Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Danish Prime Minister Mette Frederiksen walks with US Secretary of State Antony Blinken as he arrives for meetings at Marienborg, the official residence of the Prime Minister, in Copenhagen, Denmark, May 17, 2021. (Photo by SAUL LOEB / POOL / AFP)

USA banker på Grønlands dør

Ikke med et købstilbud denne gang. Men intentionen er grundlæggende den samme: Magt over Grønland og resten af Arktis.
Lige meget om den frie verdens præsident hedder Trump eller Biden, så står Grønland højt på USA’s ønskeliste. Det skyldes blandt andet at klimaet forandrer sig højt mod nord. Der er faktisk næppe et sted i verden, hvor klimaforandringerne mærkes mere end i Arktis. Det er her, temperaturen stiger mest, isen svinder ind, og permafrosten, og dermed selve fundamentet under tusindvis af hjem, forsvinder. Det er en tragedie for natur og kultur i Arktis, men storpolitiske spillere som USA, Rusland og Kina ser også muligheder. Nye handelsruter åbner, og store mængder gas og olie kan pludseligt blive tilgængelige. Arktis, og Grønland, bliver derfor centrale i international politik og økonomi de kommende år. Og det er en af grundene til, at USA’s fjerde mest magtfulde politiker, udenrigsminister Antony Blinken, besøger Danmark, Færøerne og Grønland i denne uge: Han vil sikre USA’s magt i Arktis. Få hele analysen af hans besøg. Vi dykker desuden ned i, hvorfor det er så svært at spise mindre kød for mange – trods at mere end hver fjerde dansker faktisk gerne vil skære ned. Og så kan du høre om, hvordan smartphones kan påvirke din nattesøvn. Endelig ser vi på, hvordan den politiske ambition om at få flere uddannelser til provinsen ifølge Landdistrikternes Fællesråd kan blive en succes, så de unge både kan og vil læse udenfor de største byer. God læselyst.
Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Danmark er en vigtig brik i spillet om Arktis, som stormagterne slås om at have rettighederne til.
Udenrigsminister Jeppe Kofod, USAs udenrigsminister Antony Blinken og en albuehilsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Besøg fra USA er vigtigt for Danmark: Over Atlanten tænker man mest på situationen i Israel

Mandag besøgte den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken Danmark. Her mødtes han med både politikere og royale, og det var Arktis og Grønland, der stod højst på dagsordenen.

Seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, Rasmus Sinding Søndergaard, forklarer, hvorfor besøget er langt vigtigere for danskerne end for amerikanerne.

For os herhjemme kan sådan et besøg nemlig betyde gode muligheder for fremtidigt samarbejde og handel. Men for amerikanerne er Danmark et lilleputland, som ikke virker vigtigt i den store sammenhæng.

I Biden-administrationen ser man dog anderledes på vores lille land, hvor vi opfattes som en god allieret, der både er med i Nato, EU og Arktisk Råd.

Og netop Arktis er de senere år blevet en meget vigtig region for USA, nu hvor isen smelter og åbner for olie, gas og nye handelsruter - som Rusland og Kina gerne vil sætte sig på.

Mandag var den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken på besøg i Danmark. I danske medier har besøget fået enorm opmærksomhed - i modsætning til i de amerikanske medier. Besøget er nemlig langt vigtigere for vores lille land end for USA, og det kan skabe gode muligheder for samarbejde og handel i fremtiden, fortæller forsker.

Samarbejde: Har du fulgt med i nyhedsstrømmen, har du formentlig ikke kunnet undgå at høre eller læse om den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Danmark. Besøget er nemlig blevet dækket grundigt af danske medier - noget, man ikke kan sige om dækningen i de amerikanske medier.

Situationen er nemlig den, at sådan et besøg er temmelig vigtigt for Danmark, mens amerikanerne ikke selv går synderligt op i det. Det forklarer Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker i USA's udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Det viste sig i allerhøjeste grad på det pressemøde, som både danske og amerikanske journalister var inviteret til mandag eftermiddag, hvor Antony Blinken og den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fortalte om landenes samarbejde og dagens samtaler.

Mens de danske journalister spurgte ind til samarbejdet mellem de to lande, var de fremmødte amerikanske journalister kun interesserede i at få kommentarer fra Blinken til den igangværende konflikt mellem israelere og palæstinensere.

Ligegyldigt besøg?

Men hvis den almene amerikaner er ligeglad, hvilken betydning kan sådan et besøg så overhovedet få for Danmark? Ikke så lidt endda, for den slags udenrigspolitiske møder er temmelig vigtige for et lille land som Danmark, forklarer Rasmus Sinding Søndergaard.

- Grundlæggende handler sådan et besøg om at bekræfte det gode samarbejde med USA og de gode forhold, vi har til amerikanerne. Vi bekræfter det nære venskab og de gode personlige forhold, der er mellem Antony Blinken, Jeppe Kofod og Mette Frederiksen. Det er vigtigt for os og betyder, at hvis vi i fremtiden får brug for at tale med USA, har vi en god indgang gennem Blinken og en mulighed for indflydelse og for at blive hørt, siger han.

De tre vigtigste pointer fra pressemødet

  1. På pressemødet roste Blinken os i Danmark for de steder, man mener, at Danmark gør det godt: Arbejdet i Nato, lederskabet på klimaområdet og nye investeringer i Arktis. Som et mere overraskende, men ifølge seniorforsker ved DIIS Rasmus Sinding Søndergaard, mindst lige så vigtigt punkt, lagde Blinken vægt på Danmarks syn på demokrati og menneskerettigheder. Det er et stort fokus for Biden-administrationen, og det er også vigtigt i Danmark.
  2. Udenrigsminister Jeppe Kofod fremhævede på pressemødet det gode forhold, som Danmark har til USA og hvor vigtigt det gode forhold er. Ifølge Rasmus Sinding Søndergaard er der ikke tvivl om, at det venskab mellem landene, som begge bryster sig af, er ægte.
  3. Der blev talt meget om situationen i Israel, men dette kom ikke som nogen overraskelse. Selvom det ikke var det store emne på dagsordenen for dagens møder, var det ikke til at komme uden om. I USA er Israel-Palæstina lige nu det vigtigste at tale om, og derfor benyttede Blinken selv muligheden til at appellere til at bremse konflikten, ligesom de fremmødte amerikanske journalister udelukkende stillede spørgsmål til situationen langt fra Danmark.

Derudover bliver besøget kun mere relevant for danskerne af, at den nye Biden-administration deler mange værdier med den danske regering. Særligt det fælles syn på klimaforandringer og bevidstheden om behovet for at gøre noget ved dem kan være til gavn for Danmark.

Det medfører nemlig blandt andet økonomiske muligheder i forhold til handel og investering i den danske teknologi og de danske virksomheder, som er foran i forhold til blandt andet vindenergi.

Arktis på programmet

Efter Danmark rejste Blinken nemlig videre til Island for senere på ugen at deltage i et møde i Arktisk Råd i Reykjavik. På den måde var klimaforandringerne også en del af årsagen til besøget. Det er nemlig grundet dem og den smeltende is, at Arktis de senere år er blevet mere relevant for amerikanerne.

- Arktis har en voksende betydning sikkerhedspolitisk i verden. Derudover handler det selvfølgelig også om USA's klimainteresser, adgang til særlige mineraler og en hurtigere handelsrute mellem Europa og Asien, forklarer Rasmus Sinding Søndergaard om USA's voksende interesse for Grønland og Arktis.


Det er tydeligt, at det er noget mere gnidningsfrit nu og at forholdet er bedre.

Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier


Det sikkerhedspolitiske aspekt fik også lov at fylde på mandagens pressemøde, hvor Blinken roste Danmark for at investere i netop sikkerheden i Arktis. Investeringer, som skal hindre russerne i at angribe USA ved at skyde genvej gennem Arktis.

Ægte venskab

En detalje, som USA-forskeren bed særligt mærke i, var forholdet mellem repræsentanterne fra den danske regering og Antony Blinken. På pressemødet mandag eftermiddag kaldte Jeppe Kofod den amerikanske udenrigsminister for sin ven, ligesom han flere gange omtalte ham uformelt som Tony.

- Det er tydeligt, at det er noget mere gnidningsfrit nu og at forholdet er bedre, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Det er nemlig ikke længe siden, at en amerikansk udenrigsminister sidst gæstede Danmark og fik en noget anden modtagelse. Det var i sommeren 2020, da Trump-administrationens Mike Pompeo var på besøg. Han blev eksempelvis ikke inviteret til audiens hos dronningen, hvilket ellers som udgangspunkt er kutymen ved den type besøg.

Ved mandagens besøg var Antony Blinken dog forbi Amalienborg, hvor ikke alene dronningen, men også kronprinsen deltog.

- Man har de samme interesser under Biden, som man havde under Trump. Man ønsker større tilstedeværelse i Arktis. Man ønsker at bruge det gode forhold til Danmark til at holde kineserne ude, og man ønsker at få Danmark til at investere i overvågning. Men det er en anden stil nu. Man vil ikke købe Grønland, som Trump erklærede i 2019, men det er noget af det samme, man gør, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Hvordan overlever hele Danmark i fremtiden? En af løsningerne er at kombinere unge og unikke provinssteder.
På højskolerne er man lykkes med at skabe attraktive forløb, som unge vil rejse langt for. Det bør man lade sig inspirere af, når man fordeler uddannelser i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix)

Uddannelser skal ud i provinsen, men storbyerne trækker i de unge: Sådan vil landdistrikterne lokke dem til at blive

Først var det arbejdspladser. Nu er uddannelserne næste politiske redskab til at sikre en bedre balance mellem land og by, og regeringen barsler med en storstilet plan for, hvordan uddannelser i højere grad skal ligge uden for de store byer.

Men det er ikke nok at tage en stribe uddannelser og placere dem rundt omkring i landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, for så ender man med tomme pladser. Storbyerne trækker nemlig i de unge som kraftige magneter, og det kræver vilje, økonomi og attraktive tilbud at bryde tiltrækningskraften.

En af vejene til succes er et gennemtænkt samarbejde mellem uddannelser, kommuner og erhvervsliv, mener rådet. Og man kan med fordel lade sig inspirere af højskolerne og surf-paradiset Cold Hawaii i Thy, for her lykkes det at tiltrække unge langvejs fra med tilbud, som man ikke får andre steder.

Der er akut behov for flere uddannelsesmuligheder uden for de store byer, mener Landdistrikternes Fællesråd. Men det er ikke nok at placere en stribe uddannelser rundt omkring i landet, for de unge drages mod storbyen. Forud for regeringens store uddannelsesplan kommer rådet nu med sit bud på, hvordan man får de unge til at uddanne sig på hjemegnen.

Uddannelse: Hvad har landets højskoler og surfparadiset Cold Hawaii i Klitmøller til fælles? De kan tiltrække unge mennesker langvejs fra med tilbud, der er unikke for lige præcis dem.

Det kan regeringen med fordel bruge som inspiration, når den til sommer ventes at fremlægge en plan for, hvordan uddannelser i højere grad skal ligge uden for de store byer, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Forud for regeringens udspil fremlægger Landdistrikternes Fællesråd nu sit bud på, hvordan man kan forbedre uddannelsesmulighederne i hele Danmark.

- Når vi ser på, at cirka 80 procent af de videregående uddannelser i dag er placeret i de største byer, har vi en skævvridning set i forhold til, hvor befolkningen er. Det ønsker vi at rette op på, siger Steffen Damsgaard og peger på, at det er afgørende for både bosætningen og erhvervslivet, at flere unge uddanner sig i landdistrikterne.

For når en ungt menneske først har valgt at tage en uddannelse i det område, vedkommende kommer fra, er der nemlig væsentligt større chance for, at vedkommende bliver og får et arbejde der, siger Steffen Damsgaard.

Svært i praksis

Men det er lettere sagt end gjort at nå dertil. For én ting er at placere uddannelser eller uddannelsespladser uden for de store byer, noget andet er at få de unge til at søge ind på dem. Som Avisen Danmark skrev i slutningen af april blev Løkke-regeringens udflytning af uddannelser en dundrende fiasko, idet under 100 elever søgte ind på de cirka 1000 uddannelsespladser, der blev oprettet på ti stationer rundt om i landet.

Det vil Landdistrikternes Fællesråd

Mens regeringen barsler med en stor plan for, hvordan uddannelser i højere grad kan ligge uden for de store byer, præsenterer Landdistrikternes Fællesråd nu fem forslag, der kan sikre bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Her er hovedlinjerne.

  1. Samspil mellem studieliv, erhvervsliv og kommune
    Når man placerer uddannelser skal det ske med tanke på, hvilke ressourcer og hvilke behov for arbejdskraft, der findes i de enkelte områder. Erhvervsliv og kommuner skal være med til at skabe attraktive uddannelsesforløb og studiemiljøer.
  2. Bedre adgang til ungdomsuddannelser
    Tilskuddet til ungdomsuddannelserne i de tyndt befolkede områder skal øges for at imødekomme udfordringen med faldende elevtal.

  3. Større lokalt udbud af erhvervsuddannelser
    Der skal skabes bedre betingelser for, at der kan oprettes flere uddannelsestilbud under allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i yderkommuner. Eksempelvis at lokale ungdomsuddannelser kan udbyde erhvervsuddannelser. Der skal skabes bedre samarbejde mellem erhvervsuddannelser og lokale virksomheder med henblik på praktikpladsgaranti.

  4. Bedre fundament for professionshøjskoler og erhvervsakademier
    Grundtilskuddet til decentrale afdelinger på professionshøjskoler og erhvervsakademier skal forhøjes fra to til fire millioner kroner, og der skal gives tilskud til at oprette  professionsuddannelser sammen med erhvervsakademiuddannelser. Der skal flyttes flere studiepladser til mindre byer.

  5. Der skal være en fremtidssikker dimensionering af universitetsuddannelser
    Eksisterende universitetsuddannelser skal udflyttes og nye tilbud skal etableres med afsæt i lokale videns- og erhvervsmiljøer.

Der er flere bud på, hvorfor det endte sådan, afhængigt af hvem man spørger. Ét bud er, at de unge ifølge statistikkerne drages mod storbyen og alle dens muligheder. Et andet er, at Løkkes udflyttede uddannelser i for høj grad blev strøet ud på landkortet på tilfældig vis.

Derfor skal der ifølge Steffen Damsgaard noget særligt til for dels at få unge til at forblive i lokalområderne for at uddanne sig og dels tiltrække unge udefra til uddannelserne. Det er her, højskolerne og Cold Hawaii kommer ind i billedet.

- Højskolerne lykkes med at skabe interessante forløb, som de unge gerne vil rykke sig for. Det skal vi tænke ind i det formelle uddannelsesbillede, så vi dyrker styrkepositionerne og skaber noget, man ikke kan få andre steder, siger han og drager parallellen til surfermiljøet:

- Det er et godt eksempel på, hvordan man kan profilere sig på områdets særlige egenskaber.

Udflytning nødvendigt

I sit udspil lægge Landdistrikternes Fællesråd således vægt på, at der skal være sammenhæng mellem uddannelse, erhvervsliv og kommune. Dels skal både velfærds- og erhvervsrettede uddannelser placeres i forhold til, hvilken type arbejdskraft der er brug for i de enkelte områder, og dels skal der tilrettelægges attraktive uddannelsesforløb, hvor man udnytter den viden og de muligheder, der er lokalt. Eksempelvis med unikke praktikforløb, lyder det.

- I Tønder kunne man eksempelvis se en form for uddannelse inden for el-automatik for sig, fordi der her findes en række lokale virksomheder, som leverer til store verdensomspændende virksomheder, siger Steffen Damsgaard og peger på, at kommunerne desuden skal bidrage til at sikre studieboliger og et attraktivt ungdomsmiljø rundt om uddannelserne.


Det er en naturlig del af at være ung at tage til storbyen og prøve ting af. Det er der ikke noget forkert eller usundt i.

Mike Gudbergsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd


Attraktive tilbud gør det ikke alene, mener Steffen Damsgaard. Ifølge ham skal man også se på dimensioneringen af især universitetsuddannelserne, så nogle uddannelser bliver flyttet ud af de store studiebyer.

- Hvis det ikke er muligt at tage en bestemt uddannelse i storbyen, tvinges de unge til at kigge rundt i landet, siger han.

Bekymring hos studerende

Hvis der er en åbenlys kobling mellem en uddannelse og et område med behov for en tilsvarende type arbejdskraft kan det sagtens give mening at flytte uddannelsen derhen, mener forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Mike Gudbergsen. Men det er typisk ikke virkeligheden for universitetsuddannelserne, siger han, og derfor bekymrer det ham, at de står til at blive brugt som redskab til at sikre en bedre balance mellem land og by.

- For mange uddannelser er der et snævert aftageområde, som især er i de store byer, siger han og tilføjer, at udbuddet af undervisere på visse universitetsuddannelser er begrænsede til nogle ganske få forskere eller professorer, der kan være svære at flytte.

Ifølge Mike Gudbergsen er det vigtigt, at de studerendes interesser bliver tænkt ind i en ny plan, så man ikke ender med tomme uddannelsespladser rundt omkring i landet, fordi de studerende hverken kan eller vil komme derhen. Ifølge ham burde man se på, hvordan man gør det attraktivt at flytte tilbage til landdistrikterne efter endt uddannelse, frem for at bruge selve uddannelserne som værktøj.

- Det er en naturlig del af at være ung at tage til storbyen og prøve ting af. Det er der ikke noget forkert eller usundt i, siger han.

Erfaringer fra nedlukning

Der er ikke tale om, at Landdistrikternes Fællesråd vil tvinge uddannelser ud af de store byer, hvis det ikke giver mening, understreger Steffen Damsgaard. Men på en række områder som eksempelvis på psykolog-, og juraduddannelserne giver det mening at flytte flere pladser ud, for hele landet har brug for psykologer og jurister, påpeger han.

- Det er ikke i samfundets interesse, at størstedelen af uddannelserne ligger i de store byer, for det er ikke lig med, at alle får arbejde her. Nej, så får vi bare en alt for stor dimmitentledighed, siger han.

Hvad angår underviserne mener Steffen Damsgaard, at man kan trække på positive erfaringer fra coronakrisen.

- Virtuelle forelæsninger kan ikke være bærende, men hvis der er brug for højt specialiseret undervisning kan det bruges som redskab, så underviserne ikke behøver køre hver gang, siger han.

S og V er positive

Både Venstre og Socialdemokratiet ser positive takter i forslagene fra Landdistrikternes Fællesråd. Begge partier er enige i, at man ikke bare kan placere uddannelser tilfældigt uden en større plan.

- Det er pissesvært, men det var en politisk opgave at centralisere, og nu er det en politisk opgave at råde bod på det, siger uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg (S), der peger på Kalundborg som et sted, hvor det er lykkes at koble uddannelse op på erhvervslivet. Her fik man i 2018 en ingenigøruddannelse i bioteknologi, fordi virksomhederne i området - herunder Novo Nordisk - havde brug for arbejdskraften.

Venstres uddannelsesordfører Ulla Tørnæs er enig og peger på jura- og jordemoderstudiet i Esbjerg som vellykkede eksempler.

- En vigtig forudsætning for, at de unge søger, er volumen. Der skal være et studiemiljø, og det kræver, at man er parat til at investere i det, siger hun.

Danmark er et af de lande, der spiser mest kød i verden. Men hvorfor er det så svært at skrue ned for forbruget? Og hvorfor mon vores semi-vegetar fødevareminister ikke har nogle konkrete initiativer på bordet?
Sådan en saftig sag her forbinder mange danskere med god mad. Problemet er imidlertid, at vores kødindtag har taget overhånd, både når det kommer til klima og sundhed. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Eksperter har masser af forslag til grønnere madvaner, men ministeren er fortsat i tænkeboks

Danskernes kødindtag har taget overhånd, når vi mæsker os i 1000 gram om ugen. Det er skidt for klimaet, ligesom det ernæringsmæssigt er en blindgyde.

Faktisk skal vi kigge langt efter andre lande og helt over til kongen af steaks og spareribs i USA, før man matcher vores kød-niveau.

Hovedsageligt har vi fået skabt os en madkultur, hvor kød er førstevalget, og det er prestige at servere en god steg, og ikke mindst giver det respekt hos mænd at indtage kød i store mængder.

Myndighederne har med nye kostråd sagt, at vi skal ændre vanerne, men det er svært. Regeringen har forsøgt sig med forslag om kødfrie-kantinedage, det er dog fortsat op til os selv at gøre noget. Det kan vi bare ikke, siger flere adfærdseksperter.

Fødevareminister Rasmus Prehn anerkender ideer og inspiration, men har fortsat ingen konkrete initiativer til, hvordan vi får mindre kød på gaflen.

Efter regeringen droppede et forslag om kødfrie dage i statslige kantiner, har de nye kostråd stået for at gøre vores mad grønnere. Det har fået kritik fra flere lejre. Alligevel udebliver de politiske tiltag på området, men det er også helt andre tiltag, der skal til, siger adfærdsforskere. Fødevareministeren lytter, men har endnu ikke konkrete forslag i støbeskeen.

Kost og klima: Hvis knap en tredjedel af danskerne ønsker at skære ned på deres enorme kødforbrug på godt og vel et kilo om ugen, hvorfor gør de det så ikke?

Det er udgangspunktet for denne artikelserie, hvor 27 procent siger, i en undersøgelse lavet til Avisen Danmark, at de gerne vil drosle ned på leverpostej og hakkedrenge.

Forskere peger på årsager som den kødtunge danske madkultur, hvor kød dominerer retterne, vores identitetsopfattelse som kødspisere og ikke mindst mænds behov for bøf på gaflen.

Vi har i det hele taget formået at gøre kød til en selvfølge, siden vi har haft råd og mulighed for det. Og skuden er svær at vende, på trods af at kødalternativer og grøntsager er opfundet.

Vi er løbet ind i lidt af et paradoks.

- Det er jo bemærkelsesværdigt, hvordan os, der beskæftiger os med området, mener, at der er mange muligheder for at omlægge kostvaner. Men når folk ikke griber de muligheder, så må det jo for den almene borger stadig være svært at navigere i, siger Jessica Aschemann-Witzel, der er professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet.

Så hvad gør vi? Det har hun og andre adfærdseksperter gode bud på, men vi lader dem lige hænge lidt.

Vil du høre Christine og Hans-Christian fortælle om, hvordan kostvanerne blev ændret hjemme hos dem? Og hvordan Christine måtte bruge kvindelist? Så klik her og lyt til Podcasten Danmark.

 

Kom med politiske takter

For det var fødevareminister Rasmus Prehn (S), som tog vores kødindtag op til overvejelse, da han kunne præsentere nye kostråd i januar. Det er Fødevareinstituttet ved DTU, der står for rugbrødsarbejdet bag, og de kunne nu anbefale 350 gram ugentligt i stedet for de hidtil 500 gram kød. Samtidig var rådene ikke kun for sundhedens skyld, men også for klimaet, lød det.

Rådene er dog stadig blot anbefalinger, og det mener flere ikke er godt nok, når klimakrisen raser. Heriblandt har den grønne tænketank Concito plæderet for, at det er nødvendigt med politiske tiltag.

Sådan gjorde vi

Artikelserien tager udgangspunkt i en uafhængig spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark.

I undersøgelsen deltager 1011 respondenter fordelt over hele landet, således den er repræsentativ for befolkningen. 511 af deltagerne er kvinder, mens 500 er mænd. Deltagerne er alle over 15 år.

Avisen Danmark har gennem hele processen taget forbehold for, at Meatless Farm har et forretningsgrundlag i at hjælpe danskerne til grønnere vaner. Derfor har vi sikret os helt frie hænder til at behandle undersøgelsens resultater journalistisk. Firmaet har dermed intet at gøre med udformningen af artiklerne.

Regeringen forsøgte sig ellers sidste år med krav om vegetardage i statslige kantiner, men det blev trukket tilbage efter kritik og dialog med fagforeninger.

"Det skal alligevel ikke besluttes fra centralt hold", sagde regeringens finansminister Nicolai Wammen dengang.

Fødevareordfører for SF, Carl Valentin forstår ikke passiviteten:

- Først og fremmest blander vi os allerede politisk i danskernes kostvalg ved at understøtte den animalske produktion. Så hvis vi ønsker grønnere kostvaner, skal vi gøre markedet mere retfærdigt. Det kan være tilbud om plantebaseret mad i offentlige køkkener, men det kan også være fornuftigt med afgifter på kød, siger han.

Fortsæt frivilligheden

På den anden politiske fløj er det helt anderledes. Nye Borgerlige svarer følgende i en mailrundspørge, Avisen Danmark har sendt til alle fødevareordførere:

- Vi mener, at danskerne skal spise, hvad de har lyst til. Det skal ikke reguleres med yderligere afgifter, kødfrie dage eller andet. Hvis folk ønsker at spise mere grønt, er de velkomne til at gøre det, skriver fødevareordfører Peter Seier Christensen.

Samme ordlyd kommer fra Venstres ordfører Erling Bonnesen:

- Vi siger klart ja til frivillighed, og klart nej til afgifter på kød. Det er ikke politikerne, der skal bestemme, hvad der skal på tallerkenen, men vi skal sikre gode rammer for, at landmænd kan producere det, som forbrugerne efterspørger.

Avisen Danmark har derfor spurgt Rasmus Prehn (S), hvor regeringen nu står på spørgsmålet. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men siger følgende i et skriftligt svar:

- Det er min klare mission at vise vejen til, hvordan flest mulige danskere kan tage kostrådene til sig. Det har enorm betydning for klimaet og vores sundhed, så jeg er hele tiden i tænkeboks, og jeg lytter til de mange gode input, jeg løbende får til, hvordan vi får kostrådene til at leve, siger Rasmus Prehn og nævner sit initiativ om en række virtuelle forsamlingshuse, hvor danskerne kan gå i dialog om vanerne.

Immune overfor politik

Og spørger man eksperterne, er der god grund til at lytte til nye input.

- Vi skal stoppe kontorsnakken om, hvor det er økonomer, kampagner og opgørelser, der løser det her. Vi skal ud til den almene befolkning, når de står og vælger mad i praksis i køledisken eller i kantinen, og vi skal ud til børnene i skolerne, siger Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker på Roskilde Universitet.

Han bakkes op af Jesper Clement, der er professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School.

- Det er jo fint, at ministeren kommer med råd. Men hvis folk lyttede til gode råd, så var der heller ikke nogen, der kørte for stærkt, spiste søde sager eller røg cigaretter. Det er guf til fornufthjernen, at vi skal skære ned, men vi mennesker handler efter vores følelser, når vi træffer de her valg, siger han.

7 millioner til plantemad

I april præsenterede regeringen en ny pulje på 25 millioner kroner, der skal styrke økologi og skovrejsning. Deriblandt går 7 millioner kroner til at fremme kostrådene i professionelle køkkener i form af mere økologisk og plantebaseret kost.

En afgift på kød er heller ikke løsningen, uddyber han:

- Et økonomisk værktøj giver en social skævvridning, hvor dem, der har råd, stadig kan holde kødfest. Dertil kan det godt være, at folk vil skære ned til at starte med, men så sparer de bare et andet sted, så det vil have en effekt nu og her og se godt ud for ministeren, men løser intet i længden adfærdsmæssigt.

Så firkantet er Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet ikke:

- Kostrådene kan ikke stå alene, men det er en af vejene at informere og lave kampagner. Det skal så kobles sammen med andre faktorer, som at fremhæve forbilleder, der spiser grønt, at sætte grønne varer frem i supermarkedet og i skolen med videre. Med mange forskellige tiltag, vil det være et spørgsmål om tid, før folk rykker sig, siger professoren fra Aarhus Universitet.

Ikke en udskamning

Løsningerne må bare ikke give et indtryk af, at kød er forbudt, hvilket både en kødafgift eller kødfrie dage i kantine kan tolkes som, advarer eksperterne.

- Hvis vi kommer med formaninger, er der stor risiko for, at folk falder bag over og går Rasmus Modsat, siger Jesper Clement.

- Så vil folk opfatte det som en straf, og ikke som at få en løsning serveret, siger Pelle Guldborg Hansen.

Hos DTU Fødevareinstituttet, kræfterne bag kostrådene, er det da heller ikke intentionen.

- Det vil for de fleste danskerne være meget svært at droppe kødet helt, og det er der heller ingen grund til. Vi kan leve uden kød og mejeriprodukter, men en vegetarisk eller vegansk kost kan godt være ernæringsmæssig usund. Det vigtigste er at finde en balance i kosten, hvor grøntsager fylder mere på tallerken på bekostning af kødet, siger Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.

Vi skal spise mindre

Hvis alle danskere skærer 10 procent af deres portioner vil klimaaftrykket dale med 2 procent. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som forebyggelsesindsatsen Ja tak, lidt mindre og Coop Analyse har lavet.

- Når vi præsenterer forbrugere for to forskellige portionsstørrelser, kan de fleste ikke udpege de portioner, der er 10 procent større. Når flertallet alligevel ikke kan se eller mærke forskel på en lidt mindre portion, er det bare om at komme i gang med at downsize, siger Susanne Tøttenborg, projektleder i Ja tak, lidt mindre og seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.

Det kan, som rådgiveren tidligere har foreslået, gøres ved at begynde at servere lækre retter uden kød som italiensk svamperisotto, en indisk dhal eller blot ved at erstatte noget af kødet i kendte danske retter med bønner og linser.

– Det giver mindre modstand, og der er forsøg, som viser, at restauranter der bruger spændende navne til deres retter som eksempelvis hjemmelavet toscansk bondesuppe fuld af årstidens grøntsager, får folk til i højere grad at vælge det kødfri, end hvis det hedder vegetarisk suppe, siger Sisse Fagt.

Grønt skal være sjovt

Mad uden kød skal altså fremstå som et oplagt valg.

- Hvis vi sammenligner kød med rygning, så mener jeg, at man skal pakke cigaretterne ind i så mange lag plastik, at folk ikke orker det længere. Du kan også gøre kødet besværligt at få, og modsat skal grøntsager sælges som noget, der giver dig et sjovere liv, siger Jesper Clement.


Hvis vi sammenligner kød med rygning, så mener jeg, at man skal pakke cigaretterne ind i så mange lag plastik, at folk ikke orker det længere.

Jesper Clement, professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School


Pelle Guldborg Hansen går endnu mere praktisk til værks.

- Vi skal ud og skrue på de her valgfunktioner hos borgerne, hvor eksempelvis udgangspunktet i kantinen er vegetarisk mad, og vi så skal gøre noget ekstra for at få kød til. Eller vi skal servere grøntsager med dip for skolebørnene, så de tager af det og ikke farer ud på grillbaren i pausen, siger forskeren.

I det hele taget skal det anerkendes, at kostvaner ikke kan ændres med et quickfix.

- Det handler om at forstå, hvor komplekst det er at ændre vaner. De styres af så mange faktorer og især af den kontekst, mennesker står i, når de tager fødevarevalg. Derfor skal vi indse, at information eller eksempelvis en kødafgift ikke kan gøre forskellen, understreger Pelle Guldborg Hansen.

Fødevareminister Rasmus Prehn oplyser i sit skriftlige svar, at der arbejdes på at brede kostrådene mere ud eksempelvis via samarbejder mellem fødevarevirksomheder og Fødevarestyrelsen.

Oveni nævner han regeringens grønne indkøbsstrategi, hvor statslige kantiner i udbudsrunder skal bruge mindst 60 procent på økologi og på at efterleve kostrådene. Dertil skriver ministeren, at der arbejdes på at nå til enighed om at sætte lignende krav i regionernes og kommunernes indkøbsstrategi.

Indtil videre er det altså fortsat forbrugerens byrde at spise grønnere, når vi selv handler ind eller står ved egne kødgryder.

Konsekvenserne af skærm der afløser søvn er alvorlige. For hvem bestemmer over din søvn? Er det dig eller din telefon?
Natten kan blive ødelagt, hvis smartphonen er indenfor rækkevide. Foto: Peter Bucks, Unsplash

Smartphonen ødelægger din nat: - Få den ud af soveværelset

Dårlig søvn øger din risiko for at blive syg og dø før tid.

Nu viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, at bruger du din smartphone i løbet af nattetimerne, så sover du markant dårligere end hvis du lader telefonen ligge udenfor soveværelset.

Næsten 25.000 danskere har deltaget i undersøgelsen, der desuden viser, at folk med et generelt højt smartphone-forbrug også bruger den mere i nattetimerne, hvorved deres søvnkvalitet daler.

En af forskerne bag undersøgelsen, Thea Otte Andersen, har et vigtigt råd: Få telefonen ud af soveværelset, og prioriter din søvn.

Du kan få flere råd til, hvordan du får styr på din skærmtid, i Podcasten Adapter, der i denne uge dykker ned i emnet.

En ny undersøgelse af næsten 25.000 voksne danskeres smartphone-brug og søvnmønster viser, at mennesker, der ser på telefonen i løbet af nattetimerne, har langt højere risiko for at få en forstyrret og dårlig søvn. På sigt kan det gå ud over helbredet. Forsker opfordrer til at flytte telefonen ud af soveværelset.

Digital: Din søvn er vigtig.

Ikke alene er den afgørende for, hvor produktiv, velfungerende og glad du er om dagen. På længere sigt kan god søvn også være med til at forebygge stress, diabetes, overvægt, forhøjet blodtryk og en lang række andre sygdomme og lidelser.

I sidste ende øger længere tids dårlig søvn din risiko for at dø før tid.

Søvnen hjernevasker dig

Mennesker kan ikke leve uden søvn. Det skyldes, at både hjernen og kroppen restituerer og genopbygges, når vi sover.

Hjernen er aktiv under søvnen, men ikke på samme måde, som når den er vågen: Forbindelserne mellem hjernecellerne bliver omstruktureret, så de bliver mere effektive til når vi vågner.

Derudover stiger væskeflowet gennem hjernen. Det betyder, at hjernen bliver ’vasket’, så affaldsstoffer ikke ophobes i den.

Men søvnen er udfordret. Ikke mindst af de smartphones, som ni ud af ti voksne danskere i dag går rundt med.

Nye tal fra Københavns Universitet viser, at danskere, der bruger lang tid med deres smartphone, ofte sover kortere og mere forstyrret.

Særligt slemt er det, hvis man bruger telefonen om natten. Det fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Thea Otte Andersen.

- Vi kan se at voksne mennesker, der bruger deres smartphone hver nat, eller næsten hver nat, har 32 procent større risiko for at sove for lidt.

Hønen og ægget

Forskerne kan ud fra undersøgelsen ikke sige, hvorvidt det natlige smartphone-forbrug ødelægger søvnen, eller om søvnløshed øger risikoen for, at man tjekker ind på smartphonen.

- Det er hønen og ægget. For man kan også sagtens forestille sig, at man netop finder telefonen frem, hvis man ikke kan sove, siger hun.


Det er hønen og ægget. For man kan også sagtens forestille sig, at man netop finder telefonen frem, hvis man ikke kan sove.

Thea Otte Andersen, forsker, Københavns Universitet


Men selv i det tilfælde er nattetelefonen en dårlig idé. For når man tjekker ind på telefonen, kommer man endnu længere væk fra at falde i søvn.

Lyset kan forvirre hjernens produktion af søvnhormon, og går man på sociale medier eller spiller Candy Crush, kan man sætte gang i dopaminproduktionen. Som så igen kan mindske chancerne for hurtigt at finde ro.

Så at det virker forstyrrende af finde smartphonen frem om natten er måske ikke så overraskende.

Men forskerne fandt også, at voksne med et højt forbrug af smartphones om dagen, ofte sov dårligere.

- Voksne, der er meget afhængige af deres telefon, har dermed en øget risiko for dårlig søvn, med de følger, det kan få for helbredet, siger Thea Otte Andersen.

Få telefonen ud af soveværelset

Hun får opbakning af psykolog Morten Fenger, der både har forsket og skrevet bøger om netop det problematiske i at bruge timevis hver dag på smartphonen.

- Vi får mindre og mindre søvn i Vesten, og hjernen bliver dårligere og dårligere fungerende, fordi den får ringere søvnkvalitet, siger han og fortsætter.

-Så vi får ikke hvilet hjernen ordentligt. Det gælder ikke kun om natten. Hver gang vi har et ledigt øjeblik, går vi på nettet og på de sociale medier. På den måde er vores hjerne hele tiden beskæftiget, og får aldrig lejlighed til at restituere.

Tre veje til mindre skærmtid

  1. Sluk for farverne, så telefonen bliver kedelig for øjet. (iPhone: Indstillinger - Tilgængelighed - Skærm og tekststørrelse - Farvefiltre).
  2. Sluk notifikationerne. Brummen og pling-lyde får dig til at tjekke telefonen. (iPhone: Indstillinger -> Notifikationer).
  3. Smid den ud af soveværelset. Telefonen ødelægger søvnen, så køb et vækkeur.

Men hvad skal vi så gøre ved det? Morten Fenger anbefaler, at vi hver især bliver langt mere opmærksomme på at lægge telefonen væk, og ikke altid tjekke ind, hvis muligheden byder sig. Og Thea Otte Andersen byder ind med et godt sted at starte.

- Få din smartphone ud af soveværelset. Den skal helst ud på gangen, når du sover, så du passer godt på din søvn, slår hun fast.

Hør mere om skærm-brug og misbrug i podcasten Adapter, hvor værterne i denne uge får gode råd til at mindske deres tid med snuden begravet i smartphonen. Find udsendelsen på avisendanmark.dk/podcastenadapter