Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Martin Stoklund, fotograferet i og ved sit kontor på Christiansborg, København. Foto: Asbjørn Sand

Mettes problemknuser lukker sprækkerne

Rasmus Stoklund er for mange ansigtet på Mette Frederiksens udlændinge- og indvandringspolitik. Og han holder baglandet i ro.
Her følger en mytedræber: Mænd kan godt multitaske. Det er Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, et blændende eksempel på.

Det ene øjeblik lukker han en flanke i forhold til den indvandrerkritiske højrefløj – både på Christiansborg og på de sociale medier. Det næste øjeblik sætter han ild til Zenia Stampe og resten af det radikale bagland. For Stoklund er, ifølge hende, så ekstrem at hun kalder tanken om at drikke øl med ham for ”utålelig”.

Helt efter den socialdemokratiske drejebog deler værdikrigeren Stoklund vandene.

Torsdag udsendte den socialdemokratiske partiforening fra Ærø så en pressemeddelelse med en bøn til Mette Frederiksen om at tage både børn og mødre hjem fra lejrene i Syrien. Kursen fra Mette Frederiksen er ifølge sosserne på Ærø ”utålelig” og ”i strid med almindelig anstændighed”.

Opfordringen rejste spørgsmålet: Er der for første gang alvorlige sprækker mellem statsministeren og det socialdemokratiske bagland? Er Ærø blot de eneste, der tør råbe højt?

Analyserne har været mange, men Avisen Danmarks Kasper Løvkvist har undersøgt sagen, og så vi tilbage ved værdikrigeren Stoklund. For selvom han bliver kaldt en light-udgave af Inger Støjberg, så er det rent faktisk ham, der gennem møder med de frustrerede lokalforeninger evner at gyde olie på vandene. Læs historien og bliv for alvor klogere på, hvad der er op og ned i sagen om Mette Frederiksen og det noget lunkne baglandsoprør.

Du kan også høre om politikerne på Christiansborg overhovedet vil handle på, at det nu tager mere end 400 dage fra en borger melder en sag til politiet, til sagen er afsluttet. Og så får du i dag et hjerteskærende indblik i, hvor vigtigt – og ikke mindst hvor hårdt – det er at være pårørende til en psykisk syg, når systemet ikke har plads til din datter.
Billede af Allan Spangsberg
Billede af skribentens underskrift Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Der er ingen ildebrand i det socialdemokratiske bagland, viser en rundringning til lokale partiforeninger.
Rasmus Stoklund (S), udlændingeordfører: - Jeg stiller gerne op og svarer på spørgsmål og forklarer Socialdemokratiets linje og hvad der ligger til grund for den. Jeg forstår jo godt, at spørgsmålene opstår. Jeg har fortalt til alle mine partifæller på Christiansborg, at jeg meget gerne stiller op til medlemsmøder i deres bagland. Arkivfoto: Asbjørn Sand

Stoklund slukker brandene, når et udlændingeoprør i det socialdemokratiske bagland begynder at ulme

Socialdemokratiet på Ærø, i Svendborg, Sønderborg og Billund har skrevet kritiske breve til deres partiledelse om udlændingepolitikken, når den handler om at tage opholdstilladelser fra syriske flygtning og danske børn og mødre i fangelejre.

Avisen Danmark har lavet en rundringning til 20 socialdemokratiske kommuneformænd for at undersøge, hvor dybt oprøret stikker.

Ikke særligt dybt, viser det sig. Og mens partiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund i den grad deler vandene på sociale medier, lykkes han i en vis grad med at få vendt kritik til forståelse, når han stiller op til møder i de lokale partiforeninger.

Et af Rasmus Stoklunds argumenter er, at det ikke er politikere, der skal afgøre, om tommelfingeren skal vende op eller ned for Damaskus-syrere og kvinder og børn fra det tidligere IS-kalifat. Det er i stedet eksperter, som bedst ved, hvad der er forsvarligt og korrekt at gøre.

Når det rumler i det socialdemokratiske bagland, bliver udlændingeordfører Rasmus Stoklund sendt ud for at kontrollere uenighederne. Avisen Danmark har ringet rundt til 20 kommuneformænd fra S for at tage temperaturen på de eventuelle oprørstendenser. Den er lunken.

Politik: På sociale medier starter der typisk en brand, hver gang Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund popper op. Især radikale politikere som Zenia Stampe og Kristian Heegaard puster til gløderne, men også et ret stort kontingent af debattører fra primært venstrefløjen tager lige så hårdt ved Stoklund, som de mener, at han tager ved flygtninge og indvandrere, når han repræsenterer Socialdemokratiets udlændingepolitik.

I det socialdemokratiske bagland bliver Rasmus Stoklund brugt på nøjagtig modsat vis. Til at tage trykket af konflikter og fjerne ansatser til oprør mod den udlændingepolitik, der udgår fra Socialdemokratiets ledelse.

F.eks. kan partiforeningen på Ærø, der torsdag skrev et åbent brev til partiets ledelse om, at den finder “utåleligt af menneskelig grunde”, at Socialdemokratiet ikke vil tage danske børn og mødre hjem fra fangelejre i Syrien, formentlig forvente at blive tilbudt et møde med udlændingeordføreren.

Det gjorde partiforeningen i Sønderborg nemlig, da den sendte et lignende – men ikke offentligt – brev til statsminister og formand Mette Frederiksen. Det blev afsendt en mandag eftermiddag, og tirsdag morgen kom reaktionen med tilbuddet om et møde for medlemmerne med Rasmus Stoklund.

Samme reaktion fik den socialdemokratiske byrådsgruppe i Svendborg, da den med borgmester Bo Hansen i spidsen sendte et brev til udlændingeminister Matias Tesfaye, hvor den gjorde opmærksom på sine frustrationer over, at flygtninge fra Syrien får frataget deres opholdstilladelser.

Det skingre forsvandt

- Det er god stil at reagere hurtigt og tage et møde med os. Vi er stadig uenige, men vi har fundet en måde at diskutere det på. Mødet betyder ikke, at vi har fundet en løsning på Danmarks problemer, men diskussionen bliver ofte så skinger, at os på midten har svært ved at deltage. Det fandt Rasmus Stoklund en vej til. Der er mange politikere, der bruger udlændingepolitikken til at føre kampagner, der skaber skel i befolkningen. Zenia Stampe (R) vil jo bare i konflikt og ikke nødvendigvis skabe løsninger. Her har Stoklund en svær opgave at løse, siger Bo Hansen (S).


Der er mange såkaldte eksperter på Facebook, der tror, de ved noget, men det er ikke sådan, man fører en saglig debat.

Steen Groth Nørhart, formand for S i Sønderborg


I Sønderborg, hvor partiforeningen også havde sendt et skeptisk brev til ledelsen, fik alle medlemmerne i kommunen mulighed for at deltage i mødet med Rasmus Stoklund. Det gjorde 25-30 af dem, og ifølge formand Steen Groth Nørhart lagde det en dæmper uden dog at fjerne konflikten.

- Nogle ændrede mening, andre gjorde ikke. Men der sidder dygtige embedsfolk i styrelserne og ministeriet, som vi må stole på træffer beslutninger på et fornuftigt grundlag. Der er mange såkaldte eksperter på Facebook, der tror, de ved noget, men det er ikke sådan, man fører en saglig debat, siger Steen Groth Nørhart, der selv er blandt de skeptiske i partiforeningen i forhold til partiets linje på Christiansborg.

På den ene side - på den anden side

Avisen Danmark har talt med 20 af Socialdemokratiets formænd for kommuneforeningerne, og den rundringning tegner ikke et billede af, at foreningen på Ærø har gennembrudt en mur, hvor horder af baglandskritikere af partiets udlændingelinje snart vil komme væltende gennem. En pæn del vil slet ikke udtale sig til citat, og det fleste forholder sig sådan lidt på-den-ene-side/på-den-anden-side til problematikken.

I Viborg siger formand John Hansen:

- Den uenighed i baglandet, der måtte være, er på et helt andet og meget lavere niveau end vi f.eks. oplevede under Thornings regering i dagpengespørgsmålet. Vi står bag en stram, fast og fair udlændingepolitik, og så er der en diskussion om, hvad der er fair. I Viborg er vi på ingen måde i opposition, men der vil da altid være enkelte ting, man ikke er helt enige i.

Der er også formænd, der slet ikke synes, at lokalforeningerne overhovedet skal engagere sig spørgsmål om hjemsendelser og børn og mødre i fangelejre.

- Jeg har ikke lyst til at bakke op, hvad de laver ovre på Ærø. Det må de om. Vi andre er optaget af det kommende kommunalvalg. Hvad der foregår på borgen, har vi valgt politikere til at tage sig af, siger Connie B. Jensen, formand i Lejre.

Svær sag

I kredsforeningen på Djursland har de fornylig diskuteret syrienspørgsmålene på det seneste kredsmøde, hvor medlemmerne var delte i forhold til partilinjen på Christiansborg.

- Hos os handler uenigheden primært om de danske børn i fanglejrene i Syrien, og uenigheden står om, hvorvidt mødrene skal med eller ej. Nogle mener, at det skal de og så have en straf, når de kommer hjem, andre er helt enige i linjen fra Christiansborg. Personligt synes jeg, det er en svær sag at tage stilling til. Men partiet på Christiansborg kender alt til vores diskussioner, fordi vores lokale folketingsmedlem deltog i mødet (gruppeformand Leif Lahn, red.). Det er den måde, vi kommunikerer med Christiansborg. Men noget egentligt skel mellem ledelsen og baglandet oplever jeg slet ikke, fordi vi føler os så grundigt orienteret, siger formand Inge Dideriksen fra Norddjurs.

I Roskilde er partiforeningen i gang med at forberede et medlemsmøde, hvor udlændingepolitikken med udgangspunkt i børnene i lejre og hjemsendelser til Syrien skal diskuteres.

- Vi vil gerne vide noget mere, inden vi udtaler os. Vi mener også, at flygtninge skal vende hjem, når de kan, men vi er også optaget af, at vi overholder internationale forpligtelser. Så vi har besluttet at indkalde til møde og invitere Matias Tesfaye eller en anden ansvarlig, siger formand Jan Hjort.

Socialdemokratisk udlændinge-ulmen

Der har været tre eksempler på åbne breve fra det socialdemokratiske bagland til partiets ledelse i den seneste tid (uddrag):

  1. Byrådsgruppen i Svendborg
    "Vi mener ikke, at Danmark bør gå forrest i forhold til at hjemsende flygtninge til områder, der af andre nationer karakteriseres som decideret farlige. (...) Vores parti hviler på værdier som solidaritet, humanisme og omsorg for de dårligst stillede. Disse værdier mener vi i høj grad også skal være funderet i vores behandling af de flygtninge, der kommer til vores land.
  2. Partiet på Ærø
    "Det er utåleligt af menneskelige grunde, at børnene (i fangelejre i Syrien, red.) skal lide fore deres forældres misgerninger. (...) Det er i strid med almindelig anstændighed og med Danmarks internationale juridiske interesser at fratage disse flygtninge (syriske i Danmark, red.) et rimeligt liv og fremtid ved at internere dem i udrejsecentre."
  3. Byrådsmedlemmer i Billund
    "Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag, særligt når andre ikke gør det samme. (...) Så længe man ikke er 100 procent sikker på, at forholdene i hjemlandet er stabile og sikre, kan man lade flygtningene uddanne sig og arbejde, så de - når de kan vende hjem - er rustet både mentalt og vidensmæssigt til at genopbygge deres hjemland."
Bo Hansen (S), borgmester i Svendborg Kommune. Arkivfoto: Michael Bager
Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Nye tal viser, at danskerne i gennemsnit skal vente over 400 dage på, at en sag bliver afsluttet hos politiet,
Peter Skaarup (DF) kalder det "skandaløst", at det i 2020 tog 403 dage, før en politianmeldt sag blev afsluttet. Han vil nu have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at finde nye løsningsforslag for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

'Skandaløst' og 'katastrofalt': Politikere raser over lange sagsbehandlingstider i politiet

Det vækker forargelse på Christiansborg, at Avisen Danmark forleden kunne afdække, at danskerne må væbne sig med langt mere tålmodighed end tidligere, når de anmelder en sag til politiet.

Fra 2014 til 2020 er ventetiden, fra en sag er politianmeldt, til den er afsluttet, steget med 64 procent, så borgere i gennemsnit måtte vente 403 dage på at få en politisag afsluttet.

Politikerne kalder ventetiden "skandaløs" og "katastrofal", men både SF, Venstre og regeringen tror på, at en bred politisk aftale på politiområdet fra årsskiftet vil tage toppen af problemet.

Her er der blandt andet afsat penge til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Dansk Folkeparti tror ikke på, at aftalen gør den store forskel og vil nu have ministeren på banen med flere løsningsforslag.

Politikere er forargede over lange ventetider på politisager og kræver mere fokus på problemet. I første omgang sætter flere dog deres lid til, at en bred politisk aftale tager toppen af problemet. Også selvom Politiforbundet tvivler. DF er ikke tilfreds og vil have minister til at finde nye løsninger.

Politi: Det er intet mindre end ”skandaløst” og ”katastrofalt”, at borgere må vente mere end et år på at få færdigbehandlet sager, når de anmelder dem til politiet.

Det mener en række retsordførere, efter Avisen Danmark forleden kunne afdække, at sagsbehandlingstiderne i politiet er eksploderet de senere år.

Fra 2014 til 2020 er ventetiden, fra en sag er politianmeldt, til den er afsluttet, steget med 64 procent, så borgere i gennemsnit måtte vente 403 dage på at få en politisag afsluttet. Det på trods af, at der ikke har været færre anmeldelser siden 2007.

- Det er katastrofalt. Der er borgere, der kommer i klemme i det her. Det gælder borgere, der går og venter længe på en afklaring, men det gælder også borgere, der går rundt med en sigtelse og en tiltale over hovedet, der kan ende med, at de er uskyldige, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Beviser kan gå tabt

Også hos Venstre gør Avisen Danmarks opgørelse indtryk.

- Det skal ændres. Der er slet ikke noget at snakke om. Det duer ikke, hverken over for den forurettede eller over for der tiltalte for den sags skyld. Men særdeleshed over for retssagen og muligheden for at få tiltalte dømt. Vidnerne mister altså også hukommelsen og tekniske beviser kan gå tabt, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.


Det er katastrofalt. Der er borgere, der kommer i klemme i det her.

Karina Lorentzen, retsordfører, SF


Før årsskiftet indgik et stort politisk flertal en flerårig aftale på politiområdet, hvor et af fokuspunkterne er, at de store sagsbunker og lange ventetider skal nedbringes. Samlet skal politistyrken og anklagemyndigheden styrkes løbende med ekstra mandskab, så de i 2023 er 290 flere mand til at få nedbragt sagspuklerne. 150 hos politiet og 140 hos Anklagemyndigheden.

Sådan har vi opgjort sagsbehandlingstiden

Tallene er trukket fra Rigspolitiets statistikdatabase på politi.dk.

Sagsbehandlingtiden dækker over antal dage fra en borger anmelder sagen til politiet, til der er faldet en fældende afgørelse i sagen. En fældende afgørelse betyder, afgørelsen har karakter af sanktion eller en straf.

Politiforbundet har over for Avisen Danmark fastslået, at man ikke tror på, at den nye aftale løser de lange sagsbehandlingstider. Helt så pessimistiske er Foreningen for offentlige anklagere og Rigspolitiet ikke. Men Rigspolitiet understreger, at der med den nye aftale ikke er tale om en ”mirakelkur”, og anklagerne mener, at borgere ikke skal forvente fremgang lige med det samme.

Tror på politiforlig

Før årsskiftet var Venstre det eneste parti, der stod uden for en aftale. Men det skyldes udelukkende et spørgsmål om finansieringen, fortæller Preben Bang Henriksen.

- Politiforliget er endnu ikke fire måneder gammelt endnu, og der vil jeg gerne lige se, hvor godt de tiltag virker. Det vil være forkert på så løst et grundlag at foretage yderligere, siger han.

SF’s Karina Lorentzen mener, at der også bør være fokus på at sikre flere midler til domstolene for at nedbringe sagsbehandlingstiden, men sætter ligesom Preben Bang Henriksen sin lid til, at den nye aftale også vil nedbringe sagsbehandlingen i politiet.

- Jeg tror, vi ville være villige nok til at se på flere ressourcer til politiet, men jeg er også så meget realist, at når der lige er indgået et politiforlig, så går der noget tid, før man gør det, siger hun.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at sagsbehandlingstiderne i retssystemet i en årrække har været ”alt for lange”, men peger også på, at der er investeret penge i at nedbringe sagsbunkerne i den flerårige aftale.

- Vi løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden, men regeringen har investeret massivt i at optimere sagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden og dermed investeret i at nedbringe de store sagsbunker.

- Derudover har vi for nyligt fremsat et nyt lovforslag, der skal effektivisere straffesagskæden og blandt andet gøre det muligt for domstolene i videre omfang at afskære nye lovovertrædelser fra allerede berammede straffesager, så sagerne kan køre videre og dermed ikke blive forsinket og trukket i langdrag, skriver han.

DF kræver flere tiltag

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kalder sagsbehandlingstiden ”skandaløs”, og han vil nu stille justitsminister Nick Hækkerup en række spørgsmål i sagen. Han stiller sig i modsætning til sine kollegaer ikke tilfreds med den aftale, som partiet selv har været med til at indgå.

- Aftalen kan forhåbentlig tage os en del af vejen. Men den kan slet ikke gøre det alene. Der skal konkrete initiativer på banen, som kan løse problemet, og det vil jeg spørge ministeren ind til, siger han.

Nogle af årsagerne til de lange ventetider skal findes i nye opgaver til politiet. Grænsekontrollen har i perioder optaget en væsentlig del af betjentenes tid, men også den øgede terrortrussel mod Danmark har betydet, at betjentene skal løse en lang række bevogtningsopgaver, som ikke var der for 10 år siden. Derudover har Rigspolitiet forklaret Avisen Danmark, at særligt ” de strukturelle udfordringer inden for bl.a. økonomisk kriminalitet fortsat vil præge virkeligheden i politikredsene fremover”.

Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Når pårørende er inddraget i behandlingen, er der langt større chance for, at psykisk syge får det bedre.
Pernille Schmidt-Andersen er mor til to døtre på 17 og 23 år med psykiatriske lidelser. Hun har oplevet to meget forskellige forløb i behandlingen med hensyn til at blive inddraget som pårørende. her er hun fotograferet i  Ørstedsparken, København. Foto: Asbjørn Sand

Lyt eller læs: Ny undersøgelse: Pårørende er psykiatriens hemmelige våben

Psykisk syge får det op til fire gange så godt, når deres pårørende inddrages i behandlingen sammen med personalet på de psykiatriske afdelinger.

Sådan oplever de det selv, fremgår det af en landsdækkende undersøgelse, som forsknings-enheden Defactum under Region Midt har gennemført.
Næsten 2000 mennesker, nogenlunde fordelt mellem patienter og pårørende, har deltaget i undersøgelsen.

Resultatet understøtter et synspunkt, som er blevet forfægtet af organisationen Bedre Psykiatri i flere år. Med blandt andet den nye undersøgelse i ryggen vil Bedre Psykiatri snart holde møder med Folketingets psykiatriordførere i håbet om at få etableret en effektiv pårørende-strategi i psykiatrien.

Psykiatriske patienter oplever at få det bedre, når deres pårørende inddrages i behandlingen. Det viser ny forskningsbaseret undersøgelse. Men det er ikke en selvfølge, at det sker. Det kan Pernille Schmidt-Andersen tale med om som mor til to døtre med psykiatriske diagnoser.

Vil du hellere høre artiklen end læse den, så tryk herunder. Journalist Flemming Mønster har læst sin artikel op.

 


Psykiatri: Psykisk syge mennesker ville få det langt bedre, hvis deres pårørende i højere grad blev inddraget i behandlingen.

Det har foreningen Bedre Psykiatri slået til lyd for gennem flere år. Nu bliver det også understøttet af et studie, som forskningsenheden Defactum under Region Midtjylland har foretaget på landsplan.

Studiet omfatter besvarelser af spørgsmål fra 940 psykiatriske patienter, både ambulante og indlagte, og 1008 pårørende.

Her viser det sig, at der er op til fire gange højere odds for, at patienter oplever en højere grad af tilfredshed med deres behandling eller bedring, når deres pårørende er inddraget i behandlingen.

- Vi kan ikke fastslå noget om årsag og effekt, men vi kan konstatere, hvad patienterne oplever. Her er der en klar sammenhæng mellem deres bedring og tilfredshed og inddragelsen af deres pårørende, siger forsker i Defactum, Marie Louise Overgaard Svendsen, der er kandidat og Ph.d i sundhedsvidenskab.

- Hvad vil I?

Den sammenhæng kender Pernille Schmidt-Andersen fra Birkerød en del til som mor til to døtre på henholdsvis 23 og 17 år med psykiatriske diagnoser.

Hun har også erfaringer med, hvilken forskel det gør, om hun bliver inddraget eller ej, for hun har prøvet begge dele.


Fuldstændig ordret fik jeg denne besked: Vi har ikke plads til hende. Du er ressourcestærk, tag hende med hjem og sørg for, hun ikke begår selvmord.

Pernille Schmidt-Andersen, mor til to døtre med psykiatriske diagnoser


- Første gang min yngste datter for alvor havde det skidt, oplevede vi, da vi ringede på til den psykiatriske akutmodtagelse, at døren blev åbnet på klem med ordene: "Hvad vil I?" Derefter sad vi i mange timer, det meste af en dag, i venteværelset. Vi følte os ikke super velkomne, fortæller Pernille Schmidt-Andersen, som også husker beskeden, da datteren blev erklæret selvmordstruet uden at kunne få en indlæggelsesseng:

- Jeg glemmer det aldrig. Fuldstændig ordret fik jeg denne besked: "Vi har ikke plads til hende. Du er ressourcestærk, tag hende med hjem og sørg for, hun ikke begår selvmord."

- Havde hun ikke haft mig med, var hun jo vendt om, og så er det ikke til at vide, hvad der var sket med hende.

- Jeg blev så gal og hidsede mig virkelig op.

Så blev der fundet en seng og en indlæggelse alligevel.

Vigtig ressource

Ifølge Marie Louise Overgaard Svendsen fra Defactum handler inddragelse om, at der er kontakt og information begge veje mellem personalet og de pårørende, at personalet indhenter de pårørendes erfaringer med patientens sygdom og tilstand, og at de pårørende i et vist omfang er med til at træffe beslutninger om undersøgelser og behandlinger.

- Tidligere studier viser også, at de pårørende har en vigtig rolle i at støtte og motivere patienterne, for eksempel til få dem til at tage medicin og til en sund livsstil, siger hun.

Pårørendes indsats kan også dreje sig om at yde praktisk hjælp til for eksempel transport til sygehuset. Det drejer sig også om, at pårørende kan have megen vigtig information om patienten, som personalet kan bruge.

- Overordnet set peger alt på, at pårørende er en vigtig ressource i behandlingen. Men en del pårørende oplever, at de kun i mindre omfang bliver inddraget. Det bør man have mere fokus på, siger Marie Louise Overgaard Svendsen.

Det mener også Jane Alrø Sørensen. Hun er generalsekretær i landsforeningen Bedre Psykiatri, der varetager netop de pårørendes interesser.

- Undersøgelsen slår én gang for alle fast, at de pårørende er psykiatriens hemmelige våben. Det har så gavnlige effekter at inddrage de pårørende, at det er svært at se nogle argumenter for ikke at gøre det, siger hun.

Pernille Schmidt-Andersen ved, hvilke konsekvenser det har, når det våben er stækket.

- Skal man som pårørende være med, kræver det ofte, at man selv skubber på og insisterer på dels at få information, dels selv få lov til at bringe sin egen viden om ens syge børn frem, siger hun

Det har hun oplevet flere gange de seneste fire år.

- Der er himmelvid forskel på at blive involveret, talt med og informeret om både sygdom og behandlingsforløb på den ene side, og så føle sig yderst uvelkommen på den anden side, siger Pernille Schmidt-Andersen.

Hun er ikke det fjerneste i tvivl om, at det har betydning for, hvordan de to døtre har det i deres sygdomsforløb. Avisen Danmark har ikke haft mulighed for at tale med dem.

- De fortæller selv, hvor meget bedre de har det, når de ikke står alene, og jeg kan helt tydeligt mærke det på dem, siger Pernille Schmidt-Andersen.

Stor variation

Hun husker værdien af de gange, hun af læger og andre behandlere er blevet inddraget, informeret og spurgt til egne erfaringer med døtrene. Det kan variere fra gang til gang, fra afdeling til afdeling, fra medarbejder til medarbejder.

- Den kontakt, man som pårørende har til personalet og systemet, handler om, hvilke personer man møder og måden, de kommunikerer på, siger hun.

Hun påskønner de situationer, hvor læger og andre medarbejdere gør alt for hendes døtre og inddrager hende selv i det hele.

- For det sker også, og det giver en mærkbar bedre helbredssituation for dem. Men det er ikke rart, når man oplever at stå dér med et ungt menneske, der er ude af den og skal opleve sig selv som en, der er til besvær. Eller når vi bliver tiltalt på en afvisende måde og ikke mødes af nogen velvilje. Det er ikke noget et ungt menneske med psykiske problemer på nogen måde får det bedre af, siger Pernille Schmidt-Andersen.

- Det skal i gang

Hendes og andre pårørendes nedslående oplevelser er årsagen til, at generalsekretær i Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen snarligt skal mødes med de psykiatriske ordførere i Folketinget.

Her vil hun appellere til, at pårørendeinddragelsen bliver en del af den kommende tiårsplan for psykiatrien.

- Det er ikke fordi, man ikke ved, hvordan man skal gøre; det har Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen allerede nogle fine retningslinjer for. Det er et spørgsmål om at få det sat i værk rundt omkring i regionerne, det skal i gang nu, siger Jane Alrø Sørensen.

Problemet kan også være, at et ung, men myndigt menneske, der generelt ønsker sine pårørendes støtte, afviser alt og alle, når vedkommende er syg.

- Nogle steder i psykiatrien har man en ordning med, at de pågældende i deres raske perioder skriftligt tilkendegiver, at de ønsker de pårørendes involvering, når sygdommen bryder ud. Den ordning bør man indføre overalt i det psykiatriske system, siger Jane Alrø Sørensen.

Potentiale til forbedring

I Danske Regioner overtog Lars Gaardhøj (S) så sent som 1. maj i år formandssædet i psykiatriudvalget.

- Jeg forstår godt, at man som pårørende har spørgsmål. Ligesom man ofte har gjort sig nogle erfaringer, der kan komme sundhedspersonalet og dermed patienten til gode. Derfor arbejder alle regionerne også med indsatser, der inddrager pårørende. Når det er sagt, er det bestemt et område, som vi også ved, at der er potentiale i at styrke endnu mere, og hvor vi vil udbrede de initiativer, der allerede virker, siger Lars Gaardhøj.

Han tilkendegiver at han er indstillet på at gå ind i en dialog om en pårørendestrategi, men hæfter sig ved, at det er meget forskelligt, hvad de pårørende har behov for.

- Det er derfor et arbejde, som bør foregå i tæt samarbejde med kommunerne og almen praksis, fordi de kan varetage en rolle helt tæt på den pårørende, siger han.

Allan Spangsberg Undersøgende nyhedsjournalist
Mars nærmer sig ambitionen om at blive et alternativ til Jorden.
Elon Musks firma SpaceX arbejder i øjeblikket på at lave genbrugelige raketter, der kan fragte mennesker til og fra Mars. Her har en kunstner gengivet SpaceXs Starship-raketter på overfladen af Mars. Illustration: SpaceX/Twitter

Ekspert: Indenfor de næste 100 år kan du gå i biffen og til koncert på Mars

Den seneste måned er mennesket kommet markant tættere på ambitionen om at leve på flere planeter. Nu kan vi nemlig både lave ilt og flyve en helikopter på vores røde naboplanet, og i sidste uge lykkedes det for første gang rumvirksomheden SpaceX at lande sit rumskib med plads til 100 passagerer på jorden, uden det brød ud i flammer.

Gennembruddene er ifølge eksperter vigtige skridt, hvis vi som art i fremtiden skal sikre os mod blandt andet en kæmpe asteroide, som den der udryddede dinosuarerne for 66 millioner år siden.

Men hvornår kan vi så komme til Mars? Det har Avisen Danmark spurgt to eksperter om. Lektor i astrofysik og planetforskning på Københavns Universitet Morten Bo Madsen og astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space vurderer begge, at det mest sandsynlige er, at mennesket lander på Mars i 2040'erne.

I starten vil det primært være videnskabsfolk, der kommer til at bo på planeten. Men på længere sigt vil det blive mennesker med alle mulige forskellige slags professioner.

De vil komme til at bo i underjordiske byer eller i glaskupler, og indenfor de næste 100 vil de også kunne gå i biffen og koncerter på Mars, lyder det fra Michael Linde-Vørnle.

Den seneste måned er menneskeheden kommet markant tættere på en fremtid på Mars. Nu kan vi nemlig både lave ilt og flyve med en helikopter på planeten, og samtidig er SpaceX for første gang lykkedes med at lande sit kæmpe rumskib med plads til 100 passagerer. Indenfor de næste 100 år kan vi også gå i biffen og til koncert på den røde planet, lyder det fra en af de to eksperter, Avisen Danmark har talt med. Her får du deres vurderinger af, hvordan menneskets fremtid ser ud på vores naboplanet.

Natten til den 20. april jublede lektor i planetfysik Morten Bo Madsen med sine kollegaer over noget, der skete næsten 290 millioner kilometer væk. Forskergruppen havde netop analyseret resultaterne fra Perserverance-roveren fra Nasa, og konklusionen var klar. For første gang nogensinde var det lykkedes at lave ilt ud af den CO2-dominerede atmosfære på Mars. Dagen forinden lykkedes det for første gang at sende en motordreven helikopter i luften på planeten.

Men det stopper ikke her. For i sidste uge lykkedes det for første gang mulimilliærdæren Elon Musk firma at lande sit kæmpe rumskib med plads til 100 passagerer, uden det brød ud i flammer.

Med gennembruddene er vi kommet markant tættere på at sende mennesker til Mars. Sådan lyder det fra lektor i astrofysik og planetforskning på Københavns Universitet Morten Bo Madsen og astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space.

Nasa søger efter liv på Mars. Hør i "Podcasten Danmark" hvorfor det kan være farligt for os mennesker, hvis Nasa lykkes med sin søgen og finder liv. Du hører podcasten ved at trykke her:

 

Spørgsmålet er ifølge forskerne heller ikke længere, om der kommer til at leve mennesker på Mars, men hvornår det sker, hvor mange mennesker, der kommer derop, og hvordan de kommer til at leve der.

Elon Musk, direktør og stifter af SpaceX og direktør i Tesla har sat et mål om at sende de første mennesker til Mars i 2026. Nasa taler om at de første bemandede missioner til Mars kan blive i 2030’erne.

Ifølge de to eksperter er særligt SpaceXs ambition ikke realistisk. Men Morten Bo Madsen og Michael Linden-Vørnle vurderer, at mennesket formentlig sætter foden på den røde planet i løbet af 2040’erne.

- Jeg er fuldstændig sikker på, det kommer til at ske. Der er stor interesse for det. Nasa vil formentlig sende folk afsted i 2040’erne. Det kan også være, at Musk får folk derop før, siger Morten Bo Madsen.

- Folk kommer til at dø i processen

Michael Linden-Vørnle stemmer i:

- Der kunne godt være bemandede mission på Mars allerede indenfor de næste 10-15 år, hvis vi gav fuld gas som med Apollo-missionen dengang. Hvis vi fastholder den nuværende dedikation bliver det nok nærmere i 2040’erne op mod 2050. Men hvis du spørger Elon Musk kommer det til at ske langt tidligere. Han har netop igen sagt, at der er ingen tvivl, om at folk kommer til at dø i processen. Den risikovillighed han udviser kan fremrykke menneskets landing på Mars, siger han.

Begge eksperter betragter den amerikansk forretningsmagnat og opfinder Elon Musk som den helt store joker, når det kommer til prognoserne for at mennesker kan komme til Mars og på sigt bo der. Han er drevet af, at sikre menneskenes overlevelse, og mener det er nødvendigt, at vi som art lever på flere forskellige planeter. På den måde udslettes menneskeheden ikke, hvis en kæmpe asteroide skulle ramme jorden, som det skete da dinosaurerne blev udryddet for 66 millioner år siden.

- Det er en krævende og farlig rejse, hvor du måske ikke kommer tilbage i live, men det er et strålende eventyr, sagde Elon Musk i april om de fremtidige stillingsopslag, der en dag kan sende mennesker til den røde planet.

Elon Musks planer kan umiddelbart lyde vilde og urealistiske. Men verdens største rumagenturer tror også på projektet med at fragte op mod 100 mennesker ad gangen til andre planeter med kæmperumskibet Starship. NASA har givet SpaceX en kontrakt på over 17 milliarder kroner til at lave en version af rumskibet, der kan lande amerikanske astronauter på månen for første gang siden Apolloprogrammet.

SpaceX stifter Elon Musk har som sit helt store mål at befolke Mars. Ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle er det ikke ikke så urealistisk, som det lyder.- Selvfølgelig får vi en femtid, hvor vi ikke bare bor på jorden, men også breder os ud til andre steder i solsystemet. Mars er alt andet lige det mindst dårlige sted at tage hen, siger han.  Foto: REUTERS/Steve Nesius

Ifølge begge eksperter kan Elon Musk få en afgørende betydning for menneskets udforskning af rummet.

- Han er ved at bygge en genanvendelig maskine, der kan flyve 100 mennesker til Mars ad gangen. For 20 år siden arbejdede vi i Europa på at lave raketter, der kunne genanvendes, men folk gav op. Nasa gav op. Nu har Musk vist os, at det kan lade sig gøre, siger Morten Bo Madsen.

Målet er en million mennesker på Mars

Michael Linden-Vørnle fra DTU Space er heller ikke i tvivl om, at flere fremtidige gennembrud i rumteknologi vil komme fra SpaceX-grundlæggeren.

- Unge, dygtige ingeniører står i kø for at få lov til at arbejde for ham. Det ville være anderledes, hvis han bare var et tossehoved, men han har realiseret stort set alt det, han har sagt han ville. Det kan godt være, det har taget længere tid end beregnet, men det er sket, siger han.

Men hvad med hans plan om, at han vil sende en million mennesker til Mars i 2050. Har det overhovedet nogen gang på jord?

- Der er han måske lige lovlig optimistisk. Mars er bare et meget større skridt end Månen. Men når Elon Musk har sagt, der kommer til at bo en million mennesker på Mars, så kommer der til at bo en million mennesker der. Måske ikke i 2050, men i 2060 eller senere, siger Michael Linden-Vørnle.

I første omgang vil det primært være videnskabsfolk, der kommer til Mars. Men på sigt vil der blive brug for mennesker med mange forskellige kvalifikationer, lyder det fra eksperterne. Morten Bo Madsen forklarer, at der indtil videre tales om tre trin for menneskets ophold på den røde planet. Første trin er ekspeditioner, hvor astronauter har stort set alt med hjemmefra, når det gælder mad og vand. Ilt er en af de tungeste enkeltkomponenter, der skal bruges. Men på grund af det seneste gennembrud, vil ilten formentlig kunne laves lokalt på Mars. Samtidig skal der etableres små kernekraftværker på planeten, som kan lave den energi, der blandt andet er nødvendig for at skabe ilt nok til, at en raket kan antændes, så menneskene kan komme tilbage til jorden.

- Du skal kunne gå i biffen på Mars

Andet trin er at lave en base med permanente energifarme som vindmøller og solceller. Der vil også være drivhuse, så en række mennesker kan producere deres egen mad og bo der mere permanent.

- Det vil måske ske i slutningen af århundredet, og måske hurtigere, hvis Elon Musk får sendt mange folk derud, siger Morten Bo Madsen.

Ifølge Elon Musk vil de første mennesker, der bosætter sig på Mars, komme til at bo i glaskupler. Illustration: SpaceX/Twitter

Det tredje trin er den egentlige kolonisering, hvor der bygges hjem op til flere hundrede mennesker. Morten Bo Madsen er dog mindre optimistisk i sin vurdering end Michael Linden-Vørnle. Han vurderer, at bosætningerne på Mars maksimalt vil vokse til 10.000-20.000 mennesker med tiden.

Men uanset om der skulle komme til at bo en million mennesker eller 10.000, vil det være nødvendigt med kulturtilbud som for eksempel biografer og koncerter, lyder det.

- Hvis 10.000 mennesker skal derud med alle mulige professioner er man nødt til at gøre det mere tiltrækkende og lave musikarrangementer, biografer og alt muligt. Der skal også være jobs, de kan leve af. Og gerne noget, der kan eksporteres til jorden, så det på længere sigt bliver økonomisk rentabelt, siger Morten Bo Madsen.

Michael Linden-Vørnle, vurderer, at der allerede indenfor de næste 100 år vil blive etableret biografer og andre kulturtilbud på Mars. Alligevel vil livet på den røde planet adskille sig fra livet på jorden, vurderer han.

- Der skal nok blive opbygget byer, hvor man kan gå til koncert og i teateret. Men det vil de første mange år være med den begrænsning, at man bor i en glasklokke, og at man kan dø, hvis den af den ene eller anden årsag går i stykker. Det bliver en pudsig tilværelse, men det er ikke sikkert, man tænker over det, hvis man er født og opvokset der, siger han.

Glaskupler eller underjordiske byer

Elon Musk har tidligere meldt ud, at de første mennesker, der skal bo på Mars permanent vil komme til at bo i glaskupler. Men der er også tale om, at mennesker kan komme til at bo i underjordiske byer med kunstigt sollys. Det er den metode de to danske forskere vurderer som mest sandsynlig.

- De naturlige underjordiske huler er et godt bud, og Elon Musk har også talt om at bruge dem. For det første fordi menneskerne altid skal befinde sig et sted, der er tætlukket. Hvis man bygger en by direkte på overfladen, bliver man udsat for de påvirkninger, der kan være der med blandt andet radioaktivitet, siger Michael Linden-Vørnle.

Mars

Mars er den ene af vores naboplaneter, og den har en diameter, der er halt så stor som jordens.

Fra Mars til solen er der 228 millioner kilometer. Det er halvanden gange længere end fra jorden til solen.

Et døgn på Mars er på 24 timer og 37 minutter.

Atmosfæren er tynd og består mest af CO2, kuldioxid.

Temperaturen er i gennemsnit −60 grader med udsving mellem −140 og +25 grader.

Mars har to måner.

Ifølge Morten Bo Madsen kan det også komme på tale at etablere landbrug under overfladen. Det manglende lys i de underjordiske huler er ifølge begge eksperter en overkommelig udfordring, fordi der blot kan bruges kunstig belysning.

Raketter som en slags bussystem

Elon Musks virksomhed SpaceX bruger i øjeblikket de fleste kræfter på at lave genanvendelige raketter. Selv på lang sigt og efter, der eventuelt er etableret byer på Mars, kan de få stor betydning. Begge eksperter vurderer nemlig, at der på et tidspunkt konstant vil være raketter på vej mellem jorden og Mars.


Hvis mennesker bor der permanent, skal de i løbet af flere generationer nok ændre sig, så de bedre kan håndtere det lokale miljø.

Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning på Københavns Universitet


- Det ville blive ligesom et bussystem, man kan stige på. Bare med færre afgange. Så man skal ikke nødvendigvis bo på Mars hele livet, siger Morten Bo Madsen.

Men hvis nogle vælger at bosætte sig på Mars hele livet, vil det over tid formentligt blive mere behageligt for deres børn og børnebørn at bo på planeten, vurderer eksperterne.

- Hvis mennesker bor der permanent, skal de i løbet af flere generationer nok ændre sig, så de bedre kan håndtere det lokale miljø, siger Morten Bo Madsen.

Michael Linden-Vørnle peger på, at eventuelle Marsboere over tid vil ændre sig så meget, at de ikke umiddelbart vil kunne overleve på jorden længere. Du vil også alene ud fra udseende kunne se forskel på en jordboer og en marsboer, vurderer han.

- Mars har en anden tyngdekraft, som vil gøre deres muskelstyrke og knoglestruktur svagere over tid. Derfor vil de ikke umiddelbart kunne klare tyngdekraften på jorden, medmindre de pakkes ind i robotter – såkaldte exoskeletter. Men den menneskelige art ville overleve i den form, den antager på Mars. Vores grundopbygning ville være den samme, men der ville være forskelle. For eksempel ville de være højere. Bare astronauter er i rummet i afgrænsede perioder, bliver de typisk omkring syv centimeter højere, fordi deres rygrad strækkes ud, siger han.