Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Cybersikkerhed bliver en større og større del af det danske forsvar. Foto: Søren Gylling

Er det nørderne der skal redde os?

Grunden til at frygte missilangreb eller fremmede tropper ved grænsen eksisterer ikke længere i Danmark. Nu kommer den reelle trussel ad samme vej, som det nyhedsbrev, du læser lige nu.
Hver nat kommer smerten fra et nyt sted, synger en af nullernes allerbedste sangskrivere Jason Molina. Og hver nat, hver uge, hvert år, hvert årti kommer den militære trussel mod vestlige demokratier som det danske fra et nyt sted.

Engang var det konkrete trusler fra østblokken og Sovjetunionen, som man skulle værne sig mod med ubåde, jagerfly og kamptropper. Nu kommer den i højere grad snigende ind gennem netværkskabler og truer med at lægge vital infrastruktur ned med udspekulerede, usynlige angreb fra organiserede cybertropper og hackergrupper.

Derfor skal værnepligtige af i dag kunne noget helt andet. Vi har stadig brug for, at nogle kan kravle gennem mudder og affyre våben med præcision, men vi har også brug for nørderne, der kan knække koder og gennemskue krypteringer. Lige nu har vi kun cyberværnepligtige på forsøgsbasis, men det vil forsvarsministeren nu gøre permanent.

Det kan du læse om i en af de fire historier i Dagens Danmark i dag, hvor også tidligere partileder for Liberal Alliance fortæller dig, hvad du skal vide om spillet om udrejsecentret for kriminelle udvisningsdømte.

Og husk så lige: Mandag fylder Bob Dylan 80 år. Du kan nyde en hyldest til ham her i nyhedsbrevet. Jeg kan anbefale at lytte til et af hans mindre kendte numre imens - "Days Of 49" fra det ellers noget ujævne album "Self Portrait". Jeg gør det selv, mens jeg skriver dette. Det bliver man i godt humør af.

God fornøjelse!
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Der er blevet god grund til at gentænke værnepligten.
Det er ikke paranoidt men fornuftigt, at cyberværnepligtige som 22-årige Malthe beskytter sin identitet ved for eksempel ikke at optræde med sit fulde navne på traditionelle eller sociale medier. Hans påpasselighed er med til at gøre det sværere for hackere eller efterretningstjenester at få adgang til forsvarets netværk,  vurderer Jan Lemnitzer, ekspert i cybersikkerhed. Foto: Søren Gylling

Fremtidens værnepligtige bruger tastaturet som våben

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil have uddannet flere cybersoldater i fremtiden, og derfor skal cyberværnepligten, der i øjeblikket er et forsøg, gøres permanent. Det siger hun til Avisen Danmark.

Årsagen er, at cybertruslen vokser hver eneste dag, og hvis vi i fremtiden skal undgå hackerangreb, der lægger vores strømforsyninger, hospitaler og andre kritiske infrastrukturer ned, er det nødvendigt at opruste vores cyberforsvar. Her er cyberværnepligten en vigtig brik, mener forsvarsministeren, der om få uger også vil præsentere et cyberudspil på 500 millioner kroner.

Det er dog langt fra nok, at gøre cyberværnepligten permanent, mener ekspert Jan Lemnitzer. Han vurderer, at vi burde tidoble antallet af cyberværnepligtige.

Cybersoldater som 22-årige Malthe skal i fremtiden være en større del af Danmarks forsvar, hvis det står til regeringen, der ønsker at gøre cyberværnepligten permanent. Det er nødvendigt, at vi opruster vores cyberforsvar, hvis vi skal undgå ødelæggende hackerangreb, der kan lægge vores strømforsyninger, hospitaler og andre kritiske infrastrukturer ned, lyder det fra forsvarsministeren.

Forsvaret: 22-årige Malthe ligner ved første øjekast en helt almindelig værnepligtig, da Avisen Danmark møder ham på Ryes Kaserne ved Fredericia. Han har camouflagefarvet militærtøj på og endda en stor tatovering ned ad armen. Men de sorte briller og hans blik rettet mod en computerskærm fyldt af koder, er tegn på, at Malthes største talent ligger et andet sted. Malthe er cyberværnepligtig.

Det er unge som ham, der i endnu højere grad i fremtiden skal være med til at beskytte Danmark mod ødelæggende hackerangreb, der kan handle om alt fra spionage fra fremmede magter og afpresning til destabilisering ved at lægge strømforsyninger, sundhedsvæsenet eller andre kritiske infrastrukturer ned.

I hvert fald hvis det står til forsvarsminister Trine Bramsen (S), der mener, Danmark fortsat skal uddanne cyberværnepligtige, når den nuværende forsøgsordning udløber.

- Min klare forventning er, at cyberværnepligten bliver permanent. Det er helt klart mit ønske. Jeg tror også, der i fremtiden kommer til at være flere cyberværnepligtige, siger hun til Avisen Danmark.

Truslen vokser

Forsvarsministeren understreger, at cybertruslen mod Danmark nu er større end nogensinde.

- Truslen vokser fra dag til dag. Det kan have fatale konsekvenser, hvis angrebene rammer den offentlige sektor. Vi så sidste weekend, at Irland fik lammet dele af deres hospitalsvæsen. Det er ikke fugle på taget, eller langt ude i fremtiden. Det er noget der sker nu. Derfor præsenterer vi om få uger også et cyberudspil til 500 millioner kroner, siger Trine Bramsen.


Truslen vokser fra dag til dag. Det kan have fatale konsekvenser, hvis angrebene rammer den offentlige sektor. Vi så sidste weekend, at Irland fik lammet dele af deres hospitalsvæsen. Det er ikke fugle på taget, eller langt ude i fremtiden. Det er noget der sker nu.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister


Forsvarets efterretningstjeneste har de sidste mange år vurderet trusselniveauet for cyberkriminalitet og cyberspionage til det højest mulige niveau. Ministeren mener derfor, det er nødvendigt, at flere unge får uddannelser inden for cybersikkerhed, hvis vi skal kunne blive ved med at beskytte os mod hackerangrebene. I den sammenhæng er cyberværnepligten en vigtig brik, lyder det.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener, at en del af den øgede cybertrussel skyldes, at cyberkriminelle har organiseret sig på platforme, hvor man kan bestille hackerangreb og låsning af oplysninger. Det er blandt andet den type angreb, de cyberværnepligtige øver sig i at forhindre.- Det er blevet en ny kriminel branche som både kan have til sigte skade stater, have spionagesigte men også kan handle om afpresse folk oplysninger og tjene penge på det, siger hun. Foto: Søren Gylling

Meningen med cyberværnepligten er at give de unge en grundlæggende viden om cybersikkerhed, som de bagefter kan bruge i forsvaret eller bygge videre på ved for eksempel Forsvarets Efterretningstjenestes Cyberakademi eller ved at læse cybersecurity på universiteter eller andre uddannelsesinstitutioner.

Malthe drømmer om job hos PET

22-årige Malthe fortæller, at han håber på at kunne bruge sin nye viden til at komme til efterretningsregimentet i Varde eller få en stilling hos PET. Hvis det glipper vil han læse cybersecurity på universitet, efter han er færdig med cyberværnepligten næste fredag.

Men inden han når dertil, skal han og hans kollegaer klare de afsluttende prøver på den 10 måneder lange uddannelse. De har forberedt sig i ugevis og selv bygget de systemer, som Center for Cybersikkerhed nu tester ved at udsætte systemerne for forskellige hackerangreb. Det er drengenes opgave at forebygge angrebene og standse dem, inden deres systemer bliver overtaget.

Malthe peger begejstret fra en tavle med tidsforløbet over gårsdagens hackerangreb og drengenes forsøg på at standse og opklare dem. Der står flere tidspunkter noteret og ved siden af står der ord som ”Whoami” GPO apply” og ”Pipe Ahexec”. For udenforstående giver det meget lidt mening, men netop det nørdede og tekniske er det, der fascinerer Malthe.

Beskytter sin identitet

For ham er det en selvfølgelighed at søge ind i en branche, hvor han både kan arbejde indenfor militæret og samtidig kan være med til at øge danskernes sikkerhed.

- Min far har været ved militærpolitiet, og min mor har arbejdet i efterretningstjenesten. Det har jeg set meget op til som yngre, siger han.

Forældrenes professioner har også betydet, at Malthe allerede fra en tidlig alder har tænkt over, hvor mange oplysninger om ham, der er frit tilgængelige på nettet.

- Jeg er opvokset med, at man beskytter sin identitet. Derfor vil jeg ikke have mit fulde navn eller ansigt på nettet. Jeg har heller ikke et billede af mig selv på Facebook, siger han.

Emil blev fastansat efter cyberværnepligt

Det første hold cyberværnepligtige blev færdige i november sidste år. En af dem var 20-årige Emil. Men selvom hans cyberværnepligt er slut, er han stadig at finde på Ryes kaserne, hvor han nu er fastansat som lærling indenfor IT-support.

Udover det faglige og de lynhurtige computere betød fællesskabet også meget for Emil, da han skulle vælge, om han ville være cyberværnepligtig. Han nød at blive en del af en stor gruppe nørder, der hellere ville træne hacking i fritiden end spille World of Warcraft som mange af deres jævnaldrende. Foto: Søren Gylling

Han er ikke helt så påpasselig med at beskytte sin identitet som Malthe, men det er noget han tænker over. Han vil ikke have sit fulde navn frem, men han har ikke noget imod at få taget billeder af sit ansigt.

Cyberværnepligten

Cyberværnepligten er i øjeblikket en forsøgsordning, og det første hold unge startede i februar 2020. Der starter to hold af 16 cyberværnepligtige om året, og cyberværnepligten varer ti måneder. Den første tid skal de igennem samme forløb som almindelige værnepligtige, og i den anden del bliver geværer, feltrationer og skyttegrave skiftet ud med skærme, routere og internet.

De unge uddannes i cyberforsvar og bliver altså ikke egentlige hackere i løbet af værnepligten. De lærer dog lidt hacking, fordi de skal kende fjendens angrebsmetoder.

Ligesom Malthe mener han, det er fornuftigt at ansatte i forsvaret, som arbejder med IT-sikkerhed, ikke har alt for mange oplysninger liggende på nettet.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at efterretningstjenesterne mod øst er interesserede i at finde ud af, hvad det danske forsvar gør for at sikre sig mod angreb. Der er det en fordel for dem, hvis de ved hvem vi er, fordi de kan gå efter os, hvis vi har svage passwords. Det kan godt være, de alligevel ved, hvem vi er, men der er ingen grund til at gøre det nemmere for dem, så de bare kan lave en googlesøgning. På Facebook hedder jeg heller ikke mit fulde navn, siger han.

- Afgørende for fremtidens krige

Emil har fået merit på sin uddannelse som IT-supporter på grund af sin cyberværnepligt. For ham var cyberværnepligten et springbræt til at gøre karriere indenfor cybersikkerhed. Han håber, at mange vil følge i hans fodspor, så Danmark er godt sikret mod hackerangrebene, der bliver afgørende for fremtidens krige.

- Cyberangreb er ofte mere effektive end missiler. Ved konventionel krigsførelse kan man ikke bare skyde missiler til højre og venstre, uden man kan finde ud af, hvor de kommer fra. Med hackerangreb ved vi ikke, om det for eksempel er den russiske eller kinesiske stat. Derfor bliver det mere udbredt, og det er vigtigt, at vi kan beskytte os mod angrebene, siger han.

Under prøven skulle drengene understøtte et militært hovedkvarter i en fiktiv stat gennem programmer, de selv havde bygget og kodet. I rummet ved siden af sad ansatte fra Center for Cybersikkerhed og testede dem ved at forsøge at hacke deres systemer. Foto: Søren Gylling

Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, har ikke ønsket at medvirke i artiklen. Efterretningstjenesten henviser i stedet til forsvarsministeren.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Derfor skal langelænderne ikke føle sig alt for sikre på, at de ikke ender med udrejsecentret alligevel.
Illustration: Gert Ejton

Anders Samuelsen: Hvorfor Langeland? Her er svaret

Når beslutningstagere vil tage en upopulær beslutning, overvejer de først, om modstanden vil være mere organiseret end dem selv - hvad enten de er bevidste om det eller ej.

Det skriver tidligere formand for Liberal Alliance og udenrigsminister Anders Samuelsen i denne kommentar.

Og selv om det viste sig, at der er stærke og betydningsfulde kræfter, der kæmper mod regeringens placering af udvisningsdømte kriminelle på Sydlangeland, og at regeringen tilsyneladende har givet efter for modstanden, kan de ikke vide sig sikre på Langeland endnu.

Spillet er ikke forbi, og det kommende kommunalvalg vil forpeste hele processen.

Torsdag morgen blev et par tusinde borgere på Langeland møg-sure, mens resten af Danmark i sit stille sind tænkte: ”Synd for dem, men godt det ikke er os, der skal huse de idioter”.

Det var også den iskolde analyse regeringen havde lavet, og derfor skal Langeland nu huse cirka 150 afviste kriminelle asylansøgere, der skal ud af Danmark. Måske.

James Q. Wilson, en amerikansk forsker, lavede engang en simpel fire-felts model, som alle beslutningstagere læner sig op ad - uanset om de kender modellen eller ej.

Modellen forudsiger, hvor nemt eller svært det er at få gennemført ny regulering/ lovgivning eller i dette tilfælde placering af et nyt flygtningecenter. Nogle har fordele, hvis forslaget vedtages, nogle har ulemper. De, der har fordele, er enten velorganiserede eller dårligt organiseret. Det samme gælder for de, der belastes af en ny regulering, lovgivning - eller som her: placering af et flygtningecenter.

Hvordan så  Langelands muligheder for at slippe for flygtningecentreret så ud? I første omgang meget skidt: Set fra regeringens side var Langeland et lidt bøvlet, men oplagt sted at placere ”problemet”. Ikke mange af Danmarks knap seks millioner indbyggere har slået sig ned på øen. Ergo var det begrænset hvor mange vælgere, der kunne mistes. Borgmesteren er SF’er - så alle landets socialdemokratiske borgmestre slap for at skulle starte kommunalvalgkampen i stiv modvind. Og selvom mange rundt om i landet sikkert umiddelbart blev ramt af medlidenhed med den i forvejen hårdt pressede ø, fyldte lettelsen over at slippe helt sikkert mere: ”Synd for Langeland, men godt vi slipper”.

En ekstremt velorganiseret regering stod overfor en lille og i udgangspunktet ikke særligt velorganiseret modstander.

Regeringen har en klar arbejdsdeling, når nyheder skal lanceres. Er der tale om gode nyheder, er det Mette Frederiksen, der leverer dem. Er der tale om dårlige, er det fagministre eller ordfører. Integrationsministeren, den tidligere SF’er, Mattias Tesfaye fik derfor den utaknemmelige opgave at breake den for Langeland elendige nyhed.

Forventningen var, at Langeland ville udvise sporadisk modstand, men at den ikke ret længe ville kunne tiltrække sig landspolitisk opmærksomhed, da det jo netop kun var Langeland, der kom i klemme, mens alle andre vidste, at hvis Langeland slap af krogen,  ville de selv komme i farezonen - for et eller sted skal de afviste asylsøgere jo placeres.

Men ret hurtigt viste det sig, at selvom store dele af den røde fløj synes den socialdemokratiske regering er blevet alt, alt for strammeragtig og har kopieret lige rigeligt af DF’s politik, var der dog én ting, der kunne gøre dem endnu mere rasende, nemlig udsigten til at blive naboer til et center for kriminelle, afviste flygtninge.


Selv om store dele af den røde fløj synes den socialdemokratiske regering er blevet alt, alt for strammeragtig og har kopieret lige rigeligt af DF’s politik, så var der dog én ting, der kunne gøre dem endnu mere rasende, nemlig udsigten til at blive naboer til et center for kriminelle, afviste flygtninge.

Uddrag af klummen


Langelænderne fik sig lynhurtigt organiseret på tværs af politiske skel - og fra at stå overfor en uorganiseret modstander stod regeringen nu overfor en velorganiseret og højtråbende, men trods alt lille og lokal modstander. Fra at have håbet, at beslutningen uden stort bøvl kunne tromles igennem, var der nu en konflikt mellem to velorganiserede parter. Stadig en overkommelig situation for regeringen. Også selvom Langelands SF-borgmester fik vokal støtte fra lokalt valgte borgerlige folketingspolitikere.

I løbet af eftermiddagen, mens ministeren gjorde sig klar til at besøge løvens hule, langt fra Christiansborg, gik udsigten til at kunne tromle Langeland fra o.k. over bøvlet til virkelig besværlig: De lokalt valgte borgerlige folketingspolitikere fik overtalt deres partitoppe til samlet at gå imod regeringen. Træls, men rimeligt forudsigeligt og ret dobbeltmoralsk eftersom de samme partier før valget har skabt samme rasende modstand på Møn og i Kalvehave med beslutningen om at placere centret på den endnu mindre ø Lindholm.

Efter yderligere nogle timer skred regeringens masterplan helt, da SF på Christiansborg meddelte, at de ville støtte de borgerliges protester - og dermed var regeringen i mindretal. Fra at stå som en stærk og velorganiseret regering, der havde udsigt til hurtigt at kunne nedkæmpe en svag modstander, der strittede i alle retninger, var spillepladen vendt totalt på hovedet. Regeringen stod forpjusket tilbage for anden gang på en uge. Og Langelænderne kunne gå lidt roligere i seng torsdag aften.

Men - og der er et men: Problemet går ikke væk. De afviste flygtninge er her endnu – og et eller andet sted skal de placeres. Derfor forestår nogle meget bøvlede forhandlinger. Regeringen prøver at vende situationen om igen ved at sige: ”Fint, hvis vi bredt i Folketinget kan blive enige om at finde et nyt sted. så lad os  gøre det”. Men med udsigten til et folketingsvalg i efteråret bliver den øvelse ikke nem. For hvem rækker frivilligt hånden op? Ingen. Det bliver et nej tak fra alle. Derfor kan Langeland stadig ende som taber i et kompliceret politisk spil.

Anders Samuelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen

Anders Samuelsen

Anders Samuelsen er tidligere partiformand for Liberal Alliance og tidligere udenrigsminister. Er selvstændig konsulent. Bor i Horsens.

Meningsmagerne er:

Christian Have - kommunikationsekspert, debattør, forfatter og indehaver af Have A/S. Fra København.

Allan Olsen - sanger, sangskriver, guitarist og forfatter. Født og opvokset i Frederikshavn.

Sebastian Dorset - komiker, stand-upper, konferencier og foredragsholder. Delvist opvokset på Fyn.

Anders Samuelsen - fhv. udenrigsminister, selvstændig konsulent. Bor i Horsens.

Elisabeth Gjerluff Nielsen - sanger, sangskriver og forfatter. Født og opvokset i Skjern.

Thomas Bloch Ravn - museumsdirektør i Den gamle By i Aarhus og Ridder af Dannebrog.

Lone Theils - forfatter, journalist, tidl. London-korrespondent. Født og opvokset ved Holstebro.

Henrik List - journalist og forfatter. For nylig hjemvendt til Esbjerg efter over 30 år i København.

Bertel Haarder - Medl. af folketinget, præsident for Nordisk Råd, fhv. minister. Født på Rønshoved Højskole, Kruså.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Skal den næste bil være elbil eller ej? Vi er mange, der har usikkerheden.
Elbiler er lige nu mest oplagt, hvis du har mulighed for at have din egen private ladestander, fastslår FDM. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Stadig få grønne biler: Derfor holder vi os tilbage

Selv om der kommer mange nye grønne biler på de danske veje, er der stadig langt til regeringens ambition. Afstanden bliver ikke mindre af, at EU og flere forskere sår tvivl om, hvorvidt hybridbiler bør indgå i puljen af grønne biler.

Men hvorfor holder vi danskere os tilbage trods favorable afgifter på elbilerne?

En professor peger på at både økonomi og bekymringer om teknologi og lade-infrastruktur får os til vente.

Den gode nyhed er dog, at udviklingen mod flere elbiler vil være selvforstærkende, for både pris og usikkerhed falder, efterhånden som elbilerne indtager vores veje.

Ambitionerne er høje, når politikerne sætter mål for, hvor grønt vi om få år skal komme fra A til B. Men kun godt to procent af alle personbiler i Danmark kører i dag på el eller er hybrid-biler. Det skyldes, ifølge eksperter, at meromkostningerne ved at vælge de klimavenlige alternativer stadig er høje, og desuden er mange usikre på teknologien og lade-netværket.

Klik og lyt til Adapter:

 

Elbil: Michael Johansen fra Svendborg overvejer at få en elbil.

For på taget er solcellerne ved at blive installeret, og hvorfor så ikke fylde solens stråler på bilen? Der er bare lige et par knaster.

- Jeg gider simpelthen ikke at skulle planlægge en tur til Jylland 14 dage i forvejen eller risikere at komme til en ladestation med tre procent strøm tilbage på batteriet, for at konstatere, at der er 30 elbiler i køen foran mig, siger han og fortsætter.


Mange vil faktisk gerne have elbil. Det skyldes især ønsket om at beskytte miljø og klima. Men når vi så ikke vælger dem, skyldes det økonomi – og usikkerhed om teknologien.

John Thøgersen, AU


- Så tror jeg simpelthen, at jeg stiller elbilen og går direkte over og køber en benzinbil.

Men er der grund til bekymring, eller er teknologien og lade-infrastrukturen moden til, at vi alle skifter til elbiler nu?

Økonomi er også en hæmsko

Bekymringerne er Michael Johansen ikke ene om. Det kan llyas Dogru, Forbrugerøkonom og chefkonsulent ved FDM, bekræfte.

- Det er nogle af de bekymringer, som flest af vores medlemmer kommer med, når de overvejer at købe en elbil, fortæller han i Avisen Danmarks tech-podcast, Adapter, der i denne uge handler om elbiler.

Er hybridbiler grønne, grå eller sorte?

Særligt de seneste år har elbilerne fået følgeskab af de såkaldte pludin-hybridbiler, som har både en elektrisk og en forbrændingsmotor.

Idéen er, at de har det bedste af begge verdner: De kører på el, når det er muligt – men skal du langt, eller kan du ikke finde en ladestation, kan brændselsmotoren tage over.

Den danske regering anser hybridbilerne som klimavenlige. Men ikke alle er enige. Særligt har flere forskere på området kritiseret den anskuelse.

I sidste måned fastslog EU så, at hybridbiler ikke med rimelighed kan anses som grønne efter 2025.

Tages de ud af regnestykket, er det væsentligt længere vej til at nå 775.000 grønne personbiler på danske veje i 2030, som regeringen har sat sig for.

John Thøgersen, professor i bæredygtig adfærd på Aarhus Universitet fortæller om tendensen.

- Mange vil faktisk gerne have elbil. Det skyldes især ønsket om at beskytte miljø og klima. Men når vi så ikke vælger dem, skyldes det økonomi – og usikkerhed om teknologien. Kort sagt: Vi ved, hvad vi har, vi ved ikke helt, hvad vi får.

Han fortæller videre, at det er anderledes for de mennesker, der allerede har elbil. Her er andelen, der vil vælge elbil igen, markant højere.

Det skyldes blandt andet, at bekymringerne er blevet manet til jorden: Man erfarer, at det var til at finde en ladestation, og at ventetiden på en opladning ikke betød så meget, forklarer professoren.

Stadig få ’grønne biler’

775.000 grønne biler på vejene i 2030. Det er målsætningen ifølge den aftale, som de røde partier har indgået på transportområdet.

Men realiteten er, at kun godt 61.000 af de i alt 2,7 millioner personbiler, der per første januar i år kørte rundt på de danske veje, er såkaldte grønne – det vil sige for eksempel el- eller plugin-hybridbiler, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Der er altså lang vej endnu, selv om afgiftssystemet i Danmark favoriserer el- og hybridbiler.

Mange flere ladere på vej

Ladnings-infrastrukturen bliver hele tiden bedre, vurderer llyas Dogru fra FDM.

- Der er ved at være gode muligheder mange steder, og rækkeviden for elbilerne er også steget, så har man mulighed for at lade op hjemme i garagen, vil folk typisk være dækket ind med det i 95 procent af tiden, siger han og fortsætter.

- Når det er sagt, så er jeg helt enig i, at der skal mange flere ladestationer til, før det er optimalt.

Men alene det, at flere får elbil, giver en selvforstærkende tendens – flere elbiler betyder nemlig flere ladestationer. Og så har vi mennesker desuden tendens til at få mod på at købe en elbil, når naboen allerede har en.

- Der er to måder, at gøre os tryggere i forhold til teknologien. At vi selv prøver den, eller at vi hører om den. Men hvis ingen i vores omgangskreds har en elbil, så er det jo svært at dele erfaringer, påpeger John Thøgersen.

Priserne falder

Men trods større tillid til elbilerne, er en af de afgørende knaster endnu økonomien. En elbil er markant dyrere for forbrugerne end en tilsvarende benzinbil, til trods for at afgiftssystemet tilsmiler de grønne biler, fortæller John Thøgersen.

Men prisforskellen svinder ind.

- Økonomien bliver bedre. Det skyldes det, man kalder ’economies of scale’. Når flere køber elbiler, bliver det simpelthen billigere af producere dem, forklarer han.

Blandt andet derfor – og fordi driftsomkostningerne ved elbil er lavere – mener Ilyas Dogru fra FDM ikke, at det nødvendigvis er dyrere i totalomkostninger at skifte til el.

Han fortæller, at man ifølge FDM’s egne beregninger vil have omtrent samme omkostninger per måned, typisk i omegnen af 6000 kroner, hvis man køber en elbil for 300.000 kroner, som hvis man køber en benzinbil til 200.000.

- Og for 300.000 kan man få en udmærket elbil, slutter han.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Syv gode grunde til at en 80-årig rocksanger stadig trækker de unge til sig:
Trods af sin høje alder kan Dylan stadig sælge både plader og koncertbilletter på sin såkaldte Never Ending Tour, der har varet siden 1988, og som kun en pandemi har formået at sætte på pause. Arkivfoto: Fred Tanneau/AFP

Derfor er en firsårig rocksanger stadig er en af klodens største stjerner

80 år er han nu (eller lige om lidt, mandag er den runde dag). Alligevel sidder Bob Dylan - manden der synger, at han allerede har overlevet sit eget liv med længder - derhjemme og bare tripper for at komme på landevejen igen.

Sådan kan han være et forbillede for alle - selv dem, der mener, at han ikke kan synge.

Men hvordan kan det egentlig være, at fødselaren kan blive ved med at tiltrække unge mennesker? Det giver Dagens Danmark syv gode bud på i denne artikel.

Det handler bl.a. om uforudsigelighed, mystik og fraværet af nostalgi.

Mandag fylder Bob Dylan 80 år, og det forlyder, at den omrejsende spillemand er rastløs som en gammel cirkushest efter at komme tilbage på scenen, hvor han ifølge eget udsagn har det bedst. Og kan glæde sig over, at flere og flere yngre mennesker dukker op til hans koncerter.

80 år: I en tidlig sang fra begyndelsen af tresserne, der paradoksalt nok allerede hed ”Farewell”, meldte en ung Bob Dylan ud, at han ville rejse ud i verden ubemærket og som en ukendt. Helt sådan kom det dog ikke til at gå. Mandag fylder manden, som mange regner for alletiders største sangskriver, 80 år og dét vil i hvert fald ikke gå ubemærket hen, om end en del markeringer af milepælen har måttet udsættes pga. restriktioner.

Den unge Dylan havde næppe drømt om, at den rejse han drog ud på ville vare så længe. ”Jeg har allerede overlevet mit liv med mange længder”, synger han på sit seneste album, "Rough and Rowdy Ways", der udkom for et år siden og blev prist af kritikere verden over i takt med, at det gik ind som nummer et på hitlister i over 10 lande.

For på trods af sin høje alder kan Dylan stadig sælge både plader og koncertbilletter på sin såkaldte Never Ending Tour, der har varet siden 1988, og som kun en pandemi har formået at sætte på pause. Undervejs er det blevet til ikke mindre end 3064 koncerter, heraf tre på Fyn, senest i Den Fynske Landsby i juni 2011, hvor frilandsmuseets amfiteater dannede en helt unik, idyllisk ramme om trubaduren og hans faste trup af musikere, der kvitterede med deres bedste koncert på dansk grund indtil nu.

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan Dylan selv fejrer 80-årsdagen, men jeg har hørt at den omrejsende spillemand er rastløs som en gammel cirkushest efter at komme tilbage på scenen, hvor han ifølge eget udsagn har det bedst. ”Jeg har en bedre fornemmelse af hvem jeg selv er på scenen” sagde han da Never Ending Tour først rullede ud på landevejene i slutfirserne.

Dengang befandt Dylan sig i en sump af kunstnerisk og kommercielt dødvande. Han havde i løbet af firserne både mistet kontakten til sin muse og til pladekøberne, og hans koncertpublikum bestod overvejende af nostalgidyrkere, der først og fremmest kom for at høre hans sange fra tresserne. Med årene er der dog sket et publikumsmæssigt generationsskifte: Selvom Dylans gamle publikum fortsat er talstærkt repræsenteret ved koncerterne, får man indtryk af at stadigt flere unge mennesker dukker op.

Det sidste er i øvrigt helt i tråd med Dylans oprindelige plan for The Never Ending Tour, som han beskriver den i erindringsbogen Krøniker: ”Jeg trængte virkelig til et nyt publikum for mit daværende publikum var vokset op med mine plader og kunne ikke længere forholde sig til mig som en ny kunstner – det var helt forståeligt.”

For at skille sig af med denne dødvægt af nostalgidyrkere, var det nødvendigt for Dylan at optræde så hyppigt som muligt, for derved ville hans koncerter miste det præg af enestående begivenhed, der tiltrak folk, som var mere interesseret i at se giraffen end at høre musikken. Og det har han så gjort lige siden.


Jeg trængte virkelig til et nyt publikum for mit daværende publikum var vokset op med mine plader og kunne ikke længere forholde sig til mig som en ny kunstner – det var helt forståeligt.

Bob Dylan


Skønt Dylan også her i det nye årtusinde har lavet gode og nogle gange fremragende plader, især Modern Times (2006) og Tempest (2012), forbliver hans vigtigste indsats i de senere år på scenen, på The Never Ending Tour hvor han aften efter aften mikser sætlisten på ny og puster nyt liv i sine sange foran et levende publikum.

Hvordan kan han her ved indgangen til sit ottende årti stadig drage nye koncertgængere til sig? Her er syv bud, der alle er knyttet til The Never Ending Tour og dens enestående karakter inden for det felt, vi kalder rockmusikken.

1 Aldrig ens eller iscenesatte koncerter

Modsat andre spiller Dylan aldrig for at promovere et nyt album, der er kommet i handelen. Koncerterne på hans endeløse turné er aldrig ens eller iscenesat ned til mindste detalje, som man ellers ofte oplever inden for rocken. Lyt ikke til pladerne, synes han at sige. Det er her på scenen, i dette øjeblik, at musikken lever.

På den måde er hans koncerter mere sammenlignelige med jazzmusik end rock, idet de er udtryk for en intens og uforudsigelig tilstedeværelse i øjeblikket: Dylan forholder sig til sine egne melodier som en jazzmusiker forholder sig til de standardmelodier, der er udgangspunktet for hans improvisation.

2 Uforudsigelighed

Dylan opfatter ikke studieversionerne af sine sange som definitive. Tværtimod er sangene først og fremmest blevet skabt for at blive sunget for et publikum, der reagerer spontant på det, de hører.

Derfor spiller Dylan heller aldrig sine sange ens, og et af den uendelige turnés væsentligste kendetegn er da også netop uforudsigeligheden, med dramatiske variationer fra koncert til koncert, ja nogle gange endda fra den ene sang til den anden under samme koncert.

3 Nostalgifester er udelukket

Ligesom det er umuligt at forudsige, hvilke sange Dylan vil spille på en given aften, er det også umuligt at forudsige, hvornår de inspirerede øjeblikke indtræffer - hvis de indtræffer.

Det afhænger af dagsformen, og det vil i sidste ende sige af tilfældighedernes spil. Der er ingen garanti, men en nostalgifest med kedelige reproduktioner af de største hits kan man som udgangspunkt godt glemme alt om.

4 Helst små spillesteder

Det er en kendt sag at Dylan foretrækker små spillesteder fremfor de fremmedgørende stadions og idrætshaller, rockmusik ofte henlægges til.

Fokus er på nærvær og nærhed med sangeren ofte helt fremme på scenen i en enkel og intim scenografi uden skærme med videoprojektioner og andre fremmedgørende effekter man forbinder med den moderne rockkoncert.

5 Improvisation og variation

Der lægges vægt på improvisation og variation, men vel at mærke inden for faste rammer og med visse fikspunkter. Således er det for eksempel ret fast praksis at ekstranumrene inkluderer ”All Along The Watchtower” og ”Like A Rolling Stone”, som det hævdvundne amerikanske musikblad Rolling Stone kårede som den bedste sang nogensinde i 2004.

Koncerterne udspiller sig i et frugtbart spændingsfelt mellem gentagelse og variation, forventning og overraskelse.

6 Opmærksomhed og ingen fællessang

Det er en konsekvens af den høje grad af variation, at publikum aldrig helt ved, hvor det har Dylan og derfor må forholde sig aktivt fortolkende til det, de hører. Det uforudsigelige element tvinger tilhøreren til den yderste grad af opmærksomhed.

Et fast ritual blandt publikum til koncerterne er således, at man lytter særligt intenst til de første par takter af hver sang for at finde ud af hvilken sang fra bagkataloget, der nu optræder i nye og ofte ugenkendelige musikalske gevandter.

Der spilles altså ikke så meget op til fællessang – dette ellers udbredte fænomen ved rockkoncerter – men til fortolkning og afkodning. Hvis man da ikke allerede er stået af på det tidspunkt.

Det er i sidste ende et spørgsmål om den enkeltes villighed til at indgå i en dialog med Dylan, med hans værk, hans arv og dens betydning, der altid synes at være til stadig forhandling i koncertsituationen.

7 Mystik

Endelig har en intelligent og effektiv markedsføringsstrategi fra pladeselskabet Columbias side har gjort Dylan til en næsten allestedsværende figur i mediebilledet i det nye årtusinde. Hertil kommer en stadig strøm af hædersbevisninger og priser, der har skabt fornyet opmærksomhed omkring denne gådefulde enegænger, der på den ene side er meget tilgængelig på koncertscenen aften efter aften, men samtidig formår at opretholde sin mystik i et evigt maskespil.

At koncertvirksomheden med tiden er blevet det vigtigste element i Dylans kunstneriske praksis fremgår af en sigende historie i forbindelse med tildelingen af Nobelprisen i litteratur til ham i 2016.

Nobelkomiteen kunne ikke få telefonisk kontakt med prisvinderen for at overbringe nyheden: han lå og hvilede sig på sit hotelværelse inden aftenens koncert!