Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Boliger på landet er blevet langt mere attraktive for storby-folk som, ifølge en ny undersøgelse, er blevet ramt hårdest på livskvaliteten under nedlukningen af landet. Nu vil de have natur, langt mere hjemmearbejde og overkommelige boligpriser. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Livet på landet lokker i stigende grad

En af konsekvenserne ved landets lange nedlukning er, at storby-folk i stigende grad har fået øje på mulighederne ved plads, natur og priser, der er til at komme i nærheden af.

Vi begynder med historien om danskernes lyst til at flytte på landet, som i stigende grad er en følelse, der sniger sig ind hos storbymennesker oven på pandemiens anderledes livsvilkår med hjemmearbejde, skoleundervisning og få kvadratmeter.

Konsekvenserne af hverdage i pandemiland viser sig nu blandt andet i et stigende ønske om at flytte ud af storbyerne og til mindre byer, hvor der plads, natur og ikke mindst boligpriser, som er til at komme i nærheden af.

Tendensen med at komme ud af storbyerne har Gallup netop målt på, og undersøgelsen viser, at selvom livsglæden generelt er dalende for alle danskere, så er der forskel på, hvordan det opleves, alt efter hvor og hvordan man bor. Særligt i hovedstaden og i byer med over 50.000 indbyggere har virussen ramt hårdt på livsglæden. Omvendt er livskvaliteten højest på landet og i byer med under 10.000 indbyggere.

Som en ejendomsmægler i en lille fynsk by sagde til mig forleden, så har rigtig mange haft tiden til at overveje, om de lever på den rigtige måde. Han og mange andre småby-mæglere mærker lysten hver eneste weekend, med langt flere nysgerrige købere fra København, der bestiller en fremvisning på steder med langt til naboerne.

Der er da også dejligt derude på landet og mange små kommuner sukker efter vitaminindsprøjtninger i form af nye, ressourcestærke borgere. Så måske er der tale om en ægte win-win-situation.

I dag får du også historien om skrotningen af Johnson& Johnson vaccinen, som Sundhedsstyrelsen nu har valgt at droppe, og så skal vi se forbi danskernes motionsvaner, som hænger mere sammen med lyst end ønsket om at være sund.

Endelig dykker vi ned i historien om den politiske tv-kommentator Anders Langballe, der netop har udgivet bogen Forfra, hvor han fortæller om et liv i evig præstation, som endte med en hård opbremsning i form at to blodpropper.

God fornøjelse!

Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Sundhedsstyrelsen dropper også Johnson & Johnson- vaccinen
De 25-39-årige skal nu vente op til fire yderligere uger, før de kan håbe på at være færdigvaccinerede mod covid-19. (Arkivfoto)

Vaccinestop forsinker sidste stik op til fire uger

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kaldt Johnson & Johnson vaccinen for en ”game changer”, men mandag satte Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen så den amerikanske corona-vaccine ud af spillet. Sundhedsstyrelsen har taget vaccinen ud af vaccinationsprogrammet, fordi den er blevet sat i forbindelse med en række sjældne men alvorlige blodpropper. Patienterne fra USA med blodpropperne havde et sygdomsbillede, der minder meget om det, man så ved nogle af de patienter, der havde fået vaccinen fra AstraZeneca, der ligeledes taget ud af det danske vaccinations-program. Beslutningen om at droppe vaccinen fra Johnson & Johnson vil have størst konsekvenser for de 25-39-årige. De kan forvente en forsinkelse på op til fire uger. For de resterende målgrupper vil det betyde cirka en uges forsinkelse. Sundhedsstyrelsen forventer lige nu, at alle danskere over 16 år vil være færdigvaccineret med udgangen af uge 33. Samtidig er et flertal i Folketinget klar til at lave en ordning, hvor både AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinen kan tilbydes frivilligt til danskerne.

Skrotning af Johnson & Johnson-vaccine betyder, at to grupper må vente yderligere op til fire uger på vaccine.

Er man mellem 25 og 39 år gammel, skal man forvente at vente op til yderligere fire uger, før man kan være færdigvaccineret mod coronavirus.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye forsinkelse kommer i kølvandet på, at Sundhedsstyrelsen har besluttet sig for ikke at tage vaccinen fra det amerikanske selskab Johnson & Johnson i brug i det danske vaccinationsprogram.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst erkender, at det får konsekvenser for dem, der nu får deres vaccination udskudt.

- De vil for eksempel skulle vente længere på det coronapas, som mange længes efter at få, siger hun.

Helene Probst minder desuden om, at gruppen af 25-39-årige er i lav risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

- Alder er den væsentligste risikofaktor for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, siger hun.

Ud over de 25-39-årige rammer det også de andre aldersgrupper, at Johnson & Johnson-vaccinen er sorteret fra.

De andre aldersgrupper må således vente cirka en uge mere, før de kan håbe på at være færdigvaccinerede.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kaldt vaccinen en "game-changer", fordi den kun kræver et enkelt stik, for at man er beskyttet mod covid-19.

Og vaccinen kan da også stadig få relevans for den danske befolkning, der ønsker at blive beskyttet mod coronavirus.

Et flertal i Folketinget er mandag blevet enige om, at borgere selv skal have mulighed for frivilligt og gratis at vælge at blive vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen eller AstraZeneca-vaccinen, som også er blevet pillet ud af det danske vaccinationsprogram.

Forventningen er, at man kan begynde den frivillige ordning i maj, siger sundhedsordførerne Per Larsen (K) og Liselott Blixt (DF) efter et møde.

/ritzau/

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Livet på landet trækker i storbyfolk efter corona-nedlukning
En ny undersøgelse viser, at små byer og landdistrikter er blevet mere attraktive at bo i efter coronaens indtog i Danmark. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Småbyer er blevet mere attraktive: Corona og hjemmearbejde har fået os til at genoverveje vores postnummer

Corona har gjort mange mærkelige ting ved os danskere. Gennem det sidste års tid og lidt til har vi sprittet hænder som aldrig før, brugt mundbind de fleste indendørs offentlige steder og arbejdet mere hjemmefra end nogensinde. Hjemmearbejdet har for en hel del danskere ført til overvejelser om postnumre. Nærmere bestemt overvejer en ud af 15 nu at flytte længere væk fra arbejdspladsen - og i mange tilfælde dermed storbyen. Særligt i hovedstadsområdet går mange med de overvejelser. Hos ejendomsmæglerkæden EDC kan man allerede så småt se takterne, og ifølge Pia Heike Johansen, der forsker i livskvaliteten på landet, er der flere gode grunde til tendensen. Egentlig var provinsboomet allerede på vej, men corona har fremskyndet det. Udover den større fleksibilitet for mange med større mængder hjemmearbejde, er fordele som flere kvadratmeter, mere natur og højere grad af økonomisk uafhængighed blandt de vigtigste årsager, forklarer forskeren.

Siden coronavirussen gjorde sit indtog i Danmark, har mange af os fået andre værdier i hverdagen. Imens hjemmearbejde er blevet mere almindeligt, overvejer flere danskere at flytte længere væk fra storbyerne. Der er nemlig mange gode kvaliteter ved de mindre byer.

Flyttetanker: Danskernes livsglæde har i flere år været for nedadgående, men med coronaens indtog har den negative udvikling fået fart på. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har lavet for Realdania og Videnscentret Bolius, hvor mere end 7000 danskere har deltaget.

Undersøgelsen viser flere klare tendenser. For selvom livsglæden generelt er dalende, er der forskel på situationen, alt efter hvor og hvordan man bor.

Særligt i hovedstaden og i byer med over 50.000 indbyggere har virussen ramt hårdt på livsglæden.

Omvendt er livskvaliteten højest på landet og i byer med under 10.000 indbyggere - og det både før og under coronakrisen.

Samtidig mener halvdelen af de 25-49-årige, at coronakrisen har gjort landet og små byer mere attraktive at bo i, mens kun hver femte mener, at det er blevet mere attraktivt at bo i byen.

Boligtypens betydning

Imens livskvaliteten er dårligst i de større byer, er det særligt de, som bor i lejligheder, der har oplevet negative effekter af coronakrisen.

- Ud over at være vores hjem har boligen det seneste år også skulle fungere som arbejdsplads og klasselokale for mange danskeres vedkommende. Her viser vores undersøgelse tydeligt, at antallet af kvadratmeter og typen af bolig har haft en direkte betydning for, hvor tilfredse vi har været med tilværelsen under corona, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

I kommuner som Ærø, Lemvig og Hedensted samt en række forstadskommuner uden for hovedstaden er danskerne generelt blevet gladere for deres bolig. Samtidig er byboere i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Randers blevet mindre glade for deres bolig.

Nøgletal fra undersøgelsen

  • Danskernes oplevede livskvalitet er i undersøgelsen målt på en skala fra 0-10. I 2019, da den nye coronavirus endnu ikke var opstået, var gennemsnittet 7,59. I 2020, da undersøgelsen blev lavet omkring den første coronanedlukning, var det tal faldet til 7,39. I år er faldet endnu kraftigere, og gennemsnittet for vores livskvalitet er 7,06.
  • Syv ud af 10 danskere oplever, at corona har påvirket deres livskvalitet. Flest i negativ retning (44 procent), mens 26,3 procent mener, at corona har medført positive forandringer.
  • Omkring en ud af 15 voksne danskere overvejer at flytte længere væk på baggrund af de digitale arbejdsmuligheder, som coronakrisen har givet. Særligt gælder overvejelsen for danskere bosat i hovedstadsområdet (10,9 procent) og i byer med over 50.000 indbyggere (9,4 procent). Flest går med overvejelserne i Hørsholm Kommune (17,5 procent). Hernæst Gentofte Kommune (17,4 procent) og Frederiksberg Kommune (15,5 procent).
  • Boligstørrelsen har afgørende betydning for vores syn på egen bolig under coronakrisen. Det er særligt danskere i små boliger, der er blevet mindre glade for deres boliger.
  • Det er særligt unge mennesker, som også oftere arbejder digitalt end ældre generationer, der overvejer at flytte længere væk fra deres arbejdsplads. 16,9 procent af de 25-39-årige går med disse overvejelser.

Flyttetanker i storbyen

Med corona er hjemmearbejde for mange danskere blevet en fast del af hverdagen, og det giver øget fleksibilitet. Det er også en af årsagerne til, at mere end hver tiende i hovedstadsområdet nu overvejer at flytte længere væk. Det er nemlig særligt de hjemmearbejdende, der har taget deres boligsituation op til genovervejelse. I nogle forstadskommuner er det helt op til 17 procent, der går med de overvejelser.

- Noget tyder på, at corona har sat tanker i gang hos en del danskere og fået flere til at genoverveje, hvor og hvordan de ønsker at bo. Om det resulterer i egentlig handling, vil tiden vise, siger Nina Kovsted Helk fra Realdania.

Hos den landsdækkende ejendomsmæglerkæde EDC genkender man i en vis grad allerede tendensen. Ifølge kommunikationschef Jan Nordmann foregår der stadig en nettotilflytning til de store byer, men den er blevet mindre, end den var for nogle år siden.

- Mit bud er, at det her er en mere langsigtet udvikling, som coronakrisen har givet ekstra fart på. Men mulighederne for hjemmearbejde samtidig med boligprisernes raketstigning særligt i de store byer gør, at nogle gerne flytter længere væk. Det er noget, vi har set over nogle år, men coronakrisen har katalyseret den udvikling, siger han.


Når man bor tættere på natur og landskaber, får man indlejret en rytme i hverdagen. Det handler blandt andet om støj, lys, vind og vejr. Det er nogle andre ting, som får betydning, og man opdager, at man i virkeligheden ikke går glip af så meget.

Pia Heike Johansen, forsker ved Center for Landdistriktsforskning på SDU


Fremskyndet tendens

Også Pia Heike Johansen, der forsker i livskvalitet på landet ved Center for Landdistriktsforskning på SDU, mener, at coronakrisen skubber på en udvikling, der allerede var i gang, hvor særligt yngre familier søger mod provinsen eller landområderne uden for de store byer.

- Corona har fået flere til at gøre noget nu, som de alligevel ville have gjort om et halvt år. Mange har opdaget, at de sidder på 60 kvadratmeter med tre børn, og det har fået dem til at overveje deres hverdagsliv.

Særligt spiller tre faktorer ind i overvejelserne, forklarer hun. For det første får man flere kvadratmeter for pengene ved at flytte ud af de store byer. For det andet kan man blive mere økonomisk uafhængig, og for det tredje kommer man tættere på naturen. Netop naturen har afgørende betydning for folks valg, siger hun.

- Når man bor tættere på natur og landskaber, får man indlejret en rytme i hverdagen. Det handler blandt andet om støj, lys, vind og vejr. Det er nogle andre ting, som får betydning, og man opdager, at man i virkeligheden ikke går glip af så meget, siger Pia Heike Johansen.

Sommerhuseffekten

Under coronakrisen har sommerhussalget slået rekord, og mange har søgt ud i feriehusene for at få et afbræk. Ifølge Pia Heike Johansen har det fået folk til at opdage kvaliteterne i yderområderne og indse, at det godt kan lade sig gøre at arbejde på længere afstand af arbejdspladsen. Dels på grund af mere hjemmearbejde, men også i forhold til transport.

- Selv dem, der ikke arbejder hjemme, har fundet ud af, at man godt kan arbejde, mens man rejser, og at offentlig transport ikke er så bøvlet, som man troede.

Det er det pulserende byliv, de mange oplevelser, nye trends, tanker og debatter, der gør det attraktivt at bo i byen, fortæller hun. Men corona har vist den anden side af medaljen.

- Vi har fået øje på, at alting spredes hurtigere i byerne. Både alt det, der er dejligt, men også de ting, vi ikke vil have.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Anders Langballe betalte en høj pris for at holde sig på toppen som politisk reporter på TV2
Jeg kunne ikke sige nej på arbejde, siger Anders Langballe i podcasten Gangbar, hvor han går tur med journalist Tommy Byrne og fortæller om sin nedtur, om kampen for at komme tilbage og om hvad fremtiden mon bringer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lyt til podcasten 'Gangbar': TV-stjerne fik to blodpropper i hjernen: Jeg kunne ikke sige nej til arbejdet

Hvis du har den mindste interesse i politik, så husker du sikkert Anders Langballe fra skærmen. Fra Christiansborg, fra studiet, fra en livesending eller for en diskussion i "Besserwizzerne". Den ekstreme tilstedeværelse betød, at han aldrig havde fri, og det betalte han prisen for den 18. november 2018. Midt i endnu et vigtigt møde blev han ramt af først én blodprop i hjernen og snart én til. Alt hvad Anders Langballe stod for og arbejdede for var med ét væk. Sproget for eksempel. Siden har han været gennem hårde tider med genoptræning, med en familie som smuldrede og med tid til efterrationalisering. For hvorfor kunne han ikke sige nej til det arbejde, der var ved at ødelægge ham. Og hvilken rolle spiller den ekstreme kultur, der er på dele af TV 2 og Christiansborg. Og hvad skal han nu? Det er nogle af de spørgsmål han forsøger at svare på i podcasten Gangbar under en gåtur med journalist Tommy Byrne

Alle ville have en bid af tv-journalist Anders Langballe, da han var centrum for dansk politik. Jeg elskede det og følte, jeg kunne gå på vandet, siger han i podcasten Gangbar. Men det kunne han ikke. Han fik alvorlig stress, to blodpropper i hjernen og hans familie er gået i stykker. Du kan lytte med, når Gangbar går tur med Langballe via appen Nyhedskiosken eller ved at gå ind på avisendanmark.dk/gangbar.

Som politisk stjernereporter, kommentator og redaktionschef var TV 2’s Anders Langballe  altid på skærmen, og han brændte igennem. Men bag facaden var han ved at brænde sammen af arbejdspresset, og han kunne ikke sige nej. Det endte med livstruende blodpropper i hjernen, som kostede ham hans sprog og hans familie.

- Jeg var bange for at dø, men alligevel var det som om jeg ikke kunne komme ud af det, selv om jeg forsøgte. Jeg kunne ikke sige nej, siger Anders Langballe i podcasten Gangbar, hvor han går tur med journalist Tommy Byrne og fortæller om sin nedtur, om kampen for at komme tilbage og om hvad fremtiden mon bringer.

Blå Bog

Anders Langballe er født i Aarhus i 1976 og vokset op Skanderborg.

Før den journalistiske karriere var Anders Langballe medlem af Venstres Ungdom, hvor han var landskasserer. Han var desuden næstformand for Dansk Ungdomsfællesråd.

Har været politisk journalist på Ekstra Blader, Jyllands-Posten og TV 2, hvor han var reporter på TV 2 Nyhederne inden han også blev politisk redaktør, redaktionschef og analytiker på TV 2 Nyhederne. Var desuden med at til at skabe og medvirke i magasinet Besserwizzerne på TV2 News.

I November 2018 fik Anders Langballe med kort mellemrum to blodpropper i hjernen, og mistede stort set sit sprog både i tale og skrift. Har gennemgået en intensiv genoptræning for at genvinde det.

Har to børn sammen med fotografen Anette, som han mødte allerede på Journalistskolen. De er gået fra hinanden midt i den krise, blodpropperne efterlod parret i.

Anders Langballe har sammen med journalist Martin Flink netop udgivet bogen "Forfra" på Forlaget 28 B om hans karriere og dens bratte afslutning.

I Gangbar rejser kritik af den macho-klutur i både TV2 og i på Christiansborg, som han mener var med til at skubbe ham ud over kanten. Men han erkender også, at han selv bærer hovedansvaret, for han elskede sit job og sine roller som skarp Christiansborg-journalist, som kommentator og analytiker i Nyhederne eller i Besserwizzerne på News.

- Jeg blev større og større, og alle ville have fat i mig. Jeg troede nok, at jeg kunne gå på vandet siger han i Gangbar.

Da det skete

Han var altid på, da det gik stærkest. På mobilen, på mailen på tv. Bare på. Selv når han havde skabt tid til familien med en friweekend på ødegården i Sverige, var der alligevel ord, der skulle siges om politik.

- Det endte med at TV2's sendevogne kørte efter os, så jeg kunne rapportere på en svensk rasteplads, mens familien gik på McDonald's, fortæller han i Gangbar.

Altid var der ord, der skulle videre, og møder, der skulle holdes. Kaffen var netop kommet på bordet efter en god peberbøf i en restaurant på Bredgade, da ordene slap op for Anders Langballe. Det var den 19. november 2018 til en møde med nogle fra Venstres kampagnestab, og Anders havde egentlig meldt sig syg, men endte alligevel med at møde op.

I Gangbar fortæller han om den syrede oplevelse, det var, da hjernen pludselig gik i koks, så han kunne se sin arm blive længere og gå direkte gennem den hvide kaffekop under mødet. Den næste blodprop fik han på Rigshospitalet, og det var den, der for alvor vendt op og ned på alt, for den kendte tv-journalist. Faktisk var det så alvorligt, at én af lægerne tvivlede på, at han kunne genvinde sit sprog.


Jeg kan stadig have nogle ting. Hvis jeg er blevet for hjernetræt, så kan jeg bytte om på han og hun.

Anders Langballe


Efter et liv fyldt med ord, skulle Anders Langballe starte helt forfra med at lære ordene, og når han ville sige ét ord,  kunne det være et helt andet, der til hans forbløffelses kom ud af munden.

- Jeg kan stadig have nogle ting. Hvis jeg er blevet for hjernetræt, så kan jeg bytte om på han og hun, siger Anders Langballe.

Et hul i hjernen

I Gangbar fortæller han også om, hvordan det mangeårige parforhold med to børn ikke har kunnet klare den store krise, der har været for familien, at Anders Langballe gik helt i nul efter et ekstremt aktivt arbejdsliv.

- Jeg har haft svært ved at sige, at jeg har en hjerneskade, men det er jo det jeg har. Jeg har et hul i hjernen, siger han.

I Gangbar snakker vi også om..

I podcasten Gangbar går Avisen Danmarks journalist, Tommy Byrne, tur med Anders Langballe, og de snakke blandt andet om:

  1. Hvor fantastisk det var at være manden i midten af dansk politik
  2. Hvorfor det var svært at sige nej til at være på, selv når kroppen var kommet med tydelige advarsler.
  3. Om den ekstreme konkurrence og barskhed, der kan være i politik og politisk journalistik.
  4. Om det mest er journalisternes eller politikernes skyld.
  5. Om blodrusen i pressekorpset, når en politiker viste svaghedstegn.
  6. Om den pris, Anders og hans familie har betalt for det ekstreme arbejdsliv.
  7. Om den særlige macho-kultur, der er en del af TV 2's politiske redaktion.
  8. Om at kigge sig i spejlet og sige: Jeg har en hjerneskade.
  9. Om hvorfor Anders netop har sagt sit job op hos Danske Handicaporganisationer.
  10. Om fremtiden.

Han er dog heldig med at have gjort så flittigt brug af sin hjernes sprogcenter gennem livet. Det var nemlig her blodproppen ramte, midt i den mest øvede muskel i Langballes hjerne, og det gør det lettere at genoptræne og få lavet de rigtige forbindelser mellem ord og tanke igen.

Hør Anders Langballe fortælle sin historie på podcasten Gangbar, som du kan finde udner podcast på appen Nyhedskiosken. Du kan også fnde den på avisendanmark.dk/gangbar eller bruge QR-koden her på siden.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Vi gør det af lyst, og ikke af nød. Danakernes motionsvaner er blevet undersøgt
Hver tiende udfører havearbejde flere gange om ugen, viser Danmark i Bevægelse. Undersøgelsen kortlægger vores bevægelsesvaner i hjemmet, på arbejde/uddannelse og i fritiden. Foto: Jens Astrup

Største måling nogensinde: Vi dyrker ikke motion for sundhedens skyld

Hvis man gik og troede, at danskerne trak i gymnastikbukser og smed med håndvægte for sundhedens skyld, så kan man godt tro om. Motionsvaner er i højere grad noget befolkningen danner, fordi det giver dem en glæde i livet. Det viser det hidtil største studie om vores fysiske aktivitet, som Syddansk Universitet står bag. Faktisk er det kun motionsformer som løb, der drives af motiver om at blive sundere, mens vi går til boldspil for at præstere. Udover at lyst får os ud af starthullerne, så viser resultaterne, at bevægelse hænger sammen med uddannelse. Det betyder, at eksempelvis kontanthjælpsmodtagere ligger helt i bund, når det kommer til at få rørt sig. Derfor peger forskerne bag undersøgelsen på, at vi skal kigge mere på, hvornår motion kan blive for alle.

Det er ikke for sundhedens skyld, men mere lysten, der driver værket, når danskerne kaster sig over fysisk bevægelse. Det viser den hidtil største undersøgelse af danskernes motionsvaner. Syddansk Universitet står bag undersøgelsen.

Sundhed: Lyst spiller en større rolle end sundhed, når danskerne skal motiveres til at være fysisk aktive. Det viser den største måling af vores bevægelsesvaner i nyere tid, som Syddansk Universitet står bag. Undersøgelsen, der er den første af sin art, hedder "Danmark i Bevægelse" og bygger på svar fra 163.000 respondenter.

- Lyst og sundhed er de vigtigste motiver på tværs af bevægelsestyper. Men lysten, altså det at kunne lide aktiviteten, er mest fremherskende. At være en del af et fællesskab spiller en noget mindre rolle, og præstation og konkurrence er en relativt lille motivationsfaktor, siger Bjarne Ibsen, der er professor på SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik.

"Danmark i Bevægelse"

 Undersøgelsen er den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner.

163.000 respondenter over 15 år besvarede et spørgeskema i efteråret 2020, og projektet inkluderer en række andre undersøgelser.

Undersøgelsen løber i årene 2019-22 og er støttet af Nordea-fonden med 12 millioner kroner.

Bag projektet står Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet med professor Bjarne Ibsen i spidsen.

Dermed peger den nye viden på, at hvis vi ønsker, flere skal ud at bevæge kroppen, så skal man i højere grad fokusere på den motionsform, som mange føler glæde ved, fremfor at piske dem med sundhedsfaglige argumenter.

Løber for sundheden

Hver dag er danskerne fysisk aktive på et væld af forskellige måder.

Hver femte cykler til og fra job eller uddannelse, mens syv ud af 10 deltager mindst fem gange om ugen i forskellige bevægelsesaktiviteter i fritiden, lige fra gåture til fitness eller svømning.

Det viste undersøgelsen også

  1. 37 procent udfører fysisk hårde hverdagsaktiviteter dagligt i form af rengøring, havearbejde og cykling til og fra arbejde/uddannelse.
  2. 78 procent praktiserer mindst én gang om ugen aktiviteter, som ofte har et andet formål end motion. Det er eksempelvis gåture eller cykelture. 44 procent dyrker den slags hverdagsbevægelse hver dag.
  3. Det er især gåture med hunden, som er populært. 13 procent svinger hundesnoren hver dag, mens 23 procent gør det ugentligt.
  4. 84 procent kaster sig over idræt og motion hver uge, mens 58 procent gør det hver dag. Heriblandt praktiserer 33 procentstyrketræning, 22 procent snører løbeskoene, og 10 procent dyrker yoga.

Det kommer dog helt an på aktiviteten, hvad der driver folk, viser undersøgelsen.

Mens løb, fitness, mental træning og gymnastik hovedsageligt dyrkes på grund af sundheden, er det lysten og fællesskabet, som er de stærkeste motiver, når det drejer sig om aktiviteter på og i vand, boldspil, udeliv, dans og street- og rulleaktiviteter.

Kun i boldspil er der en tendens til, at præstation har stor betydning.

Uddannelse tæller

I det hele taget tegner undersøgelsen et billede af, at vi bevæger os på et væld af forskellige måder i hverdagen. Bjarne Ibsen sammenligner det med en tur i supermarkedet:

- Vi vælger lidt fra mange forskellige hylder og sammensætter vores helt egen blanding af fysisk aktivitet. Hver for sig fylder aktiviteterne ikke så meget, men tilsammen er der meget bevægelse i danskernes hverdag, siger professoren.


Generelt underbygger resultaterne, at mere uddannelse er lig med mere bevægelse i fritiden.

Fra artiklen



Alligevel skiller en bestemt gruppe sig ud.

Ifølge undersøgelsen er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke deltager i en bevægelsesaktivitet i fritiden mindst en gang om ugen næsten dobbelt så høj som for gennemsnittet af den voksne befolkning over 15 år.

Generelt underbygger resultaterne, at mere uddannelse er lig med mere bevægelse i fritiden.

- I mange år har kommuner og organisationer fokuseret på at få danskerne til at bevæge sig mere, mens der har været alt for lille fokus på den store ulighed i deltagelsen. Det er på tide, at man begynder at interessere sig for de sociale mekanismer, der betyder, at udsatte grupper i samfundet i meget mindre grad får glæde af fysisk aktivitet end de mere ressourcestærke, slutter Bjarne Ibsen.

Til efteråret vil alle 98 danske kommuner modtage resultater om borgernes bevægelsesvaner i netop deres område.