Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Langelænderne i bussen siger nej, nej, nej

Selv en skikkelig hund kan finde på at bide fra sig, hvis den bliver trængt op i en krog og føler sig truet. Og selv en idyllisk ø i Udkantsdanmark kan ende med at fylde overskrifterne med slagord, når dens beboere føler sig truet og tromlet.
Og det gør folk på Langeland. De har fået nok, og de bider fra sig. I ord og handling og kreative ideer, der skal forhindre regeringens plan om at samle 130 afviste asylansøgere, der har været dømt for kriminalitet, på øen. En plan, der kom som en bombe og uden varsel - både på det lokale kommunekontor, hjemme hos lokalpolitikerne og ude blandt folket.

Langeland vil ikke være Danmarks skraldespand, siger beboerne, for de kan ikke forstå, at en kommune som deres, der i forvejen har det svært på mange måder, skal bebyrdes med de afviste asylansøgere, som de frygter vil skabe problemer og gøre øen mindre attraktiv.

Langeland er øen, hvor der i 2019 boede flest fattige børn. Hvor ledigheden her i 2021 er på 5,9 procent og dermed den højeste i de syddanske kommuner. Og hvor gennemsnitsindkomsten efter skat ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2021 er den næstlaveste i hele landet. Der er med andre ord udfordringer nok at tage fat på.

Men der er også sammenhold, og det kan meget vel vise sig at blive Langelands stærkeste kort. Modstanden mod regeringens planer voksede sig stor og stærk og indflydelsesrig med lynets hast, og den vokser fortsat. Det er den modstand, der blandt andet har gjort, at folk er stimlet sammen i busser for at tage turen til Christiansborg og demonstrere foran Udlændinge-og Integrationsministeriet sidst på dagen her tirsdag den 25. maj. Det er nemlig her, at folketingets udlændinge-ordførere samles for at diskutere sagen. Busturen kan du læse mere om her i Dagens Danmark.


God fornøjelse!
Billede af Anette Hyllested
Billede af skribentens underskrift Anette Hyllested Kulturredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Anette Hyllested Kulturredaktør
David mod Goliat? Hvem vinder kampen om placeringen af et udrejsecenter på Langeland. De klemte øboere eller den magtfulde minister?
Den hårde retorik kom straks i brug, da udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye i sidste uge besluttede at placere et udrejsecenter for udvisningsdømte på Langeland. Pinsen har ikke formildet sindede. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Protesterne fortsætter: Nej til Langeland som fangeland

Langeland eller fangeland? Sådan lyder spørgsmålet på øen i det sydfynske øhav. Højlydte protester rejste sig, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i sidste uge udnævnte Langeland som nyt hjemsted for 130 udvisningsdømte udlændinge.

Pinsen har ikke formildet sindene. Protesterne forsætter. I busser drog demonstranter tirsdag eftermiddag af sted til hovedstaden. Her vil de på ny give udtryk for deres vrede, når de i aftentimerne stiller sig op foran Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor et politisk møde om sagen finder sted.

Om det ændrer noget på beslutningen er umuligt at spå om. Politisk er flere alternative forslag i spil. Lindholm spøger igen. Fortsat placering på Kærshovedgaard er også en mulighed. Oprettelse af flere små og spredte centre er foreslået.

Indtil videre er det Tesfayes beslutning om Langeland som gælder. Og måske er det også den beslutning der står tilbage efter aftenens møde.

Protesterne mod regeringens planer om at placere udviste, kriminelle udlændinge på Langeland tager til i styrke. Også mens udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye åbner dørene til møde om sagen med de politiske partier tirsdag aften.

Udrejsecenter: Selv om fangelejre for udlændinge, der er dømt for kriminalitet og er udviste, har den mere servile betegnelse udrejsecentre, hopper de ikke på den på Langeland.

Dér vil de ikke vide af sådan et center, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, i sidste uge meddelte skal oprettes på den tidligere herregård Holmegaard nær Bagenkop på det sydlige Langeland. Her skal 130 udviste bo.

I flere busser drog langelændere tirsdag eftermiddag af sted til hovedstaden, hvor de vil demonstrere i aftentimerne foran Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Vi tager til København, fordi vi håber, vi kan være med til at gøre ministeren opmærksom på, at han er ved at ødelægge vores ø. En sky vil hænge over os, så længe regeringen ejer Holmegaard, sagde Per Hansen, murerarbejdsmand fra Longelse, da Fyns Amts Avis tirsdag eftermiddag rapporterede fra adgangen til København.

I stedet for Lindholm

De udvisningsdømte har hidtil været placeret i det tidligere fængsel Kærshovedgård i Bording nær Ikast. Det har store dele af lokalbefolkningen dér protesteret mod, da de føler sig generet af, at flere af de udviste angiveligt fortsætter deres kriminelle gøremål.

Det var det, der fik den tidligere venstreregering til at foreslå en placering på den affolkede ø, Lindholm.

På Langeland er der frygt for også at opleve problemer som dem, man der klages over i Bording. Det fik voldsomme lokale protester til at rejse sig, da Mattias Tesfaye lancerede sin beslutning i sidste uge.

Dén kan han rent faktisk træffe som minister, da det ikke kræver en folketingsbeslutning. Men protesterne antog øjeblikkeligt stor styrke, og den lokale borgmester Tonni Hansen fra det regeringsstøttende parti SF, tilsluttede sig de protesterende.

- Vi står helt uforstående over for beslutningen. Vi er overhovedet ikke blevet inddraget i en dialog om et udrejsecenter for udviste kriminelle på Langeland, sagde han under et protestmøde torsdag.

Derefter ytrede Mattias Tesfaye noget om, at han ikke ville tromle hen over et folketingsflertal.

Derfor mødes han i aften om sagen med en række politiske partier i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dét var så årsagen til, at flere busser med vrede langelændere tirsdag eftermiddag drog af sted mod hovedstaden.

Her har de planlagt at give deres vrede og utilfredshed til kende foran ministeriet.

Flertallet smuldrer

Om forhandlingerne i kombination med protesterne får ministeren til at ændre beslutningen er en anden sag. Kasper Løvkvist tvivler på det, og han er ingen Hr. Hvem Som Helst: Han er politisk reporter på Avisen Danmark og følger som sådan de politiske vinde.

De forsvinder ikke bare fra Langeland, fordi en lokalbefolkning og en borgmester puster til dem, mener han.

-  De borgerlige vil gerne have det tilbage til Lindholm. SF vil gerne have regeringen til at præsentere en række alternativer, mens De radikale vil have de 130 beboere spredt ud på flere centre. Flertallet smuldrer, når alternativerne kommer på bordet, siger Kasper Løvkvist til den lokale avis, Fyns Amts Avis.

Dét understregede en melding tirsdag eftermiddag fra SFs udlændingeordfører, Carl Valentin, som op til drøftelserne tirsdag aften genopfinder Kærshovedgaard.

- Vi kunne starte med en drøftelse af, hvor centret konkret kan ligge. Virker det ikke attraktivt, så lad os se, om vi kan dele dem op i mindre grupper. Er der heller ikke en løsning på det, må vi lade dem blive på Kærshovedgård, siger han ifølge Ritzaus Bureau, som også har spurgt, hvad Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede (V) synes om den ide.

Han afliver fluks det gryende flertal mod regeringen:

- Det er uspiseligt for os, siger han om SFs forslag.

Ikke ressourcestærk kommune

Mattias Tesfaye har inviteret udlændingeordførerne på boller i karry og en drøftelse af, hvad man kan gøre. Han giver sig ikke uden videre, lader han ane. Han siger, at oppositionspolitikernes protester ikke kan stå alene: De må hoste op med nogle alternative muligheder og tage ansvar for dem.

Per Hansen, der er med på demonstrationsturen til København, er bevidst om, at ministeren ikke har en masse lette løsninger at sætte i stedet.

- Han har fået en politisk opgave, som han skal løse. Vi vil bare appellere til, at han overvejer, at vi ikke er en ressourcestærk kommune. Hvis turisterne fravælger os, fordi vi skal huse en masse kriminelle, vil det være ødelæggende, siger han.

Det mener partierne om omstridt udrejsecenter

Regeringen har foreslået, at der oprettes et udrejsecenter for kriminelle, udviste udlændinge på Langeland, så de kan flyttes fra udrejsecentret i Kjærshovedgård ved Ikast.

Det forslag har dog udløst skosen og pure afvisninger fra et flertal i Folketinget. Tirsdag mødtes partierne om det penible problem.

Læs her, hvad de forskellige partier ønsker:

  1. Socialdemokratiet: Regeringspartiet vil placere de 130 udviste udlændinge på Holmegaard på Langeland. Det vil placere dem langt fra større byer, og partiet vil sende 50 betjente til området for at sikre trygheden.
  2. SF: SF, der har borgmesterposten på Langeland, vil have Langeland helt af bordet. Partiet vil i stedet undersøge, om de 130 kan splittes op og placeres flere steder i landet. Ellers vil partiet fastholde dem på Kjærshovedgård ved Ikast.
  3. De Radikale: De Radikale er imod placeringen på Langeland. Partiet mener, at idéen er "skør". Partiet vil i stedet splitte gruppen af kriminelle, udviste udlændinge op, så belastningen spredes over hele landet.
  4. Enhedslisten:Enhedslisten ønsker slet ikke, at personer sidder i udrejsecentre i længere tid. Partier ser gerne, at man undersøger om de kan bruge fodlænke i stedet.
  5. Venstre: Venstre er imod placeringen på Langeland. Partiet ser hellere, at man går tilbage til den forhenværende regeringens plan om at placere dem på den øde ø Lindholm i Stege Bugt.Den plan blev forkastet af regeringen, da den vil koste over en milliard kroner.
  6. De Konservative: De Konservative er som Venstre imod placeringen på Langeland, som partiet vil "forpurre". Partiet vil som Venstre tilbage til planen om at placere centret på Lindholm i Stege Bugt.
  7. Dansk Folkeparti: Dansk Folkeparti vil lave et udrejsecenter ved flådestation ved Kangilinnguit i det østlige Grønland. Den idé er et overvældende flertal i Folketinget samt de grønlandske mandater samt Grønlands selvstyre imod.
  8. Nye Borgerlige: Nye Borgerlige er ligeglad med, hvor centret ligger, så længe beboerne bliver frataget retten til at forlade centret, så den eneste måde at forlade det på er ved at forlade Danmark.Den idé vil dog stride mod de internationale konventioner, da beboerne ikke er fængslede.
  9. Liberal Alliance: Liberal Alliance mener, at der er behov for en debat om placeringen. Partiet mener dog, at det er godt, at de kriminelle udviste bliver adskilt fra andre udviste ved at fjerne dem fra Kjærshovedgård.

Slaget om Langeland

I sidste uge præsenterede regeringen en plan for et nyt udrejsecenter, Holmegård, på det sydlige Langeland. Her skal udvisningsdømte og kriminelle udlændinge placeres.

Ialt drejer det sig  cirka 130 mennesker. De bor lige nu på Kærshovedgård i Bording i Midtjylland, hvor også afviste asylansøgere, der ikke er dømt for kriminalitet, bor.

Beboerne på Langeland og en række borgmestre på Fyn har protesteret. Siden har et politisk flertal i Folketinget bestående af blå blok og SF vendt sig mod planen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har sagt, at regeringen ikke vil "tromle" planen igennem. Han har bedt partierne komme med alternative forslag

Tirsdag klokken 19 mødes ministeren med partierne.

Anette Hyllested Kulturredaktør
Demokratiske spilleregler er sat ud af kraft for landet Belarus, der uden store konsekvenser har sat systemkritiker bag lås og slå.
Anholdelsen af Roman Protasevitj har mødt store protester. Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix

Belarussisk flykapring vækker vrede blandt politikere: EU prøver - men måske ikke godt nok

Det har mødt store protester rundt om i verden, efter at Belarus' præsident Aleksandr Lokasjenko søndag beordrede et fly til nødlanding i Minsk, hvor oppositionsaktivisten 26-årige Roman Protasevitj blev anholdt på stedet.

EU har vedtaget sanktioner, som gør det mere besværligt at rejse til og fra Belarus, men spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen effekt.

Avisen Danmark har spurgt to eksperter. Peter Viggo Jakobsen, Ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet, er overbevist om, at sanktionen ingen effekt vil have.

Seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel Hansen, er mere i tvivl.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at EU uden problemer ville kunne stramme garnet, hvis man ville. Problemet er bare, at EU ikke ligefrem er kendt for at være god til at straffe. Det ligger ganske enkelt ikke i unionens dna.

Søndag blev et Ryanair-fly tvunget af den belarussiske præsident Aleksandr Lokasjenko til nødlanding i Minsk. I lufthavnen blev journalist og oppositionsaktivist Roman Protasevitj anholdt på stedet. Situationen har mødt vrede protester, og EU har vedtaget den første sanktion mod landet. Men er det nok til at få Lokasjenko til at overholde de demokratiske spilleregler?

Flykapring: Vrede politikere fra en række EU-lande har de seneste dage ikke sparet på kritiske ord over for Belarus og landets præsident Aleksandr Lukasjenko. Protesterne er kommet, efter at netop Lukasjenko i søndags beordrede et Ryanair-fly til nødlanding i hovedstaden Minsk, hvor journalisten og oppositionsaktivisten Roman Protasevitj blev anholdt på stedet.

En departementschef i Belarus' transportministerium forklarede mandag, at den palæstinensiske Hamas-bevægelse havde sendt en bombetrussel med krav om våbenhvile, og at dette var årsagen til nødlandingen.

En våbenhvile med Israel trådte dog i kraft allerede to dage før. Dermed lyder konklusionen fra Peter Viggo Jakobsen, Ph.D. og lektor ved Forsvarsakademiet, at der ikke er nogen tvivl om, at Lukasjenkos ordre om at tvinge flyet til at lande i Minsk, handlede om at få fat i oppositionsaktivisten.

- Det var nu, muligheden bød sig. De ville have fat i en systemkritiker, som irriterede dem. Roman Protasevitj havde sat sig på et fly, der fløj over et stykke land, som Belarus selv kontrollerede, og så snuppede de ham, siger Peter Viggo Jakobsen om timingen for flykapringen og anholdelsen.

- Det handler om, at de i længere tid har villet lukke munden på den her systemkritiker, og nu fik de en chance for det. Det har været så vigtigt, at man har været villig til at udsætte sig selv for fordømmelse og den risiko for sanktioner, som man jo så har fået i hovedet nu, siger han.

Virker sanktionerne?

De omtalte sanktioner, som kommer fra EU, går ud på at forbyde belarussiske fly i EU's luftrum. Derudover har flere luftfartsselskaber som SAS, Lufthansa og KLM meddelt, at de i den kommende tid vil flyve uden om Belarus. Men har sanktionerne overhovedet nogen betydning for landet?

- Det er dybt generende for mulighederne for at komme frem og tilbage, og det er da træls for belarusserne - men derudover er de hammerligeglade. De havde gættet på forhånd, at det nok var det, der ville ske, og de har så valgt at sige, at det er ulempen værd. Men det er ikke noget, der får dem til at ændre politik. Det får ikke nogen betydning i forhold til at få det belarussiske regime til at gøre nogle ting, som vi godt kunne tænke os. Så på den måde kommer det ikke til at virke, lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen.

Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved Dansk Institut for Internationale Studier, er dog mere i tvivl om sanktionernes betydning.

- Det, vi oftest ser med sanktioner, er, at den stat, der bliver pålagt sanktionerne, kan finde en anden vej. Der er tit en anden løsning, men den er oftest dyrere og mere besværlig, siger han.

- Det er svært lige nu at se, hvor store konsekvenser det vil få. Hvis belarusserne finder en anden måde at rejse på, er det ikke sikkert, at det vil have de store konsekvenser.

EU kan gøre mere

Selvom ingen af eksperterne mener, at flykapringen i Belarus vil få de store konsekvenser herhjemme - ud over i nogle tilfælde forlænget flyvetid for at komme uden om det belarussiske luftrum - er det alligevel en sag, vi blander os i sammen med resten af EU. Ganske enkelt af den årsag, at vi mener, der skal ske forandringer i landet og at præsident Aleksandr Lukasjenko skal lære at overholde de demokratiske spilleregler.

Men selvom der holdes møder i EU om sagen og den første sanktion er vedtaget, er det dog ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, mener Flemming Splidsboel Hansen.

- EU har mange redskaber og mulighed for at gøre mange ting. Men EU er ikke god til at straffe. Vi hørte det allerede i weekenden, hvor Ursula von der Leyen sagde, at det var uacceptabelt, og at det ville få konsekvenser. Der står en konto med tre millioner euro og venter, til Belarus er blevet mere demokratisk. EU kan sige, at hvis I gør sådan, får I nogle penge og så støtter vi jer. Det kan gøre, at nogle lande gennemfører reformer, som de ellers ikke ønskede. Men EU er ikke gode til at straffe, for det er ikke i EU's dna at gøre det, siger han.

Støttedemonstration for Roman

På fredag går foreningen Talaka – Venner af Belarus i Danmark forrest i en støttedemonstration for løsladelsen af oppositionsaktivist Roman Protasevitj, der nu sidder varetægtsfængslet lidt uden for hovedstaden Minsk.

Foreningen følger situationen nøje på Belarus´ uafhængige medier, der, ifølge Talakas næstformand Anastasia Valentin Rasmussen, forklarer, hvordan Roman er blevet udsat for fysisk vold og muligvis tortur, når man ser den video, som blev offentliggjort på statsligt tv i Belarus mandag. Romans forældre har udtalt til de uafhængige medier i Belarus, at Roman ikke virker, som han plejer, og uden tvivl er tvunget til optagelserne.

I øjeblikket sidder der 421 politiske aktivister fængslet i Belarus. I sidste uge blev en af dem, 50-årige Vitold Ashurak meldt død, fortæller Anastasia Valentin Rasmussen, der også understreger, hvor skrøbelig Roman Protasevitjs udsigt til frihed er, trods fordømmelser fra omverdenen.

- Flere lande har sagt, at Roman Protasevitj skal løslades straks. Problemet er imidlertid, at han kun har opnået politisk asyl i Litauen. Men uden flygtningestatus er han officielt statsborger i Belarus, og derfor er der ikke noget belæg for, at han kan eller skal løslades omgående.

Ifølge Takalas næstformand er det heller ikke nok, at det udelukkende er i EU-sammenhæng, at man lægger pres på Belarus, der med præsident Lukasjenko for bordenden siden 1994 har skubbet landet længere og længere væk fra demokrati.

- Det er ikke nok, at Danmark udelukkende reagerer som en del af EU, der presser på, for at demokratiets spilleregler overholdes i Belarus. De enkelte lande, må også gøre sit. Som for eksempel ikke at sende sine topryttere til EM i banecykling, som efter planen skal afvikles i Belarus i næste måned. Foreningen Talaka har flere gange skrevet til Joy Mogensen og Danmarks Cykle Union, i håbet om at man vil flytte begivenheden til et andet land. På trods af gentagne henvendelser, har man endnu ikke fået noget svar fra kulturministeren, siger Anastasia Valentin Rasmussen.

Støttedemonstrationen for Roman Protasevitjs løsladelse foregår nu på fredag kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads i København.

De mange redskaber kunne nemt blive taget i brug, forklarer han. Den første vedtagne sanktion gør det mere besværligt at rejse internationalt, men i princippet kunne man bestemme, at personer med belarussisk pas ikke ville kunne komme ind i EU, og det ville ramme langt hårdere.

- På den måde ville man også ramme en masse mennesker, som ikke har med sagen at gøre, hvilket EU helst vil undgå. Men det er måske det, der skal til nogle gange. Nogle gange skal man spørge sig selv, hvor langt vi vil gå, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Anette Hyllested Kulturredaktør
Politiske drømme om at balancere landet overhales af virkelighedens verden, hvor de store byer banker de små.
Erhvervsminister Simon Kollerups mærkesag er at hjælpe landdistrikterne, og efter næsten to år står han nu klar med en løsning, der skal sikre flere tilsagn om boliglån i yderområderne. Effekten på virkelighedens boligmarked er dog tvivlsom. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Analyse: Kollerups mærkesag kan hjælpe ganske få huskøbere

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) benyttede pinsen til at præsentere et længe ventet udspil til, hvordan det skal blive lettere at låne penge for boligkøbere i Danmarks yderområder.

Siden sin tiltræden har Kollerup haft som mærkesag at hjælpe landdistrikterne, men det er langt fra enkelt at blande sig i bankernes udlån til deres kunder.

Ministerens forslag om en statsgaranti kan derfor risikere at blive symbolsk, fordi bankrådgiveren stadig skal nikke ja til at yde et lån.

Statsgarantien løser i hvert fald ikke det helt grundlæggende problem i landdistrikterne: At flytningen fra land til by fortsætter i takt med, at virksomheder, offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner samles i byerne, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Det er en af Simon Kollerups (S) helt store mærkesager, han tager fat på med sin statsgaranti til boliglån i landdistrikterne.

Da han tiltrådte som erhvervsminister i 2019, lagde han vægt på, at han også er minister for landdistrikterne, og i et interview til Avisen Danmark fremhævede han igen og igen sin baggrund fra et lille fiskerleje, Lild Strand, i Nordjylland. Adgangen til finansiering på landet skulle være en hjørnesten i hans politiske projekt.

Han indrømmede også blankt, at det var svært at finde en klog løsning. Emnet har været diskuteret i årevis, for man kan ikke bare tvinge bankerne til at låne penge ud til folk, der ønsker at købe hus eller investere i deres virksomhed i de yderste postnumre.

Nu - næsten to år senere - har Simon Kollerup fundet en model, som måske er klog. Vi taler ikke om, at folk på landet skal låne penge i en statsbank, der sår tvivl om hele vores banksystem. I stedet vil Kollerup yde en statsgaranti på den yderste del af et almindeligt realkreditlån, så flere danskere får et ”ja”, når de er klar til at købe drømmehuset på landet.

Det kræver stadig, at bankrådgiveren tør løbe risikoen ved at tilbyde et lån, og derfor er det helt uvist, hvordan den reelle effekt bliver af Kollerups forslag. Et godt bud er, at et ganske lille antal lån vil slippe igennem nåleøjet og blive ført ud i livet med en statsgaranti.

Sådan skal låntagere i yderområder støttes

  • Regeringen vil gøre det nemmere for borgere i yderområderne at låne penge til en bolig. Derfor foreslår regeringen at indføre en model med en statsgaranti på realkreditbelåningen mellem 60 og 80 procent.
  • Det betyder, at staten vil garantere finansiering af 20 procent af boligens værdi.
  • Regeringen vil med forslaget fokusere på de postnumre, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris ligger under 8000 kroner.
  • Det gælder ifølge tal fra Finans Danmark 89 ud af i alt 321 postnumre.
  • Modellen skal bruges i de tilfælde, hvor realkreditinstitutterne ikke tilbyder belåning på grund af for stor usikkerhed om ejendommens værdi i udvalgte boligområder.
  • De nærmere elementer i initiativet skal nu fastsættes i samarbejde med den finansielle sektor.

Sagen er, at det er svært at få et fuldstændigt overblik over problemets omfang. Ja, mange har hørt eller læst om nogen, der fik afslag på et realkreditlån, fordi ejendommen lå uden for de større byer. Men vi får sjældent hele historien, og der kan være mange grunde til, at folk får et afslag.

Samtidig er markedet gennemreguleret, og banker og realkreditinstitutter skal konstant opgøre deres kreditrisiko. Det pynter ikke, hvis der er mange usikre lån ude på landet. Finanssektoren fastholder, at der tildeles masser af lån i danske yderområder, og at et afslag typisk skyldes kundens dårlige privatøkonomi.

Det lovpriste danske realkreditsystem bygger netop på, at lånene gives med sikkerhed i fast ejendom. Det har - sammenlignet med andre lande - sikret billig boligfinansiering til danskerne, også dem med jævne indkomster.


Det kræver stadig, at bankrådgiveren tør at løbe risikoen ved at tilbyde et lån, og derfor er det helt uvist, hvordan den reelle effekt bliver af Kollerups forslag.


Simon Kollerups model med statsstøtte til bestemte postnumre med de laveste kvadratmeterpriser rummer også en række problemer, lyder det fra Boligøkonomisk Videncenter. Et postnummer som 8300 Odder strækker sig ind i storkommunen Aarhus, så der vil næppe være meget statsgaranti at hente på postnummerets yderste grusveje ud mod Horsens Fjord.

På samme måde har mange af postnumrene, der er i spil, forholdsvist få handler med store prisudsving, så et enkelt liebhaversalg kan udelukke hele egnen fra at få del i statsgarantien. Det er den slags detaljer, der skal for dagen, når regeringen og finanssektoren skal mødes og tale om den endelige udformning af statsgarantien.

Simon Kollerup kalder sit udspil for ”et stort og strukturelt tiltag”. Det er han også nødt til, når det drejer sig om en mærkesag. Men i virkeligheden kan forslaget nemt ende som symbolpolitik, der ikke løser det fundamentale problem: 

At befolkningen på landet bliver stadigt ældre, og at urbaniseringen - flytningen fra land til by - fortsætter i takt med, at virksomheder, offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner samles i byerne.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Anette Hyllested Kulturredaktør
Landbruget skubber aben videre, og vil ikke anerkende deres kvælstofudledning som den store skurk.
Ifølge landbruget viser en ny analyse, at udledning af kvælstof til vores vandmiljø i højere grad kommer fra eksempelvis spildevand fra rensningsanlæg som på billedet. Arkivfoto

Forsker saver ny kvælstofanalyse fra landbruget midt over: Ændrer intet i det store billede

Når Danmark skal nå en god økologisk tilstand i vores vandløb, søer og kystvande, er det især landbruget, som skal ændre procedurer.

Aarhus Universitet, som rådgiver staten på området, har opgjort, at erhvervet står for 70 procent af den kvælstofforurening, som plager vores vandmiljø, giver iltsvind og er til fare for vores drikkevand.

Imidlertid mener landbruget, at staten bør se mere på andre bidragydere, for en ny analyse viser ifølge dem, at spildevand fra vores rensningsanlæg spiller en større rolle i kvælstofspillet, end vi antager nu.

Professor på Aarhus Universitet, som i årevis har forsket i vores vandmiljø og opgjort forureningen af det, giver dog ikke meget for landbrugets opdagelse. Han siger, at kredsløbet med kvælstof er meget mere komplekst, end landbruget forsøger at konkludere.

Landbruget mener, at en ny analyse bør få myndighederne til at kigge kilder til kvælstofforureningen af vores vand efter i sømmene. Der er lidt om snakken, siger forsker, men resultaterne ændrer intet i det store billede.

Landbrug og miljø: Det danske vandmiljø skal have det bedre, hvis vi skal sikre dyreliv, biodiversitet, godt badevand og ikke mindst ordentligt drikkevand.

Det har vi forpligtet os til via EU's vandrammedirektiv, ligesom vi har lavet nationale indsatser i knap 40 år.

Imidlertid går det ikke godt med målsætningen, for ifølge det nationale overvågningsprogram ryger der samlet set 55.000 ton kvælstof årligt ud i vandløb, søer og hav. Og her giver stofferne næring til alger, der kan betyde iltsvind, fiskedød og i det hele taget være til skade for miljøet.

Niveauet skal ned på på 36.600 ton kvælstof i alt, hvis vi skal opnå såkaldt god økologisk tilstand i 2027, som EU kræver. Det mener Aarhus Universitet, der rådgiver staten på området.

Der er altså et stykke vej igen. Og pilen peger på landbruget. For spørger man Aarhus Universitet, står erhvervet for 70 procent af det kvælstof, som ender i vores vand.

- Det handler om, at vi dyrker 62 procent af vores jorde, og meget af det meget intensivt, så vi har simpelthen presset landskabet for meget, siger Stiig Markager, der er professor på Aarhus Universitet.

Ny analyse

Landbrugets kvælstof stammer fra den gødning, der spredes på markerne for at få planterne til at gro, så landmænd kan høste gode udbytter til især dyrefoder. Bønderne har allerede regler for, hvor meget gødning de må køre ud på markerne, ligesom de også skal samle overskydende kvælstof op via forskellige tiltag, mens dyrkningen står på.

Men nu stiller en ny analyse spørgsmålstegn ved, hvor meget landbruget faktisk synder, når det kommer til forureningen af vores vand. Her skal læseren have for øje, at den er lavet af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarers eget videnscenter Seges.

Den bygger dog videre på data fra en beslægtet analyse, som det uafhængige forskningsinstitut DHI (tidligere Dansk Hydraulisk Institut, red.) har lavet i 2017.


Nu kan vi dokumentere, at udledningen af spildevand fylder relativt meget mere og landbrugets kvælstof relativt mindre i de kritiske perioder for algevækst

Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer


I analysen undersøger videnscentret, hvor forureningen af kvælstof og fosfor til Karrebæk Fjord på Sjælland kommer fra. Karrebæk Fjord har et opland, der dækker Næstved, Ringsted, Faxe og Sorø kommuner samt hjørner af Slagelse, Holbæk, Lejre og Køge kommuner.

Men fordi op til 60 procent af landets andre fjorde ligesom Karrebæk Fjord har en hurtig vandudskiftning, er der grund til at spidse ører, mener landbruget.

- Alger vokser om sommeren, men landbrugets kvælstof kommer primært til vandmiljøet om vinteren. I fjorde med hurtig vandudskiftning er landbrugets kvælstof altså stort set væk, når algerne begynder at vokse. Kvælstof fra spildevand derimod udgør den største del om sommeren, siger seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer Marie Østergaard om analysens resultater.

Forskel på sommer og vinter

Ifølge analysen kommer 93 procent af de 1272 ton årlige kvælstof i Karrebæk Fjord fra "diffuse kilder". Det er først og fremmest landbruget og dernæst huse, sommerhuse og virksomheder, der ikke er tilsluttet kloaknettet. De andre syv procent kommer fra punktkilder som blandt andet industri og spildevand fra renseanlæg.

Tager vi de 93 procent forurening fra landbrug og huse, der ikke er tilsluttet en kloak, dominerer de i januar med 308 ton og rammer bunden i august med 2,4 ton. Mængden fra industri og renseanlæg er til gengæld konstant med cirka 6,9 ton hver måned hele året.

Figuren viser, at mens landbrugets udledninger af kvælstof forsvinder om sommeren, fortsætter spildevand fra rensningsanlæg med at ende i fjordvandet.

Derfor konkluderer Seges, at man bør rette fokus på forurening fra spildevandet fra industri og renseanlæg. Og det gør videnscentret, fordi spildevandet optræder mere om sommeren i analysen, hvor vi netop hører om den algevækst, der giver iltsvind, fiskedød og dårligt vandmiljø.

- Hvis vi skal forbedre vandmiljøet, får vi altså langt større effekt af at reducere et ton kvælstof om sommeren fra spildevand end om vinteren fra landbruget. Ifølge DHI's analyse får det faktisk 70 gange større miljøeffekt, siger Marie Østergaard.

Miljødirektør i Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen kalder det et wake up call til myndighederne.

- Nu kan vi dokumentere, at udledningen af spildevand fylder relativt meget mere og landbrugets kvælstof relativt mindre i de kritiske perioder for algevækst. Det gælder i Karrebæk Fjord og andre fjorde med samme karakteristika. Det må selvfølgelig få konsekvenser for reguleringen. Reelt lægger man op til at stramme skruen yderligere til skade for landbruget, uden at man nærmer sig målet om bedre miljøtilstand, siger han.

Kvælstof skvulper rundt

Den kobling køber professor Stiig Markager bare ikke. Han har på Aarhus Universitet i årevis forsket i, hvor kvælstoffet i vores vandmiljø kommer fra. Spildevands betydning for vandmiljøet, er en tilbagevendende påmindelse fra landbruget, gør professoren opmærksom på.

- Det er rigtigt, at udledningen fra spildevand er konstant, fordi vi går på toilettet hele året så at sige, men landbruget er stadig den største bidragsyder, når man kigger på hele året, siger han.

Forklaringen er mere kompleks end som så, påpeger han.

- Det er vigtigt at have for øje, at kvælstof skvulper rundt i systemet hele året. Det vil sige, at det kvælstof, som kommer fra især landbruget om vinteren kommer tilbage igen, når vandet strømmer den anden vej. Når kvælstof udledes til en fjord, bliver det i vores farvande i 20-30 år. Det forsvinder altså ikke fra systemet, selv om det kunne være belejligt, siger Stiig Markager.

Dertil hæfter professoren sig ved, at det er langt dyrere at fjerne kvælstof fra rensningsanlæg, der tager sig af vores efterladenskaber end fra landbrugets gødning.

- Alle beregninger viser, at det er mange gange dyrere at fjerne et kilo kvælstof fra rensningsanlæg end fra landbruget. Det betyder ikke, at man ikke skal kigge på at udlede mindre spildevand, men det er bare landbruget, som står med problemet, siger han.

Hvad mener du om, at resultaterne kan perspektiveres til 60 procent af vores andre fjorde?

- Jamen, det gælder for alle fjorde, at kvælstof skvulper frem og tilbage i hele systemet, og at spildevand betyder lidt mere om sommeren, men igen må jeg sige, at landbruget står for langt størstedelen, og det er ikke så underligt, når vi dyrker cirka 62 procent af vores areal.

Mulig second opinion

Landbruget holder dog fast i, at der er noget om snakken, og spildevand bør få mere fokus. Derfor mener erhvervet også, at forskere fra andre universiteter skal kigge på målet for god økologisk tilstand i vores vandmiljø. En såkaldt "second opinion", har landbruget krævet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere afvist en "second opinion", senest da regeringens landbrugsudspil med kvælstofmål landede i slut april. Men landbrugsminister Rasmus Prehn (S) var knap så stålfast ved et bedriftsbesøg på Fyn i sidste uge. Det fremgik af et interview med fagmediet Effektivt Landbrug.

Og meldingen gik ikke landbrugets næse forbi:

- Jeg glæder mig over, at fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn har været ude og åbne for den second opinion på vandplansarbejdet, som vi har efterlyst. Her bør emnet om sæsonernes betydning være et centralt emne, hvis Miljøministeriet og dets faglige rådgivere ikke kan finde ud af at tage højde for årstidernes betydning, siger Anders Panum Jensen.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Rasmus Prehn, hvor regeringen ender på spørgsmålet, men det har ikke været muligt at få et interview.

Stiig Markager giver dog ikke noget for landbrugets krav.

- Erhvervet prøver at lobbiere for dets interesser, og at spørge andre er spild af penge. Vi er blevet evalueret flere gange på foranledning af landbruget, senest i 2017. Vores arbejde bliver også løbende evalueret, når vi publicerer videnskabeligt. Vores arbejde er fuldstændig i tråd med det, som man laver i de andre lande. Og når vi gjort det i 40 år, så ved man altså, hvad man laver, slår professoren fast.