Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Eva Terndrup, Tom Angelo og Jesper Nielsen byder ministeren velkommen. Bannere m.m. på landevejen til Bagenkop med protesterer mod nyt udrejsecenter, under Udlændinge- og integrationsministerens besøg på Langeland torsdag den 20 maj 2021. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix)

’Mathias Tesfaye, Langeland siger nej’

Langelænderne vil ikke have dem. Men hvad siger man i det midtjyske, hvor de dømte og udviste udlændinge bor nu – er frygten begrundet?
’Mathias Tesfaye, Langeland siger nej’ lød slagsangen, da udlændinge- og integrationsministeren i går ankom til Humblehallen på Langeland for at snakke med de mange bekymrede borgere
.
Hundredvis af lokale var mødt op med bannere, mundbind og en klar besked til ministeren: Ikke i vores baghave!

Men regeringen havde måske glemt at tjekke i deres egen baghave, for kort inden ministerens ankomst meldte SF ud, at de ikke bryder sig om forslaget. Dermed er et politisk flertal uden om regeringen i stand til at sætte en stopper for planerne.

Men hvad betyder et udrejsecenter egentlig for et lokalområde? Stiger kriminaliteten og utrygheden, eller er det ubegrundet frygt, der driver den store modstand?
Avisen Danmarks Emil Jørgensen har besøgt Bording, der ligger få kilometer fra det nuværende udrejsecenter. Læs hans beretning om, hvordan livet er med et udrejsecenter i baghaven.

Bliv også klogere på striden i Mellemøsten, hvor Israel og Palæstina efter 11 krigsdage er blevet enige om at begrave stridsøksen. For nu. Og så ser vi på, hvad din adresse kan betyde for, hvornår du får tilbudt en corona-vaccine.

Endelig dykker vi ned i diskussion om en passende kompensation til de danske fiskere, der lider hårdt under brexit.

God fornøjelse!


Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Frygten og vandrehistorierne fylder mere end fakta på voldsomme kriminelle handlinger i den lille by Bording, der er nabo til udrejsecentret Kærshovedgård.
På Langeland frygter de det udrejsecenter, som borgere i Bording har levet med siden 2016. Mahdi Yosafi er en af de afviste asylansøgere, og han forstår ikke, hvorfor alle "hele tiden banker på dem". Foto: Emil Jørgensen

Hvad er på vej til Bagenkop?: Vi har besøgt Kærshovedgård og udrejsecentrets naboer

Langeland vil ikke "have aben". Placeringen af et udrejsecenter for 130 kriminelle udviste har vakt så rasende en debat, at Socialdemokratiet nu vakler i sin beslutning.

Men hvor slemt har det egentlig været for dem, der nu har prøvet siden 2016 at være naboer til udrejsecenteret? Hvad er det egentlig, der venter langelænderne?

Vores reporter Emil Jørgensen tager til Bording for at finde svar hos dem, som har boet med Kærshovedgård i baghaven. Han taler med en hvileløs, afvist asylansøger med tatoveringer i ansigtet, der ikke kan forstå, at folk er bange for ham.

Emil Jørgensen tager også på værtshus og får alle vandrehistorierne om, hvad udlændingene render og laver. Og han stopper folk på gaden for at høre dem, hvad de egentlig har oplevet.

Beretningerne er tankevækkende - for de tegner ikke et entydigt billede.

Tyveri, narkosalg og hærværk. Mange i Bording kan historier om de afviste, kriminelle asylansøgere, men få har oplevet andet end utrygheden selv. Avisen Danmarks Emil Jørgensen tilbragte torsdag aften i byen for at forstå, hvad der måske venter Bagenkop.

Vil du hellere høre reportagen i stedet for at læse den? Så klik på play-knappen herunder. Reportagejournalist Emil Jørgensen har læst sin reportage op i ”Danmark fortæller”.

Udrejsecenter: I denne reportage skal du møde en grædende iraner med tatoveringer i ansigtet. Du skal med på værtshuset Long John i Bording, hvor de lokale skåler på, at udrejsecenteret bør flyttes til Rosa Lunds baghave. Du skal høre holdningerne fra dem, der lever i og omkring Kærshovedgård i Midtjylland.

Men først skal vi have konteksten på plads, og den er, at Langeland er i oprør. Udsigten til at skulle huse et udrejsecenter med 130 udviste kriminelle har fået øens borgere og borgmester på barrikaderne. Slutsedler på huskøb returneres. Frygt. En ø mod en minister.

Alt imens at 2000 langelændere griller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) med fy-råb og øredøvende buhen foran Humblehallen på Langeland torsdag aften, er jeg i Bording i Ikast-Brande Kommune. For er der mon fest her i aften?

Gåtur med Mahdi

Foran Kærshovedgård - epicentret for al balladen - er der Morten Korch-idyl. Fuglene synger i aftensolen. Træernes blade er lysegrønne. Grusstier snor sig langs markerne.

Men det er ikke en hjemvendt søn fra Amerika, som trasker ud af porten og gennem skovalléen. Det er en afvist iraner med blæk i ansigtet, blodsprængte øjne og sammenbidte tænder.

- Vil du stille spørgsmål, spørger han på gebrokkent dansk i en tone, hvor det både kan forstås som en trussel og en opfordring.

Vi går en tur sammen.

De to tårer under det ene øje, korset under det andet og ordet "mama" over øjenbrynet, fik Mahdi Yosafi tatoveret, da hans forældre døde, siger han. Under interviewet med Avisen Danmark græder den 30-årige iraner også salte tårer: Foto: Emil Jørgensen

Han hedder Mahdi Yosafi og har tilbragt de sidste fem somre af sit 30 år lange liv på Kærshovedgård. Ikke alle centrets cirka 280 beboere er kriminelle. Heller ikke han, siger han selv.

Han laver firkanter med armene, mens han fortæller om sit lille værelse. Tæller sine diagnoser med fingrene - PTSD, epilepsi og hepatitis B. Og lader tårer trille ned ad kinderne, da jeg spørger, om han kan forstå, hvorfor nogle folk er utrygge ved at have ham som nabo.

- Vi har ingen penge. Alle som bor her er syge. OK, de siger, vi går igennem hegnet. Men det er, fordi vi skal være tilbage klokken 23. Det er et åbent fængsel. OK, de siger, at nogle af os stjæler. Har ingen danskere nogensinde stjålet?

Mahdi viser billeder af maden, de får serveret. Tilbage i 2017 sultestrejkede 28 beboere over forholdene på udrejsecenter Kærshovedgård i mere end 15 dage. - Jeg er helt med på, at det ikke er et liv i sus og dus at leve på Kærshovedgård, men det skal det heller ikke være, sagde daværende udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) dengang. Foto: Emil Jørgensen

På sin iPhone viser han billeder af mad, der ligner bræk - og en gammel beboer på centret, som sidder med pis i bukserne. Det ser kummerligt ud. Men det, siger regeringen, skal heller ikke være rart at bo på et center for udvisningsdømte, som ikke vil samarbejde med myndighederne.

Problemet er, at de dårligt kan straffes mere, end de allerede er blevet. Så de gør, lige hvad der passer dem.

Jack Jensen, 44-årig beboer i Bording

Historier fra baren

Og rart har det heller ikke været for beboerne i Bording, som ligger seks kilometer fra Kærshovedgaard. I hvert fald ikke, hvis man skal tro stamgæsternes beretninger på det lokale værtshus Long John.

Den western-lignende bar ligger over for et hvidkalket hus, hvor der står “Fam. Jensen” på den grå postkasse, og skråt over for en køreskole, der reklamerer med trailerkørekort. Bag brune saloondøre i et røgfyldt lokale går snakken på, hvorvidt Tesla har produceret verdens hurtigste bil. Fra 0 til 100 kilometer på 2,1 sekunder, bliver det påstået.

Endnu hurtigere er accelerationen, da journalisten, altså undertegnede, stiller et spørgsmål om Kærshovedgård. Den samtale vil alle ni bargæster gerne være med i.

- Du kan skrive, at vi er glade for, at de flytter. Men vi er kede af det på Langelands vegne, siger kromutter Anita Marquart.

Anita Marquart er kromutter på værtshuset Long John. Foto: Emil Jørgensen

Historier og rygter fylder lokalet som røgen. De afviste asylansøgere stjæler cykler, stjæler i Fakta og stjæler på tankstationen. Nogle gange helt kalkuleret, så de kan få et lift af politiet, hvis de ikke gider gå hjem.

Udlændingene står i store flokke og skaber sig. De skaber så meget utryghed på banegården, at folk ikke tør tage toget længere. Og de sælger narko.

- Det lignede fandme noget fra en film, siger en langhåret 66-årig mand iført lædervest.

Han hedder John Olesen, men udseendemæssigt ligner han Flemming Bamse Jørgensen.

- Da jeg som taxachauffør kørte en af dem hjem, og han hev sådan en stak pengesedler, der var rullet sammen, op af lommen ... Hvor fanden har de alle de penge fra?

Ingen i baren har oplevet chikane på egen krop. Alligevel er konklusionen klar, som pilsnerøllet i glassene: Ligegyldigt hvor man flytter de udviste kriminelle hen, vil det skabe utryghed i lokalsamfundet.

Jack Jensen, 44-årig beboer i Bording, mener slet ikke, at de afviste asylansøgere burde være i Danmark. Men hvis det endelig skulle være, så kunne det passende være i Enhedslistens Rosa Lunds baghave, foreslår han. Foto: Emil Jørgensen

- Problemet er, at de dårligt kan straffes mere, end de allerede er blevet. Så de gør, lige hvad der passer dem, siger Jack Jensen, der har tatoveret “464” på sin hals.

Det er symbol for “Danmark for danskere”.

Et ekko af “ja!” lyder i baren, da Jack foreslår, at dem i København skulle prøve at have sådan et udrejsecenter i baghaven. Han brøler:

- De kunne passende sætte telte op hjemme hos Rosa Lund!

Meninger i gaden

På hovedgaden i Bording er beskeden til langelænderne mere tvetydig. Nogle af byens 2400 indbyggere beretter sagte, at problemerne med beboerne fra Kærshovedgaard er stærkt overdrevne.

Andre tør slet ikke stille sig frem af frygt for, at de afviste asylansøgere kommer efter dem.

Her kan du møde fem almindelige indbyggere fra Bording, som alle får det samme spørgsmål: Hvordan har været at bo tæt på et udrejsecenter?

  Kornelija Gade, 24 år, vikar  

Foto: Emil Jørgensen

- Vi er faktisk først flyttet hertil for et lille halvt år siden. Her er meget stille og roligt i forhold til Herning, hvor jeg kom fra. Og billigere. Mit hus på 110 kvadratmeter koster 6250 kroner om måneden i leje. Jeg har slet, slet ikke mærket noget til Kærshovedgaard. Jeg ser dem ikke. På Facebook har jeg godt registreret, at der er noget debat og nogle historier. Men jeg lever bare i nutiden, og personligt har jeg aldrig haft noget problem.

  Nick, 30 år, socialpædagog  

Foto: Emil Jørgensen

- Jeg har ikke lyst til at stille op med billede og efternavn. Jeg har en veninde, som var i medierne, dengang Kærshovedgaard blev oprettet. Et par dage senere kom hun ud til en ridset bil. Forældrene til en af min søns klassekammerater fik sat ild til deres rækværk, fordi de udtalte sig kritisk. Man ved selvfølgelig ikke, hvem der har gjort de ting. Men det har været utrygt at leve i. Mine børn har ikke fået lov til at løbe frit rundt. Ikke fordi jeg selv har oplevet noget, men på grund af de historier, der har været i byen.

  Lene Thiesen, 58 år, pædagog  

Foto: Emil Jørgensen

- Det har forandret mit cykelliv. Hvis jeg er alene på cykel, kører jeg aldrig derud forbi. Dem på udrejsecenteret kan jo til enhver tid vælte mig af cyklen. I hverdagen mærker vi dem ikke i form af andet end utryghed. Min søn har arbejdet som ungarbejder i Fakta, og det har jeg været meget nervøs for, fordi der var en historie med en ansat, som var blevet slået. Men jeg har også ondt af dem på Kærshovedgaard. De lever under kummerlige forhold. Forhåbentlig kan vi få et bedre forhold til dem nu, når alle de kriminelle forsvinder.

  Lars Skjøth, 38 år, bygningskonstruktør  

Foto: Emil Jørgensen

- Jeg har intet negativt at sige. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig utryg, og jeg har aldrig været bange for at sende mine børn i Fakta. Der har været cykeltyverier på banegården, og så var der vidst en, som fik en på hovedet en dag. Men ud fra mine egne oplevelser, så er frygten en lille smule overskruet. Så til langelænderne: Tag det helt roligt, det er slet ikke så slemt.

  Tonny Høegh, 76 år, tidligere fabrikant og byrådsmedlem for Konservative  

Foto: Emil Jørgensen

- Det har været normalt for nogen, unormalt for de fleste. De, der prøver på at overse dem, de har ikke haft noget problem. Men alle på min aldersgruppe har været kede af det. Vi er direkte bange for dem. Og det behøver vi måske ikke at være. Men det er vi, fordi vi er gamle, og fordi vi ved, at de er hårdkogte kriminelle. Og så har det skadet byens renommé. Jeg har været formand for byens erhvervsforening i 25 år, og Kærshovedgaard har ikke været god reklame for os. Katastrofen er nu, at man bare flytter problemet.

Stiger kriminaliteten, når man får et udrejsecenter i baghaven?

  • Siden Kærshovedgaard åbnede i 2016 har politiet rejst i alt 763 sigtelser mod udlændinge på centret.
  • Sidste år blev 42 beboere sigtet for sammenlagt 152 lovovertrædelser - blandt andet vold, trusler, narko og en lang række tyverier.
  • Men kun 29 af de 152 sigtelser blev rejst i Ikast-Brande Kommune, hvor Kærshovedgård ligger. Og hovedparten handler om forhold inde på centret.
  • Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der ikke sket nogen signifikant ændring i antallet af anmeldelser af kriminalitet fra området fra Kærshovedgård og op til Bording.
  • Butikstyveri er imidlertid en undtagelse. Fra 2011 til 2016 var der 14 anmeldte butikstyverier. Til sammenligning har der være 59 fra 2017 til 2021.
Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Lægers individuelle skøn hersker fremfor klare retningslinjer, når det gælder corona-vaccine til kronisk syge.
Sara Tummassardottir har set sig nødsaget til at forlade sin familie og isolere sig på Færøerne, da hun ikke er vurderet til at være i høj nok risiko for et alvorligt coronaforløb. Sagen er langt ude, men et udtryk for, at kronisk syge får forskellige vurderinger afhængigt af, hvor i landet de bor, mener patientorganisationer. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Bopæl kan afgøre muligheden for tidlig vaccine: Fejlvurdering kan have tvunget Sara i isolation på Færøerne

Det kan være afgørende at bo det helt rigtige sted, hvis man som kronisk syg har forhåbninger om at få en tidligere coronavaccine.

Ifølge patientorganisationer bliver der på sygehusene foretaget meget forskellige vurderinger af, hvilke kronisk syge der har ret til en tidligere vaccine.

Det er altid en individuel vurdering, der afgør om man får et tidligere stik. Og det kan ikke undgås, at der vil være forskelle mellem læger og landsdele i enkelte sager, forklarer myndighederne.

For Sara Tummassardottir fra Odense har et nej til et tidligt stik haft store konsekvenser. Som Avisen Danmark kunne fortælle forleden har hun forladt sin familie og isoleret sig på Færøerne. Men nu vurderer Sundhedsstyrelsen, at det umiddelbart var en fejl, at hun fik nej fra sit sygehus til en tidligere vaccine. Havde hun boet et andet sted, havde hun fået vaccinen forlængst, mener Gigtforeningen.

Det er ifølge Sundhedsstyrelsen umiddelbart en fejlvurdering, der har sendt kronisk syge Sara Tummassardottir tilbage i vaccinekøen og fået hende til at forlade familien og isolere sig på Færøerne. Patientforening kalder sagen ”langt ude”, men kronisk syge forskelsbehandles på tværs af landet og føler sig tvunget i isolation, lyder det.

Corona: Hun lider af en kronisk tarmsygdom, har stomi, er svært overvægtig og lider af gigt i en sådan grad, at hun er blevet tilkendt en førtidspension. Hun kan kun gå 200 meter, før smerterne overmander hende, og hun kan kun stå oprejst i en halv time.

Alligevel har læger vurderet, at 38-årige Sara Timmassardottir ikke er i tilstrækkelig forhøjet risiko for alvorlig coronasygdom til at komme foran i vaccinekøen. Og som Avisen Danmark kunne fortælle forleden, har hun af frygt for alvorlig sygdom derfor forladt mand og børn i Odense for at isolere sig på Færøerne, mens samfundet genåbner.

Men nu kan Avisen Danmark fortælle, at det umiddelbart er en fejlvurdering fra Odense Universitetshospital, der har rykket Sara Tummassardottir tilbage i vaccinekøen og tvunget hende i isolation væk fra sin familie i indtil videre en måned. Og ifølge patientforeninger er det ikke en enlig svale. Det kan i sidste ende nemlig være kronisk syges bopæl, der er altafgørende for, om de kan få en tidlig vaccine eller føler sig tvunget i isolation, lyder det.

Højt BMI skulle give tidligt stik

Gigtforeningen, der varetager gigtpatienters interesser, var bekymret, da de hørte, at Sara Tummassardottir ikke var blevet vurderet alvorlig syg nok til at komme foran i vaccinekøen. Derfor har organisationen bedt Sundhedsstyrelsen om at vurdere Saras sag. Og i Sundhedsstyrelsens svar, som Avisen Danmark har fået udleveret, vurder styrelsen, at der må være tale om en fejl.

”Vores vurdering er, at jeres medlem som udgangspunkt burde være visiteret til gruppe 5 (gruppen for danskere i særlig øget risiko, red.), herunder grundet det høje BMI", står der i svaret fra Sundhedsstyrelsen.

Det er kun de mest alvorligt syge danskere i ”særligt øget risiko” for et alvorligt coronaforløb, der har mulighed for at få en tidligere vaccine.

Det er en samlet lægefaglig vurdering, der afgør, om patienter bør få tilbudt en tidligere vaccine, men Sundhedsstyrelsen har oplistet en række kriterier og eksempler, som lægerne skal tage udgangspunkt i, når de skal vurdere, om der er behov for en forlomme i vaccinekøen.

Sådan røg kronisk syge bag i vaccinekøen

  1. Indtil midten af marts kunne både danskere med ”særligt øget risiko” og ”øget risiko” for alvorlig coronasygdom komme foran i vaccinekøen. Men da systemet var for bøvlet, og myndighederne i højere grad pegede på alder som en risikofaktor, besluttede Sundhedsstyrelsen at droppe gruppen med ”øget risiko” for alvorlig coronasygdom i vaccinationskalenderen. Derfor er det kun de mest alvorligt syge, der har fået mulighed for en tidligere vaccine.
  2. Dengang lød det fra Sundhedsstyrelsen, at der blot ville blive tale om nogle få ugers forsinkelse for personerne i ”øget risiko-gruppen”. Men for flere er vaccinationen nu blevet udskudt meget længere på grund af, at vaccineplanen er skredet.
  3. Ændringen medførte kritik fra flere sider. Blandt andet fra Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer, der mente, at man svigtede yngre med kronisk sygdom. Derfor krævede organisationerne forleden i Avisen Danmark, at kronisk syge igen skulle foran i køen. Men det afviser Sundhedsstyrelsen.

Det betyder blandt andet, at man kan få et tidligt stik, hvis man er svært overvægtig med et BMI på over 35 eller er i immundæmpende behandling. Sara Tummassardottir har et BMI på 41 og tager forskellige former for immundæmpende medicin imod sine kroniske sygdomme. Men det er i sidste ende den enkelte læge, der skal vurdere, om der er brug for et tidligt vaccinestik eller ej.


Hvis hun havde boet et andet sted, så var hun formentlig vaccineret forlængst.

Mette Bryde Linde, direktør, Gigtforeningen


Sara Tummassardottir blev i første omgang henvist til gruppen af alvorligt syge danskere, der får et tidligt stik. Men 19. april modtog hun et brev i sin e-boks, hvor Odense Universitetshospital fortæller, at man nu vurderer, at hun alligevel ikke tilhører risikogruppen.

- Da jeg får afvisningen, bryder det hele sammen for mig, fortæller Sara Tummassardottir, der nu i over en måned har isoleret sig i sin mors hus på Færøerne af frygt for at blive smittet af covid-19.

Adresse kan være afgørende

Forinden har Sundhedsstyrelsen nemlig, som Avisen Danmark kunne fortælle forleden, besluttet at droppe planerne om at lade de kronisk syge, der ikke er i ”særligt øget risiko”, men kun i ”øget risiko”, få en tidligere vaccine. Og Sara Tummassardottir og andre jævnaldrende kronisk syge uden for kategorien af danskere i ”særlig øget risiko” skal derfor i skrivende stund ligesom jævnaldrende raske danskere vente til august, før de kan få det sidste vaccinestik. Det har tvunget flere i isolation, lyder det fra patientforeninger.

Odense Universitetshospital vil nu kontakte Sundhedsstyrelsen for at undersøge, om sygehuset har lavet en forkert vurdering af Sara Tummassardottir, der her ses fra sin isolation på Færøerne, hvor der stort set ikke er coronasmitte. Privatfoto

Familien havde forinden snakket om, at det kunne blive nødvendigt at isolere Sara Tummassardottir fra resten af familien, men var overbevist om, det ikke ville blive aktuelt.

- Jeg kunne ikke forstå, at man ikke skulle beskytte mig og sikre, at jeg ikke forværrer min situation.

"Langt ude"

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Linde, kalder Sara Tummassardottirs sag ”langt ude” og er uforstående over for, at hun ikke har fået tilbudt en tidligere vaccine. Også selv om det til syvende og sidst er et lægeligt skøn, der afgør, om man kommer foran i vaccinekøen.

- Jeg forstår ikke, at det skal være så svært at få den vaccine, når man er så alvorligt syg. Hun har lige fået tilkendt førtidspension, og umiddelbart opfylder hun Sundhedsstyrelsens kriterier. Hvis hun havde boet et andet sted, var hun formentlig vaccineret for længst, siger direktøren, der opfordrer til en grundig evaluering af regionernes vurderinger af, om patienter skal have en tidligere vaccine. Det skal sikre, at forskelle mellem regioner udjævnes.

Gigtforeningen oplever nemlig, at mange kronisk syge har vidt forskellige muligheder for at få en tidligere vaccine afhængigt af, hvor i landet de bor, og hvilket sygehus der vurderer patienterne. Samme melding kommer fra Danske Patienter, der ligeledes oplever store forskelle blandt regionerne.

Der vil altid være forskelle

Gigtforeningen oplevede eksempelvis tidligere, at Region Midtjylland i modsætning til andre regioner ofte kun gav patienter over 65 år adgang til en tidligere vaccine. Regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, bekræfter, at der undervejs har været forskellig praksis rundt omkring i landet, og at regionen i en periode givetvis har givet færre under 65 adgang til en tidlig vaccine end i andre regioner.

Og at regionen efter opråb fra blandt andre Gigtforeningen indkaldte flere yngre kronisk syge til en tidlig vaccine. Men det er umuligt at undgå forskelle i enkeltsager, så længe det er en individuel vurdering, der afgør, om man kan få en tidligere vaccine. Og derfor er der risiko for, at eksempelvis bopæl kan være afgørende for, om kronisk syge kan få en tidligere vaccine eller ej.

- En individuel vurdering, hvor 10.000 læger vurderer 200.000 patienter, kan aldrig blive fuldstændig ens. Der kan lige så godt være forskel mellem lægerne på en afdeling som forskelle tværs på landet, siger Ole Thomsen, der ikke mener, at der er noget alternativ til en individuel vurdering.

Han efterlyser heller ikke klarere retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

- Har man ikke har individuel vurdering, vil du skulle vurdere på baggrund af data. Jeg tror heller ikke, man kunne forestille sig alene at sende kræftpatienter i behandling på baggrund af data, siger han.

Sygehus genoptager sag

Odense Universitetshospital har ikke ønsket at stille op til et interview og vil i det hele taget ikke forholde sig til den konkrete sag. Men sygehuset fastholder, at det følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Som følge af Avisen Danmarks henvendelse vil sygehuset dog alligevel tage kontakt til Sundhedsstyrelsen for at drøfte Sara Tummassardottirs sag.

"Vi beklager, hvis der skulle være tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen mener, at vi har foretaget en forkert vurdering. Vi vil kontakte Sundhedsstyrelsen for at høre, om det skulle være tilfældet, og vi vil i den sammenhæng selvfølgelig være klar til at se på en evt. vurdering igen", skriver lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen.

Sundhedsstyrelsen har heller ikke ønsket at stille op til interview og vil over for Avisen Danmark heller ikke vil forholde sig til den konkrete sag.

Bolette Søborg, overlæge i styrelsen, skriver dog, at det er umuligt at undgå ”enkelttilfælde, hvor kriterier eller risikofaktorer vurderes forskelligt”. Derudover udtalte hun forleden i avisen, at der muligvis var tale om en fejlvurdering baseret på oplysningerne om Sara Tummassardottir.

Forlod familie i Odense

På Færøerne er Sara Tummassardottir glad for, at Sundhedsstyrelsen over for Gigtforeningen bakker hende op i, at hun skal have en tidlig vaccine, og at sygehuset nu vil tage sagen op igen. Alligevel kan hun ikke lade være med at ærgre sig over, at hun nu måske forgæves har siddet isoleret en måned på Færøerne langt væk fra sin familie i Odense.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at jeg skal kæmpe så meget for noget, der ser så enkelt og logisk ud. Det betyder jo, at jeg stadig er isoleret og stadig ikke kan holde min styrke oppe, fordi jeg ikke kan lave min sædvanlige træning.

- Det er forfærdeligt, at man laver sådan en fejl. Og hvor mange fejl er der ellers? Mine børn kunne have undgået, at jeg ikke var der, og min mand kunne have undgået at stå alene, siger hun.

Mens Sara Tummassardottir er i isolation på Færøerne, er hendes mand, Rune Grandal, alene med parrets tilsammen to børn. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Hver femte danske fiskefartøj skal hugges op, mener Danmarks Fiskeriforening. Et stolt erhverv er truet af både Brexit og forurening.
Danske fiskere har mistet fiskekvoter for mellem 1,1 og 1,2 milliard kroner, ifølge Danmarks Fiskeriforening, der kræver fuld erstatning for tabet. Derudover skal der findes penge til skrotning af en femtedel af den danske fiskeflåde, for i fremtiden er der hverken fisk eller kvoter nok til så mange fartøjer, mener foreningen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Minister vil bruge penge fra EU til ophugning af danske kuttere: Staten må selv punge ud, mener fiskeriformand

Danske fiskere er udfordrede. Brexit betyder, at man har måttet aflevere værdifulde kvoter til Storbritannien, og derudover er havmiljøet - og dermed fangstmulighederne - i Østersøen truet.

For at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv foreslår Danmarks Fiskeriforening, at den danske flåde af fiskerifartøjer beskæres med en femtedel. Og ophugningen, der angiveligt vil koste 225 millioner kroner, skal staten betale for.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) mener dog, at den regning skal findes inden for den pulje på godt en milliard kroner, som fiskerne står til at modtage i kompensation efter Brexit.

Men ministeren blander tingene sammen, mener Danmarks Fiskeriforening, for den sum penge, fiskerne står til at modtage fra EU, dækker kun lige de danske fiskeres økonomiske tab efter Brexit. Og derfor må ministeren finde nogle flere penge, mener Svend-Erik Andersen, der er formand i Danmarks Fiskeriforening.

Dansk fiskeri er truet af færre kvoter og mindre fiskebestande. Derfor vurderer Danmarks Fiskeriforening i et nyt udspil, at man må skille sig af med godt hvert femte fartøj. Regningen for ophugningen vil fiskerne sende til staten. Fiskeriministeren mener, at pengene skal findes i den kompensation, fiskerne i forvejen har i udsigt fra EU efter brexit - men han blander tingene sammen, siger fiskerne.

Fiskeri: Brexit har kostet dansk fiskeri dyrt.

Onsdag kunne Avisen Danmark fortælle, at værdien af fangster i Nordsøen og Skagerak i første kvartal i år er faldet med en fjerdedel i forhold til første kvartal 2019.

Handelsaftalen, der er indgået mellem EU og Storbritannien efter briternes afgang, betyder, at danske fiskere har måttet aflevere værdifulde kvoter til briterne.

På grund af de færre kvoter og den dermed faldende indtjening er de danske fiskere blevet stillet en kompensation på omkring 1,1 milliarder kroner i udsigt fra EU, hvor man er ved at forhandle en såkaldt "brexit-reserve" på plads.

Men oven i en fuld erstatning for tabte fiskerettigheder på lidt over en milliard kroner skal staten bidrage med i alt 225 millioner kroner til ophugning af en femtedel af den danske fiskeflåde.

Det mener Danmarks Fiskeriforening, der fredag har holdt generalforsamling i Middelfart. Her har foreningen præsenteret et nyt udspil, "Danskernes fiskere - kursen mod en fælles fremtid", hvor ønsket om støtte til ophugning indgår.


Brexit efterlader os med færre kvoter i fremtiden, og derudover er der fiskebestande, der er formindsket nogle steder. Alt i alt er der behov for i fremtiden at tilpasse fiskeflåden. Hver femte fisker er i overskud, og hvis de skal ud af flåden, bør de få en ophugningsstøtte.

Svend-Erik Andersen, formand i Danmarks Fiskeriforening


Fiskerne ønsker en ophugningsordning på 150 millioner kroner for fartøjer, der er blevet presset ud af Nordsøen i forbindelse med brexit. Oveni det kommer en særskilt ophugning på 75 millioner kroner i Østersøen, hvor fiskebestanden daler.

Generalforsamlingen fik besøg af ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri, Rasmus Prehn (S).

- Det er en forfærdelig situation, de danske fiskere er kommet i. Selvfølgelig skal de kompenseres. Med hensyn til ønsket om ophugningsstøtte er jeg positiv. Jeg mener dog, at de penge bør findes inden for den brexit-reserve på godt en milliard kroner, som fiskerne er stillet i udsigt, siger han til Avisen Danmark.

Fiskeriforeningen: Han må gå til finansministeren

Men ministeren blander tingene sammen, mener Danmarks Fiskeriforening. For hvis fiskernes andel af brexit-reserven lander på 1,1 milliard kroner, dækker beløbet kun tabet af fiskerettighederne til brexit.

For at imødekomme ønsket om en ophugningsordning, der kan sikre et bæredygtigt fiskerierhverv i en fremtid, hvor der er færre kvoter og færre fisk, må staten lægge flere penge oveni, lyder det fra Svend-Erik Andersen, der er formand for foreningen.

- Brexit efterlader os med færre kvoter i fremtiden, og derudover er der fiskebestande, der er formindsket nogle steder. Alt i alt er der behov for i fremtiden at tilpasse fiskeflåden. Hver femte fisker er i overskud, og hvis de skal ud af flåden, bør de få en ophugningsstøtte, siger han.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) kalder den situation, de danske fiskere står i, for "forfærdelig". Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rasmus Prehn, fiskernes argument er, at kompensationen for tabte indtægtsmuligheder er én ting. Ophugningsstøtte, fordi det er nødvendigt fremover at reducere fiskeflåden med en femtedel, er noget helt andet. Hvad siger du til det?

- Det må vi se på. Vi skal finde en løsning, siger ministeren.

I Danmarks Fiskeriforening opfordrer man Rasmus Prehn til at gå til finansministeren og bede om flere penge.

- Dansk fiskeris økonomiske tab som følge af brexit er beregnet til mellem 1,1 og 1,2 milliarder kroner. Der er stillet 1,1 milliarder kroner i udsigt. Så er der ikke plads til så meget mere, så jeg ved ikke, hvordan han kan have den forestilling. Man kan altså ikke kompensere to forskellige indtægtstab med de samme penge, siger Svend-Erik Andersen.

Derfor er dansk fiskeri udfordret

  1. Tal for første kvartal af 2021 viser, at værdien af fangster i Nordsøen og Skagerrak er faldet med en fjerdedel i forhold til første kvartal 2019.
  2. Danske fiskere har skullet aflevere kvoter til Storbritannien efter brexit, der også har begrænset danske fiskeres muligheder for at fange fisk i norsk farvand.
  3. Samtidig er havmiljøet i Østersøen udfordret af næringsstoffer og sæler, hvilket har medvirket til at reducere fiskerimulighederne for torsk i området. Også bestanden af sild i Østersøen er under pres.
Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Den evige konflikt i Israel er som et åbent sår, der aldrig vil hele. Storebror tværer lillebror ud igen og igen, fordi han er overlegen på alle punkter.
En palæstinensisk mand går i et kvarter i Gaza by, der er blevet ramt af israelske bombardementer. Billedet er taget fredag, samme dag som våbenhvilen blev indgået. Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix/AFP

Derfor er konflikten mellem Israel og Palæstina en ulige kamp

Fredag satte endnu en våbenhvile en stopper for de seneste ugers voldelige konflikt med raketangreb mod Israel og adskillige bombardementer af Gaza.

Men angrebene har endnu engang synliggjort, at palæstinenserne langt fra er nogen ligeværdig modstander for Israel. Det vurderer Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han peger på, at alene dødstallet antyder en kamp, der har været alt andet end lige. 12 israelere har mistet livet, mens over 200 palæstinensere er blevet dræbt. Læg dertil, at Israel får støtte fra en række vestlige stater og USA.

At israelerne i årevis har taget en større del af palæstinensernes områder og boliger. At befolkningen i Gaza, hvoraf cirka halvdelen er børn under 14 år, lever under horrible forhold med forgiftet drikkevand og stor arbejdsløshed.

Og at befolkningen er forhindret i at genopbygge Gaza efter sidste krig, fordi både Israel og Egypten har blokeret for, at mange varer kan komme ind i området.

- Hvis ikke befolkningen i Gaza dør af Israels bomber, dør de af forurenet grundvand og elendighed i det, de selv kalder et åbent fængsel, siger Lars Erslev Andersen.

Der er langt fra tale om konflikt mellem to ligeværdige parter, når Hamas sender raketter ind over Israel, og Israel bombarderer Gaza. Det vurderer Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Få overblikket over styrkeforholdet her.

Israel: Fredag indgik Hamas og Israel en af deres utallige våbenhviler, som flere eksperter betvivler holdbarheden af. Våbenhvilen har sat en midlertidig stopper for bombardementerne i Gaza og raketterne mod Israel. Men konflikten er ikke løst. Samtidig er det igen blevet tydeligt, at styrkeforholdet mellem Israel og Palæstina er ufatteligt skævt, vurderer Lars Erslev Andersen, seniorforsker i migration og global orden ved Dansk Institut for Internationale Studier. Her får du fem forklaringer på, hvorfor palæstinenserne langt fra er en ligeværdig modstander for Israel.

1 Israel er langt stærkere militært

232 mennesker er døde i Gaza under de seneste ugers konflikt, heriblandt 65 børn, oplyste det palæstinensiske sundhedsministerium torsdag. På israelsk side er der 12 døde, hvoraf to er børn. Billedet ligner ifølge Lars Erslev Andersen tidligere konflikter. Han peger på 2014-krigen, hvor 2200 palæstinensere, herunder 1600 civile, mistede livet. Til sammenligning blev 73 israelere dræbt i krigen. Derfor er han heller ikke overrasket over, at langt flere palæstinensere end israelere har mistet livet de seneste uger.

- Dødstallene taler for sig selv. Hamas har udover en opbygning af raketlagre ikke noget. Det palæstinensiske folk har ingen rettigheder i Gaza, de har kun få rettigheder på Vestbredden, de har kæmpe problemer i Østjerusalem, og de lever i høj grad i flygtningelejre. Rent styrkemæssigt er de slet ikke en modstander for Israel. Hverken politisk, organisatorisk eller militært, siger han.

2 Bosættere tager palæstinensernes land og boliger

En af grundene til, at konflikten mellem Hamas og Israel endte med raketter og bombardementer denne gang, var en strid om boliger i Jerusalem. En retsinstans havde bestemt, at palæstinensere skulle overdrage deres boliger, som de havde boet i siden 50’erne, til israelere, og høringen i højesteret blev udskudt.

- Det er et klart eksempel på forskelsbehandling. Det, man henviser til, er, at der har boet jøder i den bydel før 1948, hvor de blev fordrevet. Derfor skal de have området tilbage, og så har man lavet en lov, så israelerne kan gøre krav på boligerne. Men rigtig mange palæstinensere er internt fordrevne og er flygtet ud af områder, hvor de har boet og ejet boliger. Der har Israel sagt, at de ingen ret har til at få deres boliger tilbage. Jøder har ret til at få boliger tilbage, men palæstinenserne har ikke, siger Lars Erslev Andersen.

Han påpeger også, at Israels officielle politik længe har været, at Jerusalem skal være en by for israelere.

- Derfor har vi i årevis set forskellige strategier for at få palæstinensere ud af Jerusalem. De mener, de kan pålægge palæstinensere andre restriktioner, og det gør de også, siger seniorforskeren.

Men det er ikke kun i Jerusalem, palæstinenserne må afgive mere og mere plads til israelere. På Vestbredden, der skulle være palæstinensisk område, har israelere gennem årene lavet flere og flere ulovlige bosættelser og inddraget områder til barrierer og sikkerhed for bosætterne.

- Israelerne har bygget en kæmpe mur i strid med Genevekonventionen, som går ned gennem hele området. Den tager 10-15 procent af Vestbreddens areal. Så er der bosættelserne, der breder sig. Men det er ikke bare bosættelser, de skal også have veje dertil, som ikke må benyttes af palæstinensere. Palæstinenserne kan komme rundt på et lille område, men fordi de er potentielle forbrydere i israelernes øjne er der en masse checkpoints, de skal igennem, og indimellem får de slet ikke lov at komme igennem. Samlet betyder det, at bosætterinfrastrukturen tager, hvad der vurderes til cirka 60 procent af arealet, siger Lars Erslev Andersen.

3 Israel har undertrykt palæstinenserne i årevis

En del af årsagen til, at israelerne ifølge Lars Erslev Andersen er palæstinenserne styrkemæssigt overlegne, er den mangeårige undertrykkelse af palæstinenserne.

- Der er et helt katalog af chikanerier, som palæstinenserne udsættes for. Det handler om, hvordan de kan få lov til at dyrke deres jord, og en lang række andre ting. Der er jo tale om ikke-israelske statsborgere. Der skulle have været afholdt valg i det palæstinensiske selvstyre i juni, men Israel forbød palæstinenserne i Østjerusalem at stemme. Derfor blev valget aflyst. Palæstinenserne lever uden de rettigheder, statsborgerne har. Det gør de på mere end 70’ende år i en uløst konflikt, der bare bliver værre.

Derudover peger seniorforskeren på, at mange palæstinensere i dag lever under ringe forhold i flygtningelejre i Libanon eller i Gaza.

- Deres situation bliver dårligere for hver dag, der går. I både flygtningelejrene og Gaza er forholdene på ingen måde rimelige for mennesker at leve under. Palæstinenserne har ikke mulighed for at undgå det liv, for de kan ikke komme ud af Gaza, hvor de bliver flere og flere. Hamas begrundelse for sine angreb mod Israel er at gøre opmærksom på, at konflikten ikke er løst og vise, at de tager sig af palæstinenserne i Jerusalem, som de ikke fik mulighed for ved det aflyste valg. Hvis befolkningen i Gaza ikke dør af Israels bomber, dør de af forurenet grundvand og elendighed i det, de selv kalder et åbent fængsel.

Gaza er lidt større end Langeland. Men der bor to millioner mennesker, og det gør det til verdens tredje tætteste befolkningsområde, fortæller Lars Erslev Andersen. Men befolkningstætheden er ikke det eneste problem.

- Der er en kolossal arbejdsløshed, og de har ikke mulighed for at udvikle et erhvervsliv. 95 procent af grundvandet er giftigt. Gaza er også en nation af børn. 48 procent af dem, der bor i Gaza er under 14 år. 65 procent af befolkningen er under 25 år. Det betyder også, at når der falder bomber, bliver mange børn slået ihjel, siger han.

4 Israel er økonomisk overlegen

Der er ikke kun militært eller politisk, israelerne er stærkere end palæstinenserne. De har også en langt større økonomi, og særligt Gaza er præget af fattigdom.

- Palæstinenserne i Gaza er underlagt en blokade fra Israel og Egypten, som betyder, at mange varer ikke kan komme ind. Der er mange ting, de skulle bruge til genopbygning, som de ikke kan få fat i. Israels argument for, at alle de ting ikke skal ind i Gaza er, at de udover fredelige formål også kan bruges til at bygge tunneller, raketter og så videre. Når vi ser det raketlager, Gaza har opbygget siden 2014, har Israel på en måde en pointe med det. Men det er problematisk, når den besættende magt bliver grænsekontrollant, lyder det fra seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Derudover var 2014-krigen særligt dyr for Gaza ifølge Lars Erslev Andersen.

- Raketterne fra Hamas medførte dengang ødelæggelser for omkring 25 millioner dollar i Israel. Men Israels bombekampagne og invasion af Gaza medførte langt større skader. FN vurderede, at der efterfølgende skulle genopbygges for mellem fire og seks milliarder dollar. Denne gang er der også stor forskel. Hamas har også været skyld i ødelæggelser, men de kan ikke sammenlignes med Israels, der har bombet skoler, mediehus, og mange beboelsesejendomme, siger han.

5 Israel har større opbakning

På trods af Israels bosætterpolitik og politik i Gaza, bliver Israel af mange vestlige ledere ifølge seniorforsker Lars Erslev Andersen betragtet som en næsten vestlig stat, der er under angreb fra terrorister.

- Derfor får Israel enorm støtte fra en række vestlige stater og massiv støtte fra USA, der udover finansiel støtte også sørger for, de har den nyeste militærteknologi. Politisk kan man se på de udtalelser, der kommer fra vestlige ledere i medierne, at det ser ud som om, vi har at gøre med to ligeværdige parter, og Israel har ret til at forsvare sig selv. Det har Israel naturligvis også, men det skal være proportionelt. Det er helt oplagt, at det er det ikke. Den kritik er rejst mange steder, men ikke fra ledernes i de vestlige lande. I Joe Bidens demokratiske bagland kritiserer mange, at Israels angreb er ude af proportion. Men præsidenten vil ikke kritisere det, fordi han så vil få store problemer med andre politiske baglande.

- Mange af de ting, Israel foretager sig er brud på internationale regler. Men Israel kan gøre det, fordi vi accepterer det i vores del af verdenen. Det gør vi dels af moralske grunde på grund af holocaust, og fordi vi siger, at Israel er udsat for en usædvanlig trussel, siger han.

For Danmark spiller alliancen til USA også en særlig rolle, lyder det fra Lars Erslev Andersen.

- Danmark har ikke nogen politik på mellemøsten eller Israel-Palæstina konflikten, som ikke er koordineret med amerikanerne.