Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Retten i Sønderborg - domstol - retsbygning. Arkivfoto: Claus Thorsted

Højt at flyve, dybt at falde

Et søskendepar sad mandag på anklagebænken i Sønderborg. Tiltalt for at udnytte og underbetale chauffører i deres fars millionfirma Kurt Beyer Transport A/S.
En spektakulær sag tog sin begyndelse mandag ved Retten i Sønderborg. Fire personer sidder på anklagebænken: søskendeparret Karsten og Gitte Beier, der ejer virksomheden Kurt Beier Transport A/S, og to chefer i selvsamme virksomhed. Alle fire er tiltalt for at have underbetalt en række filippinske og srilankanske lastbilchauffører, som i 2017 drog til Danmark for at arbejde for Kurt Beier. Her blev de, udover en løn på ned til 15 kroner i timer, tilbudt at bo under kummerlige forhold i en containerlejr i Padborg. Alle fire nægter sig skyldige, og henviser til, at chaufførerne var ansat via et datterselskab i Polen, og derfor var underlagt fælleseuropæiske arbejdsvilkår. Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi kræver, at der skal konfiskeres knap 4,2 millioner kroner fra Kurt Beier Transport A/S, som er det beløb, de mener at transportfirmaet har tjent på udnyttelsen af chaufførerne. Retssagen løber til august, og kan betyde flere års fængsel for de fire. Udover den historie, som mest af alt lugter af grådighed, får du et indblik og en forståelse af de optøjer, der begyndte hen over weekenden i den altid ulmende heksekedel Jerusalem, hvor retten til landet er en evig strid bygget på vrede og uretfærdighed. Til slut vender vi snuden hjemad, for at give dig et overblik over dagens pressemøde, hvor sundhedsministeren blandt andet talte for, at de fordømte vacciner skal gøres frivillige hurtigst muligt. Slutteligt zoomer Avisen Danmarks Emil Jørgensen ind på Norges model med afkriminalisering af narko, som SF håber, at Danmark kan kopiere i fremtiden.
Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Kummerlige forhold for chauffører kan give op til 6 års fængsel
De udenlandske chauffører fra lejren i Padborg var ansat i Kurt Beier Transports datterselskab i Polen, men ifølge anklageskriftet i den verserende sag mod virksomheden var de reelt ansat i Danmark. Foto: Fagbladet 3F

Se de opsigtsvækkende udtalelser fra retten: - Forhold i slumlejr var "midlertidige og trange" ikke kummerlige

Mandag ved Retten i Sønderborg startede den længe ventede retssag mod Kurt Beier Transport A/S. De fire tiltalte nægter sig skyldige i alle forhold, og selskabets forsvarer gjorde det i retten klart, at der hverken har været tale om udnyttelse eller kummerlige forhold for de udenlandske chauffører.

- Det giver slet ikke mening at bruge tid og kræfter på at tale om, hvorvidt udenlandske chauffører er blevet underbetalt og indlogeret under kummerlige forhold.

Sådan lød det fra forsvarsadvokat Anders K. Néhmet, der repræsenterer transportvirksomheden og dens administrerende direktør Karsten Beier, der personligt er tiltalt i sagen sammen med tre andre chefer fra virksomheden.

Alle fire nægter sig skyldige i alle forhold, hvoraf den mest centrale er tiltalen for åger, der dækker over grov økonomisk udnyttelse af udenlandske chauffører fra Sri Lanka og Filippinerne.

Det er en forbrydelse, der kan give op til seks års fængsel.

Det er først tirsdag, afhøringen af Karsten Beier, administrerende direktør i Kurt Beier Transport A/S, forventes at finde sted. På retssagens første dag gjorde hans forsvarer Anders K. Néhmet det dog klart, at han ikke mener, tiltalen for grov udnyttelse af udenlandske chauffører giver mening. Her får du tre af hans mest opsigtsvækkende udtalelser fra sagens første dag.

1 Midlertidig indlogering

- Jeg er nok uenig i, at der var tale om kummerlig indkvartering. Jeg vil kalde den midlertidig og trang.

Sådan sagde forsvarsadvokat Anders K. Néhmet, som repræsenterer administrerende direktør Karsten Beier og selve virksomheden i sagen, mandag i Retten i Sønderborg.

Her er hans klient tiltalt for blandt andet at have ladet udenlandske chauffører bo i beskidte containere med fugt og mug på væggene og i kolde lastbilanhængere med plastpresenninger over.

2 Chauffører fra middelklassen

Anders K. Néhmet mener ikke, at betingelserne for åger er opfyldt, hvorfor tiltalen mod Kurt Beier Transport A/S ifølge ham ikke giver mening.

For at blive dømt for åger skal en disse fire betingelser bevises: At de tiltalte har udnyttet chaufførernes "betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen".

I retten lagde Anders K. Néhmet vægt på, at chaufførerne i deres hjemlande har tilhørt middelklassen og bevidst valgte at søge lykken i Europa.

- De har nøje sat sig ind i, hvordan arbejdsvilkårene er i Europa kontra deres hjemland, og de er ikke kommet hertil med hovedet under armen, sagde han i retten.

3 Ikke dansk problemstilling

- At jeg ikke vil forholde mig til indkvartering og løn, er ikke et udtryk for arrogance eller ligegyldighed. Jeg vil gerne have bedre løn og arbejdsvilkår for chauffører i Europa, men hvis der er noget, der skal forbedres, at det ikke en dansk problemstilling, sagde Anders K. Néhmet i retten.

Ifølge ham er det centrale i sagen, at de udenlandske chauffører har været ansat på polske kontrakter i Kurt Beier Transports A/S' datterselskab i Polen. De har altså været ansat til at køre internationalt og ikke indenrigs i Danmark.

Det er nu op til anklagemyndigheden at bevise det modsatte.

Årsagen til voldsomme sammenstød i Jerusalem skal findes i bydelen Sheikh Jarrah, har gjort krav på en række ejendomme.
Israelske sikkerhedsstyrker patruljerer i udkanten af den gamle bydel i Jerusalem. Mandag markerer Israel, at man generobrede det østlige Israel og det østlige Jerusalem i 1967, og situationen er anspændt efter flere dages sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelsk politi. Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix

Hundredvis af sårede: Få overblik over urolighederne i det østlige Jerusalem

Det er langt fra første gang, at palæstinensiske demonstranter og israelsk politi mødes i voldelige sammenstød, men de seneste dage har situationen været ekstra anspændt.

Efter mandagens uroligheder omkring al-Aqsa-moskéen i det østlige Jerusalem er mere end 300 palæstinensere og 18 israelske betjente blevet såret.

Den primære årsag til de voldsomme sammenstød i Jerusalem skal findes i bydelen Sheikh Jarrah, hvor israelske bosættere - med israelsk lovgivning i ryggen - har gjort krav på en række ejendomme.

Det betyder, at mere end 70 palæstinensiske familier står til at skulle forlade deres hjem, medmindre den israelske højesteret omstøder dommen.

Samtidig er det ikke mere end et par uger siden, at en gruppe israelere provokerede palæstinenserne ved at demonstrere i gaderne i det østlige Jerusalem.

Det er også en af årsagerne til, at situationen er højspændt, mener Danny Raymond, der er ph. d i mellemøststudier og ekspert i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Mindst 500 palæstinensere og adskillige israelske politibetjente er sårede efter sammenstød i Jerusalem i løbet af weekenden og mandag morgen. En væsentlig årsag til urolighederne er et israelsk krav om, at mere end 70 palæstinensiske familier skal forlade deres hjem i det østlige Jerusalem.

Jerusalem: Situationen er højspændt mellem palæstinenserne og israelerne, der både fredag aften, lørdag aften og mandag er mødtes i voldelige sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelsk politi.

Bag urolighederne ligger en strid om en række ejendomme i et nabolag i det østlige Jerusalem, hvor mere end 70 palæstinensiske familier har fået at vide, at de skal forlade deres hjem til fordel for en gruppe israelske bosættere, der mener at have rettens ord for, at bygningerne tilhører dem.


Samtidig er det ikke mere end to uger siden, at nogle af de meget ekstreme israelske bosætterpartier fik lov til at demonstrere i gaderne i Østjerusalem. Det var helt forudsagt, at det ville provokere, og det var med til at endnu engang at øge spændingsniveauet

Danny Raymond, ph. d i mellemøststudier og studielektor ved Aalborg Universitet


Her giver vi dig et overblik over de seneste dages uroligheder i Jerusalem.

1 Hvad er der sket i Jerusalem?

Efter fredagsbønnen i al-Aqsa-moskéen, der ligger i det østlige Jerusalem, udbrød der kampe mellem palæstinensere og det israelske politi. Ifølge politiet blev der kastet sten og fyrværkeri mod betjentene, hvilket fik dem til at storme moskeen.

Flere end 205 palæstinensere og 17 israelske betjente kom til skade under urolighederne.

Lørdag blev det til flere sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi, hvor mindst 80 palæstinensere og en politibetjent blev såret.

Ud på aftenen oplyste det israelske militær så på Twitter, at der fra palæstinensiske Gaza-område var blevet affyret en raket mod Israel. Det fik militæret til at svare igen ved at bombe en Hamas-kontrolleret militærpost i det sydlige Gaza.

- Terror har konsekvenser, skrev det israelske forsvar på Twitter.

Mandag morgen brød volden igen ud ved al-Aqsa-moskéen. Ifølge Palæstinensisk Røde Halvmåne, der er en del af Internationale Røde Kors, kom mere end 305 palæstinensere til skade mandag.

Den islamistiske palæstinensiske Hamas-bevægelse gav senere mandag de israelske sikkerhedsstyrker en tidsfrist for at trække sig ud af området omkring moskéen.

Blot få minutter efter tidsfristens ophør hylede raket-alarmerne i Jerusalem, flere nedslag kunne høres og Hamas tog ansvaret for angrebet, der i skrivende stund ikke har forårsaget skader eller dødsfald.

Raketterne blev besvaret af det israelske forsvar, der mandag aften oplyste, at man havde ramt tre Hamas-mål i Gaza. Ifølge det lokale sundhedsministerie i Gaza blev ni palæstinensere dræbt i det israelske gengældelsesangreb.

Mandag aften udtalte den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel fortsat vil besvare raketangreb med "stor styrke".

-De, der angriber os, vil betale en høj pris, sagde han ifølge The Times of Israel.

2 Hvad er årsagen til urolighederne?

Demonstranterne er ifølge flere medier rasende over, at jødiske bosættere har fået rettens ord for, at flere bygninger i Sheikh Jarrah-området i det østlige Jerusalem tilhører dem. Det betyder, at mere end 70 palæstinensiske familier er blevet beordret til at flytte.

De omstridte bygninger tilhørte en jødisk forening inden den arabisk-israelske krig i 1948, og derfor er det ifølge israelsk lov muligt for israelerne at gøre krav på ejendommene.

Egentlig skulle Højesteret mandag tage stilling til appellerne fra de omfattede palæstinensiske familier, der står til at blive hjemløse, men høringen er blevet udskudt i kølvandet på urolighederne.

Mandag er også årsdagen for den israelske generobring af det østlige Israel, den såkaldte ”Jerusalem-dag”, efter Seksdageskrigen i 1967. Ifølge det lokale medie The Times of Israel vil titusindvis af unge, nationalistiske israelere marchere gennem den gamle bydel i Jerusalem.

Og netop Jerusalem-dagen er ofte anledning til sammenstød, fortæller Danny Raymond, der er ph.d i mellemøststudier og studielektor ved Aalborg Universitet.

- Det kommer lidt an på, om der har været noget forud for dagen, eller om der er et ønske fra den palæstinensiske ledelse om at markere dagen i en voldsom grad. Nogle år har det udløst denne her type uroligheder, siger han.

3 Hvorfor er situationen anspændt i det østlige Jerusalem?

Det østlige Jerusalem har været besat siden 1967 af Israel, der opfatter hele byen som nationens hovedstad. Den opfattelse er dog hverken delt eller anerkendt af størstedelen af det internationale samfund. Omkring halvdelen af indbyggerne i Østjerusalem er palæstinensere.

- Generelt har det været sådan, at de forskellige grupper, altså jøder og arabere, har været og er meget opdelt i Østjerusalem. Der har været en separation, som indtil for en del år siden gjorde, at man nærmest ikke blandede sig i hinandens affærer, forklarer mellemøstekspert Danny Raymond.

De senere år er det dog ifølge Raymond blevet tydeligt, at bosættergrupper - med amerikanske ortodokse ressourcer i ryggen - opkøber og gør krav på boliger og ejendomme i de arabiske områder.

- Samtidig er det ikke mere end to uger siden, at nogle af de meget ekstreme israelske bosætterpartier fik lov til at demonstrere i gaderne i Østjerusalem. Det var helt forudsagt, at det ville provokere, og det var med til at endnu engang at øge spændingsniveauet, siger Danny Raymond.

4 Hvilke reaktioner har der været?

Generalsekretæren for FN, António Guterres, har i en pressemeddelelse søndag bedt Israel om at udvise ”maksimal tilbageholdenhed” i Jerusalem.

- Generalsekretæren udtrykker sin dybe bekymring over den fortsatte vold i det besatte Østjerusalem såvel som muligheden for, at palæstinensiske familier kan blive sat på gaden fra deres hjem i nabolagene Sheikh Jarrah og Silwan, udtaler en talsmand på vegne af generalsekretæren.

Også flere toneangivende medlemmer af det demokratiske parti i USA har ifølge The Times of Israel opfordret den amerikanske regering og præsident Joe Biden til at tage afstand fra volden i Jerusalem og planerne om at smide de palæstinensiske familier i Sheikh Jarrah-distriktet ud af deres hjem.

Det drejer sig om senatorerne Bernie Sanders og Elizabeth Warren samt Alexandria Ocasio-Cortez, der repræsenterer Demokraterne i Repræsentanternes Hus.

Ifølge Ritzau har Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien opfordret den israelske regering til at holde igen med bosættelserne i de palæstinensiske områder.

Kilder: Ritzau, BBC, Reuters, The Guardian, The Times of Israel

Dagens coronapressemøde var en lang omgang, men her får du overblikket.
Mandag kl. 12 havde Sundhedsministeriet indkaldt til pressemøde om coronasituationen i Eigtveds Pakhus i København. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

De fem vigtigste pointer fra mandagens coronapressemøde: Her går det godt

Det var en opmuntrende tone, journalisterne blev mødt af til dagens pressemøde om coronasituationen, som Sundhedsministeriet havde indkaldt til i København.

Mødet var nemlig ikke præget af informationer om nye restriktioner - heldigvis, fristes man næsten til at sige. Og selvom der blev talt om højere smittetal, var denne udvikling helt som forventet efter de seneste ugers genåbning.

En mindre god nyhed var, at vaccinekalenderen endnu engang blev skubbet frem - denne gang dog kun en uge. Til gengæld roste politiet de erhvervsdrivende, for de er gode til at overholde reglerne.

Generelt går det faktisk godt herhjemme lige nu, når vi ser på coronasituationen, og kun relativt få coronapatienter er indlagt på landets intensivafdelinger.









Mandagens pressemøde havde til formål at informere om status på coronasituationen i Danmark. Ingen nye restriktioner er i sigte - heldigvis, fristes man til at skrive. Få her et overblik over de vigtigste pointer om situationen lige nu.

Pressemøde: Mandag middag indkaldte Sundhedsministeriet til pressemøde for at give en status på coronasituationen i Danmark lige nu.

Her deltog sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri og rigspolitichef Thorkild Fogde.

Avisen Danmark giver dig her et overblik over de fem vigtigste pointer fra pressemødet.

1 Smitten stiger

På mandagens pressemøde indledte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med at fortælle om den aktuelle smittesituation. Udviklingen er ikke til at tage fejl af: Smitten stiger.

Selvom stigende smittetal gennem det sidste snart halvandet års tid har været næsten lige skræmmende hver gang, er det dog ikke noget, der vækker stor bekymring. Tværtimod er det ganske forventeligt, eftersom landet i løbet af de seneste uger har åbnet for flere og flere dele af samfundet efter mange måneders nedlukning.

- Det er ikke nogen alarmerende udvikling. Det er vigtigt at understrege. Det er helt som forventet, lød det fra ministeren på mandagens pressemøde.

Særligt den yngre del af befolkningen vil stå for smittetilfældene i den kommende tid, er forventningen. Det skyldes især, at netop de unge er blandt de sidste, der får tilbudt coronavaccine.

2 Vaccinekalenderen skubbes

Imens sundhedsministeren med sit slæng talte på pressemødet mandag, blev Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender opdateret.

Her fremgår det nu, at den forventede dato for, hvornår den sidste voksne dansker, der ønsker det, er vaccineret, er den 29. august. Dermed er kalenderen skubbet med en uge.

Senest blev vaccinekalenderen skubbet som følge af beslutningen om at droppe Johnson & Johnson-vaccinen i det danske vaccinationsprogram. Denne gang skyldes skubbet blandt andet nye prognoser om levering af den tyske vaccine Curevac, som endnu ikke er godkendt til brug herhjemme. 

3 Flere lokale nedlukninger

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) talte på pressemødet også om de lokale nedlukninger, som i efterhånden en rum tid har været en central del af den danske coronastrategi.

Her blev det understreget, hvor vigtigt et redskab netop de lokale nedlukninger er for at undgå mere smitteopblusning.

I øjeblikket er Hørsholm Kommune lukket ned som følge af for høj smitte. Tidligere har mange andre kommuner - og sogne - også været lukket af samme årsag.

Ifølge Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, har vi langt fra set den sidste lokale nedlukning.

- Vi vil se flere, men også kortere, lokale nedlukninger. Det skal være med til at slå smitten ned hurtigt, sagde hun.

I Holstebro Kommune nærmer man sig lige nu også en kritisk grænse. Her har man nemlig oplevet en stor opblusning af smitte efter 21. april, hvor blandt andet restauranterne kunne åbne for gæster igen. Søndag blev kommunens incidenstal (smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere, red.) målt til 235,9. Ved en icidens på 250 eller mere skal hele kommunen lukkes ned, som reglerne er lige nu.

4 Tilvalgsmodel i høring

I sidste uge besluttede politikerne i Folketinget, at danskerne selv skal have mulighed for at tilvælge vacciner fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson, som begge er godkendt til brug i EU, men som Sundhedsstyrelsen har valgt at udelukke fra brug i den danske vaccineindsats på grund af risiko for voldsomme bivirkninger.

Mandag meddelte sundhedsministeren, at en bekendtgørelse om den tilvalgsmodel, som politikerne stemte for, nu er sendt i høring.

Ønsket er, at den første dansker frivilligt kan blive vaccineret med en af de to vacciner hurtigst muligt, men der er endnu ikke fremlagt nogen tidshorisont.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm vurderer, at de, der vil være mest tilbøjelige til at vælge en af de to ellers udelukkede vacciner, er de, der skal vente længst tid på en vaccine fra de øvrige vaccineproducenter - altså personer under 40 år.

5 Her går det godt

- Hvis vi ser på, hvordan smitten har udviklet sig siden oktober, så er det gået godt i Danmark, lød det på pressemødet fra Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut.

Til de fremmødte journalister viste han en graf, som afslørede et nogenlunde stabilt niveau af smittetilfælde gennem længere tid - kun afbrudt af forhøjet smitte omkring jul.

Selvom smittetallene er for opadgående efter de seneste genåbninger, er det ikke noget, vi ikke kan håndtere, lød et af budskaberne på mandagens pressemøde.

I øjeblikket er der kun ganske få indlagte på intensivafdelinger på de danske sygehuse som følge af coronasmitte. Mandag lød antallet på 27 intensivpatienter.

På pressemødet var også rigspolitichef Thorkild Fogde til stede. Ifølge ham går det generelt godt med coronapasset. Det er nemlig politiets opfattelse, at de danske erhvervsdrivende går op i at efterleve de restriktioner, der er givet på den front.

Nordmændene vil erstatte straf med hjælp til brugere af stoffer. Flere danske partier ønsker at følge trop.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) vil forandre dansk narkopolitik efter portugisisk og norsk model: - Vi møder ikke mennesker med spiseforstyrrelser og psykiske skavanker med nultolerance. Men det gør vi med stofafhængige. Og det skal laves om, for det hjælper altså ikke misbrugere, at vi giver dem en plet på straffeattesten, siger hun. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

SF vil afkriminalisere stoffer: - Vi hjælper ikke misbrugere ved at give dem en plet på straffeattesten

Der blæser nye vinde fra de norske fjelde. Nordmændene vil erstatte straf med hjælp til brugere af stoffer. Og det skaber røre i den danske debat om narkopolitikken.
I hvert fald mener SF nu, at Danmark bør gå samme vej.

Til Avisen Danmark fortæller retsordfører Karina Lorentzen, at de arbejder på et forslag. Lidt forsimplet er idéen som følger: Hvis du har et misbrug, eller hvis du bliver taget med mindre mængder hash, kokain, heroin eller noget andet på dig, skal du ikke længere have med med politi og retsvæsen at gøre.

Du er i stedet en sag for social og sundhedsvæsenet. Der er ikke tale om en legalisering. Men en afkriminalisering. Og der er efterhånden fem partier i Folketinget, som er fortalere for det.

Danmark bør kigge mod Norge og afkriminalisere besiddelse af narkotika til eget forbrug. Det mener SF, der arbejder på et forslag. - Lige nu har vi et system, der spilder politiets tid og stigmatiserer nogle af landets mest udsatte mennesker, siger retsordfører Karina Lorentzen.

Narkoreform: Man kan ikke straffe folk ud af et misbrug.

Sådan lyder en del af ræsonnementet bag den narkoreform, som politikerne i Norge forhandler i øjeblikket. De vil afkriminalisere stoffer til eget forbrug. Også de hårde af slagsen. Store dele af den norske narkotikabekæmpelse skal flyttes fra politi og retsvæsen til social- og sundhedsvæsen.

Og nu lyder det fra SF, at de arbejder på et forslag om en lignende model for Danmark. Det fortæller partiets retsordfører, Karina Lorentzen, til Avisen Danmark.

- Det står mere og klart, at vi ikke hjælper misbrugere ved at tage deres stoffer, udskrive bøder og give dem pletter på straffeattesten, siger hun.

- Tværtimod bidrager det kun til øget stigmatisering af en i forvejen udsat gruppe. Og det er spild af politiets ressourcer.

Derfor vil SF ifølge Karina Lorentzen kæmpe for at lovliggøre mindre besiddelse af narkotika i Danmark. Og de står side om side med både højrefløjs- og venstrefløjspartier i Folketinget.

Alternativet, Enhedslisten, Liberal Alliance og Nye Borgerlige går alle ind for at afkriminalisere stofområdet.

I starten af 2020 foreslog Alternativet sågar noget af det, som Karina Lorentzen nu taler om; at erstatte bøder og fængselsstraffe med tvungen behandlingshjælp.

Men dengang, for cirka 16 måneder siden, stemte SF ikke for forslaget.

- Vi vejrer morgenluft nu, på grund af det der sker i Norge, siger retsordføreren.


Det står mere og klart, at vi ikke hjælper misbrugere ved at tage deres stoffer, udskrive bøder og give dem pletter på straffeattesten.

Karina Lorentzen, retsordfører i SF.


SF’s stofpolitiske rejse

Helt tilbage i 1997 vedtog SF på et landsmøde, at de gik ind for en afkriminalisering af cannabis.

10 år senere fastslog daværende partiformand Villy Søvndal, at SF ville afkriminalisere hash for at bekæmpe den sorte økonomi, der finansierede de bander, der solgte hashen.

Men i 2011 var de så i tvivl.

- Vi har ikke længere en fast holdning, før en kommission har set på problemet, sagde Karina Lorentzen dengang ifølge Dagbladet Information.

Det var året, hvor SF gik i regering med Socialdemokratiet og Radikale Venstre. En alliance, der endte i nedsmeltning, politikerflugt og de laveste meningsmålinger i over 20 år for SF.

Siden 2016 har lovlig cannabis atter været SF-politik, og nu vil folkesocialisterne altså arbejde for at afkriminalisere al narkotika.

- Karina Lorentzen, kan du forstå, hvis man undrer sig over, hvorfor I så ikke stemte for Alternativets forslag i starten af 2020?

- Personligt har jeg længe været overbevist om, at afkriminalisering er den rigtige vej at gå. Men på det tidspunkt havde SF ikke truffet en landsmødebeslutning og holdt en intern konference med eksperter og fagpersoner om netop det spørgsmål. Det har vi nu, siger hun.

Afkriminalisering eller legalisering?

Forskellen på afkriminalisering og legalisering er, at ved en afkriminalisering er stoffer stadig ulovlige, men besiddelse af stoffer til eget forbrug medfører ikke længere en strafferetlig sanktion – som f.eks. en bøde.

Ved en legalisering bliver et stof gjort fuldt lovligt, og det kan eksempelvis reguleres på samme måde som alkohol eller cigaretter.

Norge er i gang med at afkriminalisere narkotika - ikke legalisere. Og SF, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Nye Borgerlige ønsker, at Danmark går samme vej.

Forsøg baseret på portugisiske erfaringer

Med eller uden SF er der fortsat ikke flertal for at gå den samme vej som Norge i det danske Folketing. Derfor pønser Karina Lorentzen på en forsøgsordning, der skal “overvinde den politiske frygt for afkriminalisering.”

- Fixerrummene og heroinbehandlingen startede også som forsøg. Men de blev permanente, fordi alle er enige om, at det er en rigtig, rigtig god idé, siger hun.

I Danmark bliver stofafhængige allerede i dag mødt med mange behandlingstilbud. Men så længe vi samtidig straffer dem for at have narko på lommen, vil det for nogen føles stigmatiserende at søge om hjælp, mener Karina Lorentzen.

- Så længe stofferne er ulovlige, vil der være nogle barrierer for den hjælp, vi kan give. Vi må indse, at vi har at gøre med et sundhedsproblem - ikke et kriminalitetsproblem.

Sammen med andre retsordførere har hun tidligere været på studietur i Portugal, som afkriminaliserede stoffer i år 2001. Dengang frygtede man, at det ville føre til øget forbrug - specielt blandt unge. Men det har ikke været tilfældet.

Mens vi i Danmark oplever en stigning i brugen af hårde stoffer, har Portugal oplevet en nedadgående kurve. Siden 2013 er procentdelen af danskere i alderen 15-34 år som bruger hårde stoffer steget fra 4,5 procent til 6,8 procent, mens det i Portugal er faldet fra 1,1 procent i 2012 til 0,5 procent i 2016.

Derudover brugte 15,4 procent af danskerne i alderen 15-34 år cannabis i 2017, men det tal kun var 8 procent i Portugal. Samme billede gør sig gældende i Holland: selvom det er lovligt at ryge hash, er der færre unge hollændere end danske unge, som gør det.

- Vi har snart 20 års erfaringer med afkriminalisering fra Portugal. Og Norge, et land som vi sammenligner os rigtigt meget med, gør det samme. Derfor er der basis for at prøve noget lignende af i Danmark, siger Karina Lorentzen.

“Spændende melding fra SF”

Udmeldingen fra SF bliver hilst velkommen af både Enhedslisten og Liberal Alliance, der begge er fortalere for afkriminaliseringen af stoffer.

- Vi mener, at der skal ske en afkriminalisering af hårde stoffer. Det er ikke det samme som legalisering. Men vi flytter fokus fra at knalde den lille forbruger til at knalde bagmændene. Og det er kun positivt, hvis SF vil komme med et forslag, siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten.

På den modsatte politiske fløj hos Liberal Alliance lyder de samme toner fra partiformand Alex Vanopslagh.

- Der er et frihedsaspekt i det. Men mest af alt er det af socialpolitiske hensyn, at vi støtter afkriminalisering. Og jeg synes, det er en spændende melding fra SF.

“Til eget forbrug”: Ny serie i Avisen Danmark

I den kommende tid sætter vi fokus på Danmarks narkotikapolitik - samt undersøger erfaringerne fra Portugal, som afkriminaliserede stoffer for 20 år siden.