Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dion Brockdorff overvejer at skifte bank fordi han har fået et bedre tilbud

Familiedrama med millionsvindel og fodboldspiller, der blev ført bag lyset

Flere boligforeninger har ventet to og et halvt år på, at politiet fik færdigefterforsket sag om svindel for millioner. Formanden for en af dem mener, det er under al kritik, at det har skullet tage så lang tid.
Enhver der er til heftige familiedramaer med indbyggede muligheder for millionsvindel og en professionel fodboldspillere kan finde det hele i en sag, der nu nærmer sig en afslutning. Det har været længe undervejs, for det var tilbage i 2019, at Avisen Danmark afslørede, hvordan den professionelle fodboldspiller Kevin Conboy var blevet ført bag lyset af sin tidligere svoger, som angiveligt brugte ham til at svindle for millioner af kroner. Både Conboy og Dion Brockdorff blev politianmeldt for svindelforetagendet, der gik ud over flere boligforeninger. Men politiet har nu udelukkende rejst tiltale mod Dion Brockdorff, der risikerer adskillige års fængsel. Netop den omstændighed, at sagen har været så længe undervejs, gør, at formanden for en andelsboligforening i Odense ikke bare glæder sig over en snarlig afslutning. Han raser også over, at det skulle tage politiet så lang tid, over to et halv år, at komme igennem efterforskningen. Den historie får du i Dagens Danmark. Men der er mere at hente: I en analyse ser politisk journalist Kasper Løvkvist på trængselen på midten af dansk politik. Emil Jørgensen fortæller den spektakulære historie om en tidligere stornarkoman, der er godt i gang med at få Norge til at afkriminalisere stoffer. Og så kan du læse historien om, at en dansk delegation har besøgt syriske fangelejre med henblik på evakuering af danske børn. Alt i alt står menuen på meget og spændende læsestof. God fornøjelse med det hele.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Stærk kritik for langsommeligt politiarbejde i sag om millionsvindel.
Rasmus Dal, der er formand for andelsboligforeningen Rughøjen, har opgivet at få de penge tilbage, som andelsboligforeningen mistede på en mulig svindelsag i selskabet DKadministration i 2018. Økonomien er dog kommet på ret køl i foreningen, fortæller Rasmus Dal. Foto: Michael Bager

Rasmus har ventet over to år på politiet i svindelsag: - Min tillid har lidt det største knæk

Et heftigt familiedrama og en sag om mulig millionsvindel nærmer sig sin afslutning.

Avisen Danmark afslørede i efteråret 2019, hvordan den professionelle fodboldspiller Kevin Conboy var blevet ført bag lyset af sin tidligere svoger, der angiveligt havde udnyttet fodboldspillerens selskab til at snyde boligforeninger for millioner af kroner.

Både Conboy og eks-svogeren Dion Brockdorff blev politianmeldt. Men Avisen Danmark kan nu fortælle, at politiet udelukkende har rejst tiltale mod Dion Brockdorff, der risikerer adskillige års fængsel for snyd for millioner.

Sagens afslutning bringer dog ikke smilet frem hos alle ofrene for den mulige svindel. Formanden for en andelsboligforening i Odense raser over, at politiet nu har brug over to og et halvt år på sagen.

Politiet lægger sig fladt ned og beklager, men forklarer, at der har været mere presserende opgaver.

En række boligforeninger har ventet to og et halvt år på, at politiet fik færdigefterforsket sag, hvor der først nu er rejst tiltale. Uforståeligt og under al kritik mener Rasmus Dal, som vinker farvel til mere end 700.000 kroner på grund af sagen. Politiet erkender, at sagen har taget for lang tid.

Lyt til podcasten, hvor du får en gennemgang af sagen om Dion Brockdorff og Rasmus Dals kamp mod systemet. Klik i afspilleren.

 

Politi: Rasmus Dal var overbevist om, at det kun ville dreje sig om få dage, før politiet reagerede på hans anmeldelse og igangsatte en efterforskning. Det var i slutningen af oktober 2018, at en medarbejder i et administrationsselskab, som andelsboligforeningen Rughøjen i Odense havde hyret til at styre økonomien, fortalte foreningen, at noget var helt galt. Der var uberettiget hævet mere end 700.000 kroner fra deres konti, og det var ifølge medarbejderen administrationsselskabets tidligere direktør, Dion Brockdorff, der stod bag.

Rasmus Dal, foreningens formand, troede i første omgang, at det var en misforståelse. Men da han tjekkede den fælles bankkonto, blev det starten på en lang kamp for at få pengene tilbage og for at få politiet til at tage hul på sagen.

- Hele min verden ramlede sammen, siger Rasmus Dal og fortæller, at andelsboligforeningen undervejs frygtede en mulig konkurs.

- Men jeg havde en naiv tro på, at de penge skaffede politiet tilbage om lidt. Så jeg anmeldte sagen med det samme og tænkte: ”Nu sætter politiet ind.”

Politiet afventede kurator

Men Rasmus Dal blev tvunget til at bevæbne sig med langt mere tålmodighed, end han i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, da han 1. november 2018 anmeldte sagen til politiet.


Jeg var naiv nok til at tro, at politiet skal efterforske en sag, når der er lavet en anmeldelse.

Rasmus Dal, formand, Rughøjen Andelsboligforening


De næste måneder kontaktede han jævnligt politiet, men der skete ikke mere i sagen. Og mere end et halvt år efter sagen blev politianmeldt, fortalte en efterforsker i Fyns Politi oven i købet Rasmus Dal, at politiet endnu ikke var begyndt med en reel efterforskning. De afventede, at kuratoren, der var i gang med at rydde op i konkursboet efter DKadministration, færdiggjorde sit arbejde.

- Jeg var naiv nok til at tro, at politiet skal efterforske en sag, når der er lavet en anmeldelse, og at det er politiets eget arbejde, der er det bærende, fortæller Rasmus Dal.

Da Rasmus Dal efterhånden mistede troen på, at politiet ville skaffe de 734.000 kroner tilbage til boligforeningen, gik han til pressen i håb om at få sat skub i sagen. I oktober 2019 – næsten et år efter politianmeldelsen – kunne blandt andre Avisen Danmark afsløre, at flere boligforeninger var blevet snydt for millionbeløb. Heriblandt Rughøjen.

Derfor bringer vi navnet

Under normale omstændigheder bringer vi først navne på implicerede parter, når der er faldet dom, og der er idømt en straf på minimum et års ubetinget fængsel. I denne sag har vi valgt at gøre en undtagelse.

Vi nævner navnet på tiltalte, da sagen tidligere har været dækket intensivt af Avisen Danmark og en række andre medier. Her har Dion Brockdorff medvirket med navns nævnelse, og han har også valgt at udtale sig.

Der er rejst tiltale efter en paragraf i straffeloven om underslæb af særlig grov beskaffenhed, der kan give op til otte års fængsel. Sagerne stammer fra 2017 og 2018. Det er endnu uvist, hvornår sagen kommer fra retten.

Samtidig fik Rasmus Dal fornyet håb om, at politiet ville efterforske sagen. Fyns Politi erkendte over for TV2, at man havde fået flere sager ind, end man kunne håndtere, men forsikrede samtidig om, at sagen ikke var blevet glemt.

- Hvis det her er, som det er blevet fremstillet her i aften, så skal vi selvfølgelig nok sørge for, at personen bliver stillet for en dommer og bliver dømt i forhold til det, der er blevet begået, sagde politiinspektør Johnny Schou, efter TV2 havde vist en udsendelse om sagen i oktober 2019, hvor de kunne afsløre, at det var Dion Brockdorffs private nem-id, der var blevet brugt til at lave uberettigede overførsler for i alt 3,2 millioner kroner.

Tillid har lidt et knæk

Men medieomtalen gav ikke den effekt, Rasmus Dal havde håbet på. Avisen Danmark kan i dag afsløre, at der først den 16. april i år er rejst tiltale mod DKadministrations tidligere direktør Dion Brockdorff, så sagen kan komme for retten. Omkring to og et halvt år efter, at Rasmus Dal anmeldte sagen.

- Jeg tænker ”what the fuck?” Hele min retsforståelse og min tillid til politiet som institution har lidt det største knæk.

- Hvor længe ville en bankrøver få lov at løbe, før man fulgte efter ham? Siger Rasmus Dal, der har opgivet håbet om nogensinde at se de 734.000 kroner igen.

Har skullet kæmpe hårdere

Efter at have være forfulgt af utallige søvnløse nætter gennem sagens første år, har han besluttet sig for at forsøge at glemme sagen. Men først når der er faldet en endelig dom, kan han slippe sagen helt.

- Det mest frustrerende er den manglende retfærdighed i, at nogen kan tage ens penge og slippe godt fra det. Sådan har det jo set ud fra min stol i to og et halvt år, hvor vi har skullet kæmpe hårdere for at få vores økonomi til at hænge sammen. Det er bare ikke i orden.

Men er det ikke forståeligt nok, at politiet prioriterer personfarlig kriminalitet over en økonomisk sag som denne?

- Jo, men der skal være ressourcer til begge dele, siger Rasmus Dal, der samtidig understreger, at andelsboligforeningen har fået økonomien på ret køl igen.

Politiet: Der er gået alt for lang tid

Hos Fyns Politi erkender politiinspektør Johnny Schou, at ventetiden har været alt for længe i sagen om DKadministration.

- Det er alt for længe for den her type sager, erkender han.

Årsagen er ifølge politiinspektøren, at politiet de seneste år er blevet bedt om at prioritere blandt andet personfarlig kriminalitet før økonomisk kriminalitet. Samtidig vurderede politiet ikke, at man kunne redde nogle af boligforeningernes penge, da man modtog anmeldelsen i november 2018, fortæller Johnny Schou.

- Og så røg den i køen, fortæller han.

Han ærgrer sig over, at Rasmus Dal fortæller, at han har mistet tilliden til politiet på grund af sagen.

- Jeg kan godt forstå, at den konsekvente retshåndhævelse opfattes som værende langt væk. Men det er ikke fordi, vi ikke passer vores opgaver, og vi ikke bringer folk i retten for det, vi kan bevise, siger politiinspektøren.

Han fortæller, at politiet netop nu er i gang med at nedbringe sagsbehandlingstiden som en del af den flerårige aftale om politiet, der blev indgået sidste år.

Avisen Danmark har tidligere været i kontakt med flere andre personer, som har anmeldt DKadministration til politiet. Blandt andre Fangel Andelsboligforening, der heller ikke har ros tilovers for politiets arbejde

- Det er utroligt, at det har taget så lang tid. Det burde være en ret simpel sag at efterforske, siger Steffen Alsing Jørgensen, formand for Fangel Andelsboligforening, der også har opgivet at få de 210.000 kroner tilbage, der ifølge politiet uberettiget er hævet fra deres konti.

I forbindelse med de nye oplysninger i sagen, har det ikke været muligt at få en kommentar fra Dion Brockdorff. Tidligere har han har dog over for Avisen Danmark bekræftet, at han har misbrugt sin tidligere svoger og DKadministrations ejer, Kevin Conboys, tillid og penge, og at han har indsat Conboy som direktør uden fodboldspillerens accept.

Det er endnu uvist, hvornår sagen kommer for retten.

Midten af dansk politik tæt på overbefolkning.
Anders Fogh Rasmussens definition af midten var, at det er et åndeligt og politisk tomrum, hvor alt forsvinder. Lars Løkke Rasmussen er lykkedes med at transformere midten om til et magnetisk monster, der tiltrækker alle lidende partier med deres drømme om magt og indflydelse. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Lars Løkke har skabt et monster på midten

I den forgangne uge rykkede Lars Løkke Rasmussens sekretariat for hans kommende parti ind på Christiansborg. Det samme gjorde Kristendemokraternes formand, efter det borgerlige midterparti har taget løsgængeren Jens Rohde til sig som plejebarn.

Samtidig begyndte centrale aktører i Dansk Folkeparti at nærstudere socialdemokratisk debatlitteratur for at finde vejen til, at netop de kan blive det afgørende midterparti.

Og uden for folketinget står flere partier i kø for at lande i den lune midte, der har fået magnetisk tiltrækningskraft, efter Løkke fik øje på den i et destruktivt kaosridt på ryggen af tiger.

Det er kun et øjeblik siden, dansk politik var gennem en periode, der fik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen til at kaste al sædvanlig logik til side i ren og skær angst for fløjenes indflydelse.

Liberal Alliance havde truet sig ind i regeringskontorerne, hvor det med en effektivitet, der matcher den, partiet forlanger af den offentlige sektor, hurtigt fik aflivet den éne ting, der siden 2001 har bundet blå blok sammen: Pagten mellem Venstre og Dansk Folkeparti (med Konservative på sidelinjen) baseret på stram udlændingepolitik, værn om velfærdsstaten og skattestop.

Og længere ude til højre kom Nye Borgerlige og Stram Kurs med svingende sabler og begyndte at hugge lige så lystigt løs på det borgerlige fundament, som Venstre, DF og Konservative var blevet vant til at opfatte som naturgivet og urokkeligt.

Vi ved alle hvilken helt uforudsigelig drift, det scenarie antændte i Løkke:

En vanvittig valgkamp, hvor han vandt ni mandater på at smide borgerligheden over bord, men tabte sit eget parti, der takkede ham for mandatfremgangen ved at losse ham ud af en bagdør i Brejning.

Det var altså en tilstand i dansk politik, hvor fløje og ekstreme synspunkter i Lars Løkke Rasmussen optik havde umuliggjort forstandig politik. En tilstand, der fik ham til at skabe et destruktivt kaos, der kostede ham alt, hvad han gennem fyrre år i politik havde bygget op og efterlod et gispende Venstre, der tilsyneladende slet ikke er færdig med at mærke konsekvenserne.

Ud af det kaos er kommet et monster med magnetisk tiltrækningskraft: Et monster på midten. Den midte, som Anders Fogh Rasmussen – inden han fik etableret sin definerende pagt med DF – kaldte et åndeligt og politisk tomrum, hvor alt forsvinder.

Efter Lars Løkke Rasmussen med egne ord sad på ryggen af en tiger med stram kurs mod mørkets hjerte dybt inde i junglen, er han i stedet hoppet over på monsteret i midten. Og alle i dansk politik, der lider, vil op på monsteret og kæmpe med Løkke om at finde tøjlerne i håb om, at han har set rigtigt, og at det faktisk er der, hvor man kan styre mod magt og indflydelse ved at svinge fra side til side.

Radikale sad der i forvejen, men er i fuld gang med at glide af, fordi partiet endnu ikke har overgivet sig til, at midten i dansk politik nu også inkluderer en udlændingepolitik, som de bare ikke kan forlige sig med lugten af.

Kristendemokraterne har lavet et træk, hvor juryen endnu er ude i forhold til om, det er galt eller genialt. Det har bragt sig tilbage på Christiansborg ved at tage Jens Rohde ind som plejebarn i håb om, at det bliver dem, der kan gøre ham til en politiker, som ikke konstant kommer i slåskamp med alle, han deler parti med. Held og lykke med det, siger man med udtalt lettelse i både Venstre og Radikale, mens de med slet skjult fornøjelse ser Rohde lægge sig ud med både kvindebevægelsen og et kristent, vestjysk bagland i abortspørgsmålet.


Selv Dansk Folkeparti har - igen - fået øje på midten som stedet, hvor dets pinsler måske kan udfris, så det atter kan blive det indflydelsesparti, DF blev født som.


Danmarks borgerlige midterparti kalder Kristendemokraterne sig og definerer midten som et sted, hvor man lige skal slappe lidt af med udlændingepolitik og i stedet fokusere på familieværdier og klimaudfordringer.

Uden for Folketinget står stadig Klaus Riskær Pedersen, der ikke har opgivet håbet om, at han kan dumpe ned i midten ved at kalde sig rød konservativ og give indtryk af, at det er ham, der har forstået, hvad fornuftspolitik handler om med sit parti, der nu hedder Borgerlisten.

Veganerpartiet er der også. Lige nu virker det som om, luften er feset ud af den ballon, efter alle iagttagere ikke turde andet end at give dem en chance, da partiet blev opstillingsberettigede, men kommunalvalget til november kommer til at give et reelt billede af levedygtigheden. Brager det bare en lille smule ind i København, lever håbet. Kan de ikke engang komme i borgerrepræsentationen i hovedstaden, er det fair at betragte projektet som udtjent for nu.

Umiddelbart virker veganerne ræverøde og derfor som et fløjparti på linje med Enhedslisten og Frie Grønne, men man kan sagtens finde kræfter i partiet, der vil argumentere for og gå efter midten. Partiets primære trumfkort, stifter Henrik Vindfeldt, kommer fra et hardcore borgerligt-liberalt udgangspunkt og tænker i øvrigt ret strategisk i forhold til det politiske klumpspil.

Selv Dansk Folkeparti har - igen - fået øje på midten som stedet, hvor dets pinsler måske kan udfries, så det atter kan blive det indflydelsesparti, DF blev født som.

Efter det nærmest er blevet etableret som en sandhed, at DF's deroute hænger sammen med flirten med Socialdemokratiet, er en eftertanke sat ind, hvor man overvejer, om det var udførslen af flirten og ikke flirten i sig selv, der skabte problemer. Nu sidder centrale dele af partiet og nærstuderer den socialdemokratiske debatbog "Rige børn leger bedst" for at finde vejen til at lægge sig som et korrektiv til Socialdemokratiet - som SF på den anden side - i jagten på de flytbare midtervælgere.

Tilbage står, at Løkke har brudt alt op, revet ned og ihærdigt forsøger at bygge op igen for at lande i dansk politiks smørhul - blot for finde ud af, at alle i dansk politik, der håber og drømmer om bedre tider for dem selv, vil nøjagtig det samme.

Tidligere narkoman spille vigtig rolle i mulig afkriminalisering af stoffer i Norge.
Det skal ikke længere være strafbart at være i besiddelse af og bruge små mængder narkotika i Norge. Det foreslår den norske regering i en såkaldt rusreform (på dansk narkotikareform), der forhandles i Stortinget i øjeblikket. For norske Arild Knutsen (på billedet) er det kulminationen på et liv som narkoman og aktivist. 

Fra stofmisbruger til Stoltenberg-rådgiver: Norges narkoreform er historien om Arilds liv

Vores norske naboer er i gang med at forandre sig.

I årtier har Norge, ligesom Danmark og de fleste andre lande i verden, behandlet narkomaner som kriminelle. Nu diskuterer de, om stofferne skal afkriminaliseres.

Rejsen dertil har været lang. Især for Arild Knutsen. Den 52-årige nordmand var engang narkoman. I 1990'erne sad han i centrum af Oslo med en kanyle i armen. Politiet jagtede ham, mens han levede fra fix til fix. I dag er Arild Knutsen leder af Foreningen For Human Narkotikapolitik.

Lovforslaget, som de norske politikere forhandler i Stortinget netop nu, bliver af Norges sundhedsminister kaldt "Knutsen-loven".

Avisen Danmark fortæller den utrolige historie om den norske mand, der stak en kvinde i maven med en kniv, udviklede et stofmisbrug og blev hjemløs. Men sidenhen blev clean, politisk og betydningsfuld.

Norge vil erstatte straf med hjælp til brugere af stoffer. - Fra forbud til fornuft, siger Arild Knutsen til Avisen Danmark. For 30 år siden levede han en forhutlet tilværelse som udstødt narkoman i Oslo. I dag er han en af arkitekterne bag forslaget, som regeringen kalder den vigtigste sociale reform i Norge i et halvt århundrede.

Stoffer: Arild Knutsens liv er lidt ligesom en film. Det er historien om en ulykkelig teenager fra en forstad til Oslo, der stak en jævnaldrende kvinde i maven med en kniv, begyndte at sniffe lim og endte på gaden som tung narkomisbruger. En beretning om forfald og udstødelse.

Men også om forandring. Arild Knutsen blev clean, politisk og betydningsfuld. Gæst i den magtfulde Stoltenberg-families bolig og på gæstelisten i FN’s narkotikakommision. I dag har den 52-årige aktivist en af hovedrollerne i det sociale eksperiment, der vil forandre Norge grundlæggende: afkriminaliseringen af stoffer til eget brug.

Hashrygere, pilleslugere og sprøjtebrugere skal ikke længere behandles som forbrydere. De skal tackles af social- og sundhedsmyndigheder, ikke politi og retsvæsen. Nordmænd, som bliver taget med op til to gram hårde stoffer eller ti gram cannabis, straffes ikke med hverken bøde, retsindkaldelse eller plet på straffeattesten. De scorer i stedet et møde om misbrugsproblemer på kommunen og et eventuelt afvænningstilbud.


Fremover skal ingen frygte konsekvenserne, når de ringer efter hjælp på grund af en overdosis. Stofbrugere skal ikke tvinges, straffes, stigmatiseres og fortælles, at de er en ulempe for hele samfundet. De skal mødes i øjenhøjde med spørgsmålet: Trænger du til hjælp?

Arild Knutsen, leder af Foreningen For Human Narkotikapolitikk (FHN).


Sådan lyder brudstykker af den borgerlige norske mindretalsregerings reformudspil. Forslaget har været undervejs siden 2017 og bygger på anbefalinger fra Rusreformutvalget, en nedsat kommission. Forhandlingerne foregår netop nu. Stortinget, det norske parlament, stemmer den 2. juni.

- Det er historisk, siger Arild Knutsen over telefonen til Avisen Danmark.

Kort før den norske regering præsenterede forslaget om en narkoreform, inviterede sundhedsminister Bent Høie Arild Knutsen til orientering og forærede ham en kopi af lovforslaget. "Tak for at du aldrig gav op, men fik os til at lytte. Dette er 'Knutsen-loven'", skrev sundhedsministeren i en hilsen til den tidligere narkoman. Privatfoto.

Som leder af Foreningen For Human Narkotikapolitikk (FHN) har Arild Knutsen kæmpet for reformen i mange år. Iført strikponcho har han talt brændende for afkriminalisering både foran og inde i Stortinget. Og han lyder som en, der allerede mærker historiens vingesus i sine korte, grå lokker.

- Fremover skal ingen frygte konsekvenserne, når de ringer efter hjælp på grund af en overdosis. Stofbrugere skal ikke tvinges, straffes, stigmatiseres og fortælles, at de er en ulempe for hele samfundet. De skal mødes i øjenhøjde med spørgsmålet: Trænger du til hjælp?

Forskellen på liberalisering og afkriminalisering

Norges borgerlige regering har fremlagt en reform, der vil afkriminalisere stoffer til eget brug og flytte store dele af narkotikabekæmpelsen fra politi og retsvæsen til sundheds- og socialmyndigheder.

Der er ikke tale om en decideret legalisering af narkotika. Handel og smugling af ulovlige stoffer vil fortsat være strafbart, og det bliver ikke muligt at anskaffe sig narkotika på lovlig vis.

Den norske narkoreform er hentet med inspiration fra Portugal, hvor både cannabis og hårde stoffer blev afkriminaliseret i 2001. Dengang frygtede kritikkere, at det ville føre til øget narkotikaforbrug, men det har ikke været tilfældet.

Mens vi i Danmark oplever en stigning i brugen af hårde stoffer, har Portugal oplevet en nedadgående kurve. Siden 2013 er procentdelen af danskerne i alderen 15-34 år som bruger hårde stoffer steget fra 4,5% til 6,8% mens Portugal er faldet fra 1,1% i 2012 til 0,5% i 2016. Derudover bruger 15,4% af danskerne i alderen 15-34 år cannabis i 2017, men det tal kun var 8% i Portugal.

Knivstikker og limsniffer

Det spørgsmål fik Arild Knutsen ikke selv i slut 80’erne. Vennerne trak sig væk, forældrene kylede ham på gaden, og politiet jagtede ham, alt imens hans stofindtag blev hårdere og hårdere.

Arilds liv illustrerer det norske samfunds forandring. Han har mærket landets narkopolitik på egen krop. Og derfor har Avisen Danmark brugt fire timer på at høre hele hans historie - fra udstødt til landskendt.

Fortællingen starter i Oslos bakkede baggård, i forstadsbyen Stovner. Her erstattede lejlighedskomplekser gårde og marker i 1970’erne, her flyttede tusindvis af mennesker til på kort tid. Her voksede Arild Knutsen op. Men lutter forstadsidyl var det ikke.

Da han var syv, blev forældrene skilt. En ny mand og et stort alkoholforbrug kom ind i familien. Og i december, fortæller Arild, plejede naboerne at vædde om, hvorvidt det blev hans stedfar eller en anden, som skulle hentes af politiet juleaften. De, der spillede på Arilds far, plejede at vinde.

Hans eget liv med stoffer startede i 1983 og begyndte med et knivstikkeri.

- Jeg var 14 år og fire dage gammel, fortæller Arild.

Ude foran en opgang spyttede han dødstrusler mod en 15-årig pige. Hun ville slå hans vens storesøster ihjel, sagde hun. Arild ville stikke hende ned med en kniv, sagde han.

Formålet var at skræmme hende. Men da en ven forsynede ham med en skarp jagtkniv, fandt han pludselig sig selv med hånden om skaftet og bladet presset ind i pigens mave.

- Det øjeblik vil hjemsøge mig resten af mit liv. Jeg slog hende næsten ihjel. Nogle førte mig hen til en skolegård, hvor jeg reagerede med choktilstand. Jeg var hvid i ansigtet og kunne hverken gå eller stå. Jeg lå bare der, indtil nogen fandt mig, fortæller Arild.

Moren ringede til politiet, og lokalsamfundet slog ring om ham. Skolen, naboerne, vennerne og fritidsklubben gjorde alt, hvad de kunne, for at overbevise myndighederne om, at han “ikke var sådan normalt”. Indsatsen virkede - Arild fik en betinget dom.

Rent mentalt kom han imidlertid til at afsone en straf, som varede i mange år.

En 15-årig Arild Knutsen på ferie i København. På det tidspunkt var han begyndt at få smag for både limsnifning og hashrygning. Privatfoto.

Smidt på gaden

Fem procent af alle generationer i Norge har prøvet af sniffe lim eller lightergas. Modsat alle andre stoffer var og er det lovligt at købe og let tilgængeligt. For de fleste er det en dille, men for 14-årige Arild Knutsen var det en udvej.

- Jeg havde det forfærdeligt efter knivstikkeriet. Men når jeg sniffede lim i poser, så forsvandt al smerten. Og det gjorde, at jeg ville sniffe igen og igen og igen.

Arild sniffede, til han bogstavelig talt kollapsede. Nogle af de ældre drenge fra blokken fandt ham en vinterdag, hvor han var besvimet udenfor. 15 år gammel.

- De tog limen fra mig. Og så sagde de, at snifning ville slå mig ihjel, og at jeg skulle prøve at ryge hash i stedet.

Arild opdagede, at hash var mere effektivt som smertelindrende middel, end lim var. Og mere kontrollerbart.

Han mener selv, at hashen hjalp ham. Men reaktionen fra omgivelserne var en helt anden, end da han havde stukket en kniv i maven på en pige.

Det var i midten af 1980’erne. Just say no-kampagnen fra den amerikanske præsidentfrue Nancy Reagan gav genlyd i hele verden og blev i mange lande oversat til en nultolerancepolitik overfor stoffer. Også i Norge.

- “Hvis du bliver ved, kommer du til at dø af en overdosis, og du fortjener det, fordi du er en skide narkoman,” sagde mine venner. De skubbede mig væk. Til sidst var det kun dem, der røg hash, jeg kunne være sammen med.

Alkohol og amfetamin blev en del af forbruget. Han rundede fængslet, da politiet tog ham med hash på lommen. Droppede ud af skolen.

I rådvildhed spurgte forældrene en kristen behandlingsorganisation til råds. Hvad gør man med sin 19-årige søn, som I alles påsyn er blevet narkoman?

Arild sukker dybt i telefonen, før han gengiver organisationens anbefaling.

- “I bliver nødt til at smide ham på gaden. Det er den eneste måde, han kan lære det på.”

Tavshed fylder telefonlinjen i et par sekunder.

- Jeg tror…

Arild tøver.

- Jeg tror, at det at være narkoman er det nærmeste, man har kunnet kommet på at være jøde i Berlin op mod Anden Verdensskrig. Al forståelse for mennesket var væk.

Narkomanen Nini Stoltenberg

I slutningen af 80’erne og starten af 90’erne - hvor Norges første kvindelige statsminister, Gro Harlem Brundtland, blev efterfulgt af Thorbjørn Jagland, hvor Berlin-muren faldt og mange biografseere blev forelskede i Julia Roberts i Pretty Woman - levede Arild Knutsen sit liv fra fix til fix på gaden i Oslo.

Han husker mest, at han gik. Gik for at finde pushere, der kunne sælge ham heroin. Gik for at finde hash, som han kunne sælge - for at købe heroin. Gik for at finde fredelige steder, hvor han kunne sove. Gennemgik misbrugsbehandlinger, som var “kristne” og “indoktrinerende”. Og løb fra politiet.

- Som narkoman i hovedstaden var du uønsket, fortæller han.

Først i 1995, da Arild var 26 år gammel, begyndte han at tro på, at han var god for andet end at stikke kanyler i kroppen. Igennem en humanistisk livssynsorganisation blev han inkluderet i et arbejdsmiljø. For trods den manglende uddannelse havde han i den grad erfaring med livet på gaden, og han begyndte at skrive klummer og artikler, som blev sendt til norske aviser.

- Jeg begyndte at tænke meget over ordet “nultolerance”. Det er det politisk korrekte ord for “ingen tolerance”. Det er ikke sådan, du møder folk med spiseforstyrrelse, psykiske skavanker og småkriminelle løbebaner. Men det er sådan, du møder stofafhængige.

Arild kom så langt ud af sit stofmisbrug, at han kunne ryge en joint i ny og næ uden at falde i. Han fik børn, mens han skrev artikler i pressen om, hvorfor cannabis burde legaliseres.

Den norske offentlighed var - ligesom det meste af den øvrige verden - stadig konservativ, når det kom til stoffer. Men debatten ændrede karakter i kølvandet på et ramaskrig i oktober 2001. Nini Stoltenberg - den tidligere udenrigsminister og ambassadør i Danmark Thorvald Stoltenbergs datter, og senere statsminister Jens Stoltenbergs søster - var narkoman.

Som 15-årig var hun stukket af til fristaden Christiania i København og havde boet der i månedsvis. Som 17-årig havde hun danset på scenen til en Bruce Springsteen-koncert. Siden var hun blevet en kendt TV-personlighed. Og i 2001 sad hun så i et norsk talkshow og fortalte hele riget om sit misbrug, mens hende far, Thorvald Stoltenberg, beskrev dybderne af datterens stofafhængighed i en selvbiografi.

Forargelse fulgte. Men også forsøg på forståelse. Og først og fremmest opmærksomhed.

- Stoltenberg-familien var at regne som en slags adelsfamilie. Det, at de viste så meget åbenhed og engagement, betød alverden for måden, vi diskuterede narkotika på. For Thorvald ville jo ikke smide sin datter på porten. Han ville hjælpe hende, fortæller Arild Knutsen.


Jeg begyndte at tænke meget over ordet “nultolerance”. Det er det politisk korrekte ord for “ingen tolerance”. Det er ikke sådan, du møder folk med spiseforstyrrelse, psykiske skavanker og småkriminelle løbebaner. Men det er sådan, du møder stofafhængige.

Arild Knutsen, leder af Foreningen For Human Narkotikapolitikk (FHN).


Rådgiver for toppolitikere

Nini Stoltenberg engagerede sig i Narkopolitisk Forening i 2002, og Arild Knutsen begyndte at arbejde sammen med hende.

- Vi mødtes ofte og talte i telefon sammen næsten hver dag. Vi blev nære.

Sammen vidnede de om et land i forandring. Rene kanyler blev delt rundt blandt stiknarkomaner og metadonbehandling af heroinmisbrugere forsøgt. Og Arild kom længere og længere ind i en af Norges mest magtfulde, politiske familier.

Arild Knutsen (t.v.) ved siden af Nini Stoltenberg og Thorvald Stoltenberg under et fælles foredrag i Lofoten i 2004. Et årti efter at Arild havde levet som narkoman på gaden, blev han rådspurgt af en af Norges mest magtfulde, politiske familier. Privatfoto. 

Før et fælles foredrag mellem ham, Nini og Thorvald Stoltenberg i 2004, inviterede sidstnævnte Arild ud på en gåtur i Lofoten, Norges postkortsmukke øgruppe. På det tidspunkt var Thorvald Stoltenberg seniorpræsident for Røde Kors, Jens Stoltenberg var statsministerkandidat, og Arild Knutsen følte sig som “lille Arild”.

- Jeg, som var uden uddannelse og havde været afhængig i mere end halvdelen af mit liv, blev pludselig spurgt til råds. Hvordan jeg mente, narkotikapolitiken burde være.

Arild griner i telefonen.

- Jeg var meget benovet, siger han.

Men han sagde også, hvad han mente: Norge burde afkriminalisere stoffer.

- Og så gik Thorvald og tænkte i en rum tid, før han svarede: “Det er der ingen tvivl om, Arild. Ansvaret for narkotikaproblematikken må overføres fra justits til sundhedssektoren.”

13 år senere, i 2017, blev den præcise formulering brugt i en fælles hensigtserklæring i Stortinget.

Den private samtale i Lofoten mellem den tidligere narkoman Arild Knutsen og den tidligere udenrigsminister Thorvald Stoltenberg er umulig at faktatjekke. Men evident er det, at begge mænd har arbejdet målrettet for en reform af Norges stofpolitik siden da.

Arild stiftede Foreningen For Human Narkotikapolitikk i 2006, og i 2009 blev kommissionen Stoltenbergutvalget nedsat. Under Thorvalds ledelse skulle den klarlægge, “hvordan stofafhængige kunne få bedre hjælp”.

Mange af tankerne fra den rapport - og pointerne som Arild Knutsen har turneret med i årevis - præger det forslag, som Stortinget i øjeblikket forhandler.

På sprøjten igen

Og her kunne krøniken om Arild Knutsen egentlig få en lykkelig slutning. Den tidligere stofmisbruger, der nu er i gang med at ændre det norske samfund, som har stigmatiseret ham igennem halvdelen af hans liv.

Men ét spørgsmål mod slutningen af vores lange samtale mudrer billedet.

- Har du holdt dig selv clean?

Arild tager en dyb indånding. For hans liv gemmer på mere tragedie: Han har oplevet at begrave sin egen søn.

21 år gammel var sønnen, da kræftsygdommen tog livet af ham i 2011. Arild fik beskeden, mens han var på konference.

- Det føltes som om, at der faldt en sæk med sten ned over mig. Som om at alt håb var ude, fortæller han.

Alligevel satte han sig på et fly mod Bergen dagen efter for at deltage i en debat om cannabis. Han druknede sig selv i arbejde. Mere og mere arbejde. Mindre og mindre søvn. Til sidst havde han ingen kræfter.

- Juleaften 2012 delte jeg rene kanyler ud i Oslos gader. På vej hjem blev jeg spurgt, om jeg ville købe speed. Det spørgsmål får jeg tit, fordi jeg kommer de steder, som jeg gør. Og i tæt på 20 år har jeg sagt nej tak.

Den dag hørte Arild sig selv takke ja.

- Juleaften er som et forstørrelsesglas på livet. Hvis du har det godt i dit liv, så er juleaften en fest, men hvis du ikke har det godt, så bliver du endnu mere ensom. Og juleaften 2012 faldt jeg i.

Fire-fem tumultariske år med både piller, heroin og op mod fem gram hash om dagen fulgte. Modsat misbrugslivet i 80’erne var der nu masser af venner og bekendtskaber omkring Arild, der forsøgte at hive ham op fra hullet. Men til forskel fra dengang var han nu også blevet et landskendt ansigt, så journalister og medier fulgte nøje narkoaktivistens nedtur, vægttab og nederlag.

I 2016 havde Arild Knutsen fået nok af det hele. Fra en afvænningsklinik tog han i en Facebook-besked afsked med livet - for “sin egen, relationernes, stofpolitikken og alles skyld”.

Men så ringede telefonen.

Juleaften 2016, fortæller Arild, fik han et opkald fra Thorvald Stoltenberg: “Du gør det ikke,” lød beskeden.

Nini Stoltenberg var død i 2014 efter længere tids sygdom, og Thorvald ville ikke opleve Arilds begravelse også. “Vi to har mere at udrette sammen,” sagde han ifølge Arild over telefonen.

Og Arild fandt styrken. Blev clean igen, genoptog forholdet til Thorvald Stoltenberg og endte med at holde en tale, da den tidligere toppolitiker selv døde og blev begravet i 2018.

- Han var det fineste menneske, jeg nogensinde har mødt, sagde Arild Knutsen ved den anledning.

Det samme siger han i dag.

- Mit liv som misbruger og menneske illustrerer tre ting.

- Et: Rusmidler lindrer fysiske og psykiske smerter. Når jeg har været afhængig, har det været, fordi der har været noget andet galt i mit liv. Og så gør det kun ondt værre, hvis du føler udstødelse.

- To: Det fortæller meget om Norge som samfund. At en mand som mig, der har været helt åben omkring mit misbrug og alle mine svagheder, kan skabe forandringer i en hel nation.

- Tre: Du må aldrig give op. Og ingen mennesker skal nogensinde opgives.

Arild Knutsen står i sin vante uniform - ponchoen - ved siden af Norges sundhedsminister Bent Høie. I 20 år har Høie kæmpet imod afkriminaliseringen af stoffer, men nu er han varm fortaler for Norges narkoreform: - Mennesker, der har stofmisbrugsproblemer, er blevet stigmatiseret og retsforfulgt længe nok. De er blevet truet, forfulgt og ydmyget. Det er på tide, at vi erstatter straf med hjælp, siger sundhedsministeren nu. Privatfoto.

Til eget forbrug: hvordan er Danmarks narkotikapolitik?

I Danmark risikerer man bødeforlæg og fængselsstraf, hvis man er i besiddelse af hash eller hård narkotika til eget forbrug.

Alternativet, Enhedslisten og Liberal Alliance har tidligere udtalt, at de mener, Danmark bør gå afkriminaliseringens vej som Norge og Portugal. Det samme sagde Henrik Sass Larsen tilbage i 2018, da han var gruppeformand i Socialdemokratiet.

- Alt, hvad vi har gjort de seneste 50 år, har været nyttesløst, sagde han dengang.

I den kommende tid vil Avisen Danmark sætte fokus på kontrol, forebyggelse og forbud i Danmarks narkotikapolitik - samt undersøge erfaringerne fra Portugal, som afkriminaliserede stoffer for 20 år siden.

Dansk besøg i syriske fangelejre
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil ikke garantere, at børn med dansk tilknytning evakueres fra syriske fangelejre. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dansk delegation har besøgt børn i syriske lejre

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), bekræfter nu, at en officiel dansk delegation har besøgt danske mødre med børn i al-Hol og al-Roj lejrene i Syrien.

Mødrene er en brandvarm politisk kartoffel på grund af deres tilknytning til Islamisk Stat, som også er årsagen til deres indespærring i lejrene.

Det drejer sig om seks kvinder, og deres i alt 19 børn, som regeringen og et folketingsflertal hidtil ikke har villet vide af, selv om de er danske statsborgere.

Besøget i fangelejrene skal bruges til at vurdere muligheden for, at børnene kan evakueres, uden at deres mødre følger med.

Arbejdsgruppe afdækker, om børn i syriske lejre kan hjemtages uden deres mødre. 19. maj kommer konklusioner.

En dansk delegation har lørdag forladt det nordøstlige Syrien efter at have besøgt to fangelejre.

Det bekræfter udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

I de to lejre - al-Hol og al-Roj - sidder 19 børn, der enten er født af eller har tilknytning til danske eller tidligere danske statsborgere. De er børn af seks mødre.

I påsken meldte den danske regering ud, at en såkaldt taskforce, altså en arbejdsgruppe, skal finde løsninger til at få børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre til Danmark. Uden deres forældre.

Løsningsmodellerne fremlægges senest 19. maj i forbindelse med en offentlig høring.

- Jeg kan bekræfte, at en dansk delegation netop har besøgt lejrene i det nordøstlige Syrien som led i taskforcens arbejde.

- Taskforcens afdækning af, om og hvordan evakuering af de danske børn kan gennemføres, uden at deres forældre følger med, er fortsat i gang.

- Det er endnu for tidligt at drage nogen konklusioner på baggrund af besøget. Så snart resultatet af taskforcens arbejde ligger klar, vil vi indkalde Folketingets partier til konsultationer, siger Kofod i sin kommentar.

Den danske delegation har ifølge DR Nyheders kilder "sandsynligvis" truffet alle kvinder med tilknytning til Danmark og deres sammenlagt ti børn i al-Roj-lejren. I al-Hol-lejren har man udelukkende besøgt lejrens kontor, skriver DR Nyheder.

Med i delegationen var der blandt andre repræsentanter fra Udenrigsministeriet, skriver DR Nyheder. Den ankom til Syrien i mandags.

Regeringen i Danmark har længe afvist at tage børn med dansk tilknytning, som sidder i syriske fangelejre, til Danmark. Trods pres fra Enhedslisten og de andre støttepartier, SF og De Radikale.

Flere af mødrene har til en række danske medier tidligere udtalt, at de ikke vil afgive deres børn. Desuden har flere juridiske eksperter vurderet, at en adskillelse kan stride imod menneskeretlige forpligtelser.

Fra regeringens side ønsker man ikke børnenes forældre til Danmark. Mødrene til børnene er rejst ned for at støtte den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) og har dermed vendt Danmark ryggen, lyder det.

Mens der i den politiske debat tales om 19 børn med dansk tilknytning, så står der i Politiets Efterretningstjenestes (PET) seneste rapport, at der i det nordøstlige Syrien opholder sig mindst 25 børn af personer udrejst fra Danmark.

PET skriver om forskellen, at "PET løbende modtager nye oplysninger", der kan påvirke estimaterne. Samt at det er vanskeligt at indsamle oplysninger i et konfliktområde. Det kan "samlet set" have indflydelse på, hvordan tallet bliver estimeret.

Enhedslisten har i øvrigt kaldt arbejdsgruppen for en syltekrukke. Støttepartiet er derfor ikke med i kredsen af partier, som var enige om at nedsætte den.

Det er SF og De Radikale til gengæld. Her mener man, at børnene kommer til Danmark.

Det kan Kofod dog ikke garantere, har han tidligere udtalt.

/ritzau/

Læs DRs artikel her