Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Masser af gode ønsker om at spise grønt - men stadig masser af kød

Der langt mellem ord og handling hos danske forbrugere. Trods intentioner om at spise mindre kød, køber vi stadig masser af det.
Sædvanligvis er det politikerne, der kritiseres for at gøre noget andet end det, de siger.

Men her får de konkurrence af de danske forbrugere af madvarer, altså de fleste af os. For mens flere og flere giver udtryk for i både sundhedens og klimaets navn at ville skære ned på kødforbruget, viser vores indkøbsvaner, at ord ikke helt bliver fulgt af handling.

Der bliver stadig smidt store lunser kød ned i indkøbsvognen, når vi er ude at handle. Det er ikke fordi, vi er lystløgnere alle sammen, det er fordi vi er oppe imod mange, mange års madkultur, hvor kød er den væsentligste bestanddel i fundamentet.

- Desuden kører vi de samme ti retter som rugbrødsmadder og frikadeller igen og igen. Vi er helt ekstremt dårlige til at lave anderledes mad, så det er en stor udfordring at ændre danske kostvaner, siger professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School Jesper Clement i en artikel, der har hængt skismaet mellem de gode ønsker og de gamle madtraditioner op til beskuelse på kødkrogen.

I Dagens Danmark fortæller vi også historien om, at der mandag indledes retssag mod Kurt Beier Transport, der er tiltalt for under usle forhold at have holdt filippinske og srilankanske chauffører i en lejr i Padborg.

Vi fortsætter også beretningen om politiets sagsbehandlingstider. Nu tager det i gennemsnit 403 dage fra en sag meldes til politiet, til den er afsluttet.

Og så ser vi på et særligt fænomen ude i naturen, hvor mark på mark beplantes med en ny og meget moderne sort: solceller.

God fornøjelse med Dagens Danmark.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Peter Rasmussen Chefredaktør
Ønsket om mindre mængder kød er oppe imod forankret madkultur
Når vores intentioner om at spise mere grønt ikke bakkes op af handling, bunder det meget vel i sammenstødet med vores kulturelle madnormer, mener adfærdseksperter. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Mindre kød på tallerkenen: Derfor har vi svært ved at undvære bøffen

Det er efterhånden en kendsgerning, at vi i vesten bør skære ned på vores kødforbrug. Det vil en tredjedel af danskerne faktisk også gerne, men det kan bare ikke ses på vores indkøb eller vaner.

Men det nytter ikke at kalde os hverken hyklere eller løgnere, når vi ikke gør noget ved de ellers fine intentioner.

Ifølge adfærdsforsker er det nemlig ikke indkøb af en broccoli fremfor en bøf, der rykker vanerne. Til gengæld kræver det et helt opgør med vores madkultur, som er gennemsyret af kød og de samme danske retter.

Derudover kan forbrugere næppe løfte opgaven alene. Hvis kostvanerne skal være grønnere, skal vi alle sammen hjælpes på vej, så grønt ligger for næsen af os og ikke er valg, vi selv skal træffe igen og igen i dagligdagsræset.

Godt en tredjedel af danskerne vil gerne ofre en frikadelle eller et stykke med rullepølse i kampen for grønnere kostvaner. Det halter dog med at få handling bag ordene. Ikke fordi, vi lyver, men fordi vores madkultur er gennemsyret af kød, forklarer adfærdseksperter.

Kost og klima: Koteletter i fad og spegepølsemadder er hverdagskost for mange danskere. Vi kører nemlig gennemsnitligt et kilo kød indenbords om ugen, som er langt fra de officielle kostråds anbefaling om 350 gram for at spise godt for både sundhed og klima.

Alligevel tyder det på, at flere ønsker det anderledes. Det viser en ny undersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark. I den vil 27 procent af 1011 adspurgte gerne skære ned på kød.

Morten Toft Bech er stifter af den plantebaserede fødevarevirksomhed Meatless Farm, der har en mission om at hjælpe os til grønne vaner.

- Vi kan som forbrugere være med til at gøre en kæmpe forskel gennem vores forbrug og adfærd. Det gælder både den direkte effekt af vores købsbeslutninger, og den indirekte gennem de signaler, vores forbrug sender til virksomheder og til politikere, siger han.

Stadig kødhungrende

Direktøren lever selvfølgelig af at sælge mad uden kød, men at danskerne kunne have brug for en hjælpende hånd er ikke helt uden klangbund.

Sådan gjorde vi

Artikelserien tager udgangspunkt i en uafhængig spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark.

I undersøgelsen deltager 1011 respondenter fordelt over hele landet, således den er repræsentativ for befolkningen. 511 af deltagerne er kvinder, mens 500 er mænd. Deltagerne er alle over 15 år.

Avisen Danmark har gennem hele processen taget forbehold for, at Meatless Farm har et forretningsgrundlag i at hjælpe danskerne til grønnere vaner. Derfor har vi sikret os helt frie hænder til at behandle undersøgelsens resultater journalistisk. Firmaet har dermed intet at gøre med udformningen af artiklerne.

For trods ny forskning fra Aarhus Universitet tidligere i år konkluderede, at knap 30 procent af befolkningen har reduceret kødforbruget, er der forskel på tendensens gennemslagskraft. I Meatless Farms undersøgelse går de grønne intentioner også i clinch med, at godt 60 procent dagligt indtager kød. Ligesom dagligvaregiganten COOP, der har en markedsandel på 38 procent, kun ser et fald i kødindkøb på 1-2 procent årligt.

Det er DTU's Fødevareinstitut, som står bag estimatet på, at vi spiser 1000 gram kød ugentligt, men opgørelsen bruger tal fra 2011-13. Og en ny dataindsamling er corona-forsinket. DTU's seniorrådgiver Sisse Fagt tør dog godt sige, at grøn kost halter bagud.

- Selv om vores tal er gamle, så er faktum fortsat, at danskerne spiser væsentligt mere kød end anbefalet, uden at vi helt specifikt kan sige, hvor meget de spiser for meget. Kødforbruget er gået ned siden 2013, men nok ikke så voldsomt meget, siger Sisse Fagt.

- Ikke notoriske løgnere

Men hvorfor siger vi så, som vi gør?

- Folk er ikke notoriske løgnere, men hvis det rigtige svar er at leve grønnere eller helt uden kød, så vælger vi at svare det. Det bekræfter os i at være gode mennesker, siger Jesper Clement, der er professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School.


Folk er ikke notoriske løgnere, men hvis det rigtige svar er at leve grønnere eller helt uden kød, så vælger vi at svare det. Det bekræfter os i at være gode mennesker.

Jesper Clement, professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School


Professor i forbrugeradfærd Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet er enig.

- Det er rigtigt, at vi er tilbøjelige til at svare det, vi tror, er det mest politiske korrekte at gøre. Men intentionen tror jeg på, at mange har, der er bare rigtig langt fra, at alle ønsker at blive sunde og klimavenlige til, at de faktisk handler på det, siger hun.

Og så er der noget med vores vedholdenhed, påpeger adfærdsforsker på Roskilde Universitet, Pelle Guldborg Hansen:

- Folk vil gerne, men de skal foretage mange valg, før nye kostvaner gør sig gældende. Og de valg skal så tages i en dagligdag med mange andre valg, tidspres og prioriteringer. Det er ikke noget, man kan indføre med nye kostråd, og så følger alle borgere automatisk efter.

En helt ny kultur

Derudover er blomkål eller plantefars i stedet for en bøf et større skridt, end vi tror.

- Kød er grundstenen i mange opskrifter i dansk madkultur. Desuden kører vi de samme ti retter som rugbrødsmadder og frikadeller igen og igen. Vi er helt ekstremt dårlige til at lave anderledes mad, så det er en stor udfordring at ændre danske kostvaner, siger Jesper Clement.

Og så kan det enkelte menneske næppe stå alene med udfordringen, mener Pelle Guldborg Hansen:

- Vi plejer at sige, at hvis vi løser et problem for forbrugeren, er effekten vedvarende. Derfor er vi nødt til at gøre det naturligt for dem at vælge grønt til, for det er rigtig svært at få dem til at gå imod strømmen selv og trodse en kultur.

Deri truer en accept af helt nye retter, eller at en frikadelle kan bestå af grøntsager.

- Der er masser af smagfulde, mættende og gode retter uden kød, men ofte er de fra eksempelvis Asien. Så det vil kræve, at folk lærer andre fødevarers bidrag end kød, og de accepterer, at kosten vil være anderledes end den, vi kender nu. Det kræver både lyst og vilje at prøve nyt, siger Sisse Fagt fra DTU.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Retssag begynder mod vognmand, der anklages for at holde chauffører i lejr
De udenlandske chauffører fra lejren i Padborg var ansat i Kurt Beier Transports datterselskab i Polen, men ifølge anklageskriftet i den verserende sag mod virksomheden var de reelt ansat i Danmark. Foto: Fagbladet 3F

Kurt Beier nægter sig skyldig: Mandag begynder retssagen om chauffør-lejren

En lejr med udenlandske chauffører hos Kurt Beiers transportfirma i Padborg blev i 2018 afsløret af Fagbladet, der udgives af fagforeningen 3F.

De filipppinske og udenlandske chauffører boede under usle forhold, og Kurt Beier tjente over fire millioner kroner på den måde at hyre folk på, mener anklagemyndigheden.

Han er tiltalt for ågervirksomhed af særlig grov beskaffenhed. Det afviser han selv og nægter sig skyldig.

Mandag begynder retssagen om Kurt Beier Transports chauffør-lejr i Padborg. Ifølge anklageskriftet i sagen tilegnede transportvirksomheden sig en økonomisk vinding på godt fire millioner kroner i sparede omkostninger på grund af de vilkår en række filippinske og srilankanske chauffører var ansat under.

Retssag: - Mine klienter nægter sig skyldige.

Beskeden er kort og klar fra forsvarsadvokat Anders K. Németh, inden retssagen mod Kurt Beier Transport A/S begynder mandag.

I juli 2020 rejste anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi tiltale mod transportvirksomheden og en række ledende personer med tilknytning til selskabet for overtrædelse af blandt andet udlændingeloven og straffelovens paragraf om åger af særlig grov beskaffenhed.

Uforstående over tiltale

Sagen tog sin begyndelse i efteråret 2018, hvor en chaufførlejr på virksomhedens adresse i Padborg blev ryddet, efter Fagbladet 3F afslørede, at en række udenlandske chauffører fra Sri Lanka og Filippinerne boede under kummerlige forhold på stedet.

Anders K. Németh, som repræsenterer administrerende direktør Karsten Beier og selve virksomheden i sagen, ønsker ikke at uddybe, hvorfor hans klienter nægter sig skyldige. Den forklaring skal retten have før avisens læsere, lyder årsagen.

Karsten Beier har på virksomhedens hjemmeside tidligere udtalt, at han er "helt og aldeles uforstående over, at anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale for åger".

"Der er tale om en meget vidtløftig fortolkning af begrebet, hvis det kan kaldes "åger" at ansætte medarbejdere på andre lønvilkår end danske. Især når disse medarbejdere er aflønnet i fuld overensstemmelse med love og bestemmelser i det land, hvor vores datterselskab hører hjemme", har han sagt til Kurt Beier Transports hjemmeside.

Stor økonomisk vinding

De udenlandske chauffører var ansat i Kurt Beiers polske datterselskab, men ifølge tiltalen var de reelt ansat i Danmark.

Avisen Danmark har fået aktindsigt i anklageskriftet i sagen, og heraf fremgår det, at de tiltalte i sagen ifølge anklageskriftet tilegnede sig en "betydelig økonomisk fordel og vinding på skønsmæssigt ikke under 4.196.733 kroner i form af sparede omkostninger, hvorved chaufførerne led et tilsvarende formuetab".

Få fortilfælde

Det er anklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Bjerg Olesen, som er mødende anklager i sagen. Han kan ikke inden retsmødet uddybe, hvorfor tiltalen er endt, hvor den er.

- Men jeg kan sige, at vi blandt andet har vurderet forholdet i forhold til straffelovsbestemmelsen om åger. Og ud fra en samlet vurdering mener vi, at der foreligger en overtrædelse af den. Det er på baggrund af den samlede efterforskning i sagen, siger han.

Ifølge ham er der ganske få fortilfælde i dansk retspraksis vedrørende åger i forbindelse med ansættelsesforhold.

Der er i alt afsat 15 retsdage i sagen, som begynder mandag ved Retten i Sønderborg, og der ventes dom til august. Strafferammen er op til seks år, men anklagemyndigheden ønsker endnu ikke at meddele, hvilken straf den vil nedlægge påstand om.


Der er tale om en meget vidtløftig fortolkning af begrebet, hvis det kan kaldes "åger" at ansætte medarbejdere på andre lønvilkår end danske. Især når disse medarbejdere er aflønnet i fuld overensstemmelse med love og bestemmelser i det land, hvor vores datterselskab hører hjemme.

Karsten Beier, administrerende direktør i Kurt Beier Transport A/S


Peter Rasmussen Chefredaktør
Nu tager det langt over et år i gennemsnit for politiet at behandle en anmeldelse.

Se kortet: 'Pinligt' lange ventetider på politianmeldelser

403 dage. Så lang tid tog det i 2020 i gennemsnitfra en borger meldte en sag til politiet, og til sagen var helt afsluttet.

Det viser en opgørelse fra politiets statistikdatabase, som Avisen Danmark har lavet.

Sagsbehandlingtiden har været støt stigende siden 2014, hvor tallet lå på 245 dage. Der er en stigning 64 procent på syv år.

Politiforbundet og Foreningen for Offentlige Anklagere kalder den lange ventetid for "pinlig" og "frustrerende", og hos Offerrådgivningen sigerformanden, at den lange ventetid kan gå ud over ofrenes muligheder for at komme igennem et hårdt forløb.

I december indgik alle partierne på Christiansborg - på nær Venstre - en ny aftale, som skal sikre Politiet og Anklagemyndigheden omkring 300 ekstra ansatte til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Men aftalen er ifølge Rigspoliet ingen mirakelkur. På avisendanmark.dk kan du se et kort, over hvor lang ventetiden er i dit område.

Selvom antallet af politianmeldelser i 2020 var det laveste i 14 år, må borgerne nu i snit vente mere end 400 dage på, at deres sag bliver afsluttet. ”Pinligt”, lyder fra Politiforbundet.

Lyt til podcasten, hvor du får en gennemgang af sagen om Dion Brockdorff og Rasmus Dals kamp mod systemet. Klik i afspilleren.

 

Ventetid: Anmelder du en sag til politiet, skal du væbne dig med tålmodighed. Og kravene til din tålmodighed er blevet større de seneste år, for det tager længere og længere tid at få afsluttet sagerne. Det viser tal fra Politiets egen statistikdatabase.

Helt præcist tog det sidste år i gennemsnit 403 dage fra en borger anmeldte en sag, til sagen var afsluttet. Går man tilbage til 2014, så tog det dengang 245 dage. Det er en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på intet mindre end 64 procent.

Den længere ventetid går igen i alle landets politikredse. Politibetjentene og anklagerne, der gang på gang er i kontakt med utilfredse borgere, kalder den lange ventetid for ”pinlig” og ”frustrerende”.


Det er pinligt. Pinligt at kontakte borgere mere end et år efter, at de har anmeldt en sag til politiet. Men værre er det, at de lange sagsbehandlingstider ofte gør det svært i forhold til opklaringen af sagerne.

Heino Kegel, Formand for Politiforbundet


Hos Offerrådgivningen, som hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld, har landsformand Knut Guldbrandsen ikke andet end hovedrysten til overs for sagsbehandlingstiden.

- Det er rigtig, rigtig skidt for ofrene. Der er jo hele erstatningsdelen, men som offer har man i høj grad også brug for at få afsluttet sin sag så hurtigt som muligt. For ofte kræver det en officiel afslutning på sagen, før man mentalt kan komme videre. Og når ventetiderne er så lange, så kan det i værste fald forværre tilstanden hos ofret, siger Knut Guldbrandsen.

Længere ventetid – men færre anmeldelser

Når man kigger på de stigende sagsbehandlingstider, er det nærliggende at tro, at danskerne overbebyrder politiet og anklagemyndigheden med flere og flere anmeldelser, men billedet er det stik modsatte. Antallet af anmeldelser er faldet drastisk de seneste år, og politiet har ikke siden 2007 fået så få anmeldelser. Alligevel tager det længere og længere tid at få færdigbehandlet sagerne.

Hvordan er sagsbehandlingstiden opgjort?

Tallene er trukket fra Rigspolitiets statistikdatabase på politi.dk.

Sagsbehandlingtiden dækker over antal dage fra en borger anmelder sagen til politiet, til der er faldet en fældende afgørelse i sagen. En fældende afgørelse betyder, afgørelsen har karakter af sanktion eller en straf.

Kilde: Politi.dk

Et eksempel er Rasmus Dal fra Odense, som Avisen Danmark skrev om søndag. Det har taget to og et halvt år for Fyns Politi og anklagemyndigheden at få rejst tiltale mod ham, som angiveligt har snuppet mere 700.000 kroner fra Rasmus Dals andelsboligforening.

- Hele min retsforståelse og min tillid til politiet som institution har lidt det største knæk, sagde Rasmus Dal til Avisen Danmark.

Den udlægning kan man godt følge hos Politiforbundet. Her har man ifølge formand, Heino Kegel, i årevis kæmpet med voksende sagsbunker og nye opgaver, som har taget tid fra sagsbehandling.

- Det er pinligt. Pinligt at kontakte borgere mere end et år efter, at de har anmeldt en sag til politiet. Men værre er det, at de lange sagsbehandlingstider ofte gør det svært i forhold til opklaringen af sagerne. Man kan jo ikke forvente, at de involverede stadig kan huske præcist, hvad der skete, hvis det er mere end et år siden, siger Heino Kegel, som får opbakning fra Foreningen af offentlige anklagere.

- Det er frustrerende at sende sager i retten, som er to år gamle, for havde vi taget sagerne noget før, kunne vi måske have bremset yderligere kriminalitet. Det er ikke rart, når man ved at de forurettede måske står i en større personlig krise på grund af sagen, siger Mariam Khalil, som er næstformand i foreningen.

Nye opgaver tager tid

Nogle af årsagerne til de lange ventetider skal findes i nye opgaver til politiet. Grænsekontrollen har i perioder optaget en væsentlig del af betjentenes tid, men også den øgede terrortrussel mod Danmark har betydet, at betjentene skal løse en lang række bevogtningsopgaver, som ikke var der for 10 år siden.

- Vi er simpelthen for få til at løse de nye opgaver, og så har detailstyring fra politisk hold også lagt bånd på vores ressourcer. For det er ikke altid en politifaglig vurdering, der gør, at vi prioriterer som gør. Det er en politisk beslutning af, hvad der er vigtigst. Havde politikerne i stedet givet politiet frihed til selv at beslutte, hvilke sager der var vigtigst, så ville det måske have set anderledes ud i dag, siger Heino Kegel.


Som offer har man i høj grad også brug for at få afsluttet sin sag så hurtigt som muligt. For ofte kræver det en officiel afslutning på sagen, før man mentalt kan komme videre. Og når ventetiderne er så lange, så kan det i værste fald forværre tilstanden hos ofret.

Knut Guldbrandsen, Landformand for Offerrådgivningen


Hos Offerrådgivningen er man også forundret over, at sagsbehandlingstiderne har fået lov til at løbe løbsk de seneste år.

- Det er simpelthen for dårligt, for vi har hørt om de her problemer længe, og dem, der sidder for bordenden, har jo godt kendt til det. Og det er i sidste ende et spørgsmål om ressourcer, siger landsformand, Knut Guldbrandsen.

Én anmeldelse bliver til flere sager

Det har ikke været muligt at få et interview med Rigspolitiet, men i en mail fra politiets presseafdeling oplyser de, at både politiet og anklagemyndigheden er udfordret på både sagsbehandlingstiden og på sagsbunkernes størrelse.

Politiet forklarer, at anmeldte sager i dag oftere end tidligere ”folder sig ud”. Dette er særligt tilfældet i sager med it-kriminalitet, herunder den økonomiske kriminalitet, og det gør efterforskningen af sådanne sager langt mere omfattende end for år tilbage.

Samtidig oplyser politiet, at den generelle udvikling i samfundet gør, at mange sager i dag indeholder digitale spor, eksempelvis kryptering af beskeder, ip-adresser, eller søgehistorik på internettet, som politiet har mulighed for at efterforske for at finde beviserne i en straffesag. Det gør det ifølge Rigspolitiet muligt at opklare flere sager. Men det tager tid og kræver flere ressourcer.

Usikkerhed om ny aftale løser problemerne

I december indgik alle Folketingets partier på nær Venstre en ny flerårig aftale, hvor et af fokuspunkterne er, at de store sagsbunker og lange ventetider skal nedbringes. Samlet skal politistyrken og anklagemyndigheden styrkes løbende med ekstra mandskab, så de i 2023 er 290 flere mand til at få nedbragt sagspuklerne. 150 hos politiet og 140 hos Anklagemyndigheden.

Hos Politiforbundet tror man ikke på, at det løser noget som helst.

- Det tror jeg ikke. For så har politikerne bestemt en lang række andre opgaver, vi skal løse. Eksempelvis med 20 nærstationer rundt omkring i landet. Så har politikerne igen bundet betjentene til mursten i stedet for at lade dem arbejde dér, hvor det giver bedst mening, siger Heino Kegel.

Foreningen for Offentlige Anklagere er noget mere positiv. Næstformand Mariam Khalil roser politikerne for at tage hånd om de store udfordringer, men gør samtidig opmærksom på, at borgerne nok ikke skal forvente den store fremgang lige med det samme.

- Det er dejligt med nye og flere folk. Men mange af dem vil være nyuddannede eller jurister, som skal omskoles til anklager. Det tager tid at få dem i gang, og det tager også tid fra de erfarne anklagere, som skal bruge dele af deres tid på oplæring, siger næstformand, Mariam Khalil.

Hos Rigspolitiet kalder man politikernes målsætninger med den nye aftale for "ambitiøse", men samtidig understreger de i en mail, at de tilførte midler til flere politifolk og anklagere "ikke er en mirakelkur". Ifølge politiet kan borgerne forvente, at "de strukturelle udfordringer inden for bl.a. økonomisk kriminalitet vil fortsat præge virkeligheden i politikredsene fremover".

Peter Rasmussen Chefredaktør
De danske solceller har bevæget sig fra hustage til marker - men hvordan gik det nu til?
Solceller skal levere en del af fremtidens strøm i Danmark, fastslår professor. Spørgsmålet er, hvor de skal stå. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Solceller skyder op på danske marker, mens tagene går fri

Der er et yndigt land. Hvor markerne er plastret til med solceller.

Sådan kan naboerne til den planlagte mega-solcellepark Gestenge i Ringkøbing-Skjern Kommune nok godt føle. Efter planerne vil det fire meter høje anlæg strække sig over et areal, der svarer til 500 fodboldbaner. Og det er ikke det eneste sted, hvor solcellerne skyder op fra jorden.

Mens man i Danmark stort set ikke får flere solceller på tagene, går det stærkt med markanlæg. De er nemlig økonomisk rentable, modsat de fleste tag-anlæg. Det kan være problematisk, da markanlæg ofte er upopulære i lokalområdet og tager plads fra fødevareproduktion eller natur.

Professor Jens Wenzel Andreasen fra DTU Energy peger særligt på, at de store industritage derfor ville være oplagt at få større fokus på i anlæggelsen af nye solcelleparker.

Siden 2013 har det stået stort set stille med at installere solceller på danske hustage til trods for, at solceller producerer grøn energi. I stedet bliver solcellerne sat op på marker, ofte med protest fra de mennesker, der bor nær ved. Et spørgsmål om uheldig lovgivning, påpeger professor.

Her kan du lytte til Adapter, hvor vi finder ud af, om du kan få solceller på dit tag. Klik på afspilleren.

 

Klima: Det gik helt amok i 2012. Alle skulle have solceller på taget.

Men de mange små, private el-producenter blev for meget for politikerne. Den daværende Thorning-regering ændrede i 2013 afregningssystemet, så solceller på private hustage med ét gav meget lidt mening for privatøkonomien.

Det fortæller Jan Vedde, som er bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening.

- Der blev sat prop i, det må man sige. Siden 2013 er der blevet installeret meget få solceller på private hustage.

Derimod har solcellerne siden fundet vej til de danske marker. Særligt de seneste år er der skudt markanlæg op som aldrig før. En trend, der ikke ser ud til at stoppe foreløbigt, fastslår Jan Vedde.


Problemet er, at det er dyrere at installere taganlæg. Så private investorer går efter markanlæg. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det ikke mening, men afgiftssystemet tilgodeser bare ikke taganlæg.

Jens Wenzel Andreasen, DTU Energy


Men markanlæg er ofte upopulære i lokalområdet og kan tage plads fra produktion af fødevarer eller forhindre omlægning til vild natur.

Så hvorfor sættes solcellerne egentlig op på markerne, når der er masser af tomme hustage i Danmark?

Masser af tomme tage

Jan Vedde anslår, at knap halvdelen af den energi, der i dag produceres af solceller i Danmark, kommer fra markanlæg. Og markanlæggene er den altdominerende kilde til nye solcelleanlæg.

Skal vi overhovedet have sol-energi?

Danmarks grønne energi kommer primært fra vindmøller, der leverer næsten halvdelen af strømmen i Danmark i dag. Solceller leverer kun knap 4 procent.

Men hvis Danmark skal skære 70 procent af den totale CO2-udledning inden 2030, som et flertal i Folketinget ønsker, skal vi have både sol- og vindenergi.

Man skal nemlig ikke se de to teknologier som konkurrerende, men supplerende. Når solen skinner, er der ofte ikke meget vind og vice versa. Så der er brug for begge teknologier for at dække elnettet optimalt.

De mange markanlæg skyldes ikke, at vi mangler velegnede tage. Beregninger fra Aalborg Universitet viser, at der er rigeligt med velegnede tomme tage i Danmark.

De bliver bare ikke brugt som solenergifabrikker.

- Problemet er, at det er dyrere at installere taganlæg. Så private investorer går efter markanlæg. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det ikke mening, men systemet tilgodeser bare ikke taganlæg, siger professor på DTU Energy Jens Wenzel Andreasen.

Han understreger, at han ikke har noget imod markanlæg. De producerer vedvarende energi nøjagtigt ligesom taganlæg, og omkring anlæggene kan man vælge at lade vilde græsser vokse og dermed skabe et godt miljø for insekter og biodiversitet.

Helt skidt er det altså langt fra.

- Men markanlæggene fylder, hvor der kunne blive plads til mere natur - og så er det et problem, at mange ikke har lyst til at bo tæt op af dem.

’Ikke i min baghave’

De seneste år er der opstået en voksende skepsis blandt husejere, der bor i nærheden af de marker, som private udbydere ønsker at anlægge store solcelleanlæg på.

Senest har beboerne omkring den planlagte mega-solcellepark Gestenge i Ringkøbing-Skjern Kommune været kritiske over for projektet, der vil fylde fire meter høje solceller på et område, der svarer til 500 fodboldbaner.

Sådan virker et solcelleanlæg

Solceller kan omdanne energi fra solens lys til elektrisk strøm.

I både overfladen og bunden af en solcelle sidder elektroder, og mellem dem silicium eller en anden såkaldt halvleder. Halvledere er karakteriseret ved, at elektroner kun kan bevæge sig en vej i stoffet.

Så når solens lys tilfører elektronerne i silicium ekstra energi, begynder de at bevæge sig. Men de kan kun bevæge sig én vej - mod overfladen, hvorved der dannes en spændingsforskel mellem solcellens top- og bundelektrode.

Hvis de to sider så forbindes med et elektrisk kredsløb, vil spændingsforskellen blive udlignet ved, at der løber strøm gennem kredsløbet. Strøm, som kan sætte lys i dine pærer eller oplade din telefon.

- Det er samme historie som med vindmøller: De fleste vil gerne have grøn energi men ikke i deres egen baghave, siger Jens Wenzel Andreasen.

- Det er naturligvis smag og behag, men jeg må indrømme, at det kan undre mig. Solceller larmer jo ikke, modsat vindmøller.

Han peger på, at den folkelige modstand kan blive en kæp i hjulet for den grønne omstilling. Og en del af løsningen kan være at gøre taganlæg mere økonomisk favorable igen, så solcellerne kommer på tage frem for marker.

Start med industritage

Her er det oplagt at starte med industritagene, som ofte er store og placeret steder, hvor der ikke er mange naboer at irritere, vurderer Jens Wenzel Andreasen.

- Og så er industribygninger i forvejen tilsluttet elnettet, og placeret et sted, hvor der bliver brugt meget el i dagtimerne, hvor solcellerne netop producerer det.

På den måde skal strømmen ikke rejse langt for at blive brugt.

Men før private investorer går ind i det, skal det gøres mere økonomisk favorabelt, vurderer professoren.

Og i længden skal der også solceller andre steder – private tage og i en vis grad marker. Så vi må også indse, at vedvarende energi kræver meget plads og vil ændre det danske landskab, påpeger han.

- Der vil næsten altid være nogle, der har noget imod et anlæg, der hvor de kan se det. Netop derfor er det helt oplagt at starte med industritage, der både er store og ofte er placeret steder, hvor de ikke kan irritere mange naboer, siger Jens Wenzel Andreasen.