Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Søren Eslund fra Eslunds Husrepararation er ugens håndværker i Hedensted Avis. Her er firmaet i gang med at bygge et nyt hus i gammel stil i Vrigsted. Foto: Søren E. Alwan

Hvor blev krisen af?

Coronanedlukningen skabte ikke den afgrundsdybe økonomiske krise, som mange frygtede sidste forår. Nærmest tværtimod. Men var det hjælpepakker, en i forvejen robust økonomi, held eller noget helt fjerde, der reddede Danmark fra ruin?
Trods den næstvådeste maj i over 100 år soler erhvervsminister Simon Kollerup (S) sig i dag. Selvsagt ikke i solens stråler, men derimod i de økonomiske tal, som hans ministerium netop har offentliggjort. Og det med god grund. For modsat mange andre lande, som vi i almindelighed sammenligner os med, er Danmark kommet stabilt igennem Coronakrisen. På flere økonomiske parametre kan man endda konstatere, at vi allerede nu, inden coronaen helt har sluppet vores hverdag, er nået op på samme niveau, som vi var inden landet blev lukket ned sidste forår. Mange mærker det allerede i deres hverdag: Jobkøen er ikke så lang som frygtet. Aktiemarkedet endte med rekordår i 2020 – og ejendomspriserne buldrer stadig derudaf. Så trods corona står dansk økonomi tilsyneladende stærkt. Erhvervsministeren giver de store hjælpepakker og rettidig økonomisk politik æren. Men holder det, eller har andre årsager været afgørende? Det dykker vi ned i i Dagens Danmark. Vi tager også til Bording, hvor en anden politiker, nemlig Venstres formand, Jakob Ellemann også soler sig trods regnvejret med udsigten til, at alle beboerne på Kærshovedgård skal blive, hvor de er, indtil videre. God læselyst.
Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Blå blok bruger nederlaget på Langeland som platform til at komme med egne og langt bedre løsninger til et udrejsecenter.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, stillede onsdag op foran Kærshovedgård, der er endt med fortsat at huse udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Planen om at flytte dem til Langeland blev aflyst, da et folketingsflertal, der inkluderede Venstre, vendte sig imod den. Foto: Flemming Mønster

Fra Bording til Langeland og tilbaws igen

Regnen ruskede onsdag i de store bøgetræer på alleen ned til udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland.

Men uvejret var ikke noget særligt i forhold til det politiske ruskeri, der i en uges tid har bragt følelser i kog, på Langeland, i det midtjyske, ja, stort set overalt, ikke mindst på Christiansborg.

Med beslutningen i sidste uge om at placere 130 personer fra Kærshovedgård på et nyt center på Langeland imødekom udlændinge - og integrationsminister Mattias Tesfaye et længe næret ønske i Bording og omegn.

Tirsdag aften, annullerede ministeren planerne. Dermed er det status quo med Kærshovedgård og de problemer, nogle af de lokale fortæller om at have oplevet.

Tesfaye taclede straks igennem og lagde ansvaret på det folketingsflertal, der gik ham imod. Sådan spiller klaveret imidlertid ikke, lyder svaret fra Venstres formand Jacob Ellemann-Jensen.

I selskab med toneangivende lokale partifæller, deriblandt Ikast-Brandes borgmester, troppede Ellemann onsdag formiddag op foran indgangen til Kærshovedgaard og sagde, at regeringen stod sig bedre ved at tabe ansigt end tabe hovedet.

Oversat til Christiansborgsk: Genopliv nu vores plan om at sende de udvisningsdømte til øen Lindholm.

På Langeland blev øboerne eddersplitterrasende over regeringens plan om, at de skulle tage imod udviste kriminelle fra Kærshovedgård i Bording. Så la' da vær', sagde ministeren sent tirsdag aften og annullerede sit forslag. Nu er problemet tilbage i Bording, inden det overhovedet kom ud af byen.

Morten gik i panik, da han hørte om et udrejsecenter på Langeland. Hør hvorfor han stillede sig i spidsen for en indædt kamp mod centeret i "Podcasten Danmark" her:

 

Udrejsecenter: På Christiansborg er de gode til at lære udenad.

Straks det stod klart for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at hans beslutning om at gøre Langeland til nyt hjemsted for kriminelle, udvisningsdømte udlændinge led politisk skibbrud, luftede han en forventning.

Han forventer, at de politikere, der havde haft travlt med at besøge Langeland og støtte protesterne dér, nu også vil tage turen til Midtjylland og erkende deres ansvar for, at problemet nu forbliver dér, i Bording og omegn.

Det har han sagt meget tit siden. Men ikke så meget, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, blev døv over for det.

Præcis klokken 11.14 onsdag formiddag begav Venstre-formanden sig op ad bøgetræsalléen til Udrejsecenter Kærshovedgård og tog opstilling foran indgangsporten. Ikke for at besigtige forholdene inde på udrejsecenteret eller mødes med stedets beboere og personale.

Heller ikke for at møde de lokale borgere, for dem er der ikke så mange af lige der, og Bording ligger seks kilometer væk.

Men pressen var der. Og den fik vished for, at Ellemann også kan udenadsremser.

Der var især én sætning, han sagde hele tiden:

- Vi præsenterede en placering, der var flertal for. Den socialdemokratiske regering valgte at præsentere en placering, der var flertal imod, sagde han - mange gange.

S og flertallet

Det gjorde han af to grunde - tre måske, fordi det er blevet en naturlov for toppolitikere at svare det samme hele tiden, også selv om det er noget andet, de bliver spurgt om - men i hvert fald to:

For det første fordi han dermed demonterer Tesfayes udmelding om, at nu er det ikke regeringens ansvar, men folketingsflertallets ansvar, at de kriminelle udvisningsdømte fortsat må opholde sig på Kærshovedgård.


Der kunne da godt komme flertal for Lindholm, hvis socialdemokraterne gik med på det og indså, at det er bedre at tabe ansigt end at tabe hovedet.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstres formand


For det andet fordi han dermed signalerer, at han anviser et alternativ: Placeringen på den forladte ø Lindholm, som den tidligere Venstre-regering havde bestemt sig for, men som socialdemokraterne hældte ned ad brættet, da de rykkede ind i regeringskontorerne, blandt andet begrundet i, at det vil være en hundedyr løsning.

- Ellemann, det er der jo ikke flertal for nu. Så har du reelt et alternativt forslag til placeringen på Langeland, som du har været med til at skyde ned?

- Jamen, der kunne da godt komme flertal for Lindholm, hvis socialdemokraterne gik med på det og indså, at det er bedre at tabe ansigt end at tabe hovedet.

Ingen opstand

Mens de tårnhøje bøgetræer kronede sig i de allerlysegrønneste farver, gjaldt det samme ikke for det håb, der hos nogle borgere i Ikast-Brande blev tændt i sidste uge om at få eksporteret et problem ud af kommunen. Hvis de var brikker i et ludospil, var de sendt hjem.

Borgmester i Ikast-Brande Ib Lauritsen er ligesom Ellemann venstremand og var også mødt op. Han var ikke glad, men han tvivler på, at en folkelig opstand som den, der rejste sig i sidste uge på Langeland, vil gentage sig i hans kommune.

- Der er en kæmpeforskel i udgangspunkterne de to steder. På Langeland var det en ny situation, der opstod, og som skabte vreden. Her hos os er der intet nyt sket. Det, vi kender gennem flere år, fortsætter bare. Det er en uacceptabel situation for alle, men det har det været hele tiden, så jeg tvivler på, at der rejser sig andet end almindelig irritation over, at der ikke sker noget alligevel, sagde borgmesteren.

- Noget rod

Inde i byen, inde i Bording, lå gaderne heller ikke ligefrem indhyllet i oprørske faner og slagord.

Jørgen Kvisgaard, Rønkilde ved Bording: - Det er noget politisk rod det, der er foregået. Foto: Flemming Mønster

At problemstillingen ikke indløste meget andet end en returbillet til Kærshovedgård kom ikke som det store chok.

- Det er noget politisk rod det, der er foregået. Men det kommer egentlig ikke bag på mig, at det er endt, som det er endt. Jeg ved heller ikke rigtigt ... det er vist nogle få, der ødelægger det for de mange ude på stedet. Selv har jeg aldrig været generet af nogen derudefra, sagde landmand Jørgen Kvisgaard.

- 10-15 stykker skaber problemer

Keld Vang Jacobsen er også fra Bording. Han er i entreprenørbranchen, men kan faktisk se tilbage på to år som ansat på netop Kærshovedgård, mens stedet har været udrejsecenter.

- Jeg synes, at problemet er forstørret betragteligt, blandt andet gennem pressens reportager. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at førhen var Kærshovedgård et åbent fængsel. Her var der også hårdkogte kriminelle, der blev placeret til udslusning efter udstået straf. Dengang var der ikke sat hegn om stedet. Det er der nu, men nu er det en stor gene for nogle, at der er beboere, der har begået kriminalitet og er blevet straffet for det, siger han.

Også i hans optik er det mindretallet, der stjæler billedet fra flertallet.

- Det er jo ikke forkert, at nogle begår kriminalitet. Med min erfaring fra stedet vil jeg mene, at det drejer sig om 10-15 personer. Måske man skulle koncentrere indsatsen om dem, siger Keld Vang Jacobsen, Bording. Foto: Flemming Mønster

- Det er jo ikke forkert, at nogle begår kriminalitet. Med min erfaring fra stedet vil jeg mene, at det drejer sig om 10-15 personer. Måske man skulle koncentrere indsatsen om dem, bruge ressourcerne på at stænge dem, få dem afskærmet.

- Resten, vil jeg mene, er ordentlige mennesker, der gerne vil videre i livet, arbejde og tjene deres egne penge og forsørge sig selv. Måske skal vi bare erkende, at deres situation er sådan, at vi aldrig kommer af med dem, og derfor måske skal give dem muligheden for et liv, sagde Keld Vang Jacobsen.

- Spær de uærlige inde

Krista Ovesen er pensionist og bor også i Bording. Hun nævner også antallet 10-15 personer.

- Det er det, vi hører. Det er ikke ret mange, resten kan vi sagtens leve med, de gør ikke nogen noget, siger hun.

- De, der begår uærlighed hele tiden, de skal spærres inde. Dem er der ikke noget ved at have gående blandt os, og det er synd for alle de ordentlige mennesker derude, mener Krista Ovesen, Bording. Foto: Flemming Mønster

Hun fortæller, at hun kun én gang har oplevet noget ubehageligt,

- Det var en skidt karl inde i Fakta. Han kredsede rundt om mig hele tiden, helt tæt op ad mig, først på den ene side af rollatoren, så på den anden. Jeg sagde, han skulle gå sin vej. Han fik ikke noget ud af det, for jeg har aldrig min pung i jakkelommen.

Det er den slags typer, man skal koncentrere sig om, mener hun.

- De, der begår uærlighed hele tiden, de skal spærres inde. Dem er der ikke noget ved at have gående blandt os, og det er synd for alle de ordentlige mennesker derude, at de skæres over samme kam, siger Krista Ovesen.

Jakob Ellemann-Jensen fik selskab af flere lokale Venstre-koryfæer, blandt andre Ikast-Brandes borgmester, Ib Laurtisen (tv.) og den tidligere borgmeter Carsten Kissmeyer (th.). Foto: Flemming Mønster

Tre tilfældige mennesker og meninger på gaden i Bording dagen efter, deportationen af det lokale udrejsecenter blev aflyst. Langtfra nok til at definere en folkestemning. Men dog en slags bekræftelse af, at borgmesteren godt kan han ret, når han tilkendegiver, at den lokale oprørstrang ikke er på niveau med den, der viste sig så resolut og voldsom på Langeland.

Fra Langeland til ingenting på knap en uge

19. maj: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) annoncerer, at et nyt udrejsecenter skal oprettes på det sydlige Langeland.

Udmeldingen møder heftig kritik i Langeland Kommune anført af borgmester Tonni Hansen (SF). Det vil blandt andet gå ud over turismen og erhvervslivet, lyder det.

20. maj: På Christiansborg efterlyser støttepartiet SF alternative løsninger til Langeland.

Partierne i blå blok er enige om et beslutningsforslag, der opfordrer regeringen til at stoppe udrejsecentret på Langeland og i stedet indkalde partierne til forhandlinger. SF tilslutter sig. Dermed bringes regeringen i mindretal.

Tesfaye indkalder herefter partierne til møde om udrejsecenteret på Langeland.

25. maj: Tesfaye holder møde med partierne om sagen. Kort efter meddeler han, at planen om udrejsecentret på Langeland skrottes.

Kom bare an kriser! I Danmark og resten af Norden er særligt modstandsdygtige, når det kommer til at holde økonomien oven vande.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er stolt af og glad for det stykke arbejde, som regeringen har stået i front for, da økonomien skulle sikres i Danmark under coronakrisen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ånd bare lettet op - vi klarede det: Hjælpepakker og nordisk samfundsmodel hjalp økonomien gennem coronakrisen

Sad du klistret til skærmen for at læse diverse prognoser for økonomien sidste forår, så stødte du formentlig ikke på lykkelige fremtidsudsigter.

Men selv om der blev spået om enorm arbejdsløshed og et stillestående boligmarked, endte det langtfra sådan. Faktisk har dansk økonomi klaret sig ganske pænt gennem krisen, når man sammenligner Danmarks BNP undervejs med en række andre lande, vi ofte sammenligner os med, og med EU som helhed.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) skyldes det især de hjælpepakker, som et stort flertal i Folketinget har forhandlet i hus til de danske virksomheder.

Hjælpepakkerne har dog ikke gjort det alene. Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen peger også på, hvordan Norden i det hele taget har klaret sig godt.

Han mener, at det blandt andet skyldes vores nordiske samfundsmodel med store offentlige sektorer, en mindre turisme-afhængighed end i landene sydpå og vores særdeles digitaliserede samfund.

Dansk økonomi har klaret sig pænt gennem coronakrisen. Danmarks BNP er tilbage på niveauet fra før krisen, og økonomien har generelt været stabil undervejs. Ifølge erhvervsministeren skyldes det især hjælpepakkerne, men en cheføkonom fremhæver også måden, vores samfund er skruet sammen på.

Kriseøkonomi: I mere end et år har vi i Danmark været tynget af en sundhedsmæssig krise. De første uger var grufulde. Ingen vidste, hvad der var i vente. I løbet af det tidlige forår 2020 blev der spået om frygtelige økonomiske konsekvenser med enorm arbejdsløshed og et boligmarked, der ville gå i stå.

- I virkeligheden har det jo været forfærdeligt. 2020 er det næstværste år, vi har målt nogensinde i Danmark. For et år siden var en kvart million mennesker sendt hjem og kunne ikke lave noget, imens de fik lønkompensation. Oven i det blev mennesker fyret. Det var frygteligt. Den tilbagegang, vi oplevede der i de første uger af krisen, er helt uden sidestykke, og det har kostet os enorme summer, siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Men tingene vendte relativt hurtigt. Mange prognoser tog fejl - ifølge cheføkonomen fordi de blev lavet ud fra diverse økonomiske modeller.

- Modeller i økonomi er jo ikke andet end en opsummering af, hvad der tidligere er sket i historien. Tidligere kriser har været økonomiske kriser, men coronakrisen skiller sig ud. Det var ikke sådan, at forbrugerne pludselig fik lyst til at bruge færre penge, som det var tilfældet efter finanskrisen. Derfor havde det den effekt, at forbruget skiftede. De penge, vi ikke kunne bruge på restauranter, fester og rejser, har vi brugt andre steder, siger Las Olsen - og det har holdt økonomien i gang.

En særlig opskrift

Selv om hverdagen har været anderledes og svær for de fleste danskere siden marts sidste år, gik det altså ikke så skidt som frygtet. Faktisk er landets økonomi kommet hæderligt igennem krisen. Danmarks bruttonationalprodukt - BNP - er tilbage på niveauet fra før coronaens indtog, og det har ikke været så svingende undervejs, som det har været tilfældet i mange andre lande. BNP er et mål for værdiskabelse i et land, altså værdien af den samlede produktion.

- Det vidner for mig om, at vi har en særlig opskrift i Danmark på, hvordan man klarer sig gennem en krise. Den samfundsmodel, vi har, har vist sig fra sin stærkeste side, hvor vi i tæt samarbejde mellem erhvervsliv, lønmodtagere og regering har sat os sammen for at finde løsninger, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).


Hjælpepakkerne har gjort en umanerligt stor forskel for dansk økonomi. De har sikret, at vi ikke står tilbage efter krisen med et land med tomme produktionshaller og tomme butiksvinduer.

Simon Kollerup (S), erhvervsminister


Men hvad skyldes den økonomiske succes? Det er uden tvivl en blanding af mange parametre, men nogle årsager stikker tydeligere frem end andre.

Spørger man erhvervsministeren selv, har hjælpepakkerne til de danske virksomheder været helt afgørende, ligesom beslutningen om at holde produktionsvirksomhederne i gang har været det.

- Hjælpepakkerne har gjort en umanerlig stor forskel for dansk økonomi. De har sikret, at vi ikke står tilbage efter krisen med et land med tomme produktionshaller og tomme butiksvinduer, siger Simon Kollerup.

Norden kan noget

Den vurdering er cheføkonom Las Olsen egentlig ikke uenig i. Hjælpepakkerne - som der har været brede politiske flertal for - har været vigtige for, hvordan dansk økonomi har klaret sig igennem krisen. Men Danmark er langtfra det eneste land i Europa, der har gjort brug af metoden.

I grafen kan du aflæse, hvordan Danmarks BNP har set ud under krisen sammenlignet med det samlede EU og en række enkelte lande, som vi ofte sammenligner os med. Grafik: Erhvervsministeriet

Cheføkonomen fortæller, at vi heller ikke har brugt langt flere penge på hjælpepakkerne, end man har gjort i andre lande, men at de danske versioner af hjælpepakkerne måske har været strikket bedre sammen.

- Alle de nordiske lande har generelt klaret sig godt igennem krisen økonomisk. En grund er, at det er en krise, der har ramt enkelte brancher ekstremt hårdt, siger Las Olsen.

I den sydlige del af Europa er man mange steder direkte afhængige af turisme. Selv om turister også drager mod Norden, er det langtfra i samme grad. Til gengæld har vi i Norden store offentlige sektorer, som ikke er blevet ramt af krisen på samme måde som det private erhvervsliv.

- Derudover har de nordiske lande været ret gode til ikke at lukke alting ned. Især i starten af krisen lukkede man i andre lande også ned for industrien, byggeriet og for alle former for kontorarbejde, hvilket egentlig ikke burde være nødvendigt. I Norden har vi været gode til ikke at lukke mere ned end det, der var nødvendigt, siger han.

Selv om mange kontorarbejdende danskere også har været hjemsendt, har det langtfra påvirket økonomien i samme grad som i andre lande. I Sverige, Norge og Danmark har vi nemlig den store fordel, at vores samfund er langt mere digitaliserede, end det er tilfældet længere sydpå, hvor man ikke er helt så langt fremme.

Gråspurve og kanoner

Når vi i Danmark tilsyneladende har været så godt polstrede til at håndtere en coronakrise, kan man måske fristes til at argumentere for, at hjælpepakker af den givne størrelse ikke har været nødvendige. Men i virkeligheden er situationen måske håndteret ganske fornuftigt, hvis man spørger Las Olsen.

- Man kan altid diskutere, om man skulle have brugt mere eller mindre. Der er et element af fairness og politiske holdninger om, hvorvidt virksomhederne skal kompenseres for det, de rammes af, som til dels er en politisk beslutning om, hvad der må holde åbent. Men i det store billede har hjælpepakkerne ikke været en voldsomt stor udgift. Det har selvfølgelig været rigtig mange penge, men set i det store billede har det ikke været så slemt endda, mener cheføkonomen.

Statsunderskud og hjælpepakker

Danmark gik ud af 2020 med et underskud på 26,7 milliarder kroner på de offentlige finanser. Det er det største underskud siden 2015, da underskuddet var på 27,1 milliarder kroner.

Havde det ikke været for udbetalingen af de indefrosne feriepenge, havde underskuddet dog været højere. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig ekstra skatteindtægter på 17,8 milliarder kroner.

Den 1. juli ophører de generelle hjælpepakker. Her træder i stedet en ny sommer- og erhvervspakke i kraft, som med sine 1,65 milliarder kroner skal styrke blandt andet turismeerhvervet, kulturområdet eksportinitiativer og sikre billigere indenrigstransport i sommerperioden.

Heller ikke landets erhvervsminister kan pege på, hvordan man fra politisk side kunne have håndteret krisen anderledes - set med store økonomiske briller.

- Det er utrolig svært at komme gennem en global pandemi, som lammer eksportmarkedet, økonomien og samfundet, uden at man kan se det i vores økonomi. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kunne have gjort det på en bedre måde, end vi har gjort i Danmark, siger Simon Kollerup.

En af de store sejre i hans øjne er, at vi i Danmark har formået at holde et stabilt økonomisk niveau under krisen, hvor andre lande har været mere svingende.

- Jeg synes, at det er et sundhedstegn for dansk økonomi og erhvervsliv, at vi har ligget på et højt og relativt stabilt niveau. Kombinationen af det høje niveau i Danmark og at vi ikke har haft voldsomme udsving undervejs, gør, at Danmark er en vidundercase, siger ministeren.

Sterile næsepinde stikker af med eftertragtede unge denne sommer.
I turistbranchen har man svært ved at finde unge medarbejdere til den forestående højsæson. Udlejere af feriehuse hører fra dem, de normalt har ansat fra år til år, at de springer over denne sommer, fordi de er beskæftiget som podere i coronatestcentrene, hvor lønnen er god. Arkivfoto: Morten Pape/Ritzau Scanpix

Sterile næsepinde stikker af med eftertragtede unge mennesker denne sommer.

Ufaglærte unge kan ifølge 3F tjene op til 240 kroner i timen i jobbet som poder på de mange testcentre, der er skudt op omkring i hele Danmark.

Og det er et tilbud, som mange af de arbejdsgivere, der lige nu står og mangler sæsonarbejdere til feriehusrengøring og kassebetjening i ferie-Danmark ikke kan konkurrere med.

Sådan lyder det blandt andet fra Feriehusudlejernes Brancheforening, hvor alle udlejningsbureauerne melder om problemer med at skaffe ung arbejdskraft til sommer.
Og hos de lokale købmænd og discountmarkeder i sommerhusområderne har man samme problem, lyder det fra De Samvirkende Købmænd.

Det kan betyde, at medarbejderne skal løbe stærkere, arbejdere længere og i sidste ende frygter feriehusudlejerne, at det kan gå udover kvaliteten af oplevelsen, hvis man holder ferie i Danmark.

Som poder kan man tjene op til 240 kroner i timen. Det får mange unge til at takke nej til andre sæsonjob hen over sommeren, og det kan mærkes, lyder det fra flere brancheforeninger. Manglen på arbejdskraft kan gå ud over gæsternes oplevelse i sommerlandet, frygter feriehusudlejere.

Job og løn: Et job som poder - altså testpersonale - i et af de mange coronatestcentre i Danmark kan være en lukrativ forretning for unge mennesker, og det betyder, at der er decideret mangel på unge sæsonarbejdere ude i det danske sommerland, hvor turistsæsonen står for døren.

Sådan lyder det fra flere brancheorganisationer, hvis medlemmer normalt beskæftiger tusindvis af unge mennesker som rengøringspersonale i sommerhusudlejningen og som kassemedarbejdere i dagligvarebutikker i sommerhusområderne.

- Alle udlejningsbureauerne melder om problemer med at skaffe arbejdskraft her til sommer. Det er især de unge, som vi er dybt afhængige af i hele turisterhvervet, der mangler, fortæller Carlos Villaro Lassen, som er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, der repræsenterer bureauer, der formidler udlejning af private danskeres feriehuse i Danmark.

Foreningen hører fra en del af sine medlemmer, at nogle af de unge, der før har arbejdet for bureauerne i sommerperioden, takker nej til job i år, fordi de allerede er beskæftiget i testcentre. Samtidig beretter medlemmer om, at andre arbejdsgivere i deres lokalområde står med samme udfordring.


Fra 26. juni og frem håber vi at kunne give folk den oplevelse, de betaler for, men det kommer til at kræve, at vores folk løber endnu hurtigere, end de plejer.

Carlos Villaro Lassen, administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening


- Det er jo lige nu, vi laver aftalerne, så vi ved, vi har arbejdskraften, når sæsonen skydes i gang. Vi kan bare se, at man kan få over 180 kroner i timen, hvis man arbejder som poder. De lønninger kan vi slet ikke konkurrere med, siger Carlos Villaro Lassen.

Kan gå ud over gæsterne

Hos De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer næsten 1500 supermarkeder, discountbutikker og nærbutikker, bekræftes tendensen.

- I områderne, hvor der kommer mange sommerhusgæster, er der normalt rigtig mange ungarbejdere. De er bare svære at rekruttere i øjeblikket, fordi der er mange, der har beskæftigelse i testcentrene, siger John Wagner, der er administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd.

Han er ikke så bekymret over udfordringen med at finde unge medarbejdere på langt sigt. Efterhånden som flere og flere bliver vaccineret, burde situationen normalisere sig.

- Men på kort sigt er det klart, at det er svært at rekruttere. Der er ikke så mange at vælge imellem, og det vil jo så betyde, at der er flere, som må arbejde længere. Det giver nogle problemer at håndtere. Men vi kan jo ikke gøre så meget ved det, siger John Wagner.

Feriehusudlejernes Brancheforening frygter, at manglen på arbejdskraft kan få konsekvenser for den oplevelse, gæsterne får ude i sommerlandet i år. Alene feriehusudlejerne hyrer mellem 3000 og 4000 ekstra personer ind om sommeren til for eksempel at gøre rent.

- Fra 26. juni og frem håber vi at kunne give folk den oplevelse, de betaler for, men det kommer til at kræve, at vores folk løber endnu hurtigere, end de plejer, siger Carlos Villaro Lassen.

Tæller man hele værdikæden i kystturismen med - campingpladser, badehoteller, vandrehjem, restauranter og caféer - skal der ifølge Carlos Villaro Lassen findes op mod 30.000 sæt hænder.

- De, der virkelig fylder op, er de unge mennesker. Og det er måske op imod en tredjedel af de her titusindvis af mennesker, der skal ud at have et job. Hvis bare 10 procent af dem har arbejde i testcentrene i stedet, så mangler vi folk, siger han.

Op til 240 kroner i timen

Ifølge DR mangler Esmark Feriehusudlejning i Hvide Sande godt 250 ansatte til at gøre rent i feriehusene denne sommer. Her er årsagen ifølge mediet også, at mange unge i år vælger et job som poder i stedet på grund af den høje løn

DR skriver også, at man ifølge fagforbundet 3F kan tjene op til 240 kroner i timen som poder.

Til spørgsmålet om, hvordan det kan være, at lønnen som poder er så høj, svarer Falck, der er arbejdsgiver for en del ansatte i testcentrene, i en mail til Avisen Danmark, at virksomhedens podere er aflønnet ud fra en landsdækkende overenskomst med en løn, der ligger på godt 180 kroner i timen med tillæg i weekender og på helligdage.

Vores nethandel har dødelige og voldsomme konsekvenser på vejene.
Varevogne er involveret i ekstraordinært mange dødsulykker og andre alvorlige færdselsulykker. Grafik: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

3F om de mange trafikulykker med varebiler: Chaufførerne er pressede og slidte

Varevogne kommer med pakker fra webbutikken, men de kommer også med ulykker og i værste fald død.

På fem år er 87 mennesker dræbt i trafikulykker, som involverede varevogne. Og 452 er kommet alvorligt til skade i sådanne ulykker.

Chaufførers uopmærksomhed er den gennemgående forklaring, viser en undersøgelse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Men der kan være flere grunde til uopmærksomheden, end at chaufføren sidder og ser videoer på Youtube, mens han styrer varebilen.

Ifølge fagforeningen 3F arbejder mange chauffører under et ekstremt hårdt pres og har helt urimeligt lange arbejdsdage.

- Hvis man arbejder 12 timer hver dag og er presset, så bliver man altså træt og uopmærksom til sidst, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport. Nemlig.com oplyser skriftligt, at selskabet ikke har nogen chauffører. Det er eksterne transportfirmaer, der bringer varerne ud og er ansvarlige for overholdelse gældende lovgivning.

Varevogne er involveret i ekstraordinært mange dødsulykker og andre alvorlige færdselsulykker. Én forklaring er, at chauffører kører 12 timer om dagen under hårdt tidspres, mener fagforeningen 3F. Desuden er der blevet flere og flere varevogne på vejene under coronaen, hvor vi handler mere online og skal have varerne leveret.

Varevogne: 87 mennesker er dræbt i trafikulykker, som involverede varevogne på fem år. Og 452 er kommet alvorligt til skade. Chaufførers uopmærksomhed er den gennemgående forklaring i den grundige undersøgelse af 23 alvorlige ulykker fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, som Avisen Danmark fortalte om onsdag.

En anden grund til uopmærksomheden og trætheden kan være chauffører, der arbejder under et ekstremt hårdt pres med arbejdsdage på 12 timer dag efter dag efter dag, lyder det fra fagforbundet 3F, der organiserer mange af de chauffører, som er medlem af en fagforening.

- Vi oplever, at chauffører arbejder under et ekstremt hårdt pres og har helt urimeligt lange arbejdsdage. Hvis man arbejder 12 timer hver dag og er presset, så bliver man altså træt og uopmærksom til sidst, siger Jan Villadsen, der er formand for fagforeningen 3F Transport.


Chauffører arbejder under et ekstremt hårdt pres og har helt urimeligt lange arbejdsdage. Hvis man arbejder 12 timer hver dag og er presset, så så bliver man altså træt og uopmærksom til sidst.

Jan Villadsen, formand for 3F Transport


Han understreger, at chaufføren, der sidder bag rattet, altid har et ansvar for sikkerheden i trafikken, men han mener også, at arbejdsgiverne har ansvar for at skabe et arbejdsklima, som ikke presser chaufførerne til det yderste ved at lade dem arbejde 12 timer uden pauser.

- Jeg tror, det både handler om arbejdspres, om akkord-aflønning og selvfølgelig også om, at man som chauffør skal være opmærksom når man kører, siger 3F-formanden.

Corona-boom

Københavns Kommune har også undersøgt fænomenet hos internettets store dagligvarebutik, Nemlig.com, som har 400 chauffører til at køre grøntsager, kød og ting og sager ud til danskernes hoveddøre i store dele af landet.

Kommunens indsatsteam mod social dumping har ført kontrol med chauffører, og det viser sig, at de arbejder op til 12 timer i træk bag rattet og med tunge løft og tonsvis af kasser, der skal slæbes op ad trapperne til de øverste etager i byens ejendomme. Desuden er de ofte underbetalte.

- Det er også det, vi hører fra vores medlemmer, og det er jo et område, som virkelig er eksploderet her under coronaen, hvor der har været en enorm vækst i virksomheder som Nemlig.com. Men det gælder nu også flere andre virksomheder i logistikbranchen. Der er mange nye unge, som kommer ud at køre, men det er ingen undskyldning for at blive udsat for det her pres. Og det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning for at sidde og snakke i mobiltelefon eller sidde og se Youtube-videoer. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Jan Villadsen fra 3F Transport.

Avisen Danmark har været i kontakt med Nemlig.com, som skriver, at firmaet ikke har nogen chauffører ansat, da de alle arbejder hos selvstændige transportfirmaer firmaer, som over for Nemlig.com har forpligtet sig til at overholde al gældende lovgivning,

De kunstigt selvstændige

Hos 3F har man også opdaget en ny type chauffører, som fagforeningen kalder "kunstigt selvstændige". Det er typisk udenlandske chauffører, som nærmest bliver lokket til selv at lease en bil og køre som selvstændige, men de skal arbejde utrolig meget for overhovedet at få udgifter og indtægter til at hænge sammen og lave penge nok til at kunne leve af det. Dem er der kommet rigtig mange af her på det sidste, siger Jan Villadsen.

Fagforeningen har oplevet flere medlemmer, som ikke har forstået sammenhængen og tror, at de stadig er ansat som chauffører. Men så viser det sig, at de har et CVR-nummer og selv er ansvarlige.

Hvorfor kalder du dem "kunstigt selvstændige"? Hvad er kunstigt ve det?

- Det kunstige er, at de kun kører for ét firma, de kører med firmaets varer, de har firmaets tøj på og firmaets logo på bilen. Det eneste, den ansatte har overtaget, er forpligtelserne til leasing af bilen, som oven i købet ofte er leaset gennem det firma, man kører for. Det er en form for bondefangeri. Ofte ender de med at tjene mindre, end hvis de var chauffører,  siger Jan Villadsen.

Arbejdsgiverne har et ansvar, når chauffører presses til at køre 12 timer om dagen uden pauser, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport. Foto: 3F

Hvorfor går de så med til det?

- Det er nok, fordi man fortæller dem, at de kan blive selvstændige og at det er guld og grønne skove. Og så opdager de først, når det er for sent, og de er fanget og bliver fattigere for hver dag, for da har de indgået en leasingkontrakt på et år, eller to eller tre.

Hvor udbredt er det her fænomen?

- Vi er stadig i gang med at undersøge det, men det er noget mere udbredt, end vi troede, siger Jan Villadsen.

Havarikommission har gransket 23 ulykker, hvor 10 døde og 15 kom alvorligt til skade. Undersøgelsen bekræfter, at de chauffører, der kører med varer (kurérkørsel) har lange arbejdsdage. Én af chaufførerne arbejdede alle ugens dage og stod altid standby. Tre andre arbejdede også alle ugens dage, og arbejdsdagene var typisk 9-12 timer.