Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Universitetstuderende kan forvente at få en kortere kandidatuddannelse, hvis det står til regeringen og Venstre. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Regeringen får kritik for at ville skære et år af kandidatuddannelser

Godmorgen og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Der er stadig ikke blevet udskrevet valg, men vi starter søndagen ud med et endnu et udspil fra regeringen. 

Regeringen vil skære et år af hver anden kandidatuddannelse, så de studerende på de pågældende studier fremover kan få en kandidatgrad i løbet af fire år på universitetet i stedet for fem.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) til Politiken.

Forslaget er en del af et større udspil til en reformudspil af uddannelsessektoren, som bliver kaldt 'Danmark kan mere 3'. 

- Det handler om at sikre mere kvalitet i uddannelse, der hvor den unge er. Måske har vi i lidt for høj grad tænkt, at det var længden, der definerer kvaliteten. Men man kan også gøre en uddannelse lang, men med så sparsom undervisning undervejs, at kvaliteten ikke er fulgt med, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Regeringen vil især lave om på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

Ændringen skal frigive to milliarder kroner. Den ene milliard skal bruges på universiteterne. Blandt andet skal pengene sikre de studerende mindst 15 timers undervisning om ugen. Den anden milliard skal bruges på den øvrige uddannelsessektor.

Men regeringen er ikke den eneste med den idé. 

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen spillede fredag ud med et reformforslag for de videregående uddannelser. Han vil ligesom statsministeren skære et år af en række kandidatuddannelser, men derudover vil han også skære i SU’en.

Men den plan har Mette Frederiksen ikke, da regeringen mener, at "det har en for stor social slagside", fortæller hun til Politiken

DR, som også har interviewet med Mette Frederiksen, har talt med Brian Bech Nielsen, der rektor ved Aarhus Universitet og formand for alle otte danske universiteters samarbejdsorganisation, Danske Universiter.

Han finder reformudspillet enormt problematisk og at "det er et regulært eksperiment med universitetsuddannelserne". 

- Det er meget, meget voldsomt, for det er en meget, meget stor andel af kandidatuddannelserne, man vil forkorte. Hvor ved man fra, at det hjælper? Det kræver fordybelse, og fordybelse tager tid. Man kan ikke lære det hele på den halve tid, siger han.

I samme artikel fra DR lyder samme kritik også fra Camilla Gregersen, formand for DM, der er fagforening for cirka 60.000 akademikere.

Støjberg melder klart ud: Vil i regering efter valget

Hendes parti er ikke repræsenteret i Folketinget endnu og hidtil har hun ikke svaret – nu melder Inger Støjberg ud. Hun vil i regering efter valget. 

For Inger Støjberg har allerede nu en klar ambition om, at hun og Danmarksdemokraterne skal i regering efter næste folketingsvalg, fortæller hun i et interview med Berlingske.

- Hvis vælgerne giver os opbakning, og hvis vi kan forhandle os frem til et godt politisk grundlag, er vi som parti ikke bange for at tage det ultimative ansvar på os, siger Inger Støjberg til avisen.

Den tidligere Venstre-minister understreger, at Danmarksdemokraterne, som hun står i spidsen for, ikke skal være et protestparti og at det skal være i en blå regering – og altså ikke en regering hen over midten.

Inger Støjberg har tre ministerposter på sit cv: Udlændinge-, integrations- og boligminister, Beskæftigelsesminister og Minister for ligestilling.

Italien går til valg

Millioner af italienere går søndag til stemmeurnerne i et valg, der ventes at munde ud i den mest højreorienterede regering i landet siden Anden Verdenskrig og landets første kvindelige premierminister nogensinde.

Italiens første efterårsvalg i mere end et århundrede blev udløst af interne partikampe, der i juli resulterede i et kollaps af premierminister Mario Draghis samlingsregering.

Lige nu er den højreorienteret alliance ledet af Giorgia Melonis parti 'Italiens Brødre', som for to uger siden, da de sidste meningsmålinger blev offentliggjort, havde kurs mod en overbevisende sejr.

Hvilket er meget bemærkelsesværdig, eftersom den 45-årige Meloni og hendes parti kun fik fire procent af stemmerne ved det seneste valg i 2018.

Men der er et men - for som følge af den to uger lange mørklægning siden de sidste meningsmålinger er der stadig plads til overraskelser.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er al mulig grund til at læse videre.

Herunder finder du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ebbe Sidenius
Billede af skribentens underskrift Ebbe Sidenius Journalist
- Jeg tænker selvfølgelig meget over miljøet, men lige nu handler det også om at spare, fordi vi er en større familie. Alt er jo blevet dyrt, siger Rikke Aeris Ismaili-Neipart. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Kan næsten ikke følge med: Mad i overskud bliver revet væk på populær app

Hvis du benytter madspildsappen "Too Good To Go", vil du højst sandsynligt opleve at skulle være ekstra hurtig på tasterne i øjeblikket for at få fat på billig mad, der er i overskud.

Én af dem, der har den oplevelse, er 35-årige Rikke Aeris Ismaili-Neipart fra Hillerød. Hun bruger - som mange andre - lige nu appen oftere end tidligere: - Jeg har været ude for, at jeg var klar til tidspunktet, men så var der allerede udsolgt. Det er vildt, siger hun.

Ifølge ekspert i forbrugeradfærd er det særligt de yngre generationer, der mærker den stigende inflation.

Grøntsager, kød og mejeriprodukter på madspildsappen "Too Good To Go" bliver revet væk i takt med den stigende inflation. Virksomheden har svært ved at følge med efterspørgslen, og brugerne skal være hurtige på tasterne. Ifølge ekspert i forbrugeradfærd rammer inflationen især de yngre generationer.

Madspild: Danskerne jagter i stigende grad billigere fødevarer som følge af inflationen.

Hos madspilds-appen Too Good To Go, der forbinder virksomheder, der har mad i overskud, med forbrugere, oplever de en eksplosion af interesserede brugere. Appen er blevet så populær, at der ikke længere er overskudsmad nok.

- De seneste par måneder er vores poser blevet revet væk inde i appen. Meget kort tid efter poserne bliver lagt op, bliver de solgt, siger landechef i Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd Heidi Boye.

Antallet af betalende brugere er steget med 25 procent i løbet af årets første seks måneder.

Man skal næsten være omkring 60 år for at kunne huske inflationsrater, der svarer til dem, vi har i øjeblikket. Inflationen forekommer derfor meget voldsom.

Søren Askegaard, professor og ekspert i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet

I august alene havde Too Good To Go tre millioner produktvisninger på det danske marked. Det er 500.000 mere end den hidtil bedste måned, og august blev dermed appens største måned, siden den blev lanceret i Danmark i 2016.

Brugerne er i alle aldre, og de er jævnt fordelt ud over hele Danmark. Heidi Boye fortæller, at mange af både de nye og gamle brugere desuden benytter appen oftere end tidligere.

35-årige Rikke Ismaili-Neipart fra Hillerød bruger madspildsappen et par gange om ugen for at spare penge på madbudgettet. Privatfoto

Én af dem er 35-årige Rikke Aeris Ismaili-Neipart fra Hillerød. Hun bruger appen som hjælp til at spare på familiens budget. Med mand, to drenge på fem og otte år samt en baby på fem måneder er der nemlig mange madvarer, der skal købes ind i løbet af en uge.

- Jeg tænker selvfølgelig meget over miljøet, men lige nu handler det også om at spare, fordi vi er en større familie. Alt er jo blevet dyrt, siger Rikke Aeris Ismaili-Neipart.

Gælder om at være hurtig på tasterne

Siden hun begyndte at bruge Too Good To Go i juni sidste år, har hun sparet omkring 3.500 kroner på mad. Rikke Aeris Ismaili-Neipart har de seneste måneder skruet op for brugen af appen, som hun nu besøger et par gange om ugen.

- Vi planlægger, hvad vi skal bruge. Man ved jo ikke, hvad man får, men hvis vi er ved at løbe tør for frostvarer som bær, kød eller grøntsager, ser vi, om vi kan få fat i sådan en pose, siger hun.

Men det gælder altså om at være hurtig, hvis man vil have fat i madvarerne hos Too Good To Go.

- Vi har forbrugere, som siger, at de stiller uret efter det. De ved, når poserne bliver frigivet inde i vores app, siger Heidi Boye.

Der er ekstra rift om overskudsvarerne for tiden. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det genkender Rikke Aeris Ismaili-Neipart.

- Jeg har været ude for, at jeg var klar til tidspunktet, men så var der allerede udsolgt. Det er vildt. Man kan godt se, hvad der er populært, siger hun.

Ifølge en undersøgelse fra Epinion fra maj i år forventer 46 procent af danskerne at købe flere datovarer i løbet af de kommende måneder - samme andel ønsker at mindske madspild.

Professor og ekspert i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet Søren Askegaard pointerer, at det dog kan få konsekvenser, når forbrugerne ændrer vaner.

- På den ene side er det glædeligt med en udvikling, der sætter mere gang i fænomenet. Men hvis man er klassisk økonom, vil man sige, at det er problematisk, at det tager indkøbet fra et andet sted, så der muligvis er madproducenter, der lider, siger han.

Rammer forbrugerne hårdt

Det er blandt andet dagligvarekæder som Kvickly, SuperBrugsen og Føtex, der sælger mad i overskud gennem appen Too Good To Go. Ifølge landechef Heidi Boye er det også disse madvarer, der er mest populære hos forbrugerne i øjeblikket sammenlignet med mad fra restauranter og caféer.

Netop almindelige dagligvarer er steget markant i pris den seneste tid.

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser, at fødevarer kostede 15,9 procent mere i august i år i forhold til samme måned sidste år.

Kort om Too Good To Go

Mobilapplikationen Too Good To Go er en international tjeneste, der forbinder kunder til både butikker og restauranter, som har overskud af usolgt mad.

Den blev lanceret i 2016 i Danmark. Verden over har flere millioner brugere downloadet app'en.

Og de høje stigninger sætter sig dybere i os, fortæller Heidi Boye.

- Prisstigninger er ikke noget nyt, men dét, at de stiger så markant, og at der er så meget skriveri om det, gør, at forbrugernes perception ændrer sig markant, siger hun og tilføjer:

- Det er så markant en stigning, at vi begynder at tillægge vores fødevarer en anden værdi. De tager også en større del af vores husholdningsbudget, så vi begynder at sætte pris på dem på en anden måde. Det er noget af det positive, der kommer ud af en uheldig situation. Vores incitament til at smide mad ud bliver også mindre.

Ifølge professor Søren Askegaard kan inflationen særligt påvirke de yngre generationer.

- Som mennesker er vi vanedyr, og man skal næsten være omkring 60 år for at kunne huske inflationsrater, der svarer til dem, vi har i øjeblikket. Inflationen forekommer derfor meget voldsom, siger han og tilføjer:

- Der er en chokeffekt, fordi vi - for mange mennesker - har at gøre med en ukendt måde at forholde sig til sin egen økonomi og sit eget forbrugsmønster på.

Sku ikke hunden på hårene, lyder et gammelt udtryk. Samme opfordring har 22-årige Sadek Al-Amood til danske natklubber. Han føler selv, at han bliver forskelsbehandlet af dørmændene, når han er i byen. Men er der hold i det? Reporter Emil Jørgensen har taget en bytur med den unge SF'er. Foto: Emil Jørgensen

Afvist i døren: For Sadek og vennerne er det 'ikke lige i aften', mens de hvide drenge stryger ind på natklubben

Afgør din hudfarve om dørmanden lukker dig ind? Det mener Sadek Al-Amood, regionsrådsmedlem for SF. Han oplever diskrimination, og det samme gør næsten hver anden med ikke-vestlig baggrund, viser undersøgelse. For at teste fordomme og fakta tog reporter Emil Jørgensen i byen med den 20-årige politiker en torsdag nat i København.

Afgør din hudfarve om dørmanden lukker dig ind? Det mener Sadek Al-Amood, regionsrådsmedlem for SF. Han oplever diskrimination, og det samme gør næsten hver anden med ikke-vestlig baggrund, viser undersøgelse. For at teste fordomme og fakta tog reporter Emil Jørgensen i byen med den 22-årige politiker en torsdag nat i København.

Det startede med et tweet:

- Vi var 3 brune gutter i byen i Kbh i går. Det ene sted var der ekstraordinært +25 år og det andet var der "skjorte-aften". Men tilsyneladende ikke for dem foran os i køen, skrev Sadek Al-Amood på sin personlige Twitter med et spørgsmål i røven af opslaget:

- Hvad vil #dkpol gøre ved diskrimination i nattelivet?

Nu - tre uger senere - sidder jeg så på Stereo Bar i Vestergade i København sammen med Sadek.

Jeg har inviteret ham ud for at tale om forskelsbehandlingen - og trykprøve den.

- Mine danske venner bliver forarget på vores vegne. Men mine brune venner har for længst accepteret, at sådan er det bare. Når du er mørk i huden, er der større chance for at blive afvist i døren, siger Sadek.

Blinkende diskolamper kaster blå, røde og grønne skær på hans hvide T-shirt, sorte skæg og stramme cornrows-fletninger. Bruno Mars synger Uptown Funk i højtalerne. Og Sadek, som er 22 år gammel og regionsrådsmedlem for SF, sidder ved siden af en 43-årig mand, som han kalder for "en brow".

Andre kalder den voksne mand for viceborgmester i Gladsaxe, spidskandidat til folketinget og næstformand i SF: Serdal Benli.

- Da jeg gik meget i byen i slut 90’erne, var det præcis det samme pis. Tendensen fortsætter. Og jeg frygter, at min niårige søn skal opleve lignende, når han bliver voksen. Bare fordi han har brune øjne og sort hår, siger Benli.

Han er iført skjorte, jakke og pæne, revisor-agtige briller. Han ligner en bankrådgiver, og han skal på klub med os.

- Vi får af vide, at det handler om skoene, tøjet eller noget tredje. Men vi ved godt, at det ikke passer, for man ser alle de andre gå ind. For mig er byture forbundet med nederlag og fremmedgørelse, siger næstformanden i SF.

Sadek giver ham ret, mens han kigger på sin drink:

- Jeg blev engang afvist i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor jeg truede dørmanden med at skrive en kronik om det i Berlingske. Det hjalp heller ikke.

Da jeg gik meget i byen i slut 90’erne, var det præcis det samme pis. Tendensen fortsætter. Og jeg frygter, at min niårige søn skal opleve lignende, når han bliver voksen. Bare fordi han har brune øjne og sort hår.

Serdal Benli, næstformand i SF og viceborgmester i Gladsaxe.
Sadek Al-Amood (t.v.) og Serdal Benli (t.h.). Den ene er regionrådsmedlem for SF i hovedstaden, den anden er næstformand i samme parti og viceborgmester i Gladsaxe. Der er 22 år imellem dem, men når aften bliver til nat, er de fælles om en ting: De føler begge, at de bliver forskelsbehandlet, når de er i byen. Foto: Emil Jørgensen 

Forsker: - Vi er gennemsyrede af fordomme

De to SF’ere - Sadek Al-Amood og Serdal Benli - er langt fra de eneste, som føler, at de bliver diskrimineret.

Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer fra 2020 viser, at 45 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund.

Ministeriets medborgerskabsundersøgelse for samme år viser desuden, at henholdsvis 11 procent af indvandrere og 25 procent efterkommere har oplevet af blive nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind, for eksempel bus, taxa eller diskotek.

Mira Skadegård, ph.d. og adjunkt på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, kalder det for strukturel racisme og diskrimination. Ifølge forskeren eksisterer der en myte om, at forskelsbehandling ikke er et problem i Danmark. Den tro vil hun gerne punktere.

- Vores blik, vores hverdag, vores tanker og vores kultur er gennemsyrede af fordomme. Selvom vi ikke ønsker at gøre det, så ligger det dybt i rygradsreaktionerne, at vi tænker anderledes om dem, der ikke ligner majoriteten, siger Mira Skadegård.

Det kan for eksempel være, at man ubevidst kommer til at trække tasken til sig i bussen, hvis der stiger en brun person ombord. Eller at man er mere opmærksom på den brune dreng i køen til natklubben, end man er på den hvide dreng, forklarer forskeren.

- I nattelivet er diskriminationen meget mere eksplicit. Den er ligefrem legitim. De brune bliver ikke lukket ind, fordi vi har en forventning om, at de laver ballade. Deri ligger netop forskelsbehandlingen, siger hun.

Hvad siger lovgivningen?

Forbuddet mod diskrimination i nattelivet følger af henholdsvis lov om etnisk ligebehandling og racediskriminationsloven.

Lov om etnisk ligebehandling forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i blandt andet adgang til og levering af varer og tjenester, herunder diskoteker. Sager om overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet, der kan tilkende en godtgørelse.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. (racediskriminationsloven) beskytter mod diskrimination ved adgang til restauranter, diskoteker og lignende, jf. lovens § 1, stk. 2. Racediskriminationsloven er en strafferetlig særlov, og overtrædelser af loven behandles af politiet.

Siden 2009 har Ligebehandlingsnævnet behandlet i alt 61 sager om diskrimination i nattelivet på baggrund af etnicitet, race, hudfarve eller national oprindelse. I 31 ud af de 61 sager har klager fået medhold.

To nye lovforslag er pt i høring i Folketinget. Det ene går ud på restaurationsvirksomheder potentielt skal kunne få inddraget deres alkoholbevilling, hvis de har sager ved Ligebehandlingsnævnet.

I det andet lovudkast foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at hæve godtgørelsesniveauet i sager vedrørende forskelsbehandling i nattelivet med en tredjedel i forhold til det nuværende godtgørelsesniveau på mellem 5.000 – 10.000 kr.

Institut for Menneskerettigheder

For gammel og praktisk til Rumors

Torsdag aften i København oplever Sadek, Benli og jeg en form for forskelsbehandling, der ikke har noget med etnicitet at gøre. Den handler om alder.

Efter først at have prøvet natklubben Dorsia - hvor ingen af os kom ind, fordi vi ikke stod på gæstelisten - og Chateau Motel - hvor vi alle kunne komme ind - står vi kø til Rumors.

Klubben ligger i bunden af Nørregade, lige ved Gammeltorv i Indre By, og den er kendt som en festscene, hvor man kan tabe sutten og stadig være smart. En 20 meter lang slange af larmende, lalleglade og berusede drenge og piger står i kø til døren. Nogen har trillet en tom flaske vin ud på vejen, og en bil har smadret den i tusinde stykker. En mand med propelkasket samler pant i en stor affaldssæk. Unge kvinder med bart maveskind glider foran i køen.

Sadek og Benli står mellem to stykker hegn af metal sammen med de fleste andre. Det samme gør jeg, men et par mennesker bag dem. 20 minutter i kø. Til ingen verdens nytte.

Sadek, den 22-årige SF’er i denimjakke med pelskrave, må gerne komme ind. 43-årige Benli, der som sagt ligner lidt en bankrådgiver, må ikke.

- Du passer ikke ind, siger pickeren.

Det samme siger han til jeres udsendte, da det bliver min tur.

- Må jeg se, hvad du har på inde under jakken, spørger han først.

Jeg lyner ned i den grønne Patagonia-skaljakke og afslører en stribet skjorte i en form for lærredsstof. Pæn, præsentabel og praktisk, hvis jeg selv skal sige det.

- Du er for gammel, siger han.

Jeg er sgu da kun 29 år.

- Beklager.

Det meste af byturen bliver brugt i køer til forskellige klubber. På ét ud af fire steder får Sadek og Benli ikke lov til at komme ind, mens avisens udsendte gør. Foto: Emil Jørgensen

Dørmand: - Det handler ikke om race

Hele diskussionen om diskrimination i nattelivet er manipulerende. Det mener Peter Moesgaard, som er formand for Dørmændenes Landsklub og selv har været dørmand i 20 år.

Som noget af det første fortæller han, at han selv er gift med en udenlandsk kvinde og har mange venner af udenlandsk herkomst. I samme åndedrag oplyser han også, at mange dørmænd er ekstra opmærksomme på de grupper, som er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og at det typisk er "udlændinge fra de arabiske lande". Men det handler ikke om racisme. Det handler om sikkerhed og erfaring, siger han.

- Der er en skævvridning i, hvem der laver balladen. Proportionelt er det ikke danskere, som volder os flest problemer. Og det kan man jo også se i alle kriminalstatistikker.

Formanden forklarer, at der bliver lavet fejl. På hans seneste arbejdsplads skulle der 4000 gæster igennem, og han havde cirka 30 sekunder til at vurdere den enkelte:

- Hvordan holder han cigaretten? Står han med armene 20 centimeter ud fra kroppen, som om han har svamp i armhulerne? Har han tatoveringer op ad halsen eller en stor guldkæde på? Ligner han en, som vi tidligere har haft problemer med? spørger Peter Moesgaard i telefonen.

Undersøgelser viser, at en stor procentdel af adspurgte minoritetsborgere føler sig diskrimineret. Hvordan tror du, det kan være?

- Fordi man ikke vil anerkende, at det kunne handle om en hel masse andre ting end racisme. Statistik er jo et eller andet sted en form for professionel løgn.

Hvad mener du med det?

- Du får svar, som du spørger. Når I medier laver den her slags eksperimenter, sender I sjovt nok altid et par indvandrerdrenge i byen. Hvad tror du, der ville ske, hvis I lavede lignende artikel med to søde indvandrerkvinder? De ville blive lukket ind alle steder, for vi har ingen erfaring med, at de laver ballade. Og det viser også, at det ikke har noget med race at gøre.

Når I medier laver den her slags eksperimenter, sender I sjovt nok altid et par indvandrerdrenge i byen. Hvad tror du, der ville ske, hvis I lavede lignende artikel med to søde indvandrerkvinder? De ville blive lukket ind alle steder, for vi har ingen erfaring med, at de laver ballade.

Peter Moesgaard, formand for Dørmændenes Landsklub.

Fakta: Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne

Kriminalitet i al almindelighed har været stærkt faldende i de sidste 20 år. Men når man kigger på seksual- og voldsforbrydelser, så er der fortsat en overrepræsentation blandt borgere med ophav i afrikanske og mellemøstlige lande.

  • 2,7 procent af alle 15-39 årige danskere med mellemøstlig eller afrikansk baggrund blev i 2019 dømt efter straffeloven.
  • 1,1 procent af alle 15-39 årige etniske danskere blev til sammenligning dømt i 2019.

Det viser tal, som Hjarn Zernichow Borberg har trukket til Avisen Danmark. Han er ekstern lektor på Københavns Universitet og forfatter til bogen “Integration - her går det godt”.

- Tallene giver et øjebliksbillede, men er også typiske. Det er nogenlunde den samme proportionalitet vi ser år efter år, siger han og understreger:

- Det glædelige er, at det er meget få personer, som begår personfarlig kriminalitet. Og man skal huske på, at selvom der er en overrepræsentation blandt folk fra mellemøstlige og afrikanske lande, så er der stadigvæk over 97 procent af dem, som ikke gør noget galt.

Afvist på Søpavillonen

I torsdagens nat i København spørger Sadek og Benli, om vi skal droppe eksperimentet. Det er en hverdagsaften som er præget af ungdomsfester, og setuppet med det 20-årige regionrådsmedlem og den 43-årige viceborgmester, som kunne have været hans far, er måske ikke den mest autentiske for en klassisk bytur.

- I det mindste får jeg gået mine 10.000 skridt i dag, siger Benli.

- Det er virkelig også bytursagtigt sagt, det der, siger Sadek sarkastisk.

Men vi prøver et sidste sted, det måske mest berømte og berygtede sted i hovedstaden: Søpavillonen.

Den hvide træbygning på breden af Peblingesøen har altid stuvende fulde sale og lange køer udenfor. I nat er ingen undtagelse.

Smarte og smukke unge mennesker står glædeligt i kø i halve og hele timer, selvom de ikke er sikre på at komme ind. Tre gymnasiepiger bag mig, som hoppede ud af taxien med fyldte Georg Jensen-hvidvinsglas i hænderne, står og taler strategier til, når de når dørmanden. Foran os kommer både høje og lave, hvide og brune ind på klubben.

Men ikke alle har tålmodighed. En ung fyr i hvide bukser kravler som en anden Spiderman over træværket og op langs husfacaden for at finde en indgang på den ene balkon. Tilsyneladende succesrigt.

Sadek hilser på en masse piger, han kender. Benli har smidt revisorbrillerne. SF-duoen er klar til at ramme dansegulvet.

- Hejsa. Står I på gæstelisten eller har i medlemsskab? spørger pickeren, da det endelig bliver deres tur.

- Nej, vi er her bare, svarer Sadek.

- Okay, det skal I bruge i aften.

De prøver lidt, men dørmanden er ikke til at hugge eller stikke i.

- Jeg kan desværre ikke gøre noget, siger han venligt.

De vender rundt og går væk.

Næste i rækken er mig. Jeg er heller ikke medlem eller på gæstelisten.

- Kender du nogen derinde?

Ja, det tror jeg, svarer jeg, hvilket i hvert fald ikke er lodret løgn.

Og så lukker han mig ind.

Konklusionen på natten

Fem minutter senere er jeg gået ud i den kølige nat igen, ud til Benli og Sadek. De ikoniske lysreklamer med blandt andet Irma-hønen spejler sig i Søerne, mens de to mænd spejler sig i nattens begivenheder.

Ét sted ud af fire fik vi ikke den samme behandling. Men havde det noget med etnicitet at gøre?

- Du kommer aldrig til at bevise, at det 100 procent handler om min hudfarve. Men det er bare den følelse, jeg sidder med. Du kom jo ind. Og du stod ikke på nogen gæsteliste. Og så kan det godt være, at det var fordi, du var alene. Men tendensen er der, siger Sadek.

Foran os var der andre brune, som kom ind. Og hvide som ikke kom ind. Siger det ikke noget om, at det måske ikke handlede om jeres hudfarve?

- Jeg siger jo heller ikke, at jeg ikke kom ind, fordi jeg er brun. Jeg siger bare, at det altid fylder i min underbevidsthed. Og hvis danskere så bliver afvist 30 procent ad gangene, og ikke-etniske danskere 50 procent, så synes jeg stadig det er et problem.

Men der er også en tendens til, at etniske danskere laver mindre ballade. Er det så ikke forståeligt, at en dørmand kan komme til at generalisere?

- Jeg kan godt forstå, at man er nødt til at generalisere lidt. Men hvorfor på hudfarve? Hvad med de 97 procent af os, der aldrig har lavet ballade?

Du kommer aldrig til at bevise, at det 100 procent handler om min hudfarve. Men det er bare den følelse, jeg sidder med. Du kom jo ind. Og du stod ikke på nogen gæsteliste. Og så kan det godt være, at det var fordi, du var alene. Men tendensen er der.

Sadek Al-Amood, regionsrådsmedlem for SF.
Sadek (t.v.) og Benli (t.h.) efter at de lige er blevet afvist på Søpavillonen. Foto: Emil Jørgensen

Hvad siger natklubberne?

Sadek Al-Amood og hans "brune venner" blev afvist på NOHO og PS Bar & Grill den 3. september.

Den 22. september kom han ikke ind på Søpavillonen, da han var i byen med reporter Emil Jørgensen.

Avisen Danmark har skrevet og ringet til alle tre natklubber. Vi ville gerne spørge dem:

- Hvad er kriterierne for at komme ind på jeres klub?

- Vil I kommentere på Sadeks kritik?

PS Bar & Grill er de eneste, som er vendt tilbage, og de skriver i et e-mail-svar:

- Vi har rigtig mange gæster igennem hver weekend. Vi ønsker en rummelig og inkluderende atmosfære, så alle vores gæster samlet set får den bedste oplevelse. I vores politik lægger vi vægt på attitude, påklædning, præsentabel fremtoning i øvrigt, ædruelighed, reservation, historik, loyalitet, pladsforhold og sikkerhed. Det hænder, at vi må skuffe nogen. Nogle gange kan det blive fejlopfattet, hvorfor en gæst ikke kommer ind, mens andre gør. Vi lægger naturligvis aldrig vægt på race, etnisk tilhørsforhold eller religiøs overbevisning. Vores mål er at have en international og mangfoldig forretning, og både vores gæster og medarbejdere kommer fra hele verden. Det sætter vi stor pris på.

DF-formand Morten Messerschmidt ved, at partiet balancerer på kanten af spærregrænsen. Derfor griber han nu også ud efter sin redningskrans - udlændingepolitikken. Det skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse af det kriseramte parti. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Dalls analyse: Messerschmidt og Dansk Folkeparti nærmer sig spærregrænsen og kalder nu på redningskransen

DF-formand Morten Messerschmidt ved, at partiet balancerer på kanten af spærregrænsen. Derfor griber han nu også ud efter sin redningskrans - udlændingepolitikken. Det skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse af det kriseramte parti.

Et nyt og ganske vidtgående udlændingeudspil skal give Dansk Folkeparti det kunstige åndedræt, der er nødvendigt for, at partiet kan komme op over spærregrænsen. Men ifølge Casper Dall har resultatet af Dansk Folkepartis seneste opdatering af
udlændingepolitikken ikke kastet den store debat af sig.

Selv om forslagene er ganske vidtgående, er der bare ikke den samme gnist i området længere. Emnet er overhalet af energikrise, inflationshjælp, økonomisk politik, sundhedssystemet og klimaet. Og derfor er det tvivlsomt, om udlændingeområdet igen-igen kan hjælpe Dansk Folkeparti, skriver Casper Dall i denne analyse.

Det er kun godt tre måneder siden, at Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mente, at han havde fundet dét emne, der skulle genrejse partiet. I et stort interview i Avisen Danmark fortalte Messerschmidt om, hvordan kampen for almindeligheden og kampen mod identitetspolitikken skulle genrejse partiet.

- Det handler om, at vi gerne vil have en bredere appel, og at folk også forbinder os med identitetspolitikken. Krænkelseshysteriet er ved at blive en bred tendens, sagde Messerschmidt.

- Det spørgsmål bliver lige så centralt i politik, som udlændingedagsordenen var i firserne, halvfemserne og nullerne, lød spådommen fra den nye formand.

Men da Morten Messerschmidt i weekenden holdt sin tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning var alle fraser om wokeness, identitetspolitik og almindelighed gemt væk. I stedet havde Messerschmidt fundet DF's gode, gamle talepapirer fra netop firserne, halvfemserne og nullerne frem.

For Morten Messerschmidt havde fundet en gamle traver - eller kær ven, som man nok vil kalde det i DF - frem.

- Vi skal have islam ud af sygehusene. Jeg er dødtræt af at møde hele beduin-lejre, når jeg besøger mine kære på sygehuse. Slut med tørklæder, bederum og halalkød, tordnede Messerschmidt fra scenen i Herning, hvor DF'erne var samlet i weekenden.

Den retorik skal man nogle år tilbage for at finde tilsvarende fra Dansk Folkeparti, og partiet lod det ikke blive ved retorikken. I weekenden blev der også lanceret en ny kampagnevideo med Morten Messerschmidt, der langer ud efter islam og den islamisering, han mener, Danmark og danskerne er udsat for. For at stoppe og vende den udvikling i samfundet, kom Dansk Folkeparti med fire nye punkter til partiets udlændingepolitik: Partiet ønsker flere hjemsendelser og opgør med konventionerne. Der skal oprettes såkaldte "Ghettozoner", hvor det er muligt at uddele skærpede straffe og give enkelte udgangsforbud. Islamisering skal bekæmpes gennem blandt andet et forbud mod at bære tørklæde i skoler og andre uddannelsesinstitutioner, blandt offentligt ansatte og i offentlige bygninger, samt begrænsning af udlændinges ret til velfærdsydelser.

Selv om forslagene er ganske vidtgående, er der bare ikke den samme gnist i området længere.

Casper Dall, politisk redaktør

Udlændingepolitik har altid været i kernen af Dansk Folkepartis DNA, men vi skal tilbage til slutningen af 2018 og det såkaldte "paradigmeskifte" for at finde den seneste DF-sejr på området. Dels fordi den tidligere DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, gik mindst lige så meget op i velfærdspolitik som udlændingepolitik, dels fordi Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse er lykkedes med at neutralisere området.

Den neutralitet vil Morten Messerschmidt bryde med et udspil, der er så yderliggående, at selv Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg og Nye Borgerlige med Pernille Vermund kan få svært ved at matche det. Socialdemokratiet er i hvert fald hægtet af store dele af udspillet. Selv om Mette Frederiksen er klar til at gå langt, må store dele af udspillet være uspiseligt for regeringspartiet.

Indtil videre har det dog ikke været et problem fra hverken Støjberg, Vermund eller Frederiksen. For i modsætning til firserne, halvfemserne og nullerne, så har resultatet af Dansk Folkepartis seneste opdatering af udlændingepolitikken ikke kastet den store debat af sig. Selv om forslagene er ganske vidtgående, er der bare ikke den samme gnist i området længere. Emnet er overhalet af energikrise, inflationshjælp, økonomisk politik, sundhedssystemet og klimaet. Og derfor er det tvivlsomt, om udlændingeområdet igen-igen kan hjælpe Dansk Folkeparti.

For Dansk Folkeparti er nødlidende, og selv om der sandsynligvis er mere end en måned til valgdagen, har Morten Messerschmidt allerede grebet ud efter sin egen og partiets redningskrans - udlændingepolitikken.

Fredag kan du i "Det blå hjørne" kl. 11.05 på Radio4 hører DF's formand, Morten Messerschmidt, debatterer DF's udlændingeudspil med Venstres Jan E. Jørgensen og Moderaternes Jakob Engel-Schmidt. Programmet kan efterfølgende findes på avisendanmark.dk eller som podcast, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Det sidste billede af 27-årige Lasse Ottevanger blev taget søndag 26. september 2021 klokken 11.54. Hans løbsnummer var 5996. Foto: Simon Staun

På toppen af livet og næsten færdig som læge: 27-årige Lasse Ottevanger døde tæt på målstregen under HCA Marathon

For et år siden fik 27-årige Lasse Ottevanger et hjertestop under HCA Marathon i Odense, hvor han deltog i halvmaraton-distancen. Blot to kilometer fra målstregen og tre måneder før han blev færdiguddannet som læge. Han døde senere samme dag på Odense Universitetshospital.

Den 26. september 2021 fik 27-årige Lasse Ottevanger et hjertestop til HCA Marathon i Odense, hvor han deltog i halvmaraton-distancen. Blot to kilometer fra målstregen og tre måneder før han blev færdiguddannet som læge. Han døde senere samme dag på Odense Universitetshospital.

Portræt: Det tidligste minde, som Runa Lina Ottevanger har om sin lillebror Lasse, er de to under hver deres dyne i deres senge i et fælles værelse i barndomshjemmet i Trørød nord for København.

At ligge på samme værelse betød, at de uhyggelige knirkelyde fra deres gamle hus og træerne i skoven tæt på ikke skræmte dem fra vid og sans.

- Fornemmelsen af at vide, at den anden var der, sidder dybt i mig. Lasse betød tryghed og ro for mig. Hvis nogen drillede i skolen, vidste vi, at vi altid havde den andens ryg. Det forplantede sig også til mit voksenliv, hvor jeg altid var tryg, når Lasse var tæt på. Hvis man skulle til familiefest, og man ikke orkede det, blev det altid en fest, hvis Lasse var med, fortæller Runa Lina Ottevanger.

For knap et år siden skrev hun til mig, fordi jeg havde taget de sidste billeder af hendes lillebror Lasse Ottevanger.

Helt tilfældigt havde jeg rettet blikket mod den 27-årige mand, da han løb gennem Vestergade i Odense til HCA-halvmaraton. Fem kilometer og cirka 20 minutter senere fik han et hjertestop. Senere samme dag blev der slukket for hjerte- og lungemaskinen, der holdt ham i live, så familien kunne nå at komme til Odense for at tage afsked.

- Lasse betød tryghed og ro for mig. Hvis nogen drillede i skolen, vidste vi, at vi altid havde den andens ryg. Det forplantede sig også i mit voksenliv, fortæller Runa Lina Ottevanger, der har fået dette foto af hende og lillebroren Lasse tatoveret. Det blev taget i august 2021. Cirka en måned før hans død. Privatfoto

Til bisættelsen en uge senere stod et af billederne af Lasse Ottevanger i Vedbæk Kirke, hvor han blev konfirmeret 14 år tidligere. Et billede af en muskuløs ung mand, der løb, dyrkede crossfit og levede sundt. Et billede af en ung mand, som stod på tærsklen til at kunne kalde sig læge. En ung mand, som satte et enormt aftryk på dem, han mødte. Og ikke mindst havde et unikt bånd med sin knap to år ældre søster, Runa.

Til årets HCA Marathon i Odense har ni af Lasses bedste venner besluttet at løbe halvmaratonet for at hylde ham. Nogle af dem har aldrig løbet længere end fem kilometer. Men allerede få dage efter hans død begyndte de at træne sammen.

For Runa understreger det den enorme kærlighed til hendes bror. Derfor besluttede hun at fortælle historien om et søskendepar med et helt unikt bånd og en bror, som satte spor i mange menneskers liv.

Lasse betød tryghed

Deres forældre blev skilt, da Lasse var seks år og Runa var otte år. Faren flyttede til Norge, hvilket betød, at søskendeparret kort tid efter begyndte at flyve op for at besøge faren.

- Vi var seks år og otte år første gang, vi fløj alene. Jeg kan huske, hvordan vi sad sammen på en transportvogn ud til gaten. Vi passede på hinanden og støttede hinanden. Det har helt sikkert præget vores forhold, at vi gennem vores barndom rejste sammen til Norge hver anden måned, siger Runa Lina Ottevanger.

Mødet med den norske natur satte dybe spor i lillebroren. Han blev fascineret af at opholde sig i naturen og ikke mindst fiske. Faktisk var han i Norge blot en uge før sin død, hvor han besøgte deres far i hans hytte.

- Lasse sendte mig et billede af vores far og ham i en jolle med en kæmpe fisk, de havde fanget. Det var ikke altid, de fangede noget, så han var ret begejstret.

Lasse Ottevanger var ikke bare fiskegal. Han var også fodboldgal. Han elskede Manchester United, mens deres storebror Ulf er Liverpool-fan.

- Lasse og Ulf elskede at drille hinanden, når det ene eller andet hold havde tabt. Selv om der var 11 år mellem dem, tog de ofte på fodboldture til England. Når de snakkede om fodbold, tog jeg skyklapper på. Der var ikke noget værre end at sidde i bil med dem på en lang køretur, hvor de kunne snakke resultater i timevis, fortæller hun.

Alt stod snorlige

Inden vores møde på en café i Odense var Runa Lina Ottevanger forbi stedet, hvor Lasse Ottevanger faldt om. Blot to kilometer fra målstregen på Odense Atletikstadion. Få hundrede meter fra Odense Universitetshospital.

- Jeg har længe samlet mod til at se stedet. Jeg var i tvivl om, hvordan jeg ville reagere. Men det gik faktisk ok. Jeg prøvede at fokusere på, hvor mange af de andre løbere, som straks stoppede for at hjælpe ham. Der var en læge ved ham efter få sekunder, men der var ikke noget at gøre.

Det betød meget for Runa at snakke med nogle af dem, der havde overværet forløbet. Det var vigtigt for hende at få vished for, at Lasse havde fået hjertemassage med det samme. At der var ydet optimal førstehjælp.

- Både som søster og sygeplejerske havde jeg brug for, at alt var gået korrekt til. Han fik al den hjælp, man kan forvente og ønske. Det har jeg fundet en stor trøst i, siger Runa.

Begge Lasse og Runas forældre er læger. Så medicinfaget er i blodet. Lasse Ottevanger søgte ind på medicinstudiet og kom ind på studiet i Odense. Han flyttede til byen i januar 2015, hvor han flyttede hjemmefra og til Rasmus Rask Kollegiet.

- Lasse levede et kort, men fantastisk liv. Han nåede at betyde meget for mange mennesker, og måske sidder der en kollega eller patient, som kan genkende billedet af en ung mand, som bekymrede sig om dem, siger Runa Lina Ottevanger. Foto: Simon Staun

Han nåede at bo fire steder i Odense. Efter kollegiet flyttede han til Jagtvej, så til Kronprinsensgade og senest Annasholmsgade i Skibhuskvarteret.

- Han elskede Skibhuskvarteret og sin hyggelige, lille lejlighed. Det var mærkeligt at gå rundt i den, efter han var død. Alt var ryddet så pænt op. Sengen var redt og stempelkanden var gjort grundigt ren. Alt stod snorlige. Han gik meget op i orden. Det var faktisk derfor, han flyttede fra kollegiet. Han magtede ikke at gå og rydde op efter de andre, siger Runa og smiler.

I lejligheden stod en evighedsbuket. Altså tørrede blomster.

- Lasse forærede ofte vores mor og mig evighedsbuketter, når han kom på besøg. Det var hans ting. Nu har vi buketten stående derhjemme. Måske ikke for evigt, men de holder i hvert fald længe, siger Runa Lina Ottevanger.

Hun fandt også en notesbog, hvor han skrev citater, som gjorde indtryk på ham. Et af dem lød: ”At leve i hjerterne på dem, vi efterlader, er ikke at dø”.

Den reneste kærlighed

Lasse og Runa tog ofte til koncerter sammen. De skulle have været til Suspekt sammen på spillestedet Posten i Odense i begyndelsen af december 2021. Den koncert tog hun til med en af hans ekskærester, som bor i byen.

- Det er nemt at undgå at tage til begivenheder, som minder en om tabet. Men Lasse ville helt sikkert gerne, at jeg tog til koncerten. Det var hårdt at stå på Posten uden ham, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Det er én af mange oplevelser, hvor jeg har tænkt, at jeg var heldig at have oplevet så ren kærlighed. At have haft så godt et menneske i mit liv.

Det er stadig hårdt at køre over Storebæltsbroen og ankomme til Fyn. Køreturen minder Runa om de forfærdelige timer, hvor familien kørte fra Sjælland til OUH, hvor Lasse blev holdt kunstigt i live, så familien kunne nå at tage afsked med ham.

- Det var helt forfærdeligt og meget kaotisk, da vi blev ringet op. De kunne ikke få fat på vores mor, der var ude at vandre, og vores far bor jo i Norge. Der gik noget tid, før alle blev informeret om situationen, og jeg kunne instinktivt mærke, at han ville dø, siger Runa Lina Ottevanger.

De fik fat på hendes mor og kørte mod Odense, mens deres far var så heldig at nå et fly fra Stavanger til Kastrup kort tid efter opkaldet om situationens alvor.

I bilen mod Odense blev de ringet op af en læge, der ville vide, hvor langt de var. På det tidspunkt vidste Runa Lina Ottevanger, at hendes bange anelser holdt stik.

- Det betød meget for mig, at Lasse var holdt kunstigt i live, da vi ankom. Det var rart at tage afsked med ham, mens han lignede sig selv. Jeg var nødt til at forlade rummet kort tid efter, at de slukkede for hjerte- og lungemaskinen.

Jeg skrev tidligt søndag morgen for at ønske ham held og lykke med løbet. Han skrev tilbage, at han følte sig som en fodboldspiller, der skulle spille en vigtig kamp. At han ville skrive, når han kom hjem. Og sluttede beskeden med et rødt hjerte

Runa Lina Ottevanger, storesøster til Lasse

Ellevild af lykke

Runa tror, at hun altid vil forbinde Odense med brorens død. Men hun vil også forbinde byen med et væld af gode oplevelser og ikke mindst, at Lasse satte et enormt aftryk på de mennesker, han blev venner med, læste med og arbejdede med.

- Det har været overvældende med de breve og beskeder, vi har modtaget. Alle har nævnt, hvor sympatisk og godt et menneske, han var. Selv hans ekskærester har skrevet og fortalt om, hvor enestående han var, selv om de gik fra hinanden. Min bror var ikke en douchebag, siger Runa Lina Ottevanger og smiler.

Ugen inden sin død trak Lasse Ottevanger det skæbnesvangre KBU-nummer. Et nummer, som afgør, om man kan vælge frit mellem sygehuse eller risikerer at blive sendt til en del af landet, man måske ikke ønsker at havne i. Lasse trak nummer 25 ud af cirka 700.

- Han ringede til mig og var ellevild af lykke. Det betød, at han kunne vende tilbage til Sjælland og komme tættere på familien. Vi jokede med, at han skulle vælge Bispebjerg Hospital, hvor jeg arbejder. Så kunne Team Ottevanger gå og spille seje sammen på gangene, siger Runa Lina Ottevanger og ler.

Han var endnu ikke afklaret med, hvilket speciale han ville vælge. Han havde haft et vikariat et halvt år på neurologisk afdeling på OUH for at prøve den gren af faget af og få lidt hår på brystet.

- Han voksede hurtigt med opgaven og fortalte om, hvordan han havde klaret at overbringe dårligt nyt til patienter. Det er noget af det sværeste for en læge, og han fik ros for, hvor modent han klarede den del af jobbet. Jeg er sikker på, det skyldes, at han var oprigtigt interesseret i og bekymrede sig om andre mennesker. Han så altid mennesket før sygdommen.

Frygter ikke længere døden

Runa Lina Ottevanger har to børn. Theo på knap tre år og Saga på fem år. Næsten samme aldersforskel som Runa og Lasse. De snakker ofte om deres onkel, som ikke længere kommer på besøg.

- Lasse kom ofte hjem til vores barndomshjem i Trørød. Både for at være sammen med familien og mødes med alle sine venner. Han var familiemenneske med stort F og gjorde meget ud af at cykle rundt i Odense for at finde de bedste legepladser, som vi tog ud til, når vi kom på besøg med mine børn.

Børnene ser ofte billeder af deres onkel, og de snakker dagligt om ham hjemme hos Runa. Når de spørger, hvor Lasse er henne, fortæller Runa Lina Ottevanger, at han er en stjerne på himlen, der passer på dem.

- Lasse skal leve videre i vores liv, og det sker kun, hvis han får lov at være med. En ven spurgte mig for nylig, om jeg stadig tænkte på ham tit. Det gør jeg. Flere hundrede gange hver eneste dag. Han er med i næsten alt, jeg foretager mig.

Hun hører ofte hans stemme for sig. På de hårde dage siger han til hende: ”Kom nu, Runa – kom nu”.

- Altså som i, at jeg skal tage mig sammen og nyde livet. Ikke at jeg skal komme til ham, understreger Runa Ottevanger.

Inden Lasse døde, frygtede hun at dø. Det gør hun ikke længere.

- Jeg har altid været skrækslagen for at dø. Men det har forandret sig. Jeg elsker livet og min familie, men jeg er ikke længere så bange for, at det slutter, som jeg var engang. Jeg ved, Lasse venter på mig.

Sendte et rødt hjerte

Der er ikke mange søskendepar, der ringer eller skriver til hinanden nærmest dagligt. Men Lasse og Runa kontaktede hinanden hyppigt for at høre, hvordan det gik. Eller fortælle, hvad de skulle lave den pågældende dag.

Den sidste besked, Lasse Ottevanger sendte til sin søster, fik hun kort tid inden, at startskuddet til HCA Marathon lød.

- Jeg skrev tidligt søndag morgen for at ønske ham held og lykke med løbet. Han skrev tilbage, at han følte sig som en fodboldspiller, der skulle spille en vigtig kamp. At han ville skrive, når han kom hjem. Og sluttede beskeden med et rødt hjerte.

Det betyder alverden for Runa Lina Ottevanger, at Lasse var lykkelig, da han døde.

- Livet stod åbent, og han så ufattelig meget frem til at kunne kalde sig læge. Det er uendeligt sørgeligt, at han ikke blev ældre og kunne leve sin drøm ud. Men der er en stor trøst i, at han var ubekymret, på toppen af livet og ikke led. Lyset blev bare slukket.