Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Frankrigs præsident Macron er i et brev underskrevet af flere højtstående militærfolk blevet beskyldt for at have ladet sikkerheds- og indvandringspolitikken løbe af sporet. Militærfolkene advarer om, at det kan føre til borgerkrig. Her ses Macron sammen med general Francois Lecointre til bastilledagsparaden på Champs-Elysees avenue forrige år. Lecointre vil stille underskriverne for en disciplinærkomité. Foto: Charles Platiau/Reuters

Revolutionen er nær

Luften fyger ikke just med paroler fra venstrefløjen her i tiden omkring 1. maj. Socialdemokratiet sidder tungt på magten, og Arne har fået sin pension. I stedet er det højrefløjen, som synes at rasle med sablerne.
Her omkring arbejdernes kampdag er det ikke just arbejderbevægelsen og partierne til venstre for midten, som for alvor råber op. Ganske vist har der lydt lidt fra Dansk Sygeplejeråd om et urimeligt lavt lønniveau hos sygeplejerskerne og fra erhvervsminister Simon Kollerup, som har skældt bankerne ud for at være grådige, når de byder kunderne negative renter. Det er som forventet, og alt er således ved det gamle, fristes man til at sige. I stedet er det højrefløjen, som med lidt god vilje råber på revolution. I Frankrig ret bogstaveligt, da en række højtrangerende officerer i et debatforum her i ugen erklærede, at Frankrig står på randen af borgerkrig. Tiltagende islamisering og en fejlslagen politik i forhold til de betændte indvandrerforstæder har ifølge de flere hundrede militærfolk medvirket til ”opløsning og fraktionering af det franske samfund”. Og de sætter trumf på ved at understrege, at situationen kan provokere de væbnede styrker til at sørge for "beskyttelse af nationens interesser, kerneværdier og grundlovsfæstede rettigheder". Det har en bismag af militærkup. Herhjemme er det især partiet Nye Borgerlige, som slår så hårdt på islamiseringen, at selv integrationsminister Mathias Tesfaye og Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, virker vennesæle, når talen falder på flygtninge og indvandrere. En af Nye Borgerliges stemmer i debatten er Lars Boje Mathiesen, som kalder Islam en totalitær ideologi. Læs om ham og om tilstanden i Frankrig i denne udgave af Dagens Danmark, mens de røde flags smælden nærmer sig derude.
Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Panik udløste et amokløb i en stor folkemængde på Meronbjerget natten til fredag. Israel sørger.
Panik udløste fredag et amokløb i en stor folkemængde ved en religiøs festival i Israel, hvorved mindst 44 mennesker blev mast eller trampet ihjel. Premierminister Benjamin Netanyahu, kalder hændelsen på Meronbjerget i den nordlige del af landet for en af de værste katastrofer i Israels historie. Foto: Ilia Yefimovich/Ritzau Scanpix

Israel i sorg efter national tragedie

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder en hændelse på Meronbjerget i den nordlige del af landet natten til fredag for en af de værste katastrofer i Israels historie.

Panik udløste et amokløb i en stor folkemængde under en religiøs festival, hvorved mindst 44 mennesker blev mast eller trampet ihjel og mange såret. På sociale medier er der lagt billeder fra ulykkesstedet ud. De viser rækker med tildækkede lig på bjerget og snesevis af ambulancer.

Ifølge beredskabsmyndighederne blev ulykken forårsaget af trængsel og for mange mennesker på samme sted, da en tribune kollapsede. På Twitter har Netanyahu erklæret søndag for national sørgedag.

Mindst 44 omkom og 150 blev kvæstet under panik og amokløb ved religiøs festival natten til fredag. Ulykken på Meronbjerget kaldes en national katastrofe.

Israel: Panik udløste natten til fredag et amokløb i en stor folkemængde ved en religiøs festival i Israel, hvorved mindst 44 mennesker blev mast eller trampet ihjel.

Premierminister Benjamin Netanyahu kalder hændelsen på Meronbjerget i den nordlige del af landet for en af de værste katastrofer i Israels historie.


Katastrofen på Meronbjerget er en af de værste, som er sket i landet, siden det blev oprettet for syv årtier siden.

Benjamin Netanyahu, Israels premierminister


Omkring 150 blev kvæstet. Adskillige af dem er i kritisk tilstand.

Ulykken skete lidt efter midnat natten til fredag.

- Det er hjerteskærende, hvad der skete her. Der var mennesker, som blev mast til døde - deriblandt børn. Mange af dem, der døde, er ikke blevet identificeret, siger den israelske leder og tilføjer:

- Vi sørger over de familier, som har mistet deres nærmeste eller har set dem blive kvæstet. Vi håber på, at de kommer sig hurtigt.

Rækker af tildækkede lig

På sociale medier er der lagt fotos fra ulykkesstedet ud. De viser rækker med tildækkede lig på bjerget og snesevis af ambulancer.

Tragedien skete ved en jødisk religiøs festival på bjerget Meron i det nordlige Israel.

Der var hovedsageligt ortodokse jøder til stede for at deltage i markeringen af højtiden lag ba'omer, som blev den hidtil største forsamling af mennesker i Israel under coronapandemien.

Over halvdelen af Israels 9,3 millioner indbyggere er færdigvaccineret med en vaccine mod covid-19.

Der var hovedsageligt ortodokse jøder til stede for at deltage i markeringen af højtiden lag ba'omer, da ulykken i Israel indtraf. Her samler en sikkerhedsvagt efterladte hatte sammen i plastikposer på Meronbjerget. Foto: Ronen Zvulun/Reuters

I alt deltog op mod 100.000 mennesker. Det centrale område har kun bemyndigelse til at tage imod 10.000 pilgrimme ved den religiøse højtid.

- Katastrofen på Meronbjerget er en af de værste, som er sket i landet, siden det blev oprettet for syv årtier siden, siger Netanyahu, som blev fløjet til Meron i helikopter fredag formiddag.

Dødstallet er lige så højt som under en voldsom skovbrand i det nordlige Israel i 2010. Den anses for at være Israels dødeligste tragedie i fredstid.

National sørgedag

På Twitter har Netanyahu erklæret søndag for national sørgedag.

Ifølge beredskabsmyndighederne blev ulykken forårsaget af trængsel og for mange mennesker på samme sted, da en tribune kollapsede.

Det er uklart, hvorvidt tribunens kollaps faktisk var årsag til ulykken, eller om det var panikken bagefter, der førte til tragedien.

Op mod 5000 politifolk var blevet indsat forud for begivenheden.

Efter tragedien stod mange ortodokse jøder med lange sorte frakker og sorte hatte sammen på arealet og udtrykte deres sorg. Nogle tændte stearinlys for ofrene, mens andre bad.

- Jeg bærer det overordnede ansvar på godt og ondt, og jeg er klar til enhver form for efterforskning, siger den lokale politichef Shimon Lavi, som havde ansvaret for sikkerheden ved festivalen.

Billeder fra ulykkesstedet viser rækker med tildækkede lig på bjerget og snesevis af ambulancer. Foto: Ishay Yerushalmi/Behadrei Haredim/Reuters

- Dette er en helt utålelig hændelse, siger en talsmand for ambulancetjenesten Zaka, Motti Buckchin, til netavisen Ynetnews.

- 44 mennesker, som ønskede glæde, vender hjem i ligposer. Verden er ødelagt for 44 familier: Ingen vil blive som før. På et øjeblik gik vi fra en glad fejring til en umådelig tragedie, siger han.

Mobilnettet brød delvist sammen ved Meronbjerget, da mange forsøgte at ringe til pårørende i området, efter ulykken blev kendt.

National katastrofe i Israel

  1. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder fredag tragedien ved en jødisk festival på bjerget Meron i det nordlige Israel for en af de værste katastrofer i Israels historie.
  2. 44 blev dræbt og omkring 150 blev kvæstet ved ulykken på bjerget natten til fredag.
  3. Hidtil har en voldsom skovbrand i 2010 været anset for den værste ulykke i Israels historie i fredstid.
  4. Mindst 41 omkom ved en voldsom skovbrand i nærheden af Haifa. Alle omkomne var fængselsvagter, som var om bord på en bus, der var på vej væk fra et fængsel.
En højreekstremistisk nationalist spås gode chancer for at vippe Macron af pinden og blive Frankrigs næste præsident.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og hans regering er i et brev underskrevet af flere højtstående militærfolk, blevet beskyldt for at have ladet sikkerheds- og indvandringspolitikken løbe af sporet. Militærfolkene advarer om, at det kan føre til borgerkrig. Her besøger Macron militærakademiet Ecole Militaire i Paris i februar sidste år. Foto: Francois Mori/Reuters

Franske militærfolk advarer om borgerkrig - og højrefløjens le Pen møder dem med åbne arme

Franske militærfolk har i et debatforum i et af Frankrigs konservative medier rettet en sønderlemmende kritik mod regeringens politik på sikkerheds- og indvandrerområdet.

Tiltagende islamisering og en fejlslagen politik i forhold til de betændte indvandrerforstæder har ifølge de flere hundrede underskrivere medvirket til ”opløsning og fraktionering af det franske samfund”. De advarer om, at det kan føre til borgerkrig.

Marine le Pen, leder af det højreekstremistiske parti Rassemblement National, meldte sig straks på banen og opfordrede de pågældende militærfolk til at slutte sig til hendes parti ved det kommende præsidentvalg. Ifølge friske meningsmålinger bliver valget et tæt opløb mellem hende og den siddende præsident, Emmanuel Macron.

Kan Frankrigs næste præsident blive en højreekstremistisk nationalist? Jan Larson, forfatter og erhvervsmand bosat i Frankrig, ser i hvert fald ét forhold, der taler for, at det er muligt: Store dele af de gamle partiers vælgere vil ikke længere gøre fælles ”republikansk” front for at forhindre en højrefløjskandidat i at blive valgt.

I et usædvanligt, men også voldsomt kritiseret debatforum i et af Frankrigs konservative medier har et antal franske militærfolk - eksgeneraler, højtstående officerer og hundredvis af menige - rettet sønderlemmende kritik mod regeringens førte politik på såvel sikkerheds- som indvandrerområdet.

Jan Larson, Nice, Frankrig, forfatter

Ifølge indlægget, som bakkes op af 58 procent af den franske befolkning, skulle den tiltagende islamisering af samfundet kombineret med en fejlslagen politik i forhold til de betændte indvandrerforstæder have medvirket til en ”opløsning og fraktionering af det franske samfund”.

Medunderskriverne forfægter endvidere i slet skjulte vendinger det synspunkt, at ”en markant ændret politik, der tilgodeser beskyttelse af ​​nationen, er nødvendig, da alternativet vil være borgerkrig, som implicit vil fremprovokere de væbnede styrkers beskyttelse af nationens interesser, kerneværdier og grundlovsfæstede rettigheder”.

Et udtryk for højreekstremisme inden for forsvarets rækker, som der også er set eksempler på i andre europæiske lande.

Præsidentkampagnen er skudt i gang, og uanset hvor malplaceret militærfolkenes debatindlæg måtte være, og hvad det får af konsekvenser for den enkelte medunderskriver - de aktive kan se frem til at blive stillet for en disciplinærkomité - har det inviteret sig indenfor i den præsidentkampagne, der om et år skal føre til indsættelse af Frankrigs næste præsident.

Det er der flere forklaringer på.

For det første den, at hovedtemaet i den kommende præsidentkampagne uden sammenligning bliver det sikkerhedspolitiske. Det er der som sådan intet nyt i, men de sidste par års eskalering på området har gjort sikkerhedsspørgsmålet til det store samtaleemne i en befolkning, der bestyrtet ser til, at voksende kriminalitet banaliseres, samtidig med, at domstolene - med rette eller ej - efterlader et indtryk af laksisme, altså moralsk slaphed.

Spontan og uprovokeret vold, terrormord, frontalangreb på ordensmagtens udøvere, forulempelse af offentligt valgte samt bagholdsangreb på brand- og ambulancefolk hører nu til dagligdagens begivenheder i Frankrig.

For det andet er der den forklaring, at Marine le Pen, leder af det højreekstremistiske parti Rassemblement National straks meldte sig på banen og opfordrede de pågældende militærfolk til at slutte sig til hendes parti ved det kommende præsidentvalg. Ifølge friske meningsmålinger bliver valget et tæt opløb mellem hende og den siddende præsident, Emmanuel Macron.

Og endelig er den den forklaring, at coronakrisen i det seneste års tid har gjort den politiske opposition usynlig og uhørlig, hvilket ikke mindst gælder gammelpartierne, de borgerlige og socialisterne, der skiftevis har siddet på magten gennem de seneste mange årtier. Krisen har, med hjemmel i den vedtagne og indførte lov om sanitær undtagelsestilstand, resulteret i, at præsident og regering monopoliserer hele det politiske rum.

Stort set alle beslutninger på det sanitære område træffes i et lukket ”forsvarsråd”, der præsideres og enevældigt styres af Macron, hvorfra der ikke udgår noget skriftligt referat, og som kun sjældent finder vej til Nationalforsamlingen og Senatet. Oppositionens afmagt tvinger den dermed helt naturligt til at fokusere på det sikkerhedsmæssige område.

Marine le Pens reaktion på militærfolkenes indlæg må på en måde undre. Artiklen blev indrykket på selve 60-årsdagen for kupforsøget i det daværende Fransk Algeriet, da fire franske generaler støttet af legionærer og faldskærmstropper gjorde oprør mod den franske kolonimagt og dermed trodsede den daværende præsident, general de Gaulle.

Marine le Pen har i løbet af det seneste år i håbet om at gå på rov i de mere moderate borgerlige rækker gjort sig umage for at fremstå mindre konfliktskabende og mere tro mod den europæiske tanke end tidligere - også for at hendes parti kunne blive anset som værende ‘stuerent’. Men faderens blakkede ry og forkærlighed for generalerne fra Algeriet-krigen - Jean-Marie le Pen var medstifter af det oprindelige parti, Front National, tilbage i 1972 - klæber stadig til hendes person.

Når det er sagt, står Marine le Pen - ligesom ved det seneste præsidentvalg - som det eneste reelle alternativ til Macron, som hun mageligt matcher i dagsaktuelle meningsmålinger. Selv om hun måske ikke er den store strateg og nok heller ikke har hverken den nødvendige politiske bagage eller format til at løfte præsidentembedet, er der ét specielt forhold, der taler for hendes mulige valg: Store dele af gammelpartiernes vælgere ønsker denne gang ikke at gøre fælles ”republikansk” front for at forhindre en kandidat i at blive valgt (som det skete mod Jean-Marie le Pen i 2002 og Marine le Pen i 2017), men foretrækker at stemme blankt.

Kan det utænkelige ske, at Frankrigs næste præsident bliver en højreekstremistisk nationalist? Den markante højredrejning af det franske samfund får uundgåelige konsekvenser for næste års præsidentvalg og valget til Nationalforsamlingen.


Den markante højredrejning af det franske samfund får uundgåelige konsekvenser for næste års præsidentvalg og valg til Nationalforsamlingen.


Om skribenten

Jan Larson er forfatter og erhvervsmand og bosiddende i Nice i Frankrig. Han er aktuel med spændingsromanen "Blindt had" (Forlaget Lindhardt & Ringhof). Bogen tager afsæt i et splittet Frankrig - et land i krise.

I stedet for at være permanent til stede i bestemte lande skal Danmark bekæmpe "terrorens rodnet", siger forsvarsministeren.
En soldat tager Dannebrog af flagstangen i hovedkvarteret for Nato-missionen i Afghanistan. Foto: Forsvaret

Turen går hjemad for danske soldater i Kabul

Dannebrogsflaget i Afghanistans hovedstad er taget ned for sidste gang, og hjemtagningen er i gang. Ifølge Forsvaret er missionen i Afghanistan slut for de danske soldater ved hovedkvarteret i Kabul. Arbejdet med at pakke missionen sammen er i gang.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, betegner den danske indsats over to årtier i Afghanistan som en pose blandede bolsjer. I fremtiden vil vi se tilbage på en indsats, som var "alt for omkostningsfuld", mener han:

- Den succes, vi havde på slagmarken, blev ikke vekslet til varig fred. Og det var det egentlige mål med at være i Afghanistan. Vi har allerede i dag, hvad man kan kalde en "aldrig mere Afghanistan-effekt", hvor vi i stedet for selv at indsætte kampsoldater og udkæmpe kampe er begyndt at støtte lokale parter, så de selv kan udkæmpe deres krige.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) markerer det en ny epoke for Danmarks terrorbekæmpelse, at danske soldater forlader Afghanistan. Hun peger på, at Danmark nu i stedet for at være permanent til stede i bestemte lande bekæmper "terrorens rodnet".

Hjemtagning af danske soldater i Afghanistan markerer en ny epoke for Danmarks terrorbekæmpelse, mener forsvarsministeren, der vil bekæmpe "terrorens rodnet".

Krig: Næsten 20 års militær indsats i Afghanistan nærmer sig for alvor sin afslutning for danske soldater.

Dannebrogsflaget ved det militære hovedkvarter i Kabul, landets hovedstad, er taget ned for sidste gang, og hjemtagningen er formelt i gang.

Ifølge Forsvaret er missionen i Afghanistan slut for de danske soldater ved hovedkvarteret i Kabul. Arbejdet med at pakke missionen sammen "er i fuld gang".

Hele det danske bidrag i Afghanistan består af omkring 120 soldater i og omkring Kabul. De er en del af Natos trænings- og støttemission, Resolute Support Mission.

Missionen er imidlertid endnu ikke færdig for alle. Det skyldes, at der fortsat er opgaver at løse for andre danske soldater end dem i hovedkvarteret.

Blandede bolsjer

Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, betegner den danske indsats over to årtier i Afghanistan som en pose blandede bolsjer.


Vi har allerede i dag, hvad man kan kalde en "aldrig mere Afghanistan-effekt", hvor vi i stedet for selv at indsætte kampsoldater og udkæmpe kampe er begyndt at støtte lokale parter, så de selv kan udkæmpe deres krige.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet


Danmark var tidligt med til at få standset den militante bevægelse al-Qaeda. Men det er ikke lykkedes at sørge for et stabilt land.

- Missionen lykkedes, fordi de danske soldater løste deres opgaver på professionel og forbilledlig vis. Men patienten døde, fordi vi ikke nåede det overordnede mål med operationen: at gøre Afghanistan til et sikkert og stabilt sted.

- Den succes, vi havde på slagmarken, blev ikke vekslet til varig fred. Og det var det egentlige mål med at være i Afghanistan, siger han.

I fremtiden vil vi kigge tilbage på en indsats, som var "alt for omkostningsfuld", mener forsvarslektoren.

- Vi har allerede i dag, hvad man kan kalde en "aldrig mere Afghanistan-effekt", hvor vi i stedet for selv at indsætte kampsoldater og udkæmpe kampe er begyndt at støtte lokale parter, så de selv kan udkæmpe deres krige.

- Så vi har lært ikke at forsøge at udkæmpe andre folks krige, siger han.

En ny epoke

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) markerer det en ny epoke for Danmarks terrorbekæmpelse, at danske soldater er begyndt at vende hjemad.

Hun peger på, at Danmark nu i stedet for at være permanent til stede i bestemte lande bekæmper "terrorens rodnet".

- Terrorismen ser anderledes ud i dag end for 20 år siden. Vi har nogle helt andre redskaber, når det handler om at overvåge terroristerne og holde øje med, hvad det er for en udvikling, der pågår.

- Vi kommer til at fortsætte kampen mod terror. Men det kommer til at være de steder, hvor vi kan se, at den er i udvikling og ved at slå rødder, siger hun.

De første danske soldater kom til Afghanistan i januar 2002, og siden da udviklede missionen sig til den blodigste af de internationale indsatser, Danmark har deltaget i i nyere tid.

44 danske soldater har mistet livet i forbindelse med deres indsats i Afghanistan. Derudover er 214 danske soldater blevet såret. Flere af dem har mistet lemmer som følge af vejsidebomber.

Torsdag blev det oplyst, at både Nato og USA har indledt tilbagetrækningen af soldater.

Tilbagetrækningen skal være fuldendt senest 11. september. Det er 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA, som førte til den såkaldte krig mod terror og USA's invasion af Afghanistan i efteråret 2001.

Kort om den danske indsats i Afghanistan

  1. Efter angrebene på World Trade Center og Pentagon i USA 11. september 2001 gik USA i krig mod Taliban-styret i Afghanistan.
  2. Folketinget besluttede i december 2001, at Danmark ville bidrage til den amerikansk-ledede internationale indsats i Afghanistan. I januar 2002 blev det besluttet, at Danmark også ville bidrage til Natos internationale sikkerhedsstyrke.
  3. Fra begyndelsen af 2015 overtog de afghanske nationale sikkerhedsstyrker det fulde ansvar for sikkerheden i landet. Fra 2018 fokuserede Danmark sit engagement på at bidrage til øget sikkerhed og stabilitet i Afghanistan gennem en styrkelse af de afghanske sikkerhedsstyrker.
  4. I alt har 10.980 danske soldater været udsendt. Flere har dog været udsendt flere gange. Der har i alt været 19.997 udsendelser til Afghanistan fra Danmark siden 2002.
På en måned så 1,8 millioner danskere hans videoer på Facebook. Men hvem er Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerliges internetkriger?
Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige er blevet en viral sensation. Mens højrefløjspartiet går frem i meningsmålingerne, kommer han længere og længere ud på Facebook. Derfor har Avisen Danmark sat ham stævne på en køretur fra Aarhus til København - for at snakke om corona, islam, skattepolitik - og Lars Boje selv. Foto: Emil Jørgensen

Lars Boje er en borgerlig energidrik: - Jeg vil huskes som danmarkshistoriens mest hårdtarbejdende politiker

Nye Borgerlige tordner frem. Og Lars Boje Mathiesen kaster lyn. Den politiske nobody fra Aarhus har på rekordtid fået en digital tilhængerskare, som få politikere kan matche. På en måned var der 1,8 millioner danskere, som så hans videoer på Facebook.

Han taler bombastisk om "det feministiske krænkelseshelvede". Kalder islam en "totalitær ideologi". Og han mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) forlængst er stoppet med at føre politik, der håndterer coronakrisen. Ifølge ham fører hun politik PÅ en krise.

Men hvem er Nye Borgerliges internetkriger? Hvor kommer han fra? Og hvorfor er der så mange, der godt kan lide ham? De spørgsmål tog Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen med i bilen sammen med Lars Boje Mathiesen. Det og så en musikquiz.

Regeringens coronapolitik, islam og Faxe Kondi Booster holder ham vågen om natten. Han ser totalitære ideologier vinde frem og tænker exitstrategier ud af landet for sine børn. Tæt på to millioner danskere ser ham på Facebook. På en køretur fra Aarhus til København forsøger Avisen Danmarks Emil Jørgensen at forstå Nye Borgerliges kamphund Lars Boje Mathiesen.

Politik: Klokken er lidt over 10 om formiddagen, Lars Boje Mathiesen har allerede knappet en halv liter energidrik op, og jeg er ved at miste kontrollen over interviewet.

- Små børn er blevet brugt som brikker i regeringens corona-strategi. Tal fra SSI viser, at der ikke er stor smitte i skolerne, men man har holdt børnene hjemme for at holde forældrene hjemme, siger Lars Boje og oplyser i samme åndedrag, hvad han mener om det:

- Det er amoralsk, det er respektløst. Sagt med mit jyske sprog: Det er vammelt!

Nye Borgerliges “frihedsordfører" taler lige så hurtigt, som han kører, og vi befinder os altså på motorvejen.

- Med et pennestrøg tager de borgerrettigheder fra os, som vi har kæmpet for i 170 år. Der er jo nærmest ingen indlæggelser. Hvis du er under 50, er den her virus ikke farlig.

Med en hånd på rettet, trækker han ned i sin karrygule cardigan, så jeg kan se hans arm.

- Hårene rejser sig på mig.

- Udskudte kræftbehandlinger. Ensomhed. Selvskader. Depressioner. Hvad det har kostet erhvervslivet ... Vi er blevet lullet i søvn.

- Men forsigtighedsprincippet, som har præget Danmarks coronahåndtering …

- OVERforsigtighedsprincippet, Emil.

- … det bygger jo på tragiske erfaringer fra andre lande. Ligkister i lastbiler i Bergamo …

Han skruer snakketempoet op i sjette gear.

- Nedlukningerne i foråret sidste år var helt fair, og dem støttede vi også. For vi anede ikke, hvad vi havde med at gøre. Men det er længe siden, Socialdemokratiet stoppede med at føre politik for at håndtere en krise. Siden august sidst år har de ført politik PÅ en krise.

Lars Boje er et af de folketingsmedlemmer, der er allermest kritiske over for regeringens coronapolitik. Han mener, at pandemien er stærkt overvurderet. Og det har fået andre politikere - blandt andre Dansk Folkepartis Søren Espersen - til at kalde ham en sølvpapirshat. Foto: Emil Jørgensen.

Grå asfalt forsvinder under os, og grå skyer samler sig over os. Lars Boje er underligt gemytlig, der er noget i hans tone og dialekt, der giver mig lyst til at drikke andet end Faxe Kondi Booster med ham. Men af en eller anden grund tænker jeg også på at sidde i et tog, der har mistet sine bremseklodser.

Natarbejder med vind i sejlene

Sølle 20 minutter er passeret, siden Lars Boje kyssede sin kæreste farvel i døren. I et villakvarter i Harlev i Østjylland - på en hjørnegrund omkranset af en lav bøgehæk - bor de sammen med deres to små døtre.

Lars Boje bor der reelt lidt mindre end de andre. Med ni ordførerskaber på Christiansborg, 90-timers arbejdsuger for Nye Borgerlige og en selverklæret ambition om “at blive husket som danmarkshistoriens mest hårdtarbejdende politiker”, har han travlt. Men han husker også at fortælle, at han har travlt.

"Hvis du er her ved 10-tiden, er det helt perfekt. Har lige en halv times arbejde endnu, og så hopper jeg også under dynen. Travl dag igen i morgen", skrev han i en sms-besked til mig klokken 01.54 natten forinden.

For Lars Boje er det ikke en Christiansborg-ting. Tilbage i 2017 - da han både var byrådspolitiker i Aarhus, folkeskolelærer, selvstændig erhvervsdrivende, håndboldspiller, balleband-musiker og familiefar - fik han et hjertetilfælde og blev hentet i ambulance. Overlægen fortalte ham, at han var heldig at kunne komme hjem til sine piger igen.

Men selv om han beskriver det som et wakeupcall, smadrer han nu igennem på den landspolitiske scene - med stor succes. Iført vest og bistert ansigtsudtryk ligner han en kamphund, når han i sine Facebook-videoer og -opslag gør opmærksom på, at han arbejder i de sene nattetimer, eller viser, at han går i kødet på feminister, socialister og islamister.

Faconen er filterløs. Lars Boje er “dødtræt af feministers klynkeri om kvindekvoter”. Islam er en “totalitær ideologi”. Enhedslisten og Alternativet hilser han med beskeden om, at han “ELSKER biler og lugten af benzin”. Og den vedtagede finanslov er ifølge ham “en dårlig udgave af Luksusfælden”.

Det virker. Nye Borgerlige buldrer fremad og er i nogle meningsmålinger oppe at snuse omkring 10 procent af stemmerne - cirka fire gange så mange, som NB fik ved valget i 2019. Målt på registrerede medlemmer er partiet på rekordtid blevet Danmarks tredjestørste med 16.500. Og hvis politik blot handlede om at generere trafik på Facebook, var der kun to politikere, som kunne overgå Lars Boje: hans egen partiformand, Pernille Vermund, og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen.

Den nyvalgte folketingspolitiker følges af 83.000 på Facebook - flere end Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, og næsten tre gange så mange som Venstres ditto, Jakob Elleman-Jensen.

Analyse & Tal har gennemgået danske politikeres opslag i kommentarspor på Facebook siden 2017. Lars Boje er den med flest kommentarer. Målt på antal visninger er hans Facebook-videoer set af 1,8 millioner unikke danskere på en måned. Det er tal, ethvert dansk mediehus vil slå ihjel for.

Derfor har jeg inviteret mig selv med på køreturen fra familiens skød i Harlev til arbejdspladen i København. For at forstå, hvem den politiske nobody fra Østjylland er, og hvorfor han har så bred en appel.

Men lige nu styrer Lars Boje både bilen og samtalen.

Blå bog

Lars Boje Mathiesen er født 21. maj 1975 og voksede op i Jernved ved Ribe i Sydvestjylland.

Uddannet folkeskolelærer, har undervist i engelsk, historie og samfundsfag. Har boet fire år i USA.

Har haft sit eget investeringsfirma og har tidligere ejet en bar og et hotel i Ribe.

Bor i Harlev i Østjylland sammen med sin kæreste og deres to små døtre.

Var byrådsmedlem i Aarhus 2013-2017. Først for Liberal Alliance, siden som løsgænger fra 2016, hvorefter han blev medlem af Nye Borgerlige.

Synger og spiller i røvballe-bandet Mathiez.

Hippieforældre, gruppesex og musik

- Der er to ting, jeg aldrig har kunnet lide. Det er kaffe og fagforeninger, siger han og tager en slurk mere af sin Faxe Kondi Booster.

Vi er på Fyn, da jeg finder noget frem fra roadtripgenrens værktøjskasse: en musikquiz.

Jeg ved, at Lars Boje definerer sig selv som far, musiker og politiker - i den rækkefølge. Så jeg beder ham om at spille et nummer for mig, der indkapsler hans barndom.

- Den er nem, siger han og sætter straks en sang på.

Simpelt guitarspil. Hæs, dansk vokal.

“En tåget og kold oktoberdag. Så svanger ned regnfuld væde. Javist kan naturen græde. For tabet af sommerens glæde”

Sangen hedder "Oktoberregn", og kunstneren hedder Peter Boje.

- Det er min far, siger Lars Boje.

- Lad os lige høre det lidt.

Peter Boje, Lars Bojes far, gav sin søn en tumultarisk opvækst i et hippiekollektiv fyldt med svigt. Men han gav ham også musikken. I dag er begge Lars Bojes forældre borte. De døde begge som 58-årige med få måneders mellemrum. Foto: Emil Jørgensen.

For første gang på køreturen er hans mund lukket i adskillige minutter. Han kigger ligefrem, tager en dyb indånding og skifter så spor fra det politiske til det personlige.

- Jeg kommer nok fra det, man kan kalde samfundets skyggeside. Jeg er vokset op i en hippiefamilie på en nedlagt gård i Ribe, og det var ikke altid skide sjovt.

- Jeg skammer mig ikke over det. Men begge mine forældre var alkoholikere, og der var masser af stoffer. Ofte var der også masser af overnattende gæster.

Regnen pisker mod forruden, og faren synger stadig på bilanlægget, mens Nye Borgerliges internetkriger fortæller om sin barndom. Om familiens kæmpe hampplantage, hvor alle bare kunne komme og plukke. Om vandpiber og gruppesex. Om ikke at turde at tage venner med hjem, fordi han aldrig vidste, hvad der ventede. Om fraværet af forældrene på sidelinjen - til håndboldkampe og studenterhueoverrækkelse.

- Som barn navigerer man i det. Men det er først, når man er voksen, at man analyserer det, siger han.

- Jeg synes, der er en for romantisk fortælling om, hvad hippiebevægelsen var. Og så har det vist mig, at man godt kan skabe sin egen identitet og sit eget liv. Du behøver ikke ende som dine forældre, bare fordi du har en dårlig barndom.

Lars Boje synes ikke, det er synd for ham. Han bebrejder heller ikke sine forældre. Tværtimod, siger han, er han taknemmelig.

- Min far har givet mig identiteten som musiker. Fed musik kræver synergi. Den forståelse - at vi er nødt til at være i synergi med hinanden - ser jeg som grundlæggende for min måde at anskue verden på, siger han og laver så et sporskifte så drastisk, at jeg nær taber kaffen udover mine ben.

- Og det er nok også derfor, at jeg ser så kritisk på det multikulturelle samfund.

- Vi er ved at miste Danmark

I kampen om at have den strammeste indvandringspolitik, slår Nye Borgelige både Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokratiet. Partiet går ind for totalt asylstop, at ingen udlændinge skal have ret til offentlig forsørgelse, samt at integration bør være et personligt ansvar - ikke et statsligt.

Partiet vil ikke forbyde islam. Men NB mener, at religionen er i opposition til demokrati, og at ingen muslimske trossamfund bør anerkendes i Danmark.

Lars Boje er helt på linje.

- Islam er en totalitær ideologi ligesom kommunismen, fascismen og nazismen. Og det ødelægger den synergi, som vi har haft i Danmark i så mange år.

- Noget af det bedste musik i verden er et miks af lyde, genrer og musikkulturer. For eksempel jazz eller hiphop. Kan man ikke sige det samme om multikulturalisme?

- Nej, for selve definitionen på en totalitær ideologi er, at den er alt-dominerende. Find et muslimsk land, hvor der er grundlæggende gode borgerrettigheder, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene og et retssystem uden korruption. Det findes ikke.

Vi er to timer inde i køreturen, og Lars Boje åbner Faxe Kondi Booster nummer to. Nu kører toget igen.

Hvor Inger Støjberg har Coca-Cola Zero, har Lars Boje Mathiesen sine Faxe Kondi Boosters. Kollegaerne fra de andre partier på Borgen har efterhånden lært, at de ikke skal servere kaffe for ham til politiske møder. - Der er to ting, jeg aldrig har kunnet lide: Det er kaffe og fagforeninger, siger Lars Boje. Foto: Emil Jørgensen

- Integration er et vanvittigt projekt, som har fejlet.

Den joviale chauffør er med et erstattet af kamphunden fra Lars Bojes Facebook-videoer. På grund af islam og socialisme - som han også mener er en totalitær ideologi - er danskerne ved at miste deres frihed. Og selv om kriminaliteten falder, og antallet af asylansøgere er på det laveste niveau i mere end 10 år, virker han som en, der mener det 100 procent alvorligt.

- Grunden, til at jeg arbejder så meget, er, at jeg vil kunne se mine døtre i øjnene om 10 år og sige, “jeg så det komme, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne”.

- Hvad så du komme?

- At vi mister det Danmark, jeg er vokset op med. Hvor vi ser kvinder som ligeværdige, hvor der er en seksuel frigørelse, og hvor man har ytringsfrihed. Vores rettigheder er ikke statistiske, og det kræver ikke et flertal at få dem taget væk. Det har historien vist os gang på gang.

Han forbereder sig på det værste, forklarer han. Sørger for at døtrene lærer andre sprog, så de kan få job i udlandet. Overvejer at købe fast ejendom uden for Danmarks grænser.

- I min tankeproces har jeg tænkt en exitstrategi for mine børn.

Der er stille i nogle sekunder.

- Tænker du over, hvad det betyder for muslimer i Danmark, når du siger sådan noget der?

- Jeg har jo arbejdet på skoler, der havde en høj andel af indvandrere. Jeg får stadig mails fra nogle af mine elever, som takker mig for at have stillet krav. Hele den der offergørelse af muslimer køber jeg ikke. Samfundet bestemmer ikke, at nogen skal stå på gadehjørnet og sælge stoffer.

- Og jeg har ret til at kæmpe for at løse det, jeg mener, er reelle problemer.

Amerikansk patriotisme

På vej over Storebæltsbroen brager Rage Against The Machines "Killing in the Name" ud af bilens højttaleranlæg.

“Fuck you, I won't do what you tell me”.

Da Lars Boje brød med Liberal Alliance som kommunalpolitiker i Aarhus, troede han, at han var færdig med politik.

Fuck you, I won't do what you tell me”.

Pernille Vermund ringede ham op og sagde, hun ville have ham med på Nye Borgelige folketingshold. Først sagde Lars Boje nej. “Jeg siger, hvad jeg mener, og jeg mener, hvad jeg siger,” forklarede lokalpolitikeren. Han ville ikke være en lemming.

Fuck you, I won't do what you tell me”.

- Det er præcis derfor, jeg gerne vil have dig, svarede Pernille Vermund.

Resten af historie. Og derfor er "Killing in the Name" med fuckfinger-omkvædet Lars Bojes umiddelbare indskydelse, da jeg beder ham om at indkapsle sig selv som politiker i en sang.

Lars Boje identificerer sig med den amerikanske countrysanger Garth Brooks' sang "Change". Han har selv boet fire år i USA, og han markerede sig i løbet af efteråret 2020 som en af Danmarks varmeste fortalere for Donald Trump. Foto: Emil Jørgensen

Men han ombestemmer sig. Sangen er for anarkistisk. I stedet graver han noget af det mest patriotiske, rørstrømske amerikanske musik frem, der nogensinde er skabt: Countrysangeren Garth Brooks med "Change".

“And I hear them saying

You'll never change things

And no matter what you do it's still the same thing

But it's not the world that I am changing

I do this so this world will know

That it will not change me”.

På Youtube kan man se Brooks med cowboyhat og et alvorligt blik i øjnene. Ved flere lejligheder er sangen brugt som tårevældende hyldestsang til de tabte amerikanere i terrorangrebet 9/11. Men den kan altså også bruges til at definere Lars Boje som politiker.

- Det borgerlige Danmark har mistet sin sjæl, siger han i et sagte tonefald, der virker så velvagt med Brooks som melodisk bagtapet, at jeg overvejer, om min musikleg er ved at udvikle sig til en propagandaleg.

- Man har gjort det hele til regneark. Man har forladt fortællingen om, hvad mennesker kan gøre, hvis man giver plads og frihed til det.

Han lister konkrete eksempler op. Sosu-assistenter, der bruger mere og mere tid foran computerne for at dokumentere al den pleje, de så ikke giver borgerne. Millioner til at hjælpe hjemløse - penge, som forsvinder til konsulenter og rapporter. Folkeskolereformen fra 2013, der ifølge Lars Boje forvandlede skolelærere som ham selv til timearbejdere.

- New Public Management, siger han med foragt i stemmen.

- Vi har alt for mange fedtlag her i samfundet. Vi betaler et af verdens højeste skattetryk, og alligevel diskuterer vi, hvorvidt fru Jensen skal have bad hver 14. dag eller hver tredje uge. Vi har dårligere og dyrere tog, end de har i Polen. Det er jo vanvittigt.

Jeg stirrer på havet i min siderude i håb om, at jeg selv finder koblingen, men giver op:

- Hvad har alt det med Garth Brooks at gøre?

- "I do this so this world will know, that it will not change me". Det er derfor, jeg er i politik, svarer han.


Vi har alt for mange fedtlag her i samfundet. Vi betaler et af verdens højeste skattetryk, og alligevel diskuterer vi, hvorvidt fru Jensen skal have bad hver 14. dag eller hver tredje uge. Vi har dårligere og dyrere tog, end de har i Polen. Det er jo vanvittigt.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige


Fy, fy, skamme

Den højeste latter på køreturen slår Lars Boje op, da jeg beder ham om at indkapsle regeringens coronapolitik i en sang. Som havde jeg lige serveret ham en smash-bold ved volleynettet, smadrer han invitationen i gulvet.

“Nej, nej, nej, nej, nej det må vi ikke. Fy fy skamme skamme fy fy ah ah

Slemme slemme fy fy næ næ nix nix, slut forbudt!”.

Lars Boje griner igennem det meste af Tom McEwan og Jess Ingerslevs sang.

- Men den er sgu da meget rammende, ikke? Alle de der flotte floskler om, at danskerne er gode til at steppe op og reagere - jamen hvorfor har man så lavet alle de her restriktioner? Det er modsætningsfyldt.

- Hvad tror du reelt, det handler om?

- Jeg hører ikke til en af dem, som mener, at regeringsmedlemmerne har en eller anden sadistisk tilbøjelighed og ønsker at skade danskerne. Men jeg tror, at Mette Frederiksen er blevet fanget i sin egen fortælling. Hvis nu alting åbner op på en gang, og smitten ikke stiger, så står hun med et alvorligt forklaringsproblem for sin overforsigtighed. Derfor ser vi den gradvise genåbning.

Lars Boje får på køreturen lov til at spille den sang, han synes indkapsler regeringens coronapolitik bedst. Den leg kan han godt lide. Og nummeret han vælger er "Fy Fy Skamme" med Tom McEwan og Jes Ingerslev. Foto: Emil Jørgensen

På spørgsmålet om corona står Nye Borgerlige efterhånden ret alene. På grund af kravet om coronapas er partiet det eneste i Folketinget, som ikke er med i genåbningsaftalen.

Som partiets corona-general har Lars Boje brugt løftet pegefinger og store ord om regeringens håndtering af pandemien i snart rigtig mange Facebook-opslag. Tilbage i november opfordrede han sågar Mette Frederiksen til at trække sig som statsminister på grund af minksagen.

Alligevel fastholder Socialdemokratiet rød bloks suveræne flertal i befolkningen, og Danmark åbner nu landet op, mens corona har lukket europæiske nabolande ned for ganske nylig. Men det slår ikke Lars Boje Mathiesen ud.

- Vi ser ofte, at statsledere nyder stor opbakning i krisetider, siger han og nævner Jens Stoltenberg.

Den norske statsminister blev hyldet af stort set alle for sine taler efter massakren på Utøya i 2011. To år efter tabte han valget med et brag - blandt andet fordi han fik skylden for, hvordan politiet og redningsfolkene havde fejlet i tragedien.

- Det kan gå rigtig stærkt på den anden side, når vi efteranalyserer det hele.

- Men er det ikke også bare helt vildt nemt at være Nye Borgerlige lige nu? I har intet ansvar og kan rimelig omkostningsfrit sige nej til ting.

- Det er kun i den politiske verden, at man får at vide, at det ikke er at tage ansvar at sige nej. Alle andre steder lærer vi vores børn, at det kan være ansvarligt at sige nej. Nye Borgerlige mener, det er ansvarlig politik at sige NEJ til flere restriktioner.

- Hvad så , hvis det ikke er Mette Frederiksen, men dig, der tager fejl?

- Så må jeg jo indrømme, at jeg tog fejl.


Jeg hører ikke til en af dem, som mener, at regeringsmedlemmerne har en eller anden sadistisk tilbøjelighed og ønsker at skade danskerne. Men jeg tror, at Mette Frederiksen er blevet fanget i sin egen fortælling. Hvis nu alting åbner op på en gang, og smitten ikke stiger, så står hun med et alvorligt forklaringsproblem for sin overforsigtighed. Derfor ser vi den gradvise genåbning.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige


- Vi er autentiske

På Slotspladsen foran Christiansborg bliver vi siddende i den slukkede bil. Naturen græder, som Lars Bojes far sang i anlægget for timer tilbage. Det pisser ned. Og vi snakker ambitioner for ham og partiet.

- Min strategi er ikke at have en strategi. Og det virker.

Som det eneste parti på Christiansborg er Nye Borgerlige ikke en del af genåbningsaftalen. At sige nej er at tage ansvar, mener Lars Boje Mathiesen. Foto: Emil Jørgensen

Han har en regel for sine videoopslag på Facebook. Hvis han ikke kan få optagelsen i kassen i to hug, kasserer han den. Der bruges intet konsulentbureau, ingen SoMe-strateger og meget få annoncekroner.

Omdrejningspunktet i politikerens snakketøj er noget lavere - men stadig uden forbehold.

- Prøv og hør her, siger han, så det klinger af Smilets By.

- Jeg er kommet ind som totalt ukendt på den landspolitiske scene. Jeg sidder i det andetmindste borgerlige parti uden nogen parlamentarisk indflydelse overhovedet. Alligevel er det lykkedes mig at blive en af dem med allermest gennemslagskraft.

Mens han klukler mellem ordene, fortæller han, at en politiker fra et af de store partier på Borgen på et tidspunkt spurgte NB, “hvor i byen de købte deres Facebook-strategi”.

- De forstår ikke, at man rent faktisk bare kan sige, hvad man mener. Hemmeligheden er, at det ikke er designet. Danskerne kan mærke, at vi er autentiske.

Lars Boje Mathiesen: Folketingspolitiker for Nye Borgerlige, der på gode måneder har flere visninger på sine Facebook-videoer, end Avisen Danmark har læsere. Foto: Emil Jørgensen