Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sara har valgt isolation på Færøerne

Sara Tummassardottir og 200.000 andre kronisk syge kunne oprindelig se frem til at få en vaccine før jævnaldrende raske danskere. Men i marts besluttede Sundhedsstyrelsen at droppe den oprindelige plan og vaccinerede i stedet efter alder.
Med ét røg 200.000 kronisk syge bag i vaccinekøen, da Sundhedsstyrelsen i marts besluttede, at det kun var de allermest alvorlige syge, som skulle have et tidligt stik. Sara Tummassardottir er en af dem. Hun lider blandt andet af en tarmsygdom og har gigt i en sådan grad, at hun er tilkendt førtidspension. Derfor tager hun en række forskellige former medicin, der gør hende særlig udsat for coronasmitte. I den oprindelige vaccineplan tog man hensyn til sådan nogle som hende. Men i stedet for, som først lovet, at være færdigvaccineret i maj måned, sidder hun nu alene i et hus på Færøerne - i frygt for at smitten skal tage hende. Patientorganisationer forstår ikke Sundhedsstyrelsens beslutning, og har presset på, for at en syg alligevel kunne komme foran en rask i vaccinekøen. Men Sundhedsstyrelsen giver sig ikke en tomme. For særregler betyder opbremsninger, og det dur ikke med en vaccineplan, der helst skal rulles ud hurtigst muligt, siger de. Desuden vurderer styrelsen at risikoen for at blive svært corona-syg, ikke er særlig høj for sådan en som Sarah.' Uanset styrelsens argumenter, så er Sarah og mange andre tusind, kronisk syge danskere ikke begejstrede for det stadigt mere åbne Danmark. Frygten har af gode grunde indtaget deres sind, og først i slutningen af august kan alle, forhåbentlig, ånde lettede op. I dag bringer vi også historien om netop den øgede genåbning af landet. Dernæst skal vi forbi eksperters argumenter for at afkriminalisere stoffer. Og så slutter vi af med vores nabolands sprog, som har trange tider som populært, alt imens mange virksomheder ønsker ansatte med netop tyskkundskaber. God fornøjelse!
Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Nye corona-lempelser betyder hurtigere og endnu mere gang i samfunds-hjulene.
Vi har hurtigt vænnet os til at have coronapasset klar, når vi besøger en restaurant eller - som her - en biograf. Med en ny aftale slipper over 600.000 danskere for at lade sig teste for at opnå et gyldigt coronapas. Arkivfoto: Tom Little/AFP/Ritzau Scanpix

Analyse: God coronanyhed til 600.000 danskere

Det er allerede blevet en vane, at coronapasset skal frem, når man nærmer sig cafédøren, frisørstolen eller skal på stadion. Men inden da skal man gøre sig fortjent til coronapaset, og det kræver ofte en tur i testkøen i hele eller halve timer for at få en pind i næse eller hals.

Derfor glæder erhvervslivet sig over én detalje i nattens aftale om yderligere genåbning, som et stort flertal af Folketingets partier står bag: At man 14 dage efter sit første vaccinestik nu automatisk får et coronapas uden behov for flere test.

Det giver umiddelbart over 600.000 danskere nem adgang til at gå ud at spise og alt det andet, som helst ikke må være for besværligt, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse - hvor du også kan trykke dig igennem et fuldt overblik over hvad den nye genåbning byder på.

Det er et sælsomt syn at gå på restaurant i øjeblikket. Folk ankommer med en smartphone i strakt arm for at vise deres coronapas, inden tjeneren overhovedet når at spørge.

Det er betingelsen for genåbningen af store dele af oplevelsesindustrien, og danskerne har tilsyneladende accepteret besværet med at fremvise coronapas alverdens steder.

Men passet er ingenting værd uden en negativ coronatest, og her opstår problemet. En test i hals eller næse kan udløse hele og halve timers venten i lange køer i det fugtige forårsvejr. Det er alt for besværligt, og restauratørerne mærker tydeligt, at mange gæster dropper deres besøg på forhånd.

Restauranterhvervet forventer, at branchen mister 1,5 milliarder kroner i omsætning alene i maj, især fordi de spontane besøg på et spisested ikke kan lade sig gøre, medmindre danskerne konstant bliver testet og får fornyet coronapasset.

Det er der nogen, der gør, men andre er afskåret, fordi de skal køre langt for at finde et teststed eller ikke kan afsætte tiden til at stå i kø.

Grafik: Ritzau


Aftalen om yderligere genåbning af Danmark, som et stort flertal af Folketingets partier blev enige om natten til tirsdag, rummer derfor én detalje, som med et trylleslag kan sende langt flere gæster ud at spise, i biografen og til fodboldkampe:

At man fremover slipper for at lade sig teste, når der er gået 14 dage siden det første vaccinestik. Over 600.000 danskere er stukket første gang, men venter på det sidste stik, og de skal ikke længere stille sig i testkøen for at forny coronapasset. Det sker helt automatisk.

Dermed er andelen af den danske befolkning, der kan færdes nogenlunde ubesværet rundt, vokset markant, men det udløser ikke ubetinget glæde i oplevelsesindustrien.

For uanset coronapasset er branchen stadig underlagt de hidtil skrappeste restriktioner. Der skal stadig bæres mundbind, og der er krav om afstand mellem gæsterne, loft over antallet af gæster og indskrænket åbningstid.

Det kan være svært at forstå, når de mest sårbare grupper i samfundet for længst er vaccineret, og når coronapasset anerkendes som et rimeligt sikkert bevis på, at man ikke udgør en smittefare.

I det lys er der lang tid til august, hvor coronapas og mundbind ser ud til at skulle udfases. Især fordi regeringens rådgivere anbefaler et stop for generelle hjælpepakker til erhvervslivet allerede ved udgangen af juni.


Dermed er andelen af den danske befolkning, der kan færdes nogenlunde ubesværet rundt, vokset markant, men det udløser ikke ubetinget glæde i oplevelsesindustrien.


Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg


Vaccineplanen i Danmark tager ikke længere hensyn til de kronisk syge. Resultatet er blandt andet, at familier skilles indtil sidste stik er i hus.
Sara Tummassardottir stammer fra Færøerne og har derfor isoleret sig i sin mors hus på Færøerne, mens moren arbejder i Norge. Privatfoto

Kronisk syge isolerer sig under genåbningen: Sara er flygtet til Færøerne

Mens samfundet genåbner, bliver en række kronisk syge danskeres verden mindre. Flere er så bange for coronasmitten, at de føler behov for at isolere sig.

Der er tale om de kronisk syge danskere, der ikke har fået en vaccine endnu, da de ikke vurderes at være så syge, at de er i "særlig forhøjet risiko" for et alvorligt coronaforløb.

I marts besluttede Sundhedsstyrelsen, at det kun var de allermest alvorlige syge, der skulle have et tidligt stik, mens omkring 200.000 kronisk syge røg tilbage i vaccinekøen.

Det gælder blandt andre Sara Tummassardottir, der for en måneds tid siden besluttede sig for at forlade sin familie for at isolere sig på Færøerne.

Patientorganisationer vil have de kronisk syge frem i vaccinekøen igen, men det afviser Sundhedsstyrelsen.

Mens samfundet genåbnes, føler flere kronisk syge, at det er nødvendigt at isolere sig, mens de venter på at få en vaccine. Det gælder blandt andre Sara Tummassardottir, der har forladt sin familie og isoleret sig på Færøerne. Danske Patienter kalder vaccineplanen uforståelig og vil have kronisk syge frem i vaccinekøen.

Corona: Sara Tummassardottir kunne ikke holde tårerne tilbage, da hendes femårige datter Sólja i weekenden stolt overbragte beskeden: Datteren havde for første gang cyklet uden støttehjul, og selvom Sara Tummassardottir var stolt, brød hun ud i gråd, så snart hun lukkede ned for den videochat, der den seneste måneds tid har været det eneste bindeled mellem hende og familien i Odense.

For i takt med samfundets genåbning, har Sara Tummassardottir taget en drastisk beslutning: Hun har forladt familien og har siden midten af april isoleret sig i sin mors hus på Færøerne. Hun kan derfor kun se sin mand og børn gennem et skærmbillede på sin computer, mens hun tæller dagene til, at hun efter planen i august vil være færdigvaccineret.

Flere sygdomme

Sara Tummassardottir er kronisk syg. Hun lider af colitis og har af den grund blandt andet stomi, er kraftig overvægtig og har børnegigt i en sådan grad, at hun er tilkendt førtidspension. Hun tager derfor en række forskellige former for immundæmpende medicin, der gør hende særlig udsat for coronasmitte.

Sådan røg kronisk syge bag i vaccinekøen

  1. Indtil midten af marts kunne både danskere med ”særligt øget risiko” og ”øget risiko” for alvorlig coronasygdom komme foran i vaccinekøen. Men da systemet var for bøvlet, og myndighederne i højere grad pegede på alder som en risikofaktor, besluttede Sundhedsstyrelsen at droppe gruppen med ”øget risiko” for alvorlig coronasygdom i vaccinationskalenderen. Derfor er det kun de mest alvorligt syge, der har fået mulighed for en tidligere vaccine.
  2. Dengang lød det fra Sundhedsstyrelsen, at der blot ville blive tale om nogle få ugers forsinkelse for personerne i ”øget risiko-gruppen”. Men for flere er vaccinationen nu blevet udskudt meget længere på grund af, at vaccineplanen er skredet.
  3. Ændringen medførte kritik fra flere sider. Blandt andet fra Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer, der mente, at man svigtede yngre med kronisk sygdom.

Men læger har til stor forundring for blandt andet Gigtforeningen vurderet, at hun ikke er i så forhøjet risiko, at hun på linje med meget alvorligt syge danskere i ”særligt øget risiko” skal tilbydes en tidligere coronavaccine. Og derfor må hun ligesom jævnaldrende raske 38-årige vente til august, før hun modtager det sidste vaccinestik.

- Jeg bliver syg, hver gang der er en virus i omløb. Og når samfundet genåbner, er jeg mere og mere udsat for at få infektioner. Jeg dør måske ikke af det, men jeg bliver meget syg og vil nok også blive indlagt, siger Sara Tummassardottir.

Hun fortæller, at hun er så plaget af sin sygdom, at hun kun kan gå omkring 200 meter og stå oprejst en halv time, før hun bliver overmandet af smerter. Og ved selv en almindelig influenza tager det hende måneder at komme ovenpå igen. Bliver hun ramt af covid-19 frygter hun, at hun aldrig vil komme sig helt.

Sara Tummassardottir stammer fra Færøerne og har derfor isoleret sig i sin mors hus på Færøerne, mens moren arbejder i Norge. Privatfoto

Røg bag i vaccinekøen

Indtil marts kunne Sara Tummassardottir og 200.000 andre kronisk syge, der ikke er blandt de allermest alvorligt syge danskere, se frem til at få en vaccine før jævnaldrende raske danskere. Ifølge den gamle vaccineplan ville de derfor kunne modtage sidste vaccinestik i første halvdel af juni.


Jeg dør måske ikke af det, men jeg bliver meget syg og vil nok også blive indlagt

Sara Tummassardottir, kronisk syg.


Men i marts besluttede Sundhedsstyrelsen at droppe den oprindelige plan og vaccinerede i stedet i højere grad efter alder. Og med ét røg de 200.000 kronisk syge med, der ikke var alvorligt syge nok til at være i ”særligt øget risiko”, tilbage i vaccinekøen.

Årsagen var et for bøvlet system, og at alder ifølge myndighederne var den største risikofaktor i forhold til alvorlig sygdom ved smitte med covid-19. Med stigende smittetal, et samfund under genåbning og med udsigt til først at få det sidste vaccinestik til august, turde Sara Tummassardottir ikke andet end at forlade sin familie, da hun fandt ud af, at hun ikke kunne få en tidligere vaccine.

- Jeg frygter, at jeg vil være så svækket efter corona, at det vil tage mig så lang tid at komme mig, at jeg skal sidde i kørestol eller ikke ville kunne tage trapperne eller kunne tage mit tøj på. Det er alle ting, som kommer på et tidspunkt på grund af min sygdom, men som jeg hver dag kæmper for at udsætte så lang tid som muligt, siger Sara Tummassardottir.

Hun er langtfra den eneste kronisk syge dansker, der isolerer sig, mens resten af samfundet genåbner.

- Vi hører fra mange yngre med kroniske gigt- og bindevævssygdommer, at de er presset over genåbningen. De er sat bagerst i vaccinekøen, og det var slemt, da det skete. Men jo mere vaccineplanen skrider og restriktionerne lempes, jo mere vokser problemet for dem, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, der fortæller, at flere af foreningens medlemmer også har isoleret sig under genåbningen.

Vil have forlomme tilbage

Hos organisationen Danske Patienter vurderer direktør Morten Freil, at omkring 100.000 kronisk syge danskere fortsat ikke er vaccineret.

- Der er rigtig mange, der er nervøse for at tage del i samfundet, og som isolerer sig og tager nogle særlige forholdsregler, fortæller direktøren, der ikke forstår, hvorfor det kun er de få mest alvorligt syge danskere, der har fået et tidligere stik.

- Det handler ikke kun om, hvorvidt man dør eller ej, eller om man bliver indlagt eller ej. Men bliver man som kronisk syg ramt af den her sygdom og bliver sengeliggende, så kan du miste funktionsniveau, som bliver svært eller umuligt at genvinde. Mange tør ikke tage risikoen for det, og det er meget forståeligt, siger Morten Freil.

Allerede i marts, da de kronisk syge røg bag i vaccinekøen, var Danske Patienter kritiske. Men i takt med, at samfundet er genåbnet, vacciner er droppet, og vaccineplanen derfor har rykket sig flere uger, er frustrationerne over beslutningen tager til.

- Det var uforståeligt for os, da man skrottede planen. Også selvom man sagde, at det måske kun drejede sig om ugers forsinkelse for de kronisk syge. Nu er det for flere et spørgsmål om måneder og mange kronisk syge ser ind i et efterår, hvor de måske ikke har fået vaccinen, og hvor de er bange for, at der kan komme en tredje bølge, siger Morten Freil

Han mener derfor, at Sundhedsstyrelsen bør genindføre en ordning, hvor kronisk syge i øget risiko for coronasmitte kommer foran jævnaldrende i vaccinekøen.

Ingen klar slutdato

Det samme krydser Sara Tummassardottir fingre for, men hun har efterhånden svært ved at holde modet oppe.

- Det er rigtig, rigtig hårdt, men for børnenes skyld tog vi den her beslutning, og så håber vi bare, at ventetiden ikke bliver så lang. Vi var meget optimistiske i starten, men det bliver hårdere og hårdere. I går græd min femårige datter for første gang og sagde ”mor, jeg savner dig. Hvornår kommer du hjem?” Og jeg har ikke et svar til hende.

Hun fortryder alligevel ikke, at hun er rejst fra familien til Færøerne, der kun har været meget let ramt af coronaepidemien. Tværtimod bestyrker den seneste politiske aftale om yderligere genåbninger af hende i, at hun har truffet den rigtige beslutning.

- Det er bekymrende, at der er så mange sårbare, der stadig ikke er vaccinerede. Så jeg bliver bekymret for både mit og andre kronisk syges helbred, hver gang vi åbner mere af samfundet.

Afviser kritik

Bolette Søborg, der er overlæge i sundhedsstyrelsen, vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men fortæller på baggrund af oplysningerne om Sara Tummassardottir, at der kan være tale om et usædvanligt tilfælde, hvor lægerne måske burde have placeret hende i gruppen blandt de allermest syge, der stadig har mulighed for at få et tidligere vaccinestik.

Men styrelsen står fast på ikke at lade de øvrige kronisk syge komme frem i vaccinekøen. For selvom de kronisk syge er i øget risiko for alvorlig sygdom sammenlignet med jævnaldrende, så er den samlede risiko for alvorlig coronasygdom meget lav, fortæller hun.

- Når man er mellem 36 og 39 år, så har man en meget lav risiko for et alvorligt forløb. Hvis aldersgruppen generelt har tre procent risiko for indlæggelse , hvoraf nogen blot vil være indlagt med corona, og ikke fordi de er syge af corona, så er den måske på fem procent, selvom du er i øget risiko, siger hun.

Men hvorfor ikke lade en kronisk syg 38-årig kommer før en rask 38-årig, når der nu er en forhøjet risiko fro alvorlig sygdom?

- Vi har et udrulningsprogram med en stor volumen, som skal gå så hurtigt som muligt med de vacciner, vi får. Derfor skal vi hurtigt ud over stepperne. Hver gang vi skal lave særlige løsninger, bremser systemet op, siger Bolette Søborg.

Ingen grund til isolation

Hun fortæller, at bekymrede kronisk syge bør opsøge læge for at undersøge, om de kan komme i kategorien af de mest alvorligt syge, der fortsat kan få en tidligere vaccine.

- Der kan være særlige tilfælde med svær sygdom, hvor man kan få en vaccination tidligere end sin aldersgruppe. Men har man fået afklaret, at man ikke er blandt dem, så tror jeg det er vigtigt, at man ved, at man kan mere, end man tror. Man skal selvfølgelig overholde smitteforebyggende tiltag, men man kan nok godt være sammen med andre mennesker.

Skal man så slet ikke være bekymret som kronisk syg under 50, hvis man ikke vurderes at være blandt de mest alvorligt syge?

- Man skal i hvert fald stille og roligt bevæge sig hen imod en normal hverdag igen, siger Bolette Søborg, der ikke ser nogen grund til, at man i så fald isolerer sig af frygt for coronasmitte.

Mens Sara Tummassardottir har isoleret sig på Færøerne går livets gang videre hos hendes familie i Odense. Her sidder datter Sólja og facetimer med sin mor, mens Saras mand, Rune, er i køkkenet. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Hvorfor bliver Danmark ved med at straffe folk med stoffer på sig? Er tiden kommet til at afkriminalisere ligesom i Norge og Portugal?
Norge vil erstatte straf med hjælp til brugere af stoffer. Portugal gjorde det samme for 20 år siden. Internationale organisationer som for eksempel Human Rights Watch, FN og WHO anbefaler også afkriminalisering af stoffer til eget forbrug. Og på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet findes der flere forskere, der har haft fokus på, hvad der ville ske, hvis Danmark også gik den vej. Foto: Morten Pape. 

Forskere og eksperter har svært ved at finde argumenter for ikke at afkriminalisere stoffer

Hvis du bliver knaldet med hash, kokain eller andre illegale stoffer på lommen, skal du deale med politiet. Sådan er det de fleste steder i verden. Men ikke alle. Portugal, Holland, Uruguay og USA har på forskellige måde afkriminaliseret narkotika i deres respektive lande.

Norge er i gang med at gøre det. Og i Danmark blev det at ryge en joint faktisk sjældent straffet før år 2004. Det interessante er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem straf og forbrug. Og rent faktisk er der gode argumenter for, hvorfor det hjælper både unge og udsatte, hvis stoffer bliver afkriminaliseret.

Det siger i hvert fald flere eksperter fra Center for Rusmiddelforskning. De har svært ved at finde på argumenter for, hvorfor Danmark ikke skulle gå den samme vej som Norge.

Til gengæld er der argumenter for det modsatte. Udenlandske erfaringer viser, at en lempelig stofpolitik ikke skaber øget forbrug. Danmarks nultolerancestrategi siden 2004 har haft nul effekt. Og afkriminalisering kan gavne skadesreduktionen for unge såvel som udsatte. Sådan lyder pointerne fra tre personer fra Center for Rusmiddelforskning, som Avisen Danmark har talt med.

Stoffer: Der bliver stille i den anden af røret, da jeg beder Esben Houborg om at komme med argumenter for ikke at afkriminalisere stoffer.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, starter lektoren fra Center for Rusmiddelforskning efter sekunders tøven.

- Så har jeg svært ved at se nogle argumenter for at fastholde kriminaliseringen.

Avisen Danmark taler med ham og en række andre danske eksperter som et led i vores serie “Til eget forbrug”. Det gør vi, fordi Norge vil erstatte straf med hjælp til brugere af stoffer. Portugal gjorde det samme for 20 år siden. Internationale organisationer som for eksempel Human Rights Watch, FN og WHO anbefaler også afkriminalisering af stoffer til eget forbrug. Og på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet findes der flere forskere, der har haft fokus på, hvad der ville ske, hvis Danmark også gik den vej.

Esben Houborg er en af dem. Han forsker i narkotikapolitik, politiets håndhævelse af lovgivningen, stofbrug og skadesreduktion. Og eksemplerne kommer prompte, da jeg beder om argumenterne for afkriminalisering: Der er færre overdoser og fixerskader, når det foregår under lovlige forhold; færre unge mænd på kanten af samfundet vil blive kriminaliseret; politiet får frigjort flere ressourcer; mindre stigmatisering af stofbrugere; mulighed for en bredere behandling for de afhængige.

Alligevel har han igennem årene været i tvivl, indrømmer han. Om afkriminalisering er den rigtige vej at gå.

- Det stærkeste argument imod afkriminaliseringen har altid været, at flere vil tage stoffer, hvis det ikke er strafbart. "Vi skal sende signaler, vi skal fortælle de unge, at det er uacceptabelt."

- Men argumentet er fuldstændig udokumenterbart. Erfaringerne fra andre lande - såsom Portugal, Holland, Uruguay og USA - viser, at afkriminalisering ikke har ført til øget forbrug. Og erfaringen fra vores eget land er, at skærpede straffe ikke har haft nogen effekt på forbruget.


Det stærkeste argument imod afkriminaliseringen har altid været, at flere vil tage stoffer, hvis det ikke er strafbart. ‘Vi skal sende signaler, vi skal fortælle de unge, at det er uacceptabelt.' Men argumentet er fuldstændig udokumenterbart.

Esben Houborg, lektor på Center for Rusmiddelforskning.


Nultolerancepolitik i Danmark

I Danmark var det fra 1969 og frem til 2004 ikke kutymen at straffe cannabisrygning. Det var heller ikke lovligt - politiet kunne godt rive jointen ud af munden på dig, men de gav som regel bare en advarsel.

Ifølge Esben Houborg var den grundlæggende ideologi for narkopolitikken, at man brugte velfærdsværktøjer til at få folk ud af stofmisbrug og retspolitiske redskaber til at forhindre salg og handel. Men i 2004 indførte man en nultolerancepolitik. Nu skulle straf og retsvæsen også bruges til at reducere efterspørgslen på stoffer. Der skulle udsendes signaler.

Men signalerne er ikke blevet hørt. I år 2000 havde 9,8 procent af alle danskere mellem 16 og 44 år røget hash indenfor det seneste år. I år 2017 var tallet 11 procent.

Antallet af mennesker, der har seriøse problemer med stoffer, har været stigende siden 1970´erne og ligger nu på mellem 30.000 og 60.000 personer. Antallet af dødsfald har ligeledes været stigende og er stabilt på cirka 250 personer om året. Flere dør af narkotika end ulykker i trafikken. Og kontrolpolitikken er aldrig, i modsætning til behandlings- og forebyggelsesindsatsen, blevet evalueret.

Men skærpede straffe har tilsyneladende ikke haft en effekt - hverken i Danmark eller udlandet. For snarere end lovens lange arm, har stofbrugsudvikling noget med hippiekultur og technoscener at gøre, forklarer Esben Houborg.

- I 1960’erne så vi en stigning i brugen af bevidsthedsudvidende stoffer, fordi det var en del af ungdommens frigørelsesprojekt. I 1990’erne steg brugen af hårde stoffer, fordi nattelivsindustrien udviklede sig. Illegale stoffer er blevet normaliseret - uafhængigt af lovgivningen.

Hans kollega Vibeke Asmussen Frank, professor på Center for Rusmiddelforskning der blandt andet har forsket i stofmisbrug blandt dømte unge, har samme pointe. Hun fokuserer mere på cannabis end på hårde stoffer, for det er det, der er mest udbredt i Danmark.

- Det er ikke lovgivningen i sig selv, der afgør, om folk bruger cannabis. I et land som Sverige, hvor reglerne er meget stramme, bliver det stadig røget. Og i Holland, som har haft en lempelig politik, er cannabisforbruget ikke bare gået op og op, siger hun.

Vibeke Asmussen Frank understreger, at der findes mange forskellige former for afkriminalisering. Og at det ikke i sig selv løser nogle af de problemer, som fører folk ud i stofbrug.

Men det åbner op for en samtale, som ifølge hende er meget fastlåst i Danmark: Hvad er cannabis? Og hvad er et problematisk forbrug?

Hashrygning i Danmark er primært et ungdomsfænomen, som de fleste stopper med, når de bliver ældre. 41 procent af dem under 25 år har prøvet at ryge hash. Men antallet af danskere over 44 år, som ryger, er så marginalt, at Sundhedsstyrelsen slet ikke fører statistik over det.

- Hvis du tager en joint hver fredag eller lørdag i en periode af dit liv, er det ikke nødvendigvis skadeligt. Vi er nødt til at snakke om hvordan, hvor ofte, og hvilke slags cannabis der bruges, og især styrken af cannabis. Og lige nu vejleder vi ikke omkring det, fordi det er ulovligt.

Oplysning om alkoholforbrug er udbredt. Kvinder anbefales ikke at drikke mere end 14 genstande om ugen, mænd maks. 21. Producenterne oplyser både styrken, typen og mængden af alkohol. Samme oplysningsgrundlag om cannabis ønsker Vibeke Asmussen Frank.

Og så vil hun gerne stille et spørgsmål:

- Er vi virkelig interesserede i, at unge mennesker får en plet på deres straffeattest, fordi de har røget en joint?


Hvis du tager en joint hver fredag eller lørdag i en periode af dit liv, er det ikke nødvendigvis skadeligt. Vi er nødt til at snakke om hvordan, hvor ofte, og hvilke slags cannabis der bruges, og især styrken af cannabis. Og lige nu vejleder vi ikke omkring det, fordi det er ulovligt.

Vibeke Asmussen Frank, professor på Center for Rusmiddelforskning.


Forsøget på Vesterbro

Det er ikke kun de unge hashrygere, som ifølge rusmiddeleksperter kan drage gavn af en afkriminalisering af stoffer. Det kan de allermest udsatte misbrugere og deres omgivelser også.

På indre Vesterbro i København har narkotika de facto været afkriminaliseret for de mest udsatte omkring stofindtagelsesrummene siden år 2012. Og resultaterne er gode, fortæller Tobias Kammersgaard, som har brugt fire år på at skrive en Ph.d. om ordningen.

- Det har skabt en mere tålelig tilværelse for stofbrugerne. Det har medført mindre gener for beboerne på Vesterbro. Og det har skabt bedre forhold mellem politiet og stofbrugerne, siger han.

For Tobias Kammersgaard handler det om erkendelsen af, at det ikke er stofferne, som er problemerne. Det er alle mulige andre omstændigheder, traumer og skader, som gør, at de allermest udsatte tyr til stofferne.

- Og i og med at man afkriminaliserer, så er barrieren for at søge hjælp eller gå til politiet også meget lavere. Idéen om at afkriminalisere er slet ikke så radikal, som den måske lyder. Vi har det jo allerede i praksis flere steder i landet.

Problemet, og argumentet for at en større afkriminalisering er nødvendig,  er ifølge Tobias Kammersgaard og Esben Houborg, at forholdene for stofbrugere lige nu er geografisk skævvredet og tilfældig. Stofindtagelsesrummene bliver for dem, der bor i København, Odense og Aarhus. Mens afhængige i Ringkøbing, Svendborg eller Aabenraa må rejse langt for at komme til de afkriminaliserede huller af danmarkskortet. Samtidig er det politiets opgave på gadeplan at vurdere, hvem der er udsatte - og hvem der bare skal have en bøde for at have illegale rusmidler på lommen.

I det hele taget bruger politiet for mange ressourcer på straf og kontrol. Det mener Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune og forfatter til bogen “Stofproblemer - og hvordan man løser dem”.

I bogen, som er udgivet i år 2018, kritiserer han de seneste 30 års narkopolitik. Han påpeger, at der hvert år sigtes 15.000 danskere for besiddelse af narko, og at tre fjerdedele af samfundets ressourcer på området går til politi og kontrol.

- Umiddelbart vil det være fornuftigt at neddrosle kontrolpolitikken, og anvende de frisatte ressourcer til at opruste forebyggelse, behandling og skadesreduktion, skrev han i en artikel på DenOffentlige.dk i forbindelse med bogudgivelsen.

- Men der sker ikke noget. De regeringsbærende partier vil ikke diskutere narkotikapolitik, og når de en sjælden gang bliver tvunget til det, er de helt igennem argumentationsresistente. Det er ikke fornuftigt. Det er nærmest beskæmmende, lød det endvidere.

I dag har Alternativet, Liberal Alliance, Enhedslisten, Nye Borgerlige og SF erklæret deres opbakning til afkriminalisering af stoffer i Danmark.

Danskerne gider ikke at lære tysk længere. Og vores forelskelse i udelukkende det engelske, går blandt andet ud over handelsforbindelser med vores store nabo mod syd.
En ny analyse viser, at færre vælger tysk på højniveau i gymnasiet. Samtidig falder Danmarks andel af den samlede tyske import. Det kræver handling, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere, lyder det derfor fra SMVdanmark. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Organisation vil have mere tysk på skoleskemaet: - Udviklingen går den forkerte vej

I Danmark vælger færre og færre unge at have tysk på højt niveau i gymnasierne, ligesom færre læser på videregående tyskuddannelser end tidligere.

Samtidig falder Danmarks markedsandele i Tyskland, mens andre lande, som prioriterer det tyske sprog højt i skolesystemet, klatrer op ad stigen.

Ifølge SMVdanmark kalder tallene klart på forandringer: Der skal mere tysk på skoleskemaet. For selvom mange danske virksomheder måske nok kan klare sig med det engelske sprog i handelssammenhæng, fortæller virksomhederne selv om, hvor stor en fordel det er for dem af møde de tyske kunder i øjenhøjde på deres eget sprog.

Tyskerne er nemlig ikke nær så habile i det engelske sprog, som vi danskere er. Så vil vi, som et lille land, være internationalt konkurrencedygtige, bør vi sætte os i selen og oppe os med tyskkompetencerne.

En ny analyse viser, hvordan færre unge vælger tysk på højniveau i gymnasierne. Samtidig står Danmark for en fortsat mindre del af Tysklands vareimport. Tallene kalder på forandring, mener SMVdanmark, der fra medlemmerne hører, at tyskkompetencer er en stor fordel på et konkurrencepræget marked.

Tysk: Vi skal blive bedre til tysk i Danmark. Så enkelt er det ifølge SMVdanmark, der repræsenterer cirka 18.000 danske små og mellemstore virksomheder.

Situationen er lige nu den, at andelen af unge med tysk på højt niveau i gymnasierne er faldet drastisk. Hvor mere end hver tiende havde tysk på A-niveau i 2005, er den andel næsten halveret i 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Derudover blev over 30 procent færre optaget på videregående tyskuddannelser sidste år sammenlignet med i 2010.

De stærkt nedadgående kurver for hvor mange unge danskere, der interesserer sig for sproget, de taler syd for grænsen, kan få store konsekvenser for det danske erhvervsliv. Det mener organisationen for de danske små og mellemstore virksomheder, som derfor nu kommer med en række forslag til, hvordan politikerne kan hjælpe med at styrke danskernes tyskkompetencer gennem forskellige initiativer.

- Vi er ikke nødvendigvis nået til et kritisk niveau, men vi kan se, at udviklingen går den forkerte vej, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMVdanmark.

Ny strategi

Et af initiativerne er at øge antallet at tysktimer i folkeskolen. Et andet er at skabe en ny samlet tysklandsstrategi. Det skal være med til at styrke de danske virksomheders eksport til Tyskland, efter Brexit har gjort det mere besværligt for nogle virksomheder at eksportere varer til Storbritannien.

- Nu er Storbritannien trådt ud af EU, og man kan frygte, at det på sigt vil betyde forskellige regler for handel i Storbritannien i forhold til EU-landene. Briterne har også signaleret, at de vil finde nye samarbejdspartnere ude i verden og at de vil kigge mere væk fra Europa. Det må man også tage bestik af fra dansk side. Hvis det bliver sværere at komme ind på markedet derovre, skal vi finde andre steder at afsætte vores produkter, siger chefkonsulenten.

Og her er Tyskland et oplagt marked. Ifølge medlemmerne i SMVdanmark har tyskerne nemlig generelt en forkærlighed for danske produkter både kvalitets- og designmæssigt. Danmark er et stærkt brand i Tyskland, og vi har relativt let ved at lære tysk sammenlignet med andre lande.

- Vi har nogle fordele, som vi lige så godt kan udnytte som nation, siger Kasper Munk Rasmussen.

Faldende interesse

Udover faldende interesse for det tyske sprog viser analysen, at vores andel af den tyske import er faldet markant fra 2001 til 2020. Samtidig stiger andre landes andel af den tyske import. En af de ting, der kendetegner de lande, der er gået frem på det barometer, er deres tyskkompetencer, som bliver prioriteret højt i skolesystemerne. Især Polen og Tjekkiet har på disse år opnået markant større tyske markedsandele.

Skal vi i Danmark have samme succes, kan det derfor kræve blandt andet en opprioritering af det tyske sprog. Den del skal dog starte i folkeskolen, hvis missionen skal lykkes, mener Anna Lena Sandberg, der er lektor og Ph.D. på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

- Der er et problem hele vejen op gennem uddannelsessystemet, at andet fremmedsprog ikke bliver regnet for så vigtigt længere. Mange tilslutter sig den forestilling, at man kan klare sig med engelsk. Det gør, at tysk og fransk bliver behandlet stedmoderligt fra folkeskolen og frem, og desværre tror jeg, at det ofte bliver ødelagt i folkeskolen, fordi der ikke er helt nok prioritering af eksempelvis gode lærerkræfter, siger hun.

Tyskkompetencerne mindskes

  • I 2005 havde mere end 11 procent af danske STX-studenter afsluttet tysk som fortsættersprog på A-niveau. I 2020 var det tal faldet til mindre end seks procent.
  • Imens Region Sjælland og Region Hovedstaden er bundskrabere, når det kommer til andelen af gymnasieelever, der vælger tysk på A-niveau - begge omkring fire procent - er det i Region Midtjylland, at man har oplevet det største fald over tid. Her er man gået fra en tilslutning på 13,5 procent i 2005 til 6,6 procent i 2020, som afsluttede tysk på A-niveau.
  • Fra 2001 til 2020 har Danmark mistet store markedsandele på det tyske marked. I 2001 kom 1,56 procent af den tyske import fra Danmark. I 2020 var tallet faldet til 1,08 procent.
  • For danske små og mellemstore virksomheder er Tyskland det vigtigste eksportland. Tyskland står for ca. 19 procent af den danske eksport fra såkaldte SMV'er. Dernæst kommer Sverige (ca. 15 procent), Norge (ca. 11 procent) og Storbritannien (ca. 6 procent).
  • Imens Danmark taber terræn på det tyske marked, går andre lande fremad. Fra 2001 til 2020 voksede Hollands andel fra ca. 7,3 til 7,8 procent. Imens blev Polens andele mere end fordoblet til nu ca. 5,8 procent, mens også import fra Tjekkiet er vokset fra tidligere ca. 2,7 til i 2020 4,2 procent.

En af udfordringerne er, at hvor engelsk nærmest kommer ind med modermælken i tv-serier, musikkulturen og på sociale medier, er det tyske sprog fortsat isoleret til et sprog i skolen. Men der er stadig en chance for at redde sproget herhjemme, mener Anna Lena Sandberg.

- Jeg synes ikke, at tyskslaget er tabt. Det er ærgerligt bare at give op og acceptere, at vi oversvømmes af engelsk. Vi bør have en satsning på flere fremmedsprog end engelsk, siger hun.

Unødvendigt

I slutningen af april var undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kaldt i samråd for at tale om styrkelse af sprogfagene.


Vi har nogle fordele, som vi lige så godt kan udnytte som nation.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent, SMVdanmark


Her gjorde både Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs (V) det klart, at de mente, at en ny sprogstrategi var nødvendig for at styrke blandt andet tyskundervisningen i folkeskolen.

Her erklærede undervisningsministeren sig dog uenig.

- Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil om den sprogstrategi, som blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen.