Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

SUPERSYGEHUS KRÆVES FLYTTET. Det kommende supersygehus i Midtjylland kræves nu flyttet 16 km. fra Gødstrup ved Herning til Aulum midtvejs mellem Holstebro og Herning. Det er DF der vil kræve flytningen ved finanslovsforhandlingerne, idet de mener at den nye placering vil betyde bedre betjening af borgerne i Holstebro og den nordlige del af Region Midtjylland. I forvejen er der heftig debat partierne imellem og også indbyrdes i partierne om supersygehuset der var planlagt i Gødstrup. I Aulum vil det måske kommende supersygehus blive placeret her på markerne vest for rundkørslen til Aulum by ved hovedvejen mellem de 2 stridsbyer Holstebro og Herning, hvis altså politikerne ikke bliver for rundtosset.

Kan vi flytte os ud af et delt Danmark?

Regeringen vil flytte flere studiepladser ud af de største byer. For nogle få år siden var det arbejdspladserne, der blev flyttet ud i landet. Men virker det?
Jeg er vokset op i Kolding. Da jeg var færdig med gymnasiet, var jeg ikke i tvivl om, hvad der skulle ske: Jeg ville til Aarhus, ligesom over halvdelen af min gymnasieklasse. Først dernæst så jeg på studiemuligheder og tog en beslutning om, hvad jeg egentlig skulle læse i ”storbyen”. Det var altså lysten til at bo i en større by, der drev mig, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg havde købt ind på en præmis om at flytte til en mindre by i mine studieår, selv om den helt rigtige uddannelse lå netop der. Men det er nøjagtigt den præmis, som regeringen håber, at unge i fremtiden vil købe ind på. Ved at flytte uddannelser fra de fire store universitetsbyer til provinsbyer er håbet, at der kan skabes mere liv og aktivitet i provinsen. Men kan vi flytte os ud af, at Danmark knækker? Det handler to af historierne i Dagens Danmark i dag om. Den ene dykker ned i, hvor og hvordan regeringen konkret vil flytte uddannelser, og den anden ser på, hvad der skete, da statslige arbejdspladser blev flyttet for få år siden. Bliv også klogere på, hvor meget din arbejdsgiver egentlig må blande sig i din vaccine-status. Og så dykker vi ned i, om dansk økonomi rent faktisk er så stærk, som vi går og tror. God læselyst.
Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Det er dyrt at flytte arbejdspladser på tværs af landet. Ny forskning ser på, om det trods alt kan betale sig.
Der var brede smil hos Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), da han i januar 2020 klippede snoren over til Sikkerhedsstyrelsens nye lokaler i Esbjerg. Men borgmesterens forhåbninger om, at udflytningen af styrelsen, der kom til Esbjerg fra 2004, også havde sat mærkbare spor i den private beskæftigelse i kommunen, bliver nu slået ned af et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet. Arkivfoto: Christer Holte/Sikkerhedsstyrelsen

Jobfest udeblev efter de første udflytninger: Her er succeserne og skuffelserne

Der er på ingen måder garanti for jobfest og vækst i lokalområdet, når der kommer nye statslige arbejdspladser til byen.

Et nyt forskningsprojekt fra SDU har undersøgt de langsigtede effekter af udflytningen af to styrelser, der blev flyttet til Esbjerg og Ringkøbing-Skjern Kommuner i perioden 2004-2007. Og konklusionen fra forskerne er klar: Udflytningerne har haft "meget ringe" eller slet ingen effekt på den samlede beskæftigelse i kommunerne.

Til gengæld har de nye statslige arbejdspladser ikke som frygtet hamstret kvalificeret arbejdskraft fra private virksomheder i området. Forkæmpere for udflytninger ærgrer sig over resultaterne, men hæfter sig blandt andet ved, at udflytningerne har givet nye jobmuligheder for veluddannede i lokalsamfundene, og at mange ansatte har bosat sig i lokalområdet.

De første udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke haft nogen markant effekt på beskæftigelsen. Til gengæld har det blandt andet givet lokalt uddannede nye jobmuligheder, viser ny forskning, der for første gang kaster lys over langsigtede effekter af udflytninger. Længere nede i artiklen får du et samlet overblik over succeserne og skuffelserne fra de første udflytninger til provinsen.

Udflytninger: Havde man forventet, at de første udflytninger af statslige arbejdspladser ville sætte yderligere skub i det private erhvervsliv og gang i beskæftigelsen i lokalområderne, er man blevet slemt skuffet. I hvert fald, hvis man skal tro resultaterne fra et nyt forskningsprojekt, som bliver offentliggjort i næste uge, men som Avisen Danmark allerede nu kan løfte sløret for.

Et forskerhold fra Syddansk Universitet har over to år for første gang undersøgt de langsigtede effekter ved de første udflytninger af statslige arbejdspladser. Helt konkret har de blandt andet undersøgt, om de nye statslige arbejdspladser har sat gang i forbruget og efterspørgslen i lokalområdet, og om de dermed har været med til også at skabe markant flere job i det private erhvervsliv i lokalområderne.

Havde man sat næsen op efter det, er rapporten sørgelig læsning.

- Vi kan ikke se markante effekter på jobskabelsen i lokalområdet på grund af udflytningerne, siger Torben Dall Schmidt, der forsker i regionaløkonomi og arbejdsmarked og er en af fire eksperter bag det nye forskningsprojekt fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

"Bemærkelsesværdigt"

For at undersøge de længerevarende effekter af udflytningerne har forskerne fulgt op på, hvordan de to første udflytninger af henholdsvis Skattestyrelsen til Ringkøbing-Skjern Kommune og Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg Kommune fra 2004-2007 har påvirket de lokale arbejdsmarkeder.

Bag om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på specialkørsler fra Danmarks statistik med data fra 1994 til 2018. Derudover benytter forskerne en række spørgeskema- og interviewdata med ansatte i styrelserne.

Forskerne har undersøgt beskæftigelseseffekten ved at sammenligne kommunernes data med til lejligheden kunstigt fremstillede sammenlignelige ”syntetiske kommuner” i form af et vejet gennemsnit af andre lignende kommuner uden udflytning af statslige arbejdspladser, som viser, hvordan beskæftigelsesudviklingen ville være forløbet uden de nye statslige arbejdspladser.

Forskningsprojektet er finansieret af Landdistriktspuljen under Indenrigs- og Boligministeriet.

Effekten er enten ikke-eksisterende eller ”meget ringe”, lyder konklusionen i rapporten. I forbindelse med beslutningen om at udflytte 3900 statslige arbejdspladser var ønsket om vækst uden for hovedstaden et af den daværende regerings argumenter for en udflytning.

Men det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for provinsbyer, der krydser fingre for flere statslige arbejdspladser. Kritikere af udflytningerne har nemlig tidligere frygtet, at de nye statslige arbejdspladser ville stjæle kvalificeret arbejdskraft fra de lokale private virksomheder og dermed besværliggøre rekrutteringen. Men det har heller ikke været tilfældet, viser analysen.

- Det er bemærkelsesværdigt, at det hverken har haft den ene eller den anden effekt på beskæftigelsen, siger Torben Dall Schmidt, der tøver med at udråbe resultaterne som ”en skuffelse”.

Er succeskriteriet at få flere statslige arbejdspladser i provinsen, er missionen lykkedes. Men er målet at udjævne forskellene i beskæftigelsesudviklingen i provinsen og hovedstadsområdet, er missionen slået fejl, vurderer han.

For små udflytninger

Årsagen til den lave effekt skyldes ifølge forskerne blandt andet, at der kun har været tale om relativt små udflytninger. Sidste år var der 148 ansatte i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg og 253 udflyttede ansatte i Skat i Ringkøbing. Dermed udgør udflytningerne også et stykke under én procent af det samlede arbejdsudbud i kommunerne.

Torben Dall Schmidt, lektor emeritus og forsker på Syddansk Universitet, er en af de fire forskere bag den nye rapport. Han kalder det "bemærkelsesværdigt", at de første udflytninger ikke ser ud til hverken at have skabt jobfest i kommunerne eller have skabt rekrutteringsproblemer for de private virksomheder.

Flere af de senere udflytninger er i samme størrelsesorden, fortæller Torben Dall Schmidt. Han mener, at resultaterne fra Esbjerg og Ringkøbing-Skjern peger på, at effekten af lignende udflytninger heller ikke kan forventes at være stor i andre landdistriktskommuner

- Udflytningerne er relativt små i forhold til det samlede arbejdsmarked i området, og hvis man flyttede større klumper ud, så ville det forventeligt have større effekt. Men så vil færre kommuner formodentligt kunne modtage udflytte statslige arbejdspladser, siger Torben Dall Schmidt, som dog samtidig erkender, at der endnu ikke er forskning, der viser effekterne fra større udflytninger i Danmark og bakker op om forskernes løsningsforslag.

Desuden ville udflytningen i større klumper til færre byer øge sandsynligheden for, at der ville opstå kamp om arbejdskraften mellem de offentlige og private virksomheder og dermed risikere at udsulte de private virksomheder.

Sikrer flere muligheder

Den nye rapport fra Syddansk Universitet er ikke den første, der viser en beskeden effekt ved udflytningen af statslige arbejdspladser. Dansk Industri har blandt andet over for Berlingske kaldt effekten af den store udflytning af arbejdspladser til 33 kommuner i 2015 og 2018 for ”småtteri”, efter organisationen i en undersøgelse fra sidste år kunne kortlægge, at 33 kommuner kun havde fået tilført 775 eller i gennemsnit 23 flere offentligt ansatte per udflytningskommune siden 2013. Samtidig har virksomheder frygtet, at de private virksomheder ville have sværere ved at rekruttere på grund af konkurrencen fra de statslige arbejdspladser.


Der ligger både noget principielt i, at vi har et land, hvor det er vigtigt, at de statslige institutioner er rundt omkring i hele landet og afspejler forskellighederne i landet. Bare den vej rundt giver det mening at udflytte statslige arbejdspladser.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd


Selv om udflytningerne umiddelbart ikke har skabt nogen jobfest, viser forskningen fra SDU, at det har haft en række andre positive virkninger for lokalområderne.

- Det har blandt andet skabt muligheder for mennesker i lokalområdet. De har kunnet søge job, der passer til den uddannelse, de har opnået lokalt eller regionalt, siger Torben Dall Schmidt, der ikke mener, at man kun kan bedømme udflytningerne ud fra, om de har skabt et markant jobboom.

- Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at der ikke kommer så meget ud af det. Men da man udflyttede arbejdspladserne, har det også været med en runde formuleringer om, at det handlede om tilstedeværelse i hele landet. Og er det målsætningen, får man den selvfølgelig opfyldt, siger han.

Frontkæmpere forsvarer udflytning

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er en af de mest markante frontkæmpere for udflytningen af statslige arbejdspladser. Han mener, at man skal passe på med at konkludere for meget om effekten af udflytninger på baggrund af to undersøgte styrelser, og han tror fortsat på, at udflytninger andre steder kan have en mærkbar effekt på det private erhvervsliv, når der blandt andet kommer nye tilflyttere til kommunerne.

Udflytninger

De tidligere regeringer (henholdsvis V og VLAK) har i to omgange præsenteret planer for udflytning af statslige arbejdspladser.

I første omgang med Bedre Balance I fra oktober 2015, hvor man besluttede at udflytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser.

 I anden omgang Bedre Balance II fra januar 2018, der omfattede ca. 4.000 statslige arbejdspladser.

Indtil nu er omkring 5500 af arbejdspladserne blevet udflyttet.

Han fastholder, at det trods resultaterne fra forskningsrapporten er værd at udflytte flere statslige arbejdspladser, og at debatten rummer mange flere argumenter end ønsket om mere beskæftigelse

- Der ligger både noget principielt i, at vi har et land, hvor det er vigtigt, at de statslige institutioner er rundt omkring i hele landet og afspejler forskellighederne i landet. Bare den vej rundt giver det mening at udflytte statslige arbejdspladser. Men det handler også om at sikre flere arbejdspladser og arbejdspladstyper, som er mindre konjunktur-følsomme end de private, siger han.

I Esbjerg kan borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ikke helt skjule sin skuffelse over, at Sikkerhedsstyrelsen ifølge forskerne ikke har sat gang i en jobfest i kommunen. Han har også læst dele af rapporten på forhånd og peger til gengæld på, at der også er flere nyheder, der ifølge ham bestyrker beslutningen om at udflytte de statslige arbejdspladser.

Blandt andet har de fleste ansatte i Sikkerhedsstyrelsen valgt at bosætte sig i kommunen.

- Det er vigtigt, at vi har balancen og har et godt rekrutteringsgrundlag, og her er de statslige arbejdspladser med til at sikre, at der er flere muligheder og mere at komme efter, år man har en længerevarende uddannelse, som de her medarbejdere typisk har, siger han.

Undersøgelsen fra SDU viser en lang række andre effekter i forbindelse med udflytningen og peger også på flere succeshistorier. Dem giver Avisen Danmark et overblik over her:

1 Flere statsansatte

Udflytningerne har ikke overraskende betydet, at der nu er flere ansatte inden for offentlig statslig administration med arbejdssted i kommunerne. Men det har ikke været en stor nok stigning til, at der er sket et markant løft af den samlede beskæftigelse.

2 Halvdelen bor i kommunen

Mere end 60 procent af medarbejderne i de udflyttede styrelser har bosat sig i de pågældende kommuner. Det er med til at styrke beskatningsgrundlaget, den lokale detailhandel og de offentlige institutioner i området. Men den øgede efterspørgsel har dog ikke været stor nok til, at den samlede beskæftigelse stiger udover de udflyttede job

3 Nyuddannede får job

De to styrelser har rekrutteret mange nyuddannede - nemlig henholdsvis 30 og 22 procent af rekrutteringerne. Det hænger også sammen med, at det er meget få medarbejdere - under 10 procent - der er flyttet med styrelserne til det vestjyske.

4 Ansatte uddannes lokalt

Det tyder på, at de første udflytninger har matchet uddannelsesudbuddene i udflytningskommunerne godt, vurderer Torben Dall Schmidt. En stor andel af de ansatte i udflyttede job har nemlig taget deres uddannelse lokalt eller i regionen, og udflytningerne kan derfor have været med til at fastholde dem i lokalområdet.

5 Jyder "vender hjem"

Mindst 40 procent af medarbejderne i de to udflyttede styrelser er opvokset i den pågældende kommune, og et stort flertal er opvokset i de regioner, styrelserne er udflyttet til. Gennem interviews med de ansatte konkluderer forskerne, at de ofte var drevet af et ønske om at komme ”tilbage til Jylland”.

6 Flere tager del i lokalsamfundet

En del af medarbejderne i styrelserne er pendlere, men cirka halvdelen af medarbejderne er velintegrerede i de to lokalsamfund, målt på deltagelse i det lokale foreningsliv og størrelsen på den lokale bekendtskabskreds.

7 Minimalt samarbejde

Der er ikke mere samarbejde med de lokale, private virksomheder end med virksomheder i det øvrige land. Medarbejderne i de to styrelser er kun meget lidt i kontakt med private virksomheder, og synergieffekterne er minimale.

Hvad svarer du, når arbejdsgiveren spørger ind til din vaccinations-status?
Ikke alle ønsker at lade sig vaccinere. Kan det give problemer i forhold til jobbet? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Syv spørgsmål og svar: Kan din arbejdsgiver tvinge dig til at blive vaccineret mod covid-19?

Flere og flere danskere har nu fået en af de eftertragtede corona-vacciner.

Men selv om mange stolt fortæller, at de nu er blandt de vaccinerede, er sundhedsoplysninger stadig en privatsag, som hverken din arbejdsgiver eller andre som udgangspunkt hverken må blande sig i eller forlange at få indsigt i.

Det er beskeden fra FOA og DA. Så hvis du ikke ønsker at blive vaccineret, kan din arbejdsgiver ikke forlange, at du får stikket. På samme måde er du heller ikke tvunget til at dele din vaccinestatus med din arbejdsgiver. I særlige tilfælde, hvor din vaccinestatus har betydning for udførelsen af dit job, må arbejdsgiveren dog godt spørge, om du har modtaget en vaccine.

Har du overhovedet pligt til at svare, hvis arbejdsgiveren spørger, om du er vaccineret? Læs syv spørgsmål og svar om vaccination og job.

Coronavaccination: En ting står soleklart: Sundhedsmyndighederne kan ikke pludselig bestemme, at nu skal alle danskere tvangsvaccineres mod corona.

18. december 2020 blev der nemlig lavet en bred politisk aftale om at fjerne muligheden for tvangsvaccination fra epidemiloven.

Men hvad med en arbejdsgiver?

Kan en arbejdsgiver kræve, at alle ansatte - af hensyn til virksomhedens tarv - lader sig vaccinere?

Vi har spurgt en mand, som den seneste tid har beskæftiget sig indgående med emnet: Torben Hollmann, sektorformand i FOA.

Efterfølgende har vi bedt ansættelsesretschef i arbejdsgiverforeningen DA Flemming Dreesen om at komme med supplerende bemærkninger.

Kan en virksomhed fyre en medarbejder, som nægter at lade sig vaccinere?

Torben Hollmann, FOA: - Nej, din arbejdsgiver har ingen ret til at kræve, at du lader dig vaccinere. Det vil blive betragtet som et for vidtgående indgreb i din personlige frihed.

- Så hvis din arbejdsgiver kommer med sådan et krav - så kan du roligt sige nej. Det er du i din gode ret til.

Flemming Dreesen, DA: - Der kan dog være jobfunktioner, hvor en arbejdsgiver efter en konkret vurdering kan lægge vægt på, om medarbejderen er vaccineret. Det kan for eksempel være en person, der skal udføre et job i et andet land, der kræver vaccination.


Du er ikke forpligtet til at svare på spørgsmål om dit helbred.

Torben Hellmann, sektorformand i FOA



Har arbejdsgiveren overhovedet ret til at få at vide, om man er vaccineret?

Torben Hollmann, FOA: - Nej. Den slags er at betragte som en helbredsoplysning. Ifølge helbredsoplysningsloven må din arbejdsgiver slet ikke spørge ind til dit helbred, medmindre der er tale om helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for udførelsen af dit arbejde.

- I praksis er problemet ikke så stort, for arbejdsgivere blander sig normalt ikke ret meget i sundhedsforhold. Hvorfor man går til sin læge, det er en privatsag.


Løgn er aldrig en holdbar strategi, heller ikke i ansættelsen.

Flemming Dreesen, ansættelsesretschef, DA


Flemming Dreesen, DA: - Hvis der er tale om, at vaccination har væsentlig betydning for udførelsen af dit arbejde, kan arbejdsgiveren spørge til og har ret til at få at vide, om du er vaccineret.

I realiteten kan man bare lyve og fortælle chefen, at man er vaccineret, selv om man ikke er det? Arbejdsgiveren kan ikke tjekke oplysningerne?

Torben Hollmann, FOA: - Sådan kan du godt stille det op. Du er ikke forpligtet til at svare på spørgsmål om dit helbred. Dine sundhedsdata er som sagt en personlig sag, som du kun deler med din læge.

Flemming Dreesen, DA: - Løgn er aldrig en holdbar strategi, heller ikke i ansættelsen. Dertil  kommer, at man har pligt til at svare sandt, hvis vaccinationen har væsentlig betydning for udførelsen af ens arbejde. Man vil desuden også kunne bringe sine kollegaer og deres pårørende i fare. Der er i alt i alt tale om en sag, der skal håndteres efter de konkrete omstændigheder.

Men kan en arbejdsgiver, der har en mistanke om, at en medarbejder ikke er vaccineret, ikke i stedet forlange, at medarbejderen lader sig teste eksempelvis tre gange om ugen?

En ansat har ikke pligt til at fortælle hverken kolleger eller arbejdsgiver, om han/hun er vaccineret, oplyser Torben Hollmann, sektorformand i FOA. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix


Torben Hollmann, FOA: - Njae. Det er korrekt, at en arbejdsgiver efter lov om testning kan pålægge en medarbejder at blive testet, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte. Men i realiteten vil vi rejse en sag om mobning, hvis en enkelt medarbejder på den måde bliver beordret testet langt flere gange end de øvrige medarbejdere.

Hvad gør man som medarbejder, hvis man har en mistanke om, at et par af de nærmeste kolleger slet ikke er vaccineret, som de siger?

Torben Hollmann, FOA: - Jamen, du har reelt ingen chance for at afsløre, om de fortæller sandheden. Og arbejdsgiveren kan som nævnt heller ikke forlange at få sandheden at vide.

Flemming Dreesen, DA: - De pågældende medarbejderne kan gå til arbejdsgiveren, som så eventuelt kan spørge vedkommende.

Hvad kan arbejdsgiveren gøre for at beskytte medarbejderne?

Torben Hollmann: - Det eneste, arbejdspladsen kan gøre er at sørge for, at de normale forholdsregler, som sundhedsmyndighederne anbefaler for at forebygge smitte, bliver anvendt. Altså sørge for at stille værnemidler og den slags til rådighed.

Kan man nægte at møde på job på grund af risiko for smitte?

Torben Hollmann: - Som udgangspunkt vil man være forpligtet til at møde, ​hvis arbejdsgiveren overholder myndighedernes retningslinjer. Vi anbefaler, at man som det første tager en stille og rolig snak med sin arbejdsgiver, hvis man er bange for at blive smittet. Ofte lykkes det at finde en løsning i mindelighed.

I går fortalte erhvervsministeren i store vendinger, hvor godt det går i Danmark. Men der er også udfordringer, påpeger eksperter i dag.
Ifølge reformkommissionen er vores uddannelsessystem ikke gearet til fremtiden. For få unge får en uddannelse, og flere bør tage en erhvervsuddannelse. Det vil være godt for samfundsøkonomien. Arkivfoto: Lars Rasborg

Reformkommissionens første rapport er ude: Her er fem ting, der bekymrer eksperterne ved dansk økonomi

Vi har hørt om det i flere måneder. Den danske økonomi er bomstærk, og vi har klaret os godt gennem coronakrisen sammenlignet med andre lande. Men der er ridser i lakken.

I hvert fald ifølge den reformkommission, regeringen har nedsat. Kommissionen består af nogle af landets førende økonomer. Kommissionens første delrapport blev offentliggjort torsdag og peger på fem bekymringer for fremtidens arbejdsmarked og økonomien i Danmark. En af de største udfordringer er ifølge kommissionens formand, at hver femte 25-årige står uden en ungdomsuddannelse.

De er i større risiko for senere at blive en del af kommissionens anden bekymring - den store gruppe voksne, som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig er der fortsat for få unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og der er lange videregående uddannelser, som uddanner til ledighed. Vores uddannelsessystem er kort sagt ikke gearet til fremtiden. Det samme gælder den offentlige sektor, hvor der er uudnyttet potentiale i at få flere i arbejde fuld tid og nedbringe sygefraværet.

Den danske økonomi er bomstærk, og vi har klaret os godt gennem coronakrisen, lyder det fra erhvervsministeren. Men der er store ridser i lakken ifølge den reformkommission, som regeringen har nedsat. Kommissionen består af nogle af landets førende økonomer, og de er bekymrede for, at det nuværende velfærdsniveau ikke kan opretholdes, hvis der ikke er flere, der tager en tørn på arbejdsmarkedet.

Reformer: Første rapport fra den såkaldte reformkommission, som regeringen har nedsat, er ude. Den sætter store spørgsmålstegn ved holdbarheden af den bomstærke danske økonomi, som vi hører så meget om i øjeblikket. Her er fem ting, der bekymrer kommissionens eksperter ved det danske arbejdsmarked og den danske økonomi.

Sagen kort

Der er brug for reformer, hvis Danmark i fremtiden skal få succes med at fastholde den høje grad af velfærd, der kendetegner vores samfund. Det er en af konklusionerne i en delrapport fra Reformkommissionen.

- Vi er ikke i en paniksituation, slet ikke, siger kommissionens formand, Nina Smith, som er tidligere økonomisk vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Men hvis vi ikke holder fast i det reformtempo, vi havde gang i, så vil vi få store udfordringer igen, siger hun.

Delrapporten hedder "Erkendt, forsøgt løst, uløst", hvilket indikerer, at en række forsøg på reformer var uden held. Senere kommer flere rapporter, der skal komme med forslag til såkaldte andengenerationsreformer.

1 For mange unge får ingen uddannelse

Der er knap 50.000 unge i alderen fra 15 til 24 år, der hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse, og samtidig står de uden job. Blandt de 25-årige har knap 20 procent ikke en ungdomsuddannelse. Den gruppe har større risiko for at havne i gruppen af voksne, der ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Nina Smith, topøkonom og formand for regeringens reformkommission, har udtalt til Berlingske, at netop unges manglende uddannelse er det, hun ser som det største problem.

- Vi er kommet i den situation, at vi mener, at velfærdsstaten sørger for uddannelse til alle unge, men det gør den ikke. Der er mange unge mennesker, som bliver tabt i vores uddannelsessystem, sagde hun blandt andet til avisen.

2 En stor gruppe voksne får ikke fodfæste på arbejdsmarkedet

Der er en stor gruppe af voksne som, på trods af adskillige indsatser og tilbud, aldrig rigtig finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder i omegnen af 190.000 mennesker, der enten er langtidsledige, ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, syge eller på en midlertidig ydelse.

En gruppe, der påkalder sig særlig opmærksomhed fra kommissionen, er ikke-vestlige indvandrere, særligt fra Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Tyrkiet og Pakistan. For mange af dem er offentligt forsørgede, og særligt kvinderne ligger langt under beskæftigelsesniveauet for personer med dansk oprindelse.

Derudover peger kommissionen på gruppen af ufaglærte i arbejdsstyrken. Den tæller i dag omkring 750.000 personer i alderen 18-64 år. Der er udsigt til, at gruppen bliver mindre, men der vil fortsat være tale om en betydelig del af den danske befolkning fremover. Kommissionen er bekymret for, om ufaglærte i fremtiden vil have sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi ufaglærte sønner i dag har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, end deres ufaglærte fædre havde i samme alder.

3 Vores uddannelsessystem er ikke fremtidssikret

Ifølge kommissionen er vores uddannelsessystem ikke gearet til fremtiden. Det skyldes blandt andet, at det på trods af mange initiativer for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse - for eksempel en håndværkeruddannelse - ikke er lykkedes.

Samtidig uddanner nogle af de videregående uddannelser til lang ledighed, og kommissionen sætter spørgsmålstegn ved, om der er for mange, som vælger uddannelser, der kun i mindre grad matcher de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger.

Kommissionen retter også opmærksomheden på manglende efteruddannelse. I fremtidens arbejdsmarked bliver der brug for endnu mere omstillingsevne, blandt andet på grund af automatisering og ny teknologi. Derudover må de fleste af os forventes at skulle arbejde i flere år, fordi levealderen stiger. Spørgsmålet er, om vi så stadig skal bruge langt størstedelen af uddannelsesmidlerne, mens vi er helt unge.

4 Borgere mødes af for mange mennesker og paragraffer

Borgernes møde med det offentlige er for ofte præget af en kontraproduktiv kompleksitet, og visse borgere mødes af mange mennesker og utallige paragraffer, lyder det i rapporten. Det gælder for eksempel familier, hvor flere medlemmer har kontakt til kommunen. Alt efter, hvilket problem der skal tages hånd om, skal borgeren møde forskellige sagsbehandlere og andre, der har med deres sag at gøre.

Ofte er der tale om forskellige adresser, fordi socialforvaltningen ligger ét sted, ydelseskontoret et andet og jobcenteret et helt tredje sted. De forskellige enheder kommer til at virke som lukkede siloer, hvor man i den ene silo ikke nødvendigvis ved, hvad der tænkes i den anden.

5 Uudnyttet potentiale for virksomheder og det offentlige

Kommissionen er bekymret for, om vi i øjeblikket har et arbejdsmarked, der understøtter erhvervslivets behov om 5-10-20 år. Det handler blandt andet om, om danske virksomheder har adgang til den rette arbejdskraft, og om det for eksempel er let nok at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra.

Men kommissionen kigger også på den offentlige sektor, hvor der er uudnyttet potentiale i, at få flere til at arbejde på fuld tid. Det ville ifølge kommissionen afhjælpe rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet og frigive arbejdskraft til den private sektor. Derudover er sygefraværet i den offentlige sektor markant højere end i det private erhvervsliv.

25 uddannelser skal placeres i provinsbyerne. Så er spørgsmålet bare, om de unge vil flytte efter dem.
Kort: Mikkel Damsgård Petersen

Stort udspil: Sådan vil regeringen bruge uddannelserne som våben mod centralisering

Den lille by Foulum i Midtjylland har mistet sin verdensførende forskning i pelsdyr, fordi samtlige mink i hele Danmark måtte lade livet - inklusiv forskningsstationens.

Men nu kan byen trøste sig med en spritny dyrlægeuddannelse skænket af selveste statsministeren. Torsdag dannede byen ramme for et pressemøde, hvor regeringen løftede sløret for, hvordan den vil bruge uddannelserne som skarpladt våben i kampen mod centralisering. Ved at oprette 25 nye uddannelsesudbud uden for landets fire største byer, ved at udflytte 1300 studiepladser på velfærdsuddannelserne og ved at begrænse optaget i de store byer vil regeringen sikre lige uddannelsesmuligheder i hele landet til gavn for både bosætning og erhvervsliv.

Men både studerende, uddannelsesinstitutioner og Radikale Venstre frygter, at regeringens plan giver bagslag. For gider de unge overhovedet studere i provinsen?

Uddannelsesinstitutioner kommer til at spille en afgørende rolle i regeringens bestræbelser på at skabe et Danmark i bedre balance. Torsdag stod statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, da S-regeringen fremlagde, hvordan den vil oprette 25 nye uddannelsesudbud og flytte en række studiepladser fra de store byer til de mindre. Landdistrikterne Fællesråd storroser planerne, mens uddannelsesinstitutioner og studerendes organisationer er skeptiske.

Udflytning: I årevis er der blevet centraliseret, og det har gjort det sværere at leve et godt liv på landet eller i mindre byer. Arbejdspladser er forsvundet. Skoler og butikker er lukket. Uddannelser er flyttet til storbyerne. Men i Foulum lidt uden for Viborg skinner solen, og her har man bevist, at centraliseringen ikke er et ustoppeligt godstog, der pløjer sig gennem kongeriget.

Sådan lød det på regeringens pressemøde torsdag, hvor den fremlagde sin plan for, hvordan uddannelser skal bruges som stopklods for selvsamme godstog. Og derfor havde regeringen valgt, at solbeskinnede Foulum skulle sætte scenen.


Regeringen vil også skabe bedre mulighed for borgerdrevne dagligvarebutikker i lokalområderne gennem en pulje på 18 millioner kroner.

Fra artiklen


Den lille midtjyske by huser Aarhus Universitets Center for Fødevarer og Jordbrug. Godt nok mistede den en helt central del af sin verdensførende pelsdyrforskning under nedslagtningen af alle landets mink, for også dyrene på universitets egen farm måtte lade livet. Men derudover mener regeringen, at den lille universitetsby er et bevis på, at det sagtens kan lade sig gøre at skabe et unikt uddannelses- og forskningsmiljø i samspil med det lokale erhvervsliv uden for de store byer.

Som belønning vil regeringen nu forære byen en dyrlægeuddannelse.

Statsminister Mette Frederiksen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek præsenterer regeringens udspil "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund" på Aarhus Universitet Foulum. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Og det er bare ét af mange initiativer på uddannelsesområdet, som regeringen præsenterede torsdag, og tilstedeværelsen af statsminister Mette Frederiksen (S) foruden uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) lod ikke nogen i tvivl om, at der her er tale om et af regeringens helt store flagskibe.

- Det her er en af de helt store, sagde Mette Frederiksen selv.

Her får du overblikket over, hvordan regeringen vil oprette og udflytte uddannelser samt skrue på andre parametre, der gør det nemmere at bo og leve i landdistrikterne. Der er tale om et udspil, som skal forhandles med Folketingets øvrige partier.

1 25 nye uddannelsestilbud i hele landet

Regeringen vil placere 25 nye uddannelsestilbud uden for landets fire største byer. Det tæller 10 velfærdsuddannelser, fem universitetsuddannelser og 10 øvrige, nye uddannelser.

Det skal ifølge regeringen sikre, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til de virksomheder, der holder til rundtom i landet. For at uddannelserne skal blive en succes, er det ifølge regeringen vigtigt, at de spiller tæt sammen med kommunerne og det lokale erhvervsliv.

På pressemødet nævnte Ane Halsboe-Jørgensen Kalundborg som et godt eksempel på et sted, hvor man har placeret en bioanalytiker-uddannelse, fordi virksomheder i området som eksempelvis Novo Nordisk har brug for kompetencerne og kan tilbyde sig til de studerende. Siden er der kommet flere uddannelser til, og det skaber et stærkt uddannelsesmiljø i byen.

Men ikke alle er overbeviste om, at regeringens planer holder vand. For der er en række eksempler på, at nye uddannelser i provinsen ikke har vist sig levedygtige. Løkke-regeringen har forsøgt sig med 10 nye uddannelsesstationer, og her søgte under 100 studerende sidste år ind på de op mod 1000 pladser, der var til rådighed. I Helsingør måtte man ligeledes droppe en læreruddannelse, fordi kun syv søgte ind sidste år.

På VIA i Aarhus, hvor der uddannes lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter, designere med mere - oplever prorektor Gitte Sommer Harrits, at det er sværere at fylde uddannelserne op i eksempelvis Holstebro, end det er i Aarhus. Derfor modtager hun regeringens forslag med en vis bekymring.

- Det er ikke alle steder, vi kan fylde uddannelserne op, fordi der er færre og færre unge, og de kun flytter én vej; mod storbyerne. Bare det her nu ikke fører til, at vi flytter tomme pladser ud, siger hun.

På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på Fyn gør rektor Jens Meyer Pedersen det klart, at det ikke er lige så enkelt at uddannelser som at flytte statslige arbejdspladser.

- Hvis ikke medarbejderne vil flytte med en arbejdsplads, kan man ansætte nogle nye. Men du kan ikke ansætte nye studerende. De kommer ikke af sig selv, siger han.

Den store forskel fra Løkkes uddannelsesstationer er ifølge Landdistrikterne Fællesråd dog, at der nu er tale om egentlige uddannelser, ikke kun dele af uddannelser.

- Det betyder, at de unge kan tage hele uddannelsen ét sted, og der kan blive skabt et egentligt miljø, siger formand Steffen Damsgård, der storroser regeringens initiativ og kalder det "historisk", idet han for første gang i sit virke øjner reel og omfattende decentralisering.

2 Udflytning af studiepladser

Udflytning studiepladser og begrænset optag på uddannelserne i de store byer er helt centralt, hvis det skal lykkes at få de unge til at søge ind i provinsen, sagde Ane-Halsboe Jørgensen på pressemødet. For med færre uddannelser i de store byer tvinges de unge til at se sig omkring.

Derfor vil regeringen udflytte 1300 studiepladser på velfærdsuddannelserne, sænke optaget med op mod 10 procent i de store byer samt give uddannelsesinstitutionerne et økonomisk incitament til at uddanne flere uden for de store byer. Det nuværende tilskud per decentralt udbudssted hæves således fra to til fire millioner kroner, ligesom der indføres et regionalt taxameter, hvor taksterne forhøjes med fem procent uden for de store byer.

Det er dog ikke givet, at det vil få de studerende til at søge ind, mener prorektor Gitte Sommer Harrits fra VIA. Hun mener, at regeringen overser den mulighed, at de studerende helt afholder sig fra at tage en uddannelse, hvis de ikke kan komme ind i en af de store byer.

I så fald vil det give bagslag i forhold til regeringens mål om at sikre tilstrækkeligt med sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og pædagoger i fremtiden, mener hun.

Hun frygter ligeledes, at regeringens planer vil bidrage til karakterræset.

- Der er risko for, at der bliver en lagdeling. De, der har høje karakterer, kommer ind i de store byer med frit valg, og andre bliver skubbet ud, siger hun.

Danske Studerendes Fællesråd har også udtrykt bekymring. De frygter, at uddannelserne i provinsen bliver rene pendlermiljøer til stor skade for det levende studiemiljø, der ifølge de studerende er en forudsætning for succes.

Desuden lader regeringen til at få problemer med støttepartiet Radikale Venstre under forhandlingerne, der skal lede til en endelig aftale. Partiet mener, at udflytning sker på bekostning af de unges uddannelsesmuligheder, og at man smadrer de uddannelses- og forskningsmiljøer, der er bygget op.

3 Bymidter, købmænd og lokale medier

Uddannelsesudspillet er en del af en række forslag, der skal skabe bedre balance i Danmark. Således vil regeringen også skabe bedre mulighed for borgerdrevne dagligvarebutikker i lokalområderne gennem en pulje på 18 millioner kroner.

Regeringen vil omfordele mediestøtten, så lokale og regionale medier får flere penge, og den vil skabe liv i bymidterne ved hjælp af ikke bare butikker, men også biblioteker, sundhedshuse, uddannelsesinstitutioner samt kultur,- forenings,- og fritidstilbud. Regeringen vil således forpligte kommunerne til at lave en strategisk planlægning af bymidterne.

4 Flere initiativer på vej

På pressemødet torsdag varslede Mette Frederiksen, at regeringen vil tage fat på sundhedsområdet og ungdomsuddannelserne som næste skridt i kampen mod centralisering.