Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Mette Frederiksen (S) optager sin 1. maj-tale i et kolonihavehus i Engen ved Aalborg. Foto: Mads Nissen/Politiken/Ritzau Scanpix

Arbejderne slap med pelsen i behold

Omkring 5500 mennesker mistede jobbet, da al minkavl blev nedlagt i Danmark. Borgmestrene i kommuner med mange minkfarme var bekymrede. Det var der ingen grund til, viser det sig.

De fleste bekymringer bliver ikke til noget, siger man. Det er godt at tænke på her ved indgangen til maj, hvor alting springer ud og luften mildnes. Således også hos minkavlerne, som fik nedlagt deres erhverv, og både de og deres ansatte frygtede, at det kunne blive meget svært at finde et nyt job.

Så galt gik det slet ikke. Det offentlige afsatte en stor millionpulje til at afhjælpe dønningerne efter lukningen af erhvervet, men de ansatte i minkerhvervet har uden problemer fundet arbejde i andre brancher uden hjælp fra jobcentrene. Det er kommet bag på kommunerne, at det kørte så smertefrit. Læs den gode historie om de nye job i denne udgave af Dagens Danmark.

Og hvad der er godt for arbejderne, er også godt for Socialdemokratiet og dermed for Danmark, hvis man køber ind på partiets retorik og selvforståelse. Her omkring arbejdernes kampdag 1. maj profilerer statsminister Mette Frederiksen sig med dannebrogsflag og kolonihaveidyl.

Det er slet ikke tilfældigt. Allerede i 2015 støbte Socialdemokratiet fundamentet til den måde, partiet kører på i dag. Parolen "Den bedste opfindelse er Danmark" understøtter det stringente fokus på Danmark, sammenhængskraft og borgernes tryghed ved, at "opfindelsen" bliver forvaltet og vedligeholdt.

Parolen har givet Socialdemokratiet et kompas, der fjerner en hel del af det besværlige ved at mene noget og derefter træffe beslutninger. Læs analysen af Socialdemokratiets arbejdsmetode i Dagens Danmark.

Vi slipper ikke helt uden om coronaen, men nu med gode nyheder. Vi er mange, der synes, at den der vaccinenål skal stikkes meget langt ind i overarmen, så en behandling i pilleform ville være en stor og meget velkommen ting. Medicinalgiganten Pfizer arbejder på at udvikle en coronapille som et supplement til vaccinerne, og lykkes det, er vi dermed endnu en bekymring mindre.

Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Nøglen til at forstå, hvorfor den socialdemokratiske regering navigerer så sikkert i det politiske farvand, er en kampagne fra 2016.
Statsminister Mette Frederiksen har udstyret sig selv med et stensikkert nationalt kompas. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forstå Socialdemokratiet - det passer jo bare på den bedste danske opfindelse

Mette Frederiksen holdt sin 1. maj-tale på toppen af meningsmålingerne i ren kolonihaveidyl med dannebrog, ikke røde faner i baggrunden. Det var ikke tilfældigt. Nøglen til at forstå, hvorfor den socialdemokratiske regering navigerer så sikkert i det politiske farvand, ligger nemlig i en udpræget national kampagne fra 2016. Kampagnen blev latterliggjort for dens kluntede budskab om, at "den bedste danske opfindelse er Danmark", men den skabte en prisme, som Socialdemokratiet kan se alt igennem. Partiet bruger den til at holde trumpisme og det gule Danmark fra døren ved at have skarpt fokus på tryghed, bevaring og beskyttelse.

Mette Frederiksen bliver tilsyneladende ofte spurgt, hvad der er den bedste danske opfindelse. Det gjorde hun i hvert fald i december 2016, mens hun stadig blot var oppositionsleder og ikke statsminister endnu. Det sagde hun i en video, som Socialdemokratiet brugte som en del af en større kampagne i vejen mod magten, og hendes svar på spørgsmålet var, at der er mange gode danske opfindelser at vælge mellem, men:

"Den allerbedste opfindelse. Det er os selv. Det er Danmark".

I busskure og på togstationer gik man forbi store plakater med en smilende, imødekommende Mette Frederiksen med stort tørklæde og skulderen mod beskueren som en anden Ulla Terkelsen, der på TV2 udlægger menigmands syn på sit land. Og under billedet af Mette Frederiksen stod sætningen:

"Den bedste danske opfindelse er Danmark".

Der var stadig to et halvt år, til Mette Frederiksen blev statsminister og dermed landets primære forvalter, vedligeholder og forsigtige udvikler af "opfindelsen" - godt fire år til hun holdt 1. maj-tale i kolonihaveidyl med dannebrog, ikke røde faner, i baggrunden.

Danmark var ikke endnu blevet vant til et Socialdemokratiet, der var vendt tilbage til et så nationalt udgangspunkt efter tre klare internationalister i Poul Nyrup-Rasmusen, Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt, under hvem partiets traditionelle fokus på nationalitetsfølelse var eroderet mere og mere.

Kampagnen og slaglinjen blev latterliggjort og med god ret.

Man skal ikke være ret kritisk indstillet for at kunne udlægge det som noget regulær nonsens, og musik er der i hvert fald ikke i sætningen "den bedste danske opfindelse er Danmark". Den er lige kluntet nok til, at man for eksempel kan høre Michael Bondesen, Michael Hardinger, Michael Falch eller en hvilken som helst pop-Michael synge den. Måske firserbandet Mænd i Blåt med det fremtidige folketingsmedlem for S Carsten Bo Jensen som forsanger kunne have gjort det.


I alt det usmarte, utjekkede, umusikalske lå nøglen til at forstå, hvorfor Socialdemokratiet i dag agerer så sikkert, som det gør.


Selv i Socialdemokratiets egen organisation kunne man finde folk, der syntes, det hele var lidt latterligt og som havde kvaler ved at bidrage til noget så usmart og utjekket.

Måske derfor at kampagnen hurtigt blev glemt og blandt udenforstående nærmest opfattet som et fejltrin.

Det skulle den ikke være blevet. For i alt det usmarte, utjekkede, umusikalske lå nøglen til at forstå, hvorfor Socialdemokratiet i dag agerer så sikkert, som det gør. Og usmart, utjekket, umusikalsk og kluntet kampagnekommunikation er i øvrigt slet ikke lig med dårlig kampagnekommunikation - Dansk Folkeparti blev stort på blandt andet det.

Det kan lyde mærkværdigt, fordi det er så grundlæggende, men at mene noget er en af de vanskeligste ting ved at være politiker og i særdeleshed toppolitiker og partileder.

Socialdemokratiets stringente fokus på Danmark, sammenhængskraft og borgernes tryghed ved, at "opfindelsen" bliver forvaltet, vedligeholdt og til nøds, men i hvert fald nænsomt udviklet, har givet Socialdemokratiet et kompas, der fjerner en hel del af kompleksiteten ved at mene noget og derefter træffe beslutninger på baggrund af, hvad det mener. En prisme, alt kan ses gennem, så de socialdemokratiske vinkler står stærkere og tydeligere frem.

Kampagnen kom lige efter, at Donald Trump var blevet valgt på baggrund af et USA præget af dybe kløfter og mistillid mellem befolkningsgrupper. Et halvt år efter briterne tog en radikal, og i Socialdemokratiets øjne ret usmart beslutning om at lægge det europæiske fællesskab bag sig. Halvandet år efter det gule Danmark ved valget i 2015 satte sig igennem på en bølge af utryghed ved udlændingepolitik og splittelse mellem land og by.

Kompasset er Socialdemokratiets værn mod trumpisme, et værn mod et oprør mod både nationale og internationale institutioner og fællesskaber og ikke mindst et værn mod det gule Danmark. For en socialdemokrat er de tre ting mere eller mindre det samme.

Et værn mod at borgerne pludselig finder på at bringe skøre mennesker til magten. Et værn mod folkelige bevægelser og beslutninger, som udstiller et cirkusdemokrati, hvor politikere står i parlamentet og råber ad hinanden som i Storbritannien. Et værn mod pandemier og en usikker verden.

Et værn, hvor tryghed, sammenhængskraft og velfærdsstat trumfer alt, mens den liberale del af den borgelige blok hele tiden bliver konfus over, hvordan den skal få en tydeligvis virksom cocktail kombineret med frihed. Fordi netop friheden bringer den kompleksitet, som Socialdemokratiet er sluppet fri af, tilbage i meningsdannelsen.

Det kan så også udvikle sig til nonsens, som når justitsminister Nick Hækkerup utrætteligt insisterer på argumentet om, at mere overvågning giver mere tryghed og dermed mere frihed.

Først og fremmest bliver det dog lettere at træffe beslutninger om, at mink skal slås ned, om at lukke landet resolut ned og uhyre forsigtigt op, om at etablere vaccineproduktion, fordi det ikke bare bliver sundhedspolitik, men også sikkerhedspolitik - Danmark skal beskyttes. Om at lægge sig på den strammeste og mest kontante udlændingepolitik - velfærdsstaten skal beskyttes. Om at sige nej til at tage danske børns mødre hjem fra fangelejre i Syrien, selv om det kan virke hjerteløst - danske borgere skal beskyttes mod IS-tilhængere og terrorister.

Reduktion af klimagasser beskytter verden, mens beskyttelsen af Danmark her bliver mere diffus. Derfor: Fokus på at beskytte arbejdspladser og folks levegrundlag og så få det drejet hen på fremtidige gevinster i vækst og levevilkår baseret på teknologiudvikling. Udvikling, men nænsom, forsigtig og først og fremmest tryg udvikling.

Beskyttelse og tryghed holder populisme, ekstremisme og trumpisme fra døren.

Så kan Socialdemokratiets primære udfordrer til Statsministeriet, Venstre, ligge og rode med at finde sit ståsted i den komplekse udfordring med at balancere tryghed og bevaringsvillighed med den frihed, positivisme, internationalisme, som for eksempel Kristian Jensen stod for, og hvor Jakob Ellemann-Jensen ligger naturligt.

Mette Frederiksen følger bare kompasset: Den bedste danske opfindelse er Danmark.

Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
De ansatte i minkbranchen har ikke haft brug for hverken staten eller kommunernes hjælp til at finde nyt job.
Dmytro Bagatyk er glad for sit nye arbejdsliv på en svinefarm ved Hedensted, efter lukningen af den danske minkindustri tvang ham til et jobskifte. Privatfoto

Millionpulje står uberørt og panikken er afblæst: Minkavlere finder selv nyt arbejde

Borgmestre frygtede en stor byrde i kommunerne, og regeringen afsatte derfor 50 millioner kroner for at undgå lange køer af ledige minkavlere. Men de ansatte i minkbranchen har ikke haft brug for hverken staten eller kommunernes hjælp til at finde et nyt arbejde, efter Mette Frederiksen (S) for et halvt år siden beordrede alle landets mink aflivet. Landets største minkkommuner har kun haft få henvendelser fra ledige minkavlere, og der er stort set ikke brugt penge fra kommunernes millionpuljer. Mange tidligere ansatte i minkbranchen er i stedet blevet opslugt af andre brancher inden for eksempelvis landbruget eller bygge- og anlægsbranchen.

Ansatte i minkerhvervet har uden problemer fundet arbejde i andre brancher uden hjælp fra jobcentrene. Kommuner har derfor stort set ikke har rørt stor millionpulje, der skulle forhindre ledighed. For Dmytro Bagatyk tog det ikke lang tid at sikre sig to jobtilbud i en anden branche.

Mink: Dmytro Bagatyk havde egentlig forberedt sig på at skulle forlade Danmark.

Den 34-årige ukrainer havde gennem seks år arbejdet på danske minkfarme, da de danske mink blev beordret aflivet i november sidste år. Og han havde ikke ret stor tiltro til, at han bare sådan uden videre kunne skifte branche.

- Jeg troede, jeg skulle hjem, for det kunne blive rigtig svært at finde et nyt job, når alle folk fra minkfarmene skulle ud at finde nyt arbejde samtidig. Det var jeg rigtig ked af, for jeg kan virkelig godt lide at være i Danmark. Og jeg var rigtig glad for jobbet, fortæller han.

Men vejen til et nyt job skulle vise sig at blive meget lettere, end han havde forudset. Efter en håndfuld forgæves opkald til landmænd oprettede han en profil på jobportalen Jobstafet.dk. Og efter et par uger stod han med to jobtilbud på hånden.

På den måde skiftede Dmytro Bagatyk lynhurtigt minkbranchen i Lemvig ud med arbejdet på en svineproduktion i Stouby ved Hedensted.

Og historien om Dmytro Bagatyks enkle og hurtige vej ud af den nu lukkede minkbranche er ikke enestående. Faktisk har en lang række ansatte i minkindustrien haft endnu nemmere ved at finde nyt arbejde.

Der er rift om de ansatte fra minkbranchen, og derfor er der kun meget få, der har henvendt sig til kommunerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Borgmestre i kommuner med mange minkfarme råbte ellers vagt i gevær og krævede straks en stor millionpulje udbetalt for at sikre, at lukningen af erhvervet ikke kunne læses i ledighedsstatistikkerne, og at de ansatte i minkerhvervet ikke skulle strande i arbejdsløshedskøen.

Men i dag - knap et halvt år efter Mette Frederiksen beordrede alle danske mink aflivet - har der stort set ikke været brug for statens millionpulje for at hjælpe de ansatte i minkerhvervet videre til et nyt arbejde. Og de ansatte i minkbranchen har uden problemer fundet nye job uden kommunernes hjælp.


Jeg synes ikke, vi har skudt over målet. Holstebro var den kommune med flest minkavlere og flest ansatte i branchen. Derfor tænkte vi, at det her ikke kunne undgå at blive en stor opgave.

H.C. Østerby (S), borgmester, Holstebro Kommune


Det fortæller flere af de kommuner, som havde flest minkfarme i Danmark, og som havde nedsat deciderede taskforces, som skulle tage sig af ledige minkavlere.

Stort set ingen kontakt

I Holstebro Kommune, der med 111 minkfarme var Danmarks største minkkommune, har der været langt mellem henvendelserne fra arbejdsløse i minkerhvervet.

- Vi er langtfra blevet bestormet. Vi har hjulpet fem personer videre med uddannelse, og det er meget lidt i den sammenhæng, siger Søren Landkildehus, der er erhvervs- og arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, til Dagbladet Holstebro.

I Danmarks næststørste minkkommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor omkring 100 var fastansatte på minkfarme, har der kun været en håndfuld seriøse henvendelser fra ansatte i minkbranchen. Og i Hjørring Kommune, der også havde et stort antal minkfarme, har der heller ikke været brug for hjælp fra kommunen for at finde nyt arbejde.

- Det har slet ikke fyldt noget hos os, fortæller kommunens arbejdsmarkedschef, Michael Duus Nielsen.

På landbrugets største jobportal, Jobstafet.dk, har i alt 87 fra minkerhvervet udfyldt et cv. Kun ni af dem står i dag som aktivt jobsøgende.

Borgmestre advarede om ledighed

Kommunerne forklarer, at nogle minkavlere er gået på pension, at mange ansatte i branchen er blevet opslugt af andre brancher, eksempelvis landbruget eller bygge- og anlægsbranchen, flere har kun haft sæsonarbejde eller deltidsjob i minkbranchen, og derudover er nogle af ejerne af nedlagte minkfarme fortsat i gang med at nedlukke deres farme.

Frygten for øget ledighed i kommunerne var ellers stor, da vestjyske borgmestre i november opfordrede regeringen til at afsætte en stor pose penge til at få minkavlere i job.

- Det her er så ekstrem en opgave. Det er jo ikke set før, at en hel branche bliver lagt ned. De er jo dybest set udslettet fra jordens overflade, sagde borgmester i Holstebro Kommune H.C. Østerby (S) til DR.

Opråbet blev hørt, og regeringen afsatte 50 millioner kroner til at opkvalificere de ansatte i minkbranchen for at sikre, at de ikke flokkedes sammen i arbejdsløshedskøen.

Men frygten har altså vist sig at være ubegrundet. De tre kommuner har derfor stort set ikke rørt de millionbeløb, som de blev tildelt til opgaven.

Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S) mener ikke, at han skød over målet, da han opfordrede regeringen til at afsætte millioner til opkvalificering af ledige fra minkbranchen. Foto: Morten Stricker

Alligevel afviser H.C. Østerby, at han og borgmesterkollegaerne overreagerede. Men han erkender, at opgaven langtfra blev så stor, som han varslede i november.

- Jeg synes ikke, vi har skudt over målet. Holstebro var den kommune med flest minkavlere og flest ansatte i branchen. Derfor tænkte vi, at det her ikke kunne undgå at blive en stor opgave. Jeg vil hellere, som vi har gjort, kørt den sikre vej og sikre, at vi stod klar, hvis det blev en stor opgave, siger borgmesteren.

Ejerne mangler afklaring

Formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, er ikke overrasket over, at de ansatte i minkbranchen er lykkedes med på egen hånd at finde nyt arbejde. Folk på hans egne minkfarme fandt også lynhurtigt nyt arbejde.

- Det havde jeg forventet. Det er dygtige og praktisk begavede mennesker, der er vant til at arbejde i weekender og helligdage, fortæller han.

Han mener dog, at det er for tidligt at konkludere, at det er nemt for alle dele af minkbranchen at finde nyt arbejde. Ejerne er minkfarmene er fortsat ikke færdige med at lukke deres forretning og kan derfor senere få brug for den store millionpulje til at opkvalificere sig til andre brancher.

Minister: Giv tid

Dmytro Bagatyk har ikke planer om at søge hjælp i millionpuljen til uddannelse. Han er glad for sit nye arbejdsliv i svinebranchen. Han vil nu lære dansk og har ingen planer om at forlade det danske arbejdsmarked og vende hjem til Ukraine.

- Jeg er virkelig glad og lettet. Nu kan jeg lave planer for fremtiden, og jeg har et godt liv her i Danmark og vil allerhelst blive her, siger han.

Bruger kommunerne ikke de tildelte penge fra staten, ryger pengene tilbage i statskassen, oplyser kommunerne.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et skriftligt svar, at kommunerne har ansøgt om at få del i indtil videre 25 ud af 50 millioner kroner i puljen. I de tre kommuner, Avisen Danmark har talt med, har kommunerne slet ikke eller kun i meget lille grad fået brugt nogen af pengene.

- Nu skal puljen lige have lov til at virke, og kommunerne skal vejlede de ledige fra minkbranchen til deres uddannelsesmuligheder her. Det glæder jeg mig til at følge, og vi vil selvfølgelig fra Beskæftigelsesministeriets side understøtte kommunerne bedst muligt i det arbejde, lyder det i svaret fra ministeren.

Fem korte om dansk minkavl

  1. Der var 792 heltidsbedrifter med mink i Danmark.
  2. Heltidsbedrifterne havde i 2019 omkring 2,5 millioner mink, der hver fik fem-seks hvalpe, der blev til skind. Der blev således årligt produceret cirka 12 millioner skind. Det gav en værdi af produktionen på 2,5 milliarder kroner.
  3. Siden 2014 er antallet af heltidsbeskæftigede på de danske minkbedrifter faldet fra omkring 4500 til omkring 2600. Langt hovedparten af minkproduktionen var placeret i Jylland.
  4. Ifølge Seges, et videnscenter under Landbrug & Fødevarer, skabte pelsdyrproduktion 5500 arbejdspladser.
  5. Minkproduktionen havde en række følgeerhverv inden for eksempelvis udstyr, foder og salg. Det er uvist, hvor stor en gruppe virksomheder der lever af at servicere og levere til minkavl.

Tirsdag i Radio4 Morgen medvirkede tidligere minkavler, Lars Kjeldsgaard, der nu er slagterlærling i Vestergades Slager i Holstebro. Lyt med her.


Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
En pille vil måske i fremtiden kunne gøre op med de værste coronasymptomer i form af feber og åndenød.
Pfizer har før haft succes med at lave medicin i pilleform, og medicinalvirksomheden planlægger at behandle corona med netop den metode. Billedet viser dog en af deres Viagra-piller, der er skabt til at afhjælpe potensproblemer. Arkivfoto

Fremtidens coronamedicin kan komme som pille

Man kan tage en pille mod det meste. Så var det ikke en idé med en, der kan gøre op med de værste coronasymptomer i form af feber og åndenød, der nedlægger folk? Det mener medicinalgiganten Pfizer i hvert fald. Firmaet har sat sig for at udvikle en såkaldt coronapille til formålet. Der er dog langt vej igen, mener ekspert fra Aarhus Universitet. For det er slet ikke sikkert, at medikamentet virker på mennesker. Derudover er spørgsmålet, om det overhovedet giver mening med nye midler mod virussen, hvis vacciner snart får gjort kål på dens hærgen. Det kan vi dog stadig ikke være sikre på, for der vil være folk, som en vaccine ikke bider på, siger virolog Allan Randrup Thomsen. Han ser derfor kun lyst på flere forsvarslinjer mod corona.

Pfizer arbejder på en pille, der skal sikre coronasmittede mod at blive alvorligt syge. Danske forskere tager imod nyheden med glæde, men der er lang vej igen.

Coronavirus: Flere og flere får et stik med den coronaforebyggende vaccine.

Men endnu findes der ikke medicin, der helt kan forhindre symptomer som feber og åndedrætsbesvær eller udelukke risikoen for kritisk sygdom, når først infektionen er i kroppen.

Det kan der muligvis blive lavet om på i fremtiden. Medicinalgiganten Pfizer arbejder nemlig på at skabe en coronapille, som skal lindre symptomer og forhindre, at smittede bliver alvorligt syge.

De indledende studier af pillen blev påbegyndt i marts.

Pfizer har før haft succes med at lave medicin i pilleform, og medicinalvirksomheden planlægger at behandle corona med netop den metode. Billedet viser dog en af deres Viagra-piller, der er skabt til at afhjælpe potensproblemer. Arkivfoto

Christian Kanstrup Holm er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og han understreger, at der stadig er lang vej igen, før vi kan sluge en pille mod coronasymptomer.

- Det springende punkt her er, om pillen rent faktisk kommer til at virke i et menneske. Og det er stadig usikkert.

Men han fortæller, at der er et begyndende fokus på at udvikle antiviral medicin, fordi mutationer kan svække vaccinernes effekt.

Slået tilbage til start

Strategien for den medicinske opbygning af Pfizers coronapille ligner den, man bruger til blandt andet medicin mod hepatitis og hiv, siger Christian Kanstrup Holm.

- Der kommer helt sikkert en virusvariation, som vaccinerne ikke beskytter mod, og så er vi tilbage til nærmest at skulle starte forfra med vacciner.

Pfizer står i forvejen bag en coronavaccine, der bliver brugt hyppigt i blandt andet Danmark. Men firmaet har altså ambitioner om at sende endnu et middel i kampen mod pandemien på markedet.

Pillerne vil dog ikke kunne erstatte vaccinerne, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

Han håber, at pillen viser sig at virke og kan komme i brug på et tidspunkt, men betragter det også som usikkert, og der går i hvert fald lang tid.

- Som jeg kan se, er det hele baseret på cellekulturstudier. Der er et væsentligt spring fra det, man kan opnå i cellekulturer, og det, man kan opnå i patienter.

- Remdesivir blev heller ikke den gamechanger, vi havde håbet på, siger han.

Flere forsvarslinjer i spil

Allan Randrup Thomsen mener, at pillen - såfremt den distribueres - skal gives endnu tidligere end ved symptomstadiet.

Der har man nemlig allerede fået inficeret nogle af de celler med virus, som pillen skal forhindre.

- Kan man eksempelvis få en hjemmetest og henvende sig til lægen og få udskrevet det her stof, kan man komme i gang noget tidligere i forløbet, end hvis man først skal tage det ved symptomer.

Professoren drager paralleller til en influenzamedicin, som allerede findes. Hvis den gives meget tidligt i forløbet, kan den gøre gavn.

- Men hvor stor effekt, den kan have længere henne i forløbet - eksempelvis til at forebygge alvorlig sygdom - er omdebatteret.


Det ville være rart at have. Der vil være personer, hvor vaccinen ikke har slået an, eller personer, som ikke har kunnet blive vaccineret.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi - om coronamedicin i pilleform


Spørgsmålet er, om vi overhovedet har brug for en pille mod corona, når langt de fleste i løbet af 2021 vil være vaccineret.

Ifølge Christian Kanstrup Holm bliver det formentlig nødvendigt at have antiviral medicin ud over vaccinerne, netop fordi de kan svigte over for mutationer.

Allan Randrup Thomsen påpeger, at det er vigtigt med flere forsvarslinjer mod corona.

- Det ville være rart at have. Der vil være personer, hvor vaccinen ikke har slået an, eller personer, som ikke har kunnet blive vaccineret.

Sådan behandles svære coronainfektioner

  1. Ved en svær lungebetændelse forårsaget af corona, hvor patienten er indlagt, kan den pågældende få ilt og væske ind i blodbanen. Er der behov, kan man lægge personen i respirator.
  2. Behandling med binyrebarkhormon, som er et steroid, kan forbedre tilstanden for en coronapatient og tilbydes også som behandling.
  3. I Danmark har behandling med lægemidlet Remdesivir været taget i brug, men forskellige studier har vist varieret effekt af denne behandling.
Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
For mange jihadister er Osama bin Laden stadig en helt. Det er 10 år siden, han blev likvideret.
Osama bin Laden fotograferet i Helmand-provinsen i Afghanistan 24. december 1998. Denne dag mødtes han med en udvalgt gruppe journalister. Siden gik han helt under jorden for at undgå, at USA fandt frem til ham. 2. maj 2011 slap hans held op. Foto: Rahimullah Yousafzai/Ritzau Scanpix

Osama bin Laden tiltrækker stadig jihadister 10 år efter sin død

Selv om det er 10 år siden, at amerikanerne ryddede Osama bin Laden af vejen, lever hans heltestatus som jihadist i bedste velgående. Terrorgrupper opfatter nemlig stadig den tidligere islamiske leder som et kæmpe idol. De løber rundt i gaderne med hans ansigt trykt på T-shirts, han er malet på biler og figurerer på bannere til demonstrationer. Og i den forbindelse er det lige meget, om du kigger mod støtter af al-Qaeda eller fraktionen Islamisk Stat. Det er især videoer med hans taler, som har holdt bin Ladens eftermæle i live. Levende billeder af ham med AK47'eren over skulderen har fremhævet ham bin Laden den vogter, der satte skub i tingene mod USA.

Osama bin Laden har været død i 10 år. Men hos militante islamister er han ikke gået i glemmebogen. Han inspirerer dem stadig og regnes for et forbillede.

Pakistan: Da amerikanske elitesoldater angreb den mystiske ejendom med den store mur og den høje person, der ifølge satellitfotos kunne være Osama bin Laden, fik de langt om længe gjort op med den mand, der havde plaget USA i så mange år.

For satellitterne havde ret. Manden var Osama bin Laden.

Han overlevede ikke mødet med Team Six fra Navy Seals.

USA havde jagtet ham siden 1990'erne og specielt efter angrebet på New York og Washington D.C. 11. september 2001.

Nu var regnskabets time med lederen af terrorbevægelsen al-Qaeda kommet.

Det er søndag 10 år, siden han blev dræbt i Abbottabad i Pakistan. Han blev 54 år.

Soldaterne tog liget med sig. Det blev bragt til hangarskibet USS Carl Vinson. Her blev han begravet til søs i den nordlige del af Det Arabiske Hav.

Ingen fysisk grav

Amerikanerne var hurtige til at få liget af vejen. En begravelse til søs sikrede, at der ikke blev et fysisk gravsted, som hans tilhængere kunne bruge som symbol.

Men Osama bin Laden og hans status som jihadist lever endnu.

Operation Neptuns Spyd

Operationen 2. maj 2011 mod Osama bin Laden i Pakistan blev gennemført af elitestyrken Team Six fra USA's Navy Seals. Den blev kaldt Operation Neptune Spear - Neptuns Spyd. Kodenavnet Geronimo blev også brugt. Det var kode for, at Osama bin Laden blev fanget eller dræbt under operationen.

USA havde forinden jagtet Osama bin Laden i en årrække. Omkring 2007 fik efterretningstjenester navnet på en af hans kurerer. Senere blev kureren sporet via en telefonsamtale til sin familie i Kuwait. I slutningen af 2010 blev kureren forbundet med en ejendom i udkanten af byen Abbottabad i Pakistan. Flere tegn pegede på, at bin Laden var her.

2. maj 2011 lettede to helikoptere fra Afghanistan med 25 Navy Seals om bord. De fløj til Abbottabad og landede i ejendommens gård. En af helikopterne forulykkede. Ingen kom dog til skade. Osama bin Laden blev fundet på tredje etage. Han blev dræbt af skud. Geronimo. Tre andre mænd og en kvinde i ejendommen blev også dræbt.

Operationen varede i 40 minutter. Så lettede den helikopter, der virkede, med en del af mændene. En støttehelikopter hentede resten. Liget af bin Laden blev bragt med ud sammen med beslaglagt materiale som computere, papirer og pornofilm. Et døgn efter blev bin Laden begravet til søs fra hangarskibet USS Carl Vinson.

Også selv om hans militante tilhængere i de senere år har brugt meget energi på at slå hinanden ihjel.

Grupperingen Al-Qaeda, som Osama bin Laden dannede, blev splittet i 2014, da fraktionen Islamisk Stat (IS) brød ud.

De to terrorgrupper har den samme sunnimuslimske, militante ideologi, men de sloges alligevel i Syrien og også i Nordafrika.

Osama bin Laden har en ophøjet status i begge grupper.

- På nogle områder ser IS sig som den ægte arvtager efter bin Laden, siger Aaron Zelin, der driver hjemmesiden Jihadology.net, til nyhedsbureauet AFP.

Mange år under jorden

Osama bin Laden gik under jorden efter angrebet i 2001. Det var reelt ikke mange, der så ham fra 2001 og til hans død.

Som tiden er gået, er han blevet en slags myte. Kun få jihadister, som er i live, har mødt ham.

Men der er videoer. Der er fortællinger.

Videoer, hvor han i traditionelle arabiske klæder og med en AK47 over skulderen er på slagmarken.

Her boede Osama bin Laden, da han blev fundet og dræbt af amerikanerne. Dagen efter angrebet begyndte lokale i Abbottabad at gå til ejendommen med den høje mur for at se, hvad der var sket. De færreste af dem, eller snarere ingen, vidste, at de havde været nabo til Osama bin Laden. Arkivfoto: Anjum Naveed/Ritzau Scanpix

Der er videoer, hvor han taler. Han var en velhavende mand, ja, men han optrådte altid asketisk, mens han buldrede mod USA og Vesten.

Han lagde handlinger bag sine ord med angrebet på USA.

Hans al-Qaeda-gruppe har kæmpet i Afghanistan, flere steder i Mellemøsten og i Nordafrika.

Det er en anden historie end den, der er om ham i Vesten.

Mindet lever videre

I Vestens forståelse var han en terrorist, der dræbte flere tusinde uskyldige i USA, og som har stået bag og tilskyndet til terror andre steder også.

Han har fremkaldt ulykke og forledt fattige muslimer til en militant ideologi, hvilket tvang de vestlige magter til Afghanistan for at hindre, at landet igen kan bruges som base for planlægning af terror.

Præsident Barack Obama og hans folk fulgte med i forsvarets direkte videotransmission fra angrebet i Abbottabad. Det er USA's nuværende præsident, Joe Biden, der sidder i blå skjorte helt til venstre foran Obama. Biden var dengang vicepræsident. Foto: Pete Souza/Ritzau Scanpix

Men i Mellemøsten er der kredse, der ser anderledes på ham.

Hans ansigt er afbilledet på T-shirts. Hans navn er malet på biler og står på bannere under demonstrationer.

World Trade Center i New York i brand 11. september 2001 efter at være ramt af to fly, som al-Qaeda-terrorister havde kapret. De to skyskrabertårne kollapsede. Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix

- Jihadisternes medier gør ham til en løve, og han bruges stadig i propaganda, siger Katherine Zimmerman fra tænketanken American Enterprise Institute i Washington D.C ifølge AFP.

Hun påpeger også, at en video, udsendt efter et angreb i Somalia i fjor af al-Shabaab-militante, viste de militante, mens de så en video med Osama bin Laden.

Osama bin Laden og al-Qaeda

  1. Osama bin Laden blev født i 1957 i Riyadh, Saudi-Arabiens hovedstad. Hans far udvandrede som jævn mand fra Yemen. Blev rig ved at stå for byggeprojekter for den saudiarabiske kongefamilie. Han fik over 50 børn. Osama bin Laden læste ingeniørvidenskab og studerede islam.
  2. I 1979 invaderede Sovjet Afghanistan. Mange unge arabere, herunder bin Laden, drog til Afghanistan for at føre hellig krig mod Sovjetunionen, der trak sig ud i 1989. Osama bin Laden vendte hjem, nu mere radikal. Hans vrede blev vakt, da Saudi-Arabien lod amerikanske soldater komme til landet efter Iraks invasion af Kuwait i 1990.
  3. Han rejste til Sudan. Dannede her al-Qaeda, hvilket betyder "Basen", af arabiske veteraner fra Afghanistan. Blev smidt ud af Sudan i 1996 og kom til Afghanistan og fik husly af Taliban. Al-Qaeda begik terrorangreb i Mellemøsten og andre steder. USA's ambassader i Tanzania og Kenya blev ramt i 1998. 224 blev dræbt.
  4. 11 september 2001 kaprede al-Qaeda-terrorister fire fly og torpederede World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. Næsten 3000 blev dræbt. USA invaderede Afghanistan, og bin Laden forsvandt. Der skulle gå 10 år, før USA sporede ham til Pakistan, hvor han blev dræbt ved et kommandoangreb 2. maj 2011.