Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

In this picture taken on April 23, 2021, relatives wait next to a Covid-19 coronavirus patient laying on a stretcher in a hospital complex for admission in New Delhi. (Photo by - / AFP)

Coronaen kan stadig slå fra sig derude

Coronasmitten herhjemme synes stadig under kontrol, men udviklingen i Indien er et godt billede på, hvor hurtigt smitten kan løbe løbsk. Og minder om, at en løbsk pandemi potentielt kan udvikle nye coronavarianter, vi ikke er forberedt på.
Det går stadig godt med tallene for coronasmitte herhjemme. Påsken og genåbningen af de liberale erhverv har ikke givet mærkbare stigninger i smittetallene eller antallet af indlæggelser. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan genåbningen af restauranter, caféer, værtshuse og så videre kommer til at præge smittetallene, men alligevel presses der på for yderligere lempelser af coronarestriktionerne. Venstre og Konservative vil nu gøre det muligt at holde fester til efter kl. 23. Samlet set er Danmark sluppet billigt i forhold til den katastrofale udvikling i Indien, hvor corona-smitten nu er løbet løbsk. Søndag blev der registreret tæt på 350.000 nye smittetilfælde, hvilket ifølge nyhedsbureauet dpa er det højeste antal på én dag i hele verden. Det svarer til cirka 25 tilfælde per 100.000 indbyggere. I Danmark er tallet ni. Det kan godt bekymre, når det voldsomme smittetryk i Indien kan give grobund for nye corona-mutationer, som vores vacciner endnu ikke kan klare. Det understreger, at vi ikke kan slappe helt af, før vi har været kloden rundt med vaccinesprøjterne. Så hold lige afstand og sprit af derude. Stadigvæk. Trods corona skal vi stadig lære noget. Den forrige regering forsøgte at slå to fluer med et smæk med at sikre muligheder for uddannelse lokalt og således holde unge mennesker ude i de mindre byer. En god tanke, men den blev en fiasko.
Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Indien er ramt af en "corona-storm", siger landets præsident Modi. Sundhedsvæsenet er presset i knæ, og man kan frygte for nye corona-varianter, som vacciner ikke er effektive over for.
Indien er blevet ramt af en voldsom coronabølge. Søndag registrerede landet knap 350.000 nyt smittetilfælde. Foto: Diptendu Dutta/Ritzau Scanpix

EU er klar med nødhjælp til hårdt coronaramte Indien

De seneste fire dage har Indien dagligt registreret flere end 300.000 nye smittetilfælde.
Søndag blev der registreret tæt på 350.000 nye smittetilfælde, hvilket ifølge nyhedsbureauet dpa er det højeste antal på én dag i hele verden.
Det svarer til cirka 25 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Indien befinder sig i en "coronastorm", siger landets premierminister. EU melder sig klar med hjælp.

EU har søndag meldt sig klar til at hjælpe Indien, der er rystet af en voldsom coronabølge med høje smittetal.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Den epidemiologiske situation i Indien er foruroligende. Vi er klar med vores støtte, skriver kommissionsformanden på Twitter.

– EU samler ressourcer til hurtigt at kunne reagere på Indiens anmodning om hjælp via EU's civilbeskyttelsesmekanisme (et samarbejdssystem i EU om nødhjælp ved katastrofer, red.), skriver hun.

Janez Lenarcic, der er nødhjælpskommissær i EU, siger, at iltforsyning og andet medicinsk udstyr allerede er ved at blive indsamlet af medlemslande.

Indiens premierminister, Narendra Modi, siger, at Indien er blevet rystet af en "coronastorm" efter stigende smitte i landet.

De seneste fire dage har Indien dagligt registreret flere end 300.000 nye smittetilfælde.

- Vi havde en god fornemmelse, efter at vi håndterede den første bølge succesfuldt, siger Modi i en radiotale ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Men denne her storm har rystet nationen, lyder det.

Søndag blev der registreret tæt på 350.000 nye smittetilfælde, hvilket ifølge nyhedsbureauet dpa er det højeste antal på én dag i hele verden. Det svarer til cirka 25 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning svarer Danmarks seneste smittetal på 547 til godt 9 tilfælde per 100.000 indbyggere.

I alt er der nu registreret knap 17 millioner smittetilfælde under pandemien i Indien, der har omkring 1,4 milliarder indbyggere.

Det overgås i absolutte tal kun af USA, der har registreret 32 millioner smittede. I USA sniger indbyggertallet sig dog blot op på 330 millioner.

Det kan være svært at sammenligne smittetal på tværs af lande, da der er forskellige teststrategier og sundhedsvæsener.

/ritzau/AFP

På et tidspunkt bliver alting hverdag. Nu også corona. I hvert fald tilbyder forsikringsselskaber nu rejseforsikringer, som tilbyder lægehjælp og hjemtransport, hvis man rammes af corona på ferien.
Om du er vaccineret eller ej tilbyder Topdanmark nu dækning mod sygdom med coronavirus, hvis du rejser til risikolande.  Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Rejseforsikring: Corona hører hverdagen til

Set fra forsikringsselskaberne er corona-virus nu blevet en sygdom, der hører hverdagen til. Og derfor skal med forsikres mod dens følgevirkninger som ved alle andre sygdomme, men kan pådrage sig på rejsen. Trods det nye produkt på hylden opfordrer selskaberne dog fortsat deres kunder til at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger, selv om de nu er dækket.

Hos forsikringsselskabet Topdanmark er det nu muligt at blive dækket mod coronavirus i risikolande. Flere kan følge trop, vurderer brancheorganisation.

Corona: Det er blevet tid til at sidestille coronavirus med andre sygdomme.

Sådan lyder meldingen fra forsikringsselskabet Topdanmark, der søndag har annonceret ændringer i deres rejseforsikring.

Det betyder, at man nu vil dække udgifter til eksempelvis lægebehandling eller feriekompensation, hvis man bliver syg med coronavirus på en rejse eller ferie.

Indtil videre har det kun været muligt at få dækning mod sygdom med coronavirus i orange og røde lande hos dedikerede rejseforsikringsselskaber som Gouda og Europæiske samt forsikringsselskabet Alm. Brand.

Topdanmark er landets næststørste forsikringsselskab efter Tryg. Ændringen i deres rejseforsikring gælder for lande, der er røde eller orange i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Selskabets kunder er dermed nu dækket mod sygdom med coronavirus, selv om de rejser til lande, som Udenrigsministeriet fraråder alle rejser eller alle ikke-nødvendige rejser til.

En vedvarende ting

- Nu har vi levet i den her forandrede hverdag med corona i næsten halvandet år, og vi synes i virkeligheden, at sygdommen er ved at være der, hvor det er en vedvarende ting i vores tilværelse, siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.


Der kan være situationer, hvor man har behov for at rejse alligevel, og vi har også set, hvor hurtigt vejledningerne og smittetal kan ændre sig.

Brian Wahl Olsen, skadedirektør i Alm. Brand


- Det er blevet en så normal del af vores hverdag desværre, at det giver mening at sidestille den med andre typer sygdomme også.

- Derfor har vi besluttet, at vi godt vil dække, hvis man bliver syg med corona, selv om landet er orange eller rødt.

Alm. Brand oplyser, at de hele tiden har haft dækning, hvis man er blevet coronasyg på sin rejse.

- Vi opfordrer altid vores kunder til at følge de officielle rejsevejledninger. Men der kan være situationer, hvor man har behov for at rejse alligevel, og vi har også set, hvor hurtigt vejledningerne og smittetal kan ændre sig. Og i de tilfælde vil vi også gerne hjælpe, siger Brian Wahl Olsen, skadedirektør i Alm. Brand, i en skriftlig kommentar.

Flere af de almindelige forsikringsselskaber kan være på vej til at følge trop, vurderer Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

- Jeg tænker, at konkurrencen vil gøre, at dem, der ikke har meldt ud endnu, vil sidde og tænke over, hvad deres træk skal være.

- Det er jo en risiko, man tager. Men efterspørger kunderne det, så er jeg sikker på, at andre selskaber vil melde sig ind i kampen, siger Pia Holm Steffensen.

Hun kan godt følge Topdanmarks tankegang om, at corona er blevet en del af hverdagen.

- Jeg tænker, at det er en kombination af det og en forventning om, at de danskere, der tager ud at rejse, opfører sig fornuftigt.

Følg helst vedlejningen

- Og dermed er risikoen for at blive syg med corona nogenlunde på niveau med at blive syg med så mange andre ting eller komme til skade.

Topdanmark pointerer dog, at der ikke er "nogle store risikoberegninger" bag beslutningen. Til gengæld er der efterspørgsel.

- Vi fornemmer en klar stigning i efterspørgslen nu, hvor mange danskere har lyst til at tage ud at rejse, siger Carsten Elmose.

Selskaberne opfordrer dog fortsat deres kunder til at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger, selv om de nu er dækket.

Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Derfor er det en god tanke at sikre, at unge også kan få en uddannelse lokalt, så de ikke er tvunget til at søge mod de store studiebyer. Men det er ikke lige meget, hvordan planen udføres. Den forrige regerings forsøg blev en fiasko. Nu skal der prøves igen.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og tidligere minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterede i januar 2018 regeringens anden plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Og her var der også udflytning af uddannelser med. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Udflytning af uddannelser blev en dundrende fiasko

Tanken hos den tidligere regering var at skabe bedre balance i Danmark ved blandt andet at placere 10 såkaldte uddannelsesstationer rundt om i Danmark, væk fra de store byer. Det skulle sikre, at de unge blev ude i de mindre byer og tog en uddannelse dér. Men det hele endte med en solid fiasko. Nu opfordrer SF Folketingets partier til at sætte sig ned og lære af erfaringerne. Samtidig har S-regeringen et nyt udspil på vej.

Løkke-regeringen brugte 160 millioner på at skabe 10 såkaldte udddannelsesstationer til op mod 1000 elever. Under 100 elever søgte ind i sidste år. Manøvren har gjort mere skade end gavn, mener SF's uddannelsesordfører. Regeringen barsler med nyt udspil på området.

Uddannelser: Da Lars Løkke Rasmussens regering i 2018 kom rullende med sin anden runde af statslige arbejdspladser, der skulle flyttes fra hovedstaden til provinsen, var der også store ambitioner om, at gøre det lettere at tage en uddannelse, hvis man ikke bor inden for ringvejen i en større by.

160 millioner kroner blev der fundet til at etablere 10 såkaldte uddannelsesstationer rundt omkring i landet, hvor unge mennesker skulle kunne tage sig en uddannelse som f.eks. lærer, datamatiker, markedsføringsøkonom eller bioanalytiker. Og de blev også etableret samme år i byer som Rønne, Hedensted, Nykøbing F, Skjern og Svendborg.

500-1000 uddannelsespladser skulle det give. Sådan er det ikke gået. Det fremgår af et svar, Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet til Folketinget og SF's uddannelsesordfører Astrid Carøe.

Sidste år gik lige præcis nul i gang med en læreruddannelse. 16 startede som datamatiker. 11 som markedsføringsøkonom. Bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg blev topscorer med 21.

I alt tog sølle 94 unge sidste år imod tilbuddet fra V-LA-K-regeringen fra Bedre Balance II.

Og kigger man på frafaldet er det cirka hver tredje, der dropper ud.

Let at forudse

- Det må siges at være en dundrende fiasko, siger Martin Ø. Carstensen, chef for politik og økonomi i organisationen Balance Danmark, der tæller 23 kommuner og en række virksomheder i provinsen.

Og det var ikke så svært at forudse, mener han.

- Politikerne placerede de 10 stationer mere eller mindre tilfældigt, smed en pose penge i nakken på dem, som de kunne miste igen efter fire år, og sagde: Lav en uddannelse nu! Der var ikke lavet behovsanalyser, ikke sikret lokal forankring. De elever, som alligevel vælger at starte på uddannelserne, skal alligevel tage store dele eller flere fag i en anden og større by, og dem, der ikke starter, lader blandt andet være, fordi de ikke har nogen ide om, hvilket uddannelsesmiljø de vil komme ind i, siger Martin Ø. Carstensen.

Minister: Vi skal finde en anden vej

Den socialdemokratiske regering barsler med en større plan for, hvordan uddannelser i højere grad skal ligge uden for de store byer. Og for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er den fejlslagne udflytning af uddannelser et godt billede på, hvad man skal gøre anderledes.

- Vi skal ikke gentage den fiasko, siger hun.

- Vi skal have uddannelser, der hvor der er brug for arbejdskraften og muligheden for at rekruttere unge mennesker. Det giver ingen mening at have tomme uddannelser stående. Ambitionen var fornuftig, og det er siden kun blevet mere presserende at få lavet et greb, hvor vi insisterer på, at vi kan have uddannelser i hele landet.

Kan man ikke se dette som et tegn på, at det er noget politikere gerne vil, mens de unge bare helst vil ind til de store byer?

- Det er helt sikkert en bevægelse, men jeg har ikke noget problem med at sige til unge mennesker, at vi har et ansvar for at fordele uddannelsespladserne, så det kommer det samlede samfund til gode.

Hvornår kommer I med jeres udspil?

- Det bliver inden sommer, og her vil vi være ærlige om, hvad der skal til for at ændre udviklingen. Centraliseringskraften skal udfordres, og det kommer til at kræve mere end penge, fine målsætninger og gulerødder. Og det handler om fødekæden ind til uddannelserne, de lokale virksomheders efterspørgsel og unge menneskers søgemønstre. Det skal gå op i en højere end, så vi finder en anden vej end centraliseringen.

SF's uddannelsesordfører Astrid Carøe ærgrer sig voldsomt.

- Vi skal ikke kaste med mudder, fordi det er dette alt for vigtigt til - vi skal lære af det sammen med den nuværende og partierne fra den foregående regering. Men man kan altså roligt sige, at det ikke har været en udpræget succes.


Der var ikke lavet behovsanalyser, ikke sikret lokal forankring. De elever, som alligevel vælger at starte på uddannelserne, skal alligevel tage store dele eller flere fag i en anden og større by.

Martin Ø. Carstensen, chef for politik og økonomi i organisationen Balance Danmark


Faktisk mener Astrid Carøe, at det mislykkede forsøg på at lave en bedre geografisk fordeling af uddannelser nærmest har gjort mere skade end gavn på trods af gode intentioner.

- Vi vil jo gerne have mange flere studerende uden for de store byer, men man skal altså tænke det igennem og få det til at give mening, fordi det gør først rigtigt ondt på et lokalområde, når man har forsøgt og så må lukke ned igen. Det er faktisk værre, end at der slet ikke bliver oprettet uddannelser i området, siger hun.

V anerkender

Hovedparten af de 10 uddannelsesstationer er oprettet som mindre filialer til professionshøjskoler.

- Jeg er ked af at sige det, men dette viser, at politikerne sidder med løs hånd og drysser uddannelsestilbud rundt, og at det er en dårlig idé at gøre det på den måde. Det har ikke været en køn proces. Intentionen var god, men vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Sådan noget er et møjsommeligt arbejde, der skal følges op og forberedes meget grundigt, og kommunerne og gymnasierne skal forpligtes til at følge linjen, så de ikke bare fortsætter med at sætte deres elever op på den store motorvej, der kun fører mod universiteterne i de store byer, siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.

Venstres nuværende uddannelsesordfører Ulla Tørnæs anerkender, at V-LA-K-regeringens strategi er slået fejl.

- Det har ikke fungeret. Det var første skridt til at skabe et Danmark i bedre uddannelsesbalance, men den rigtige vej er bare ikke, at Folketinget og regeringen sætter prikker på et landkort. Vi skal sørge for lokalt ejerskab og engagement i uddannelsen. For eksempel er der i øjeblikket kæmpe efterspørgsel på juridiske kompetencer i Esbjerg, og derfor ønsker man selvfølgelig at få en jurauddannelse. Det er måden at gå frem på, siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil inden sommeren præsentere regeringens plan for bedre geografisk balance i uddannelsessystemet. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
DNA-teknologi kan meget. Et skrab fra indersiden af kinden og en 500-lap i betaling kan afgøre, om man er i familie. Læs Avisen Danmarks reporter Emilie Bonde Aagaards beretning om, hvordan hun pludselig fik en ny onkel.
DNA-algoritmer fandt frem til min ukendte farbror. Illustration: Leif Nørmark Sørensen

Teknologi gav mig en ny onkel

I sidste weekend fik min far svar på den DNA-prøve, han havde sendt afsted til analyse hos en privat virksomhed i Israel. Og dermed fik han bekræftet, at han faktisk har en halvbror, han aldrig før havde kendt til.
Familietræet blev altså større, og det takket være DNA-teknologi og avancerede algoritmer. Men spørgsmålet er, hvad vi egentlig har betalt for den analyse, ud over knap 600 kroner. For i vores DNA er følsomme oplysninger, blandt andet om vores risiko for mange sygdomme. Oplysninger, som blandt andet visse forsikringsselskaber og arbejdsgivere gerne vil have fingrene i. Og er det med i overvejelserne, når tusindvis af danskere sender deres DNA afsted til analyse i udlandet?

Det var en varm sommerdag sidste år, da jeg fik første praj om, at min familie måske var større, end jeg troede.

Her kan du høre Adapter. Det handler denne gang om, at Emilie har fået en ny onkel ved hjælp af DNA-teknologi. Og Emilie har selv en uddannelse i molekylær medicin, så det ved hun noget om! Klik i afspilleren herunder for at lytte med!

 

- Der er en mand, som har ringet, han mener, at han er min storebror, sagde min far i en tone, der slet ikke var tilsvarende det chok, jeg fik.

- Hvad-for-noget?, fik jeg vidst fremstammet.

Manden, der ringede, havde aldrig kendt sin far, men havde fået at vide, at hans far hed “Hugo Niebuhr”. Derfor gik han på nettet og søgte, fandt en Hugo Niebuhr, greb telefonen og ringede op.


I vores iver efter at finde nye slægtninge og få viden om vores genetiske oprindelse giver vi altså følsomme oplysninger i vores DNA videre.


Han fik fat i min far, der rigtignok hedder Hugo Niebuhr. Men min far er fem år yngre, end manden i telefonen. Det kunne derfor ikke være den rigtige.

Problemet er, at min far er opkaldt efter min farfar, så de begge hedder Hugo Niebuhr. Manden havde derfor ikke fået fat i sin far, men derimod sin halv-bror.

De gik dernæst i gang med at undersøge, om det nu også virkelig kunne passe, at de var i familie. Min farfar døde for nogle år siden, så han kunne hverken be- eller afkræfte noget.

Og nu bliver det indviklet - hæng på.

Årstallene passede meget godt. ’Onklen’ ville være kommet til verden, inden min farmor og farfar mødte hinanden. ’Onklen’ kunne også fortælle, at hans mor ikke havde fortalt min farfar, at hun var blevet gravid. Så der var en god forklaring på, hvorfor vi først hørte om det nu, næsten 70 år senere: Min farfar vidste hele sit liv højst sandsynligt ingenting.

Men kunne vi virkelig være sikre, spekulerede jeg.

I dag er det så sådan, at man faktisk ikke behøver at spekulere så meget på den slags. For en DNA-test er ikke mange klik væk.

Virksomheder, som for eksempel MyHeritage, tilbyder, for godt en plovmand, at analysere dit DNA. Og det tilbud er meget populært. Ifølge landeansvarlig for MyHeritage, Ilan Melchior, har 720.000 danskere en brugerprofil på deres side.

Konkret foregår en privat DNA-test ved, at man sender et lille skrab fra indersiden af kinden til virksomheden. I sådan et skrab er der celler, og i dem er der DNA. Den analyseres og resultatet sammenlignes med millioner af andre brugeres resultater. På den måde kan de fortælle, om nogen er i tæt familie, er slægtninge eller blot har samme etniske oprindelse.

Så langt, så godt. Tilbage til min familie-historie. For nogle måneder siden havde vi spekuleret nok.

Min far og min mulige onkel tog hver deres prøve og sendte dem afsted. Og gæt hvem de avancerede algoritmer vurderede som værende i familie sidste weekend?

Så der stod det. Sort på hvidt. Tak til algoritmer og DNA-teknologi for at befri mig for spekulation og for at udvide familietræet.

Næste spørgsmål er så, hvad vi har givet for den viden - udover penge. For forskere og nysgerrige kan i dag trække meget mere ud af vores DNA end blot vores slægtskaber.

I vores iver efter at finde nye slægtninge og få viden om vores genetiske oprindelse giver vi altså følsomme oplysninger i vores DNA videre. Eksempelvis kan bestemte DNA-kombinationer øge risikoen for alzheimers, livsstilssygdomme visse typer kræft og mange andre sygdomme. Det ved MyHeritage nu om min far og min nye onkel, hvis de vil.

Til virksomhedens forsvar skal nævnes, at de ifølge den landeansvarlige hverken selv analyserer DNA’et i forhold til sygdomme eller sælger den videre til andre, der gør det.

Men ikke desto mindre er det viden, der er derude. Et målrettet hackerangreb kan hurtigt betyde at uvedkommende har DNA-oplysninger på rigtig mange mennesker.

Samtidig er der i nogle lande ved at blive skabt en vis præcedens for, at den her type data kan blive brugt af forsikringsselskaber, der så kan tilbyde billigere eller dyrere sundhedsforsikringer, alt efter om du har lille eller stor sandsynlighed for forskellige sygdomme.

Og hvad er så næste skridt? At en kommende arbejdsgiver eller ægtefælle høfligt beder om din DNA-profil?

Der er nok etik at tage fat på. I første omgang vil jeg dog vænne mig til at have fået en onkel, og så snart corona-vaccinerne er klaret, glæder jeg mig til at møde ham.