Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) Kø til sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn, onsdag den 5. februar 2020. Københavns Lufthavne kommer med årsregnskab, tirsdag den 3. marts 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020)

Frem med solcremen – de savner os dernede

Imens vi nu igen kan komme i luften, indleder Mærsk en stille revolution med fokus på landjorden.
Der har været tomt. Nærmest helt tomt. De danske lufthavne har de seneste mange måneder lignet spøgelsesbyer. Det samme har salgsafdelingerne hos landets rejseselskaber. Men fra i morgen eftermiddag kan vi igen komme sydpå, uden at det kræver en tur i karantæne, når vi skal hjem igen. Til Tenerife, Malta og Mallorca. En række af vores mest yndede sommerferiedestinationer er nu gået fra farven ”orange” til ”gul”. Nu kan vi igen dyrke vores ”ny-nazistiske og asociale sammenhold”, som CV Jørgensen ironisk beskrev det for mere end 40 år siden. Der er mange – mig selv inklusiv – som savner sydens sol og varme. Men der er ingen tvivl om, at hotelejerne, restauratørerne og de mange ansatte i den sydeuropæiske turistbranche savner os mere, end vi savner sangriaen og den ofte mere røde end brune kulør, som vi vender hjem med. Vi giver dig overblikket over, hvor du nu kan rejse hen, og hvordan en rejse fra i morgen er noget lettere end den var i dag. Jeg må også anbefale, at du både læser Avisen Danmarks portræt af den ”kælderkolde” Mai Villadsen. Enhedslisten nye leder, som er vokset ud af den borgerlige midtjyske muld, hvor Stram Kurs får flere stemmer end Villadsens eget parti. Erhvervsredaktør Jens Bertelsen giver et indblik i en opsigtsvækkende ”revolution” hos Mærsk. Den traditionsrige virksomhed er stille og roligt ved at æde sig ind på en større del af logistik - og transportmarkedet end blot containertransporten på verdenshavene. Og så venter der landbrug-, fødevare- og fiskeriministeren en stor opgave. For flere partier kræver ny oprydning i Landbrugsstyrelsen. Det kommer efter den seneste skandale som viser, at styrelsen i 16 år har set gennem fingre med en mulig selskabsfinte hos landmændene. God fornøjelse!
Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Hvad er der på spil, når en styrelse ulovligt udbetaler støttekroner i millionklassen? Hvem har røde ører, og hvorfor er det så svært at overholde klare regler
Fødevareminister Rasmus Prehn bliver nu kaldt i samråd i ny skandalesag om mangelfuld kontrol i Landbrugsstyrelsen, der har givet frit spil til muligt millionmisbrug. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Minister hives i samråd i landbrugsskandale

Der trænger til at blive ryddet gevaldigt op i Landbrugsstyrelsen. Det mener flere partier, efter Rigsrevisionen onsdag afslørede, at styrelsen i 16 år har set gennem fingre med muligt millionmisbrug af landbrugsstøtten.

Oprydningen kan kun gå for langsomt, mener Enhedslisten, der derfor nu hiver fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd i sagen.

Landbrugsstyrelsen har, ifølge Rigsrevisionen, i årevis bevidst tilladt landmænd at bruge en selskabsfinte til at sikre sig mere landbrugsstøtte, end de har ret til.

Problemet har været kendt i årevis i styrelsen, og derfor vil Socialdemokratiet også undersøge styrelsens ledelsesansvar i sagen.

Der er ikke nogen, der sidder på de øverste topposter, som kan frasige sig et ansvar, mener landbrugsordfører Anders Kronborg (S).

Partier kræver hurtig handling fra minister i sag, hvor Landbrugsstyrelsen i årevis har givet frit spil til millionmisbrug af landbrugsstøtten. Socialdemokratiet vil også have nøje undersøgelse af styrelsens ledelsesansvar i sagen.

Politik: Der trænger til hurtigt at blive ryddet gevaldigt op i Landbrugsstyrelsen, efter en ualmindelig kritisk rapport fra Rigsrevisionen afslørede, at styrelsen i 16 år har set gennem fingre med muligt misbrug af støttemillioner.

Sådan lyder det samstemmende fra en række landbrugsordførere, der nu vil have den ansvarlige minister Rasmus Prehn (S) til hurtigst muligt at sørge for, at der bliver ryddet i den skandaleramte styrelse.

Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, indkalder derfor fødevareminister Rasmus Prehn i samråd i sagen. Han kræver svar på, hvordan det mulige misbrug har kunnet foregå gennem 16 år under skiftende ministre og vil have en klar plan for, hvordan hullet i styrelsens kontrol lukkes.

- Det er en alvorlig sag, og der trænger virkelig til at blive ryddet op, siger han.

Frit spil til snyd

Også Konservative og Venstre kalder sagen alvorlig og kræver, at Landbrugsstyrelsen hurtigst muligt retter op i sagen, der kan betyde, at Danmark skal betale penge tilbage til EU-kassen.

- Jeg kan kun sige, at det er dybt kritisabelt, at sådan noget kan forekomme. Vi ser i flere forskellige sammenhænge, at der fosser penge ud af statskassen i en grad, man ikke kunne forestille sig, siger Konservatives landbrugsordfører Per Larsen blandt andet med henvisning til, at Avisen Danmark tidligere har afsløret, hvordan en regnebrøler i netop Landbrugsstyrelsen har kostet statskassen mere end en halv milliard kroner.

Statsrevisorerne rejste onsdag en ”skarp kritik” af styrelsen i sagen, hvor Landbrugsstyrelsen ifølge Rigsrevisionen i årevis med åbne øjne har tilladt landmænd at bruge en selskabsfinte til at sikre sig mere landbrugsstøtte, end de har ret til. Det er den næsthøjeste grad af kritik, som Statsrevisorerne kan uddele.

Helt konkret har landmænd haft mulighed for kunstigt at opsplitte sit landbrug i flere selskaber for på den måde at kunne tiltuske sig flere millioner end tilladt i støtte. Allerede i 2005 blev risikoen for selskabsfinten nævnt i et notat i Landbrugsstyrelsen, og siden blev problemet nævnt flere gange, uden styrelsen reagerede. Tværtimod godkendte tidligere minister på området Esben Lunde Larsen (V) på anbefaling fra Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen i 2018 at fortsætte med ikke at kontrollere, om landmænd gennem selskabsfinten fik flere tilskudskroner, end de har ret til.

Vil undersøge ledelsesansvar

Hverken Enhedslisten, Konservative eller Venstre vil forholde sig til, om sagen bør få konsekvenser for Landbrugsstyrelsens øverste ledelse, og Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, vil ikke forholde sig til sit eget partis ansvar i sagen under regeringstiden i 2018, da han ikke har læst rapporten endnu.


Man er nødt til efterfølgende at se på, hvordan man får rettet op på det her. Og dermed også, om folkene på de centrale poster er dygtige nok.

Anders Kronborg, fødevareordfører (S)


Det har ikke været muligt at få et interview med Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, om sagen. Han henviser i stedet til Socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, der blandt andet mener, at det bør undersøges, om sagen skal have konsekvenser for styrelsens ledelse. Han påpeger, at det er den samme ledelse, der har siddet i spidsen for styrelsen siden 2013.

- Det her skal tage yderst seriøst, og det er en gyser, der har stået på i rigtig lang tid. Det, der er særligt opsigtsvækkende er, at der er flere eksempler på, at de røde lamper blinker, og at man er opmærksom på, at de blinker. Alligevel får det lov at fortsætte, siger Anders Kronborg, der fortæller, at regeringen nu har bedt Landbrugsstyrelsen om en gennemgang og handleplan for at få rettet op.

- Det vil være for useriøst allerede nu at kræve medarbejdere og ledere afskediget. Sådan håndterer man ikke en sag seriøst. Men man er nødt til at have et fokus på, at det er de samme ansvarlige, der har overset store advarsler og ladet stå til, siger han.

Har du tillid til Landbrugsstyrelsens ledelse?

- Det afhænger fuldstændig af gennemgangen og den handleplan, som vi får.

- Man er nødt til efterfølgende at se på, hvordan man får rettet op på det her. Og dermed også, om folkene på de centrale poster er dygtige nok.

Hvor stor er sandsynligheden for, at det her får personalemæssige konsekvenser for Landbrugsstyrelsens ledelse?

- Det vil jeg ikke sætte procenttal på, men skal man være præcis, så er der ikke nogen, der sidder på de øverste topposter, som kan frasige sig et ansvar, siger han.

Vil ikke pege fingre

Han erkender, at de skiftende ministre, hvoraf en del er fra hans eget parti, også har et ansvar i sagen.

- Men jeg tror ikke, man som sådan skal pege fingre. Jeg vil hellere undersøge, hvad der er sket, så vi kan lære af den her fejl.

Han peger på, at Ramus Prehn allerede har præsenteret en 10-punktsplan, der skal ændre kulturen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har været ramt af flere skandalesager. Men Enhedslistens Søren Egge Rasmussen har ikke tiltro til, at det alene kan sikre, at der ikke dukker flere skandalesager op og kræver derfor flere svar fra Rasmus Prehn på samrådet.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens landbrugsordfører, kræver flere initiativer fra regeringen for at rette op på den manglende kontrol i Landbrugsstyrelsen. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Nogle har måske nærmest haft klaustrofobi over kun at kunne være indenfor Danmarks grænser. Men nu letter det. Helt bogstaveligt går charterfly på vingerne lørdag
Et hold tyske turister landede fredag på Kreta. Danskere, der gerne vil til én af de græske øer og holde ferie uden at skulle i isolation, når de vender hjem igen, må dog væbne sig med tålmodighed. Udenrigsministeriet fraråder nemlig fortsat rejser til hele Grækenland. Foto: Louisa Gouliamaki/AFP/Ritzau Scanpix

Nye rejsevejledninger: Nu kan du rejse til Mallorca eller Gran Canaria uden karantænekrav

Hvis man går og drømmer om strandsand under fødderne, lyseblå himmel og temperaturer over 20 grader, kom der fredag godt nyt.

Kravene til, hvor høje smittetallene må være i udlandet, før man kan rejse på ferie uden at skulle i karantæne, når man vender hjem til Danmark, er nemlig blevet lempet.

Og fredag eftermiddag har Udenrigsministeriet opdateret sin rejsevejledning, så hele verdenskortet ikke længere er farvet orange og samtlige rejser til udlandet altså ikke længere er frarådet.

Derfor er det allerede fra lørdag eftermiddag muligt at boarde en flyvemaskine til spanske ferieøer som Mallorca eller Gran Canaria, tilbringe en uges tid i en solseng og flyve hjem igen, uden at skulle i karantæne.

Og det er rigtig positivt, at der endelig er nogle destinationer, der åbner, mener Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Han ærgrer sig dog lidt over, at flere lande stadig er orange, selvom nogle af de lokale smittetal ser ud at være lave.

Fra lørdag kan danskere rejse til Malta og en række destinationer i Spanien og Portugal uden at skulle i karantæne, når de vender tilbage til Danmark. Rejsedirektør er glad for, at der endelig er destinationer, der åbner, men ærgrer sig alligevel over, at rejser til Grækenland fortsat frarådes.

Rejser: Hvis du higer efter solens varme, sand mellem tæerne og en tur ud i Europa som turist, er der fredag kommet godt nyt.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger er nemlig blevet ændrede med virkning fra lørdag, så det nu er blevet en tand mindre besværligt at tage på ferie til en række europæiske destinationer.

Fra lørdag er det således muligt at rejse til de spanske regioner Asturien, Ceuta, Extremadura, Galicien, Murcia og Valencia samt De Baleariske og Kanariske Øer uden at skulle i karantæne ved hjemkomsten eller lade sig teste, inden man boarder flyvemaskinen hjemad.

Også Malta og de portugisiske øgrupper Madeira og Azorerne er nu kategoriseret som gule i Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvilket betyder, at man blot skal være forsigtig, mens man opholder sig landet.

Allerede lørdag letter et fly med danske turister med kurs mod den spanske ferieø Mallorca, oplyser rejseselskabet Spies til Ritzau.

Rød, orange eller gul rejsevejledning?

Hvis et land er farvet rødt på Udenrigsministeriets rejsevejledningskort, betyder det, at alle rejser til landet frarådes.

For orange lande frarådes alle ikke-nødvendige rejser. Et land eller en region farves orange, hvis incidenstallet – antallet af nysmittede per 100.000 indbyggere – er over 60. Den grænse lå indtil fredag på 30.

Rejser man til et orange land, skal man kunne fremvise en negativ coronatest, før man stiger ombord på flyet hjem mod Danmark igen. Og når man lander på dansk jord, skal man i karantæne.

Rejser man derimod til et gult land, er der hverken krav om karantæne eller test, når man skal hjem igen. Et land farves gult på kortet med rejsevejledninger, hvis incidenstallet er under 50. Udenrigsministeriet opfordrer til, at man er forsigtig, når man rejser til et gult land.

Farverne på kortet afhænger ikke kun af incidensniveauet i området. Også positivprocenten spiller ind, og hvis mere end fire procent af de testede i et land eller en region er positive, skal antallet af nysmittede per 100.000 indbyggere ned under 33,3 for at blive malet gult.

Ligegyldigt hvilket land eller region, man rejser ind i Danmark fra – rødt, orange eller gult – skal man testes, når man ankommer til Danmark.

Og det glæder Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, at der endelig er lande, man kan rejse til.

- Der er noget, der åbner, og det er dejligt. Det sender det gode signal om, at det godt kan lade sig gøre at rejse. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke er helt så mange destinationer, som man kunne have håbet på, siger han.

Blandt andet ærgrer han sig over, at rejser til Grækenland fortsat frarådes.


Når det fælles europæiske coronapas kommer i slutningen af juni, vil der være væsentligt flere, der kan tage afsted, fordi de enten er vaccinerede eller er lykkes med at få smittetallene ned i de forskellige lande

Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening


- Jeg tror helt sikkert, at nogle af de græske øer kunne have været åbne, hvis de havde lavet indrapporteringer med regionale tal. Det havde også været rart, hvis fastlandet i Portugal var med. Talmæssigt ligger de ordentligt til, men der er nogle indrejserestriktioner, som gør, at man ikke åbner de dele. Men alt i alt går det den rigtige vej, understreger han.

Svært at spå om smittetrykket

Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet kan ændre sig fra uge til uge afhængigt af, hvordan smitten udvikler sig rundt omkring i verden. Lars Thykier medgiver, at det kan være svært at forholde sig til, hvis man gerne vil bestille en rejse lidt længere ude i fremtiden.

- Nu bliver der åbnet på Mallorca, og hvis det af en eller anden uransagelig årsag skulle gå den forkerte vej med smitten dernede, når vejledningen opdateres igen på fredag, har man stadig fjorten dage til at komme hjem i, uden at skulle i karantæne. Så man skal ikke nødvendigvis finde den første flyver hjem, fordi man pludselig befinder sig i et land eller en region, hvor det frarådes at rejse til, siger han.

Allerede nu bliver der solgt rejser til sensommeren, efteråret og vinteren blandt de rejsebureauer, der er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening.

Det kan alligevel være svært at spå om, hvordan smittesituationen ser ud, når vi rammer juli måned. Lars Thykier hæfter sig ved, at man sidste sommer så, at coronaen forsvandt, som varmen kom.

- Der er ikke nogen, der venter med at sælge. Når det fælles europæiske coronapas kommer i slutningen af juni, vil der være væsentligt flere, der kan tage afsted, fordi de enten er vaccinerede eller er lykkes med at få smittetallene ned i de forskellige lande, siger han.

Forstat lokale restriktioner

Selvom restriktionerne i forbindelse med rejser til lande, der er gule på kortet, er blevet lempet, er det alligevel værd at holde sig opdateret på, hvilke lokale restriktioner der er gældende i området.

Rejser man til Spanien, skal man for eksempel kunne fremvise en negativ PCR-test, der ikke er mere end 72 timer gammel. Inden afrejse er der også krav om, at man udfylder en formular med forskellige sundheds- og kontaktoplysninger.

Restriktionerne i Spanien varierer, alt efter hvilken region man opholder sig i. Restauranter, barer og caféer kan have begrænsede åbningstider, og på Mallorca og de andre Baleariske Øer er der udgangsforbud mellem klokken 23.00 og 06.00 om morgenen.

Indrejse til Azorerne eller Madeira kræver ligeledes en PCR-test, der er højst 72 timer gammel. Hvis man ikke kan fremvise en sådan test, når man lander, skal man tage den i lufthavnen og isolere sig på hotel, mens man venter på svar.

Man kan finde yderligere informationer om lokale restriktioner ved indrejse og ophold i de forskellige lande, hvis man besøger ambassadernes hjemmesider.

Enhedslistens frontfigur er en hybrid mellem land og by, der vil brede partiets budskaber ud, så de favner langt flere end de hippe på Nørrebro.
S-regeringen er ved at overspille sin hånd lige i øjeblikket i forhold til sit parlamentariske grundlag, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mai Villadsen er en knastør knoldesparker fra Kibæk:  - Vi taler for meget til folk på Nørrebro

Enhedslistens Mai Villadsen har kun lige været partileder i tre måneder, men har allerede fejet al tvivl til side om, hvorvidt partiet gjorde det rigtige, da det igen valgte en ung kvinde.

Hun er vokset op i den lille midtjyske by Kibæk, hvor Venstre regerer og Stram Kurs får flere stemmer end Enhedslisten.

- Det er en personlig målsætning for mig, at få Enhedslisten højere op - om jeg så selv skal ud at hænge bannere op på halmballer. Jeg synes jo, at de værdier man finder i Kibæk - fællesskab, solidaritet, at man hjælper hinanden - er værdier, Enhedslisten værner om, men alligevel er det altså venstreland.

Men i Enhedslisten får vi talt for meget om ting, som folk på Nørrebro er langt mere optaget af, siger Mai Villadsen i dette interview, hvor hun også advarer regeringen om, at den er tæt på at overspille sin hånd.

Der, hvor Mai Villadsen kommer fra, er man lidt underlig, hvis man ikke er borgerlig. Selv Stram Kurs får flere stemmer i Kibæk end Enhedslisten. Men Enhedslisten værner faktisk om provinsdanmarks værdier, siger hun i dette interview med Avisen Danmarks Kasper Løvkvist. Hvor hun hun også advarer Mette Frederiksen om, at det vil koste regeringen genvalg, hvis den ikke stopper med at føre krig mod sit parlamentariske grundlag.

Vil du hellere høre artiklen i stedet for at læse den? Så klik herunder og hør politisk reporter Kasper Løvkvist læse sin artikel op.

Interview: Det ligner lidt en publikumsløs gladiatorkamp i Colosseum, når partilederne mødes hver anden tirsdag eftermiddag i Folketinget til spørgetime med statsministeren. En for en træder de ind i manegen i midten for at hugge løs på kejserens udvalgte i deres nøje afmålte minutter. Og når de sætter sig tilbage på deres plads i inderringen, ved man, at der har været kamp, men sjældent hvem der vandt.

Nogle gange bliver man dog i tvivl om kampens alvor. Ofte bliver der joket kombattanterne imellem. Coronahår og behørig afspritning er et tilbagevendende tema. Der er tv på, så de fleste af partilederne – og statsministeren – kan godt lide at vise borgerne, at det også er muligt at hygge sig, mens man leder landet.

Enhedslistens Mai Villadsen er ikke bare den yngste gladiator - Liberal Alliances Alex Vanopslagh er 73 dage ældre – men også den med mindst erfaring i arenaen. Hun er stadig at regne som nyvalgt og har blot været partileder i tre måneder. Eller politisk ordfører som det hedder i Enhedslisten, der stadig forsøger at signalere til omverdenen, at de spiller på en anden bane end de andre partier og ikke har en egentlig partileder. Det har de.

Knastør

Hun hedder Mai Villadsen og er 29 år. Når hendes forgængere Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper kom til at sige ”jeg”, når de repræsenterede folketingsgruppen og partiet, rettede de altid sig selv og ændrede det til ”vi”. Mai Villadsen retter ikke sig selv. Hun siger ”jeg”.

Og når hun står over for statsministeren tirsdage eftermiddage i Folketinget, står hun der ikke for at hygge sig. Der ryger ikke jokes ud af ærmerne, og vil man fange hende i et enkelt lille smil, skal man holde sig fra at blinke. Hendes øjenbryn spidser ned mod næseroden, og de to tværgående linjer i panden, der normalt er næsten usynlige, bliver dybe og mørke under sideskilningen.

Når man taler med Mai Villadsens kolleger i andre partier på Christiansborg, er "benhård", "knastør" og "kælderkold" blandt de første ord, man hører. Man kan godt hygge sig med hende, som en, der har siddet i rigtigt mange forhandlinger med Mai Villadsen, siger med tydeligt tryk på "kan". Enhedslisten har med ledelsesskiftet - nødvendiggjort af partiets rotationsprincip - fået lagt en nyt lag på alvoren.

Tiden var inde

I kontoret på tredje sal i Provianthuset på Christiansborg, hvor Pernille Skipper sad indtil skiftet i februar, er linjerne i panden næsten usynlige. Smilene kommer let. Man kan godt hygge sig med Mai Villadsen.

Tror du dine gamle skole- og gymnasiekammerater i Midtjylland kan genkende den knastørre, kælderkolde politiker fra folketingssalen og nyhedsudsendelserne?

- Jeg tror ikke, der er så mange af mine skolekammerater, der vil være vildt overrasket over, at jeg kan stå som politiker og have is i øjnene. Jeg håber, at folk privat oplever mig på en lidt anden måde.

- Men jeg har også skullet bevise noget. "Åh nej, endnu en ung kvinde i front for Enhedslisten, hun er bare sat der på grund af hendes kønne ansigt," som folk hele tiden fyrer af. Jeg har haft et behov for at vise, at jeg er dygtig og kommer med noget, som er mig. Derfor er jeg til enhver tid klædt på til tænderne og er altid parat til at gå til en som Mette Frederiksen - det gør mig ikke bange, siger Mai Villadsen.

Hun gik efter posten, fordi det var tiden. Rotationsprincippet. Skipper skulle skiftes, så en ny profil kunne bygges op i god tid før et valg. Mai Villadsen siger, at havde det ikke været for rotationsprincippet, havde hun helst ventet "nogle år". Hun kan godt tale om tvivl - hun fjerner den bare selv igen med det samme.

- Men jeg tænkte også, at jeg kunne være god til det. Jeg er god til at kommunikere, men også til at forhandle. På min korte tid i Folketinget har jeg siddet i ret store forhandlinger på klimaområdet bl.a. Jeg har også ret bredt bagkatalog, fordi jeg har været på det grønne, tidligere har arbejdet i fagbevægelsen (HK, red.) og været ansat i partiet før valget som rådgiver på velfærdsområdet. Derfor gav det god mening.

Parcelbarndom

Før skiftet til Mai Villadsen var nordjyske Peder Hvelplund blevet sat ind som gruppeformand med programerklæringen, at Enhedslisten skulle til at være noget mere for vælgere i provinsen og uden for de store byer. Mai Villadsen er valgt på Nordsjælland, men født og opvokset i det midterste Midtjylland. Kampiveren kan måske godt forlenes med partiets traditionelle autonome, nørrebroske tendenser, men Villadsen er vokset op i et parcelhus på kanten af mark og mose i Kibæk, hvor det ikke er til at opstøve en brosten, hvis man skulle blive grebet af tanken om at kaste sådan en.


Min far var nærmest i sorg, da jeg flyttede til København. Mine forældre syntes, der var ekstremt langt væk og nærmest farligt.

Mai Villadsen, Enhedslisten


- Jeg er rundet af at være fra en lille by, hvor man kendte hinanden. Af at komme fra en lille familie, en kernefamilie. Min forældre voksede op i Herning, gik i folkeskole sammen og blev kærester i meget ung alder. De blev folkeskolelærere, fordi der var et seminarie i Herning tror jeg.

Som den første i familien flyttede Mai Villadsen til København i 2. g. efter hun var blevet engageret i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Min far var nærmest i sorg, da jeg flyttede til København. Mine forældre syntes, der var ekstremt langt væk og nærmest farligt, siger Mai Villadsen, der har en lillesøster på 25 år. Hun bor i parcelhus i Herning og er gravid med sit andet barn.

Den villadsenske kernefamilie fik sit udspring i Kibæk, fordi det var der faren fik job på den lokale skole. Moren fik arbejde i Sdr. Felding 10 minutter derfra.

- De var rundt i byerne for at se hvilken en af dem, de skulle slå sig ned i. Den dag de var i Sdr. Felding, lukkede der en butik, og det fik dem til at tænke på byen som en, der ikke havde fremtiden for sig, og valgte derfor Kibæk. Og selv om Sdr. Felding ikke er gået neden om og hjem siden da, er den symptom på nogle af problematikkerne i Danmark i dag. I København ryger boligpriserne i vejret, men derude er der områder, hvor man ikke kan sælge sit hus. Den skævhed får jeg mere og mere øje for.

Venstreland

Kibæk er som resten af Midt-, Syd- og Vestjylland ikke bare kernefamilie-land, men også kerne-venstreland. Og det, der ikke er Venstre, er meget sjældent rødt. Ved sidste valg stemte to tredjedele borgerligt i Kibæk, over halvdelen af dem Venstre. Hvis Kristendemokraterne kunne overføre deres Kibæk-resultat til landsplan, ville de sidde i Folketinget med 16 mandater. Enhedslisten ville til gengæld ikke have været i nærheden af at komme ind. Stram Kurs fik flere stemmer i Kibæk end Enhedslisten.

- Men kan lige akkurat være socialdemokrat uden at stikke ud - og så alligevel ikke. Min far blev overtalt til at stille op til byrådet i den gamle Aaskov Kommune, fordi der skulle være nogen, der ikke var Venstre. Han blev ikke valgt. Som 17-årig fik jeg to i Kibæk overtalt til at stemme på Enhedslisten. De var så de to stemmer, Enhedslisten fik ved det valg.

- Det er en personlig målsætning for mig, at få Enhedslisten højere op til både kommunalvalget og folketingsvalget - om jeg så selv skal ud at hænge bannere op på halmballer. Jeg synes jo, at de værdier man finder i Kibæk - fællesskab, solidaritet, at man hjælper hinanden - er værdier, Enhedslisten værner om, men alligevel er det altså venstreland. Men i Enhedslisten får vi talt for meget om ting, som - for at være ærlig - folk på Nørrebro er langt mere optaget af.

Fra stof til vind

Enhedslisten taler meget om klimaet, klimakrisen. Mai Villadsen taler meget om klimaet - ikke mindst fordi hun var klimaordfører, før hun blev partileder.

Er der ikke mange af mekanismerne i klimadebatten, der kan skabe utryghed: At den grønne omstilling kommer til at koste arbejdspladser. Hvis landbrugene omkring Kibæk kommer til at lide, vil det påvirke hele lokalsamfundet. Og man har brug for sin benzin- eller dieselbil, når man bor der, hvor den offentlige transport ikke rigtigt giver mening?

- Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling kommer til at ændre hvilke typer arbejdspladser, der er, og det efterlader rigtigt mange mennesker i utryghed.

Svaret på utrygheden er så at sige, at der kommer nye arbejdspladser i power-to-x-industrien og måske på en energiø i Østersøen. Hvad kan man bruge det til i Midtjylland?

- Faktisk er Midtjylland et godt eksempel på, hvordan man kan håndtere sådan noget. Både min mormor og farmor arbejdede som syersker i tekstilindustrien, der nu er erstattet af vindmølleindustri. Vi kan sagtens skabe arbejdspladser og gennemføre grøn omstilling, hvis vi laver politiske prioriteringer, men lige nu holder regeringen produktionsdanmark op som undskyldning for ikke at handle. Man skal gøre som i Esbjerg, hvor de ser, at olieproduktionen stopper og derfor har fokus på at omskole folk.

Kampen om tryghed

Enhedslisten har lige siden begrebet blev introduceret været grundigt tirret af regeringens hockeystav. Altså at kurven mod at nå målet med 70 procents reduktion af klimagasser i 2030 skal knække voldsomt opad til allersidst, fordi først der ser vi effekten af investeringer i ny teknologi. Fugle på taget kalder Enhedslisten det.


Der er alt for meget luftig snak i klimadebatten, og det kan folk ikke bruge til en skid, hvis de føler, at deres arbejde er truet.

Mai Villadsen, Enhedslisten


Men når man blot taler i runde vendinger om jobs, der forsvinder, og hvad de skal erstattes med, virker det så ikke på samme måde som fugle på taget, som det er vanskeligt at være tryg ved?

- Vi mangler lige præcis at være konkrete. Der er alt for meget luftig snak i klimadebatten, og det kan folk ikke bruge til en skid, hvis de føler, at deres arbejde er truet. Vi skal lave en plan for, hvordan man erstatter jobs med vindenergi, naturgenopretning, nationalparker, udrulning af ladestandere.

Hvad tror du, f.eks. slagteriarbejderen tænker, når du taler om nye arbejdspladser i naturgenopretning f.eks.?

- Det giver da en usikkerhed, som jeg godt forstår. Derfor skal vi sørge for omskoling, men jeg ved også godt, at det ikke fjerner utryghed.

Hvordan håndterer man kampen om tryghed, når regeringen bevidst kommunikerer på en måde, der giver så lidt utryghed som muligt, og jeres position er, at man bare skal bearbejde utrygheden?

- Det er bare også en kæmpe utryghed i, hvem der kommer til at betale om 10-20-30 år, hvis regeringen sidder på hænderne. Det bliver jo dem, der ikke har råd til klima- og kystsikring, og os alle sammen, der skal tage imod tusindvis af kvoteflygtninge. Det er mere abstrakt, men det er godt nok også utryghed.

Slattent støtteparti

Under Thorning-regeringen blev Enhedslisten på jævnlig basis ydmyget. Hvis ikke alle husker det, så husker alle i Enhedslisten i hvert fald, da Johanne Schmidt-Nielsen i raseri foran rullende kameraer talte om at blive pisset på, da S-SF-R-regeringen lavede skatteaftale med V og K. Og efterfølgende illustrerede at en regering godt kunne pisse på et støtteparti uden at frygte for sit liv.

Under Pernille Skipper ændrede Enhedslisten strategi. Det var det, der gjorde at partiet insisterede på et forståelsespapir inden Socialdemokratiet dannede regering. Og strategien har også åbnet op for muligheden for at kunne vælte en socialdemokratisk regering. Det sidste er dog ikke noget, de taler om. Det lader de Radikale om. Når det sker, sker det. Hvis det sker.

Det forhindrer ikke, at partiet med jævne mellemrum bliver forsøgt latterliggjort af især borgerlige politikere for at puste sig op uden at lade det få konsekvens i sager som danske børn i fangelejre i Syrien, hjemsendelse af flygtninge, indsatsen mod børn i fattigdom osv.

I et interview på TV 2 News kaldte Venstres Claus Hjort Frederiksen for eksempel Enhedslisten for det mest slatne støtteparti nogensinde - han sparede i øvrigt ikke sig selv og sine egne, da han samtidig kaldte blå blok for den svageste opposition i nyere historie.

Hvorfor tror du, at Hjort synes, I er de mest slatne nogensinde?

- Det forstår jeg ikke. Enhedslisten har siddet i Folketinget i 30 år uden at stille nogen som helst krav til en regeringsdannelse. Vi insisterede på forståelsespapiret denne gang, fordi vi ikke ville give en regering en blankocheck til at sidde på vores mandater.

- Der hvor jeg kan følge Claus Hjort og mange andre er der, hvor jeg synes, at regeringen balancerer lige rigeligt lige nu. Den er ved at overspille sin hånd. De flirter med at lave alt fra landbrugsreform til aftale om ydelser med højrefløjen. Der vil jeg virkelig advare Mette Frederiksen.

Hvorfor skulle hun tage det alvorligt?

- Fordi vi har et forståelsespapir. Jeg vil selvfølgelig ikke sidde og fyre nogen nu, men der står f.eks. i forståelsespapiret, at uligheden og børnefattigdommen skal mindskes. Der skal ske noget. Det bliver meget afgørende for os det næste halve år.


I blå blok ved man af bitter erfaring, at en regering i åben krig med sit parlamentariske grundlag sjældent opnår genvalg.

Mai Villadsen, Enhedslisten


Der er så mange ting, der er afgørende for jer - bl.a. at børnene og mødrene i fangelejrene kommer hjem. Man ser ikke rigtigt nogle konsekvenser?

- Regeringen skal ikke bare huske på, at den blev valgt på et grønt mandat - den blev i mindst lige så høj grad valgt på et velfærds- og lighedsmandat. Den har alle chancer i verden for at mindske utrygheden og uligheden på væsentlige parametre sammen med dens parlamentariske grundlag - måske at gøre noget ved udhulingen af dagpengene, men helt sikkert at mindske børnefattigdommen og uligheden. Den skal levere.

I kan bare trække støtten til regeringen, hvis I er utilfredse, siger for eksempel politikere i blå blok. Men jeg hører dig ikke være parat til faktisk at udløse valg?

- I blå blok ved man af bitter erfaring, at en regering i åben krig med sit parlamentariske grundlag sjældent opnår genvalg. Det så vi med Lars Løkke Rasmussens regering, men også med Helle Thorning-Schmidts. Det er også derfor, regeringen skal passe gevaldigt på med at overspille sin hånd. Det kan komme til at gå hårdt ud over den.

Podcast, Podcasten Danmark, Danmark fortæller,

Mai Villadsen

Valgt til Folketinget fra Nordsjællands Storkreds siden 2019.

Tidligere klima- og kulturordfører - nu politisk leder for Enhedslisten.

29 år. Vokset op i Kibæk i Herning Kommune. Bor i København NV i dag.

Startede på Herning Gymnasium, men flyttede i 2. g til København, hvor hun i 2011 blev student fra Gefions Gymnasium.

Tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Har arbejdet som ungdomskonsulent i HK og politisk rådgiver i Enhedslisten.

Måske er der tale om "rettidig omhu" for Mærsk, der efter 117 år på havet nu også vil klare transporten på landjorden.
Pumas sko og tøj kommer fra over 200 fabrikker, primært i Asien, og det tyske sportstøjsfirma har overladt transporten til Mærsk, så varerne når rettidigt ud til butikkerne. Pr-foto 

Erhvervsredaktøren: Efter revolutionen er Mærsk slet ikke til at kende

A.P. Møller-Mærsk, Danmarks største virksomhed, er i gang med at genopfinde sig selv. Uden at overdrive ligner det en revolution.

Containertransporten til havs er ikke længere nok for virksomheden og dens flåde på over 700 containerskibe. Nu skal man tættere på kunderne og overtage langt flere af transportopgaverne på land.

Revolutionen har været i gang siden 2016, men i tirsdags indviede Mærsk-ledelsen - og indbudte gæster - omverdenen i, hvad der foregår.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen lyttede med og giver sin forklaring på, hvorfor Mærsk ikke er til at genkende, når revolutionen er overstået.

Revolutioner og Mærsk, berømt for ordene om at handle med rettidig omhu, finder sjældent vej til den samme overskrift, men i disse år hænger det fint sammen:

Danmarks største virksomhed er i gang med et modigt sats, der vedrører titusindvis af ansatte, verdens allerstørste transportkunder og ikke mindst de 76.000 aktionærer.

Næsten alt, hvad der ikke handler om transport af containere, har A.P. Møller-Mærsk solgt fra eller er på vej til at gøre det. Ændringen af strategien har været i gang siden 2016, men på en kapitalmarkedsdag i tirsdags - hvor investorer fra hele verden fulgte med - kunne Mærsk-ledelsen og de inviterede gæster sætte ord på, hvad der foregår.

For Mærsk vil ikke længere været et rederi, hvor kunderne ringer fra dag til dag og rykker for den bedste pris for at få en container sejlet fra Shanghai til Rotterdam.

Nu vil man være en integreret logistikvirksomhed, og hvis det lyder kryptisk, så var der hjælp at hente ved at lytte til en af Mærsks store kunder.


Det kan siges mere enkelt: Mægtige Mærsk med over 700 containerskibe i flåden har erkendt, at det er en fordel at lytte til sine kunder.


Den tyske sportstøjskæmpe Puma har nemlig overladt stort set alle transportopgaver til Mærsk, forklarede Pumas finansdirektør Michael Lämmermann på kapitalfondsdagen, der foregik med en videotransmission direkte fra Mærsks hovedsæde på Esplanaden i København. Den maritime stemning var sikret med udsigt til Københavns havn og den travle trafik af havnebusser i baggrunden.

Puma, der sælger sko og sportstøj for næsten 40 milliarder kroner om året, får det hele produceret på 213 fabrikker, primært i Vietnam, Kina og Cambodia. Herfra skal produkterne fordeles rundt til 62 lagre over hele verden, og det kræver hver år mere end 42.000 tyvefodscontainere.

Den tyske finansdirektør lagde ikke skjul på, at Puma tidligere var svært utilfreds med både Mærsk og de mange andre transportører, som Puma måtte holde styr på, hvis sko og T-shirts skulle ende ude i butikkerne i rette tid. Men det har ændret sig, efter at Puma har lagt hele opgaven hos Mærsk, der tager sig af hele logistikken fra fabrikker og ud til de lokale lagre. Den traditionelle opgave med at sejle med containere er kun én brik i puslespillet.

Historien om Mærsk og den nye strategi indgik også i sidste uges podcast, Erhvervsklubben, der kan høres her:

 

Og pointen var selvfølgelig, at Puma er blevet en yderst tilfreds kunde, der slipper for at koordinere opgaverne mellem en masse speditører, vognmænd og rederier. For Mærsk er det interessant, fordi omsætningen pr. container er langt større, end da det blot handlede om at flytte den mellem to havne.

Puma forventer at fordoble salget i løbet af de næste fem år, så der bliver mange flere containere at flytte, og det samme gælder andre af Mærsks nuværende kunder. Forude venter derfor et slidsomt arbejde med at overbevise de 200 største containerkunder om, at Mærsk er dygtig nok til at overtage langt flere transportopgaver på landjorden. 

Hvis det lykkes, har Mærsk fat i et vækstmarked, der i løbet af nogle år kan blive lige så stort som selve containerrederiet, der i dag står for tre fjerdedele af omsætningen.

Processen er modig, fordi det kræver mod at rokke ved en 117 år gammel virksomhed, der egentlig fungerer meget godt. Ingen er i tvivl om, at Mærsk driver et godt rederi. Men ledelsens analyse er klar: Mærsk må ikke stå stille, for så dukker der konkurrenter op, som snupper de gode lunser af markedet.

Det er her, at revolutionen viser sig, og set udefra er det vildt at læse om Mærsk-ledelsens refleksioner over, hvad der er sket.

- Den allerstørste forandring er forståelsen af, at kunderne har et valg, at vi skal optjene deres tillid, og at vi ikke automatisk får dem, bare fordi vi hedder Mærsk. Den form for ydmyghed, der er i at lytte til kunderne frem for bare at gøre det, vi synes er bedst, er jeg ret stolt af, sagde Vincent Clerc, ansvarlig for hele Mærsks rederiforretning, i sidste uge til Børsen.

Det kan siges mere enkelt: Mægtige Mærsk med over 700 containerskibe i flåden har indset, at det er en fordel at lytte til sine kunder.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg