Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Poul Schlüter og landbrugsminister Laurits Tørnæs fremlægger første delrapport om struktur og finansiering af landbruget. 9: Poul Schlüter med cigar i munden og et spøjst udtryk i ansigtet. 12: Poul Schlüter i forgrunden og bag ham Laurits Tørnæs og til højre departementschef Nils Bernstein.

En ægte statsmand takker af

Fredag blev det farvel og tak til landets længst siddende statsminister siden anden verdenskrig.
92 år blev han, Poul Schlüter. Lidt over ti år og fire perioder som statsminister nåede den altid stilfulde statsmand med de velkendte sølvgrå og bølgende lokker. Men fredag meddelte familien, at han ikke længere er iblandt os.

Som barn af firserne og opvokset i et hjem, hvor politik aldrig har fyldt specielt meget, husker jeg ikke selv Poul Schlüter i sine velmagtsdage. Det er mere eftertiden og de mange optrædener sidenhen. Altid velovervejet, altid gentleman-agtig. Når han talte, lyttede man. Det gjaldt både seere, tilskuere og andre politikere.

Schlüter er for mig symbolet på en statsmand. Hvorfor egentlig, har jeg svært at definere – jeg oplevede jo ikke den stridslystne punch-line-politiker, da han tilbage i firserne førte Konservative til næsten 25 procent af stemmerne efterfulgt af mere end ti år som statsminister. Så kom Tamil-sagen og den der med ”gulvtæppet”.

Der har altid været en snert af klasse over hans fremtoning – og det er nok også derfor, at han i dag bliver hyldet på tværs af alle partiskæl. Men nu er det slut. Vi giver dig i dag et indblik, så du kan blive genopfrisket på, hvem og hvad Schlüter var.

God læselyst derude – og hvil i fred, Poul Schlüter.

Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Danmark er foran digitalt og som første EU-land kunne vi fredag præsentere et let tilgængeligt nyt coronapas
Det nye coronapas vil gælde inden for EU som officiel dokumentation for, at man enten er testet negativ, er blevet vaccineret, eller at man tidligere har haft smitten, lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) ved lanceringen fredag middag i Københavns Lufthavn. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Nyt coronapas kan bruges ved rejser i EU fra juli - du kan downloade appen nu

Hvis du skal ud at rejse til sommer og passere gennem EU's grænser, så kan en simpel app bane vejen for dig. Et nyudviklet coronapas så fredag dagens lys og kan allerede nu downloades til din telefon under navnet "Coronapas".

Forskellen fra det tidligere pas, der gik gennem appen "Min Sundhed" er, at det nye pas ikke viser personfølsomme oplysninger, men udelukkende en grøn skærm eller en QR-kode.

Alle EU's lande er i øjeblikket ved at udvikle en lignede app, der skal være klar 1. juli. Men da Danmark er langt fremme digitalt, er vi formentlig det første land på banen med det nye pas, der også kan bruges som adgangsbillet til den gode middag på restauranten, eller når du skal dykke ned i biografens mørke.

Og er man ikke så meget til det med apps, vil man stadig kunne få corona-passet som et stykke papir.

Et nyudviklet dansk corona-pas er langt mere simpelt end det hidtil benyttede. Personfølsomme data er godt beskyttet i den nye pas-app , som allerede nu kan hentes til din telefon.

Coronapas: Danskerne har fået et nyt digitalt coronapas, der kan benyttes, hvis man skal rejse mellem EU-landene fra 1. juli.

Det fortalte finansminister Nicolai Wammen (S) ved et pressemøde fredag middag i Københavns Lufthavn.

- Det coronapas, vi præsenterer i dag, kan man bruge, når man fra 1. juli kan rejse i EU. Det vil gælde inden for EU som officiel dokumentation for, at man enten er testet negativ, vaccineret eller er immun, fordi man har været smittet.

- Der er grund til, at vi i Danmark er stolte over, at vi er stærke på digitalisering i sådan omfang, at vi nu kan udrulle det nye coronapas, lyder det fra finansministeren.

Det nye digitale coronapas fungerer ved hjælp af en app, som man kan downloade til sin smartphone.

QR-kode kan scannes

Hidtil har man kunnet danne et digitalt coronapas via appen "Min Sundhed". Men her fremgår personfølsomme oplysninger såsom navn og cpr-nummer. Desuden kan man se, om man er testet negativ, tidligere har været smittet, eller man er blevet vaccineret.

I den nye app er der bare en QR-kode eller et grønt skærmbillede, der kan scannes.

- Der står ikke noget om private sundhedsdata. Dataetisk Råd og vores advisory board bakker op om, at det er det rigtige skridt at tage, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I Dansk Industri er direktør Lars Sandal Sørensen tilfreds med, at det nyudviklede danske coronapas er sammenligneligt med et europæisk certifikat, der er under udvikling.

- Vi skal i Europa have et lignende certifikat per 1. juli. Vi er altså klar allerede nu og har været det et stykke tid. Det er et godt eksempel på, hvor langt vi er med digitaliseringen i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ud over ved rejser kan det nye coronapas bruges herhjemme som adgang til eksempelvis restauranter og koncerter.

Det nye coronapas er udviklet af det århusianske it-selskab Netcompany.

Seks korte om digitalt coronapas

  1. Den nye app kan bruges fra 1. juli ved rejser i EU. En QR-kode eller et grønt skærmbillede viser, at man enten er vaccineret, er testet negativ eller tidligere har været smittet.
  2. Personfølsomme oplysninger såsom navn og CPR-nummer fremgår ikke.
  3. Appen har to indstillinger til brug henholdsvis i udlandet og herhjemme.
  4. Coronapasset kan bruges i Danmark ved eksempelvis restaurantbesøg og kulturbegivenheder.
  5. Fordi appen gælder som officiel dokumentation, behøver man ikke vise anden identifikation.
  6. Appen, der blot hedder "Coronapas", kan bruges på smartphone og hentes via Google Play og Apple App Store.
Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Nogle politikere går i glemslen, mens andre for altid har printet sig ind i hukommelsen. Tidligere statsminister Poul Schlüter tilhørte den sidste gruppe.
Danmarks statsminister fra 1982 til 1993, Poul Schlüter (K), er død, 92 år gammel. Omgivet af sine nærmeste sov han stille ind torsdag 27. maj. Her er han fotograferet i 2019. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Poul Schlüter er død: Sådan satte han sit aftryk på dansk politik

Danmarks tidligere statsminister, Poul Schlüter, er død. Han blev 92 år og sov stille ind omgivet af sine nærmeste torsdag 27 maj.

Poul Schlüter var politisk leder for Det Konservative Folkeparti i 19 år og statsminister fra 1982 til 1993. Ifølge Avisen Danmarks politiske reporter, Kasper Løvkvist, vil Schlüter især blive husket for, hvordan han tilegnede sig nøglerne til Statsministeriet i 1982 uden et folketingsvalg, da Anker Jørgensen (S) måtte opgive at finde flertal for sin politik.

Schlüter havde også en enestående evne til at få brede og skrøbelige regeringer til at samarbejde i en parlamentarisk situation, der er væsentligt anderledes end den, Danmarks nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S), står med i dag.

Den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter døde torsdag. Han blev 92 år og sov stille ind omgivet af sine nærmeste. Schlüter havde en enestående evne til at få politikerne omkring sig til at samarbejde, mener Avisen Danmarks politiske reporter, Kasper Løvkvist, der her ser tilbage på seks centrale elementer i Schlüters eftermæle

Politik: Tidligere statsminister og politisk leder for Det Konservative Folkeparti Poul Schlüter er død. Han blev 92 år.

Det oplyser De Konservative på partiets hjemmeside.

"Han sov stille ind torsdag 27. maj 2021 kl. 07.15 omgivet af sine nærmeste. Familien har mistet et kært medlem, og vores land har mistet et af de mest betydningsfulde mennesker i vor tid", skriver den nuværende partiformand, Søren Pape Poulsen.

Poul Schlüter var politisk leder for Det Konservative Folkeparti fra 1974 til 1993. Han var Danmarks statsminister, den 37. i rækken, fra 1982 til 1993.

Med en embedsperiode på 10 år og 137 dage er han til dato den længst siddende danske statsminister siden anden verdenskrig.

"Poul Schlüter var en særdeles respekteret og dygtig politiker, der brændte for Danmark. I et årti med store og svære beslutninger vil han blandt andet blive husket for den pragmatisme, som på tværs af partier kunne skabe alliancer og resultater for Danmark", skriver statsminister Mette Frederiksen (S) i sit mindeord.


Han sagde selv, at han ikke var så konservativ, at det gjorde noget, og at ideologi var noget bras. Når man har som udgangspunkt, at alt det ideologiske, mange partier har med i bagagen, egentlig ikke er så vigtigt, bliver det hele noget nemmere at få til at glide.

Kasper Løvkvist, politisk reporter på Avisen Danmark


Hvad vil Poul Schlüter blive husket for? Hvordan forvaltede han sin tid som statsminister? Avisen Danmarks politiske reporter, Kasper Løvkvist, ser her tilbage på 10 og et halvt år med Schlüter i spidsen for dansk politik.

En glad nyudnævnt konservativ statsminister, Poul Schlüter, kommer ud fra audiens hos droninngen med sin firepartiregering i september 1982. Arkivfoto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

1 En usædvanlig vej til magten

Poul Schlüter blev statsminister i 1982 på usædvanlig vis. Han modtog nemlig nøglerne til Statsministeriet, uden at der blev holdt et folketingsvalg. Det er kun sket én gang siden.

- Anker Jørgensen, der var socialdemokratisk statsminister inden Schlüter, trådte tilbage, fordi han ikke længere kunne få flertal til sin politik. Han gav simpelthen stafetten videre til hvem, der nu ellers måtte kunne danne et flertal. Og det kunne Poul Schlüter, fortæller Kasper Løvkvist.

2 Kartoffelkuren

Der er ifølge Kasper Løvkvist én del af den førte politik under Poul Schlüter, der overstråler alt andet. Kartoffelkuren fra 1986 fik sit navn, fordi de finanspolitiske indgreb, der skulle afkøle en overophedende dansk økonomi, blev indført i forbindelse med efterårsferien, der i gamle dage blev brugt til at få kartoflerne op af jorden.

Blandt andet blev der under kartoffelkuren lagt afgifter på renter af forbrugslån, og det blev dyrere at låne til boliger.

- Det blev ekstreme strammertider under Poul Schlüter. Ledigheden eksploderede til det højeste, man har set i nyere danmarkshistorie. Noget nær 13-14 procent. Ungdomsledigheden var også tårnhøj. Men Schlüter fik styr på økonomien med udgangspunkt i kartoffelkuren. På den måde kan man nærmest se ham som grundlæggeren af den ret gode økonomi, Danmark står med i dag, siger Kasper Løvkvist.

3 Byggede broer

Med Schlüter ved magten blev der sat gang i byggeriet af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Til DR har han efterfølgende fortalt, at broprojekterne er det, han er mest glad for ved sin tid som statsminister.

- Det vil han også blive husket for. At det var ham, der fik bundet Danmark sammen med broen over Storebælt og skabte en fast forbindelse til Sverige. Godt nok var det først senere, broerne stod færdige, men det var under ham, beslutningerne blev truffet, siger Kasper Løvkvist.

4 Rejste Det Konservative Folkeparti

- På sit højdepunkt var Poul Schlüter enormt populær blandt borgerlige vælgere og også langt ind over midten. Han var væsentlig i at gøre Det Konservative Folkeparti til et større parti end Venstre i de år, siger Kasper Løvkvist.

Om vælgeropbakningen sagde Schlüter selv, at ”90 procent af den danske befolkning er konservative - de ved det bare ikke”.

5 En pragmatisk regeringsleder

Én af grundene til, at Schlüter var så populær blandt vælgerne, var - ifølge Kasper Løvkvist - at han stod for en udtalt grad af pragmatisme.

- Han havde forskellige regeringer i sin tid, altid med Venstre, men også Centrumdemokraterne, Kristeligt Folkeparti og Radikale Venstre var med i regeringer. Samtidig arbejdede han med Fremskridtspartiet som støtteparti. Det var en parlamentarisk situation, der er helt væsensforskellig fra den, Mette Frederiksen har nu, fortæller Kasper Løvkvist.

Schlüter havde bare en enestående evne til at få politikerne omkring sig til at samarbejde, så klodserne passede.

- Han sagde selv, at han ikke var så konservativ, at det gjorde noget, og at ideologi var noget bras. Når man har som udgangspunkt, at alt det ideologiske, mange partier har med i bagagen, egentlig ikke er så vigtigt, bliver det hele noget nemmere at få til at glide, siger Kasper Løvkvist.

- Der er jo altid interne skærmydsler og kampe i sådan nogle regeringer med flere partier. Schlüter havde bare det princip, at han sagde til ministrene i sit eget parti, at hvis de ville have ham til at mægle i konflikter med ministre fra de andre partier, ville han som udgangspunkt holde med de andre.

6 Et usædvanligt farvel til magten

I 1993 afleverede Poul Schlüter nøglerne til Statsministeriet på samme facon, som da han fik dem. Heller ikke her blev der udskrevet folketingsvalg.

- Han gik af, som han kom til, efter at have været martret af Tamilsagen, hvor hans justitsminister, Erik Ninn-Hansen, havde brudt loven ved at sylte sager om familiesammenføringer, siger Kasper Løvkvist.

I forbindelse med Tamilsagen gik Schlüter på Folketingets talerstol 25. april 1989 og erklærede i et citat, der blev en central del af hans eftermæle som statsminister, at der "ikke var fejet noget ind under gulvtæppet".

- På den måde gjorde han sig selv til en del af sagen og havde ikke andet valg end at gå af i 1993. Hans egen refleksion var bagefter, at det hele kunne have været undgået, hvis Erik Ninn-Hansen havde været mere som ham: Mere pragmatisk, mindre bange for at tabe ansigt, havde indrømmet sine fejl og taget imod en næse fra Folketinget. Men Schlüters fald blev, at han havde en afgørende minister, som gik helt anderledes til det politiske spil, end han selv gjorde, siger Kasper Løvkvist.

Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Noget grundlæggende fungerer ikke for de mange børn og helt unge mennesker, der bliver ved med at begå kriminalitet i Danmark.
Genrefoto. Børn med en eller flere forældre, som kommer fra ikke-vestlige lande er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Børnekriminalitet: Børn af ikke-vestlige indvandrere massivt overrepræsenteret

En ny opgørelse fra Justitsministeriet tegner et dystert kriminalitetsbillede for børn med forældre fra ikke-vestlige lande. For allerede i alderen fra 10 til 14 år er de massivt overrepræsenteret, når man kigger på sager som kommer for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Langt størstedelen af sagerne i nævnet omhandler personfarlig kriminalitet som vold og overfald. Og i næsten 30 procent af sagerne optræder efterkommere af ikke-vestlige indvandrere.

Lars Højsgaard Andersen, som er forskningsleder ved Rockwool Fonden, kalder opgørelsen for 'trist', men han er ikke overrasket. Både ham og Katrine Amalie Keller fra Kriminalpræventive Råds forebyggelsesteam påpeger, at man ikke må forfalde til kun at kigge på forældrenes oprindelsesland, men også faktorer som forældrenes lave uddannelsesniveau og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Allerede i alderen fra 10 til 14 år er børn med forældre fra lande som Somalia, Libanon og Irak massivt overrepræsenteret, når det kommer til at sager om personfarlig kriminalitet.

Børnekriminalitet: En dreng på kun 14 år. Sammen med flere andre drenge sparker og slår han deres offer i både hovedet og på kroppen. Alt imens flere af drengene filmer overfaldet. Det er bare ét eksempel på en af de voldssager, som Ungdomskriminalitetsnævnet har taget stilling til.

Nævnet blev oprettet i 2019, og en ny opgørelse lavet af Justitsministeriets forskningsenhed viser, at børn af ikke-vestlige indvandrere helt ned i 10-14-årsalderen er massivt overrepræsenteret i sager, der er så grove, at de skal forbi et af landets ungdomskriminalitetsnævn.

Efterkommere af indvandrere udgør kun seks procent af befolkningen i aldersgruppen 10-14 år. Men ud af de 10-14-årige, der har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, er 29 procent efterkommere fra ikke-vestlige lande.

- Det er en trist nyhed. Men desværre ikke så overraskende. Spørgsmålet er så, om vi skal være bekymrede? Selvfølgelig skal vi det. Både for samfundets skyld, men også for den enkelte, siger Lars Højsgaard Andersen, Forskningsleder ved Rockwool Fonden, hvor han blandt andet har forsket i kriminalitet og konsekvenserne af straf.


Det er en trist nyhed. Men desværre ikke så overraskende. Spørgsmålet er så, om vi skal være bekymrede? Selvfølgelig skal vi det.

Lars Højsgaard Andersen, forskningsleder ved Rockwool Fonden


Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet 1. januar 2019 og tager sig af sager for børn og unge i alderen 10-17 år. Det er politiet i den enkelte kreds, som kan indstille et barn eller en ung til nævnet, og langt størstedelen af sagerne har handlet om vold.

Pas på med etnificering

Frem til udgangen af august sidste år har der været 525 børn mellem 10 og 14 år, som har haft en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet. Ud af dem er 152 børn af ikke-vestlige indvandrere. Det svarer til, at knap tre ud ti af sager omhandler et barn, som har minimum én forælder, som kommer fra et ikke-vestligt land.

Katrine Amalie Keller er videnskonsulent i det Kriminalpræventive Råds forebyggelsesteam. Hun har undersøgt, hvorfor etniske minoriteter generelt er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Hun peger på, at der er flere forklaringer på, hvorfor ikke-vestlige børn er overrepræsenteret i de kedelige statistikker.


Det er ikke for at undskylde for en gruppe, for det er selvfølgelig et problem, hvis en bestemt befolkningsgruppe begår mere kriminalitet end andre. Men vi skal passe på med ikke at etnificere udfordringerne for meget, før vi har evidens for, at problemet bygger på etnisk oprindelse

Katrine Amalie Keller, videnskonsulent, Det Kriminalpræventive Råds forebyggelsesteam


- Der er flere faktorer, der spiller ind, specielt de socioøkonomiske forhold, som dækker over forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og forældrenes tid på ledighedsydelse. Etniske minoriteter optræder ofte i den tunge ende af denne her skala, og derfor giver det også mening, at børnene dukker op i denne statistik.

Katrine Amalie Keller fremhæver også, at børn af forældre med ikke-vestlig baggrund oftest vokser op i de større byer, hvor der bliver begået mere kriminalitet. Samtidig bliver personer med ikke-vestlig baggrund oftere end etniske danskere -  ifølge et studie udgivet af Det Kriminalpræventive Råd - oftere anholdt og sigtet uden grund.

- Risikoen for at blive opdaget og meldt til politiet er større for etniske minoriteter. Det er ikke for at undskylde for en gruppe, for det er selvfølgelig et problem, hvis en bestemt befolkningsgruppe begår mere kriminalitet end andre. Men vi skal passe på med ikke at etnificere udfordringerne for meget, før vi har evidens for, at problemet bygger på etnisk oprindelse, siger Keller.

Somalia og Libanon stikker ud

Dykker man mere ned i tallene, kan man se, at det er børn med forældre fra få lande, som stikker ud. Værst ser det ud for børn af forældre fra Libanon og Somalia. Og her kan det tyde på, at der er en sammenhæng i forhold til fædrenes kriminalitetsmønstre.

Lars Højsgaard Andersen, forskningsleder ved Rockwool Fonden, har for nyligt offentliggjort et studie, som viser at børn med en libanesisk eller somalisk far har en større risiko for at opleve, at deres far ryger bag lås og slå. Eksempelvis har børn med en far Somalia næsten 20 procents sandsynlighed for at opleve, at deres far skal i fængsel.

Hvis et barn vokser op med en far i fængsel, er der høj risiko, at barnet får det svært - eksempelvis ved selv at ende i kriminalitet.

Fakta: Her er "de værste" oprindelseslande

Ungdomskriminalitetsnævnet dækker sager fra alderen 10-17 år. Fra 1. januar 2019 til 31. august har der været 1.025 sager. Danmarks Statistik har opgjort sagerne på forældrenes oprindelsesland, og du kan her se topscorerne:

  • Libanon 47
  • Somalia 47
  • Irak 41
  • Syrien 34
  • Tyrkiet 32


Kilde: Folketingssvar fra Justitsministeriet til Retsudvalget

- Når vi kigger på kriminaliteten, så finder vi en ret stærk social arv. Vores nye forskning viser, at de selvsamme børn også har en meget høj risiko for at vokse op med en far i fængsel. Og så har vi jo den cocktail, der gør, at man næsten kan forvente, at vi som samfund står med denne sociale udfordring i den næste generation også. Altså en tidlig overrepræsentation af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, siger Lars Højsgaard Andersen.

Ligesom Katrine Amalie Keller påpeger Lars Højsgaard Andersen også på nogle af de samme faktorer som forældrenes manglende uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Om det alene er en fejlslagen integration, kan være svært at svare på. Men hvis den gruppe af eksempelvis libanesiske fædre havde samme uddannelse og jobtype, som de danske mænd, så havde det udlignet sig. Det kan jo pege i retning af, at hvis man måler integration på uddannelse og arbejde, så kan der være noget om snakken.

- Er der noget kultur og social arv i det her?

- Det tror jeg helt sikkert, at der er. Det er ting, som i høj grad også sætter sig igennem i, hvordan vi opdrager vores børn. Der er en række internationale studier, som viser, at opdragelsesmetoden betyder rigtig meget for børnenes kriminalitetsmønstre, når de vokser op. Så det er helt sikkert med til at forklare noget af det, siger Lars Højsgaard Andersen.

Første skridt er at anerkende problemet

Det helt store spørgsmål er jo så, hvad der skal til, for at få ændret de dystre tal. Lars Højsgaard Andersen påpeger, at man først og fremmest skal anerkende udfordringerne.

- Et første og meget vigtigt skridt er jo at dokumentere, at der er problemer. Det er første skridt til at få fat i de børn, som sidenhen har en høj risiko for ende i ungdomskriminalitet og måske endda ende i længere kriminelle karrierer. Her får vi jo ihvertfald belyst nogle af de problematikker, der måske kan fungere som en fødekæde i de kriminelle miljøer, siger Andersen.

Katrine Amalie Keller fra Det Kriminalpræventive Råd retter fokus på skolen for at få ændret den negative spiral for børn af ikke-vestlige indvandrere.

- Særligt skolegangen er enormt vigtig, så dér skal de unge løftes og integreres godt. Hvis man hér også starter med en negativ forventing til de unge, så kan det blive en hård spiral for de unge. Det er bedre, hvis både skolen og politiet møder de ikke-vestlige børn og unge på samme måde, som de møder de andre danske børn i samme aldersgruppe, siger Keller.

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnet?

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager, hvor barnet eller den unge er mistænkt (10-14 år) eller idømt fængselsstraf (15-17-årige) for personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. groft hærværk eller brugstyveri af biler.

Det er politiet, som henviser en sag vedrørende de 10-14-årige, mens de 15-17-årige henvises af retten.

Ungdomskriminalitetsnævnet består af en dommer, en person ansat i politiet og en ansat i kommunen. I nogle sager deltager der også børnesagkyndige.

Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
De gode intentioner om at sprede de unge i hele landet, modtages ikke med kyshånd af alle kommuner.
Hvis man følger regeringens logik og placerer uddannelser der, hvor der i forvejen findes et studiemiljø, vil Tønder Kommune for evigt være fortabt. Det mener borgmester Henrik Frandsen (løsgænger), der er dybt skuffet over, at hans kommune ikke er blevet tildelt en ny uddannelse. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Borgmestre tryglede om uddannelser i provinsen: Derfor er nyt udspil ikke helt, som de ønskede

Før seneste folketingsvalg stod uddannelser i provinsen højt på ønskelisten hos mange borgmestre. Torsdag serverede S-regeringen så et konkret løsningsforslag: 25 nye uddannelser skal fordeles i hele landet, og optaget skal reduceres i de store byer.

Men dagen derpå får udspillet en lunken modtagelse af en række borgmestre. Jovist er der gode takter, siger de, men det er ikke helt, som de ønskede sig. I Tønder og Helsingør føler man sig forbigået. De to kommuner er ikke blevet tildelt en ny uddannelse, selv om borgmestrene mener, at de i høj grad fortjener det.

På Fyn ulmer kritikken af, at Syddansk Universitet (SDU) i Odense står til at skulle reducere antallet af pladser. Det er uretfærdigt, når netop SDU gennem en årrække har decentraliseret og lagt filialer i Kolding, Sønderborg og Esbjerg, lyder det. Og så er der bekymring for finansieringen.

Før folketingsvalget svarede 17 ud af 34 borgmestre, at bedre uddannelsesmuligheder i provinsen var i toptre på deres ønskelister. Nu har regeringen fremlagt sit udspil til udflytning af uddannelser fra de store byer, og det får en lunken modtagelse blandt flere af borgmestrene. Mens nogle er skuffede over placeringen af nye uddannelser, kritiserer andre udflytning og økonomi.

Udflytning: Et skridt i den rigtige retning, men ...

Torsdag placerede regeringen 25 nye uddannelsesudbud på landkortet og lagde op til, at der skal flyttes studiepladser ud fra universiteterne i de store byer. Dermed har regeringen leveret et konkret løsningsforslag til de mange borgmestre, der før valget efterlyste flere og bedre uddannelser i provinsen. I en rundspørge, som Avisen Danmark lavede før valget, svarede 17 ud af 34 borgmestre således, at uddannelser i provinsen var i toptre over deres ønsker.

Mens der er jubel hos de borgmestre, der kan se frem til at få en ny uddannelse i deres kommune, har Avisen Danmark dagen derpå talt med en række af dem, som ikke blev tildelt noget. Her lyder det fra størstedelen, at de bestemt har ros til overs for de positive takter. Men hos flere følger hurtigt forbehold.

Blandt udspillets største kritikere er Tønders borgmester, Henrik Frandsen (løsgænger). Han lægger ikke skjul på sin skuffelse over, at regeringen har "valgt at forbigå" hans kommune ved ikke at tildele den en ny uddannelse. Samme melding kommer fra Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), der sidder med "en bitter smag i munden", idet kommunen har måttet nedlægge en læreruddannelse og nu trods sin store ungdomsårgang må se selvsamme uddannelse blive oprettet i nabokommunen Hillerød.



Vi har ikke fået en chance, og nu mister vi en videregående uddannelse, selv om vi er den største kommune i Nordsjælland.

Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune



- Vi har ikke fået en chance, og nu mister vi en videregående uddannelse, selv om vi er den største kommune i Nordsjælland, siger hun.

Henrik Frandsen kritiserer, at regeringen går efter at placere uddannelser i byer, hvor der i forvejen findes et studiemiljø.

- Så er vi dømt ude til evig fortabelse, siger Henrik Frandsen, der ikke mener, at regeringen lever op til sit løfte om at sikre uddannelsesmuligheder i hele landet.

Over for Radio4 har Brønderslevs borgmester, Michael Klitgaard (V), rejst samme kritik.

Risiko for tomme pladser

Det er tidligere set, at uddannelser uden for de store byer ikke har kunnet tiltrække studerende, hvorfor de har måttet lukke. Men Henrik Frandsen mener ikke, det ville ske i Tønder.

- Når man ser på området for socialpædagoger og sociale institutioner, har vi rigtig mange arbejdspladser, og jeg mener, at en uddannelse ville passe rigtig godt til, siger han.

Fire reaktioner fra borgmestrene

Avisen Danmark har hørt 12 borgmestres mening om regeringens nye uddannelsesudspil. Her er fire hovedpointer:

  1. Ros for de overordnede linjer
    Langt de fleste borgmestre kalder regeringens udspil et skridt i den rigtige retning og roser regeringen for at tage provinsens udfordringer alvorligt. Flere mener, at den foreslåede placering af 25 nye uddannelser er fornuftig.
  2. Utilfredshed med placeringen af uddannelser
    Nogle borgmestre er dog skuffede over, at deres kommune ikke er blevet tildelt en uddannelse, idet de mener, at de er kvalificerede.
  3. Kritik af udflytning
    Især på Fyn bliver der rejst kritik af regeringens planer om at reducere optaget op universiteterne i de store byer, herunder Odense. SDU har gennem en årrække decentraliseret uddannelser, så mere end 20 procent af optaget sker uden for den fynske hovedstad i byer som blandt andet Esbjerg, Kolding og Sønderborg. Derfor er det urimeligt, at SDU i Odense skal barberes yderligere, lyder det. Fynske borgmestre frygter, at et reduceret optag i Odense vil betyde færre studiepladser på Fyn.
  4. Bekymring for finansieringen
    Der bliver rejst bekymring for, om der er penge nok til at finansiere udflytningen. Nogle mener, at man fordrer hunden med egen hale, idet uddannelsesområdet selv skal betale for de nye tiltag.

Også i Assens Kommune havde borgmester Søren Steen Andersen (V) håbet at blive tilgodeset med en velfærdsuddannelse, som han mener, harmonerer med kommunens profil. Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen (V), har over for Radio4 ærgret sig over, at regeringen ikke har taget kommunens kompetencer inden for offshore og vindindustri i betragtning.

De kommuner, der føler sig overset i forhold til de 25 nye uddannelser, bør glæde sig over, at temaet nu er kommet på den landspolitiske dagsorden og bruge det som afsæt til at arbejde videre for at skaffe uddannelser til deres byer. De har nemlig selv en vis forpligtigelse, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgård, der storroser udspillet.

- Det er min klare opfordring, at man arbejder hårdt og aktivt, for de kan også komme til at høste frugterne ved, at andre kommuner kan sætte en prik. Uddannelser kan vokse ud fra dem, siger han.


Så er vi dømt ude til evig fortabelse.

Henrik Frandsen (løsgænger), borgmester i Tønder Kommune


I Tønder mener Henrik Frandsen allerede, at kommunen har lagt sig gevaldigt i selen ved blandt andet at indgå samarbejde med  med UC Syd og Socialpædagogernes Landsorganisation. Han håber nu at kunne påvirke politikerne på Christiansborg, så Tønder bliver tilgodeset i den endelige aftale, der forhandle spå plads i efteråret.

Uretfærdighed på Fyn

En række andre borgmestre har ikke noget at udsætte på regeringens placering af de nye uddannelser, idet de ikke på forhånd havde forventet få nogen tildelt. Deres kritik og bekymring retter sig snarere mod det reducerede optag på uddannelserne i de store byer samt udflytningen af studiepladser herfra.

I Assens påpeger Søren Steen Andersen, at SDU i Odense gennem årtier har decentraliseret en lang række uddannelser, så mere end 20 procent af optaget allerede sker i byer som Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Slagelse. Nu vil regeringen reducere optaget i Odense med yderligere 10 procent, og det er uretfærdigt, mener han.

- Det kan ikke passe, at Fyn skal straffes, ved at man trækker 1000 pladser ud af Odense og ud af Fyn, siger han.

Også borgmesterkollegerne Hans Stavnsager (S) fra Faaborg-Midtfyn Kommune og Kasper Ejsing Olesen (S) fra Kerteminde er bekymrede for, at pladserne fra Odense flyttes helt væk fra Fyn.

De påpeger dog, at intet endnu er besluttet, og derfor vil de arbejde for, at pladserne rykkes ud til de mindre fynske byer, nu da mellemstore byer som Kolding, Esbjerg og Sønderborg er blevet tilgodeset med helt nye uddannelsesudbud.

- Der er et feltlaboratorium i Svanninge Bakker (stort naturområde nær Faaborg, red.), så det ville give mening at eksempelvis at lægge biologistudiet her ud hos os, siger Hans Stavnsager.

Kasper Ejsing Olesen håber, at Folketingets partier ikke bliver enige om at flytte hele uddannelser ud, men kun dele af dem.

- Jeg er ikke så blåøjet, at jeg ikke godt kan se, at Kerteminde ikke kan rumme en hel uddannelse. Vi har ikke befolkningsgrundlaget. Men vi vil rigtig gerne byde ind på dele af uddannelser, så de studerende kan komme ud i virkeligheden og prøve deres viden af, siger han.

Fodrer hund med hale

I Ikast-Brande Kommune mener Ib Boye Lauritsen (V), at man som borgmester bør se ud over egen næsetip og tænke på, hvad der overordnet set gavner de enkelte områder. Han er tilfreds, hvis der bliver rykket studiepladser fra Aarhus mod vest - også selv om de ikke lander i hans kommune.

- Det kan godt ske, at de reelt kommer til at ligge i Aarhus Universitets afdeling i Birk, lige mellem Herning og Ikast. Men det vil også være til gavn for min kommune og de muligheder, der er for at uddanne sig i vores område, siger han.

Borgmestrene i Odder og Norddjurs Kommuner er enige.

I Sønderjylland er Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), glad på sin naboes vegne, idet Haderslev står til at få en ergoterapeut-uddannelse. Det kan dog undre ham, at uddannelsen ikke er endt hos ham, fordi akutsygehuset og øvrige sundhedsfaglige uddannelser ligger her.

Hans primære bekymring går dog på finansieringen af regeringens udspil.

- Det virker til, at man fodrer hunden med egen hale, fordi finansieringen af udflytningen kommer fra uddannelserne selv. Der skal nye midler til, siger han.