Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Johnson&Johnson-vaccinen må igen bruges i USA, vurderer de amerikanske sundhedsmyndigheder. Nu overvejer Sundhedsstyrelsen herhjemme, om vaccinen skal på vaccineplanen igen, og hvem den skal tilbydes. Foto: Dado Ruvic/Reuters

Mændene må mande sig op

Det er kvinderne, der er i fare ved Johnson&Johnson-coronavaccinen. Så den må mændene bare tage. Den problemstilling overvejes af Sundhedsstyrelsen

"Det er kun kvinderne, som får en blodprop af Johnson&Johnson-coronavaccinen", sagde en epidemiolog i går. Den sætning lyder lidt forkert i et kønspolitisk perspektiv, men pointen er brugbar: Så er det kun mænd, det skal have vaccinen. De mere sikre som Modernas og Pfizers gives så til kvinderne.

Det sidder Sundhedsstyrelsen formentlig og tygger på efter USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har erklæret, at Johnson & Johnsons coronavaccine med det samme tages i brug igen i USA, efter at den i 10 dage har været sat i bero, så en forbindelse til meget sjældne, men potentielt dødelige blodpropper kunne undersøges.

Med Astrazenecas vaccine permanent dømt ude, er det måske værd at overveje, om ikke bare Johnson&Johnsons vaccine skal bruges til mænd. Her er i hvert fald en mulighed for at mande sig op og sige, at det tør jeg godt. Bare så vi kommer endnu nærmere den dato, hvor vi alle er færdigvaccinerede.

Indtil da lysner det for sommerens store fester. Forårets og sommers konfirmander og brudepar kan nu invitere flere gæster med i kirken, som en del af nye retninglinjer for kirker og trossamfund. Det lyder lovende, og lad os nu krydse fingre for, at vi ikke får en tredje corona-bølge.

Syd for grænsen krydses der også fingre. Partiet De Grønnes kandidat til posten som forbundskansler har nu en reel chance for at overtage embedet, når Angela Merkel stopper ved valget til Forbundsdagen i september. Og med Merkel og Tyskland som en stabiliserende faktor i international politik de seneste er valgresultatet supervigtigt for os alle. Også selv om vi herhjemme negligerer Tyskland og snart har glemt at tale tysk, ud over at kunne snøvle "Heidis Bierbar".

Til gengæld er kampgejsten væk i Dansk Folkeparti. Læs Kasper Løvkvists analyse af et parti, hvor apatien råder.

Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Det var den helt rigtige beslutning at smide Astrazenecas coronavaccine ud af den danske vaccineplan. Vaccinen giver kun mening for den dal af befolkningen, som er over 60 år.

Eksperter bakker op om dansk AstraZeneca-stop

Det var en rigtig og klog beslutning at smide Astrazenecas vaccine ud af den danske vaccineplan. Det mener flere eksperter efter europæisk rapport om alvorlige bivirkninger. I lande med et smittebillede som det aktuelle i Danmark vil vaccinens fordele kun overstige ulemperne hos ældre over 60 år, konkluderes det.

Det giver ikke mening at vaccinere yngre med AstraZeneca-vaccine, mener professorer efter europæisk rapport.

Risikoen for alvorlige bivirkninger ved en dosis AstraZeneca-vaccine overstiger hos yngre mennesker faren for et alvorligt forløb med covid-19.

Det viser en rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som dermed understøtter Danmarks beslutning om at suspendere brugen af den svenskbritiske vaccine.

Sådan lyder det fra blodpropekspert og professor i klinisk biokemi ved Aalborg Universitet Søren Risom Kristensen. Vaccinen blev sat på pause 11. marts og senere helt fjernet fra det danske vaccinationsprogram.

- Den gavn, man ville have ved at fortsætte med vaccinen, var ret beskeden, i forhold til de komplikationer der ville opstå hos et mindre antal borgere.

- Så det var faktisk en fornuftig beslutning, siger han.

Brugen af AstraZeneca blev i første omgang på pause efter flere tilfælde af alvorlige blodpropper med et usædvanligt sygdomsbillede i både Danmark og udlandet.

Ifølge EMA vil cirka 1 ud af 100.000 vaccinerede rammes af alvorlige blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af tal fra Danmark og Norge dog vurderet, at de alvorlige bivirkninger rammer 1 ud af 40.000, der har fået AstraZeneca-vaccinen.

Af EMA's rapport fremgår det, at risikoen for alvorlige blodpropper som følge af vaccinen stiger, jo yngre de vaccinerede er.

Samtidig falder risikoen for at blive indlagt og miste livet med coronavirus, jo yngre de smittede personer er.

I lande med lav smitte - som Danmark - vil 0 ud af 100.000 personer under 40 år med coronavirus blive indlagt på en intensivafdeling.

Ud af samme gruppe vil fire personer få alvorlige bivirkninger med blodpropper og et lavt antal blodplader, viser EMA-rapporten.

Professor i vaccinedesign Camilla Foged fra Københavns Universitet mener ligesom Søren Risom Kristensen, at det på den baggrund ikke ville give mening at fortsætte med AstraZeneca-vaccinen i Danmark.

- For den lave infektionsrate skal vi helt op i aldersgrupperne fra 60 år og op, før antallet af dødsfald, der forebygges med vaccinen, er større end antallet af alvorlige blodpropper, forklarer hun.

EMA definerer et lavt smittetryk som 55 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Danmarks seneste smittetal på 702 svarer til et smittetryk på godt 12 tilfælde per 100.000 indbyggere.

/ritzau/

Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Det lysner for bryllupper og konfimationer. Med nye og mere lempelige krav til arealet i kirkerne er det muligt at invitere flere gæster med.
Forårets og sommers konfirmander og brudepar kan nu invitere flere gæster med i kirken, som en del af nye retninglinjer for kirker og trossamfund. Afstandskrav per person sænkes fra 7,5 kvadratmeter til 4 kvadratmeter. Flere føler sig nu mere sikre på, at de kan afholde deres store fest, lyder det fra flere. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der er håb for sommerens store fester

Afstandskravet i kirkerne mindskes fra 7,5 kvadratmeter pr. person til 4.  Det sikrer, at det nu er muligt at have flere gæster med i kirke til forårets og sommerens store fester. Det vækker begejstring i restaurationsbranchen, som nu kan få nogle bryllupper til reservationsbøgerne.

Kirker åbner for flere gæster til konfirmation og bryllup. Også forsamlingsloft hæves. Det får flere til at turde satse på den store fest i den kommende tid.

Retningslinjer: En rigtig havefest med slush-ice, popcornmaskine, stort telt og god stemning.

Det er nogle af elementerne i den kombinerede bryllups- og dåbsfest, som Julie Abrahamsen skal holde den 5. juni.

I månedsvis har det været usikkert, hvordan festen kunne holdes, og hvor mange der måtte komme med i kirken.

Men nye retningslinjer for kirkerne sikrer, at det nu er muligt at have flere gæster med i kirke til forårets og sommerens store fester.

Og det har været en stor lettelse for Julie Abrahamsen, der nu forventer at kunne have alle 47 gæster med i kirken.

- Jeg er et kæmpe kontrolmenneske, så det har været svært ikke at vide, hvor vi stod.

- Men at jeg snart kan skrive til vores gæster, at alle er velkommen i kirken, det betyder rigtig meget, fordi det er dem, vi gerne vil dele vores store dag med, siger hun.

Arealkravet sænkes

På et møde mellem myndigheder og organisationer i folkekirken er det ifølge mediet Folkekirken.dk blevet aftalt, at arealkravet per person sænkes i folkekirken og andre trossamfund.

Kravet har siden januar været højst én person per 7,5 kvadratmeter.

Det ændres nu til to kvadratmeter, når man sidder, og fire kvadratmeter, når man står op.

Og det kan betyde, at flere tør planlægge deres bryllups- eller konfirmationsfest, lyder det fra Per Bucholdt Andreasen, der er formand for Præsteforeningen.

Flere har ellers udskudt de store fester.

- Mange steder har man allerede taget højde for, hvad der måske har kunnet ske og flyttet konfirmationer til enten lige før eller efter sommerferien.

- Vi ved, det er fester, der gerne skal planlægges i god tid, så der vil nok være mange brudepar, der nu overvejer, om sommerbrylluppet kan realiseres, siger han.

16. april blev der indgået en politisk aftale, der indebærer, at forsamlingsloftet bliver udfaset frem mod 1. august. Fra onsdag blev det hævet indendørs fra 5 til 10 personer.

21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs. Og fra 11. juni afskaffes det udendørs, mens det indendørs hæves til 100 personer.

Sammen med visheden om, hvor mange der må komme med i kirke, forventer brancheorganisationen Horesta og Catering Danmark, at der kommer tryk på bookinger af fester og mad ud af huset i sensommeren og efteråret.

Hos Catering Danmark, der er stor leverandør af mad til blandt andet fester, har de den seneste uge oplevet en stor vækst.


Vi har fået en plan, der gør, at danskerne kan se ind i, hvad de kan planlægge deres fester efter.

Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta


Det fortæller direktør Peter Overgaard. Han tror, det skyldes en større tro på, at festerne rent faktisk kan lade sig gøre.

- Vi mærker en stor iver hos mange efter at komme i gang med planlægningen, og nu har de fået en større sikkerhed for, at det kan lade sig gøre.

- Udmeldingerne giver en ro for folk, så de tør planlægge deres festlige anledninger, siger han.

- Vi har en plan

Restauranter og hoteller er endnu ikke blevet lagt ned af bookinger, men visheden om restriktioner og forsamlingsforbud har stor betydning for planlægningen.

- Det er ikke væltet ind med bookinger endnu. Men vi har fået en plan, der gør, at danskerne kan se ind i, hvad de kan planlægge deres fester efter.

- Og det ser vi positivt på, siger Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i brancheorganisationen Horesta.

Hun påpeger dog, at mange restriktioner – blandt andet at festerne skal lukke senest klokken 23 – kan få folk til at tøve med at afholde festerne på restauranterne.

Det er planen, at de nuværende restriktioner for blandt andet restaurationsbranchen løbende evalueres.

Dermed kan der være sandsynlighed for, at ikke alle restriktioner om eksempelvis brug af mundbind og lukketid er gældende hele sommeren og efteråret.

Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Set udefra ligner udviklingen i det engang så mægtige Dansk Folkeparti lige nu en trafikulykke i slowmotion. Formand og næstformand synes færdige, og ingen nye ledere med politisk slagkraft tegner sig.
Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF) under Folketingets åbning på Christiansborg i København, tirsdag den 6. oktober 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Løvkvist: Alt er fryd og gammen i DF – apatien har nemlig sænket sig

Det er blevet uattraktivt at gå efter magten i Dansk Folkeparti. Ingen gider gå efter magten trods en svækket formand og en stækket næstformand og kronprins. Formand Kristian Thulesen Dahl sidder på magten, mest fordi ingen udfordrer ham lige nu. Næstformand Morten Messerschmidt har en straffesag hængende over sig, som har sendt ham ud af spillet. Så udadtil ånder alt fred i partiet, men freden er lig med apati.

Allerede inden Morten Messerschmidt blev tiltalt for ikke bare misbrug af EU-midler på Dansk Folkepartis vegne, men også dokumentfalsk, havde roen sænket sig over partiet.

Messerschmidt havde fået sin næstformandspost, og Kristian Thulesen Dahl havde dermed købt sig tid i kampen om at blive på taburetten, selv om det var og er mod alle naturlove i dansk politik, at man kan holde en formandspost, mens partiet styrer direkte mod mørket og Marianergraven.

Ligesom Thulesen Dahl også købte sig tid, da han satte en oprørsk og såret Anders Vistisen i spidsen for et udvalg, der skulle udvikle nye talenter og forberede partiet til kommunalvalget.

Og som han købte sig tid, da der var oprør i baglandet, som krævede reel magt i partiets hovedbestyrelse, og han fik stoppet opstanden med et tillidsmandsforum uden stemmeret.

Et andet forsøg på at vriste magt fra ledelsen, da kritiske kræfter i partiet begyndte at søge ind i hovedbestyrelsen, var også feset ud, så der ikke længere lå nogen reel trussel mod formanden i den manøvre.

Og nu er Messerschmidt helt ude af spillet – for en tid i hvert fald – mens han er tiltalt og venter på retssag, mens sagen kommer til at køre i byretten, og med stor sandsynlighed også når sagen nærmest uundgåeligt vil blive anket uanset udfaldet og skal i landsretten.

Det er helt uoverskueligt, hvor lang tid den proces vil komme til at tage - hurtigt overstået vil den i hvert fald ikke være. Men også umuligt at tænke, at Messerschmidt som den eneste reelle udfordrer til Thulesen Dahl kan foretage afgørende træk og ikke blot sætte mindre og diskrete stød ind, så længe han har en straffesag kørende mod sig.

Tilbage er en folketingsgruppe bestående af en pæn flok ledelsesloyalister, enkelte kritikere der overhovedet ikke selv har interesser i at gå efter magtbastioner, og en partistifter i Pia Kjærsgaard der er overladt til bare at kunne se til, mens hendes livsprojekt lider i faretruende grad.

Thulesen Dahl har styr på sagerne, fordi ingen kan se noget bæredygtigt alternativ til en mand, der er hovedansvarlig for de fejltrin, der har været med til at skubbe partiet ned ad slidsken og væk fra indflydelse i dansk politik.

Og hos alle i og uden for kerneorganisationen og i udkanten af den politiske ledelse, der bedriver, hvad de i hvert fald selv mener er klarsyn - og måske også er det – er apatien sat ind.


Er der overhovedet længere et Dansk Folkeparti, hvor det er attraktivt for unge, ambitiøse kræfter at kæmpe for en paladsrevolution, fordi hvad skal de dog stille op, hvis de vinder revolutionen?


Oven i købet på massevis af planer:

Er der overhovedet et reelt projekt længere for et parti som Dansk Folkeparti, når Socialdemokratiet omhyggeligt vedligeholder dets sjæl - den stramme, kontante og uforsonlige udlændingepolitik?

Er der overhovedet et reelt projekt længere for et parti som Dansk Folkeparti, når Nye Borgerlige så effektivt dækker fløjen af til den anden side med en udlændingepolitik, der som minimum er lige så stram, kontant og uforsonlig som Dansk Folkepartis og forener den med klarere borgerlige værdier?

Det er bestemt ikke en uholdbar analyse, at hvis de kræfter i Dansk Folkeparti, der gennem de seneste fem-ti år er blevet opfattet som fremtidens folk – Messerschmidt, Peter Kofod, Anders Vistisen f.eks. - havde været 17 år i dag, havde Nye Borgerlige nok haft en større tiltrækningskraft end DF.

Er der overhovedet længere et Dansk Folkeparti, hvor det er attraktivt for unge, ambitiøse kræfter at kæmpe for en paladsrevolution, fordi hvad skal de dog stille op, hvis de vinder revolutionen?

Så står de med ikke bare et minimeret parti, som muligvis slet ikke har en berettigelse i 2021, men også med et parti, hvor unge, ambitiøse kræfter har svært ved at se, hvem der skal hjælpe dem til at genrejse partiet.

De kan kigge rundt i folketingsgruppen og se masser af erfarne, dygtige politikere, men ingen der med nogen form for troværdighed kan besmykke sig med prædikatet “fremtid”.

Den med lavest anciennitet i gruppen er partiets EU-ordfører Alex Ahrendtsen. En mand der lykkedes med at placere Dansk Folkeparti som et parti med afgørende indflydelse på kulturpolitikken, mens han var ordfører for det område og dermed har bevist, hvad man kan stille op med et ellers marginaliseret politikområde, men man kan hverken beskylde ham for at være vårhare eller folkeforfører.

Selv hvis et kommunalvalg til september bliver endnu værre end frygtet i partiet, og der dermed opstår en åbning for et skift i ledelsen, fordi ansvaret skal placeres, vil det så overhovedet kunne lade sig gøre at finde et menneske, der er villig til at påtage sig opgaven, når Messerschmidt ikke har muligheden for at springe til?

Står der så talenter derude med potentiale for at komme ind og revitalisere partiet, hvis der pludselig skulle udbryde valg? Muligvis.

På partiets sidste årsmøde i Odense, fik Dansk Folkepartis Ungdoms formand, Tobias Weische, markeret sig med en tale, der blevet taget godt i mod af bl.a. Messerschmidt, mens byrådsmedlemmet Rene Danielsson fra Bornholm holdt en markant – og kritisk – tale, da han stillede op til hovedbestyrelsen. Han blev dog ikke valgt.

Og selv om unge kræfter med potentiale som Weische og Danielsson skulle stille op til næste folketingsvalg, hvad er oddsene så overhovedet for, at de bliver valgt? Meningsmålingerne for DF ligger stadig – og kontinuerligt – solidt under det kummerlige valgresultat i 2019, der cementerede folketingsgruppens markante dominans af fortid over fremtid.

Derfor ånder alt fred og ro i Dansk Folkeparti for tiden. Det er simpelthen for uattraktivt at gå efter magten.

Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Den grønne bølge synes at vælte de traditionelle politiske bastioner i tysk politik. For første gang synes partiet De Grønne at have en stor chance for at erobre posten som Tysklands forbundskansler, når den nuværende kansler Angela Merkel stopper.
I efteråret skal tyskerne til stemmeurnerne, når der er forbundsdagsvalg, hvor der blandt andet skal findes en afløser til posten som forbundskansler, som Angela Merkel har siddet på de seneste 16 år.Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix

Hvem skal være Merkels efterfølger: Mød de tre topkandidater her

Til september skal tyskerne til stemmeurnerne, når der er forbundsdagsvalg. Der skal blandt andet findes en afløser til Angela Merkel, som har været forbundskansler i Tyskland de sidste 16 år. Som noget nyt er der dog denne gang hele tre topkandidater. Den nye pige i klassen er De Grønne, som i mandags valgte deres kanslerkandidat. Hun hedder Annalena Baerbock, kæmper for miljøet og de tyske familier, og hun skal prøve at slå de to erfarne herrer – Armin Laschet fra CDU og Oluf Scholz fra SPD. Foreløbig ligger Merkels eget parti og De Grønne temmelig tæt i toppen, men meget kan stadig nå at ske. Ifølge cand.scient.pol. og herboende tysker Marc-Christoph Wagner vil ingen af kandidaterne være dårlige bud på en kansler set fra Danmarks side.

Når tyskerne skal til stemmeurnerne i efteråret, kommer der denne gang til at være en markant forskel fra tidligere. Førhen har det været givet på forhånd, at en forbundskansler enten var kristendemokrat eller socialdemokrat, men i år er endnu en spiller på banen blandt topkandidaterne. Mød de tre her.

Forbundsdagsvalg: Til september skal der være valg til Forbundsdagen i Tyskland. Efter 16 år med Angela Merkel for enden af bordet som forbundskansler skal tyskerne vælge hendes afløser.

Ifølge cand.scient.pol. og herboende tysker Marc-Christoph Wagner er der tre kandidater, som kommer til at kæmpe om posten.

De seneste mange år har kun socialdemokraterne (SPD) og kristendemokraterne (CDU/CSU) kæmpet mod hinanden om magten, men i år er endnu et parti og dets kanslerkandidat blevet relevant.

De Grønne valgte i mandags deres kandidat, og skal man stole på de foreløbige meningsmålinger, har partiet lige nu gode chancer for at løbe med en sejr til efteråret.

Hvor CDU/CSU ifølge en måling fra Politico Europe 20. april fortsat ligger i toppen af målingerne med 27 procent af vælgerne med sig, står De Grønne til 23 procent, mens SPD halter bagefter til 15 procent. Men hvor stor er forskellen på kandidaterne egentlig?

- I virkeligheden er de ret tæt på hinanden, og de vil ikke have problemer med at samarbejde og danne koalition sammen, siger Tysklands-ekspert Marc-Christoph Wagner.

Ifølge ham vil ingen af kandidaterne være dårlige set fra Danmarks side. De er nemlig alle store tilhængere af EU, og de går hverken nationalistisk eller egenrådigt til værks.

Eftersom Tyskland er en af Danmarks vigtigste politiske partnere og et af vores vigtigste eksportmarkeder, er det nemlig ikke helt ligegyldigt for os, hvem der kommer til at sidde på kanslertronen.

Det vil dog være ekstra positivt for Danmark, hvis De Grønne får en central plads i den tyske regering, mener han - særligt for dansk teknologi. Virksomheder som Vestas vil kunne nyde godt af, hvis en stor og vigtig nabo som Tyskland får fart på den grønne omstilling.

I artiklen her kan du blive klogere på de tre vigtigste kanslerkandidater.

1 Armin Laschet, CDU

60-årige Armin Laschet fra CDU er blandt topkandidaterne til at følge efter Angela Merkel på posten som forbundskansler i Tyskland. Foto: John MacDougall/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix

Siden 2017 har Armin Laschet været delstatspræsident i Nordrhein-Westfalen, der med sine knap 20 millioner indbyggere er Tysklands største delstat målt på befolkning. Det er et gammelt industriområde, som i mange år har været ledet af socialdemokrater.

- Han har formået det, der vil svare til, at en Venstre-politiker eller en konservativ blev overborgmester i København, som altid har været socialdemokratisk. Det, at han har taget delstaten fra socialdemokraterne, er hans svendestykke, siger Marc-Christoph Wagner.

Som politiker er Laschet kompromissøgende og intellektuelt folkelig. Han har været i politik i mange år, og det har gjort ham til en dygtig magtpolitiker.

Armin Laschet tilhører den venstreorienterede del af CDU. Han blev første gang valgt ind i Forbundsdagen i 1994. Han har dog også siddet i Europa-Parlamentet i en enkelt periode fra 1999-2004.

Generelt er Laschet kritiker af energiomstillingen. Som delstatspræsident i Nordrhein-Westfalen støttede han udvidelsen af brunkulminedrift indtil 2018, ligesom det var ham, der samme år fik ryddet den mange tusinde år gamle Hambach-skov, indtil den højere forvaltningsdomstol i Münster fastslog, at rydningen ikke var nødvendig for energiforsyningen.

I forhold til de øvrige kanslerkandidater får Laschet en særlig udfordring i valgkampen. Han skal overbevise de tyske vælgere om, at han vil noget nyt for landet, selvom han er en del af det samme parti som Tysklands nuværende forbundskansler Angela Merkel.

Derudover bliver han formentlig udfordret på sin håndtering af coronasituationen. Han er blevet beskyldt for inkonsekvens med hensyn til coronarestriktioner, og det har haft en negativ effekt. Hans parti og CSU er tilsammen skrumpet markant under pandemien, viser meningsmålingerne.

2 Olaf Scholz, SPD

Den populære socialdemokrat Olaf Scholz har i øjeblikket ikke vælgerne med sig, hvis man skal tro meningsmålingerne, hvor hans parti er langt bagud sammenlignet med både CDU/CSU og De Grønne. Foto: John MacDougall/AFP/Ritzau Scanpix

Socialdemokraternes Olaf Scholz er med sine 62 år den ældste af topkandidaterne til posten som kansler. 

I sine yngre dage som næstformand for de unge socialister repræsenterede han de venstreorienterede positioner. I dag tilhører han den mere konservative del af SPD.

I Tyskland er han en meget kendt politiker - ifølge Marc-Christoph Wagner også for at være en lidt kedelig politiker.

Han blev første gang valgt ind til Forbundsdagen i 1998. Scholz har været medlem af SPD's partiledelse siden 2001, og i 2009 blev han vicepartileder i partiet. Fra 2011-2018 var han overborgmester i Hamborg, og det var her, han for alvor blev populær.

Siden marts 2018 har han været forbundsfinansminister og vicekansler. Her har han blandt andet præsenteret en stor fremtidspakke på 50 milliarder euro, der skal bruges på digital infrastruktur og grøn omstilling - særligt med et skub til elbilismen.

Sidste år fortalte Olaf Scholz til flere tyske medier, at hvis han vinder posten som Tysklands næste forbundskansler, så kommer mindst halvdelen af regeringen til at bestå af kvinder. Desuden vil han arbejde for et skattesystem, der gør, at forskellen mellem rig og fattig ikke bliver større.

3 Annalena Baerbock, De Grønne

40-årige Annalena Baerbock kan formentlig trække en del kvindelige stemmer til sig som den eneste kvindelige topkandidat til posten som forbundskansler i Tyskland. Foto: Annegret Hilse/Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Annalena Baerbock er den nye pige i klassen. Hun blev første gang medlem af Forbundsdagen i 2013. De fleste tyskere har dog kun kendt hende som politiker i tre år, efter at hun i 2018 blev føderal formand for De Grønne.

Sammen med sit partis anden partileder Robert Habeck har hun på få år sørget for, at De Grønne er rykket gevaldigt frem i målingerne.

- De har disciplineret De Grønne, som nu er blevet et mere professionelt parti. De bakker hinanden rigtig meget op, og det er noget nyt. Tidligere har De Grønne være opdelt i en realistisk fløj og en mere fundamentalistisk fløj, der har bekriget hinanden, siger Marc-Christoph Wagner.

Som mor til to døtre, eneste kvindelige kanslerkandidat af de tre og som den yngste ovenikøbet, har hun også andre værdier med sig i valgkampen. Hun kæmper for miljøet og for familierne.

Hendes store ulempe i valgkampen bliver formentlig, at hun ingen erfaring har som minister. Hun forsøger selv at gøre det til sin fordel, når hun hævder, at hun derfor er ubesmittet af tysk "status quo"-politik, som hun i høj grad vil arbejde for at ændre på. Hun er meget lidt elitær, og hun går meget op i at lytte til borgerne og tjene borgerne.

Til hendes fordel kan partiet dog denne gang bryste sig af, at de har regeringserfaring. De Grønne er nemlig i regering i 11 af Tysklands 16 delstater, og på den måde kan de vise, at de som parti formår at løfte opgaven.