Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

De indledende øvelser med at opgrave de omkring 13.000 ton aflivede mink begynder torsdag den 13. maj med en prøveopgravning ved Nørre Felding. Arkivfoto: Johan Gadegaard.

Mink-himmelfartsdag

Torsdag stod i opgravningens tegn. 13.000 tons døde mink stak igen dele af deres hoveder frem flere måneder efter, at låget var lagt på minkskandalen.
Kristi himmelfartsdag blev første spadestik sat i jorden i Nørre Felding ved Holstebro.

De 13.000 tons døde mink, der i november sidste år blev gravet ned, skal nu graves op og fordeles til forbrændingsanlæg i hele landet. Torsdag var kun en slags prøve, inden opgravningen for alvor går løs om en uges tid.

Derfor vil der i de kommende måneder være en sødlig stank af forrådnelse i omegnen af massegravene, der også tæller Kølvrå ved Viborg, alt imens resterne af minkavl-erhvervet vil stige til himmels som mørke røgskyer.

Vreden og uretfærdigheden over at regeringen, uden lovgrundlag, i november bebudede alle mink slået ihjel, vakte vrede og harme i det ganske land. Og som et plaster på såret og kritiske folkemunde udbetalte regeringen milliarderstatninger til avlerne, fyrede en minister, og gravede herefter problemet ned under gulvtæppet.

At drikkevand og badesø risikerede forurening, kunne regeringen imidlertid ikke have siddende på sig, og således løftes tæppet igen.

Avisen Danmarks Flemming Mønster var i dag taget med ud til første opgravning og beskriver blandt andet lugten som: ”noter fra småbørnsbleer, der har haft et længere sommerophold i en skraldespand med spyfluer og maddiker.”

Udover den lugtende, historiske opgravning fortsætter vi i dag afsløringen af Landbrugsstyrelsens lette omgang med millioner af støttekroner.
En alt for let omgang er også på spil blandt de unge, der lige nu får corona-kurven til at stige. Den historie får du i dag, sammen med fortællingen om et unikt fremtidshus fra koncernen Danfoss.

God fornøjelse!
Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
En historisk skandale der var lagt låg på, blev torsdag åbnet igen. Avisen Danmark fulgte opgravningen af halvrådne mink.
De indledende øvelser med at opgrave de omkring 13.000 ton aflivede mink begyndte torsdag den 13. maj med en prøveopgravning ved Nørre Felding. Foto: Johan Gadegaard.

Opgravning af mink i gang og fyldt med lig blæver og stank

Torsdag gik et omfattende gravearbejde i gang. Første opgravning af døde mink blev foretaget i Nørre Felding ved Holstebro. Om en måned sker det samme i Karup, og i midten af juli forventes det, at alle nedgravede mink - efter den kollektive minkaflivning sidste år - er oppe igen og kørt til afbrænding i stedet.

Opgravningen har baggrund i regeringens beslutning i efteråret om, at alle danske minkbesætninger skulle slås ned på grund af coronabaseret smitterisiko. Omkring 15 millioner mink blev aflivet. Det gav i sig selv politisk ballade, og den blev forstærket, da knap en tredjedel af de døde dyr blev gravet ned i stedet for at blive brændt.

Det var omkring 13.000 ton døde mink, som blev lagt i to massegrave på militære områder i Nørre Felding ved Holstebro og i Karup i Midtjylland.

Den beslutning vakte opstandelse hos især lokale beboere og politikere. De blev bange for, at de store mængder nedgravede mink ville gå i opløsning og sive ned og forurene grundvand, vandløb og nærliggende søer.

Da Miljøstyrelsen bekræftede, at der var forureningsrisiko på sigt, blev det besluttet at grave dem op igen og sende dem til forskellige forbrændingssanlæg rundt om i landet.

Det er det, der Kristi Himmelfartsdag blev indledt i Nørre Felding. Her havde fødevareminister Rasmus Prehn budt pressen ind på det ellers lukkede område for at overvære de første opgravninger.

Der var hoveder at se, eller rester af dem. Der var ben, der var haler. På nogle af dem Men meget af det var pløre, da gravemaskinerne åd sig ned i massegraven med fire millioner mink på et militært område ved Holstebro.

Minkopgravning: Aha, det er sådan en himmelfart lugter.

Fire millioner nedgravede mink fik lov at opleve Kristi himmelfartsdag helt bogstaveligt, da de blev hevet op af massegraven. I hvert fald de første af dem, ved det militære område i Nørre Felding ved Holstebro.

De blev ekspederet videre med lastbiler til den himmel, der venter dem, når de i den kommende tid bliver kremeret på forbrændingsanlæg forskellige steder i landet.

Dagens store spørgsmål var, hvordan konsistensen i massegraven ville være, og hvordan dunsten fra de fire millioner mere eller mindre opløste, men ikke helt opløste, dyrelig, ville præge deres himmelfart.

- Teorien har været, at minkene er omdannet til et stort pløre. Sådan er det ikke. Meget kan identificeres, sagde Rasmus Prehn, da han stod på gravens rand og tog imod til et arrangement kun for pressen.

Indsatslederen fra Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø forklarede, hvad det skulle betyde:

- Man kan se både hoveder, ben og haler på flere af dem, men de fleste af minkene er opløste, sagde han.

Bleer eller kaninfoder

Opløst eller ej. Det lugtede. Eller hørmede. En hørm med karakterfulde noter fra fyldte småbørnsbleer, der har haft et længere sommerophold  i en skraldespand med spyfluer og maddiker.

En reporter fra Jyllands-Posten afslørede en særlig ekspertise og definerede lugten anderledes:

- Det lugter lidt som foderstof, sagde hun.

- Hva' er'et, du siger?

- Ja, foderstof til kaniner. Det er noget over i den retning.


Jeg troede, det ville være værre, sådan en mur af ram lugt. Jeg synes ikke, det er så slemt. Men næser lugter jo forskelligt

Rasmus Prehn (S), fødevareminister


Rasmus Prehn oplevede også at få sit lugteaggregat angrebet:

- Det er ingen rar lugt, sådan lidt toilet eller stald. Men jeg troede, det ville være værre,  sådan en mur af ram lugt. Jeg synes ikke, det er så slemt. Men næser lugter jo forskelligt, sagde han.

Det vil al lægefaglig ekspertise vedrørende næser sikkert give ham ret i, og formentlig gælder det også politiske næser. Sådan en nøjedes hans forgænger Mogens Jensen ikke med.

Han blev hældt på porten netop på grund af håndteringen af minksagen, endda inden de døde mink for knap en tredjedels vedkommende, det vil sige omkring 13.000 ton, var blevet gravet ned to steder i landet: Her ved Nørre Felding tæt på Holstebro og i næste måned i Kølvrå ved Karup - begge militære områder.

Fra minister til badedyr

Rasmus Prehn stod rank i sine gummistøvler og forklarede hvor irriterende det var, det, der var sket med de millioner af mink. På den anden side var det også lettelse med denne genopgravning, da den imødekom kritikken og skabte fornyet tryghed hos lokalbefolkningen, der har frygtet forureningsrisikoen, sagde han en hel masse om.

Imens kiggede han ned på Boutrup Sø, der ligger et par hundrede meter fra minkenes næstsidste hvilested. Den bader de lokale i om sommeren.

De har været bange for, at nedsivende minkplæver ville sætte en stopper for det.

Men det bliver der ingen fare for nu, sagde Rasmus Prehn.

- Jeg skal nok selv komme og bade i den til sommer, lovede han.

- Ka' I så komme væk

Den sag, han stod med dér i denne flok og i vrimmelen af kameraer, lugter måske af endnu mere lort, end døde mink gør. En sag, som ministeren og regeringen nok gerne ser bliver lagt i den grav, der nu bliver ledig.

I den sammenhæng var pressebegivenheden en ganske fin talerstol til at få ekspederet en kedelig affære, det ellers kunne være fristende at få tiet ihjel.

Hvad dét angår fik dagen en hektisk begyndelse. Godt nok var hele pressen indbudt, men dårligt nok var den trådt ind på området, inden en gul vest kom farende og udførte myndighedsskældud på niveau med en frivillig trafikkontrollør ved en musikfestival:

- Kan I så komme væk, I er for tæt på, I har ikke noget at gøre her, sagde han og manglede blot at kunne trække blankt med en walkietalkie.

Det er klart. Når man har klokket i det og gravet 13 ton mink ned, som man ikke skulle have gjort, fordi de opløses og kan sive ned gennem jordlagene og forstyrre søer og vandløb, er det lidt af en balancegang, hvor meget der skal stilles til skue.

Kom og se det hele og hør på ministeren. Joh tak. Se meget skulle man så heller ikke se til bundproppen af noget, der er døbt en skandale af dem, der ser en fordel i at kalde den sådan.

Kylet på porten

Nogle af dem, altså politikere med anden observans end regeringens, mødte op. En enkelt klemte sig ind i pressekorpset, men han blev opdaget.

- Ud herfra, lød det straks fra den gule vest.

Han vidste, det var en times tid, der helt usædvanligt var blevet åbnet til at komme ind i nedgravningsområdet. Og han vidste, det kun var for pressen, der godt nok var sur over ikke at kunne se nok. Han vidste i hvert fald, at så var det ikke folketingssalen, der bare var flyttet ud på Lars Tyndskids mark.

Så skulle sådan en politikerkanalje ikke komme anstigende i habit og slips og pæne sko og tro, at han ligner pressefolk. Det skulle han overhovedet ikke. Ut af min butik!

Thomas Danielsen fra Venstres folketingsgruppe blev således kylet på porten af den gule vest, som nok ikke lige tænkte over, at Danielsen måske bare ikke ville lade en glimrende lejlighed til at se på store lastbiler gå fra sig.

Det var trods alt ham, der ytrede bekymring for, at Venstre mistede opbakning fra vestjyske lastvognsmekanikere, da Inge Støjberg blev afsat som næstformand.

Den sidste rejse går til varmen

Men når nu han alligevel var der, ville han godt lige sige et par borgerlige ord om mink og Prehn og regeringen som sådan. Skandale, skandale, skandale, lød bundlinjen i hans budskab, inden han blev hældt ud.

Dog blev han ikke hældt samme vej som de døde blævermink. Men lidt misundelig er han nu nok. Deres sidste rejse foregår i lastbiler. Af sted, ud over land og ind i varmen på diverse forbrændingsanlæg. Æret være deres minde.

Minkene graves op

Omkring fire millioner døde mink er gravet ned på militære områder ved Nørre Felding syd for Holstebro og ved Kølvrå nær Karup. De vejer omtrent 13.300 ton.

Torsdag, fredag og lørdag er prøvedage, hvor der særligt er fokus på afbrændingen af minkligene på 13 forbrændingsanlæg fordelt i hele Danmark. Ingen af de 13 anlæg har erfaring med at brænde blandingen af mink, kalk, jord og salt af.

I slutningen af maj går arbejdet for alvor i gang i Nørre Felding ved Holstebro. Det ventes at tage cirka tre uger at grave alle minkene ved Nørre Felding op, før opgravningen ved Kølvrå kan begynde i midten af juni.

Fødevarestyrelsen forventer, at opgravningen af de døde mink er gennemført i midten af juli.

Jorden under minkene skal også graves op og sendes til deponering for at mindske risiko for forurening. Derefter lægges der ny jord på. Først da bør lugtgenerne i området forsvinde.

Radio4 Morgen sender fra opgravningen i Nørre Felding. De taler blandt andre med Fødevareminister Rasmus Prehn (S). Det og meget mere kan du høre herunder:

Hvordan så det egentlig ud i minkgraven ved Nørre Felding? Og hvorfor betyder det noget? Det taler Radio4 Morgen om med indsatschef i Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø. Du kan høre interviewet her:



Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Noget er helt galt i Landbrugsstyrelsen, der mistænkes for at have udbetalt ulovlige støttekroner i årevis - måske efter pres fra landbruget og en minister.
Direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen, kan ikke redegøre for, hvad der skete på et møde mellem Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer, hvor fire opsigtsvækkende støtteansøgninger ifølge Rigsrevsionen blev diskuteret. Her ses hun med tidligere minister på landbrugsområdet Jakob Ellemann-Jensen (V), da Landbrugsstyrelsen i 7. marts 2019 indviede sine nye lokaler i Augustenborg på Als Foto: Claus Thorsted

Landmand fik pludselig firedoblet støtte - direktør kan ikke forklare opsigtsvækkende møde

Kan Landbrugsstyrelsen være bukket under for pres fra både en minister og landbruget, da den i 2017 pludselig vendte på en tallerken, og gav en landmand grønt lys til at firedoble sin støtte gennem en selskabsfinte?

Den mistanke er rejst, efter at Rigsrevisionen onsdag rejste en massiv kritik af styrelsen for igennem 16 år at have set gennem fingre med muligt misbrug af millionstøtte.

I en konkret sag vendte Landbrugsstyrelsen i første omgang tommelfingeren nedad til at lade den samme landmand søge støtte gennem fire selskaber for at firedoble støttebeløbet. Men senere vendte styrelsen på en tallerken, og gav grønt lys til selskabsfinten.

Det skete efter sagen havde haft "stor bevågenhed" hos landbruget og hos den daværende minister på området.

Samtidig fremgår det, at sagen også har været drøftet på et møde med Landbrug & Fødevarer. Men styrelsen har ikke et referat fra mødet, og direktøren kan ikke forklare, hvad der er sket på mødet, eller hvem der deltog.

Landbrugsstyrelsens direktør kan ikke forklare, hvorfor der mangler referat fra et centralt møde med Landbrug og Fødevarer i sag, hvor styrelsen vendte på en tallerken og gav grønt lys til at firdoble landmands støtte. Hun ved heller ikke, hvem der deltog i mødet, for hun har ikke spurgt medarbejderne i sin styrelse.

Landbrugsskandale: ”Landbrugsstyrelsen har ikke kunnet redegøre for sagen, og der findes ikke et referat fra mødet.”

Sådan lyder en passage i den rapport fra Rigsrevisionen, som onsdag rejste en skarp kritik af Landbrugsstyrelsen. En styrelse som i 16 år har set gennem fingre med, at landmænd har kunnet bruge en selskabsfinte til at sikre sig mere EU-støtte, end de var berettiget til.

Passagen er essentiel i en konkret sag, der er beskrevet i rapporten. En sag, som ifølge Klaus Frandsen (R), Statsrevisorernes næstformand, er ”højst usædvanlig”, og som Rigsrevisionen har taget med i rapporten, da den er "principiel", fordi EU-kommissionen foreløbigt har underkendt den "på grund af omgåelse".


Jeg kan ikke huske, hvem der har siddet med til det møde. Der er rigtig mange møder i denne her styrelse. Jeg kan ikke på stående fod sige, hvem der var med til det møde.

Jette Petersen, direktør, Landbrugsstyrelsen


Kort fortalt, så handler sagen om, hvorvidt én landmand må oprette fire selskaber og bruge dem til at få udbetalt fire gange EU-støtte. I dette tilfælde 28 millioner kroner i stedet for de syv millioner, som én ansøgning kunne have givet ham.

I oktober 2016 vendte Landbrugsstyrelsen tommelfingeren nedad. De havde mistanke om, at landmanden forsøgte at omgå reglerne. De fire firmaer var oprettet kort inden støtteordningen åbnede, og loftet var på syv millioner kroner pr. landmand.

Skifter mening

Men fire måneder senere – 1. februar 2017 - vendte styrelsen så på en tallerken. Sagen blev taget op til fornyet genovervejelse, og ifølge en enhed i Landbrugsstyrelsen skete det, da ansøgningerne ”havde stor bevågenhed hos erhverv og hos miljø- og fødevareministeren”. I rapporten står der også, ”at de fire ansøgninger skulle drøftes med Landbrug og Fødevarer på et møde kort tid efter”. Og senere fremgår det, at Miljø- og Fødevareministeriets departement blev orienteret om, at ansøgningerne blev blåstemplet "efter pres fra Landbrug & Fødevarer"

Men her stopper informationerne, og så er vi tilbage ved den essentielle passage: ”Landbrugsstyrelsen har ikke kunnet redegøre for sagen, og der findes ikke et referat fra mødet.”

Sådan fik landmand firedoblet sin støtte

  1. I august 2016 sendte en landmand fire ansøgninger til Landbrugsstyrelsen for at gå udbetalt fire tilskud á syv millioner kroner til modernisering af svinestalde.
  2. I oktober 2016 konkluderede Landbrugsstyrelsen i et udkast til en afgørelse, at der ikke skulle gives tilskud på grund af ”forsøg på omgåelse af støtteloftet på syv millioner kroner”, da der var mistanke om, at det var samme ansøger, der stod bag de fire ansøgninger.
  3. 1. februar 2017 foretog Landbrugsstyrelsen så pludselig en ny juridisk vurdering. Sagen havde stor bevågenhed hos erhvervet og hos miljø- og fødevareministeren, og samtidig fremgik det, at ansøgningerne skulle drøftes med Landbrug & Fødevarer kort tid efter. Landbrugsstyrelsen har ikke kunnet redegøre for sagen, og der findes heller ikke et referat fra mødet. Det fremgår senere, at der vor stor uenighed om den nye juridiske vurdering internt i Landbrugsstyrelsen.
  4. 2. Februar 2017 vurderede Landbrugsstyrelsen efter ”fornyet juridisk gennemgang”, at landmanden alligevel godt kunne ansøge om tilskud fra ordningen med fire ansøgninger.
  5. I perioden 27. februar- 9. marts 2017 udfyldte sagsbehandlere i Landbrugsstyrelsen tjeklister til de fire ansøgninger. Her fremgår det, at Landbrugsstyrelsen havde besluttet, at de fire selskaber skulle kunne ansøge om tilskud, og der blev sendt breve ud til landmanden om, at han dermed fik tilsagn om støtte. I november 2017 fremgår det i en intern risikovurdering i Landbrugsstyrelsen, at Miljø- og Fødevareministeriet var blevet telefonisk orientere om, at ansøgningerne blev imødekommet i marts 2017 efter pres fra Landbrug & Fødevarer.

Landbrugsstyrelsen er som offentlig myndighed underlagt notatpligt og referatpligt. Så hvorfor er der ikke et referat fra et så centralt møde med Landbrugets organisation, når sagen ligefrem havde stor interesse både i erhvervet og hos den siddende minister, Esben Lunde Larsen (V)? Og hvad har styrelsen egentlig gjort for at undersøge, hvad der skete på det møde?

Avisen Danmark har forsøgt at få svar hos Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen.

Der står i rapporten, at Landbrugsstyrelsen skulle drøfte de fire ansøgninger på et møde med Landbrug og Fødevarer.

- Ja.

Så står der her, at Landbrugsstyrelsen ikke over for Rigsrevisionen har kunnet redegøre for sagen, og at der ikke findes ikke et referat fra mødet.

- Ja.

Hvem var med på mødet?

- Det ved jeg ikke, fordi der ikke er ført referat fra mødet. Og selvfølgelig skal vi skrive referat af vores møder, og det har jeg også indskærpet i styrelsen. Når vi holder møder med interessenter, så skal vi selvfølgelig tage referat af dem.

Var du med på mødet?

- Nej.

Var der ledende medarbejdere fra Landbrugsstyrelsen med på det møde?

- Det ved jeg ikke. Helt ærligt, så ved jeg det ikke.

Hvordan kan du ikke vide det?

- Det, som jeg kan sige, er, at vi på det tidspunkt var under pres helt generelt, fordi vi havde en forsinket sagsbehandling på en række af vores ordninger. Så derfor var der generelt stor opmærksomhed på, om vi fik truffet afgørelser. Ikke bare på de fire sager, men på hele denne her ordning, fordi der stod en række ansøgere, hvis miljøtilladelser var ved at udløbe. Derfor var der stor fokus på at vi fik truffet afgørelser, så vi kunne give tilsagn. De her fire sager og de faglige og juridiske afklaringer spærrede for alle andre sager. Så derfor var der drøftelser med interessenter, som pressede på for, at vi kunne træffe afgørelser på hele ordningen, fordi der var nogen der ved at komme i klemme derude.

Men når jeg sidder og læser, hvor stor bevågenhed denne her sag har haft. Hvordan den har været igennem styrelsen og ministeriet og forbi ministeren, så kan det virkelig undre mig, at du ikke kan kortlægge, hvem der har været med til det møde. Det er vel bare at gå ned i din organisation og spørge: Hvem var med til mødet?

- Der har været flere møder, og det har ikke været om de fire specifikke sager. Når der har været så mange snakke i styrelsen om de fire sager, så er det, fordi der var svære juridiske afklaringer, der skulle laves. Det er dét, som vi har talt om i styrelsen, og når vi har talt med vores interessenter, så handler det om at få gang i sagsbehandlingen, så ansøgere ikke kom i klemme derude.

Men der står her i rapporten: "Det fremgår af korrespondancen, at de fire ansøgninger skulle drøftes med Landbrug & Fødevarer på et møde kort efter." Altså lige akkurat de fire specifikke ansøgninger skulle drøftes. Grunden til, at det er interessant, er naturligvis, fordi din styrelse først konkluderer, at der ikke skal gives tilsagn, hvilket så bliver ændret senere.

Så synes du ikke, at det ser lidt mærkeligt ud, at I ikke kan redegøre for sagen, og at der ikke findes referat fra mødet? Og at du heller ikke til mig kan oplyse, hvem der har deltaget i mødet?

- Vi har jo - kan man sige - her i forbindelse med rigsrevisionens undersøgelse virkelig ledt alle steder i vores mails eller arkiver og må konstatere, at der ikke er skrevet referat fra mødet, og det er ikke i orden og virkelig virkelig ærgerligt. Derfor har jeg også indskærpet referatpligten. For selvfølgelig skal der være referater, så vi også bagefter kan finde ud af, hvem der sagde hvad. Det er bedst for alle parter, så vi ikke skal have denne her slags diskussioner.

Men du kan simpelthen ikke kortlægge, hvem der har været med til det møde? En ting er, om der er ført referat, en anden ting er jo bare at finde ud af, hvem der har været med. Om det har været en vicedirektør, dig selv eller om der har været andre ledende medarbejdere med?

- Altså, jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan ikke huske, hvem der har siddet med til det møde. Der er rigtig mange møder i denne her styrelse. Jeg kan ikke på stående fod sige, hvem der var med til det møde.

Men har du prøvet at spørge ned i din organisation, hvem der har været med til det møde. For man kan jo læse i Rigsrevisionsrapporten, at lige netop sagen om de fire ansøgninger har haft en enorm bevågenhed. Så har du været tilbage i din styrelse og spørge dine medarbejdere om, hvem der har været med, så I kunne blive klogere på, hvad det skete?

- Vi har selvfølgelig forsøgt at finde ud af, hvad der skete på det møde, på de møder hvor der ikke er referater. Og i den forbindelse har det ikke været relevant at finde ud af, hvem det var… altså fordi vi har ikke kunnet finde, kan man sige… altså der har jo også været en vis personaleudskiftning i styrelsen siden da.

- Og nu tænker jeg, at nu er tiden ved at være gået, siger Jette Petersen.

Avisen Danmark ville gerne have stillet flere spørgsmål om mødet, men interviewet stoppede, da det havde overskredet den tidsramme, Avisen Danmark havde aftalt med Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen har efterfølgende sendt en række skriftlige uddybende svar. Men da svarene ikke bibringer noget nyt eller besvarer nogen faktuelle spørgsmål om mødet har Avisen Danmark valgt ikke at bringe dem.

Avisen Danmark har også spurgt Landbrug & Fødevarer, hvem der deltog på mødet, hvad der skete på mødet, og hvordan organisationen har forsøgt at påvirke beslutningen  om at give støtte i sagen. Men Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at kommentere sagen.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Ungdommens kådhed er i øjeblikket årsag til at smitten stiger. Så skal de forrest i vaccinationskøen eller blive derhjemme?
Coronasmitten breder sig nu i større grad hos unge, hvilket skyldes, at de er meget mere sammen efter genåbningen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ungdommens kådhed er i gang med at trække coronakurven den helt forkerte vej.

I Styrelsen for Patientsikkerhed er de bekymrede, fordi man i den seneste uge har set en markant stigning i smitte med coronavirus blandt de unge mellem 15 og 24 år.

Og når styrelsen taler med de unge i forbindelse med smitteopsporingen, forklarer de, at de bliver smittede af venner og bekendte.

I Norge har man set et lignende mønster: Smittespredningen er størst blandt de unge, og derfor har den norske regering rykket de unge mellem 18 og 24 år frem i vaccinekøen.

Det er en løsning, man godt kan argumentere for, hvis man spørger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet. Men han mener nu stadig, det giver mere mening, at man vaccinerer de mest sårbare først. Og det er altså alderen, der er den største risiko for at blive alvorligt syg.

Smitten stiger blandt de danske unge mellem 15 og 24 år. I Norge ser man et lignende smittemønster, og derfor har man justeret vaccinationskalenderen, så de unge kommer hurtigere til. Herhjemme mener ekspert, at det giver mere mening fortsat at prioritere de mest sårbare.

Corona: Den seneste uge er smitten med coronavirus i Danmark steget markant blandt de unge.

Incidensniveauet blandt de 15 til 19-årige er den seneste uge steget med 59 procent. For de lidt ældre mellem 20 og 24 år er smitten steget med 30 procent.

Det skriver DR.

- Det, vi ser, er, at de unge i højere grad end andre aldersgrupper bliver smittet i deres bekendtskabskreds. Vi ser også nogle deciderede smitteudbrud, som starter med ungdomsfester, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporingen, til DR.

Smittestigningen blandt de unge er dog ikke umiddelbart nogen overraskelse, forklarer Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

- Det lå i forudsigelserne fra Statens Serum Institut, at der ville komme en markant smittestigning, når vi genåbnede samfundet og specielt skolerne og ungdomsuddannelserne. Smitten foregår ikke nødvendigvis i skolerne men i høj grad også via det sociale samvær, og det er jo præcist det, der er sket, siger han til Avisen Danmark.

Norske unge frem i køen

Onsdag oplyste den norske statsminister, Erna Solberg, på et pressemøde, at norske unge mellem 18 og 24 år vil blive tilbudt vaccination tidligere end oprindeligt planlagt, fordi smitten i øjeblikket er størst blandt de unge.

- Unge voksne har mere social kontakt end ældre voksne og bidrager mere til smittespredningen, sagde Erna Solberg ifølge Ritzau.


Vi taler om et relativt kort tidsinterval, inden vi begynder at vaccinere de unge i begyndelsen af næste måned. Der er jo også et argument i at prioritere vaccinationen af de lidt ældre, så de kan komme fysisk tilbage på arbejde og holde hjulene i gang.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet


Men selvom Danmark i øjeblikket ser samme smittemønster, er der ikke umiddelbart grund til at justere i den danske vaccinationskalender for at få de unge frem i køen, mener Allan Randrup Thomsen.

- Jeg synes, det er svært at begynde at rokere rundt, for hvilken aldersgruppe er så mest trængende? Princippet for vaccineudrulningen herhjemme har jo hele tiden været at vaccinere de mest sårbare, og alder er altså den største risikofaktor. Tager vi gruppen mellem 30 og 50 år, er risikoen for at blive indlagt i hvert fald to eller tre gange større, end den er for de unge, siger han.

To mulige strategier

Allan Randrup Thomsen påpeger, at man kan vælge to vaccinationsstrategier: Enten vaccinerer man de mest sårbare grupper og beskytter dem direkte, eller også vaccinerer man grupperne udenom og opnår en indirekte effekt i kraft af en lavere smittespredning.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener ikke, man behøver justere i vaccinationskalenderen herhjemme, fordi smitten stiger blandt de unge. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Og umiddelbart mener han, at det stadig er mest effektivt at vælge den direkte løsning og prioritere vaccinationen af dem, der er mest sårbare.

- Men det er klart, at det her ikke er hugget i granit. Man kan godt argumentere for den anden løsning, og derfor kan jeg sådan set godt forstå, at nordmændene har ændret holdning. Jeg synes bare, det er mere naturligt at vaccinere den sårbare gruppe direkte, siger han.

Samtidig ser Allan Randrup Thomsen heller ikke nogen grund til at hæve restriktionsniveauet. Der er allerede sat mekanismer i værk, så uddannelsessteder, butiks- og foreningsliv kan lukkes ned lokalt, hvis smittestigning viser sig at blive for voldsom.

- Vi taler om et relativt kort tidsinterval, inden vi begynder at vaccinere de unge i begyndelsen af næste måned. Der er jo også et argument i at prioritere vaccinationen af de lidt ældre, så de kan komme fysisk tilbage på arbejde og holde hjulene i gang, siger han.

Den danske vaccinationskalender

Mandag i denne uge opdaterede Sundhedsstyrelsen vaccinationskalenderen, der viser, hvornår forskellige målgrupper ventes at blive tilbudt vaccination mod coronavirus.

Ud af i alt 16 målgrupper er der 9 tilbage, hvor der fortsat er personer, som ikke er færdigvaccineret. Det drejer sig om følgende:

Frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren ventes færdigvaccineret i uge 25, der slutter 27. juni.

Borgere på 65-74 år ventes færdigvaccineret i uge 22, der slutter 6. juni.

Borgere på 60-64 år ventes færdigvaccineret i uge 25, der slutter 27. juni.

Borgere på 55-59 år ventes færdigvaccineret i uge 26, der slutter 4. juli.

Borgere på 50-54 år ventes færdigvaccineret i uge 27, der slutter 11. juli.

Borgere på 16-19 år samt 45-49 år ventes færdigvaccineret i uge 28, der slutter 18. juli.

Borgere på 20-24 år samt 40-44 år ventes færdigvaccineret i uge 31, der slutter 8. august.

Borgere på 25-29 år samt 35-39 år ventes færdigvaccineret i uge 34, der slutter 29. august.

Borgere på 30-34 år ventes færdigvaccineret i uge 34, der slutter 29. august.

Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at alle tal er skøn og skal tages med forbehold.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Hvis vi virkelig vil den grønne omstilling, kræver det helt anderledes huse. Koncernen Danfoss har slået stregerne til et seriøst fremtidshus.
Tegning af Danfoss House, der skal stå klar i 2023 og rumme den mest avancerede teknologi inden for bæredygtighed. Illustration: Danfoss

Danfoss-hus skal sætte nye grænser for bæredygtighed

Der er indtil videre kun 12 bygninger i hele verden, der er så bæredygtigt bygget og indrettet, at de har fået en såkaldt DGNB platin-certificering.

Men i Sønderborg har den danske industrikoncern Danfoss og Bitten og Mads Clausens Fond planer om at opføre ét til.

Byggeriet af Danfoss House, som bygningen skal hedde, begynder til oktober, og huset vil efter planen stå færdigt i 2023.

Udover at huset skal have internationale Danfoss-ansatte boende, skal bygningen vise, at man sagtens kan bygge bæredygtige boliger til almindelige familier med teknologi og materiale, der er tilgængeligt for alle.

Industrikoncernen bygger nyt udstillingsvindue for bæredygtighed ved sundet i Sønderborg. Det kommende Danfoss House skal opnå en certificering, som kun er tildelt 12 andre byggerier i verden.

Byggeri: Bygninger står for over en tredjedel af verdens energiforbrug, men lige præcis den udfordring kan den danske industrikoncern, Danfoss, være med til at løse.

Derfor bygger Danfoss nu et nyt fireetagers hus i Sønderborg, der skal rumme al den teknologi og viden, der er til rådighed for at begrænse energiforbruget. Ambitionen er at opnå den højeste certificering inden for bæredygtighed for et helt almindeligt boligbyggeri i tegl og beton.

Bygningen, der skal hedde Danfoss House, blev præsenteret torsdag af Danfoss og Bitten & Mads Clausens Fond, der står bag byggeriet. Håndværkerne går i gang til oktober, og det færdige hus skal stå klar i 2023. Huset skal bebos af udstationerede Danfoss-ansatte fra hele verden.

Danfoss House skal opnå en såkaldt DGNB platin-certificering, som er den højeste bæredygtighedscertificering af sin art. Her måler man et byggeri på fem faktorer, nemlig miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. Kun 12 boligbyggerier i verden har opnået DGNB platin-certificering.

Strammer buen

- Med Danfoss House strammer vi buen ved at gå efter en platin-certificering. Selvom det bliver lidt af en månelanding, er jeg sikker på, at vi nok skal nå i mål og vise, at vi kan bygge bæredygtigt til helt almindelige familier med teknologi og materialer, der er tilgængelige for alle, siger Peter Mads Clausen, bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond.

Udover at være bolig for medarbejdere skal Danfoss House være et test- og demonstrationscenter for Danfoss’ teknologier. Målet er at blive så CO2-neutral som muligt, og sidenhen kan huset opdateres med nye teknologiske løsninger sammen med beboerne.

Huset køles med havvand og opvarmes med fjernvarme, og der skal bruges kunstig intelligens til at overvåge og købe grøn strøm, når strømmen er billigst. Derudover fremtidssikres huset teknologisk med store teknikskakte, der gør det muligt at opgradere alle installationer og løsningerne.

- Vi glæder os til at vise et levende eksempel på, at den grønneste energi er den, som vi ikke bruger, og håber andre vil blive inspireret til at renovere og bygge mere bæredygtigt, siger Danfoss-topchef Kim Fausing.

Tæt på hotel

Danfoss House kommer til at ligge et stenkast fra det firestjernede Hotel Alsik, som Bitten & Mads Clausens Fond åbnede sammen med PFA Pension i 2019. Hotellets energiforbrug er sænket til under en fjerdedel af det normale forbrug for den type bygninger ved hjælp af energieffektive løsninger, som Danfoss har installeret.

Dermed bidrager de nye byggerier ved vandkanten i Sønderborg fint til det såkaldte Projectzero, der handler om at reducere Sønderborg-områdets CO2-udledning til nul i 2029.


Selvom det bliver lidt af en månelanding, er jeg sikker på, at vi nok skal nå i mål og vise, at vi kan bygge bæredygtigt til helt almindelige familier med teknologi og materialer, der er tilgængelige for alle.

Peter Mads Clausen, bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond