Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det kan være svært at finde både håndværkere og byggematerialer. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Verden versus danske boligejere

Danske boligejere er vilde med at boligforbedre - ja, hele landet har i øjeblikket en stærk bygge- og virketrang. En tendens som fortsætter med at stige, viser en ny måling. Det samme gør priserne på byggematerialer.

Det er SÅ hyggeligt at bygge om og bygge til og i det hele taget forbedre vores hjem. I hvert fald, når vi får ideen til det.

”Det bliver godt det her”, siger vi forventningsfuldt til hinanden, og ringer til håndværkerne.

Og vi ringer og ringer, for det er svært at finde ledige håndværker-hænder.

Derefter venter vi. Og vi venter og venter, og det nytter ikke at blive sur over ventetiden, for håndværkerne har ekstremt travlt i takt med at danskernes lyst til at boligforbedre fortsætter.

Men ventetider er ikke det eneste søm, en virkelysten boligejer kan rive sig på.

Nu er der også mangel på byggematerialer, og prisen på dem stiger og stiger.

Det ligner, at hele verden har rottet sig sammen om at genere danske boligejere – og håndværkere. For besværlighederne med byggematerialer skyldes blandt andet et kinesisk byggeboom, en isvinter i Texas og nordamerikanere, der render med det canadiske træ.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen borer historien ud for dig her i Dagens Danmark.

Og så en rettelse: Det fremgik af nyhedsbrevet 28. april, at Finn Bach blev politianmeldt af Københavns Kommune for svindel. Det er ikke korrekt. Et selskab, som Bach Gruppen ejer, blev politianmeldt for ikke at overholde en svarfrist i sagen. Vi beklager fejlen.

God fornøjelse!

Billede af Anette Hyllested
Billede af skribentens underskrift Anette Hyllested Kulturredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Anette Hyllested Kulturredaktør
Den danske regering barsler med at behandle asylansøgere til Danmark langt uden for landets grænser.
Den danske regering er begyndt at lave aftaler med Rwanda. Aftalerne skal danne ramme om et nyt samarbejde mellem de to lande om asyl og migration. Men Rwanda er også et ganske ungt demokrati, og præsident Paul Kagame kritiseres for at bryde menneskerettighederne. Foto: Ruben Sprich/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmark laver aftaler med Rwanda - men hvad er det egentlig for et land?

To danske ministre var tirsdag fløjet til republikken Rwanda i Østafrika. Formålet med rejsen var at underskrive aftaler om et tættere samarbejde mellem Danmark og Rwanda. Og MÅSKE er aftalen et skridt på vejen mod at opfylde regeringens ønske om at få etableret et modtagecenter for asylansøgere – som altså skal ligge i et andet land end Danmark. Men hvad er det egentlig for et land, Danmark nu vil til at samarbejde mere med? Det er først og fremmest et land, hvis navn minder de fleste danskere om et grufuldt folkedrab i 1994. Det er også et land, der siden har opnået demokrati - i hvert fald i en vis form - og som har formået at opbygge en sundere økonomi. Rwanda er også et land, hvor etniske grupper gennem mange år har bekriget hinanden og forsøgt at nå til enighed. Selvom menneskerettigheder nu er skrevet ind i landets forfatning, er det ikke noget, man går synderligt op i. Rwandas præsident Paul Kagame, som har siddet på magten i 21 år, beskyldes for i højere grad for at være en diktatorisk fremfor en demokratisk leder.

De fleste danskere tænker formentlig på folkedrabet i 1994, når de hører om Rwanda. Nu har to danske ministre skrevet under på to aftaler med Rwanda. De skal danne ramme om et nyt samarbejde mellem de to lande om asyl og migration. Bliv klogere på her, hvad det egentlig er for et land, Danmark nu vil samarbejde mere med.

Aftaler: Under et besøg i Rwanda har både udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) tirsdag underskrevet to aftaler. Aftalerne går ud på, at Danmark og Rwanda skal have et tættere samarbejde om asyl og migration.

Ifølge Udenrigsministeriet er aftalerne ikke forpligtende, men de skal danne ramme for et fremtidigt samarbejde mellem de to lande.


Det er endnu uvist, om samarbejdet kan være et skridt på vejen mod at opfylde et dansk ønske om at få etableret et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland.

Fra artiklen


Det er endnu uvist, om samarbejdet kan være et skridt på vejen mod at opfylde et dansk ønske om at få etableret et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland. Rwanda er dog indtil videre det eneste land, der har udtrykt, at det vil indgå den type samarbejder med andre lande.

Men hvad er Rwanda egentlig for et land? De fleste danskere tænker formentlig på folkedrab som noget af de første, når de hører om Rwanda. Og selv om det er en vigtig del af landets historie i nyere tid, er der også meget andet at dykke ned i. Bliv klogere på det østafrikanske land her.

Dansk asylsamarbejde med Rwanda

Det afrikanske land Rwanda har fået besøg af to danske ministre. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har tirsdag underskrevet to aftaler. Heri lægger Danmark og Rwanda op til et asyl- og migrationssamarbejde.

- Vi er i Rwanda for at styrke det gode forhold, som vi har opbygget i løbet af de seneste år. Ikke mindst om kvoteflygtninge og støtte til de flygtninge, der opholder sig i landet, siger udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

Det har tidligere været fremme, at Rwanda som det første land er åbent for at huse et dansk modtagecenter uden for Europa. Mennesker, der søger asyl i Danmark, skal kunne flyttes til et sådant center i eksempelvis Rwanda, mens deres sag behandles, ønsker regeringen.

Næstformand i Udenrigspolitisk Nævn Michael Aastrup Jensen (V) har undret sig over, at der er indgået en aftale, uden at nævnet er blevet orienteret.

1 Et selvstændigt land

Rwandas nationaldag er 1. juli. Denne dag i 1962 opnåede landet nemlig selvstændighed.

Inden da var Rwanda først anerkendt som provins i Tysk Østafrika fra 1899. Da Belgien underlagde sig området i 1916 og efter første verdenskrig fik det tildelt som mandatområde under Folkenes Forbund, skiftede Rwanda hænder. Under navnet Ruanda-Urundi blev det nu administreret som en del af Belgisk Congo.

Indtil Rwanda opnåede selvstændighed i 1962 under en hutu-regering, var det konger, der var landets øverste. Efter 1962 har præsidenter ledet landet.

2 Hutuer, tutsier og twa

Skal man tegne et billede af Rwanda, er det ikke til at komme uden om de forskellige befolkningsgrupper, som lever der.

Det menes, at twa-folket, som var pygmæer, var de første mennesker, der levede i området. De var jægere og samlere. Senere kom hutuerne, som dyrkede agerjord, til. Omkring 1300-tallet indvandrede tutsierne nordfra. De var kvægavlere, og de grundlagde senere et mindre kongedømme.

Gennem hele Rwandas kendte historie har hutuerne været i overtal. Alligevel udgjorde de det nedre lag i et feudallignende socialt system, hvor tutsierne tvang dem til at arbejde for sig.

I 1935 begyndte de belgiske kolonimyndigheder at udstede identitetskort, så det nemt kunne ses, om en person tilhørte den ene, anden eller tredje etniske gruppe. Kolonimyndighederne og missionærerne betragtede tutsierne som en velegnet elite, som man kunne styre kolonien igennem. Det gjorde dog kun opdelingen mellem de etniske grupper stærkere - tutsi-monarkiet blev styrket, og hutuerne blev diskrimineret ved eksempelvis at blive nægtet adgang til uddannelse. Gennem historien har der siden været op- og nedture mellem grupperingerne.

Folkedrabet i 1994 indledtes, da Rwandas præsident blev dræbt i april det år. Tilsyneladende var folkedrabet velforberedt af ledende grupper i regeringen. I løbet af de 100 dage, det stod på, blev i alt mellem 800.000 og en million tutsier og moderate hutuer dræbt, har FN anslået. Imens forholdt FN og verdens andre lande sig passivt.

3 Demokrati

Efter folkedrabet i 1994 indledte den nye regering i Rwanda en plan, der skulle sørge for at genetablere demokrati i landet. I begyndelsen fik planen fem år til at falde på plads. Den blev dog udsat med yderligere fem år, da der gennem 1990'erne fortsat var interne magtkampe.

I 2003 lykkedes det landet at holde sit første demokratiske valg. Det tutsi-dominerede parti FPR og dets formand, Paul Kagame, som havde overtaget præsidentposten i 2000, vandt valget med 95 procent af stemmerne. Samtidig vandt partiet og dets allierede 40 ud af 53 pladser i parlamentet.

Både i Rwanda og i det internationale samfund bliver regeringen dog fortsat kritiseret for ikke at leve op til egne demokratiske målsætninger, og der sås tvivl om valgresultaterne.

Kagame har siddet på posten lige siden. I 2010 fik han igen over 90 procent af stemmerne, og i 2013 vandt han med 76 procent af stemmerne. Han bliver fortsat anklaget for at undertrykke oppositionen.

4 Økonomi

Under Paul Kagames ledelse har landet oplevet økonomisk fremgang, og den økonomiske udvikling roses også af FN.

- Jeg roser Rwanda for dets bemærkelsesværdige proces i at udvikle infrastruktur, opbygge institutioner og sikre stabilitet og sikkerhed i løbet af de sidste 20 år, sagde FN's specialoperatør, Maina Kiai, i slutningen af sit første officielle besøg i landet i 2014.

Regeringen roses særligt for at fastholde stabilitet og sikre hurtig økonomisk vækst.

Det er blandt andet nemt at registrere og drive nye virksomheder i landet, og det nævnes som en af årsagerne til landets økonomiske forandring siden 1990'erne.

5 Menneskerettigheder

Imens økonomien kører mere eller mindre på skinner, halter det dog med menneskerettighederne i landet.

Den rwandiske forfatning, som er fra 2003, garanterer egentlig friheden til fredelig forsamling. Ifølge FN er sagen dog en anden i praksis. Fredelige protester, der kritiserer regeringens politik, er nemlig ikke tilladt.

Forfatningen garanterer også foreningsfrihed, men ifølge FN's specialoperatør, Maina Kiai, er det besværligt at blive registreret som forening i landet, og der er grænser for civilsamfundets frihed til at operere inden for visse områder, ligesom regeringen blander sig i de indre anliggender i de grupper, der betragtes som kritiske over for den officielle politik.

Præsident Paul Kagames tropper beskyldes desuden for plyndring og massakrer i nabolandet Congo, og politiske rivaler fængsles og dør under mystiske omstændigheder hjemme og i udlandet.

Senest har Europa-Parlamentet i februar i år fordømt "den tvungne forsvinding, ulovlige overførsel og isolationsfængsling af Paul Rusesabagina", der var leder af en koalition af oppositionsgrupper. Ifølge den rwandiske regering en terrororganisation - ifølge Rusesabagina selv en gruppe, der ønsker forandring i landet gennem diplomati.

Anette Hyllested Kulturredaktør
Det kribler i danske fingre, for at bygge om og til. Men internationale udfordringer spænder ben.
Der er gang i byggeriet, men pludselig er håndværkerne og deres kunder ramt af udsolgte byggematerialer og stærkt stigende priser. Arkivfoto: Michael Bager

Vi skal vænne os til skyhøje priser på byggematerialer

Ikke alene er det svært at skaffe en håndværker. Priserne på byggematerialer er også skudt i vejret, hvis de overhovedet kan skaffes, og det er der mange forklaringer på. Vi skal omkring isvinteren i Texas, der lukkede nogle af de fabrikker, der leverer materialer til flamingo. Vi skal også forstå, at et kinesisk byggeboom tvinger priserne i vejret på jern og stål. Og selvfølgelig har corona også en finger med i spillet, for pandemien har holdt savværker lukket, så der pludselig er mangel på træ. Samtidig er danskernes appetit på boligforbedringer, lige fra malerarbejde til store energirenoveringer, steget endnu mere siden sidste sommer.

Der er masser af grunde til, at en række byggematerialer lige nu er historisk dyre, men én ting ligger fast: De stabile priser igennem flere år vender ikke tilbage, for den globale efterspørgsel i byggebranchen bestemmer priserne i Danmark.

Byggeri: Stål, træ og hvid isolering er markant dyrere, hvis det overhovedet kan leveres, og det presser såvel håndværkere som de bygherrer, der hopper for at få byggeprojekter ført ud i livet.

Noget skyldes coronalukkede fabrikker i udlandet. Andet skyldes ekstreme vejrlig. Dertil kommer en ophedet branche, hvor byggeaktiviteten i Kina og Nordamerika præger udbuddet af materialer i Danmark.

Situationen har siden jul været markant anderledes end i de foregående år, fortæller Torben Liborius, der er underdirektør i Dansk Industri.

- Det giver et nyt element af usikkerhed, som man både skal kende som kunde og som håndværker. Det har der ellers ikke været behov for i de senere år, siger han.

Allerede efter nytår begyndte byggemarkederne at varsle såvel prisstigninger som leveranceproblemer på nogle af de mest brugte materialer i byggeriet.

Det seneste prisindeks fra Danmarks Statistik viser, at specielt jern og stål, der blandt andet storforbruges på betonfabrikkerne, i marts var 30 procent dyrere end i november.

Skyhøje priser på byggematerialer er også et tema i denne uges podcast Erhvervsklubben:

 

Svært at skaffe

- Stål er en væsentlig vare, som det er svært at skaffe, og som er dyr, fordi den kinesiske efterspørgsel er enormt stor. Det spiller også en rolle, at man hegner Europa ind prismæssigt for at hjælpe den europæiske stålindustri, siger Torben Liborius.

Træ, som ligeledes indgår i en lang række byggerier, er også pludselig blevet et knapt gode med store prisstigninger. Forklaringen findes dels i europæiske savværker, der har været lukket på grund af corona, dels i stor efterspørgsel i Nordamerika, der aftager meget træ fra Canada. Det forskubber verdensmarkedet for træ og rammer nu den danske byggebranche.

- Skåret træ er simpelthen en mangelvare, men det må formodes at være forbigående, siger Torben Liborius.

Danskerne smider formuen i boligforbedringer

Selv om det er svært at skaffe en håndværker, og byggematerialerne er dyre, stiger danskernes lyst til at skyde penge i deres egen bolig. Det viser en analyse, som Yougov har udført for Danske Bank.

70 procent af boligejerne forventer at gå i gang med boligforbedringer, der strækker sig lige fra mindre renoveringer som malearbejde til udskiftning af køkken og bad og til langt større projekter.

- Vi spurgte også til boligejernes planer for boligrenoveringer i august. Der svarede 66 procent, at de planlagde at få foretaget boligrenoveringer. Så sammenlignet med for et halvt år siden er interessen ligefrem steget, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Boligforbedringerne er hjulpet på vej af, at flere penge har fundet vej til mange danskeres lommer gennem det seneste års tid, mener hun. Dertil kommer udvidelsen af håndværkerfradraget, der er steget betydeligt i 2021, og bygningspuljen, hvor det er muligt at få støtte til energirenoveringer. Her lukkede kassen i efter én dag i starten af april på grund af overvældende stor interesse.

Tendensen ses også i tal for første kvartal, som viser, at beskæftigelsen inden for reparation og vedligeholdelse steg med knap 1800 personer til 63.400 personer. Ikke siden starten af 2008, det vil sige lige før finanskrisen, har der været så mange ansatte på det område. Også inden for nybyggeriet går det hurtigt, og det er forventningen, at der vil være pres på byggebranchen den kommende tid, oplyser Danske Bank.

Vinter i Texas

Og endelig har der i månedsvis været knaphed på flamingo, der bruges til isolering af huse. Det skyldes en usædvanlig barsk vinterkulde i den amerikanske delstat Texas, der står for en stor del af verdens produktion af polystyren, der indgår i flamingo.

- Man måtte lukke nogle fabrikker, fordi elforsyningen måtte prioriteres til opvarmning af boliger. Derfor forsvandt flamingo pludselig fra markedet, men det er ved at komme tilbage igen, siger Torben Liborius.

Han peger på, at der nu er brug for nogle af de sjældent brugte paragraffer i det aftalesæt, AB18, der bruges mellem håndværkere og bygherrer på mange byggeprojekter. Her står nemlig betingelserne for, hvornår håndværkeren kan hæve prisen, hvis der er opstået pludselige og store prisstigninger.

- Det har ikke været brugt i de senere år, men nu skal man se på det igen. Det er jo hverken håndværkeren eller bygherrens skyld, at der er varer, der er svære at få fat på, så vi opfordrer til, at man har en dialog om det, siger Torben Liborius.

Han forventer, at leveranceproblemer vil give ekstraordinært høje priser lige nu, men at udbuddet falder til ro i løbet af året. Til gengæld vil priserne på byggematerialer ikke vende tilbage til sidste års niveau, fordi efterspørgslen generelt er stor i mange dele af verden.


Man måtte lukke nogle fabrikker, fordi elforsyningen måtte prioriteres til opvarmning af boliger. Derfor forsvandt flamingo pludselig fra markedet, men det er ved at komme tilbage igen.

Torben Liborius, underdirektør, DI
Anette Hyllested Kulturredaktør
Op mod 400.000 coronasmittede i Indien på et enkelt døgn
Massekremering i den indiske hovedstad, New Delhi, under den anden covid-19-bølge, der i øjeblikket hærger verdens næstmest folkerige land. Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix

Mangel på ilt og ligbål i gaderne: Indien runder 200.000 døde med covid-19

De troede, de havde set det værste, men de viste sig at tage grueligt fejl. En covid-19-storm har rystet Indien, sagde landets premierminister, Narendra Modi, i en radiotale til nationen i søndags. Indien slap overraskende godt igennem den første smittebølge, der ramte landet i sommer sidste år. Men nu slår smittetallene verdensrekord hver eneste dag. 379.257 nye smittetilfælde på et enkelt døgn, lød det torsdag fra de indiske sundhedsmyndigheder, men eksperter frygter, at det reelle tal er langt højere. Og selv om epidemien var opadgående, drog millioner af hinduistiske indere på pilgrimsrejse mod den hellige Ganges-flod til en religiøs festival, der nu frygtes at have medført en superspredning på tværs af det folkerige land.

Overbelastede hospitaler, mangel på ilt og afbrænding af lig på parkeringspladser foran krematorier. Indien er netop nu ramt af en voldsom anden bølge af covid-19, der hver dag sætter smitterekord. Avisen Danmark giver dig overblik over situationen i verdens næstmest folkerige land.

Indien: Den seneste uge har smittetallene slået trist verdensrekord dag efter dag i Indien, der i øjeblikket er hårdt ramt af landets anden bølge af covid-19.

Torsdag kunne sundhedsmyndighederne så melde om 379.257 nye smittetilfælde med covid-19 og 3645 nye coronadødsfald.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters tror flere sundhedseksperter dog, at mørketallet og altså de reelle smittetal i Indien er mellem fem og 10 gange højere end de officielle tal.

Ifølge John Hopkins University, der kortlægger corona-pandemiens udbredelse kloden rundt, er der konstateret mere end 18 millioner smittetilfælde og 200.000 dødstal i Indien, siden epidemiens begyndelse i 2020.

- Efter vi tacklede den første bølge af covid-19 med succes, var landets moral høj, men denne storm har rystet landet, sagde premierminister Narendra Modi søndag i en radiotale til nationen.

Men hvordan er epidemien løbet løbsk i Indien? Er der fare for, at nye smitsomme mutationer opstår? Og hvor skal hjælpen komme fra?

Avisen Danmark giver dig overblik over situationen i Indien.

1 Hvordan er det gået så galt?

Hinduistiske mænd bader i den hellige flod Ganges i byen Haridwar i Indien under den religiøse festival Kumbh Mela. Ifølge BBC er frygten, at begivenheden har været en superspreder af coronavirusset. Foto: Anushree Fadnavis/Reuters/Ritzau Scanpix

Indiens premierminister, Narendra Modi, er blevet kritiseret voldsomt for at tillade politiske begivenheder og religiøse festivaler, der har tiltrukket millioner af mennesker og fungeret som superspreder-begivenheder de seneste uger, skriver Reuters.

Blandt andet Kumbh Mela-festivalen i marts, hvor millioner af hinduer rejser til byen Haridwar og bader i den hellige Ganges-flod, frygtes at have spredt smitten over hele landet, efterhånden som folk er rejst hjem igen.

Ifølge Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, er der flere grunde til, at smitten er løbet løbsk i Indien. Blandt andet prioriterede myndighederne ikke at forberede sundhedsvæsnet på en eventuel anden bølge.

- Man troede simpelthen, at den var hjemme. Man festede, fordi man fra september - på næsten mirakuløs vis - over fem måneder så et konstant fald, siger han til DR.

2 Hvad med risikoen for mutationer?

Mere end 200.000 indere er døde som følge af covid-19, men det reelle tal frygtes at være langt højere. Billedet her er taget i akutafdelingen på hospitalet Holy Family i hovedstaden New Delhi. Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix

De galopperende smittetal i Indien giver grund til bekymring for, at der opstår nye mutationer af coronavirus, der ikke kan slås ned af de vacciner, vi har udviklet i dag.

Det fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, til TV2.

- Hver gang, virussen skal opformeres i en person, opstår der mutationer. De fleste af dem er heldigvis dårlige for virus, men nogle af dem er gode. Det er klart, hvis man har sådan en bragende epidemi, så vil der opstå mange varianter, siger han.

Der er allerede opstået en virusvariant i Indien, B1617, som der indtil 24. april også var konstateret 29 tilfælde af i Danmark.

Ifølge Statens Serum Institut ved man endnu ikke, om den øgede forekomst af den indiske variant skyldes den stigende smittespredning i Indien, eller om den ligesom den britiske variant, B117, er mere smitsom end andre varianter.

- Vi har ikke data, der tyder på, at B1617 er mere smitsom end for eksempel B117, og samtidig vurderer vi, at vaccinerne vil være effektive over for den, siger SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, i en pressemeddelelse.

3 Hvor skal hjælpen komme fra?

En last med medicinske forsyninger fra Storbritannien håndteres i lufthavnen i New Delhi. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) undersøger danske myndigheder, om og hvordan man kan hjælpe Indien. Foto: AFP/Foreign, Commonwealth & Developmental Office/Ritzau Scanpix

Indtil nu har 40 lande tilbudt at hjælpe Indien med forsyninger, primært iltapparater og respiratorer, som der er mangel på, fortalte den indiske udenrigsminister, Harsh Vardhan Shringla, på et pressemøde torsdag.

Rusland har allerede leveret 75 respiratorer og 22 ton medicin til hovedstaden, New Delhi.

Torsdag ventes den første sending fra USA at lande. Onsdag lød det fra Det Hvide Hus, at udstyr for mere end 100 millioner dollar, herunder iltflasker, mundbind og lyntest, var på vej.

På lørdag ankommer 120 respiratorer fra Tyskland, ligesom EU og verdenssundhedsorganisationen WHO har lovet at hjælpe til. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) overvejer Danmark også, hvordan man kan bidrage.

- Det er hjerteskærende billeder, vi ser fra Indien, og jeg kan bekræfte, at de relevante danske sundhedsmyndigheder netop nu undersøger, om og hvordan vi kan hjælpe Indien, udtalte udenrigsministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau tirsdag.

Kilder: Reuters, Ritzau, BBC

Anette Hyllested Kulturredaktør
Gammeldags papiraviser kan ikke følge med digitalt.
Mediehuse, der udgiver lokale og regionale papiraviser, taber omsætning, mens mediehuse, der udelukkende udgiver digitale nyhedsprodukter har fremgang. Foto: Henriette Louise Find

Minister vil komme lokale medier til undsætning: Derfor taber de økonomisk terræn

Hænger dit lokale mediehus i bremsen, når det kommer til at servere indhold på nye digitale platforme? Nej, mener administrerende direktør i Danske Medier, Louise Brincker, men de har brug for hjælp, siger hun. Ifølge en ny analyse har lokale og regionale medievirksomheder, der blandt andet udgiver papiraviser, tabt 16 procent på omsætning og beskæftigelse fra 2016 til 2019, mens skrevne nyhedsmedier, der udelukkende udkommer digitalt, har oplevet fremgang. Der er to forklaringer, siger mediedirektøren: Dels er de lokale og regionale medier særligt sårbare over for konkurrencen fra tech-giganterne, og dels er det sværere at omstille sig fra papir til web end at være født som rent digitalt medie. Kulturminister Joy Mogensen (S) mener, at udviklingen er et stort problem for demokratiet, og derfor vil hun styrke de lokale og regionale medier ved det kommende medieforlig.

De skrevne lokale og regionale nyhedsmedier har tabt 16 procent på omsætning og beskæftigelse fra 2016 til 2019 og kan skæve misundeligt til kollegerne i blandt andet tv- og filmbranchen, som har haft fremgang i samme periode. Det skader demokratiet, mener kulturminister Joy Mogensen (S), der vil støtte lokalmedierne.

Medier: Der er brug for en håndsrækning til de skrevne lokale og regionale medier, mener kulturminister Joy Mogensen (S).

Samlet har de medievirksomheder, der udgiver lokale og regionale papiraviser, nemlig mistet 16 procent på både omsætning og beskæftigelse i perioden 2016-2019, viser en ny analyse fra Kulturministeriet. Omsætningen er således faldet med 624 millioner kroner og beskæftigelsen med 662 årsværk.

Imens har medievirksomheder, der alene udgiver rent digitale skrevne nyheder, beskæftiget flere og haft en øget omsætning på 142 millioner svarende til 56 procent. Også tv og filmproducenter har haft vind i de økonomiske sejl.

- Den her undersøgelse styrker mig i, at vi er nødt til at lave prioriteringer i den måde, vi støtter journalistik på, så vi også fremadrettet har stærke lokale og regionale medier, siger Joy Mogensen.

Hårde vilkår

Men er tallene ikke bare et udtryk for, at de traditionelle printmedier lokalt og regionalt er for dårlige til at tilpasse sig den digitale udvikling, idet de åbenlyst klarer sig dårligere end rent digitale medier?

Nej, mener Louise Brincker, der er administrerende direktør i Danske Medier. Men hun erkender, at de har brug for et rygstød. Eksempelvis i form af en økonomisk pulje, som medierne kan søge til digitale udviklingsprojekter. Ifølge hende er det nemlig langt sværere som printmedie at omstille sig, end det er at være født som et digitalt medie.

- På et rent digitalt medie målretter man alt indhold efter den digitale platform og en digital målgruppe. Det kræver ressourcer og kompetencer i en i forvejen presset hverdag, når print og web skal køre parallelt, siger hun og afviser, at en løsning er at slippe fokus på de gammeldags printaviser.

- Printaviser vil også fremover være efterspurgte. Mange efterspørger både og, siger hun.

Skader demokratiet

Tallene er også udtryk for, at lokale og regionale medier er særligt sårbare over for konkurrencen fra tech-giganterne, påpeger Louise Brincker.

Hun forklarer, at Google og Facebooks algoritmer er eksperter i at målrette indhold til eksempelvis et bestemt lokalområde, og det er attraktivt for annoncørerne, som derfor i højere grad fravælger at annoncere i aviserne. Det er en udfordring, der bare er blevet større under corona-nedlukningen, siger hun.


Printaviser vil også fremover være efterspurgte. Mange efterspørger både og.

Louise Brincker, administrerende direktør i Danske Medier


Kulturministeren er bekymret for demokratiet, hvis udviklingen fortsætter. Hun henviser til, at mange beslutninger i Danmark bliver taget decentralt i kommuner og regioner, og at der derfor er behov lokale og regionale medier til både at føre kontrol, facilitere den offentlige samtale og skabe løsninger på tværs af holdninger.

- Hvis medier ikke har en geografisk og social spredning, mister vi muligheden for at fange historierne, der hvor de sker. Så vil en stor del af befolkningen føle sig afkoblet, og det er noget af det allerfarligste i et demokrati, der skal give stemme til alle synspunkter.

Udover at se på fordelingen af mediestøtten vil Joy Mogensen ikke komme med konkrete bud på, hvordan de lokale og regionale medier skal styrkes, før forhandlingerne om et nyt medieforlig går i gang. Hun har endnu ikke indkaldt Folketingets partier.