Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Play it again, Sam

Om et par dage kan vi, blandt meget andet, igen snige os ind i biografmørket. "As time goes by" kommer vi længere og længere væk fra nedlukningen. Senest med endnu en stor luns af en genåbningsplan, som kom på plads natten til tirsdag.
Vi kan vist ikke komme uden om den store genåbning af landet, som partierne på Christiansborg blev enige om natten til tirsdag. Fra på torsdag kan vi igen sidde i biografens mørke, svede i træningscentre, og klappe ved koncerter med op til 2000 tilskuere. Alle børnene kan komme i skole, og vi må nu være hele 25 mennesker sammen indenfor.

I forbindelse med nattens åbningsaftale kom jeg til at tænke på det med at sidde i biografens mørke, som jeg blandt andet gjorde før coronaens indtog til en stor 60-års fødselsdag for et par år siden, hvor fødselaren havde lejet en biografsal.

I mørket tonede Ingrid Bergman og Humphrey Bogart frem i klassikeren "Casablanca", fra 1942, der foregår under anden verdenskrig. De fleste kender nok filmens titelsang ”As time goes by”, hvor teksten blandt andet lyder: ”The fundamental things apply”, som bedst kan oversættes med, at de grundlæggende ting i livet bliver ved med at gælde, og at kærligheden altid vil udkonkurrere det onde.

I coronapandemiens tilfælde er det onde jo ikke, at vi er forhindrede i at gøre, som vi plejer, men at tusindvis af mennesker har ladet livet til denne sygdom, og at mange andre har været bange, ensomme eller forsømte.

De grundlæggende ting begynder så småt at vise sig igen, når vi kan få lov til at være ubesværede mennesker i fællesskab med andre. Derfor er de mange nye tiltag i genåbningsplanen en kærkommen gave til os alle sammen.

Sammen med et overblik over genåbningen bliver du i dag klogere på dommen, der i dag faldt over den norske kvinde, som i flere år levede i IS-kalifatet, inden hun brødebetynget vendte hjem. Og som en lille bitter rosin i pølseenden får du anmeldelsen af TV2's nye tv-serie "Hvide Sande", som vores kulturredaktør Fru Hyllested vist ikke er særlig begejstret for.

God fornøjelse!
Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Her får du overblikket over, hvad der må genåbne torsdag.
På torsdag kan alle elever i folkeskolen komme tilbage - hvis skolerne når at blive klar. Det kommer eleverne mellem 5. og 8. klasse til gavn, da de yngste og ældste allerede er tilbage. Her er det en 9. klasse på Amager Fælled Skole i København, der fejer gensynet i marts. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Nu skal alle elever pakke skoletasken igen

Skolerne genåbner, fitnesscentre åbner igen, og brudevalsen må danses efter klokken 23 igen. Skoleeleverne kan se frem til at få deres hverdag tilbage, og det samme kan mange andre med den genåbning, der træder i kraft torsdag.

Fra 6. maj er der fuldt fremmøde for alle klassetrin, og dermed er det slut for 5.-8.-klasserne med kun at ses med kammerater og lærere hver anden uge. Med i aftalen er regeringen og alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige. Hos Venstre glæder formand Jakob Ellemann-Jensen sig især over, at det lykkedes at nå til enighed om folkeskolen:

- Det, der har været vigtigt for Venstre, det har været vores børn: At de kommer tilbage i skolen og også meget gerne på ungdomsuddannelserne. Det første er vi lykkedes med.
Glæden over aftalen deles ikke af landets festivalarrangører, der ikke mener det muligt at gennemføre de planlagte arrangementer i år. Festivaler på stribe aflyste derfor tirsdag.

Folkeskoleeleverne vender tilbage til skolener, fitnesscentrene åbner, og brudevalsen må danses igen efter klokken 23. - Det ser fornuftigt ud, siger ekspert om den nye, fremskyndede genåbningsaftale.

Genåbning: Skoleeleverne kan se frem til at få deres hverdag tilbage, og det samme kan mange andre med den genåbning, der træder i kraft torsdag.

- Vi har lavet en aftale, som tager udgangspunkt i den gode situation, vi står i for øjeblikket i Danmark, og som sikrer, at vi fremadrettet kan åbne på en ansvarlig og fornuftig måde, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Fra 6. maj er der fuldt fremmøde for alle klassetrin, og dermed er det slut for 5.-8.-klasserne med kun at ses med kammerater og lærere hver anden uge.

Med i aftalen er regeringen og alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige.

Børnene skal i skole

Hos Venstre glæder formand Jakob Ellemann-Jensen sig over, at det lykkedes at nå til enighed om folkeskolen.


Med den nye aftale kan også sommerens studenter, fødselarer og brudepar ånde lettet op. Holder de eksempelvis fest i et forsamlingshus eller et lejet lokale, må de fortsætte efter klokken 23.

Fra artiklen


- Det, der har været vigtigt for Venstre, det har været vores børn: At de kommer tilbage i skolen og også meget gerne på ungdomsuddannelserne.

- Det første er vi lykkedes med.

Men ikke det sidste, for eleverne på gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelser må væbne sig med tålmodighed.

Først 21. maj kan de komme tilbage på fuld tid, mens de studerende på de videregående uddannelser den dato kan møde halvdelen af tiden.

At lade de ældste vente er fornuftigt, siger Christian Wejse, der er afdelingslæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Vi ved, at risikoen for smitte er lav hos de yngste elever og højere hos de ældre.

Tryg ved genåbning

Han er i det hele taget tryg ved genåbningen, da den kommer på et tidspunkt, hvor mange lader sig teste jævnligt. Dermed opdages smitten hurtigt, og det er vigtigt, når flere mødes i skolen og til eksempelvis indendørs idræt.

- Denne genåbning er forbundet med en større risiko for smitte, end der har været ved tidligere genåbninger. Men da det hele er "indhegnet" af test og coronapas, ser det fornuftigt ud, siger Wejse.

Mens de ældste må fortsætte nogle uger endnu med onlineundervisning, så står fitnesscentre og indendørs idræt for personer over 18 år for tur med det samme.

Men det bliver med krav om coronapas. Kun medlemmer, der kan fremvise en negativ test eller dokumentation for enten vaccination eller tidligere smitte, kan få adgang.

I glæden over at skulle åbne, ærgrer Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness & Helse Organisation, sig over den del af aftalen.

- Vi risikerer, at brugerne bliver hjemme i sofaerne. Og så er vi lige vidt, siger han i en pressemeddelelse og henviser til organisationens egen undersøgelse, der har vist, at 37 procent af brugerne kun i nogen grad eller slet ikke vil komme tilbage med coronapas.

Anderledes ser afdelingslæge Christian Wejse på kravet:

Justitsminister Nick Hækkerup præsenterede natten til tirsdag den nye aftale om genåbning. - Vi har lavet en aftale, som tager udgangspunkt i den gode situation, vi står i for øjeblikket i Danmark, sagde han.

- Under den store smittestigning i efteråret så vi, at der var en overhyppighed hos personer, der havde været i fitness. Med kravet om et coronapas er risikoen for, at en smitsom person kommer ind, meget lille.

Med den nye aftale kan også sommerens studenter, fødselarer og brudepar ånde lettet op. Holder de eksempelvis fest i et forsamlingshus eller et lejet lokale, må de fortsætte efter klokken 23.

Dog skal alle gæsterne kende hinanden og være de eneste, som har adgang til lokalet.

Hovedpunkter i genåbningsaftale

Fra torsdag den 6. maj:

* Alle elever i folkeskolen kan vende tilbage på fuld tid.

* Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

* Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

* Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

* Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

* 30-minutters-reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes.

* Serveringssteder må holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

* Kravet om, at private fester slutter senest klokken 23.00, droppes.

Følgende genåbner fredag den 21. maj:

* Alle elever på ungdoms- og voksenuddannelser kan møde med 100 procent fysisk fremmøde.

* Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
En 30-årig norsk-pakistansk kvinde siger, at hun var hjemmegående husmor i IS-kalifatet - en norsk domstol mener, at hun er skyldig i terrorisme.
- Retten er kommet frem til, at tiltalte har deltaget i en terrororganisation, og at hun gjorde det med viden og vilje. Hun opfylder dermed lovens krav til forsæt, sagde dommer Ingemar Nestor Nilsen, da han læste dommen op tirsdag eftermiddag. Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix

Norsk kvinde hjembragt fra Syrien idømt fængsel for IS-støtte

En 30-årig norsk-pakistansk kvinde er tirsdag eftermiddag blevet idømt tre et halvt års fængsel ved en domstol i Oslo. Hun kendes skyldig i at tilslutte sig terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i Syrien.
- Retten er kommet frem til, at tiltalte har deltaget i en terrororganisation, og at hun gjorde det med viden og vilje, sagde dommer Ingemar Nestor Nilsen i retten.
Kvinden nægter sig skyldig. Anklagemyndigheden gik efter fire års fængsel. Hendes forsvarere argumenterede for frifindelse.
Sagen er den første af sin slags i norsk retshistorie. Aldrig før har en kvinde været tiltalt for terrordeltagelse, fordi hun passede børn, mens hendes ægtemand var i krig for IS i Syrien.

Hun blev hentet hjem til Norge fra al-Hol-lejren i Syrien 18. januar i år, da hendes søn var alvorligt syg. Beslutningen gav anledning til en regeringskrise i Norge. Hun blev straks efter varetægtsfængslet.Kvinden har allerede anket, og det ventes, at også anklagemyndigheden vil have sagen prøvet ved en højere instans.

Dommen mod IS-kvinde i Norge på tre et halvt års fængsel ventes at skabe præcedens for senere retssager i landet. Kvinden har anket dommen.

Norge: En 30-årig norsk-pakistansk kvinde er ved en domstol i Oslo kendt skyldig i at tilslutte sig terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Hun idømmes tre et halvt års fængsel. Det skriver flere norske medier, herunder NRK.

- Retten er kommet frem til, at tiltalte har deltaget i en terrororganisation, og at hun gjorde det med viden og vilje.

- Hun opfylder dermed lovens krav til forsæt, sagde dommer Ingemar Nestor Nilsen, da han læste dommen op tirsdag eftermiddag.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Hun var tiltalt for at være en del af IS fra 2013 til 2019. Det har en strafferamme på seks års fængsel i Norge ifølge NRK.

Nægter sig skyldig

Kvinden har under hele sagen nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden gik efter fire års fængsel til kvinden. Hendes forsvarere argumenterede for frifindelse.

Sagen er den første af sin slags i norsk retshistorie, skriver NTB. Aldrig før har en kvinde været tiltalt for terrordeltagelse, fordi hun passede børn, mens hendes ægtemand var i krig for IS i Syrien.

Kvinden har altså ikke selv kæmpet for IS med våben i hånden. Men hendes bidrag i hjemmet var afgørende for, at de i alt tre ægtemænd, hun har haft undervejs, kunne gøre en aktiv indsats for gruppen, mener anklagemyndigheden.

Tiltalen er primært baseret på oplysninger, hun selv har givet politiet under afhøringer.

Til Syrien i 2013

Kvinden rejste i februar 2013 til Syrien for at tilslutte sig sin mand, som var fremmedkriger for den al-Qaeda-tilknyttede gruppe al-Nusra-fronten og senere for IS.

Hun var 22 år, da hun tog til Syrien.


Hun blev hentet hjem til Norge fra al-Hol-lejren i Syrien 18. januar i år, da hendes søn var alvorligt syg. Hun blev straks efter varetægtsfængslet.

Fra artiklen


Hun blev hentet hjem til Norge fra al-Hol-lejren i Syrien 18. januar i år, da hendes søn var alvorligt syg. Hun blev straks efter varetægtsfængslet.

Det udløste en regeringskrise i Norge, da kvinden blev hentet hjem. Det indvandringskritiske Fremskrittspartiet (FrP) var lodret imod og trak sig ud af regeringen som følge af sagen.

Dom ventes anket

Kvinden har under retssagen sagt, at livet i Syrien ikke blev, som hun havde forestillet sig. Hun ville angiveligt hjem allerede efter tre måneder.

Men hun mener ikke, at hun havde mulighed for det, før hun af kurdiske styrker blev hentet ud af IS-kontrollerede områder i marts 2019 og bragt til al-Hol-lejren.

Dommen mod kvinden kan skabe præcedens for senere retssager mod andre norske IS-kvinder, hvis de vender tilbage til Norge. Ifølge NRK er der fire norske kvinder med tilsammen fire norske børn i lejrene al-Hol og al-Roj i Syrien.

Derfor er det ifølge NTB ventet, at dommen bliver anket. Kvinden har allerede anket, og det forventes altså, at også anklagemyndigheden vil have sagen prøvet ved en højere instans.

Onsdag talte Radio4 Morgen med udlændingeordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Stoklund. Han fortæller, at dommen ikke får betydning for Danmark. Du kan høre interviewet herunder: