Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

FILE PHOTO: A Ryanair Boeing 737-800 airplane takes off from the airport in Palma de Mallorca, Spain, July 29, 2018. Picture taken July 29, 2018. REUTERS/Paul Hanna/File Photo

Ryanair tilbage i Danmark

Efter seks års fravær i Danmark vender Ryanair nu stærkt tilbage med hele 16 ruter tur/retur fra Billund Lufthavn. Denne gang er fagforeningsforholdene i orden, og en sultent publikum venter.
Til oktober flytter Ryan Air igen ind i Billund Lufthavn med hele 16 nye flyruter. Derfor kan man, om ikke længe, pakke kufferten og hurtigt smutte til blandt andet Edinburgh, Bruxelles eller Sevilla.
I dag får du også historien om Danmarks største virksomhed A.P. Møller-Mærsk, der står stærkere end nogensinde. Og så drager vi til Skotland, der går til regionalvalg i morgen, Mange skotter håber, at valget kan bane vejen for endnu en folkeafstemning om at klippe snoren til moderlandet England.
Endelig slutter vi af med at reklamere for en ny tv-satsning, hvor den moderne, dovne krop er i fokus.

God fornøjelse!
Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Rejselysten får snart endnu stærkere ben at gå på, efter Ryanair onsdag meldte sin ankomst til Danmark igen.
Ryanair holdt onsdag pressemøde sammen med Billund Lufthavn: Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Paul Hanna

Ryanair åbner base med to fly i Billund: 16 nye ruter er på vej

Ryanair er kommet videre siden kampene med fagforeningerne i 2015, hvor selskabet ville etablere en base i Billund Lufthavn.

Nu er de tilbage igen fra oktober, og de byder ind med 16 nye flyruter.

Ryanair understreger, at fra Danmark skal der flyves på danske vilkår og betales skat i Danmark. Der er dog ikke tegnet overenskomst endnu, men forhandlingerne er i gang.

Ryanair lukkede sin base i Billund efter en stor konflikt med danske fagforeninger i 2015. Nu vender selskabet tilbage den kommende vinter. I vintersæsonen betyder Ryanairs tilstedeværelse, at der vil være 16 flere ruter end i dag.

Luftart: Ryanair åbner base med i første omgang to fly i Billund. Det sker til oktober.

Det har administrerende direktør Eddie Wilson annonceret på et pressemøde onsdag formiddag.

En base med to fly kræver ifølge Ryanair en investering på 1,2 milliarder kroner, og det betyder, at Ryanair får 26 ruter fra og til Billund, der flyves hele året. I alt vil der være 69 afgange om ugen. I dag er der 10 vinterruter og 17 ruter om sommeren.

Basen vil også betyde 60 lokale job ifølge Ryanair.

I kontakt med fagforening

Ryanair har haft base i Billund Lufthavn før. Det var i 2012 til 2015. Det endte i en stor konflikt med danske fagforeninger.


Vi har nu aftaler med fagforeninger i hele Europa.

Eddie Wilson, administrerende direktør for Ryanair


Det kommer ikke til at ske denne gang, mener Eddie Wilson. Han fortæller, at Ryanair har været i kontakt med FPU - Flyvebranchens Personale Union - siden 2018, fordi Ryanair har haft et ønske om på et tidspunkt at vende tilbage til Danmark. Og så er der sket ændringer i det irske Ryanair.

Tidligere ansatte Ryanair personale på irske arbejdsvilkår og var ikke indstillet på at lave danske overenskomster.

- Men vi er kommet videre, siger Eddie Wilson.

- Vi har nu aftaler med fagforeninger i hele Europa.

Den administrerende direktør fortæller, at de ansatte kommer til at arbejde på danske vilkår, og de skal betale dansk skat.

Håber på vækst

Ryanairs ledelse fortalte på pressemødet, at basen med to fly skal ses som en begyndelse. Der er håb om vækst og håb om at transportere over én million rejsende om året. Noget af en forskel fra den spæde start i Billund Lufthavn i 2006, hvor Ryanair fløj med i alt 13.000 passagerer.

De nye ruter

  • De helt nye ruter er: Bruxelles, Göteborg, Memmingen, Sibiu, Sevilla, Tallinn og Wroclaw.
  • Følgende ruter opgraderes fra sommerruter til helårsruter: Barcelona, Bologna, Edinburgh, Gdansk, Milano, Poznan,  Rom, Venedig og Vilnius.
  • Det er også værd at bemærke, at når Billund Lufthavn får ruter til flere lufthavne, så bliver der også lettere tilgængelighed til ruterne videre ud i Europa fra disse lufthavne.

Jan Hessellund, administrerende direktør for Billund Lufthavn, er glad for, at Ryanair åbner en base igen. Han fortalte på pressemødet, at han også ser positivt på fremtiden, og han regner med, at vestdanskerne har et stort opsparet behov for at rejse.

Desuden håber han også, at Ryanairs tilstedeværelse i lufthavnen kan betyde, at flere udefra flyver til Billund, hvilket vil gavne forlystelsesparker og hoteller i området.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Forstå hvorfor Mærsk nu tjener flere penge end Novo Nordisk
Containertransport er stadig den klart største aktivitet for A.P. Møller-Mærsk, men i fremtiden skal der tjenes langt flere penge på at overtage flere transportopgaver hos kunderne. Arkivfoto: Axel Schütt

Efter rekordtal: Fem grunde til at Mærsk klarer sig historisk godt

Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, står stærkere end nogensinde. Det viser et regnskab for årets første tre måneder, som ifølge topchefen, Søren Skou, er "exceptionelt godt".

Coronakrisen har udløst høje fragtpriser, som er den vigtigste forklaring på, at Mærsk pludselig tjener flere penge end dansk erhvervslivs store guldæg, medicinalgiganten Novo Nordisk.

Samtidig tyder alt på, at Mærsk har succes med en strategiændring, der skal knytte kunderne tættere til den store transport- og logistikvirksomhed: De allerstørste kunder er i vidt omfang begyndt at sende flere af deres transportopgaver til Mærsk, og det kan der tjenes endnu flere penge på.

Danmarks største virksomhed er på vej til at runde en omsætning på 300 milliarder kroner og står stærkere end nogensinde. Avisen Danmark giver dig et overblik.

Regnskab: - A.P. Møller-Mærsk kom exceptionelt godt ud af første kvartal 2021 med et rekordresultat, lød det onsdag morgen fra topchefen, Søren Skou.

Verdensøkonomien buldrer derudaf med høj vækst i USA og Kina og fin vækst i Europa, der er godt drevet frem af regeringernes enorme stimulipakker, der netop har til formål at trække erhvervsliv og arbejdspladser helskindet igennem coronakrisen.

Mange af pengene går til varer, som før eller siden befinder sig i en Mærsk-container, og derfor kunne transport- og logistikgiganten fremvise et driftsoverskud på 19 milliarder kroner for årets første tre måneder.

For første gang i mange år tjener Mærsk dermed flere penge end dansk erhvervslivs store guldæg, medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

Søren Skou fortalte på et digitalt pressemøde, at Mærsk er på vej mod en årlig omsætning på 50 milliarder dollar - mere end 300 milliarder kroner. Sidste år omsatte virksomheden for 246 milliarder kroner.

Men hvad er forklaringen på, at den gamle rederivirksomhed klarer sig så godt? Her er fem vigtige nedslag i historien om A.P. Møller-Mærsk.

1 Rederiets triumf

Mærsk har tidligere beskæftiget sig med alt fra olieudvinding til supermarkedsdrift, men i dag handler alting om transport og logistik. Basen, søtransport med containere, er stadig den suverænt vigtigste aktivitet, der voksede med 31 procent i årets første kvartal.

Det skyldes især højere fragtrater, fordi kunderne - de store virksomheder - oplever fremgang og bestiller langt flere transportydelser, end nogen havde forventet. Derfor er kapaciteten i fragtmarkedet udnyttet maksimalt, og det giver højere priser.

Kunderne skal altså betale mere, men får samtidig et dårligere produkt. Over halvdelen af Mærsk-skibene er nu mere end 12 timer forsinket i forhold til sejlplanen, og det skaber problemer for kunderne. Alene i den vigtige havn i Los Angeles må Mærsk-skibe i gennemsnit vente i 16 dage på at få losset deres gods, og den slags flaskehalse skaber problemer, fordi skibene bliver forsinket på turen videre til den næste havn.

Uheldet med det taiwanske skib Ever Given, der blokerede Suez-kanalen i næsten en uge i marts, præger også stadig skibstrafikken. Mærsk havde 50 skibe, der stod i kø for at komme igennem den vigtige transportkorridor, og det giver stadig forsinkelser i sejlplanen.

2 Strategien virker

Mærsk-topchef Søren Skou kunne onsdag præsentere et kvartalsoverskud, der overgik Novo Nordisk, som ellers er dansk erhvervslivs store guldæg. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mærsk har siden 2016 arbejdet i intenst på at blive en logistikvirksomhed, der ikke kun sejler med containere, men kan skabe en samlet transportløsning for kunderne. Det kræver foruden helt nye it-systemer også en masse lagerhaller og landtransport med lastbiler og godstog.

Logikken er, at man på den måde kommer langt tættere på sine kunder, som slipper for at bruge flere leverandører inden for transport. Man indgår partnerskaber og laver langtidskontrakter, hvilket er helt anderledes end tidligere, hvor kunderne shoppede rundt efter den laveste dagspris på en containertransport.

For Mærsk skaber det en mulighed for at tjene mange flere penge, og det tyder på at lykkes i årets første kvartal. Logistikforretningen voksede med 42 procent til en omsætning på 13 milliarder kroner, mens driftsoverskuddet blev mere end firedoblet til 860 millioner kroner.

En forklaring er, at Mærsks 200 største kunder har øget deres køb af logistikydelser med 68 procent på et år, og det betegnes af Søren Skou som et af de vigtigste nøgletal overhovedet: Det beviser, at Mærsk har ramt rigtigt med sit strategiskifte.

3 Klima trodser corona

Det seneste år har coronakrisen og dens op- og nedture fyldt meget for transportsektoren og dens kunder, men det har klimakrisen også. Mærsk oplever, at de store kunder er kørt videre med vidtrækkende klimaambitioner og vil reducere deres udledning af drivhusgasser betragteligt eller fuldstændigt inden 2050.

- For mange af vores kunder er deres største emission det, som vi udleder på deres vegne, siger Søren Skou.

Og for Mærsk er det ikke nogen enkel opgave at løse, da rederiet bruger 12 millioner ton brændstof om året, svarende til én dags produktion af al olie i verden. Det kan ikke løses på en enkel måde, men Mærsk arbejder på at udnytte power-to-x teknologi, så enten vind- eller solenergi kan omdannes til flydende brændstof til skibene.

Lige nu kan man bestille containertransport, hvor Mærsk sejler med madolie i brændstoftankene, og det er en stor succes hos kunderne. Men Mærsk kan ikke skaffe nok brugt madolie, og i 2020 oplevede rederiet, at prisen på brugt madolie oversteg prisen på ny olie.

4 Transport bliver digitalt

Transportbranchen har traditionelt været vældigt støvet med en stor forkærlighed for trykte transportdokumenter, der fysisk kunne følge containere og skibe ud i verden. Men det har coronakrisen ændret på. Ifølge Søren Skou har coronaen givet et forspring på tre-fem år i forhold til at digitalisere godstransporten.

Mærsk, der i forvejen har ansat tusindvis af it-specialister, har derfor fået megen medvind, især med en såkaldt blockchain-platform, som Mærsk har udviklet sammen med blandt andet IBM. Her overvåges godsets vej over landegrænser smidigt med en digital løsning mellem speditører, havneterminaler, toldmyndigheder og rederier.

5 Fremtiden

Som nævnt er A.P. Møller-Mærsk kommet stærkt fra start i 2021. Det vidste vi allerede i sidste uge, da virksomheden overraskende skruede kraftigt op for forventningerne for hele året. Men det er stadig at spændende at høre, hvad topchef Søren Skou har af planer for fremtiden, hvor strategien med at overtage flere af kundernes transportopgaver for alvor skal foldes ud.

Det får vi mange flere svar på tirsdag i næste uge, hvor Mærsk holder kapitalmarkedsdag for sine investorer og andre interesserede. Her skal Søren Skou og hans direktørkolleger blandt andet forklare, hvorfor de høje fragtrater og den store efterspørgsel ikke får Mærsk til at bestille flere nye containerskibe.

Det gjorde Mærsks store konkurrent, franske CMA CGM, så sent som i sidste uge, hvor rederiet bestilte 22 nye containerskibe. Søren Skous svar er indtil videre, at Mærsk kan klare sig ved at udnytte den nuværende flåde endnu bedre.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Skotland går til valg i morgen og mange håber, at det kan bane vejen for endnu en folkeafstemning om selvstændighed
Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister, har i årevis kæmpet for at løsrive Skotland fra Storbritannien. Nu forsøger hun at få en ny folkeafstemning efter det skotske lokalvalg i maj. Foto: Pool/Reuters.

'Skotterne tror, de vil være som danskerne': Fem spørgsmål om skotske selvstændighedstanker

For lidt over 100 år siden regerede Storbritannien over knap en fjerdedel af jordens befolkning. I dag kæmper Boris Johnson for bare at holde sammen på det lille imperium i imperiet.

Men foreningen af England, Skotland, Wales og Nordirland skælver. Der er optøjer i Nordirland, og i Wales spirer nye tanker om selvstændighed. Størst er presset imidlertid i Skotland, hvor lokalvalget torsdag den 6. maj er kommet til at handle om meget mere end borgmesterposter og politichefer.

Det handler om hele Storbritanniens fremtid. Godt nok er det kun syv år siden, at skotterne sidst stemte om løsrivelse.

Men bitterheden over Brexit og Boris Johnson har gjort, at debatten raser igen. Et stigende antal skotter vil nemlig hellere leve som danskerne, end de vil leve som englænderne.

Torsdagens lokalvalg i Skotland kan blive begyndelsen på enden for Storbritannien. Boris Johnson og Brexit har fået flere skotter til at drømme om løsrivelse fra England, og et flertal i den skotske selvstyreregering vil opbygge et land efter skandinavisk model. Er det realistisk? En professor fra Aberdeen giver svar på de vigtigste spørgsmål.

Skotland: Skotlands valg den 6. maj truer med at splitte det britiske kongerige. Halvdelen af skotterne vil løsrive sig, og vinder Scottish Nationalist Party(SNP) flertal, vil de kræve en ny afstemning om uafhængighed.

Tilbage i 2014 troede regeringen i London, at sagen var uddebatteret. Skotterne fik et valg om selvstædighed, og 55 procent foretrak at forblive i Det Forenede Kongerige med England, Wales og Nordirland.

- I am delighted, sagde den daværende britiske premierminister David Cameron.

Selv Alex Salmond, som dengang var leder af SNP, erkendte, at en sådan folkeafstemning kun indtraf "én gang per generation".

Nu - syv år senere - er Brexit sket. David Cameron udskrev én folkeafstemning for meget og er efter eget udsagn "really, really sorry". Boris Johnson, der engang omtalte skotterne som nogen, "der kommer med hatten i hånden", er premierminister. Og som en utilsigtet sideeffekt af briternes tumultariske år har Skotland selvstændighedsbevægelse atter fået damp på lokomotivet.

Særligt de unge er trætte af englænderne. Hele 72 procent af skotterne i alderen 16-35 år vil løsrive sig, skriver Bloomberg. De vil hellere være med i EU og drømmer om den idé om Skotland, som SNP i årevis har turneret med: et uafhængigt Skotland, som er "friere, rigere og mere socialdemokratisk."

- De vil gerne være lidt ligesom Danmark. Men jeg tror ikke helt, at folk har forstået, hvad det egentlig indebærer, fortæller Michael Keating, som er professor i politologi ved University of Aberdeen.

Han har arbejdet med skotsk og britisk politik i 50 år, forsket i omstændighederne omkring skotsk selvstændighed i 10 år og skrevet flere bøger om emnet.

Med hans hjælp vil Avisen Danmark forsøge at gøre dig klogere på valget.


Der er en socialdemokratisk konsensus blandt skotterne. Alligevel har befolkningen - især de unge - tilbragt størstedelen af deres liv under skiftende konservative premierministre. Og nu spørger de igen: hvorfor skal vi egentlig det?

Michael Keating, professor i politologi ved University of Aberdeen.

1 Hvor meget selvstændighed har Skotland i dag?

Skotland har ikke været en selvstændig nation siden år 1707. Med noget så civiliseret som en unionstraktat dannede England og Skotland dengang Storbritannien, og i mange år følte skotterne sig som klodens koloniherrer, mere end de følte sig som koloniserede.

Men i takt med det britiske imperierums opbrud i verden, blomstrede den skotske nationalisme, og selvstændighedsbevægelsen spirrede. Det Konservative Parti har ikke haft flertal i Skotland siden 1955, og i løbet af det seneste halve århundrede har Westminster i London afgivet mere og mere magt og suverænitet til det skotske selvstyre.

I 1999 blev 300 års støv tørret af Skotlands parlament, da Tony Blair åbnede Holyrood igen.

- Skotland har siden da haft sit eget parlament med fuldkommen autoritet over dagliglivet i landet: indkomstskatter, landbrugs-, uddannelses-, sundheds-, transport- og miljøpolitikken. Men det er stadig i London, at udenrigs-, udlændinge-, forsvars- og beskæftigelsespolitikken dikteres, forklarer Michael Keating fra University of Aberdeen.

Og det er også fra England, at de fleste af Storbritanniens penge flyder fra. I 2020 blev der indsamlet 66 milliarder pund i skatteindtjenninger i Skotland, men brugt 81 milliarder offentlige pund på skotterne.

Det er simpelthen en god forretning for skotterne at være med i Storbritannien, og det er de britiske myndigheder heller ikke for fine til at skære ud i pap for dem:

- Det betyder, at Skotland drager fordel af 15 millarder pund mere i offentlige udgifter, end de betaler, oplyser de på deres officielle hjemmeside.

Og det leder os meget godt hen til næste spørgsmål.

2 Hvilke interesser har Skotland i at løsrive sig fra Storbritannien?

De har ikke pound sterling i øjnene i hvert fald.

En analyse, udarbejdet af Financial Times, anslår, at den skotske økonomi vil stå med et budgetunderskud svarende til 10 procent af landets BNP, såfremt man forlader Storbritannien. Og ifølge en beregning fra det estimerede London School of Economics vil hver eneste husstand i Skotland i gennemsnit miste 21.000 kroner ved selvstændighed.

Snarere er interesserne politiske. Skotterne er simpelthen ude af trit med den konservative virkelighed i Downing Street - en udvikling der accellererede i Margaret Thatcher-årene. Afindustrialiseringen ramte Skotland så hårdt, at Glasgow blev kendt som Europas “knivstikkerhovedstad”, og der er stadig flere, som dør af overdosis i Skotland, end der er nogen andre steder i Europa.

Politisk set ligger Skotland til venstre for resten af unionen, fortæller Michael Keating.

- Der er en socialdemokratisk konsensus blandt skotterne. Alligevel har befolkningen - især de unge - tilbragt størstedelen af deres liv under skiftende konservative premierministre. Og nu spørger de igen: hvorfor skal vi egentlig det?

Personificeringen af skotternes foragt synes at hedde Boris Johnson.

- Han er en karikatur over alle de værste engelske stereotyper. Overpriviligeret, troløs, lunefuld og grundlæggende useriøs, lød det i en kommentar i Financial Times for nyligt.

Premierministeren, som nyder stor opbakning i England, er så upopulær i Skotland, at den skotske gren af Det Konservative Parti har bedt ham om at blive væk. Til gengæld er han synlig i valgplakaterne fra Scottish Nationalist Party:

- Lock Boris out, lyder budskabet.

Alligevel er skotterne splittede. Et helt klart flertal blandt de unge vil ud af unionen, men i de ældre generationer er den britiske nationalfølelse fortsat udbredt. Samlet set skaber det dødt løb i spørgsmålet om selvstændighed: Var der folkeafstemning i morgen, ville 50 procent af skotterne stemme for løsrivelse, siger meningsmålingerne.

3 Hvilken betydning har Brexit haft?

Formentlig havde Avisen Danmark ikke skrevet om skotske drømme om selvstændighed i dag, hvis det ikke var for Brexit.

- I forhold til 2014, hvor 55 procent af skotterne sagde nej tak i folkeafstemningen, tegner der sig nu et flertal for selvstændighed. Det er i høj grad på grund af Brexit.

For skotterne var udtrædelsen af EU særligt pinefuld. Først og fremmest blev de mindet om, at 55 af Storbritanniens 66 millioner indbyggere bor i England. Selvom to tredjedele af skotterne stemte imod Brexit, blev det alligevel hele nationens virkelighed.

Og det smagte ekstra surt i de skotske pints, for spørgsmål om EU var også helt centralt ved folkeafstemningen om selvstændighed i 2014. Og dengang hed det sig - fra den engelske regering og modstandere af løsrivelsen - at et nej til Storbritannien også var et nej til EU.

Mange skotter stemte altså imod uafhængighed, fordi de troede, at det var den eneste måde, de med sikkerhed kunne blive i EU.

- Det har også gjort, at fronterne er trukket skarpere op nu. For syv år siden var der mange, som både ville det britiske og det europæiske samarbejde. I dag føler mange sig tvunget til at være enten pro-Storbritannien eller pro-EU, siger Michael Keating.

4 Hvad er det for et Skotland, som nationalisterne forestiller sig?

Kort og godt: noget, der ligner Danmark. Det tror de i hvert fald.

Ifølge Michael Keating har der ikke været skyggen af opbakning til nogle højrefløjspartier i Skotland i de seneste årtier. Landet var en højborg for arbejderpartiet Labour indtil 2011, hvor det politisk socialdemokratiske SNP overtog flertallet.

SNP taler om at etablere et velfærdssamfund efter skandinavisk model. Ligesom Norge har Skotland også olie, befolkningsstørrelsen svarer til Danmarks, og de deler vikingekultur med deres skandinaviske brødre.

- Skotterne er mere pro-immigration, end I er i Danmark. Men bortset fra det vil skotterne gerne være som danskerne og leve som i de andre nordiske lande, siger Keating.

- Problemet er bare, at det ikke helt har forstået, hvad det egentlig betyder. Jeg er ikke sikker på, at alle forstår, hvad det vil få af betydning i forhold til skattepolitiken.

I forvejen vil en selvstændig skotsk regering stå med den utaknemmelige opgave, at de enten skal hæve skatterne eller sænke de offentlige udgifter, når de mister de milliardstore bloktilskud fra kongeriget.

Dertil kommer, at indtægterne fra udvinding af olie og gas fra Nordsøen, som i 2019 udgjorde fem procent af Skotlands BNP, står til at skrumpe og helt forsvinde i løbet af de næste årtier.

Som modstandere af selvstændighedsbevægelsen udtrykker i avisen The Scottsman:

- Løsrivelsen er nem nok. Det er den nordiske model ikke.

5 Hvor sandsynligt er det, at Skotland løsriver sig fra Storbritannien?

Michael Keating fra Aberdeen University tør ikke spå.

- Men det er svært at lukke øjnene for, at der en voksende selvstændighedsbevægelse i den skotske befolkning, siger han.

Alligevel er vejen væk fra England ikke så simpel, som skotske nationalister gerne vil have den til at se ud. For det første mangler der stadigvæk svar på de allersværeste spørgsmål: Hvilken slags grænse, skal der være mellem Skotland og England? Skal skotterne have pund eller euros? Hvordan skal det løbe rundt økonomisk?

Nogle skotter frygter en rodet affære, der vil komme til at minde om Brexit.

Og selv hvis SNP får flertal torsdag og kræver en ny folkeafstemning, vil det først ske i 2023. Og så er det ikke engang sikkert, at de får lov. Boris Johnson har allerede signaleret, at han ikke vil tillade det.

- Den endeløse snak om en folkeafstemning er komplet irrelevant, erklærede premierministen tilbage i januar.

Siger han nej, ender beslutningen hos den Britiske Højesteret. Og så kan det blive rigtig grimt.

- For Boris Johnson er der jo også meget på spil, siger Michael Keating.

- Kommer det helt derud, hvor Skotland bliver selvstændigt, er han færdig. Enhver premierminister, der taber sådan en folkeafstemning, er nødt til at gå af.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Hvad sker der med et moderne menneske, der kun går 1500 skridt om dagen? Nu kan du blive klogere på hvorfor mageligheden er så dårlig for os.
Den store og dejlige og bløde sofa. Komiker Christian Fuhlendorff finder allerede i første afsnit af sin sofaeksperiment-serie ud af, at han ikke får det bedre af at ligge der. Foto: Christian Korsager Mud/DR

Tag det roligt, men skrub ud af sofaen

Vi skal væk fra lædersvinget hjemme i stuen. Ud med os. Det er mantraet i DR nye torsdagssatsninger, hvor det handler om, at magelighed er en farlig ting.

Komiker Christian Fuhlendorff giver os den dårlige side af mageligheden: Hvad sker der med et menneske, når man maksimalt går 1500 skridt om dagen.

I den helt anden lejr afsøger sports-vært Josefine Høgh og astronaut Andreas Mogensen kroppens ydeevne og grænser.

Og som de siger i militæret: Du kan dobbelt så meget, som du selv tror, og fire gange så meget, som din mor tror. Kig med, sluk så for tv'et og kom så ud.

Skat, det er torsdag. Så skal vi se DR og fokusere på vores kroppe!

Dette udsagn kunne indgå i en våd drøm hos programlæggerne i Danmarks Radio, for DR gør nu torsdage til store-krops-dage med to programmer, der fokuserer på kroppen.

Det ene er med komiker Christian Fuhlendorff og tager udgangspunkt i magelighed. Det andet er med sports-vært Josefine Høgh og astronaut Andreas Mogensen og undersøger deres kropslige ydeevne og grænse. Der er tale om to vidt forskellige programmer, men begge om krop på underholdende og inspirerende måder.

Programmerne kan i øvrigt også streames fra DR TV, så man selv kan vælge, hvornår man gider se dem.

Der er god kemi mellem forhenværende fodboldspiller og nuværende tv-vært hos DR Sporten Josefine Høgh og ESA-astronaut Andreas Mogensen, når de sammen tester deres grænser. Foto: Kristian Ladegaard/DR

Og apropos at gide. Der er morgener, hvor tanken om tre uger på sofaen lyder som en vanvittigt dejlig ide. At kunne kaste sig i det bløde møbel og blive liggende og slange sig, strække sig, lukke øjnene lidt, læse, høre radio, glo tv og lade tiden passere, mens alle andre skynder sig.

Magelighed - er der noget bedre? Svaret er ja, og det kan Christian Fuhlendorff bekræfte.

I sit "Fuhlendorffs store sofaeksperiment",  skruer han helt ned for motionen og tilsvarende op for inaktiviteten og forpligter sig til kun at gå 1500 skridt om dagen i tre uger.

Inden eksperimentet er han blevet målt, vejet og meget andet, og nu bliver hans fysiske deroute fulgt af sundhedsforsker og professor Bente Klarlund.

Formålet er indlysende. Vi skal forstå alt det dårlige, inaktivitet gør ved krop og sjæl.

Allerede i første afsnit bliver Fuhlendorff lidt grålig at se på. Både humør og energi daler, og mon ikke fedtprocenten, Klarlund i forvejen pegede kritisk på, er blevet meget større, når vi rammer tredje og sidste afsnit i serien?

Trods sin indbyggede forudsigelighed er "Fuhlendorffs store sofaeksperiment" herligt tv, fordi han er sjov og personlig. Han bruger sig selv og sin familie på en underfundig og selvironisk måde, og der er også lagt op til lidt nyttig info til seerne undervejs. Et ufordømmende spark bagi til mere bevægelse.

Hvis skæbnen eller højere magter planlægger at lade mig ende i en situation, hvor det mest naturlige vil være at gå i fuld panik, så lad det venligst ske i selskab med Andreas Mogensen. Den mand er roen selv.


Hvis skæbnen eller højere magter planlægger at lade mig ende i en situation, hvor det mest naturlige vil være at gå i fuld panik, så lad det venligst ske i selskab med ESA-astronaut Andreas Mogensen

Uddrag af klummen


I program-serien "Høgh og astronauten  - min krop til grænsen" undersøger han sammen med  Josefine Høgh, hvad der sker, når deres kroppe presses til grænsen. Men ét er krop - noget andet sjæl, og netop psyken er - bedømt på første afsnit - det mest interessante i programmet.

Mogensen synes at være udstyret med et "bare-gør-det-og-lad-være-med-at-tænke-for-meget-gen", da han skal hoppe ned i vandet fra en - ifølge stuntmanden Lasse Spang Olsen - farlig højde, hvor ALT kan gå galt. Stuntmandens liste over mulige ulykker er meget lang.

Høgh derimod, hun tænker og når at blive bange - også selv om computermålinger har vist, at hun faktisk er udstyret med en større beslutsomhed end Mogensen.

- Jeg bliver ofte spurgt, om jeg var bange, men det er vigtigt ikke at fokusere på frygten, fortæller Andreas Mogensen om sin tur i rummet.

Og det kan vi måske alle sammen lære lidt af. Vi kan mere, end vi regner med, så vi skal bare tage det roligt - men skrubbe ud af sofaen.

Når man kun må gå 1500 skridt i døgnet, er en scooter en stor glæde. Selv for en mand, der endnu ikke er fyldt 40 år, som Christian Fuhlendorff. Foto: Christian Korsager Mud/DR

DR torsdag 6. maj klokken 20: "Høgh og astronauten - min krop til grænsen". Seks afsnit af en halv times varighed.

DR torsdag 6. maj klokken 20.30: "Fuhlendorffs store sofaeksperiment". Tre afsnit af en halv times varighed.