Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

"Troels" lider blandt andet af paranoid psykose og føler sig forfulgt og overvåget. Hans mor kæmper en indædt kamp for, at han kan få den behandling, hun mener, han har brug for. - Forleden tævede han en med en hammer. Troels er til fare til andre, men der er ingen, der kan gøre noget, siger moren. Foto: Søren Gylling

En mors desperate råb om hjælp: Spær min søn inde!

Han har begået vold med en hammer og truet med drab - alligevel er det umuligt for 24-årige Troels' mor at få ham tvangsindlagt, så han kan få den behandling, moren mener, han har brug for. Troels er nemlig stadig myndig trods sine vrangforestillinger, hallucinationer og psykoser, og han bliver ofte udskrevet efter få dages indlæggelse.

Avisen Danmark har i en række artikler beskrevet, hvordan personalet på landets psykiatriske afdelinger plages af voldelige indlagte og ofte må udskrive patienter, inden de er færdigbehandlede, på grund af mangel på sengepladser. I dag kan vi føje endnu et kapitel til fortællingen om den pressede danske psykiatri.

Det gik nok ikke helt op for mig dengang, hvad der var på spil, men jeg husker tydeligt en bestemt hændelse fra da jeg i min gymnasietid pløjede villavejene i Odense tynde som købmandsbud på longjohn lastet med kartoffelsække og ølkasse på ølkasse.

Det ligger mere end 25 år tilbage i tiden, men jeg kan stadig genkalde dialogen, da jeg ringede på døren hos en af de fast kunder; en ældre, lidt skolemesteragtig, men altid korrekt herre, der boede i en lejlighed på fjerde sal.

- Kom ind, men vær stille og duk dig, hviskede han, da han åbnede døren, og jeg bar kasser ind med sødmælk, mørk Guldbarre fra Toms og bananer, som vist udgjorde bunden i hans kostpyramide sammen med den varme mad, han fik bragt fra kommunen.

Han lod mig forstå, at den canadiske efterretningstjeneste var efter ham, og at det var derfor, vi skulle holde lav profil - og være stille, fordi hans kone lå i sengen med borgmesteren inde i det bageste værelse og ikke måtte høre os. Påstod han gravalvorligt.

Det sidste kunne umuligt passe, for ikke så længe forinden havde jeg hjulpet ham med at skille hustruens seng ad og bære den ned i kælderen, kort efter hun var død. Det gjorde jeg gerne, for han var ikke fedtet med drikkepengene - slet ikke denne dag, for han stak mig en foldet hundredkroneseddel, da vi havde pakket ud og afregnet, og jeg listede væk. Det var så mange penge, at jeg var i tvivl, om jeg kunne tage imod dem.

Købmanden hørte vist aldrig mere fra kunden. Jeg håber, at den ældre herre fik den hjælp, som han tydeligvis havde behov for.

Forestil dig, at det er én, du har kær, der på den måde forsvinder ind i sin egen verden præget af vrangforestillinger og forfølgelsesvanvid - en verden, der er fyldt af konstant frygt. En verden, der handler om Nasa, sandhedsserum, tankekontrol og forfølgelse.

Sådan en verden lever 24-årige Troels i, og hans mor er mere og mere desperat efter at hjælpe sønnen tilbage til den verden, vi andre lever i.

Han har begået vold med en hammer og truet med drab - alligevel er det umuligt for hende at få sønnen tvangsindlagt, så han kan få den behandling, moren mener, han har brug for. Troels er nemlig stadig myndig trods sine vrangforestillinger, hallucinationer og psykoser, og han bliver ofte udskrevet efter få dages indlæggelse. Læs morens råb om hjælp i dag.

Du kan også læse om, hvordan droner kan bringe sundhedsvæsenet tættere på de borgere, der bor langt fra et universitetshospital, og om, at mange lærere i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Og så tager vi dig med til et splittet Nordirland, der markerer 100-årsdagen for provinsens oprettelse.

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Læs den urovækkende beretning om, hvordan moren til en psykisk syg, der er til fare for sig selv og andre, kæmper forgæves for at få ham i behandling.
Troels lider blandt andet af paranoid psykose. Ifølge patienthåndbogen på Sundhed.dk vil personer med den lidelse ofte ikke erkende, at de er syge, og derfor vil de have stor modstand mod at tage deres medicin stabilt derhjemme. For Troels betyder lidelsen, at han føler sig forfulgt og overvåget. Samtidig kan hans amfetaminmisbrug udløse paranoide psykoser. Personer med forfølgelsesforestillinger har øget risiko for vold, ofte opfattet som selvforsvar. Foto: Søren Gylling

Troels er psykotisk, planlagde drab og tæskede en med en hammer - alligevel er det ikke muligt at spærre ham inde

For tre uger siden tæskede 24-årige Troels en anden mand med en hammer. Forinden havde han fortalt sin mor om det drab, han planlagde på sin kæreste. Begge dele sikrede hans mor sig beviser på. Alligevel var det ikke nok til at få ham indlagt eller få politiet til at gribe ind. Avisen Danmark har berettet om massive sikkerhedsproblemer på psykiatriske afdelinger, og om læger, der føler sig nødsaget til at udskrive patienter, der ville have gavn af længere indlæggelse. Men det er ikke det eneste problem, psykiatrien står med, mener Troels' mor. Hun peger på, at hverken psykiatrien eller politiet har de muligheder eller ressourcer, der skal til, for at stoppe en alvorligt psykisk syg i at gøre skade på sig selv eller andre. Hendes søn er myndig og skal derfor selv vurdere, om han er syg, om han vil tage sin medicin, og ofte også om han vil udskrives fra psykiatrisk afdeling. I årevis har moren kæmpet for at sikre ham en stabil behandling, så han kan blive medicineret og ikke skal leve i konstant angst. Så Troels kan slippe for sine paranoide tanker om at være forfulgt af Nasa og udsat for tankekontrol og behandling med sandhedsserum. Men det har ikke hjulpet. De sidste to år er Troels røget ind og ud af psykiatrien med psykoser. - Lige nu har jeg en voksen søn på 24 år, der render rundt på gaden, mens han er psykotisk, har vrangforestillinger og selvmedicinerer sig selv med stoffer. Troels er til fare til andre, men der er ingen, der kan gøre noget, siger Troels' mor.

24-årige Troels er paranoid psykotisk, mentalt retarderet og selvmedicinerer sig med amfetamin. For tre uger siden tæskede han en med en hammer. Han har også fortalt sin mor om det drab, han planlægger på sin ekskæreste. I årevis har moren kæmpet for hjælp til sin søn, der hver dag bliver farligere. Men Troels ryger fortsat ind og ud af psykiatrisk afdeling.

Psykiatri: Der er den verden, de fleste af os lever i. Og så er der en verden, de færreste af os forstår. En verden, der er fyldt af konstant frygt. Den handler om Nasa, sandhedsserum, tankekontrol og forfølgelse. Sådan en verden lever 24-årige Troels i.

Selv om Troels ifølge psykiatere lider af vrangforestillinger, hallucinationer og psykoser, er han på papiret stadig myndig. Det er som udgangspunkt op til ham selv at vurdere, om han er syg, om han vil tage sin medicin, og om han vil indlægges eller udskrives. Det på trods af, at personer som Troels oftest ikke kan erkende, at de er syge.

I podcasten "Podcasten Danmark" kan du høre Charlotte, som er sygemeldt med PTSD fra sit arbejde i psykiatrien. Hun er blevet overfaldet og truet med kniv gentagende gange.

 

Troels er paranoid psykotisk, mentalt retarderet og har svær adhd ifølge sin journal. Men det er ikke det eneste, Troels kæmper med. Han har også et omfattende misbrug af benzodiazepiner og amfetamin, som han bruger til ”selvmedicinering”.

11. april tævede Troels en anden mand med en hammer, fordi ”han fik nok”. Manden fik slået et stykke af sin knogle i armen. En måned inden ringede Troels til sin mor og fortalte om det drab, han planlægger på sin kæreste.

Troels er ikke vores hovedpersons rigtige navn, men et opdigtet navn til artiklen. Avisen har valgt at gøre ham anonym, fordi han ikke kan gennemskue konsekvenserne af at stå frem. For at beskytte hans identitet, som er avisen bekendt, vil andre navne i artiklen også være opdigtede.

Troels' mor, Hanne, havde efter overfaldet og dødstruslerne ringet til politiet for at få sin søn tvangsindlagt, så han kunne få hjælp og undgå at gøre skade på sig selv eller andre. Den slags opkald har Hanne lavet jævnligt, siden han blev 18. Men lige lidt hjælper det. Troels ryger ind og ud af psykiatrien. Alene i år har han været indlagt fire gange blandt andet med psykoser.

Oftest bliver han udskrevet efter få dage, måske fordi han selv ønsker det, måske fordi en lang række andre patienter står i kø for at blive indlagt. I hvert fald oplever et stort flertal af læger på de psykiatriske afdelinger - som tidligere fortalt i Avisen Danmark - at der mangler sengepladser, og at de må udskrive patienter, der ville have gavn af en længere indlæggelse.


Forleden tævede han en med en hammer. Troels er til fare til andre, men der er ingen, der kan gøre noget.

"Hanne", mor til psykiatrisk patient


- Lige nu har jeg en voksen søn på 24 år, der render rundt på gaden, mens han er psykotisk, har vrangforestillinger og selvmedicinerer sig selv med stoffer. Forleden tævede han en med en hammer. Troels er til fare til andre, men der er ingen, der kan gøre noget, siger Hanne, Troels' mor, da vi taler med hende første gang i midten af april.

- Det bliver møgfarligt

Hun fortæller, at Troels havde grinet hysterisk, da han over telefonen fortalte hende, at han havde tæsket en med en hammer. Hun havde spurgt ind til det, men han havde svaret i øst og vest. Senere fik hun overfaldet bekræftet af offeret. Hun tryglede ham om at melde det til politiet, så hendes søn måske kunne få en behandlingsdom og blive tvangsmedicineret. Så han ikke længere skulle leve i konstant angst. Men offeret ville ikke anmelde. Det ville skade hans status i det kriminelle miljø, lød det i en besked, som Avisen Danmark har set, til Troels' mor.

Hverken overfaldet eller lydfilerne med drabstruslerne var nok til at få Troels indlagt.

- Jeg har hele tiden sagt, at det her bliver farligt, på et tidspunkt bliver det møgfarligt. Men jeg kan ikke gøre mere. Udover at sige ”pas på!”. Det ved jeg godt, der ikke sker noget ved. Men så har jeg i det mindste sagt noget, den dag det sker, siger Hanne.

Problemet er ifølge Hanne, at Troels ikke tager sin medicin, og at han hver gang bliver udskrevet uden at være rask. Hun mener, det er nødvendigt at tvangsindlægge ham i en lang periode, hvor han samtidig tvangsmedicineres.

- Men fordi han er over 18, siger behandlingssystemet hele tiden, at det handler om hans rettigheder. Hans rettigheder til at fravælge medicin og udskrive sig selv. Men hvor er hans rettigheder, når han ikke ved, han er syg? Hvor er hans ofres rettigheder? Min Troels ved godt, han skal have mere hjælp, men den anden Troels er helt ustyrlig, siger hun.

Sandhedsserum og tankekontrol

Efter flere snakke med Hanne møder vi hendes søn, Troels, i hans og kærestes lejlighed i en større jysk by. Der lugter hengemt og røget i lejligheden, hvor aske ligger som et tyndt tæppe over gulv og borde. I køkkenet er det hvide komfur blevet sort af afbrændt mad og væske mellem kogepladerne. I stuen er flyttekasser stablet oven på hinanden, og en sort kat kravler rundt på stuebordet mellem skålen med smøger og den sølvgrå computer, der er indhyllet i en nu indtørret, kaffelignende væske. Vi kan høre kærestens stemme inde fra et værelse. Men hun kommer ikke ud og siger hej. Troels vil ikke have, hun skal blande sig.

Han ryster. Ikke kun i benene, men hele kroppen. Han er ”presset”, forklarer han.

- Jeg er meget ramt af alt det, der er sket.

Er du påvirket af stoffer lige nu?

- Nej. Jeg har ikke taget amfetamin siden i går aftes, da jeg skulle sove.

Avisen Danmark har fortalt Troels, at vi gerne vil tale med ham om de mange ind- og udskrivninger på psykiatriske afdelinger. Troels siger, at han ikke er blevet behandlet godt nok i psykiatrien.

Men han giver en anden forklaring end sin mor. Han fortæller, at han har fået sandhedsserum i psykiatrien, og at læger har smurt noget på hans mandler. Om Nasa, der kontrollerer hans tanker. Om danskere og tyskere, der står ved grænsen alene med det formål at hindre ham i at flygte ud af landet. Troels er tydeligvi bange, men han vil ikke være anonym, for ”de ved alligevel, hvem han er”.

Nægter at være syg

Der er flere forklaringer på de ting, Troels føler og tænker. Han er diagnosticeret med paranoid psykose. Det er en alvorlig sindssygdom, hvor den syge har vrangforestillinger og for eksempel kan føle sig forfulgt af væsener fra det ydre rum. Personer med diagnosen er nærtagende, mistænksomme og kan have vrangforestillinger om at være genstand for særlig opmærksomhed, at blive overvåget eller udspioneret.

Troels har ikke haft fast adresse de seneste år. I stedet har han skiftevis boet ved forskellige kærester og været indlagt på psykiatriske afdelinger rundtom i landet. Foto: Søren Gylling

Samtidig kan amfetamin udløse paranoid psykose, hvor misbrugeren blandt andet får forfølgelsesvanvid.

Men de forklaringer tror Troels ikke på. Han er nemlig slet ikke syg, forklarer han. Men han bliver sindssyg af, at folk tror det. Derfor vil han heller ikke tage sin medicin.

Sådan har vi gjort

I strid med Troels' ønske har Avisen Danmark valgt at anonymisere ham. Det er vores vurdering, at han ikke kan gennemskue eventuelle konsekvenser af at stå frem. For at beskytte ham er hans mor og nu ekskæreste også anonyme. I artiklen har vi kaldt dem Troels, Hanne og Mette. Avisen Danmark kender deres rigtige identiteter.

Troels har givet Avisen Danmark adgang til sin journal, hvoraf der alene i år fremgår fire indlæggelser på psykiatriske afdelinger, primært på grund af psykoser. Det fremgår også, at Troels lider af paranoid psykose, svær adhd, er mentalt retarderet og har et stofmisbrug med amfetamin og benzodiazepiner. I journalen står der desuden, at Troels har haft tanker om at slå sin far ihjel.

Vi har også set beskederne mellem Hanne og den person, Troels tæskede med en hammer, samt det opslag, ofret lagde på Facebook med Troels' billede og navn efter overfaldet. Vi har ligeledes hørt optagelserne, hvor Troels fortæller sin mor om sine planer om at slå Mette ihjel.

Inden vi forlader hans lejlighed, viser Troels os sin journal. For ham er den bevis på, at psykiatrien forgifter ham. For de fleste andre, er den bevis på, at Troels er alvorligt syg.

I et notat fra 3. februar står der for eksempel: ”24-årig mand, egentlig bosiddende i Kolding-området, indlægges akut og tvangsmæssigt på fareindikation efter at have henvendt sig frivilligt til psykiatrisk skadestue i stofpåvirket tilstand, men kunne ikke overtales til frivillig indlæggelse. Der har været medicinsvigt de sidste to måneder. Pt. har haft eskalerende misbrug op til indlæggelsen. I stofpåvirket tilstand har pt. været produktiv psykotisk, forpint af sin tilstand og har udtrykt dødsønske og har fremstået udadreagerende”.

I andre notater står der, at Troels benægter at være psykotisk. Samtidig står der adskillige gange, at han indlægges på "røde papirer". Det betyder, at en læge vurderer, at patienten er til fare for sig selv eller andre. Det var også tilfældet 3. februar.

Alligevel udskrev den psykiatriske afdeling ham dagen efter. I journalen står der: ”Dagen efter udskrives pt. i habituel tilstand, dvs. uden produktivt psykotiske symptomer og i neutralt stemningsleje”.

Planlagde at slå ihjel

Få dage efter vores møde med Troels havde politiet hentet ham og kørt ham ud til psykiatrisk afdeling endnu engang. Denne gang var det Troels' kæreste, der frygtede for sit liv. Hun havde modtaget nogle lydfiler fra Troels' mor. Optagelserne stammer fra en samtale mellem Troels og hans mor, hvor han fortæller, at han planlægger at slå kæresten ihjel. Det fortæller hun til Avisen Danmark, da hun ringer os op, efter politiet har hentet Troels og kørt ham ud på psykiatrisk afdeling.

Avisen Danmark har hørt lydoptagelsen. I samtalen siger Troels' mor flere gange til ham, at han ikke må slå kæresten Mette eller nogen andre ihjel. Men Troels gentager bare sit svar:

- Det kommer til at ske. Det kommer til at ske. Jeg kan ikke stoppe det her.

Senere i samtalen siger han:

- Jeg har lyst til at gøre det i dag. Jeg overvejer det.

Han fortæller også sin mor, at det kun er hende og en af hans kammerater, der kender til hans planer om at slå sin kæreste ihjel. Samtidig siger han, at han har set videoer på Youtube, hvor folk får skåret halsen over, for at se, hvordan det ville påvirke ham.

- Det påvirker mig ikke, siger han så.

Troels' kæreste, Mette, er nu en ekskæreste. Mette lider også af psykisk sygdom og fortæller, at hun var bange for ham til sidst. At han slog hendes hunde. Hun viser også et billede af den kniv, hun fandt i hans side af sengen under madrassen.

Politiet kom inden for et kvarter, efter hun havde ringet. Men på den psykiatriske afdeling havde de indlagt Troels på det åbne afsnit. Derfor stod han allerede foran hendes hoveddør igen dagen efter. Mette var ikke hjemme. Så snart hun havde fået beskeden fra Troels om, at han var på vej, havde hun ringet til hans mor, der havde hentet Mette og hendes hunde.

Fra "blød" dreng til psykotisk

Nu forsøger Mette at finde et nyt sted at bo, inden Troels igen kommer på fri fod. Hun er ikke i tvivl om, at han vil opsøge hende. Både hun og mor Hanne oplever nemlig, at Troels dropper sin medicin, så snart han kommer ud, og kort efter er psykoserne og stofmisbrug tilbage. Troels' mor frygter, at Troels ikke vil få en stabil indlæggelse, hvor han tvangsmedicineres, før den dag, han får en forvarings- eller behandlingsdom for at have forvoldt stor skade på andre, eller hvis han har forsøgt at tage sit eget liv.

- Det eneste, jeg går og venter på, er, at politiet holder nede foran min dør og siger: Din søn er død. Det er ikke det, jeg ønsker for ham. Det her kunne godt være stoppet i opløbet i stedet for at lade det køre ud over kanten, hvor det både kan gå galt for ham og andre, siger Hanne.

Troels har ikke altid været psykotisk. Som barn havde han adhd og var plaget af sin mentale retardering. Men han kunne klare sig i folkeskolen, og han gjorde ikke nogen fortræd. Et opholdssted måtte endda sende ham hjem til sin mor efter et kort ophold, da han var 15 år.

Troels var for blød, han savnede sin mor og passede ikke ind, lød forklaringen. Da han kom på bosted, lige inden, han fyldte 18, gik det også godt i en lang periode. Men efter et par år lagde han afstand til sin mor. Han var begyndt at ryge hash. Som 22-årig var han stofmisbruger, og han begyndte at ryge ud og ind af psykiatrien.

Troels' journal viser, at han i 2020 var indlagt på psykiatriske afdelinger i skiftevis Vejle og Kolding i alt fire gange. Alene i løbet af de første fire måneder i 2021 har han været indlagt lige så mange gange. Primært med psykoser.

Læger: Vi udskriver for tidligt

I april kunne Avisen Danmark fortælle, at et flertal af læger ugentligt eller dagligt oplever, at psykiatriske patienter udskrives, før de er klar til det. Det viste en ny undersøgelse fra Lægeforeningen, der frygter, at de for tidligt udskrevne patienter bliver mere syge og risikerer at være til fare for sig selv eller andre. I undersøgelsen svarede 78 procent af lægerne, at der mangler sengepladser, før man kan sikre, at de psykiatriske patienter får den nødvendige behandling.

Tidligere har flere eksperter over for Avisen Danmark kritiseret den manglende behandling i psykiatrien.

- Vi ved, at indlæggelsestiden er blevet kortere, og at en hel del ingen behandling får, eller at de får en behandling, der er alt for kort. Efter en kræftbehandling bliver patienter fulgt efterfølgende for at holde øje med tilbagefald. Det sker ikke i psykiatrien. Mange bliver sendt hjem, når det går nogenlunde. Hvis der var opfølgende hjælp til dem, kunne man måske undgå, at patienterne skulle genindlægges i en værre tilstand, sagde Merete Nordentoft, professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet, til Avisen Danmark 17. april.

Dansk Psykiatrisk Selskab vurderer også, at de korte indlæggelser er en stor del af årsagen, når psykiatriske patienter bliver farlige.

- Patienter med psykoselidelser er kun på de psykiatriske afdelinger i kort tid, før de udskrives. Det betyder, at en masse mennesker, som har det dårligt, og måske i forvejen er oppe at køre og psykotiske, aldrig når at få ro. De kører rundt i et hamsterhjul, og så udvikler der sig farlige situationer. Næsten al tvang i psykiatrien, på nær bælte, er steget. Selv genindlæggelser ved tvang er steget. Det betyder, at flere patienter når at blive så syge, at de ikke længere har sygdomserkendelse og derfor er til fare for sig selv eller andre, sagde Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Siden Troels blev 18 år og myndig, har hans mor adskillige gange kontaktet hans sagsbehandlere, hans støttekontaktpersoner, psykiatrien og politiet for at få hjælp til ham. Men hun har følt sig magtesløs.

- Hver psykose gør ham dårligere

For at holde situationen med Troels ud, har Hanne længe brugt humoren. For eksempel kunne hun ikke lade være med at grine, efter Troels i en telefonsamtale i foråret havde forklaret hende, hvordan han havde haft sin kæreste i trance oppe på loftet, og at han ved at lægge sin hånd på hende havde gjort hende gravid.

Hun havde forsøgt at forklare ham, at det kun var en scanning eller graviditetstest, der kunne vise, om en person var gravid. Men han havde ikke lyttet. Senere fortalte hans kontaktperson, at der samme dag var kommet en ambulance hen til Troels' lejlighed, fordi han havde ringet 112 en halv time efter opkaldet til moren og fortalt, at hans kæreste skulle føde.

Tidligere har Hanne og Troels kunnet grine sammen af de skøre episoder, han roder sig ud i under sine psykoser. Hun tænker tilbage på sidste sommer på terrassen, hvor han havde vredet sig af grin.

- Mor, kan du huske dengang .., havde han sagt og fortalt om sine tanker om Nasa, om at vand var giftigt, om dengang han stjal et løbehjul inde på psykiatrisk afdeling, kørte rundt på sygehuset og efterfølgende stak af og løb hele vejen ned til biblioteket i hospitalstøj.

Det var inden Troels blev udadreagerende. Siden sidste sommer har de ikke kunnet grine af Troels' episoder. Siden da har der ikke været en pause fra psykoserne. Siden sommer har mange af psykoserne heller ikke været noget, der kunne grines af. Troels' mor frygter, at der ikke længere kommer pauser, hvor hun får sin søn tilbage i glimt.

- For hver psykose, han får, jo ringere bliver han. Det skader hans hjerne hver gang, og jeg tror, han efterhånden er blevet for dårlig til at kunne blive sig selv igen, siger Hanne.

Kæmper for sin søns overlevelse

Hun oplever, at hendes søn på trods af hendes mange opråb kastes rundt i systemet, og at hverken psykiatrien eller politiet har de lovgivningsmæssige rammer eller ressourcer til at hjælpe ham.

- Det, som alle siger, er, at han løber væk fra den hjælp, de tilbyder. Og ja, det gør han, fordi han ikke er medicineret. Han kan ikke længere erkende, at han er syg. Men det er han. Han er konstant bange, han er farlig for andre, og han kan heller ikke tage vare på sig selv.

- Jeg har hentet ham, hvor han er begyndt at gå de 15 kilometer hen til mig helt uden tøj på. Han har ingenting tilbage. Ingen sko, ingen jakke, ingenting. Nogle gange har han ikke strømper på, når han dukker op. Han er ikke vasket, lugter grimt, og jeg må sende ham i bad og købe nyt tøj til ham. Det er skide synd for ham. Han har ikke en chance, siger hun.

Hanne mener ikke, det er de forskellige psykiatriske afdelingernes skyld. Hun siger, at hun ved, personalet er presset, og at andre syge står i kø for at komme ind, når hendes søn udskrives. Hun ved også, at personalet ikke kan hjælpe ham, hvis han ikke tvangsmedicineres. Men hun håber, at arbejdet med den nye tiårsplan for psykiatrien er tegn på, at der er store ændringer på vej.

- Min søn er ikke den eneste. Systemerne arbejder ikke så hurtigt, at der for alvor kan ske ændringer i hans tid. Men måske i den næste generations tid vil der være nogle, som kan få hjælpen, inden de skvatter helt ud over kanten, siger hun.

I øjeblikket har Hanne ikke kontakt til sin søn. Han har skrevet til hende, at hun er "falsk" og "en kost". Oftest undskylder han den slags beskeder efter få dage, men denne gang er der gået længere tid.

Til Avisen Danmark fortæller Troels, at han stadig er indlagt på en lukket afdeling, men at han ikke gider være der, fordi han ikke er syg. Hans mor håber, at de denne gang beholder ham længere, også selv om det betyder, at de to ikke har kontakt.


Jeg kæmper med tankerne. Jeg kæmper hele tiden. Men når jeg har behov for hjælp, er de der ikke.

"Troels", psykiatrisk patient


- Det, jeg kæmper for og vil blive ved med at kæmpe for, er, at han kan overleve. Men det ser han slet ikke, fordi han er så syg.

Siden artiklen blev skrevet, er Troels blevet flyttet til en åben psykiatrisk afdeling. Han fortæller, at han kæmper for at holde de paranoide tanker om Nasa, tankekontrol og et vagtværn ved grænsen på afstand. Han siger også, at han gerne vil have hjælp. Men kun hvis medarbejderne på afdelingen er til at få fat i, når han har det skidt.

- Jeg kæmper med tankerne. Jeg kæmper hele tiden. Men når jeg har behov for hjælp, er de der ikke, siger han.

Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Ny teknologi kan bringe sundhedsvæsenet tættere på de borgere, der bor langt fra et universitetshospital.
Droner er for alvor ved at blive almindelige i Asien og USA, hvor lovgivningen er mindre rigid. Men i Europa skal sikkerheden være i top, og derfor lader den store dronerevolution stadig vente på sig, fortæller Nicolai Søndergaard Laugesen fra Falck. Foto: Bobby Yip/Ritzau Scanpix

Dronerne kommer - og det har vi det helt fint med

Danskerne har tidligere vist sig at være skeptiske over for droner. Mange er simpelthen bekymrede for at dronerne kan forstyrre privatlivets fred. Men vi kan leve med de flyvende robotter, hvis det er for sundhedens skyld. Det viser en ny meningsmåling lavet af Epinion. Konkret bakker to ud af tre op om at bruge droner generelt i sundhedsvæsenet, og gælder det redningsarbejde, er ni ud af 10 positivt stemt. Det glæder Nicolai Søngergaard Laugesen, droneansvarlig hos Falck. Han arbejder blandt andet på, at droner allerede fra næste år kan transportere akutte patientprøver fra vandkantsdanmark til de store supersygehuse. Og i 2025 håber han, at en drone kan flyve en paramediciner ud til et ulykkessted langt hurtigere, end en ambulance kan nå frem.

Falck håber, at firmaet næste år vil have droner, der flyver fra Ærø til Odense Universitetshospital med for eksempel blodprøver. Og få år senere, i 2025, kan droner med hjertestartere - eller endda en paramediciner - være en realitet i Danmark. På den måde kan droner mindske afstanden mellem det stadig mere centraliserede sundhedsvæsen og vandkantsdanmark. Og en ny meningsmåling viser, at et flertal af danskerne er postive over for droner, hvis de arbejder for sundhedsvæsenet.

Teknologi: Blodprøven er netop tappet, da dronen lander foran den lokale lægeklinik i Ærøskøbing. Sygeplejersken sætter klistermærker på prøven og afleverer den så til dronen.

Nyt Adapter-afsnit! Det kan du lytte til ved at klikke i afspilleren her.

 

Og så flyver den ellers af sted mod Universitetshospitalet i Odense. En time senere lander den, og kort efter kan en speciallæge sende et digitalt svar tilbage til Ærøskøbing.


Droner kan fragte sådan en akut blodprøve fra Ærøskøbing til Odense på godt en time, mens den samme transport i bil ville have taget mellem seks og 12 timer.

Nicolai Søndergaard Laugesen, Falck


Dronen har netop sparet sundhedsvæsenet for adskillige mandetimer med at transportere den akutte prøve med bil og færge. Eller den har gjort livet lettere for patienten, der enten slap for den lange tur til Odense, eller blot har fået sit svar meget hurtigere.

Det fortæller Nicolai Søndergaard Laugesen. Han er droneansvarlig hos Falck, som håber at transportere de første ægte patientprøver med droner allerede næste år.

- Droner kan fragte sådan en akut blodprøve fra Ærø til Odense på godt en time, mens den samme transport i bil frem og tilbage ville have taget mellem seks og 12 timer.

Og med tiden er det ikke kun prøver, som dronerne kan transportere. Flyvende hjertestartere og paramedicinere kan om nogle år gøre afstanden mellem de store supersygehuse og vandkantsdanmark kortere.

Sundhedsdroner er helt okay

En ny undersøgelse lavet af Epinion på vegne af Sundhedsdrone-konsortiet, hvor blandt andet Falck er med, viser, at de fleste danskere er positive over for droner, hvis de små uebmandede flyvemaskiner kan styrke sundhedsvæsenet.

Konkret bakker to ud af tre op om at bruge droner generelt i sundhedsvæsenet, og gælder det redningsarbejde, er ni ud af 10 positive.

Hvad er en drone?

En drone er i princippet en hvilken som helst ubemandet robot, der kan fjernstyres og bevæge sig automatisk. I daglig tale refererer drone dog typisk til flyvende robotter.

Typisk er der installeret et eller flere kameraer på dronerne, så man fra jorden kan følge med og tage billeder. Derudover kan nogle droner transportere pakker eller andet fra A til B.

Det står i kontrast til tidligere undersøgelser, der har vist, at mange danskerne ellers er bekymrede for, at droner kan være både forstyrrende og udfordrende for privatlivet. Vi har ikke lyst til, at naboens nysgerrige drone flyver rundt foran vores vinduer, eller at det lokale pizzerias droner konstant flyver forbi med varme pizzaer til genboen.

Ulrik Pagh Schultz er professor på Syddansk Universitets Center for Droneforskning. Han peger på, at danskernes syn på droner således ikke er sort-hvidt.

- De larmer og kan være forstyrrende, og det vil mange være trætte af, hvis det blot er for at levere fastfood hurtigere. Men kommer dronen med en hjertestarter, som potentielt kan redde et liv, så viser det sig, at mange er positive over for initiativet, fastslår han.

Ældre er særligt positive

Netop befolkningens opbakning har givet Nicolai Søndergaard Laugesen blod på tanden til at fortsætte arbejdet med at integrere droner i Falcks arbejde.

- Jeg blev især overrasket over, at støtten var størst blandt ældre. Vi bliver altså ikke skræmt væk af teknologien, hvis vi kan se en mening med den, siger han.


Det dur jo ikke, at dronen redder ét liv med en hjertestarter, hvis den så bagefter styrter ned i hovedet på et andet menneske.

Ulrik Pagh Schultz, SDU


Derfor fortsætter Falck sine prøveflyvninger på Ærø og ved Odense Universitetshospital. Og allerede næste år håber firmaet at kunne få en slags luftmotorvej mellem øen i Det Sydfynske Øhav og Odense, således at de første droner kan flyve hele vejen.

- Lige nu arbejder vi på at få de nødvendige tilladelser til at flyve uden for synsvidde over længere afstande, siger Nicolai Søndergaard Laugesen og peger på, at sikkerheden skal være helt i top, før man kan slippe dronerne løs uden "opsyn".

Droner skal blive klogere

Ulrik Pagh Schultz fra SDU er helt enig i, at sikkerheden og dronernes evne til at navigere uden manuel hjælp er afgørende for deres succes.

Falck, Syddansk Universitet, Holo, Unifly, Scandinavian Avionics og Odense Universitetshospital er parterne i et projekt, der skal gøre os klogere på dronernes potentiale i det danske sundhedsvæsen. Foto: Projekt Sundhedsdroner

- Det dur jo ikke, at dronen redder ét liv med en hjertestarter, hvis den så bagefter styrter ned i hovedet på et andet menneske, siger han med ironi i stemmen og fortsætter:

- Men derudover skal den blive klogere. Altså dronen skal blive bedre til at navigere ude i virkeligheden, også når der sker noget uventet. Det er fuldstændig ligesom med selvkørende biler; den skal kunne vurdere sine omgivelser og reagere efter det.

I dag er dronerne allerede i en vis grad selvstyrende. Men de skal konstant overvåges, simpelthen fordi de ikke er skarpe nok til at reagere hensigtsmæssigt, når noget uventet sker - for eksempel hvis de kommer i nærheden af en hobbyflyver eller en stor fugl.

For at dronerne kan blive klogere, skal der videreudvikles på deres styresystem og især på den kunstige intelligens, som er med til styre dem. Og selv om det er omstændigt og kan tage år, forventer Ulrik Pagh Schultz, at de fuldstændig selvstyrende og autonome droner vil være i luften, inden at vi alle sammen kører rundt i selvkørende biler.

- I luften er der trods alt færre ubekendte, og især ude på landet kan de være klar om nogle år. Men at lande inde i byen på gaden, for eksempel, det er der stadig et stykke vej til, slutter han.

Hør mere om droner, og hvad de kan betyde for det danske sundhedsvæsen, i denne uge i podcasten "Adapter", som du kan finde på Avisendanmark.dk/podcastenadapter.

Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Det er ikke nok at være klog og vidende for at være en god lærer - og mange af dem, der underviser vores børn mangler uddannelse.
Den største gruppe af læreransatte uden en læreruddannelse er ifølge analysen personer "uden erhvervskompetencegivende uddannelse". Det omfatter primært personer med en gymnasial uddannelse. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Knap hver femte folkeskolelærer er uden faguddannelse

Næsten 20 procent af alle folkeskolelærere underviser vores børn uden en faglig relevant uddannelse i bagagen. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse. Og det er et problem af flere årsager. For det første mener Danmarks Lærerforening, at der er stor risiko for, at de uuddannede lærere ikke er i stand til at lære ordentligt fra sig. Dernæst kan de mangle centrale pædagogiske forudsætninger for, hvordan man styrer en hel klasse og får elever med forskellige forudsætninger til at arbejde sammen. Det er simpelthen ikke nok at være klog i sig selv, det er evnen til at omsætte viden til børnene og give dem en bæredygtig skolegang, der er på spil. Lektor fra Aarhus Universitet vurderer, at det høje antal går ud over det samlede læringsudbytte, som eleverne har krav på i folkeskolen.

Lærere uden læreruddannelse mangler kompetencer, hvilket ifølge lektor går ud over elevernes læring. Veluddannede undervisere er afgørende, mener lærerforening.

Skole: Undervisningen i de danske folkeskoler bliver for ofte varetaget af lærere uden den nødvendige uddannelse.

Sådan lyder konklusionen fra Danmarks Lærerforening på baggrund af en analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at andelen af lærere uden en læreruddannelse er steget fra 10,3 procent i 2012 til 18,1 procent i 2019. I runde tal svarer det til cirka 5000 i lærerstillinger uden læreruddannelse i 2012 til omkring 9100 i 2019.

- Det er et problem, for det at være dygtig til matematik i gymnasiet betyder ikke, at man er god til at omsætte den viden til kundskaber og færdigheder hos eleven.

- Det kræver indgående kendskab til, hvordan man omsætter viden. Og det har man ikke, når man kommer direkte fra gymnasiet. Det at omsætte viden kræver uddannelse og at man er en dygtig lærer.

- Vi ved fra forskningen, at den dygtige, veluddannede og velforberedte lærer er helt afgørende for, at eleverne lærer det, de skal, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Mangler kompetencer

Den største gruppe af læreransatte uden en læreruddannelse er ifølge analysen personer "uden erhvervskompetencegivende uddannelse". Det omfatter primært personer med en gymnasial uddannelse.


Der er for mange stillinger, som ikke bliver besat ordentligt. Og det er et problem. Vi vil gerne have, at vores børn får god undervisning. Og vi ved, at det betyder utrolig meget, at der står en dygtig lærer.

Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre


Og det er et problem, fordi de mangler afgørende kompetencer, mener Jørn Bjerre, der er lektor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet.

- Man skal have lært at tænke pædagogisk. Man skal have lært at styre en klasse og få elever med forskellige forudsætninger til at arbejde sammen. Og det har man ikke, medmindre man har fået en uddannelse i det

- Når tæt på 20 procent ikke har en uddannelse, så begynder det at være så mange, at det går ud over det samlede læringsudbytte, som eleverne har krav på i folkeskolen, siger han.

Han sammenligner det med at blive behandlet af en sygeplejerske, som ikke er uddannet.

Viden er ikke nok

Ifølge Jørn Bjerre kan lærere, der kommer direkte fra gymnasiet, sagtens have god forståelse for stoffet. Det er bare ikke nok.

- En ung, der kommer lige fra gymnasiet, har stor viden om de ting, der bliver undervist i, fordi vedkommende selv har lært det.

- Men det rent teknisk at kunne bryde det ned og gøre det til en læreplansbaseret undervisning, der gør, at eleverne får præcis den udfordring, der svarer til deres niveau, er en helt, helt anden og langt mere teknisk kompetence, som kræver formel uddannelse, siger han.

Han påpeger, at problemet ikke er, at der indimellem er lærere, som ikke er uddannede. Problemet er, at der er så mange af dem i skolerne.

Skole og Forældre, landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, mener, at udviklingen er "et stort problem".

Ifølge analysen er der store regionale og lokale forskelle på, hvor mange lærere der ikke har en læreruddannelse. Andelen er størst på Sjælland og Lolland-Falster. I flere sjællandske kommuner er det omkring 30 procent, der ikke har en læreruddannelse. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Der er for mange stillinger, som ikke bliver besat ordentligt. Og det er et problem. Vi vil gerne have, at vores børn får god undervisning. Og vi ved, at det betyder utrolig meget, at der står en dygtig lærer, siger formand Rasmus Edelberg.

Han peger blandt andet på, at skoler skal blive bedre til at tage imod nyuddannede lærere, så de ikke får et "praksischok", når de begynder.

Analysens hovedkonklusioner

  1. Ikke-læreruddannedes andel i kommunale lærerstillinger er steget fra 10,3 procent i 2012 til 18,1 procent i 2019. Det svarer til, at næsten hver femte ansatte i lærerstillinger i folkeskolerne i 2019 ikke havde en læreruddannelse.
  2. Den største gruppe af ikke-læreruddannede er personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2019 havde cirka hver tiende lærer ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige, at de enten har en grundskoleuddannelse, en uoplyst uddannelse eller en gymnasial uddannelse.
  3. Stigningen i antallet af lærere uden en læreruddannelse er primært sket blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen af lærere uden en læreruddannelse er størst på Sjælland og Lolland-Falster.
Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Nordirland fylder 100 år, men fejringen understreger splittelsen mellem Irland på den ene side og Storbritannien på den anden i provinsen.
Nordirland markerer mandag, at det har eksisteret som provins i det forenede kongerige i 100 år, men mærkedagen er nedtonet, da området stadig er præget af dyb splittelse. Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix

Splittet Nordirland markerer 100-årsdag

Mandag er det 100 år siden, at Nordirland kunne kalde sig for en særskilt provins i det forenede kongerige. Men der hersker langtfra feststemning af den grund. Der ulmer stadig stor splittelse i forbindelse med opdelingen. På den måde hejser nationalister det irske flag i den ene lejr, og i den anden lejr hejser unionister Union Jack-flaget og hylder den britiske kongefamilie. Efter brexit er fejden blusset yderligere op, da en ny "protokol" har betydet, at Nordirland forbliver en del af EU's toldunion og det indre marked. Så når Storbritanniens Kontor for Nordirland har bebudet, at 100-årsdagen skal fremhæve styrke og mangfoldighed, vil republikanerne næppe juble.

Siden delingen af den irske ø i 1921 har Nordirland været omstridt, og en bitter kamp om at rykke tættere på enten Dublin eller London fortsætter.

Storbritannien: Nordirland markerer mandag, at det har eksisteret som britisk provins i 100 år, men mærkedagen er nedtonet, da området stadig er præget af dyb splittelse.

Områdets voldelige fortid, skrøbelige nutid og usikre fremtid giver anledning til en uendelig strid mellem pro-britiske unionister og republikanere, som vil være en del af Irland.

De bilagte stridigheder ulmer igen - til dels som følge af brexit.

- 100-årsdagen for Nordirland er per definition i sig selv en stærkt opsplittende begivenhed, og den kan ikke være andet, siger Jonathan Evershed, der forsker i historie på Corks universitet.

- Der er ingen måde, hvorpå man kunne markere denne dag for Nordirland på en måde, som er forsonende eller inkluderende, understreger han.

Nordirland blev oprettet 3. maj 1921, da øen Irland blev opdelt i to efter den irske uafhængighedskrig.



Nordirland blev oprettet 3. maj 1921, da øen Irland blev opdelt i to efter den irske uafhængighedskrig.

Fra artiklen



Nordirland havde et magtfuldt flertal af protestanter, som ønskede at forblive en del af Storbritannien, mens det store katolske mindretal ville dele skæbne med den nyoprettede frie irske republik.

Selv i dag kalder republikanere området for "det nordlige Irland", hvormed de lægger afstand til delingen af den irske ø.

Irske flag til tops

Republikanerne i Nordirland - også kendt som nationalisterne - hejser ofte det irske flag ved deres hjem, hvilket er et signal om, at de opfatter sig selv som irere, hvis land er besat af en fremmed magt.

På den anden side er der unionisterne, som i deres enklaver hejser Union Jack-flaget og hylder den britiske kongefamilie og de britiske styrker med murmalerier.

Den dybe splittelse udløste en 30 år lang bitter sekterisk voldelig konflikt - kendt som "The Troubles" - fra 1968 til 1998.

Volden kostede over 3500 mennesker livet, inden en historisk fredsaftale blev underskrevet i 1998. Derefter stilnede volden meget af, men splittelsen består.

- Splittelse og Nordirlands legitimitet er det konflikten konstant drejer sig om, og holdningerne står skarpt over for hinanden, siger Evershed.

Forsoning og enhed

Storbritanniens Kontor for Nordiland har bebudet, at 100-årsdagen vil "fremhæve styrken og skønheden ved forskellige perspektiver og identiteter".

Men årsdagen vil nødvendigvis være baseret på præmisserne om, at Nordirland er en del af det forenede kongerige hvor dronning Elizabeth II er statsoverhoved.

En planlagt ceremoni er "100-års-rosen", som "vil blive bibragt til dronningen fra hendes egen have". En begivenhed, som republikanerne på ingen måde vil bifalde.

I programmet indgår også begivenheder, som har til formål at styrke forsoning og enhed i Nordirland, men de bliver boykottet af republikanerne i Sinn Fein og af katolske socialdemokrater i SDLP.

- Der bliver ikke nogen fejring af en deling, som har svigtet befolkningen på denne ø, har Sinn Feins leder i Nordirland, Michelle O'Neill, sagt tidligere.

Med Storbritanniens udtræden af EU er Nordirlands internationale status blevet radikalt ændret. Da en overgangsperiode efter brexit sluttede i januar, blev en ny "protokol" gældende for provinsen, så kontrol ved havne sikrer at Nordirland forbliver en del af EU's toldunion og det indre marked.

Det splittede Nordirland

Nordirland består af seks regioner, der hører sammen med Storbritannien. Nordirske katolikker har gennem landets 100-årige historie ønsket at tilslutte sig Irland, da de har følt sig dårligt behandlet under det britiske styre. Omvendt har protestanter støttet tilslutningen til Storbritannien.

Der har været voldelige oprørsgrupper på begge sider af konflikten med Irish Republican Army (IRA) som den mest kendte blandt katolikkerne. Gruppen er nu lukket ned, men udbrydergrupper har fortsat volden.

Konflikten har kostet over 3600 liv i løbet af tre årtier med nordirsk terror og væbnede opgør mellem katolske og protestantiske grupper, nordirsk politi og britisk militær.

En fredsaftale på langfredag i 1998 gjorde i store træk en ende på 30 års vold mellem katolikker og protestanter. Aftalen indebar blandt andet nordirsk selvstyre under Storbritannien, hvilket dog i praksis har været svært at forvalte.

Senest blussede mindre uroligheder op igen i april. Det skyldes blandt andet frustrationer over handelsbarrierer mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien, som er opstået efter brexit.