Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

150 km fra ulykkesstedet advarer et skilt om strålingsfare fra Tjernobyl. I dag markeres 35-årsdagen for verdens største atomkatastrofe, hvor reaktor nr. 4 eksploderede og sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Foto: Kim Wiesener/Scanpix

Atomkraft – ja eller nej tak?

Det er en vanskelig diskussion. Selv klimaforkæmpere er delte i spørgsmålet. Er atomkraft en farlig forbandelse eller er det ren co2-neutral energi, der kan være med til at sikre os en renere klode uden udledning af drivhusgasser.

Lad os nu bare være ærlige. Atomkraften har aldrig været en del af det rene grønne selskab. Dertil er sporene efter a-kraften for skræmmende.

Netop nu er det 35 år siden, at atomkraftværket i den ukrainske by Tjernobyl sprang i luften, og stadig er det umuligt for mennesker at opholde sig i længere tid nærmere end 30 kilometer fra nedsmeldtningsstedet.

Siden er ulykken i Japan kommet til. I marts 2011 rystede jordskælv bunden af Stillehavet og sendte en enorm tsunamibølge afsted mod Japan og atomkraftværket Fukushima Daiichi, hvor de enorme mængder havvand igangsatte nedsmeltninger i tre af værkets reaktorer. 150.000 mennesker måtte evakueres.

Men stadig har atomkraften sin fristende renhed over sig; senest har Liberal Alliance luftet ideen om at droppe det danske nej-tak til A-kraft fra 1985.

Klimaminister Dan Jørgensen er nu ikke med på ideen om, at a-kraft er ren energi.
-Man producerer radioaktivt affald til mange, mange, mange generationer ud i fremtiden, så det er helt på Månen at kalde det for en grøn energiform, siger han.

Vi bruger 35 året for nedsmeltningen i Tjernobyl til at se nærmere på den danske atomkraftdebat. Og helt nej-tak fik vi aldrig sagt. Cirka fem procent af den strøm vi bruger i Danmark kommer fra lande med a-kraft.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Peter Rasmussen Chefredaktør
Fremtidens købmand – Coop har knækket koden til at tjene penge på nettet og har nu en halv million brugere hver uge.
Coronanedlukningen har fået langt flere af Coops kunder til at scanne og betale deres egne varer med en app på mobiltelefonen. Arkivfoto: Morten Stricker

Analyse: Coop er blevet en stor it-virksomhed

Dagligvarekoncernen Coop kunne mandag fremlægge et historisk godt regnskab, men det skyggede for en mere spændende historie. Massive investeringer i it skaber nu betydelige indtægter for Coops butikker, der tæller alt fra Kvickly og Superbrugsen til Irma, Fakta og de små brugsforeninger. For første gang tjener Coop penge på at sælge på nettet, og den populære app, som har over en halv million brugere om ugen, skaber høj loyalitet hos kunderne. Nede i kælderen har Coop samtidig taget fat i brugsbevægelsens akilleshæl igennem mange år, nemlig et dybt forældet edb-system med 50 år på bagen. Derfor kan man roligt kalde Coop for en it-virksomhed, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i denne analyse.

Et hidtil uset stort overskud i dagligvarekæmpen Coop sidste år skygger for en mere spændende historie: At Coop er blevet en succesfuld it-virksomhed.

For første gang nogensinde tjener den medlemsejede virksomhed penge på at sælge varer på nettet. Vi har ikke fuld indsigt i tallene, men kort fortalt sælger Coop nu så mange havemøbler, cykler og kaffemaskiner på nettet, at det dækker tabet på at sælge madvarer på nettet - en aktivitet, der er næsten umulig at tjene penge på, fordi det er dyrt at sende køle- og frostvarer direkte hjem til kundens bopæl.

Alligevel er det en vigtig aktivitet, fordi den gør Coops tilbud til kunderne mere komplet, især for dem, der skiftes mellem at handle dagligvarer på nettet og i de fysiske butikker. Samtidig er Coop nødt til at være synlig på nettet, hvis rivaler som Nemlig.com og Føtex/Bilka ikke skal løbe med det hele.

Salg af dagligvarer på nettet er også et emne i denne uges podcast Erhvervsklubben.

 

Mens konkurrencen på nettet er intens med masser af aktører, står Coop mere alene med en anden klokkeklar succes. App’en, der skaber masser af loyalitet mellem kunder og butikker, er nu hentet over to millioner gange og har over 550.000 brugere hver uge.

App’en er en genvej til en masse nye funktioner, der understøtter denne loyalitet. Coop kan sende målrettede særtilbud til sine medlemmer, og den seneste nyhed, Coop Primekonto, kan kun fungere gennem app’en. Den betyder, at 40.000 medlemmer nu indbetaler trecifrede millionbeløb på forhånd til forbrug i Coops butikker, og tallene viser, at deres forbrug ligger væsentligt højere, end før de bandt sig til at lægge broderparten af deres indkøb i Coop-familiens butikker.

Endelig er det igennem app’en, at man selv kan scanne sine varer i butikken og slippe for køen ved kassen. Det fik sit gennembrud under coronanedlukningen sidste forår, hvor alting handlede om at holde afstand. I nogle butikker scanner hver femte kunde nu selv sine varer.

Der kan andre dagligvarekæder ikke være med, og derfor udskilte Coop i efteråret sin udviklingsafdeling, der står bag app’en, i et helt nyt it-selskab med 120 ansatte. Selskabet skal sælge teknologien bag Coop app’en til butikskæder i andre lande.

Nede i kælderen er Coop i gang med en udskiftning af hele sin it-motor, der sørger for alt fra økonomi til lagerstyring. Det har været hele brugsbevægelsens akilleshæl, at de seneste mange års digitalisering før eller siden skulle fungere med 50 år gamle edb-systemer fra computerens barndom.

Det er milliardinvesteringer, der er tale om, og Coop er langt bagefter konkurrenten Salling Group, der begyndte udskiftningen af et lignende gammeldags system for over 13 år siden.

Det kan ikke undre, at it fylder alverden for Coop-ledelsen, der stort set er udskiftet inden for det seneste år. Det kan godt ske, at Coop ligner en kæde af supermarkeder, brugser og discountbutikker. Men i virkeligheden har Coop i dag udviklet sig til en it-virksomhed.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg


Det har været hele brugsbevægelsens akilleshæl, at de seneste mange års digitalisering før eller siden skulle fungere med 50 år gamle edb-systemer fra computerens barndom.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Atomkraft – ren energi eller præcis det modsatte?
Kontrolcenteret på Tjernobyl-værkets reaktor 4. Mandag markerede Ukraine 35-året for ulykken på kraftværket. Billedet er fra et tidligere tidspunkt. Foto: Gleb Garanich/ Reuters/Ritzau Scanpix

35 år efter Tjernobyl: 7 ting du skal vide om atomkraft

I dag er verdenshistoriens største atomulykke indkapslet i en kæmpemæssig stålkiste over ruinen af reaktor 4 på Tjernobylværket, og det omkringliggende område er stadig strengt forbudt at opholde sig i, hvis ikke man er ledsaget af en guide. Efter Tjernobyl-ulykken blev verdenssamfundet for alvor indviet i de potentielle farer, der lurer bag den ellers CO2-fri energikilde. I 2011 var uheldet ude igen, da tre reaktorer på Fukushima Daiichi-værket i Japan druknede i vandmasserne fra en tsunami. Efter ulykken i Japan besluttede Tyskland helt at udfase atomkraft inden 2023. I Danmark sagde vi ”nej tak” til atomkraft i 1985, men efterhånden som klimakrisen spidser til, har det lydt fra Liberal Alliance, at det måske er en beslutning, der var værd at genoverveje. Men det har Dan Jørgensen, der er klima-og energiminister, afvist med endnu et stort ”nej tak”. I anledningen af 35-året for katastrofen i Tjernobyl stiller Avisen Danmark skarpt på atomkraften.

Skal Danmark lægge jord til atomkraftværker? Liberal Alliance mener, man i det mindste bør overveje det længere ude i fremtiden. Fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) lyder et stort "nej tak". I anledningen af 35-året for ulykken på Tjernobyl-værket i Ukraine, ser Avisen Danmark nærmere på atomkraft og holdningen til den CO2-neutrale - men potentielt katastrofale - energikilde herhjemme.

Atomkraft: Det er 35 år siden, at reaktor nummer fire på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine sprang i luften.

I dag er en zone på 30 kilometer omkring værket ubeboelig på grund af stråling, og den ødelagte reaktorbygning er omgivet af en kæmpemæssig stålkonstruktion, der de næste 100 år skal begrænse det ellers ustyrlige radioaktive udslip fra verdenshistoriens største atomulykke.

I anledning af 35-året for ulykken stiller Avisen Danmark skarpt på atomkraften:

Hvad er der sket efter nedsmeltningen på Tjernobyl? Hvad er holdningen til atomkraft blandt danskerne egentlig i dag? Og hvad siger politikerne? Kan vi bruge den CO2-fri energikilde til at hjælpe os ud af klimakrisen?


Det er fjollet at hænge fast i skræmmebilleder fra 70’erne og 80’erne – fra før jeg blev født – og dermed afvise nogle teknologier, som kan være med til at give stabil grøn energi

Alex Vanopslagh, politisk leder i Liberal Alliance, til Berlingske i 2020


Få syn for sagen herunder.

1 Indkapslet i stål

Natten til den 26. april 1986 blev det 1000 tons tunge stål- og betonlåg over atomreaktor nummer fire på Tjernobylværket blæst af i en kæmpemæssig damp-eksplosion i reaktoren.

Reaktorkernen var blottet, og en ukontrolleret brand sendte skyer af radioaktivt materiale mange kilometer op i luften.

Det radioaktive støv blæste ind over Sverige, hvor målestationer opfangede, at noget var helt galt. Efter massivt pres fra omverdenen måtte Sovietunionen indrømme, at der var sket en ulykke på atomkraftværket i Ukraine.

I dag, 35 år efter ulykken, er det forbudt at bo eller drive forretning i en radius af 30 kilometer fra Tjernobylværket på grund af strålingsfaren. Kun hvis man er involveret i oprydningsarbejdet eller turist på en guidet tur, er det tilladt at opholde sig i området.

Det radioaktive udslip fra kraftværket tilbageholdes i dag af en kæmpemæssig stålkonstruktion, der kostede omkring halvanden milliard euro at opføre.

2 Kæmpe regning efter Fukushima

Katastrofen i Tjernobyl for 35 år siden er ikke den seneste atomulykke, verden har set.

I marts 2011 rystede det fjerdekraftigste jordskælv nogensinde bunden af Stillehavet og sendte en enorm tsunamibølge afsted mod Japan og atomkraftværket Fukushima Daiichi, hvor de enorme mængder havvand igangsatte nedsmeltninger i tre af værkets reaktorer.

Ti år senere kæmper japanerne stadig med et omfattende oprydningsarbejde på Fukushima Daiichi og området omkring værket, hvorfra mere end 150.000 mennesker måtte evakueres på grund af det radioaktive udslip fra katastrofen.

Den japanske regering har regnet sig frem til, at det fortsatte oprydningsarbejde vil koste tusindvis af milliarder i danske kroner.

3 Tyskland udfaser kernekraften

Tre dage efter ulykken på Fukushima Daiichi-værket i Japan meddelte den tyske kansler, Angela Merkel, at man ikke alligevel ville forlænge levetiden på de tyske atomkraftværker, som man ellers havde aftalt.

Blot tre måneder senere blev det tyske parlament enige om helt at udfase atomenergi inden udgangen af 2022.

I 2011 stod atomkraftværkerne for 25 procent af den samlede tyske energiproduktion. I 2020 kom 13 procent af de samlede 488 milliarder kilowatt-timer i Tyskland fra atomkraft.

4 Fem procent atomkraft i danske stikkontakter

Selvom Danmark i 1985 sagde nej tak til atomkraftværker på dansk jord, er vi ikke helt uafhængige af atomkraft, når det kommer til at dække vores strømforbrug i de timer af døgnet, hvor vinden ikke kan blæse møllerne i gang.

Ifølge Energinet, der hvert år estimerer, hvor strømmen til de danske stikdåser kommer fra, udgjorde importeret atomkraft - særligt fra vores naboer i Sverige - omkring fem procent af en gennemsnitlig kilowatt-time i 2019.

Strømmen, der løber gennem de danske ledninger, er i høj grad en blanding af forskellige energikilder. Som kunde kan man ikke selv skræddersy, hvor strømmen til eget forbrug skal komme fra.

I 2021 kom det svenske el-selskab, Kärnfull Energi, dog til Danmark. Køber man sin strøm fra Kärnfull Energi, garanterer selskabet, at pengene investeres sådan, at der bliver produceret strøm fra atomkraft, der svarer til kundens elforbrug.

5 Atomkraft? Ja tak?

Slogans som ”Atomkraft? Nej tak” og ”Hvad skal væk? Barsebäck!” gav genlyd i protesterne mod atomkraft i 1970’erne, og også i dag er flertallet af danskerne modstandere af atomkraft.

I 2011 svarede 24 procent af de adspurgte i en måling fra Gallup, at de ville stemme ja til atomkraft, hvis det kom til folkeafstemning. 62 procent ville derimod stemme nej.

Blandt nutidens fortalere for atomkraft i Danmark er ”Foreningen Atomkraft Ja Tak”, der arbejder for oplysning om atomkraft som en måde at forhindre klimakrisen på.

- Vi ønsker en fremtid, hvor rigelige mængder ren atomenergi sikrer harmoni mellem økosystemer og menneskelig velfærd. Danmark burde kigge til lande som Frankrig, hvor 45 procent af al energien kommer fra CO2-fri atomkraft, og hvor elektriciteten udleder seks gange så lidt CO2 per kilowatt-time som i Danmark, skriver foreningen blandt andet på sin hjemmeside.

6 Liberal Alliance taler for

På den borgerlige fløj har Alex Vanopslagh, der er politisk leder for Liberal Alliance, talt for, at man i Folketinget skulle overveje at ophæve det danske nej til atomkraft fra 1985.

I et interview med Berlingske taler han for at fjerne det danske forbud mod kernekraft og nedsætte en kommission for at undersøge, om kernekraft kan være en mulig fremtidig energikilde i Danmark.

- Det er fjollet at hænge fast i skræmmebilleder fra 70’erne og 80’erne – fra før jeg blev født – og dermed afvise nogle teknologier, som kan være med til at give stabil grøn energi, fortalte han Berlingske sidste år.

7 Regeringen takker nej

Hverken nu eller på længere sigt er der grund til at tale om danske atomkraftværker som en mulig løsning i klimakampen og et middel til at nå målet i klimaloven om at reducere udledningen af danske drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

Sådan lød det fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i et interview med Berlingske i fjor.

Her fremhæver ministeren, at Danmark har spillet en vigtig rolle i den teknologiske udvikling ved aktivt at vælge atomkraften fra for i stedet at satse på vindenergi.

- Dertil kommer, at dem, der for årtier siden argumenterede imod atomkraft, havde ret. Og de har stadig ret, i og med at der er enormt stor risiko i det her. At kalde noget grønt, fordi det er CO2-neutralt, er ikke ensbetydende med, at det reelt er grønt. Man producerer radioaktivt affald til mange, mange, mange generationer ud i fremtiden, så det er helt på månen at kalde det for en grøn energiform, sagde han til Berlingske.

Kilder: Energiwatch, Energinet, Videnskab.dk, Deustche Welle, BBC, Berlingske Tidende

Peter Rasmussen Chefredaktør
Stor forskel på lægemangel i Danmark – vi bringer et overblik.
Antallet af praktiserende læger falder drastisk, og om få år vil 300.000 danskere være uden en fast læge.  (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Se om der mangler læger nær dig: Massive forskelle på tværs af regionerne

Bor du i Syddanmark er der større risiko for at du kommer til at stå uden praktiserende læge, end hvis du bor i Midtjylland eller Nordjylland. Det viser en kortlægning, som Avisen Danmark har foretaget. Lige nu er der er seks postnumre i Region Syddanmark, som er betegnet som lægedækningstruet. I Region Midtjylland er der 33 områder, og i Nordjylland er der 24 områder, som er truet af lægemangel. - Det svært at få en nyuddannet læge med familie til at hive rødderne op og rykke ud i de mere tyndt befolkede områder, siger Annette Roed (A), formand for Udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland. Hos lægerne mener man, at problemet kan løses ved at uddanne flere læger i almen medicin. - Vi skal uddanne 10-20 procent for mange læger i almen medicin. Så skal de nok komme ud i de områder, hvor der lige nu er brug for dem, siger formanden for PLO, Jørgen Skadborg. I artiklen på avisendanmark.dk kan du klikke rundt i kortet og få en forklaring på, hvorfor de enkelte områder lige nu er lægedækningstruet.

Problemerne med at skaffe læger til yderområderne er langt større i Midt- og Nordjylland end Syddanmark.

Lægemangel: Problemerne med at skaffe praktiserende læger uden for landets største byer har været et årelangt problem, men en kortdækning foretaget af Avisen Danmark viser, at danskerne i Syd- og Sønderjylland og på Fyn er langt bedre stillet, end de jyder der bor i Region Midtjylland og Nordjylland.

Imens der lige nu kun er seks områder i Region Syddanmark, som er lægedækningstruet, så ser det helt anderledes ud længere nordpå. I Region Midtjylland er der hele 33 områder, imens man i Nordjylland har 24 områder, som er betegnet som lægedækningstruet.

I Region Midtjylland er det tydeligt, at problemerne er i yderområderne. Det er på Norddjurs og op langs vestkysten, at der er langt mellem lægerne.

- Som lægestuderende er man igennem et langt uddannelsesforløb, som oftest gør, at man har slået sig ned med sin familie, når man er færdiguddannet. Dette er så samtidig tæt på uddannelserne i de store byer, og så er det svært at få en nyuddannet læge med familie til at hive rødderne op og rykke ud i de mere tyndt befolkede områder, siger Annette Roed (A), formand for Udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Den melding får opbakning fra Region Syddanmark, hvor man har ellers har anderledes let ved at få afsat ydernumrene i udkanten.

- Lægerne har en tendens til at gifte sig med læger og klumpe sig sammen i de store byer. Det er den samme grundudfordring, som virksomheder som eksempelvis Grundfos har, når de gerne vil lokke højtuddannet og specialiseret arbejdskraft til, siger Bo Libergren, formand for Region Syddanmarks udvalg for det nære sundhedsvæsen.

Lægelig tjenestepligt droppet

Antallet af praktiserende læger falder, og tendensen ser ud til at fortsætte i de kommende år. I 2023 vil antallet af danskere uden en fast læge vokse til omkring 300.000. Det viser en opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) lavet i 2020. Derfor foreslog regeringen sidste år at indføre tjenestepligt for nyuddannede læger. Ideen var, at lægerne efter endt uddannelse skulle tvinges til at tage en periode i de områder, hvor der mangler læger.

- Der er behov for tjenestepligt, fordi problemet er massivt. Jeg ved godt, at der er modstand fra nogle sider, men det er et spørgsmål om at afhjælpe et samfundsproblem, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Ritzau om forslaget.

Men forslaget blev droppet igen på Christiansborg, og det vakte begejstring hele vejen rundt i de danske lægeorganisationer.

- Der er et presserende behov for at løse manglen på praktiserende læger, men en tjenestepligt for helt nyuddannede læger ville naturligvis ikke give patienterne en vedvarende løsning af høj kvalitet i form af deres egen praktiserende læge, lød det fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, der fik opbakning fra formanden for Yngre Læger, Helga Schultz.

- Det giver ganske enkelt ingen mening at sende skiftende nyuddannede læger til de områder, hvor lægemanglen er størst. Udfordringen med mangel på praktiserende læger er reel, men at tvinge yngre, nyuddannede læger til et bestemt område er både uambitiøst og uklogt. Det giver ikke den kvalitet og kontinuitet i behandlingen, der er brug for, lød det fra Yngre Læger.

Lægeuddannelsen er altafgørende

Kigger man på tallene, kan man se, at Region Syddanmark er duksen, når det kommer til det jysk-fynske. Lige nu er der kun seks områder, som er betegnet som lægedækningstruet i det syd- og sønderjyske. På Fyn er der pt ingen områder, hvor alarmlamperne blinker. Langt færre end i både Region Midtjylland og Region Nordjylland.


Vi har et universitet, som uddanner læger og har gjort det længe. Det er fuldstændig centralt og den vigtigste forudsætning for os. Vores region er geografisk skruet sammen, så næsten alle yderpunkter også ligger inden for en overskuelig afstand fra Syddansk Universitet

Bo Libergren (V), formand for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark


Bo Libergren er formand for Region Syddanmarks udvalg for det nære sundhedsvæsen, og selvom han gerne vil rose regionens mange indsatser for at tiltrække lægerne, er han ikke i tvivl om, at hovedårsagen er Syddansk Universitet.

- Vi har et universitet, som uddanner læger og har gjort det længe. Det er fuldstændig centralt og den vigtigste forudsætning for os. Vores region er geografisk skruet sammen, så næsten alle yderpunkter også ligger inden for en overskuelig afstand fra Syddansk Universitet, siger Bo Libergren.

Den tendens mærker man også i Region Nordjylland. Her er der lige nu 24 områder, som er lægedækningstruet, men antallet er rent faktisk faldet siden sommeren 2020, og den ansvarlige politiker på området, Lis Mancini ser ganske positivt på det ellers noget blodrøde kort.

- Inden for det seneste år har vi ikke haft et eneste sted, hvor en lægepraksis er ophørt, uden at ydernumret er blevet overtaget af en anden læge. Vi har ikke selv som region skullet oprette en klinik, så der er god grøde i det for os i øjeblikket.

- Den største årsag er, at vi har fået lægeuddannelsen herop, og vi gør rigtig meget for at introducere dem til den almene lægepraksis. Det kan allerede mærkes, og når vi har fået fyldt vores lægepraksisser op omkring Aalborg, så begynder de at flytte ud. Bare i Thisted-området frygter lægerne, at der ikke er plads til dem alle, siger Lis Mancini.

PLO: Vi skal uddanne for mange læger

Imens man hos regionerne altså glæder sig over have en lægeuddannelse i nærområdet, så er lægernes organisation (PLO) mere kritisk i forhold til fordelingen på uddannelserne. Ifølge PLO skal lægemanglen tilskrives, at der i en lang årrække er blevet uddannet for få læger i almen medicin. Det er dét speciale, som gør, at man kan blive alment praktiserende læge.


... løsningen er, at der skal uddannes lidt for mange praktiserende læger. 10-20 procent mere end hvad vi har brug for. For så giver det sig selv, så skal de nok flytte ud, de unge læger

Jørgen Skadborg, formand, Praktiserende Lægers Organisation (PLO)


- Det er jo en politisk prioritering, at der først og fremmest er blevet uddannet alt for få samtidig med, at der er en stor pukkel med læger, som er i pensionsalderen. I det sidste halvandet årti har man ansat mere end 5000 læger på sygehusene, imens man har skåret antallet af pladser på almen medicin. Det er en fin udvikling på nogle punkter, fordi vi har fået nogle meget kompetente og specialiserede sygehuse, der kan rigtigt mange ting. Men sygehusene er også rykket længere væk fra borgerne, og der har man så glemt, at der skal være praktiserende læger i lokalområderne, siger Jørgen Skadborg, formand for PLO.

Er det ikke også en faktor, at lægerne ikke gider at bo i yderområderne?

- Er man uddannet i en stor by og har fået familie dér, så er man naturligvis mindre tilbøjelig til at flytte ud. Så løsningen er, at der skal uddannes lidt for mange praktiserende læger. 10-20 procent mere end hvad vi har brug for. For så giver det sig selv, så skal de nok flytte ud, de unge læger, siger Jørgen Skadborg.

PLO og Danske Regioner er lige nu i gang med at forhandle en ny overenskomst, hvor også manglen på læger i yderområderne er på dagsordenen.

Peter Rasmussen Chefredaktør
Druk er set af en halv million danskere og har fået en Oscar – men hvad kan vi bruge det til?
Så endte Thomas Vinterberg på den store Oscar-scene. Skuespillerne Lars Ranthe, Magnus Millang og Susse Wold og holdet bag filmen "Druk" så årets Oscar-uddeling hos Zentropa. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

Dansk film kan blive ved med at overpræstere

Der er grund til national glæde og stolthed, når danske film og danske filmfolk formår at hente en gylden Oscar. -Det er rart at sole sig i en positiv spotlight fra udlandet. Men der er andre og vigtige grunde til begejstring, mener Claus Ladegaard, som er administrerende direktør for Det Danske Filminstitut. Og den vigtigste handler om penge. En Oscar og al opmærksomheden omkring den er nemlig med til at sikre, at udlandet vil blive ved med at investere i vores film. 20 til 25 procent af finansieringen af danske spillefilm kommer fra udlandet, fortæller Claus Ladegaard. -De penge er med til at sikre et højt niveau, og holde os på toppen af den bølge dansk film har reddet på siden dogmefilmene.

To gyldne oscarstatuetter er endt i danske hænder, og udover at lune den nationale stolthed er der flere gode følgevirkninger. Her er fem af dem og en ekstra.

De seneste 30 år har dansk film overpræsteret. Det mener Claus Ladegaard, der er administrerende direktør for Det Danske Filminstitut (DFI).

- Især siden dogmefilmene har vi reddet på en bølge, siger han.

De to første dogmefilm var klar i 1998 og var "Idioterne" af Lars von Trier og "Festen" af Thomas Vinterberg. Begge blev udtaget til hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Cannes og skabte både national og international røre. For selv om dognefilmene indeholdt 10 stramme regler, der havde karakter af forbud, var resultatet nyt og frisættende.

- Der er andre nationer, som i perioder overpræsterer, men det unikke ved dansk film er, at vi bliver ved med at gøre det, siger Claus Ladegaard.

Det er 10 år siden, at en dansk spillefilm sidst vandt en Oscar. Det skete med Susanne Biers "Hævnen" i 2011. Men i den mellemliggende periode har der været flere nomineringer, hvilket i sig selv er en stor bedrift og med til at fastholde Danmarks position som en filmnation med internationalt format, siger han.

Med fire nomineringer i år og med en Oscar til Thomas Vinterbergs "Druk" og til Mikkel E.G. Nielsen for klipning af filmen "Sound of Metal", er positionen ikke blot usvækket - den er forstærket. Og det kan dansk film i den grad bruge til noget, siger Claus Ladegaard.

Her er fem af gevinsterne:

1 Penge fra udlandet

Claus Ladegaard er administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, som er en statslig institution under Kulturministeriet. Foto: Nikolai Østergaard

- Den væsentligste gevinst for dansk film er, at vi nu kan fastholde de udenlandske investeringer. 20 til 25 procent af finansieringen af danske spillefilm kommer fra udlandet - svarende til 100 millioner kroner. Uden dem ville vi få fem til syv færre danske film om året, og de ville være dårligere. Pengene er med til at holde niveauet højt, siger Claus Ladegaard.

2 Flere kompetencer

Mikkel E. G. Nielsen vandt en Oscar for sin klipning af filmen "Sound of Metal". Foto: Chris Pizello/AFP/Scanpix

- Danmark er et lille homogent filmland med én filmskole og ét filminstitut. Det betyder, at der er et tæt samarbejde, men også at vi har brug for inspiration udefra, siger Claus Ladegaard.

Det bliver der rigere mulighed for at få som "Oscar-land". For ikke blot bliver vi attraktive at samarbejde med for dygtige filmfolk udefra, men danske filmfolk bliver også attraktive i udlandet, og dermed kan der overføres mange kompetencer på kryds og tværs.

- Når for eksempel Mikkel E.G. Nielsen vender hjem efter at have klippet i USA, kommer han hjem med nye erfaringer, nye kompetencer, siger Claus Ladegaard.

- Det er det utroligt vigtigt, at vi hele tiden laver film sammen med andre, så vi kompetenceudvikler alt fra fotografer, komponister til instruktører. Oscarpriserne betyder rigtig meget i de ting.

3 Tiltrækker talenter

Sådan så det ud, da Susanne Bier vandt en Oscar i 2011 for "Hævnen". Foto: Mike Blake/Scanpix

Oscarstatuetter er også med til at tiltrække talenter, og her nævner Claus Ladegaard Zentropa,  produktionsselskabet bag "Druk", og fremhæver herfra filmproducer Sisse Graum Jørgensen, der har været med til at producere fem danske spillefilm, der har opnået Oscar-nomineringer, hvoraf der nu er to, som har opnået statuetten. Den første var "Hævnen".

- En imponerende bedrift, og det er klart, at hun og Zentropa derfor er i stand til at tiltrække en hel masse talent. Både dansk talent og udenlandsk talent, siger Claus Ladegaard.

4 Sikrer arvefølgen

"Den Skyldige" med Jacob Cedergren i hovedrollen fik en Robert som årets film herhjemme i 2019. Den blev også shortlistet til en Oscar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Med en Oscar stiger interessen for en film, og flere vil se den, og når det ikke er coronatider, øger det billetsalget i biograferne. 

Men udover at en Oscar generelt er godt for økonomien, er det også godt for selvtilliden, siger Claus Ladegaard. Og når økonomi og selvtillid er i orden, giver det mere plads til at lade nye talenter prøve sig af, hvilket er vigtigt for arvefølgen.

- For hvem skal være morgendagens stjerner. Hvem skal efterfølge Thomas Vinterberg, Ole Bornedal og alle de andre af nutidens store, danske instruktører, spørger Claus Ladegaard og tilføjer:

- Vi ser for eksempel Thomas Vinterberg samarbejde med Tobias Lindholm om "Druk", og vi ser film som "Den skyldige", der er lavet på lavbudget.

"Den skyldige" var Gustav Möllers debut som spillefilmsinstruktør, og filmen blev shortlistet (udvalgt, red.) til en Oscar, men nåede ikke den endelige nominering.

5 Personlige muligheder

Thomas Vinterberg  med sin Oscar. Vinterberg siger, at han vil blive ved med at lave danske film. Foto: Chris Pizzello/AFP/Scanpix

Den sidste gevinst er slet ikke en gevinst, synes Claus Ladegaard og kalder den for "pissedårlig". Det handler nemlig om, at de danskere, der står med statuetten i hånden og holder deres takketale, vil få så mange tilbud fra udlandet, at man risikerer, at de holder op med at lave danske film.

I Thomas Vinterbergs tilfælde synes frygten dog ubegrundet. Til Ritzau sagde han søndag inden prisoverrækkelsen, at han fra Hollywood har fået flottere tilbud, end han plejer at få, men at han har tænkt sig at blive i dansk film, og at han arbejder på en dansk tv-serie.

- Det at få en idé og lave en film kan kun sammenlignes med at blive forelsket. Man kan vælge sin partner af de rigtige eller forkerte grunde. Hvis det er én, der er skøn at tage med ud i byen og vise frem, er det måske ikke den rigtige grund. Men hvis det er en, man ikke kan lade være med at tænke på, og ikke kan skubbe fra sig, så er det noget man skal forfølge, sagde han.

6 Nation-branding

Peter Aalbæk Jensen og Susse Vold så Oscar-showet sammen med holdet bag filmen "Druk". Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

Selv om opgaven lød på at udpege fem gevinster, kan Claus Ladegaard ikke nære sig for en lille sjette.

- Sådan en Oscar er nation-branding, siger han og lyder kortvarigt som en turistchef.

- Der er åbenbart tre ting, vi er gode til her i Danmark, og det er at lave god mad, god arkitektur og gode film. Det er positive værdier, siger han.

Peter Aalbæk Jensen, medstifter af Zentropa, er sædvanen tro mere bramfri i et interview med Berlingske.

- For 30 år siden sad alle danske filmfolk og syntes, at det var synd for dem, fordi de kom fra et lille land uden penge. I dag har de styrken og selvtilliden til at rejse ud. Selv vores teknikere som klippere og lydfolk rejser ud og laver store fortællinger. Jeg synes, det er virkelig epokegørende. Det her er den eneste forpulede kunstart, hvor vi er verdensførende, siger han.