Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

A nurse prepares a syringe with the Pfizer Biontech vaccine Comirnaty diluted with saline solution at the vaccination center of German speciality chemicals company Evonik in Hanau, western Germany, on Mai 19, 2021, amid the ongoing coronavirus (Covid-19) pandemic. (Photo by THOMAS LOHNES / AFP)

De skrottede vacciner: Skal, skal ikke?

Der er flere måneder til, at de sidste befolkningsgrupper får tilbudt en corona-vaccine, men fra i dag må læger i princippet ordinere de to vragede vacciner fra Astra-Zeneca og Johnson & Johnson. Skal du have dem?
Knap 30 procent af den danske befolkning har nu fået første stik med en corona-vaccine. De ældste, og mest udsatte, er kommet i sikker havn.
Og om få dage begynder så en ny fase, hvor de helt unge mellem 16 og 19 år også bliver tilbudt en vaccine.

Almindelige, raske unge i den aldersgruppe har lav risiko for at blive alvorligt syge af corona. Når de alligevel kommer før alle os halvunge, midaldrende og halvgamle, skyldes det især, at der er større smitte i den aldersgruppe.
Ved at vaccinere dem, bremser man altså epidemien bedst muligt, vurderer Sundhedsstyrelsen.

Argumentet forstår jeg sådan set godt. Men hold nu op, hvor føles det unfair. Jeg er 34 år, og kan først forvente at få mit første stik engang i juli.
Så med udsigten til en sommerferie, hvor jeg med få dages mellemrum skal stå i lange testkøer med utålmodige unger i hånden, så er fristen åbenlys: Skal jeg tage en af de vragede vacciner?

Hvad er argumenterne for og imod – og hvordan får vi fat i en af dem?
Få det store overblik i dag, hvor vi også ser på langeændernes heftige protester over placeringen af et udrejsecenter på netop deres ø.

Umiddelbart kan den varme kartoffel opløses ligeså hurtigt, som den blev lagt. For SF sagde torsdag, at de er åbne for at stemme i mod placeringen af centret sammen med blå blok, og på den måde vil regeringen pludselig være i undertal.

Den måske slagne regering i Holmegaard-beslutningen har også andre godter med i posen, for i øjeblikket vil den se nærmere på at åbne for flere nærhospitaler og læger i provinsen.

Og endelig kigger vi på selvsamme regerings beslutning om at få 14 børn og tre mødre hjem fra flygtningelejrene i Syrien; Hvad er chancerne mon for, at de kan falde til?


God fornøjelse!
Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
En steppebrand af frygt har på et enkelt døgn indtaget Langeland. Øboerne ser ingen muligheder for, at et udrejsecenter kan blive en succes.
På Langeland er der på kort tid opstået en ny bevægelse - "Langeland siger nej" - hvor borgere, forretningsdrivende og politikere sammen takker pænt nej til et udrejsecenter på øen. Foto: Michael Bager

Derfor er langelænderne vrede over udrejsecenter: - Vi har kæmpet for vores image i flere år - det er ikke det her, vi har brug for

Den socialdemokratiske regering fremlagde onsdag sine planer om at placere et udrejsecenter på Langeland. En udmelding, som skabte røre på den lange ø sydøst for Fyn.

I en del år har langelænderne kæmpet for at rette op på øens image, og det arbejde er endelig ved at vise resultater i form af blandt andet tilflytning af ressourcestærke familier. Derudover kan det ikke undgås, at 130 udviste kriminelle - og i nogle tilfælde direkte farlige for staten - som nye indbyggere vil skabe utryghed i området. Særligt fordi de kommer til at udgøre en stor del af den sydlangelandske befolkning.

Sidst, men ikke mindst frygter øboerne, forretningsindehavere og kommunen, at udrejsecenteret kommer til at påvirke både boligmarkedet og turismen i negativ retning.

At udrejsecentret allerede nu hænger i en tynd tråd, kom frem torsdag eftermiddag, hvor SF meldte ud, at de er åbne for at stemme imod placeringen sammen med blå blok. Og sker det, vil regeringen miste sit flertal.

På Langeland er der voldsom utilfredshed med regeringens beslutning om at placere et udrejsecenter i øens sydlige ende. Langelændernes argumenter imod placeringen er mange. Læs fem af dem her.

Udrejsecenter: Det er ikke kun en lille gruppe af 100 personer på Langeland, der er sure. Det er hele øen - og flere til.

Borgere, sommerhusejere, forretningsindehavere og en enig kommunalbestyrelse står sammen. Alle takker de pænt nej til det udrejsecenter, som regeringen ellers har besluttet skal placeres ved den sydlangelandske by Bagenkop - som nærmeste nabo til en af øens største turistattraktioner, Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Læs her om langelændernes vigtigste argumenter imod et udrejsecenter i Bagenkop på Sydlangeland.

1 Øens image

- Langeland er i forvejen er et sted, der er udfordret og har kæmpet for sit image. Der er mange ildsjæle på øen, som i flere år har kæmpet for at løfte Langeland ud af det image, siger Morten Skovhus, der er initiativtager til torsdagens demonstration mod udrejsecenteret.

Han mener ligesom mange andre af øens beboere, at placeringen af et udrejsecenter hurtigt kan ødelægge det positive syn, som mange danskere efterhånden har på den langstrakte ø.

Også Jane Jegind, der er chef for erhverv, kultur og turisme i Langeland Kommune, er sikker på, at placeringen af et udrejsecenter på Langeland vil ødelægge flere års massivt arbejde med øens image udadtil.

- Der er ingen tvivl om, at noget af det mest værdifulde, vi har, er vores image, et fantastisk naturområde og den følelse, vi har af tryghed, ro og stor åbenhed i befolkningen, siger hun.

Alt dette vil ikke være det samme, hvis 130 udviste pludselig skal indlogeres på Langeland, mener hun.

2 Utryghed

En af de bekymringer, der fylder meget i befolkningen i lokalområdet, er de personer, der skal bo på udrejsecenteret.

Hvis udrejsecenteret kommer op at køre i Bagenkop fra næste år, betyder det, at en stor del af den sydlangelandske befolkning pludselig vil være kriminelle udviste, hvoraf flere vurderes som en direkte trussel for den danske stat.

Disse personer bliver ikke spæret inde, og dermed kan de frit bevæge sig ud i byen eller ned i den lokale brugs.

- Det vil skabe utryghed særligt blandt de ældre på øen, siger Morten Skovhus.

Også Benny Boesgaard, der er ejendomsmægler MDE og indehaver af EDC Langeland frygter for konsekvenserne i lokalområdet.

- Bagenkop vil få et problem, for det er der, man vil se dem i bybilledet. Der er ikke noget galt med at være syrer - eller hvor de ellers kommer fra - men der er noget galt med at være kriminel. Så selvfølgelig vil folk være bange for at færdes i området, siger han.

3 Ressourcer

Et andet argument mod placeringen af udrejsecenteret er mængden af ressourcer, sådan et sted kræver. Ressourcer, som ifølge Morten Skovhus ikke er nogle, økommunen råder over i dag.

- Måden, hvorpå beslutningen er taget, og måden, der bliver talt hen over hovedet på kommunalbestyrelsen, virker som om, at man skynder sig at melde noget ud, uden man har forhørt sig i lokalområdet, om det er en fornuftig plan. Vi mener ikke, at det er den rigtige løsning, og vi mener ikke, at Langeland har ressourcer til at have sådan et udrejsecenter, siger han.

4 Boligmarked

Initiativtageren bag demonstrationen torsdag, Morten Skovhus, har personligt modtaget flere henvendelser fra folk, der fortæller, at de havde overvejet at flytte til øen, men nu har droppet alt om de planer efter regeringens udmelding. Og det er ikke kun ord. Flere har allerede sat handling bag.

- Vi kan allerede se, hvad der er sket de sidste 24 timer. Der er folk, der pludselig vil sælge deres huse, og jeg er også vidende om folk, der var ved at købe noget her på øen, men som nu har sat de planer på pause, til de ved, hvad der kommer til at ske, siger Jane Jegind fra Langeland Kommune.

Hos den lokale EDC-forretning er man blevet kimet ned, siden nyheden om udrejsecenteret brød ud.

- De første 8-10 personer ringede i går (onsdag, red.)  - både sælgere og købere. De ville gerne vide, hvad der sker med priserne, og nogle var bekymrede for, om de havde købt for dyre huse og om de kunne sælge dem igen, siger ejendomsmægler Benny Boesgaard.

Lige nu er der stor usikkerhed på det langelandske boligmarked, og det vil formentlig fortsætte, så længe man ikke kender de præcise konsekvenser af planerne om et udrejsecenter på øen. Det helt nære lokalområde er i øjeblikket praktisk talt lammet, lyder det.

- De nærmeste ejendomme vil mere eller mindre være usælgelige. Det er et stærkt ord, men det er tæt på. Hvis det kommer til at gå godt med udrejsecenteret, har vi måske en anden situation. Men usikkerheden lige nu er nok det værste, siger Benny Boesgaard.

5 Turisme

Det planlagte kommende udrejsecenter i Bagenkop, hvor bygningerne allerede er købt og betalt af staten, har en helt særlig nabo - nemlig en af Langelands største turistattraktioner, Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Og netop turismen er endnu en bekymring blandt de lokale. Særligt hos Jane Jegind, der er chef for erhverv, kultur og turisme i kommunen.

- Alene snakken om, at der er nogle i regeringen, der har talt om at gøre det, har gjort, at turister er begyndt at spørge os, hvordan det bliver at komme her i fremtiden, siger hun.

Som den kommune med flest turister i det gamle Fyns Amts kan Langeland blive alvorligt ramt med 130 udviste og kriminelle, frygter man. Turisme er afgørende for kommunens økonomi, så hvis et udrejsecenter skræmmer turister væk, får det store konsekvenser.

- Langeland er ikke kun indbyggere. Der er rigtig mange deltidslangelændere, som bruger meget af deres fritid herovre, og vi har over en halv million turister om året. Vi er mange flere, end politikerne på Christiansborg er opmærksomme på, siger tursimechefen.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Hungeren efter et vaccinepas, gør at de skrottede af slagsen, modtages med kyshånd
Der er fortsat mange ubekendte, når det angår bivirkningerne af Astra Zeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne. Men et studie anslår, at én ud af 40.000 rammes af alvorlige bivirkninger som blodpropper og blødninger efter vaccination med Astra Zeneca-vaccinen. Foto: Lennart Preiss/Ritzau Scanpix

Få overblikket: Sådan takker du ja til en af de suspenderede vacciner

Fra torsdag har alle uvaccinerede danskere fået et valg: Skal de vente på, at det bliver deres tur i den officielle vaccinekø? Eller skal de løbe risikoen for sjældne, men alvorlige bivirkninger for så til gengæld at springe køen over, blive hurtigt coronaimmune og inkassere et varigt coronapas?

For dem der tør løbe risikoen, er der nu åbnet for frivilligt at modtage en af de to suspenderede vacciner fra Astra Zeneca eller Johnson & Johnson.

Indtil videre udbyder kun ét privat firma ordningen, og her har man oplevet massiv interesse.

Ønsker du også at takke ja, kan du blive skrevet op og om kort tid booke tid til den obligatoriske lægesamtale, der skal sikre, at du er indforstået med risikoen.

Risiko for alvorlige blodpropper har fået Sundhedsstyrelsen til at suspendere vacciner fra Astra Zeneca og Johnson & Johnson fra vaccinationsprogrammet, men nu kan du frit takke ja, hvis du tør løbe risikoen og til gengæld blive vaccineret hurtigere, end du ellers ville.

Tilvalgsordning: Mere end 2000 danskere har allerede skrevet sig op til at modtage en af de suspenderede Astra Zeneca eller Johnson & Johnson-vacciner, og den foreløbigt eneste udbyder - firmaet Practio - har været nødt til at aktivere 50 ekstra servere for at følge med trafikken på firmaets hjemmeside.


For at få en af de suspenderede vacciner er det et krav, at du har en indledende samtale med en læge, men du skal ikke kontakte egen læge.

Fra artiklen


Avisen Danmark giver dig her overblikket over, hvordan du praktisk bærer dig ad, hvis du også ønsker at takke ja til en af de to vacciner trods risikoen for alvorlige bivirkninger. Du får også argumenterne for og imod.

1 Sådan gør du

Det er endnu uvist, hvem og hvor mange udbydere, der kommer til at tilbyde de frivillige vacciner. Indtil videre har den private virksomhed Practio som den eneste bebudet, at den åbner en klinik i København i næste uge.

Her forventer virksomheden inden for få uger at vaccinere 10.000 mennesker om dagen, og efterhånden som der rekrutteres mere personale, vil den åbne klinikker rundt om i landet.

Practios hjemmeside kan du lige nu skrive dig op, så du får besked, så snart vaccinerne med Astra Zeneca og Johnson & Johnson bliver tilgængelige. Ifølge Jyllands-Posten har 2000 danskere indtil videre skrevet sig op, mens 100 læger har vist interesse i at være med til at udføre vaccinationerne.

For at få en af de suspenderede vacciner er det et krav, at du har en indledende samtale med en læge, men du skal ikke kontakte egen læge. Derimod bliver det om kort tid muligt at booke en videokonsultation via Practios hjemmeside.

Her vil du blive informeret om, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler vaccinerne på grund af den risiko, der er forbundet med dem. Du vil også blive informeret om muligheden for at blive vaccineret med andre vacciner.

Efter konsultationen vil være der 24 timers betænkningstid, hvor du kan tænke over, om du fortsat ønsker en af de to vacciner. Takker du ja, får du en tid.

Hvis du får bivirkninger efter din vaccination, bør du kontakte egen læge, skriver Practio på sin hjemmeside.

2 Her er vilkårene

Tilvalgsordningen gælder i første omgang kun for personer over 18 år. Ordningen er gratis.

Hvis du takker ja til Astra Zeneca eller Johnson & Johnson, vil du ikke efterfølgende blive tilbudt en af de anbefalede vacciner i det officielle vaccinationsprogram.

Selv om du efter samtalen med lægen er fuldt informeret og indforstået med risikoen for alvorlige bivirkninger, vil du have mulighed for at søge erstatning, hvis du oplever skader som følge af vaccinationen.

3 Argumenterne for

Alt efter hvilken gruppe, du tilhører i det officielle vaccinationsprogram, kan du ved at takke ja til Astra Zeneca eller Johnson & Johnson få en vaccine langt hurtigere, end du ellers ville. Det betyder, at du hurtigere bliver beskyttet mod coronasmitte, og at du hurtigere sikrer dig et varigt coronapas, så du ikke behøver blive testet, når du skal på restaurant eller til frisør.

I det officielle vaccinationsprogram står de sidste danskere lige nu til at blive vaccineret i slutningen af august.

4 Argumenterne imod

Astra Zeneca- og Johnson & Johnson-vaccinen er blevet sat i forbindelse med sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper og blødninger i flere lande.

Der er stadig stor usikkerhed om bivirkningerne, men et dansk-norsk studie har anslået, at én ud af 40.000 nyvaccinerede med Astra Zeneca rammes af svære bivirkninger - det såkaldte Vitt-syndrom. Ved Johnson & Johnson vurderes risikoen umiddelbart at være mindre.

Begge vacciner er godkendt af det internationale lægemiddelagentur EMA, der har udtalt, at de samlede fordele ved vaccinerne opvejer risikoen for bivirkningerne. Men i Danmark har Sundhedsstyrelsen alligevel valgt at fjerne vaccinerne fra vaccinationsprogrammet.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har begrundet det med, at Danmark har god kontrol med epidemien, at der er andre vacciner til rådighed, og at vi er nået langt med at vaccinere de ældre aldersgrupper.

Både læge- og patientforeninger har advaret mod den frivillige ordning med de to suspenderede vacciner. Mens nogen mener, at folk kan føle sig presset til at takke ja, siger andre, at der ikke er tilstrækkelig vished om, hvem og hvor mange, bivirkningerne rammer. Det gør det svært for lægerne at vejlede, lyder det.

Både Danske Lægers Vaccinations Service, der er Danmarks største udbyder af vaccinationer, samt Carelink, der står for kviktest i Region Syddanmark, har takket nej til at byde ind på frivillige ordning.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Danmark opdeles i stigende grad mellem stærke storbyer og ressourcesvag provins. En af konsekvenserne er manglende nærhed til læge og hospital.
Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede på torsdagens generalforsamling i Danske Regioner for at sende flere læger til provinsen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil sende flere læger til provinsen

Alt for mange danskere har ikke mulighed for at få deres egen praktiserende læge. Derfor vil statsminister Mette Frederiksen (S) skele særligt til provinsen, når der skal indgås en ny aftale på sundhedsområdet til efteråret.

Det kom frem på Danske Regioners generalforsamling torsdag. Der bliver år for år færre praktiserende læger, og mere end halvdelen af de praktiserende læger siger nej til til nye patienter. Derfor står knap 130.000 danskere i dag uden en fast traditionel praktiserende læge. Samtidig forventer lægerne endnu mere travlhed i fremtiden.

Mette Frederiksen erklærede sig på torsdagens generalforsamling desuden positiv over for at oprette flere nærhospitaler uden for de største byer og vil generelt forsøge at øge sammenhængen mellem land og by.

Provinsen skriger på flere praktiserende læger. Det skal der gøres noget ved, mener statsminister Mette Frederiksen, der også er åben over for forslag om nærhospitaler. Forskellen mellem land og by skal være mindre, mener statsministeren.

Sundhed:  Der er for stor en "geografisk uretfærdighed” i Danmark. Og derfor bør der blandt andet sikres flere læger til provinsen.

Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) ved Danske Regioners generalforsamling torsdag.

Hun lægger dermed op til, at der skal skeles særlig til provinsen, når der skal forhandles en ny aftale på sundhedsområdet til efteråret.

Hun peger på, at de senere års "kraftige centralisering" har kostet provinsområder både arbejdspladser og adgang til "fundamental velfærd".

- Alt for mange danskere har ikke mulighed for at få deres egen praktiserende læge. Det ser vi i områder som Lolland-Falster, Vestsjælland, Nordjylland og udsatte boligområder i København, lød det fra statsministeren ifølge Ritzau.

Manglen på især praktiserende læger i yderområder har længe været et brandvarmt politisk emne. Før det seneste folketingsvalg kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) eksempelvis manglen på læger i yderområderne for ”katastrofal”.

Antallet af praktiserende læger har med undtagelse af et enkelt år været faldende siden 2011, og mere end halvdelen af lægerne har så mange patienter, at de siger nej tak til nye patienter, viser tal fra de praktiserende lægers organisation, PLO.

Det betyder blandt andet, at regionerne i stigende grad har været nødt til at oprette udbuds- og regionsklinikker, hvor man ikke i samme grad har samme faste læge, fordi der ikke har stået praktiserende læger klar til at overtage ledige ydernumre. Som konsekvens af det står knap 130.000 danskere uden egen fast traditionel praktiserende læge.

Samtidig forventer lægerne, at der i fremtiden bliver endnu mere travlt hos de praktiserende læger, da der kommer flere ældre patienter, og da de forventer at overtage flere opgaver fra sygehusene.

Opbakning til nærhospitaler

Men det er ikke nødvendigvis kun de praktiserende læger, der skal være flere af i fremtiden. Danske Regioner har nemlig foreslået at oprette specialiserede sundhedshuse, som også kendes som nærhospitaler, i provinsen.

- Vi i regionerne vil arbejde med at udbygge dækningen af praktiserende speciallæger, så borgere over hele Danmark får nem adgang til specialiserede tilbud, sagde Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V) til generalforsamlingen i Danske Regioner.

Det skal sikre en bedre balance mellem land og by og møder også opbakning hos statsministeren.

- Der er i dag funktioner, som lige så godt kunne ligge tættere på borgerne, sagde hun.

Måtte droppe tjenestepligt

Dermed løfter Mette Frederiksen lidt af sløret for regeringens sigtelinjer i de kommende forhandlinger om en sundhedsaftale. Forhandlingerne ventes at gå i gang i efteråret. Under valgkampen annoncerede Socialdemokratiet under kraftige protester fra Lægeforeningen et forslag om at indføre tjenestepligt for nyuddannede praktiserende læger.


Danmark er et lille land, men der en verden til forskel på, om man kan låne til at købe et hus, få arbejde til begge voksne og en uddannelse til de unge. Der vil fortsat være forskelle, alt efter hvor man bor i landet, men regeringen ønsker, at de skal være mindre.

Mette Frederiksen (S), Danmarks statsminister


Tanken var, at de skal tvangsudsendes til egne, der er ramt af mangel på praktiserende læger. Men regeringens drømme om tjenestepligt blev slukket, da et stort flertal uden om regeringen i år vedtog at droppe idéen om tjenestepligt og i stedet pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger for at finde andre måder at løse lægemanglen på.

Vi i regionerne vil arbejde med at udbygge dækningen af praktiserende speciallæger, så borgere over hele Danmark får nem adgang til specialiserede tilbud, sagde Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V) til generalforsamlingen i Danske Regioner. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sundhedsøkonom Jes Søgaard er skeptisk over for Mette Frederiksen og Stephanie Loses udmeldinger, da han ikke mener, de kommer med konkrete løsninger.

- Jeg savner en model for det nære sundhedsvæsen. Hvordan det skal finansieres og opbygges. Om det skal det være privatiserede sundhedshuse eller noget andet, mangler at blive afklaret, siger han til Ritzau.

Fokus på trafik og uddannelse

Det var ikke kun på sundhedsområdet, at uligheden mellem land og by blev adresseret på torsdagens generalforsamling. Regionerne ønsker generelt at øge sammenhængen mellem land og by i Danmark. Ud over bedre sundhedstilbud skal det ifølge Stephanie Lose ske ved at styrke den kollektive trafik og uddannelsestilbuddene i provinsen.

Og den dagsorden deler statsminister Mette Frederiksen altså.

- Danmark er et lille land, men der en verden til forskel på, om man kan låne til at købe et hus, få arbejde til begge voksne og en uddannelse til de unge. Der vil fortsat være forskelle, alt efter hvor man bor i landet, men regeringen ønsker, at de skal være mindre, sagde hun.

Der er stor forskel på, hvor stor manglen er på praktiserende læger på tværs af landet. Imens der lige nu kun er seks områder, som er lægedækningstruede i i Region Syddanmark, ser det helt anderledes ud længere nordpå. I Region Midtjylland er der hele 33 områder, imens man i Nordjylland har 24 områder, som er betegnet som lægedækningstruet, viste en opgørelse, som Avisen Danmark lavede tidligere i år.

Samtidig er fremtidsudsigterne ikke så dystre, som de tidligere har været. I efteråret offentliggjorde PLO en analyse, der indikerede lys forude og nedtonede antallet af danskere, der ikke vil kunne have egen praktiserende læge fra 300.000 til 157.000 i 2023. Ifølge analysen vil tallet falde yderligere til 68.000 i 2024, og i flere landsdele meldes der om aftagende problemer med mangel på praktiserende læger.

Kort om Danske Regioner

Danske Regioner er en interesse -og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner. Regionerne står for driften af sundhedsvæsnet.

Organisationen er ledet af en politisk valgt bestyrelse. Den nuværende formand er Stephanie Lose (V), og næstformanden er Ulla Astman (S).

Danske Regioner blev oprettet som en fortsættelse af Amtsrådsforeningen, da amterne blev afskaffet ved årsskiftet 2006/2007 som følge af strukturreformen.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Danske eksperter har erfaring fremfor frygt, når det drejer sig om at håndtere de snarligt hjemvendte børn og kvinder fra fangelejre i Syrien
Tre kvinder og 14 børn, der lige nu opholder sig i de kurdisk-styrede al-Hol- og al-Roj-lejre i Syrien, skal hentes hjem til Danmark. Ifølge vurderingen fra PET er det sandsynligt, at kvinderne er radikaliserede og mulige tilhængere af militant islamisme. Foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix

Tre "sandsynligt radikaliserede" kvinder skal hjem til Danmark: Sådan skal de afradikaliseres

Tre kvinder og 14 børn skal hentes hjem til Danmark fra fangelejrene i Syrien. Børnene er i fare for at blive radikaliserede, hvis ikke de evakueres fra lejrene.

Det påpeger regeringen, der læner sig op ad en vurdering fra PET, der også beskriver, hvordan de tre mødre "sandsynligt er radikaliserede og muligt fortsat tilhængere af militant islamisk ideologi".

Kvinderne vil blive anholdt og retsforfulgt hurtigst muligt, så ifølge Kasper Fisker, der er stabschef i Den Kriminalpræventive Enhed og har mange års erfaring med antiradikalisering, udgør kvinderne ikke umiddelbart en sikkerhedstrussel for Danmark.

Han peger også på, at vi i Danmark har succes med at afradikalisere fremmedkrigere, og indtil videre har forhindret, at de medvirker eller deltager i terrorhandlinger.

Regeringen vil hente tre mødre og deres 14 børn hjem fra fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien. Kvinderne er sandsynligvis radikaliserede, ifølge PET's vurdering, og når de kommer til Danmark, vil de blive anholdt og retsforfulgt. Ifølge en ekspert i antiradikalisering vil kvinderne ikke umiddelbart udgøre en trussel for Danmarks sikkerhed, når de vender hjem.

Syriensbørn: Tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres 14 børn vil blive evakueret fra fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien. Det fortalte regeringen anført af justitsminister Nick Hækkerup (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde tirsdag aften.

De tre kvinder vil blive anholdt og forsøgt retsforfulgt, så snart de lander på dansk jord, oplyste PET-chef Finn Borch på samme pressemøde.

I PET’s sikkerhedsmæssige vurdering i forhold til, hvordan Danmark bør håndtere mødrene og deres børn, fremgår det, at der er tale om kvinder, som ”sandsynligt er radikaliserede og muligt fortsat tilhængere af militant islamistisk ideologi”.


Vores erfaringer er, at de i hvert fald til en vis grad indgår i samfundet. De fremmedkrigere, der har afsonet deres straf, som nu går rundt iblandt os, forsøger jo at skabe en tilværelse efter alt det, de har været igennem og udsat sig selv for.

Kasper Fisker, stabschef i Den Kriminalpræventive Enhed


"Det er således sandsynligt, at de pågældende kvinder vil kunne fungere som en radikaliserende faktor i det islamistiske miljø i Danmark, hvis de vender tilbage. Så længe kvinderne opholder sig i lejrene, er deres mulighed for at påvirke personer i islamistiske miljøer i Danmark derimod begrænset," skriver PET i vurderingen.

Men hjem skal de altså. Så hvilken trussel udgør de her tre mødre, når de kommer tilbage til Danmark?

Ifølge Kasper Fisker, der er stabschef i Den Kriminalpræventive Enhed, tidligere kriminolog i PET og leder af EU's forebyggelsestaskforce mod terror, udgør kvinderne ikke umiddelbart en trussel for Danmarks sikkerhed, når de bliver evakueret.

Avisen Danmark har talt med eksperten, der i mange år har beskæftiget sig med antiradikalisering på nationalt og europæisk niveau, om, hvordan vi i Danmark arbejder med at afradikalisere fremmedkrigere. Og hvordan vi faktisk har været gode til det.

Få forklaringen herunder.

1 Ikke umiddelbart en sikkerhedstrussel for Danmark

Kasper Fisker mener ikke, at de tre kvinder vil udgøre en sikkerhedstrussel for Danmark, når de bliver evakueret.

- Ikke til at starte med. De vil formentlig blive anholdt i lufthavnen eller umiddelbart derefter, blive varetægtsfængslet, og så er de ligesom i rammer, hvor de kan kontrolleres, indtil de bliver retsforfulgt og sandsynligvis skal afsone en straf, siger han.

Hvis de skal afsone straf, vil Kriminalforsorgen typisk hjælpe kvinderne med de problemer, der er knyttet til det liv, de kommer fra. Det kan være for eksempel være kognitive adfærdsprogrammer, som man i forvejen arbejder meget med i Kriminalforsorgen.

- Og så er der selve radikaliseringsspørgsmålet. Typisk vil man få tilknyttet en kontaktperson eller en mentor, som kan være med til at udfordre det verdensbillede, de har. Den opgave bruger man forskellige typer mennesker til, men det er typisk personer med pædagogisk eller terapeutisk tæft, som formår at skabe en kontakt med de her mennesker ret hurtigt.

2 En inderside og en yderside

Kasper Fisker taler om en inderside og en yderside i forbindelse med radikalisering.

- Indersiden er jo, hvordan vi tænker, tror og føler, mens ydersiden er, hvordan vi forvalter det, vi tænker, tror og føler. Indersiden har vi ikke tradition for at gå så hårdt efter i Danmark. Det bliver tit lidt ukonstruktivt at sidde og advokere for, at de skal tænke og tro på en anden måde, at deres holdninger er forkerte, forklarer han.

Faktisk kan det skabe en såkaldt boomerang-effekt, så radikaliseringen bliver forstærket og det pågældende individ ikke vil tale mere om det.

- Så det er man lidt påpasselig med i Danmark. Derimod prøver man at hjælpe dem med ydersiden. Altså hjælpe dem med at lære at indgå i en hverdag i en småkedelig, tryg velfærdsstat igen.

3 Efter mulig afsoning

Når kvinderne har afsonet en mulig straf, er det kommunerne, i samarbejde med den lokale politikreds, der overtager opgaven med afradikalisering fra Kriminalforsorgen.

- Alle kommunerne er koblet op på det såkaldte Infohus i politikredsene, hvor man samarbejder og sparrer om de her sager. Infohuset er også tilknyttet PET, siger Kasper Fisker.

- Når de er ude, vil de modtage social hjælp for at kunne indgå i et samfund igen. Det handler primært om, at de kan være forældre for deres børn igen i en anden ramme end den, de kommer fra i lejrene. Her vil de også være koblet på et system, der kan reagere hurtigt, hvis der fortsat er tegn på radikalisering.

Kasper Fisker understreger, at Grundloven beskytter indersiden - altså hvad folk tænker, tror og føler. Man må tro, hvad man vil, så længe man ikke bryder straffeloven. Det er først, når radikaliseringen kommer til udtryk på ydersiden, i den måde folk opfører sig på, at det bliver et problem.

- Fornemmer man, at de her mennesker godt kan indgå i et samfund, er den sociale opgave løst. Men det betyder ikke, den sikkerhedsmæssige opgave er løst. Derfor vil både den lokale politikreds og PET være interesserede i, om den her person rent faktisk stabiliseres og ikke fortsat udgør en risiko. Der kan gå lang tid, før man føler sig sikre på det, men når man føler sig tryg ved det, kan man begynde at udfase monitoreringen af den her person, siger Kasper Fisker.

4 Tidligere fremmedkrigere indgår i samfundet

Ifølge Kasper Fisker tyder meget på, at afradikaliseringen af tidligere fremmedkrigere herhjemme virker.

- Meget af det er jo fortroligt, men mig bekendt er der ikke nogen af dem, der er kommet tilbage, som har begået terror eller er blevet anholdt, fordi de har været i gang med at planlægge terror, så noget tyder på, at vi lykkes med det system, vi har herhjemme, siger han.

- Vores erfaringer er, at de i hvert fald til en vis grad indgår i samfundet. De fremmedkrigere, der har afsonet deres straf, som nu går rundt iblandt os, forsøger jo at skabe en tilværelse efter alt det, de har været igennem og udsat sig selv for.

Hvor mange, der fortsat er radikaliserede på indersiden, kan være svært at gennemskue. Men forvaltningen af de ekstreme holdninger fra dem, der er kommet hjem, sker ifølge Kasper Fisker inden for samfundets accepterede normer.

- Så jeg vil sige, at stort set ingen er røget igennem, efter de er kommet hjem. Ikke til mit kendskab i hvert fald, siger Kasper Fisker.

5 Kvinderne spiller ikke typisk en offensiv rolle

PET skriver i sin sikkerhedsvurdering, at man ikke er i besiddelse af oplysninger om, at kvinderne skulle have modtaget våbentræning eller deltaget i deciderede kamphandlinger i forbindelse med deres ophold i det islamiske kalifat.

Selv om der er undtagelser, for eksempel pigen fra Kundby, der blev idømt otte års fængsel for blandt andet at have planlagt et terrorangreb mod to skoler, er det ifølge Kasper Fisker generelt sådan, at kvinder ikke indtager en offensiv plads i de ekstreme og radikaliserede miljøer.

- De står mere på baglinjen som nogle, der kan være med til at facilitere, rekruttere, udbrede budskabet og lave nogle af de administrative opgaver, siger han.

Kasper Fisker fremhæver også, at der ofte har været en social slagside i fremmedkrigernes liv, der har fået dem til at rejse. Nogle har argumenteret med baggrund i islam, andre har set det som et oprør mod deres forældre, mens nogle har været forelskede i dem, de rejste derned sammen med.

- Jeg kender ikke dem alle, men for en dels vedkommende har det ikke været, fordi de nødvendigvis ville hævne sig på vesten eller Danmark. De har nærmere forestillet sig et land - et nyt paradis - for muslimer, hvor man ikke blev marginaliseret eller udskammet, hvor alle delte den samme kærlighed til Gud.