Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Engang fik man renter for at sætte penge i banken. Til gengæld var det dyrt at låne. I dag er det omvendt. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det kniber med at være positiv overfor negative renter

Er det i orden, at bankerne tager penge for at huse vores opsparing, hvis der er mere end 100.000 kroner på kontoen? Nej, mener kunderne og erhvervsministeren, mens bankerne forsvarer sig med, at minusrenterne ikke er deres skyld.

Renter er kiloprisen på penge, siger man. Og for ikke ret længe siden fik man renter for at sætte penge i banken. Til gengæld var det dyrt at låne.

I dag er det den omvendte verden. Samfundet og dermed bankerne svømmer i penge. Endda i en grad, så bankerne ikke vil have flere, og borgerne har så mange penge, at de ikke rigtig har brug for at låne. Vi har lært, at penge nærmest er en vare. Er der for mange varer på markedet, falder prisen. Og låner man i realkreditten, får man endda penge for at aftage nogle penge.

Kunderne er selvsagt kede af at betale for at spare op. Men bankerne sender aben videre til Nationalbanken, som også har negative renter for bankers indskud. Og Nationalbanken sender aben videre til Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, som indirekte styrer den danske rente.

Hvordan er vi endt dér, at vi skal betale penge for at have penge? Det kan du blive klogere på i Dagens Danmark, hvor vi undtagelsesvist også gentager en historie fra i går. Her blev vi desværre ramt af teknisk koks, så flere af vores abonnenter gik glip af portrættet af betonbaronen Finn Bach. Han er en god historie. Simpelthen. Ordblind og en af landets rigeste. Milliardær på beton - men nu er der revner i betonen. Bogstavelig talt.

Billede af Anette Hyllested
Billede af skribentens underskrift Anette Hyllested Kulturredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Anette Hyllested Kulturredaktør
Næsten hver anden afviste syrer får lov til at blive i Danmark. Forklaringen kan du få her.
Tilbage i oktober fik Nevien Alrahal besked fra Udlændingestyrelsen om, at hendes midlertidige opholdstilladelse ikke kunne forlænges. I starten af april besøgte Avisen Danmark hende i Viby Sjælland: - Jeg bliver slået ihjel, hvis jeg rejser hjem. Og jeg har gjort alt for at blive en del af Danmark, sagde hun dengang. Det samme sagde hun til Flygtningenævnet. Og de lyttede. Foto: Emil Jørgensen.

Nevien skal ikke rejse til Damaskus alligevel: Cirka halvdelen af de hjemsendte syrere får deres sager omgjort

Få ting kan få sindene i kog som debatten om de syriske flygtninge. Kan vi sende dem tilbage til den diktator, de flygtede fra? Er hovedstaden Damaskus sikker? Fører medierne kampagnejournalistik på de smukke, unge og velintegrerede afviste syrere? I støjen af følelser og holdninger, er vi måske ved at overse en vigtig detalje: Flygtningenævnet omgør mange af Udlændingestyrelsens beslutninger. I 2021 er tallet 44 procent. Næsten hver anden afviste syrer får lov til at blive, hvis de klager til det uafhængige forvaltningsorgan. En af dem er den 33-årige HF-studerende Nevien Asrahal. Da Avisen Danmarks besøgte hende for tre uger siden, var hun knust. Men fredag i sidste uge blev hun omfavnet af lykkelige, grædende venner. Flygtningenævnet havde nemlig besluttet, at hun alligevel måtte blive i landet. Vi har fulgt Nevien. Og med udgangspunkt i hendes sag, forsøger vi at forstå, hvorfor så mange afviste asylsager omgøres.

Udlændingestyrelsen sendte Nevien Asrahals liv i Danmark til tælling. Men på grund af hendes politiske aktivisme har Flygtningenævnet nu vurderet, at Syrien alligevel er for farligt for den 33-årige flygtning. Hun - og mange andre afviste syrere - får deres sager omgjort.

Syrien: Da Avisen Danmark besøgte Nevien Asrahal for tre uger siden, ville hun ikke købe sin studenterhue. Hun bliver færdig med sin HF-uddannelse til sommer, men et brev fra Udlændingestyrelsen i oktober havde knust hendes danske drømme: Den midlertidige opholdstilladelse ophører. Damaskus er sikker til hjemrejse, lød beskeden.

- Jeg bliver slået ihjel, hvis jeg rejser hjem. Og jeg har gjort alt for at blive en del af Danmark, sagde en harmdirrende Nevien dengang til avisen.

Det samme sagde hun til Flygtningenævnet. Og de lyttede.

Fredag i sidste uge græd vennerne af glæde på Adelgade i Indre By i København, da Nevien kom ud fra Flygtningenævnet med en ny opholdstilladelse.

- Jeg er i chok. Jeg er lykkelig. Og jeg havde altså en klar sag, siger Nevien, der nu har planer om at iføre sig den blå hue til sommer.

Hun er langtfra den eneste hjemsendte syrer, der har fået sit liv vendt på hovedet af Udlændingestyrelsen - før Flygtningenævnet har plantet vedkommendes fødder på dansk jord igen: Tæt på halvdelen af de flygtningene, der under stor mediebevågenhed har fået besked om at rejse hjem til Damaskus-området, får deres sager omgjort, når de klager.

Tærsklen er lav for, hvornår en syrisk statsborger opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i forhold til afviste afghanere, irakere og andre flygtninge. Det skyldes situationen i Syrien, forklarer advokaten Hannah Krog. Hun repræsenterede Nevien Asrahal og har mange andre syriske sager i skuffen.

- Den normale omgørelsesprocent i Flygtningenævnet ligger typisk på mellem 15 og 17 procent. Men den er op mod 50 procent i sager vedrørende syriske statsborgere. Det vil sige, at syrerne har reelle muligheder for at få omgjort Udlændingestyrelsens afslag og dermed få lov at blive i Danmark.

Det samme siger professor i flygtningeret på Københavns Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen.

- Det er et bemærkelsesværdigt højt antal sager, der bliver omgjort, siger han.

Hvorfor, det forholder sig sådan, forsøger vi at opklare i denne artikel.


Den normale omgørelsesprocent i Flygtningenævnet ligger typisk på mellem 15-17 procent. Men den er op mod 50 procent i sager vedrørende syriske statsborgere. Det vil sige, at syrerne har reelle muligheder for at få omgjort Udlændingestyrelsens afslag og dermed få lov at blive i Danmark.

Hannah Krog, advokat for Nevien Asrahal og flere andre afviste syriske statsborgere.


Regimekritiske aktiviteter

I Neviens konkrete sag handler det om, at hun har været i tydelig opposition til Syriens diktator Bashar al-Assad.

Mens bomberne fløj om ørene på hende og familien i Yarmouk-distriktet i Damaskus, skrev hun kritisk om regimet på Facebook. Som skolelærer luftede hun også sin holdning. Hun boede i et oprørskontrolleret område, men nogle af kollegaerne var alawitter - en særlig shia-muslimsk sekt, som 12-15 procent af den syriske befolkning tilhører. Herunder også landets diktator. Kollegaerne truede Nevien på livet. Og da den syriske efterretningstjeneste begyndte at opsøge hendes far, flygtede familien ud af landet.

I slutningen af 2014 kom Nevien til Sandholmlejren, og i januar 2015 fik hun en midlertidig opholdstilladelse. Hun har skabt et liv i Danmark. Hun lærte dansk på en højskole, gennemførte 10. klasse og er nu igang med en HF-eksamen. Ved siden af studierne arbejder hun i et krydderifirma.

Men sideløbende med det hele fortsatte hun sin politiske aktivisme: Som medlem af Finjan, en dansk/syrisk venskabsforening, har hun holdt dundrende taler mod Assad under demonstrationer i Danmark. Og hun har givet kritiske interviews til syriske eksilmedier.

Alle de forhold lagt sammen gør, at Flygtningenævnet er kommet frem til, at Nevien “risikerer forfølgelse som følge af sine regimekritiske aktiviteter”. Og derfor har hun fået en såkaldt paragraf 7, stk. 1-opholdstilladelse.

- Flygtningenævnets praksis er, at det ikke længere er tilstrækkeligt at henvise til den generelle situation i Damaskus. Det kræver nu, at man er i en individuel risiko for eksempelvis at myndighederne ønsker at afhøre en omkring ens egne eller ens families forhold, siger advokaten Hannah Krog.

Afgørelsen baseret på samtaler

I Damaskus-området regner klor, gas og sarin i kemiske angreb ikke længere mod befolkningen, og fysiske kamphandlinger er ophørt. Men systematiske kidnapninger og indespærringer af regimekritikere er fortsat et af Bashar al-Assads magtgreb. Og derfor operer Flygtningenævnet ifølge Hannah Krog også ud fra et forsigtighedsprincip.

- Hvis man ikke kan udelukke, at myndighederne er interesserede i en person, er det helt klare udgangspunkt, at pågældende får en opholdstilladelse, siger hun.

Asylsagsbehandlingen er baseret på flere interview med ansøgerne. Og Flygtningenævnet ser også på, hvad asylansøgeren forklarede, da de indrejste i Danmark for måske 6-7 år siden.

- Der foregår en vurdering af ansøgernes troværdighed. Men man inddrager også de forhold, der er sket i løbet af årene i Danmark, som gør, at deres situation muligvis vurderes mere usikker. Hvis de for eksempel har familie hjemme i Syrien, hvilket mange af dem har, der kan berette, at regimet leder efter dem. Eller de - som Nevien - har været politisk aktive.

Alligevel er der stadivæk nogle - cirka halvdelen - der bliver afvist af både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Det kan typisk være et lidt ældre ægtepar eller en ældre mand, som på grund af sin alder ikke længere risikerer at blive genindkaldt til militærtjeneste i Syrien. Eller yngre syriske kvinder, som aldrig har været politisk aktive eller haft problemer med myndighederne.

- Danmark giver afslag til ansøgere fra flere forskellige nationaliteter, der kommer fra diktatoriske lande. Og der er mange - også syrere - som aldrig har haft et personligt udestående med regimet. De har aldrig stukket næsen frem, men er flygtet fra krigen. Det er denne gruppe, der får afslag, siger Hannah Krog.

Medierne fokuserer, ifølge Hannah Krog, alt for meget på, at de velintegrerede flygtninge skal have lov at blive, uden at sætte sig ind i, om en person er i risiko for forfølgelse i sit hjemland. Dette er uafhængigt af om man er velintegreret eller ej.

- Vi hører heller ikke så meget om, hvor gode chancer de har for at få omstødt deres sager ved Flygtningenævnet.

Er det gået for stærkt?

Flygtningenævnet behandler cirka 10 sager om hjemsendte syrere om ugen i øjeblikket og bekræfter, at de omstøder knap 50 procent af Udlændingestyrelsens afgørelser.

Et faktum, som er kommet flygtninge som Nevien Asrahal til gode. Men som også undrer eksperter som professor i flygtningeret på Københavns Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen - der tidligere har været en del af Flygtningenævnet.

- Det får mig til at spekulere på, om det gik så stærkt med at behandle de syriske sager omkring år 2015 og 2016, at man endte med at tildele mange ansøgere en lavere status, end de egentlig var berettiget til. Det så vi allerede enkelte eksempler på, da jeg selv sad i Flygtningenævnet.

Oversigt: Flygtningenævnets afgørelser

  • I 2021 har Flygtningenævnet pr. 9. april 2021 behandlet 41 personsager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser vedrørende syriske statsborgere fra Damaskus og Rif Damaskus.
  • 18 af personsagerne er blevet omgjort, oplyser nævnet til Avisen Danmark. Det svarer til cirka 44 procent.
  • I øjeblikket behandler Flygtningenævnet 10 nye sager om ugen, og de forventer at offentliggøre en opdateret liste i næste uge.
  • Men billedet er cirka det samme, siger sekretariatschef Stig Torp Henriksen: lidt under halvdelen af sagerne omgøres.
Anette Hyllested Kulturredaktør
Analyse: Klima-aftalen skal også handle om miljø, og her bliver det svært for regeringen
Fødevarerminister Rasmus Prehn fik endelig præsenteret regeringens klima/landbrugsudspil onsdag sammen med klimaminister Dan Jørgensen, miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Klimaslagsmålet om landbruget kommer ikke til at handle om klimaet

Onsdag fremlagde regeringen endelig sit udspil til, hvordan den vil nedbringe landbrugets udledning af klimagasser. Det har været en lang og hård fødsel. Skulle de kommende forhandlinger blot handle om klima, ville der være god sandsynlighed for at det kom til at gå relativt smertefrit. Men de skal også handle om miljø. Og her bliver det svært for regeringen at få lavet en bred aftale, som de store borgerlige partier kan være med i, mener Kasper Løvkvist, politisk journalist på Avisen Danmark.

Det skulle simpelthen tages med tang, regeringens udspil for hvordan den vil få landbruget til at bidrage til den store klimamålsætning i 2030.

Efter tidligere fødevareminister Mogens Jensen var millimeter fra at fyre et udspil af, inden han gled i minkene, tog den nye fødevareminister Rasmus Prehn det ellers færdige udspil og lempede det resolut op i makulatoren.

Herefter kørte Prehn nærmest en udmattelsesstrategi på partierne ved at trække dem gennem 31 møder med tekniske gennemgange (særligt interesserede kan finde powerpointpræsentationerne fra møderne på ministeriets hjemmeside). Den egentlige taktik i den fremgangsmåde var dog i lige så høj grad at skrue forventninger til regeringens grønhed ned hos støttepartierne og ikke mindst departementets egne medarbejdere, der ikke nødvendigvis har let ved at finde til rette i regeringens primære fokus på arbejdspladser i landbruget og følgeindustrien som f.eks. slagterierne.

Derefter havde Rasmus Prehn håbet på, at han bare kunne liste forhandlingerne lige så stille i gang uden at skulle vise hele sin hånd, hele sit forhandlingsudspil med det samme, men presset af især Venstre endte det så med et stort anlagt pressemøde onsdag på en mark i Tåstrup.

Her stod en fuldt antændt og ivrigt kommunikerende Rasmus Prehn så flankeret af tre ministre - miljø-, erhvervs- og klimaministrene - der ikke i nær samme grad havde fået sprøjtet æter ind i deres motorer. Prehn, der er ved at cementere sig som en af regeringens stærkest kommunikerende ministre, trådte gaspedalen i bund i forhold til, hvor langt teknologisk udvikling kan bringe landbruget i forhold til klimamålet, samtidig med at han fandt en balance med sætninger som "vi er så ambitiøse, som vi kan være, og så må vi kigge på det hen ad vejen".


Den gode udlægning af regeringens klimastrategi er, at den er baseret på optimisme, vækst og tryghed fra pisken. Den onde er, at det er som den naive, dumdristig mus, der tror den gungrer.


Med mindre man er klimaaktivist og ivrig Greta Thunberg-følger og derfor bare gerne vil piskes, fordi man ikke tror på, at det kan blive godt, uden at det gør ondt, er det lige sådan noget, en almindelige dansker elsker at høre. At teknologiske landvindinger i klimaets tjeneste skal blive det nye vindmølleeventyr - lille Danmarks afgørende bidrag til klodens fremtid, som alle de andre lande vil tage ved lære af.

Den gode udlægning af regeringens klimastrategi er, at den er baseret på optimisme, vækst og tryghed fra pisken. Den onde er, at det er som den naive, dumdristige mus, der tror den gungrer.

Kommer det så til at blive svært at nå frem til et forhandlingsresultat om klimaet og landbruget? Ikke meget tyder på det. Faktisk tyder meget på, at regeringen nok skal kunne finde bredt flertal.

Landbruget repræsenteret ved Landbrug & Fødevarer har taget mildt imod udspillet.

Venstrefløjspartierne synes selvklart, at regeringen kommer med alt for lidt, men selv Enhedslisten, der ellers er ret tæt på at sætte sig selv på bænken i de kommende forhandlinger, svinger sig ikke for alvor op. "Rent blændværk" siger de nok, men i Enhedsliste-retorik ligger det forholdsvist lavt på skalaen.

Der er dog en bøf. En alvorligt stor bøf. Den handler bare ikke om klima, men om miljø - vandmiljø (selv om der også er klimaeffekter i den).

Nemlig landbrugets brug af gødning på markerne, kvælstofudledning.

Her er forhandlingsklimaet på forhånd blevet forpestet af, at ministeriets indkøbte fagkundskab på området, Aarhus Universitet, har skruet så voldsomt op for, hvor meget de mener, kvælstofudledningen skal nedbringes, at især Venstre og Landbrug & Fødevarer har vanskeligt ved at styre deres hidsighed.

Det er primært det område, Venstre tænker på, når de røde i hovederne står og hopper, mens de beskylder alt fra midten og ud til venstrefløjen for at ville begå lystmord på landbruget.

Og det er primært her, det gør ondt på regeringen, fordi den godt ved, hvor hårdt det vil ramme landbruget at skulle tage hensyn til vandløb og ilt og fiskeliv i så høj grad, som Aarhus Universitet vil have det til. Og fordi regeringen faktisk ikke selv er interesseret i at gå så hårdt til landbruget og dets kvælstofudledning.

Regeringen har den oplevelse, at det i virkeligheden ikke så meget handler om en kamp mod oppositionen og vidt forskellige politiske udgangspunkter, som om en drænende og frustrerende kamp mod sine egne embedsmænd.

Venstre ved det. Udnytter det. Stikker lige der, hvor det gør allermest ondt: Der, hvor det ikke bare koster penge og fremtid for bønder, der alligevel aldrig ville have stemt socialdemokratisk, men også penge og fremtid for slagteriarbejderen.

Da Venstres chefforhandler Troels Lund Poulsen stod på TV 2 News inden pressemødet og sagde: "Vi står vagt om den lokale NNF'ers arbejdsplads, den lokale landmands arbejdsplads", var det 100 procent bevidst, at han sagde NNF'er (slagteriarbejderen), før han sagde landmand.

Nu skal Prehn så vise, at han ikke bare kan håndtere et pressemøde bedre end de fleste, men at han også kan lave resultater sammen med et for tiden ret uforudsigeligt Venstre og ikke mindst et embedsværk i ikke bare hans eget ministerium for fødevarer, men også Miljøministeriet.

Anette Hyllested Kulturredaktør
Negative renter: Økonomi-eksperter forsvarer bankerne og sammenligner med brugtvognsforhandlere
Det er blevet dyrere at være god til at spare penge op i de danske banker. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Derfor betaler du for at have penge stående i banken

Engang kunne man tjene penge på at have en god opsparing i banken. Det kan man ikke længere. De danske banker er nemlig begyndt at have negative renter på indlån. Selvom det kan lyde mærkværdigt, at tingene sådan er vendt på hovedet i løbet af 10-20 års tid, er der faktisk en rigtig god grund til det. For tiden koster det nemlig bankerne selv penge at forvalte kundernes penge. Det, som bankerne skal betale, skal komme et sted fra - og derfor er de negative renter opstået. Erhvervsminister Simon Kollerup kalder bankerne grådige, når de fortsætter med at sænke loftet for indlån uden negative renter, men to økonomieksperter forsvarer bankerne. - Du kan heller ikke tvinge en brugtvognsforhandler til at sælge bilerne billigere, end han selv køber dem hjem, siger privatrådgiver Karsten Engmann Jensen blandt andet i et interview med Avisen Danmark.

Det er blevet dyrere at være god til at spare penge op gennem de danske banker, end det var engang. I dag skal mange danskere betale for at have penge stående i banken, og det er der en ganske god forklaring på. Det koster nemlig bankerne penge at forvalte de penge, kunderne afleverer på deres opsparinger.

Renter: Engang kunne man tjene penge på at have en god opsparing i banken. Sådan er det ikke længere.

I dag skal de fleste af os nemlig betale renter af de penge, vi har stående i banken, hvis de overstiger et vist beløb på alt mellem 100.000 og 250.000 kroner, alt efter hvilken bank vi er kunde i.

Men hvordan kan det egentlig være, at tingene bare lige sådan er vendt på hovedet? Avisen Danmark har spurgt to økonomieksperter.

1 Hvorfor er danske banker begyndt at have negative renter på indlån?

De negative renter på indlån hænger uløseligt sammen med de relativt små renter på udlån, fortæller privatrådgiver hos Pengeministeriet Karsten Engmann Jensen:

- I gamle dage gik du i banken og satte 100 kroner ind på din konto, som du fik to procent for i rente. Bagefter gav banken et lån til eksempelvis en butik med syv procent i rente. Dermed tjente de selv fem procent. I dag kan bankerne ikke låne penge ud til den rente, de gerne vil. Derfor sætter de i stedet pengene, du kommer med, i Nationalbanken, eller også køber de obligationer. Begge dele giver negative renter.

- Der er begrænsninger for, hvilke obligationer bankerne må investere i. Lige nu giver obligationerne negative renter, så derfor koster det bankerne negative renter. Ved at sætte indlån i banken, påfører du dem dermed en risiko, siger Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg University Business School.

Nationalbanken har ligeledes haft negative renter siden 2012, og det gør, at uanset hvad bankerne gør med de penge, kunderne har stående, koster det banken selv penge - og derfor skal vi betale.

2 Har erhvervsministeren ret - er bankerne ikke bare grådige?

Tirsdag morgen skrev erhvervsminister Simon Kollerup (S) med store bogstaver på sin Facebook-profil, at grænsen for negative renter i bankerne var nået. Her kaldte han det grådigt, at bankerne leverer overskud og alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere danskere.

Det er de to økonomieksperter dog langt fra enige i.

- Han taler imod fakta. Bankerne har en omkostning på deres kunder. Det er helt legalt, at de kræver negative renter. Du kan heller ikke tvinge en brugtvognsforhandler til at sælge bilerne billigere, end han selv køber dem hjem, siger privatrådgiver Karsten Engmann Jensen.

- Ministeren siger, at det er helt uretfærdigt. Hvis han kunne få bankerne til det, kunne de jo opkræve pengene et andet sted - så ville det til gengæld være på udlån, og på den måde ville man hæmme virkelyst og innovation. Jo billigere det er at låne, jo mere tør folk, siger seniorrådgiver Lars Krull.

3 Hvad er bankernes alternativ til at tjene penge?

I princippet kunne pengene betales ad andre veje - men uanset skal kunderne betale.

- Problemet er jo, at folk gerne vil have alle fordelene ved de negative renter såsom billige huslån og billån. De vil bare ikke tage bagsiden. Nogle skal jo finansiere, at lånene er billige, siger seniorrådgiver Lars Krull.

- Hvis ikke pengene skulle komme fra negative renter, ville bankerne være nødt til at lægge den manglende indtjening ud på andre produkter. Det mest rimelige er, at dem, der skal betale for en omkostning, er dem, der får servicen. Dem, der afleverer pengene, får en fleksibilitet i, at de kan hente dem igen, når de vil, siger han.

Et alternativ ville være at gøre det dyrere at låne penge i banken.

Bankerne betaler som bekendt for at sætte penge i Nationalbanken. Det gør de, fordi Nationalbankens rente delvist styres af renten hos Den Europæiske Centralbank, der siden 2012 har haft en rente på nul procent eller negativ. Det har skullet tilskynde bankerne til mere udlån for at få økonomien i gang efter finanskrisen.

Hvis danske banker forhøjer renten på udlån, vil det derfor være modstridende med tankerne bag de negative renter.

4 Hvorfor fortsætter nogle banker med at sætte beløbsgrænsen ned for, hvornår man skal betale renter?

I oktober meldte Sydbank som den første ud, at de ville sænke deres loft for indlån uden negativ rente til 100.000 kroner. Siden er flere andre banker fulgt trop - heriblandt både Danske Bank og Nordea.

En opgørelse fra Finans Danmark, der er bankernes og realkreditinstitutternes brancheorganisation, viser, at knap hver tredje dansker har mindst 100.000 kroner stående i banken.

Selvom et flertal af danskerne altså fortsat har mindre end et sekscifret beløb stående i banken, skal bankerne stadig betale renter for disse penge, selvom kunderne selv ikke skal.

- Det tab, bankerne har fra de sidste to tredjedele, giver en manglende indtjening, som bliver fordelt ud på andre produkter. De, der har 100.000 kroner eller mere stående, må bære over med det, for der sker en vis omfordeling allerede, siger seniorrådgiver Lars Krull.

Den negative rente for indlån er på 0,6 procent, hvilket vil sige, at man som kunde betaler 600 kroner årligt per 100.000 kroner, man har stående. I nogle banker skal man dog først betale renterne, hvis man har mere end 250.000 kroner stående i banken.

5 Hvad er det mest fornuftige, man som bankkunde kan gøre, hvis man vil undgå de negative renter?

Vil man gerne undgå at betale negative renter til banken, er det bedste råd fra økonomieksperterne at investere pengene.

- Banken vil rigtig gerne give dig et tilbud på, hvordan de kan investere dine penge. Det er en fin idé at se sådan et tilbud, men det er vigtigt at få tjekket, hvad omkostningerne er, og hvad du potentielt kan tjene på investeringen, siger privatrådgiver i Pengeministeriet Karsten Engmann Jensen.

Selv har han lavet beregninger, der viser, at man kan miste mere og tjene mindre ved at investere gennem banken, når han sammenligner med, hvordan det ville se ud, hvis man investerede samme mængde penge udenfor banken. Det sker, fordi banken tager en del af kagen - uanset om du vinder eller taber på din investering. Vil du investere selv uden om banken, kræver det dog, at du sætter dig grundigt ind i sagerne.

Ved du, at du skal bruge opsparingen til et større køb inden for få år, kan det dog være fornuftigt at lade pengene stå til en negativ rente i mellemtiden, da risikoen som hovedregel er større ved korttidsinvesteringer.

Anette Hyllested Kulturredaktør
Fra svære år i folkeskolen til betonkonge til anklagebænken. Få den vilde historie om Finn Bach.
Finn Bach er kendt som en skarp handelsmand, og flere kilder fortæller, at han ikke er bleg for at gå lige til grænsen, når han laver forretninger. Han deler vandene i hjembyen Viborg. Arkivfoto: Morten Dueholm

Han trodsede sin ordblindhed og byggede et forretningsimperium: Nu er Finn Bach hovedperson i en af Danmarkshistoriens største byggeskandaler

I folkeskolen var det meste nedtur for Finn Bach. Han kæmpede med ordblindhed, han stammede, og den dag i dag har han stadig vanskeligt ved det sproglige. Det har ikke stoppet ham. Han er nemlig blevet en af Danmarks rigeste mænd og har fra sin hjemstavn i Viborg bygget et forretningsimperium på et fundament af beton. Men nu ryster selvsamme fundament, for han og hans entreprenørvirksomhed Bach Gruppen er omdrejningspunktet for det, der bliver kaldt en af Danmarkshistoriens værste byggeskandaler: sagen om det vakkelvorne Njals Tårn i København. Københavns Kommune har politianmeldt Finn Bach for svindel. Finn Bach har politianmeldt en nu afdød direktør for det samme. Og sideløbende dukker flere sager om byggesjusk og fusk i Bach-dynastiet op til overfladen. Hidtil har Finn Bach levet en tilværelse langt væk fra offentligheden, men på sin 75-års fødselsdag onsdag må han sande, at han alligevel endte på alles læber. Avisen Danmark tegner et portræt af den omstridte byggematador fra Viborg.

Han er en af Danmarks rigeste mænd, og han er berømt og berygtet i hjembyen Viborg og omegn. Men han blev først kendt i den brede offentlighed, da fundamentet under hans storstilede etagebyggeri Njals Tårn i København begyndte at vakle, og en afdød mand fik skylden. Onsdag fylder Finn Bach 75 år, og Avisen Danmark tegner her et portræt af den pressesky byggematador, der er kendt for hurtige handler og for ikke at tage et nej for et nej.

Rettelse: I denne artikel fremgik det, at Bach Gruppens Finn Bach i 2013 vandt Betonprisen. Det er ikke korrekt. Det er en anden Finn Bach, som er lektor, der vandt prisen. Desuden fremgår det af nyhedsbrevet Dagens Danmark den 28. april, at Finn Bach blev politianmeldt for svindel af Københavns Kommune. Det er ikke korrekt. Et selskab, som Bach Gruppen ejer, blev politianmeldt for ikke at overholde en svarfrist i sagen. Avisen Danmark beklager fejlen.

Portræt: Finn Bach vil ikke selv være med i denne artikel. Han skyer pressen, og forklaringen virker indlysende: Siden marts sidste år er byggematadoren fra Viborg blevet kimet ned af journalister, der vil vide, hvorfor fundamentet vakler under det 86 meter høje etagebyggeri, Njals Tårn på Amager i København, som han har det øverste ansvar for, men som han bebrejder en afdød mand. Det er en byggeskandale, der er blevet kaldt en af Danmarkshistoriens største, og en byge andre sager om sjusk og fusk er dukket op i dens kølvand.

Men det er ikke (kun) derfor, Finn Bach ikke vil tale med pressen. Det har han aldrig villet - heller ikke når historien har været god og eksempelvis handlet om et af hans mange sponsorater i viborgensisk håndbold og fodbold.

Nej. Finn Bach er ordblind og har gennem hele sit liv kæmpet med at formulere sig sprogligt, og det er ifølge hans forretningspartner og fortrolige gennem 35 år, Lene Christensen, den reelle grund til, at han altid lader hende svare for sig. Han ville helt sikkert selv blive misforstået, forklarer hun. Andre peger på, at Finn Bach blot har en "den, der lever stille, lever godt"-tilgang til tingene.

Gennem en række venner, kritikere og iagttagere af Finn Bach tegner Avisen Danmark her et portræt af manden, som alle viborgensere har en holdning til, men som først blev kendt i den brede offentlighed, da en whistleblower og siden Ekstra Bladet og Operation X afslørede revner og sprækker i den beton, der har gjort ham til en af Danmarks rigeste mænd.

Stædighed og handelstalent

Lars Norup har som chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad fulgt Finn Bach gennem mange år, og ifølge ham er netop ordblindheden central for at forstå erhvervsmanden. På grund af sine udfordringer udi det sproglige fik han mange nederlag i skolen, og når nogen påstår, at Finn Bach i dag hverken kan læse eller skrive, er Lars Norup ikke i tvivl om, at det er rigtigt.

- Det har været en drivkraft. Hans forretning er bygget på stædighed og handelstalent. Finn Bach har haft et behov for at vise omverdenen, at han godt kan noget, siger chefredaktøren og peger på, at Finn Bach altid har kunnet lugte et forretningseventyr på lang afstand.

Eksempelvis købte han for mange år siden grundene, hvor Femern-forbindelsen skal gå i land, fordi han forudså, at området en dag ville summe af aktivitet. I sin tid købte også den nedlagte mobiltelefonfabrik Flextronics-bygningen i Pandrup i Nordjylland.

- Jeg ville ikke turde købe noget deroppe, hvor det er tyndt befolket og der er høj arbejdsløshed, men det er kendetegnende for Finn Bach, at han køber sådan nogle ting og ser, om han kan lave en god forretning, siger Lars Norup.

Ungdomskammeraten Viggo Hansen bekræfter Finn Bachs evne til at spotte en god forretning. De to har det til fælles, at det var en sejr at komme ud af folkeskolen, og at de efterfølgende stod i lære på samme tid. Finn Bach som mekaniker, Viggo Hansen som pladesmed. Siden har de gjort adskillige handler med især biler, idet Finn Bach forhandlede Volvo og BMW, før han kastede sig over byggeri og ejendomme.

Viborgs mand

Viggo Hansen fortæller, at en handel med Finn Bach sker "hurtigt, effektivt og uden 17 advokatmøder" før det endelige håndtryk. Man mødes og bliver enige, og papirerne bliver ikke nødvendigvis lavet med det samme, siger Viggo Hansen. Men han forsikrer, at Finn Bach "husker som en hest" og altid er knivskarp i forhold til, hvad der er aftalt, omend det står på bagsiden af en bortkommen serviet.

Blå bog - Finn Bach

  • Fylder 75 år onsdag den 28. april 2021.
  • Født i Vammen mellem Viborg og Hobro.
  • Flyttede som fem-årig med familien til Viborg, hvor han gik i Vestre Skole - blandt andet i en specialklasse for ordblinde.
  • Blev efter folkeskolen udlært mekaniker.
  • Fik i 1964 arbejde hos en Volvo-forhandler i København, hvor han købte biler, som han i weekenden fragtede hjem til Viborg og solgte.
  • Blev som 23-årig BMW-forhandler i Viborg, og sideløbende begyndte han at udvide sit forretningsimperium med blandt andet byggeri.
  • I dag er han stifter og bestyrelsesformand i Bach Gruppen og (med)ejer af et netværk af virksomheder inden for byggeri og udlejning. Koncernen omsatte i 2020 for 664 millioner kroner. Egenkapitalen er på godt 1,8 milliarder kroner.
  • Han er gift med Ulla, der gennem alle årene har arbejdet i firmaets økonomiafdeling. Parret har døtrene Helle og Pia og fire børnebørn.

I et portræt af Finn Bach, som TV Midtvest bragte for nyligt, er Viggo Hansen citeret for, at sige, at "hans moral er sgu ikke særlig god". Men det vil han ikke længere stå på mål for. Han gentager gerne, at Finn Bach er risikovillig og går lige til grænsen, men i Avisen Danmark vil Viggo Hansen kun bidrage til den positive historie om erhvervsmanden, der "har gjort så meget godt for Viborg". Alt det andet må retten afgøre, mener han.

For at få øje på alt det gode, Finn Bach har gjort for sin hjemby, kan man eksempelvis vende blikket mod byens fodboldstadion, der efter fleres mening aldrig var blevet rejst uden ham. Morten Jensen har som direktør for Viborg F.F siden 1999 sin daglige gang på stedet, og ifølge ham har klubben meget at takke Finn Bach for. Både sponsorater, investeringer og godt samarbejde.

- Han er en entreprenør af Guds nåde og brænder for området. Derfor er det en naturligt for ham at være en del af sport og kultur, siger han.

Morten Jensen ønsker ikke at forholde sig til de sager, der lige nu belaster Finn Bach.

- Finn trives med mange mennesker omkring sig, og han har uvirkeligt mange relationer og et meget stort netværk. En forudsætning for at have et stort netværk, er at man er i stand til at behandle det netværk ordentligt, konstaterer fodbold-direktøren.

Sjusket entreprenør

Foruden støtten til lokalsamfundets sports- og kulturliv har Finn Bach ifølge chefredaktør Lars Norup taget et socialt ansvar. Han har uden at tøve ansat folk, der ikke passer ind andre steder, som aldrig har fået en uddannelse, eller som har været på kant med loven. Ikke desto mindre er Viborgs befolkning mildest talt splittede i spørgsmålet om byggematadoren, påpeger han.

Fem centrale spørgsmål i Finn Bachs byggesager

Bach Gruppens direktør, Lene Christensen, svarer her på fem centrale spørgsmål i sagerne om Finn Bachs byggerier.

Kritikere mener, at nogle af Finn Bachs projekter skæmmer omgivelserne, fordi han ikke får byggerierne gjort færdig. Der bliver blandt andet nævnt en ruin over for Viborg Stifts Folkeblad.

- Vi har før raget en bygning ned, hvor det viste sig, at vi alligevel ikke fik lov til at bygge noget nyt, så vi har mistet tilliden til lokalplanen. Finn har svært ved at forstå, at nogle processer er så langtrukne.

Kilder fortæller til Avisen Danmark og andre medier, at Finn Bach er kontrollerende og vil have tingene på sin måde. Er det korrekt?

- Finn har en masse gode idéer, og tager ikke et nej for et nej forstået på den måde, at han altid argumenterer for sin sag. Men han accepterer, hvis nogen med mere viden end ham selv kommer og siger, at det ikke kan lade sig gøre.

Hvordan hænger det sammen med lydklippet i Operation X, hvor Finn giver ordre om at bruge genbrugsbeton i byggeriet af Njals Tårn?

- Når vi taler med de pågældende folk, kan de ikke bekræfte, at det bliver sagt i forbindelse med bundpladen. Finns ordblindhed gør, at han ikke kan læse love og regler, så det er det ansattes ansvar at sige fra.

Han er øverst ansvarlig for virksomheden, så bør han ikke kunne reglerne?

- Han har ansat folk til at varetage den del, og det er derfor, vi peger på en bestemt personkreds i sagen om Njals Tårn (bl.a. den tidligere - nu afdøde - direktør, Henrik Steffensen, red.). Vi haft for lidt kontrol og for meget tillid.

Mener I ikke, at Finn og Bach Gruppen har et ansvar?
- Vi har ikke været dygtige nok, og vi har hele tiden understreget, at det er vores ansvar. Det er os, der betaler regningen.

Blandt kritikerne er Kai O. Andersen, der sidder i byrådet for SF, og han repræsenterer holdninger, som angiveligt deles af mange i byen. For det første køber han ikke præmissen om, at mange byggerier og initiativer aldrig var blevet til noget uden Finn Bach, for byggebranchen er attraktiv, påpeger Kai O. Andersen, og uden Finn Bach ville andre have stået på spring. For det andet mener han, at kvaliteten af Finn Bachs byggerier er for dårlig, at han bruger for meget udenlandsk arbejdskraft, og at han har et stort problem med at få tingene gjort færdige.


Jeg tror, det er en jysk handelsmands mentalitet. Finn Bach er ikke så vild med planlægning, men tager det dag for dag.

Kai O. Andersen, medlem af byrådet i Viborg for SF


Et eksempel er et byggeri lige over for chefredaktør Lars Norups kontor, der skal rives ned, men som har stået efterladt som en ruin i flere år.

- Jeg tror, det er en jysk handelsmands mentalitet. Finn Bach er ikke så vild med planlægning, men tager det dag for dag, siger Kai O. Andersen og henviser til, at Finn Bach er kendt for tage rundt på sine byggepladser ordne tingene direkte med sine folk. Det værste, han ved, er lange processer og papirarbejde, der forhindrer ham i at komme videre med sine ting, hvorfor han  har taget sine kampe med kommunen.

På værtshus med folket

Det kommer langt fra bag på Kai O. Andersen, at Finn Bach er endt i den aktuelle shitstorm. Tværtimod fristes han til at sige "hvad sagde jeg", fordi han mistænker Finn Bach for ofte at springe over, hvor gærdet er lavest. Det overrasker ham dog, at et så storstilet byggeri som Njals Tårn på Amager ikke har været styret mere professionelt, og han kalder det dumhed snarere end kriminalitet.

Det kan tælles på få fingre, hvor mange gange Viborgs byggematador Finn Bach har stillet op til interview og foto. I forbindelse med hans 75-års fødselsdag onsdag lykkedes det Viborg Stifts Folkeblad at få ham i tale - men da der skulle tages nye billeder, ville han kun stille op til fællesfoto med direktionen. Finn Bach ses forrest til venstre og ved siden af ham Lene Christensen. Foto: Morten Pedersen

Kai O. Andersen har ingen skrupler ved at udtale sig kritisk om Finn Bach, for ifølge byrådspolitikeren er han ikke typen, der forsøger at gøre livet surt for sine modstandere.

- Når vi mødes i byen, efter jeg har været ude og kritisere ham, får vi en snak om det. Så giver han en øl, og jeg giver en øl, og så plejer han at fortælle mig, at han engang har stemt på Aksel Larsen (stifteren af SF, red.). Han bryder sig ikke om at være uvenner med nogen lokalt, siger han.

Ligesom samtlige af Avisen Danmarks andre kilder fortæller Kai O. Andersen, at Finn Bach trods sine mange millioner på bankbogen hellere tager ned på den lokale bodega Børsen (hvor Låsby Svendsen kom før ham) for at rafle og drikke håndbajere med byens borgere end til fornemme arrangementer med hvide duge og rødvin.

Og der på bodegaen kan selv en splittet viborgensisk befolkning formentlig blive enige om, at Finn Bach på godt og ondt er en skarp forretningsmand, der vil blive husket for at nytænke betonindustrien snarere end at have bygget fantastiske ting.