Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

14 ministre og 31 år skulle der gå, inden nogen lyttede til Mike

Fire personer får nu ansvaret for, én gang for alle, at få undersøgt mordbranden på Scandinavian Star, som kostede 159 mennesker livet.
Jeg husker det ikke selv. Den 7. april 1990 var jeg seks år gammel. Men historien om branden på Scandinavian Star har sidenhen brændt sig fast i mit sind. Billederne af en flammeindhyllet færge, som havde udviklet sig til et brændkammer med levende mennesker efter en påsat brand, hænger ved. Det er stadig en af de mørkeste dage i nyere dansk historie. Derfor er dagens historie om, at en ny uvildig task force nu skal undersøge sagen til bunds også en historisk milepæl i en sag, som ingen øjensynligt for alvor har haft lyst til at røre ved. 31 år og 14 skiftende justitsministre skulle der gå. Få i landet kender sagen bedre og har dækket den mere intenst end Avisen Danmarks Flemming Mønster. I dag giver han dig naturligvis både overblikket over, hvad der nu skal ske. Du kan også møde Mike Axdal, som selv var ombord på Scandinavian Star den skæbnesvangre forårsnat. Han slap ud, men flammerne tog både hans bror og hans far. Og siden har han viet sit liv til at få mordbrandopklaret. Det er vigtig læsning. Derudover leverer vi i dag et indblik i en ny kæmpeskandale, som har ramt landbruget og Landbrugsstyrelsen. Styrelsen har i 15 år set gennem fingre med metoder, som kan have givet landmænd flere offentlige støttekroner, end de har haft ret til. Vores erhvervsredaktør, Jens Bertelsen ser nærmere på et dansk app-eventyr, som har vippet Elon Musk og Tesla ned på en andenplads i Tyskland. Og så venter der de danske mænd en stor opgave, hvis vores kødforbrug skal sættes ned i de kommende år.
Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Med tre årtiers tilløb bliver der nu iværksat en undersøgelse af Scandinavian Star branden, så ikke mindst de pårørende til brandens mange ofre kan få svar.
Mike Axdal overlevede selv branden, men mistede sin far og sin bror. Han så skibet for sidste gang på denne indiske strand, hvor det skulle hugges op i 2004. Han er yderst tilfreds med, at der nu, efter 31 år, kommer skred i sagen. Privatfoto

159 mennesker mistede livet i flammerne for 31 år siden: Nu skal ekspertgruppe undersøge branden på Scandinavian Star

Skandinaviens til dato største sag om massemord i fredstid, den påsatte brand på norgesfærgen Scandinavian Star, skal nu kulegraves af en ekspertgruppe, en taskforce.

Skibet blev sat i brand på sin sejlads mellem Oslo og Frederikshavn natten til 7. april 1990 og kostede 159 menneskeliv.

Ekspertgruppen skal bestå af juridiske og efterforskningsmæssige eksperter, der ikke tidligere har været involveret i sagen. Den er nedsat efter aftale mellem justitsminister Nick Hækkerup og Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre.

Formålet er især at undersøge de gennem årene mange rejste mistanker om, at forsikringssvindel skulle være motivet til at sætte skibet i brand - i så fald med henblik på at iværksætte en politiefterforskning, finde de skyldige og få dem dømt.

Mike Axdal var om bord på den brændende færge, men reddede livet. Det gjorde hans far og bror ikke. Han kalder det en forløsning, at der nu endelig forsøges at kaste lys over forbrydelsen.

Justitsministeren nedsætter ekspertgruppe, der skal kulegrave branden på Scandinavian Star, der tog 159 menneskeliv. Det er over 31 år siden, og sagen er aldrig blevet opklaret, endsige efterforsket af dansk politi i forhold til, at forsikringssvindel kunne være et motiv.

Scandinavian Star: Efter 31 år bliver branden på færgen Scandinavian Star nu undersøgt. Natten til 7. april 1990 blev den sat i brand på åbent hav under sejladsen fra Oslo til Fredrikshavn. 159 omkom.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har netop meddelt, at han nedsætter en ekspertgruppe, en task force. Den skal undersøge ejerskabet af skibet, forsikringsforholdene og de forhold i den sammenhæng, der i tidens løb har skabt en stigende mistanke om et økonomisk motiv til at sætte skibet i brand.

- Jeg er glad for, at et bredt flertal nu er blevet enige om at få undersøgt elementer i sagen om den tragiske brand på Scandinavian Star. Det skylder vi ikke mindst ofrene, men også de efterladte, der den dag i dag fortsat sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål, siger justitsminister Nick Hækkerup i forbindelse med meddelelsen om, at taks forcen er nedsat.,

- Undersøgelsen vil forhåbentligt kunne skabe mere klarhed over sagens faktiske omstændigheder, og task forcen vil skulle komme med sin vurdering af, om der er grundlag for, at politiet iværksætter yderligere efterforskning af mordbranden, siger han.

Task forcen skal undersøge ejerskabet af skibet, forsikringsforholdene og de forhold i den sammenhæng, der i tidens løb har skabt en stigende mistanke om et økonomisk motiv til at sætte skibet i brand.

Ordet forsikringssvindel står ikke direkte i gruppens kommissorium, men der er det, mistankerne handler om.

- Friske øjne på sagen er det eneste rigtige. Med en undersøgende task force vil det være meget svært stadig at undlade en egentlig politimæssig efterforskning, hvis denne gruppe finder det fornuftigt, siger Mike Axdal.

Han slap selv ud af flammerne, men mistede sin far og sin bror.

Fire eksperter

Ekspertgruppen kommer til at bestå af personer, der ikke tidligere har været involveret i sagen. Den nedsættes efter aftale mellem justitsministeren, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre.

Gruppen skal klarlægge om, en efterforskning bør iværksættes af politiet.

Den får fire medlemmer og et sekretariat. Gruppens formand skal være juridisk uddannet, de tre øvrige skal være en nuværende eller tidligere anklager, en nuværende eller tidligere forsvarsadvokat og en nuværende eller tidligere efterforskningsekspert.

Udgifterne vurderes til at ligge på 14-15 millioner kroner i løbet af perioden, og inkluderer også udgifter til at foretage fornødne undersøgelser i udlandet.

I årevis har Landbrugsstyrelsen vendt det blinde øje til muligheden for at snyde massivt med støttekroner.
Landbrugsstyrelsen har i årevis ført mangelfuld kontrol med udbetalingen af tilskud til landmænd, konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Få overblikket i ny landbrugsskandale: Styrelse har i årevis set gennem fingre med muligt millionmisbrug

I 16 år har Landbrugsstyrelsen haft kendskab til en metode, som landmænd har kunnet bruge til at sikre sig flere EU-støttekroner end de var berettiget til.

Alligevel har Styrelsen aldrig kontrolleret om landmændene har udnyttet denne finte. Det var en af konklusionerne i en rapport fra Rigsrevisionen, som onsdag blev offentliggjort.

Dermed er den udskældte styrelse igen ramt af endnu en skandale.

Ved at opdele sin landbrugsvirksomhed i flere virksomheder, har landmændene kunnet tiltuske sig flere støttekroner end de var berettiget til, men Landbrugsstyrelsen har altså set igennem fingre med dette.

Flere politikere kritiserer i skarpe vendinger både styrelsen, Ministeriet for Fødevarer- Landbrug- og Fiskeri, og den tidligere Venstre-minister Esben Lunde Larsen for også en hård medfart.

En undersøgelse fra Rigsrevisionen afslører, at Landbrugsstyrelsen i årevis har ført mangelfuld kontrol med landmænd, der har haft frit spil til at svindle med store millionbeløb. Oven i købet med åbne øjne og med en tidligere ministers blåstempling. Avisen Danmark giver dig overblikket i den nye skandalesag.

Fusk: Landbrugsstyrelsen har i 16 år set gennem fingre med selskabsfinter, som giver landmænd mere i tilskud i de har været berettiget til. Og samlet set er der blevet udbetalt milliardstøtte til landbrugene, uden Landbrugsstyrelsen har haft den fornødne kontrol.

Sådan lyder hovedkonklusionen i en ny rapport fra Rigsrevisionen, som onsdag affødte en alvorlig reaktion fra Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne rejser på baggrund af undersøgelsen ”en skarp kritik” af Landbrugsstyrelsens kontrol med tilskud til landmænd samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som styrelsen hører under. Det er den næst mest alvorlige kritik, som statsrevisorerne kan rejse i en sag.

Årsagen til den voldsomme kritik er, at Landbrugsstyrelsen, der hvert år udbetaler milliardbeløb i støtte til danske landmænd, ikke har holdt tilstrækkeligt øje med om landmændene overholdt reglerne. Oven i købet har styrelsen i 16 år været bevidst om, at der blev ført en mangelfuld kontrol, som gjorde det muligt for landmænd at få del i flere støttekroner, end de egentlig er berettiget til.

- Der er teoretisk et endnu højere niveau for kritik. Men det bliver stort set aldrig brugt. Så det her er rigtig alvorligt, siger professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Tidligere minister for landbruget Esben Lunde Larsen (V) er også under beskydning i sagen. Han har nemlig ifølge Rigsrevisionen blåstemplet den mangelfulde kontrol, og også landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer spiller ifølge Rigsrevisionen en rolle i sagen.

Avisen Danmark giver her et overblik over de mest opsigtsvækkende og afgørende punkter fra rapporten, der rejser heftig kritik af en styrelse og et ministerie, der også tidligere har været i kraftig modvind.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Rigsrevisionen undersøger om statslige myndigheder og andre statsligt finansierede styrelser og virksomheder overholder gældende love og regler. De undersøger også om statens penge bruges til de formål, som Folketinget har besluttet.

Statsrevisorerne er politikere, som er udpeget af Folketinget. De seks statsrevisorer repræsenterer hvert sit parti. Det er deres opgave at vurdere, om der skal rejses kritik, når Rigsrevisionen har færdiggjort en undersøgelse.

1 Sådan har der været frit spil til svindel

Ifølge Rigsrevisionen har landmænd haft frit spil til at få del i langt mere landbrugsstøtte, end de har ret til. Landmænd kan maksimalt modtage fem millioner kroner i landbrugsstøtte fra EU, men opsplitter en landmand eksempelvis sit landbrug i tre selskaber, kan han få tre gange så meget i støtte. Altså 15 millioner kroner. Men styrelsen har slet ikke undersøgt, om den samme landmand har spaltet sit landbrug i flere selskaber for at puste sin støtte op, og der har derfor været frit spil til at snyde sig til flere støttemillioner. Det har vist sig, at der har været personsammenfald i ejerkredsen i 2.061 af landbrugsselskaberne. Alene sidste år er der dermed tale om mangelfuld kontrol ved udbetalinger for 888 millioner kroner, men det er endnu uvist, hvor mange penge, der er svindlet for.

2 Har kendt til hul i 16 år

Ifølge Rigsrevisionen har styrelsen i 16 år vidst, at en mangelfuld kontrol af selskaberne bag landmændene kunne føre til svindel med støttekroner. Alligevel har man valgt ikke at rette op.

Allerede i 2005 nævner Landbrugsstyrelsen i et notat, at den anser et sammenfald af personkredse bag virksomhederne som en indikator for omgåelse, og at det udgør en risiko for ukorrekt støtte. I 2008 nævnes sagen så igen i et internt notat, hvor Landbrugsstyrelsen vurderer, at en landmand kan opnå en fordel ved at opsplitte sin bedrift i mindre enheder. Igen i 2014 og 2020 nævnes risikoen for mulig snyd ved den mangelfulde kontrol i notater i styrelsen. Alligevel fortsatte styrelsen med ikke at føre kontrol af landmændenes mulige selskabsfinte.

3 Minister blåstemplede og pres fra erhvervet

Det er ikke kun styrelsen, der ikke har reageret på den manglende kontrol. I 2018 indstillede Landbrugsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet til den daværende minister på området, Esben Lunde Larsen (V), at man skulle fortsætte med et kontrolsystem, hvor man ikke kontrollerede, om landmændene havde opspaltet deres selskaber for at få del i flere støttekroner.

Esben Lunde Larsen, der ikke længere er i politik, blev ifølge undersøgelsen i marts 2018 gjort opmærksom på, at det var muligt for landmændene på den måde at snyde med støttekronerne. Men den manglende kontrol fortsatte.

- Vi mener, der var advarselssignaler nok til, at han godt kunne have set, at det her var problematisk, sagde næstformand for Statsrevisorerne, Klaus Frandsen (R), på et pressemøde onsdag.

Samtidig fremgår det, at Landbrugsstyrelsen i 2017 godkendte et tilskud på fire staldprojekter for syv millioner kroner fra det, selvom der var mistanke om, at tilskuddet blev givet til den samme landmand. En sag, som havde stor bevågenhed hos erhvervet og ministeren. Det gjorde styrelsen efter først at have afvist ansøgningen året forinden. Det fremgår af korrespondancen, at de fire ansøgninger skulle drøftes med Landbrug & Fødevarer, L&F, på et møde kort tid efter. Landbrugsstyrelsen har ikke over for Rigsrevisionen kunnet redegøre for sagen, og der findes ikke et referat fra møde. I et telefonnotat fra november 2017 fremgår det, at Landbrugsstyrelsen telefonisk orienterer Miljø- og Fødevareministeriet om, at ansøgningerne blev i mødet kommet i marts 2017 "efter pres fra Landbrug & Fødevarer

- De sager, hvor vi har presset på, er netop sager, hvor miljøgodkendelserne var ved at udløbe. Sådanne godkendelser kræver et kæmpe forarbejde, koster mange penge og er jo en forudsætning for, at et projekt overhovedet kan blive til noget, skriver Landbrug & Fødevarers klimadirektør Niels Peter Nørring siger i en skriftlig kommentar til TV 2

4 Kritikken er massiv

Den nye sag har medført flere kraftige reaktioner. Vi bringer her et udpluk.

Pelle Dragsted (EL), statsrevisor: - Jeg er ærligt talt chokeret. Man har med stor sandsynlighed udbetalt støtteordninger i strid med EU's regler og love. Og man har gjort det fra ministeriets side vel vidende, at der var et problem, siger han ifølge Ritzau

Mette Abildgaard (K), statsrevisor: - Vi kan se, at både den daværende minister, men også erhvervet har presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer. Vi risikerer nu at skulle betale penge tilbage til EU på baggrund af denne sag. Det er stærkt kritisabelt, siger statsrevisor Mette Abildgaard (K) ifølge Ritzau.

Henrik Thorup (DF), formand for Statsrevisorerne: - Det her er en meget alvorlig sag. Og nu skal det undersøges, hvor stort et beløb der er tale om, og om det skyldes bevidst svindel eller ej. Og hvis det er ulovligt, skal det selvfølgelig tilbagebetales.

5 Derfor reagerer de først nu

Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, beklager over for Avisen Danmark den manglende kontrol.

- Landbruget udvikler sig med stor hast og omstiller sig, og landmændene organiserer sig på rigtigt mange måder, og det gør de af gode grunde. For eksempel på grund af finansiering eller generationsskifte. Og der må vi beklage, at dér har vi ikke på det punkt fulgt tilstrækkeligt hurtigt op på også at kunne kontrollere de her forhold.

Først når Rigsrevisionen rejser kritik, er I klar på, at der skal gøres noget ved det. Hvorfor først nu?

- Fordi vi har vurderet risikoen for snyd som meget lille, men der er ingen tvivl om, at denne her udvikling i erhvervet skulle vi have reageret på tidligere. Og det gør vi så nu. Det kan vi kun beklage, at vi ikke har gjort tidligere, siger hun.

Direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen, beklager den mangelfulde kontrol. Her ses hun med tidligere minister på landbrugsområdet Jakob Ellemann-Jensen (V), da Landbrugsstyrelsen i 7. marts 2019 indviede sine nye lokaler i Augustenborg på Als Foto: Claus Thorsted

6 Gamle sager spøger stadig

Det er ikke første gang, at en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er udsat for kras kritik. Det lægger Statsrevisorerne bestemt heller ikke skjul på. I sin beretning skriver statsrevisorerne direkte, at mange skandalesager under ministeriet bør få ministeriet til at ”vurdere kvaliteten af ministeriets tilskudsforvaltning og kontrolvirksomhed samt departementets tilsyn hermed”.

Blandt tidligere skandalesager nævnes en kras rapport om manglende kontrol med dyretransporter og den mangelfulde kontrol med kvotekonger og i det hele taget tilskuddet til danske fiskere. Sidstnævnte handlede blandt andet også om, hvordan i dette tilfælde fiskere via selskabskonstruktioner tiltuskede sig mere, end de havde ret til.

- Selvom sagerne ikke direkte har noget at gøre med hinanden, så er der alligevel nogle fællestræk om, at man ikke har styr reglerne, og at man ikke reagerer på ret indlysende problematikker, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

Avisen Danmark har desuden tidligere i år afsløret, hvordan Landbrugsstyrelsen i en årrække havde misforstået EU-regler og derved begået en alvorlig regnebrøler. En brøler, der betyder, at staten skal betale mere end en halv milliard kroner tilbage til EU og til landmænd, der i en årrække havde fået for lidt i støtte.

7 Det sker der nu

Det skal nu undersøges til bunds, hvor mange penge der er blevet svindlet for på grund af den mangelfulde kontrol. Og så skal det afklares, hvor mange penge Danmark risikerer at skulle betale tilbage til EU. Der er endnu ikke rettet op på den mangelfulde kontrol, men styrelsens direktør Jette Petersen har forsikret, at det sker hurtigst muligt.

Adspurgt om sagen kan føre til politianmeldelse, svarede statsrevisor Klaus Frandsen onsdag, at der ligger en konkret sag til vurdering hos Kammeradvokaten. Det er uklart, hvad sagen indeholder.

Dansk madspilds-app er på vej ud over stepperne til det store udland og vurderes af Tyskerne som mere innovativ end Tesla
App'en Too Good To Go har i dag over 37 millioner brugere, der blandt andet kan købe en pose brød her hos bageren i Ejby på Fyn. Uden app'en ville brødet blive kasseret efter lukketid. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Analyse: Too Good To Go har ramt tidsånden lige i måsen

Madspilds-app'en Too Good To Go har lige scoret 223 millioner kroner fra Vækstfonden, og i Tyskland er den udnævnt til at være den mest innovative virksomhed - foran Tesla.

Iværksætterne bag Too Good To Go har ramt helt rigtigt ved at udvikle en app, der kan bruges over hele verden, netop som kampen mod madspild er kommet på den globale dagsorden.

Spørgsmålet er, om Too Good To Go forbliver en dansk virksomhed, men det er der gode chancer for, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i dagens analyse.

Den danske app Too Good To Go er pludselig blandt de hurtigst voksende virksomheder i Danmark og høster fortjent en masse opmærksomhed. Der er tale om en fem år gammel virksomhed fra Østerbro i København, der allerede nu har passeret 1.000 ansatte på verdensplan.

I sidste uge meldte den tyske erhvervsavis Handelsblatt, at Too Good To Go er kåret som det mest innovative brand i Tyskland. Elbil-pioneren Tesla kom på andenpladsen.

Nu har den statslige Vækstfonden herhjemme ydet et lån på 223 millioner kroner til Too Good To Go’s ekspansion i USA. Planen er at være markedsleder på det amerikanske marked i 2024.

Historien om Too Good To Go er også med i denne uges erhvervspodcast, Erhvervsklubben. Lyt med her:

 

Og hvad er det så, at Too Good To Go laver? Jo, firmaet omfavner på praktisk vis en af de store dagsordener i klimakampen, nemlig begrænsningen af madspild.

37 millioner mennesker i 15 lande har allerede hentet app’en, der gør det muligt at stoppe madspild ved at købe den mad, der er til overs hos lokale supermarkeder, restauranter og bagerier.

Man betaler en beskeden pris, men ved til gengæld ikke, hvad man får. Eine Wundertüte mit Essen, som det kaldes i Tyskland, hvor forbrugerne altså har taget pænt imod tilbuddet.

Vækstfonden kalder Too Good To Go en “dansk højvækstvirksomhed med stort globalt potentiale”, og det er lige præcis den slags iværksætteri, der er brug for. App’en redder i øjeblikket 175.000 måltider fra skraldespanden hver dag, så der er ikke tale om varm luft.

Her er tre grunde til Too Good To Go-app’ens succes:

1) Den er digital

Motoren i Too Good To Go er en app, der i grove træk blot skal oversættes for at være gangbar over hele verden. Når først vinderformlen er på plads, kan forretningen altså skaleres hurtigt i udlandet. Det kræver stadig noget fysisk benarbejde at få spisestederne til at tilmelde sig ordningen, men det hjælper, at de faktisk kan tjene penge på den mad, der ellers skulle kasseres.

2) Den har en god sag

Madspild er et af de helt store emner i den grønne omstilling og klimakampen, fordi en tredjedel af al mad aldrig bliver spist. I USA går 40 procent af al produceret mad til spilde. Det er et åbenlyst problem, og forbrugerne er derfor venligt stemt over for at redde den udsmidningstruede mad. Too Good To Go er samtidig lanceret på et tidspunkt, hvor de store supermarkeds-, hotel-, restaurant- og bagerkæder er nødt til at formulere ambitiøse mål for at reducere madspild, og mange af dem bruger Too Good To Go som en del af løsningen.

3) Den er nem at forstå

Hent app’en, og snart surfer du rundt mellem lykkeposer fra lokale butikker, du kender i forvejen. Der er fordele for dem, der er optaget af at begrænse madspild for klimaets skyld, og for tilbudsjægerne, der kan spotte en rabat, når de ser den. Det er næppe store børnefamilier, der indretter madplanen efter lykkeposer med ukendt indhold, men for studerende eller en singleøkonomi kan der ligge gode overraskelser i poserne fra en sushirestaurant eller den lokale bager. Prisen er selvfølgelig meget lavere end på menukortet.

Med pengene fra Vækstfonden kan Too Good To Go gå til stålet i USA, hvor app’en har været i gang siden efteråret. 

Men hvad sker der så? Ender Too Good To Go som andre danske iværksættere med at flytte det hele til udlandet, når de får international succes?

Her hjælper det sikkert, at Too Good To Go’s øverste direktør er Mette Lykke, der var med til at starte en anden app, Endomondo, tilbage i 2007. Endomondo tiltrak sig millioner af motionister og endte med at blive solgt til det amerikanske sportsmærke Under Armour. Stifterne blev rige, men Endomondo fik en stedmoderlig behandling af Under Armour og endte med helt at blive lukket ved det seneste årsskifte.

Too Good To Go har også udenlandske investorer om bord og får tilsyneladende mange tilbud fra pengefolk. Men attituden er anderledes end i Endomondo-dagene.

- I denne her situation rakte vi ud til Vækstfonden og spurgte, om det her var interessant, for vi ville helst lave noget i Danmark, sagde økonomidirektør Thomas Zeihlund fra Too Good To Go forleden til Finans.dk.

Eller sagt på en anden måde: Danmark har med vilde 2030-mål og en klimalov skabt sig et internationalt image, der gør det attraktivt at blive hængende for virksomheder, der går foran og med succes bidrager til den grønne omstilling.


I sidste uge meldte den tyske erhvervsavis Handelsblatt, at Too Good To Go er kåret som det mest innovative brand i Tyskland. Elbil-pioneren Tesla kom på andenpladsen.


Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Too Good To Go og pengene fra Vækstfonden behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen Nyhedskiosken, på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Klimakampen begynder på din tallerken. Men hvordan får vi gjort op med danskernes passionerede forhold til kød?
Det var fireårige Saga til venstre i billedet, som inspirerede 35-årige Christine til at skære ned på familiens kødforbrug. Moderen kunne nemlig ikke lokke kødretter i datteren som spæd. Privatfoto

Mindre kød truer os på både identitet og køn: Christine brugte kvindelist til at ændre familiens kostvaner

Tonen kan hurtigt blive skinger, når vi taler om mindre kød på tallerkenen. Det er især bemærkelsesværdigt, hvordan unge og ældre stiller sig forskelligt til spørgsmålet.

Når selv de nye kostråd siger, at vi skal skære alvorligt ned på kødforbruget, er det ikke længere noget, vi kan blive ved med at skændes om.

Det er bare ikke generationskløften, vi bør kigge på. Men i stedet forskellige grupper af forbrugere, som skal behandles forskelligt.

Derfor bør vi rette fokus på køn og identitet, hvor mænd har en tendens til at holde stædigt fast i kødet.

Den tendens havde Christine Olczyk Petersen fra Hvidovre godt fanget. Hun brugte kvindelist, da hun begyndte at fjerne kød fra familiens måltider. Og det gjorde hun så godt, at kæresten ikke opdagede det.

Det er køns- og identitetsnormer og ikke generationskløften, som spænder ben for grønnere kostvaner. Det havde 35-årige Christine Olczyk Petersen luret, hun sagde i starten intet til kæresten, da hun begyndte at udfase kød fra madlavningen.

Kost og klima: - Jeg fortalte det først, da jeg snakkede med en kollega om det, som med den  der klassiske mandestereotype-tilgang spurgte: "Ej, hvad siger din kæreste til det?".

Hun kan næsten ikke få ordene over sine læber af morskab og holder en kort pause.

- Og så måtte jeg bare svare ham: "Det tror jeg faktisk ikke, han har lagt mærke til, han har i hvert fald ikke kommenteret på det."

Ordene kommer fra 35-årige Christine Olczyk Petersen, da hun i telefonen skal forklare, hvordan hun fik kæresten med på grønnere kostvanter.

Hendes noget snedige plan for familien på fire i Hvidovre, vender vi tilbage til.

Vil du høre Christine og Hans-Christian selv fortælle om, hvordan kostvanerne blev ændret hjemme hos dem? Og hvem der vidst hvad, hvornår? Så klik her og lyt til Podcasten Danmark.

 

For hvem er du?

Er du manden, som stædigt fastholder sin vante 500 grams bøf, er du ungdommen, som klimastrejker med klimatossen Greta Thunberg, eller er du den midtersøgende husmoder, som foreslår én kødfri dag om ugen?

Måske er du ingen af delene. Alligevel bliver det hurtigt lidt af et enten-eller-minefelt at bekende kulør i debatten om mindre kød på tallerkenen. Sådan kan resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark også tolkes.

Når 1011 bliver spurgt til, hvorvidt de ønsker at reducere deres kødindtag, markerer aldersgruppen 15-30 år sig ambitiøst med næsten halvdelen. Hvorimod danskerne på 50 år og op ligger et stykke under en femtedel.

63 procent af alle adspurgte mener, det er en fælles opgave for forbrugerne og fødevareproducenter at bruge ressourcerne rigtigt. Imidlertid peger de unge mere på virksomhederne, og de 50-årige og op peger på sig selv.

I sidste ende spiser gennemsnitsdanskeren for meget kød, om vi har gjort os tanker om det eller ej.

De unge larmer

Avisen Danmark har derfor spurgt en række adfærdsforskere, om det er en form for generationskløft, som forhindrer os i at kippe samlet med et grønnere kostflag.

- Det klinger hult i mine ører, hvis det er de unge, som går forrest i kampen for at spise grønt. Det kan godt være, de gerne vil det, men så er det fordi, de køber sig til det via fastfood og nemme løsninger. De unge er røvelendige til at lave mad, siger Jesper Clement, som er professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School.

Sådan gjorde vi

Artikelserien tager udgangspunkt i en uafhængig spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark.

I undersøgelsen deltager 1011 respondenter fordelt over hele landet, således den er repræsentativ for befolkningen. 511 af deltagerne er kvinder, mens 500 er mænd. Deltagerne er alle over 15 år.

Avisen Danmark har gennem hele processen taget forbehold for, at Meatless Farm har et forretningsgrundlag i at hjælpe danskerne til grønnere vaner. Derfor har vi sikret os helt frie hænder til at behandle undersøgelsens resultater journalistisk. Firmaet har dermed intet at gøre med udformningen af artiklerne.

Det er en gammel kending, at ungdommen er mere omstillingsparate.

- Det har altid været sådan, at de unge råber højt om at ændre verden. Det må vi for guds skyld ikke tage fra dem. De skal have lov til at at tage afstand til mors og fars frikadeller og flytte hjemmefra. De ældres tilbageholdenhed kan jo modsat bunde i en livserfaring om, at de har overlevet andre kriser før klimaforandringerne, siger han.

Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet tager også de unges ihærdighed med et gran salt.

- De unge har det med at larme, og så bliver de mere nedtonede med alderen, når de står med voksenjob, ægteskab og tre små børn. Man skal passe på her, for der er mange myter. Hvis der er nogen, som elsker burger og færdigretter, så er det de unge. Tallene kan også sagtens afspejle, at de unge svarer idealistisk, mens de ældre er mere realistiske, siger han.

Kødspisende mænd

Professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet Jessica Aschemann-Witzel køber heller ikke generationsproblematikken.

- Det vil altid være sådan, at der skal forskellige tiltag til forskellige typer af forbrugere. Men der er en fare i, hvis vi bliver så kritiske overfor hinanden, at vi ikke kan snakke sammen, for så finder vi ingen fælles løsninger, siger hun.

Og i grupperingerne nærmer vi os kødets holdepunkt. Det forklarer Louise Randers, der forsker i forbrugeridentitet og kødforbrug på Aarhus Universitet.

- Den danske identitet spiller en stor rolle i forhold til vores kødforbrug. Det er en kultur, som er svær at forandre. Derfor skal alle grupper på tværs af køn og alder arbejde med det her, men det går igen, at især mænd kan kobles sammen med et stort kødforbrug, siger Louise Randers.

Undgå drama med kvindelist

Så vi er virkelig der, hvor rigtige mænd spiser kød, og kvinder spiser salat?

- Traditionelle kønsnormer omkring mad florerer i samfundet, og forskning viser, at en del forbrugere forbinder vegetarisk mad med noget feminint, siger Louise Randers.


- Jeg er muligvis let at snyde, men jeg kan bare konstatere, at det virkede.

36-årige Hans-Christian som blev "snydt" til vegetar-mad


Håbet er dog lysegrønt.

- Men normerne er i opbrud, for flere mænd end tidligere skærer ned på kød, og det udfordrer de klassiske kønsstereotyper og viser, at kødløse tallerkener ikke nødvendigvis signalerer en bestemt kønsidentitet, siger hun.

Hos DTU's Fødevareinstitut som tidligere har opgjort danskernes kødforbrug til 1000 gram om ugen, hæfter seniorrådgiver Sisse Fagt sig også ved kønsrollers tag i kødet.

- Min gamle kæphest er, at især mænd bør spise mindre kød. De tror ikke, de kan leve uden og her må alle sætte ind for at vise mænd, at de kan godt blive mætte og ikke får proteinmangel af at spise mindre kød. Det pudsige er, at rigtig mange kødfri-retter faktisk glider ned hos mænd, det kræver bare lidt kvindelist, siger Sisse Fagt.

Dermed er vi tilbage i røret med Christine Olczyk Petersen. I baggrunden høres børnestemmer, som tilhører døtrene Saga på fire år og Alva på et år, og så er deres far og Christines kæreste, Hans-Christian Jerup Lotz på 36 år, med i samtalen over højtaler-funktionen.

De sidder i Hvidovre, hvor Christine har lagt sine kostvaner om af hensyn til klimaet og som et forsøg på at undgå madspild. Men der måtte kvindelist til for at få husets ene hane med på den grønne kostbølge.

Det hele startede dog hos den førstefødte.

- Da Saga var et halvt år og skulle begynde på fast føde, gad hun ikke grød og mos, så hun endte med at få det, vi andre spiste. Men jeg kunne ikke lokke kød i hende, hvis jeg ikke gemte det i lasagne eller hun kunne få farfars frikadeller, siger Christine Olczyk Petersen.

Familien gør meget ud af at have børnene med i køkkenet, så de selv får en fornemmelse af madlavningsprocessen. Privatfoto

Moderen ville stadig sikre datteren en varieret kost og begyndte at undersøge, hvordan hun kunne lave vegetariske retter, som hele familien kunne spise.

- Først var det helt klart af praktiske årsager, men nu er jeg blev rigtig glad for at undvære kødet, og det giver mig bedre samvittighed, siger hun.

Holdt det hemmeligt

Familiens måltider er tit danske retter, hvor kødet i kødsovsen byttes ud med linser eller kyllingen i tarteletfyldet erstattes med ærter og gulerødder. Den overgang gik bare Hans-Christians næse forbi.

- I starten sagde jeg jo ikke noget om det, fordi jeg vidste, han ville være skeptisk. Men han havde slet ikke lagt mærke til det, før jeg sagde det efter den her samtale med min kollega, siger hun.

Kæresten bekræfter forløbet:

- Jeg er muligvis let at snyde, men jeg kan bare konstatere, at det virkede, for jeg savnede og savner ikke kødet. Men da jeg fandt ud af det, lå idéen noget fjernt for mig, og jeg tænkte; "hvorfor nu det?" Siger han.

Men maden er også god uden kød, og når det primært er Christine, som står ved komfuret i huset i Hvidovre, mener Hans-Christian ikke, at han kan tillade at brokke sig.

- Hvis jeg en dag trænger til kød, kan jeg bare gå ud og købe en bøf for mine egne penge, det er ikke værre end det. Men der er sket en opvågning i mig ved, at jeg ikke savner det. Kød er blevet noget, jeg spiser, hvis vi er ude med venner eller jeg har ungerne med hos mine forældre, siger han.

Kræver overskud

De nye kostvaner er heller ikke mejslet i granit.

Da Christine ventede barn nummer to, higede hun så meget efter kød, at hun gav efter. Fireårige Saga får ligeledes kød i børnehaven, og Alva tilbydes kødpålæg af og til.

- Det er ærgerligt, at jeg gik tilbage til kødet under min graviditet. Det tog mig faktisk over et halvt år at komme på et grønt spor igen, og jeg har lært, at der skal overskud til at ændre vaner og lave nye retter, for det ligger på vores rygrad at lave boller i karry og spaghetti med kødsovs, siger hun.

Hvis det kikser med en vegetarisk ret, så smører familien en rugbrødsmad, og ellers har parret fået styr på, hvad der hurtigt kan bikses sammen eller tages op af fryseren.

- Hvis vi skal ud til andre, forventer jeg ikke specialkost, jeg vil ikke være til besvær. Enten siger jeg, at der skal være noget grønt tilbehør, eller så tager jeg eksempelvis mine egne squashfrikadeller med, siger Christine.

Valget er for familien personligt, og de ønsker ikke at pådutte andre kostvaner. Børnene må også helt selv bestemme, hvad de vil, når de bliver ældre.

- Det er ingen mission for os, og vi ville aldrig selv være modtagelige overfor en prædiken, siger Hans-Christian.

I stedet har de valgt humor som våben, når andre stiller sig på bagbenene.

- Det har været uvant hos især vores forældre, men så har vi joket med det og præsenteret dem for gode vegetariske retter i det små. De har faktisk altid været åbne over for det og smagt på det, siger Christine

Det er mest børnenes farfar, som holder fast i kødet, men det handler mere om stædighed, påpeger Hans-Christian og griner.

- Så er der jo bare lidt kød til ham, ligesom der bliver serveret kød hos dem. Jeg kunne aldrig drømme om at sætte vores familieforhold over styr, bare fordi min svigerfar spiser kød, siger Christine.

Men noget tyder på, at selv de stædige mandemænd faktisk kan vindes over. Denne sms-besked tikker i hvert fald ind fra Christine, da artiklen er på vej i trykken:

- Der er sket en sjov udvikling i sagen. Da min svigerfar blev spurgt til madønsker hos Hans-Christians søster forleden, svarede han: "Noget vegetarisk". Han er åbenbart ikke så bange for det mere, skriver hun akkompagneret af en overrasket smiley.