skal kunne betale sig at tage et arbejde, hvis man er på sociale ydelser, så man ikke sidder fast på skatteborgernes regning.

Men frem mod valget i 2019 drejede fokus over på børnene til dem, der modtager kontanthjælp. Og både regeringen og støttepartierne mener, at børn have mulighed for at gå til eksempelvis fodbold og blive en del af samfundets fællesskab.

* Hvorfor handler det også om udlændingepolitik?

Efter valget i 2019 indførte regeringen og dens støttepartier et midlertidigt børnetilskud som en ekstra hjælp, indtil kommissionen kom med anbefalinger.

Ifølge tal kan det være op mod 89 procent af de ikkevestlige indvandrere, der modtager tilskuddet. Det har fået blå blok til at kritisere regeringen for løftebrud og for at vedtage udlændingepolitiske lempelser.

* Hvor mange børn er fattige?

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd levede 59.700 børn i 2019 under den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik har defineret.

Siden valget er der sket et fald grundet det midlertidige børnetilskud.

* Hvad er det politiske manøvrerum?

Støttepartierne har i varierende grad truet regeringen, fordi de vil have ydelserne sat op. Men de blå partier står klar til at anklage regeringen for at slække på den stramme udlændingepolitik, hvis det sker.

Derfor står regeringen over for meget svære forhandlinger den kommende tid, fordi den gerne vil have et bredt forlig.

/ritzau/