Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) FILE PHOTO: Silhouettes of mobile users are seen next to a screen projection of Instagram logo in this picture illustration taken March 28, 2018. Facebook, Instagram og andre sociale medier skal have ansvaret for at fjerne åbenlyst ulovligt indhold fra deres platforme. Røde partier er klar til at lovgive. Det skriver Ritzau, torsdag den 10. oktober 2019.. (Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix)

Får sociale medier unge til at vælge livet fra?

I 2020 begik 17 unge kvinder i alderen 20-24 år selvmord. Det er tre gange flere end året før. Men var det corona-ensomhed, psykisk sygdom, sociale medier eller noget helt andet, der skubbede dem ud over den ultimative kant?
Da jeg i 2009 oprettede en profil på Facebook, havde jeg slet ikke overvejet, hvordan mediet og dets lige kunne forandre vores samfund. Derimod så jeg alt det gode, som sociale medier kan bruges til: Hjælpe med at holde kontakt til venner og familie og dele livet små op- og nedture, for eksempel. Men i dag fylder sociale medier rigtig meget. For nogle kan de være det vindue, som man ser verden igennem. Det kan være problematisk, for algoritmerne bag siderne kan forsnævre vores verdenssyn og så kan det ende med, at ekstreme meninger og usund adfærd blive forstærket. I lukkede grupper finder nogle unge med psykisk sygdom hinanden og deler tanker om selvmord og selvskade. I søgen efter opmærksomhed kan grupperne blive en katalysator for den selvnedbrydende adfærd. Og der er tilfælde, hvor grupperne er med til at skubbe de unge ud over den ultimative kant. De begår selvmord. I dag bringer vi historien om to unge kvinder, der begik selvmord sidste år. Fælles for dem er, at de kort før deres død var aktive i netop den type grupper på sociale medier. Pigerne er en del af en sørgelig statistik, som viser, at tre gange flere unge kvinder begik selvmord i 2020 sammenlignet med året før. Derudover bringer vi også et interview med Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændingeordfører. Og så giver vi dig et overblik over historien med den kun fireårige pige med PTSD, som regeringen har åbnet op for at hente hjem fra Syrien. Endelig ser vi på, hvad danske kunstnere kan vinde til årets store Oscar-fest, der løber af stablen natten til mandag. God læselyst – og god weekend.
Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Børnene i Syrien bliver ved med at fylde i debatten. Og regeringens beslutning om, at en fireårig kan komme til Danmark, løser næppe ret meget.
Der menes at være 19 børn, der enten er født af eller har tilknytning til danske eller tidligere danske statsborgere, i de to fangelejre al-Hol og al-Roj i det nordlige Syrien. Nu vil de danske myndigheder foretage en såkaldt medicinsk evakuering af en fireårig pige med ptsd. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Fire år, svært traumatiseret og på vej hjem fra Syrien uden mor og bror: - Det er ikke for børn

Kampen om børnene fortsætter. Altså de danske børn i de syriske fangelejre, der er brandmærket af Islamisk Stat fra fødsel.

Nu vil de danske myndigheder evakuere en fireårig pige med posttraumatisk stress. Men med ombord på flyveren til Danmark kommer ikke hverken hendes mor eller femårige bror.

Og det kan komme til at koste pigen dyrt, siger børnepsykologer og speciallæger. Ifølge dem giver man hende en redningsbåd med huller i. Al forskning peger på, at hendes psykiske problemer kun vil blive værre - og måske også kroniske - hvis hun adskilles fra sine familie.

- Barnet kommer til at vokse op med en skyld, der bliver en kæmpe byrde at bære rundt på, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Avisen Danmark har talt med ham - og andre eksperter - for at forstå den fireårige piges mentale situation.

Udenrigsministeriet vil evakuere en fireårig traumatiseret pige, der har siddet i syrisk fangelejr i årevis. Men moren og broren skal ikke med, selv om adskillelsen ifølge børnepsykologer og speciallæger kan medføre “blivende og alvorlige psykiske mén”. Avisen Danmark taler med eksperterne og forsøger at forstå, hvordan et barn i den alder kan udvikle ptsd.

Syriensbørn: Set fra barnets perspektiv er det en rigtig dårlig idé at skille en fireårig pige med posttraumatisk stress fra sin mor. Hun mister sin eneste trygge base i livet, hun vil vokse op med skam og skyldfølelse over, at hun som den eneste i familien blev reddet ud af helvedet, og vil formentlig udvikle kronisk angst og depression.

Sådan siger fagpersoner fra blandt andet Red Barnet og Børns Vilkår til Avisen Danmark efter udmeldingen om, at de danske myndigheder vil foretage en såkaldt medicinsk evakuering af en fireårig dansk pige i fangelejren al-Roj i det nordøstlige Syrien.

- Hun er vokset op med en masse vold og kaos omkring sig. Og nu skal hun skilles fra de eneste omsorgspersoner i hendes liv, hendes familie, siger Anne-Sophie Dybdal, psykolog fra Red Barnet.

- Det er altså ikke for børn.

Pigens mor og femårige storebror skal nemlig ikke med hjem til Danmark. Det til trods for at tre lægefaglige eksperter i en rapport bestilt af Udenrigsministeriet i januar kunne understrege, at det vil traumatisere den fireårige pige yderligere, hvis hun bliver skilt fra sin mor - en etnisk dansk kvinde fra Nordvestsjælland, som i 2014 rejste til Syrien og endte hos Islamisk Stat.


Børnene i lejren har aldrig nogensinde oplevet at have et almindeligt liv med en normal hverdag og struktur. Den fireårige piges forståelse af normalitet er helt forskruet. Og jo længere tid hun befinder sig i det voldelige miljø, jo større chancer er der for varige mén og komplekse symptomer.

Mozhdeh Ghasemiyani


Symptomerne anderledes for børn

I forvejen er pigen diagnostiseret med ptsd, hvilket ikke kommer bag på eksperterne.

- Det er meget normalt, at børn helt ned i den alder, som har oplevet folk blive slået ihjel omkring dem, udvikler traumesymptomer, siger Mozhdeh Ghasemiyani, der er klinisk psykolog og arbejder for Læger Uden Grænser.

Ptsd kommer anderledes til udtryk hos børn, end det gør hos voksne. I kraft af manglende sprog for det er symptomerne mere kropslige, forklarer Mozhdeh Ghasemiyani, der har arbejdet med både børnesoldater og traumatiserede børn i flygtningelejre:

- De har ondt i maven, hovedpine, kvalme og svært ved at sove. Deres udvikling går i stå, og de opfører sig yngre, end de er. Mange kan ikke holde på deres urin og afføring. Og nogle mister også sproget.

Forholdene i al-Hol-lejren beskrives som “forfærdelige” af humanitære hjælpeorganisationer som eksempelvis Unicef. Lejren er under kurdisk administration og ligger midt i en ørken, i et område der længe har været præget af konflikt, og som lige nu gennemgår en kæmpe økonomisk krise. Både internt i lejren og uden for lejren ser folk beboerne som en fjende, en trussel, eller som om de var ingenting.

- Børnene i lejren har aldrig nogensinde oplevet at have et almindeligt liv med en normal hverdag og struktur. Den fireårige piges forståelse af normalitet er helt forskruet. Og jo længere tid hun befinder sig i det voldelige miljø, jo større chancer er der for varige mén og komplekse symptomer, siger Mozhdeh Ghasemiyani.

Ifølge hende er det ikke for sent at redde børnene - også mentalt. Men det bliver ikke nemmere af, at forældrene skal blive i Syrien.

Opvækst med skyld og skamfuldhed

Udenrigsministeriet fastslår i brevet til familiens advokat, at det er “myndighedernes samlede vurdering”, at Danmarks “konventionsmæssige forpligtelser” ikke står i vejen for, at moderen bliver bedt om samtykke til, at pigen kan evakueres uden hende og broderen, ligesom ministeriet mener, at risikoen for, at datteren traumatiseres yderligere, ikke står i vejen for, at moderen og broderen kan efterlades.

Den vurdering har Børns Vilkår svært ved at forstå.

- Det er et udspil fra de danske myndigheder, og jeg tvivler på, at moren samtykker, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

Organisationen har praktisk erfaring med den proces, det er at hjælpe traumatiserede børn. Det kræver forberedende arbejde allerede i den syriske fangelejr, hvor barnet skal vænnes til tanken om at bo i et andet land. Det kræver omsorg og stabilitet. Og fagpersoner med forstand på også radikalisering - så dette kan undgås.

- Man er nødt til at have forståelse for, at den fireårige pige kommer fra en virkelighed, hvor adskillelse fra moren er forbundet med stor frygt. Børn, som er blevet væk fra deres forældre i fangelejren, er blevet bortført, fortæller Rasmus Kjeldahl.

Han læner sig op ad lignende situationer og forskning, når han vurderer konsekvenserne af at hjemtage datteren uden sin mor.

- Barnet kommer til at vokse op med skyld og en skamfuldhed over, at barnet er i sikkerhed, mens mor enten er gået til grunde eller lever i den verden, som man måske husker som meget kaotisk og farlig. Det er en kæmpe byrde for et barn at bære rundt på.

Ptsd

Posttraumatisk stresslidelse - ptsd - er en psykisk lidelse, der kan indtræffe, efter at man har været vidne til eller deltaget i livstruende hændelser som krig, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb og røveri. Ptsd er en relativt langvarig og ikke sjældent kronisk tilstand.

Vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud, er hyppige. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Mange oplever en stadig genoplevelse af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og under søvn.

Udlændingepolitik har det med at vække store følelser. Så hvordan er det at stå midt i det stormvejr? Det har vores politiske raporter, Kasper Løvkvist, talt med socialdemokratiets udlændingeordfører om.
Rasmus Stoklund - Socialdemokratiets udlændingeordfører siden valget. Foto: Asbjørn Sand

Interview: Stoklund - Socialdemokratiets superstramme skyttegravskriger

Rasmus Stoklund er rejst fra et trygt landsbymiljø i Østjylland ind i den allermest krigeriske del af dansk politik: udlændingepolitikken.

Han er det mest profilerede af alle nyvalgte folketingsmedlemmer, fordi han blev udset til at være fodsoldaten, der både tager imod og affyrer kuglerne på kamppladsen, mens officererne kan gå i ly i deres ministerier.

Kom tæt på manden, der hele tiden sætter dansk politik i brand.

Som udlændingeordfører for et parti, der har fundet vejen til at have hjertet med i en kontant udlændingepolitik, har Socialdemokratiets Rasmus Stoklund ingen steder at gemme sig. Helst ville han skulle have listet sig stille og roligt ind på området. Det blev der ikke noget af. Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist møder en grundlæggende pressesky politiker, der alligevel konstant formår at provokere folk omkring sig.
Rasmus Stoklund blev valgt i første forsøg og fik kontor på mellemetagen på Christiansborg. Foto: Asbjørn Sand

Politik: Pludselig stod han der. En langlemmet fyr med milde, sørgmodige øjne, store ører og læberne klemt sammen over et tilbageholdt smil. Der var ikke mange ud over en inderkreds i Socialdemokratiet og dele af fagbevægelsen, der kendte Rasmus Stoklund, før han som 35-årig blev valgt til Folketinget fra Nordsjællands Storkreds ved valget i 2019.

Det valg, som man sagde var det første i over 20 år, der ikke var et udlændingevalg. Det var et klimavalg, blev man enige om.

Men på Christiansborg blev udlændingepolitikken ved med at fylde nøjagtig det samme. Og da Socialdemokratiet skulle vælge sin udlændingeordfører, blev det den ukendte, langlemmede fyr med de sørgmodige øjne.

Det var Rasmus Stoklund, pilen kom til at pege på ham efter en lettere kaotisk proces omkring fordelingen af ordførerposterne i grænselandet mellem erhvervs-, rets- og udlændingepolitik, hvor man ifølge Avisen Danmarks kilder egentlig var nået frem til, at man ikke kunne give en så vigtig og vanskelig ordførerpost til et helt nyvalgt medlem af gruppen. Det kunne man altså godt alligevel.

Provokerende selvsikker

Så pludselig stod Rasmus Stoklund der og var del af den suverænt strammeste trio, Socialdemokratiet nogensinde har været bare i nærheden af have:

En statsminister, der lægger linjen, en udlændingeminister, der klarer forhandlingerne og styrelserne og embedsmændene, og en ordfører, der ikke har den luksus, at han kan trække sig tilbage i sit ministerium og lade rådgivere og pressekorps skærme mod kuglerne.

Det blev Rasmus Stoklund, der skulle tage telefonen, hver gang P1, Politiken, Information ringer. Ham, der tager slåskampene på sociale medier. Stiller sig ind i ruden på TV2 News morgen til aften. Og dermed en af de absolut mest profilerede nyvalgte politikere i denne periode.

Selvsikker som få. Provokerende selvsikker mener nogle. Ministeren på området, Mattias Tesfaye, er kendt for sin evne til at kombinere lange tænksomme pauser med skarphed. Når Stoklund er på, arbejder han ikke med at kombinere sin stramhed med noget som helst.

Men det gør han, når man sidder over for ham på kontoret på en smådyster gang uden naturligt lys på Christiansborgs mellemetage. Vi sidder her af to årsager:

For at komme nærmere hvem denne ret hardcore udgave af Fedtmule egentlig er, og hvad han kommer af. Og fordi Radikales Zenia Stampe med den helt modsatte udlændingepolitiske profil for nylig har brugt to opslag på Facebook på at indvie omverdenen i sin foragt for Rasmus Stoklund. Han er ren Inger Støjberg, og tanken om at drikke en øl med ham er for hende lige så utålelig som tanken om at drikke en cola med Støjberg. Her skal man lige være med på, at for Radikale er "Inger Støjberg" lig med "dæmon"

Den snakkende klasse

- Jeg kommer fra en lille by uden for Fredericia, der hedder Gammel Pjedsted. Der er jeg født og opvokset. Jeg boede der, til jeg flyttede hjemmefra som cirka tyveårig. Jeg gik på den lokale folkeskole, Bredsted-Pjedsted Fællesskole, siger Rasmus Stoklund.

- Det var et trygt landsbymiljø, hvor man gik til badminton i hallen og holdt sommerfest en gang om året. Jeg gik til spejder nede i spejderhytten og spillede fodbold i BPI - Bredsted-Pjedsted Idrætsforening. Det var sjovt, men jeg var ikke særlig god til fodbold. Sådan er det ofte med os fra den snakkende klasse - når man ikke er god til sport, må man jo snakke i stedet.

- Fra ottende klasse tog jeg hver morgen klokken halv otte bus nummer 216 til Fredericia, fordi den lokale skole kun gik til syvende. I gymnasiet blev jeg politisk interesseret og meldte mig ind i SF Ungdom. Det blev ikke en lang kærlighedsaffære. Jeg faldt ikke rigtigt ind i det. I stedet var jeg med til at starte et tværpolitisk ungdomsråd. Det var den gode tid. Og jeg fortsatte med at være engageret i det efter gymnasiet, hvor jeg arbejdede som pædagogmedhjælper og lærervikar på Skjoldborgvejens Skole, indtil jeg rejste ud i et halvt år til Vietnam, Kina og USA.

- Da jeg vendte hjem, stod der et kollegieværelse på Grønfjordskollegiet på Amager og ventede, og jeg startede på Københavns Universitet.

Ville være journalist

Rasmus Stoklunds far var pedel på landsbyskolen, og hans mor arbejdede i køkken, inden hun uddannede sig til frisør og etablerede sin egen salon. De holdt Politiken (selv om Stoklund understreger, at det bestemt ikke er hans forældre, der er målet, når han bruger udtrykket ”Politiken-segmentet"), og byttede den med naboen, så de også fik Fredericia Dagblad. Stoklund begyndte at interessere sig for det, der stod i avisen, og kom i folkeskolepraktik på dagbladet, fordi han var blevet overbevist om, at han ville være journalist. Chefredaktøren fortalte ham, at det også var en mulighed at læse statskundskab. Og så gjorde han det.

I 2010-11 skrev han speciale. Hurtigt og lidt med venstre hånd, fordi han samtidig var blevet projektansat i fagforbundet Metal. Han kan ikke rigtigt huske, hvad specialet handlede om, men det var ”noget med Socialdemokratiet og fagbevægelsens bånd”.

Som færdig cand.scient.pol. kom han videre til Erhvervsstyrelsen, tilbage til Metal, og så blev han valgt til Folketinget.

Erhvervspolitikeren

Og pludselig stod han der. Valgt i første hug.

Stærkt interesseret i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Rundet af den del af fagbevægelsen, der bekymrer sig om erhvervslivet og eksportindustriernes vilkår: Hvis virksomhederne har det godt, har medlemmerne det godt, fordi så er der noget mere i lønningsposen.

- Det er en sund tilgang til politik, siger Rasmus Stoklund.

Udlændingepolitik fyldte ikke meget, selv om han var kendt i inderkredse som lidt af en hardliner. På universitetet efterfulgte han sin ven Simon Kollerup som formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum.


Når vi diskuterede udlændingepolitik i baren inde ved Runde Tårn, lå jeg nok et lidt andet sted end mange andre. Jeg fik at vide, at jeg lige så godt kunne høre hjemme i Dansk Folkeparti.

Rasmus Stoklund (S)


- Når vi diskuterede udlændingepolitik i baren inde ved Runde Tårn, lå jeg nok et lidt andet sted end mange andre. Jeg fik at vide, at jeg lige så godt kunne høre hjemme i Dansk Folkeparti. Også dengang syntes jeg, der var mange problemer med integration, værdisammenstød, kriminalitet, utryghed og sådan noget, selv om der var andre ting, der optog mig mere.

Under Thorning-regeringen skrev Stoklund bogen ”Til blå Bjarne”, der blandt andet handlede om, at magten i dansk politik burde centrere sig omkring Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.

Og i sin sidste tid i Metal som erhvervspolitisk chef var han blevet kendt på og kendt med Christiansborg, så det nærmer sig at give mening, at Socialdemokratiet gav det centrale udlændingeordførerskab til en nyvalgt.

Utryg

Og nu - på kontoret på den mørke gang på mellemetagen på Christiansborg - får han spørgsmålet, som giver den længste pause i samtalen.

Var du glad for at få udlændingeordførerskabet?

18 sekunder.

- Både og. På den ene side, er det et enormt interessant område. På den anden side … (11 sekunder, red.) … jeg bryder mig ikke specielt meget om at være i medierne. Derfor tænkte jeg, at det kunne blive svært - utrygt.

- Jeg spurgte Mattias (Tesfaye, udlændingeminister, red.), om vi ikke kunne tage tre måneder, hvor jeg ikke sagde noget? Så kunne jeg lige læse op på stoffet og udlændingeloven og sådan noget. Han svarede bare nej, at jeg skulle i gang og få nogle kilometer i benene, ha-ha! Mattias er en god læremester for mig og meget overskudsagtig. Blandt andet derfor befinder jeg mig virkelig fint i det. Andre må vurdere, hvor velfungerende jeg er, men jeg er glad for den politik, vi fører, og derfor har jeg det skønt med mit arbejde.

Sikre argumenter

I sine opslag på Facebook om Rasmus Stoklund skrev Radikales Zenia Stampe under overskriften ”Stoklund er Socialdemokratiets Støjberg”, at det måske nok var værre, da Støjberg var integrationsminister, men ikke så meget, at Radikale ”skal betale med stiltiende accept af Stoklunds afstumpede retorik. Jeg vil fløjte på den gode stemning. Jeg har slet ikke lyst til at bevare en god stemning over for nogen, der taler så dårligt om andre, som Stoklund taler om flygtninge og nydanskere”.

Se boksen "Her bliver Radikale provokeret af Rasmus Stoklund" for at læse Stampes udvalgte eksempler.

Her bliver Radikale provokeret af Rasmus Stoklund

Radikales Zenia Stampe har lavet denne opremsning på Facebook af, hvor hun bliver provokeret af Rasmus Stoklunds retorik (forkortet form):

  1. Da Rasmus Stoklund kaldte vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, Jonas Eika, for en “forfatterklovn”.
  2. Da Rasmus Stoklund anklagede Ghita Nørby, Hans Gammeltoft-Hansen, Anders Bondo, Katrine Marie Guldager m.fl. for “at solidarisere med Islamisk Stats krigere og sympatisører”.
  3. Da Stoklund beskyldte Knud Foldschack (advokat, red.) for at være “hyret af IS-terroristerne og deres familier”.
  4. Når Stoklund betegner sine kritikere som “venstrefløjstyper og venligboere”.
  5. Når Stoklund vil sende flygtninge tilbage til en diktator, der terroriserer, gasser og bomber sin befolkning.
  6. Når Stoklund antyder, at flygtninge i virkeligheden er velfærdsturister.
  7. Når Stoklund stempler integration af ikke vestlige indvandrere som en fiasko.

Hvad fik det dig til at tænke?

- At vi ser lidt forskelligt på verden. Jeg undrer mig over den type opslag, fordi det er at tage det ud i en ekstrem, at jeg er så dårligt et menneske, at hun ikke engang vil sidde og snakke med mig om vores politiske uenigheder. Det kan godt overraske mig lidt, fordi vi spiller trods alt begge på demokratiets spilleplade og burde godt på den måde kunne mødes i en samtale.

Hun - og andre - bliver provokeret af dig på en måde, de ikke bliver af alle, der mener, hvad Socialdemokratiet mener i udlændingepolitikken. Kan det hænge sammen med, at du - som Støjberg - aldrig virker i tvivl om, at der ikke er andre fornuftige steder at stå end der, hvor I står?

- Man er en dårlig politiker, hvis man ikke kan være i tvivl og se dilemmaer. Når det fremstår, som om jeg ikke er i tvivl, kan det være, fordi jeg jo har gjort regnebrættet op sammen med mine partikolleger, når jeg står i et tv-interview for eksempel. Der kommer sjældent nye argumenter frem, jeg ikke allerede har tænkt over. Så virker det måske, som om man ikke tænker over tingene? De fleste politikere fremstår vel, som om de er ret sikre på deres argumenter.

I hjertet

Inger Støjberg har sagt, at på udlændingeområdet kan man mærke, om politikere har det i hjertet …

- Det tror jeg, hun har ret i.

Og det gør det til et område, hvor det virkelig koster på troværdigheden, hvis man giver udtryk for tvivl, fordi har man det så i hjertet? Kunne det også være det, der provokerer?

- Det kan godt være. Men man kan jo ikke lave asyllovgivningen om, fordi der har været et indslag i aften-tv med nogen, der synes, det er synd for nogen. Det er ikke et spørgsmål om at ville være hård, men om at det ville være mærkeligt at ændre politik og holdning på et område, hvor man faktisk har en gennemtænkt politik, som man står fast på.

Er det så simpelt, at det kan handle om, at du har den stramme udlændingepolitik i det, Støjberg kalder hjertet?

- Jeg pejler måske efter nogle grundværdier, der handler om et forsvar for velfærdsstaten, sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen i samfundet. Hvis det er udgangspunktet for ens udlændingepolitiske holdning, kan man i ethvert spørgsmål pejle efter hvilke konsekvenser, det kan have, hvis man for eksempel laver nogle undtagelser. Så kommer tvivlen bare ikke. Måske er det, hvad du kalder at have det i hjertet?


Man kan jo ikke lave asyllovgivningen om, fordi der har været et indslag i aften-tv med nogen, der synes, det er synd for nogen.

Rasmus Stoklund (S)


Er vi her inde på, hvorfor det på et tidspunkt blev mindre kompliceret for Socialdemokratiet at stå for en meget stram udlændingepolitik - at I fandt vejen til at gøre det til et spørgsmål om velfærdsstatens overlevelse?

- Ja. Og til et spørgsmål om opbakning til velfærdsstaten. Hvis hr. og fru Danmark står op om morgenen, går på arbejde, betaler halvdelen af indtægten i skat og så har et billede af, at skattekronerne ikke bliver brugt på en meningsfuld måde, har vi den direkte vej til gated communities, privatskoler, privathospitaler, forsikringsordninger og opbakning til de partier, der ikke ønsker den socialdemokratiske universelle velfærdsmodel. Så bliver det et langsomt farvel til en model, der sørger for, at de mennesker, der falder gennem sikkerhedsnettet, kan blive fanget, så ikke mindst deres børn får mulighed for at blive en del af middelklassen.

- Den model er sårbar over for accept af åbne grænser, og at man uden videre får adgang til modellen, uden man giver noget tilbage til den og bakker op om de grundlæggende værdier -  som for eksempel hvordan man ser på demokrati i forhold til religion, kvinder i forhold til mænd, homoseksuelle og villigheden til at tage mod overførselsindkomst, når man godt kan arbejde.

- Det er den socialdemokratiske arv, vi aldrig må svigte. Når man nu tegner et billede af os som dårlige mennesker, kan jeg ikke få det til at hænge sammen med den grundlæggende tilgang, partiet har haft altid: At arbejde er kilden til velstand, og at det er centralt med pligter.

Er Ramus Stoklund Socialdemokratiets Inger Støjberg?

Hvordan havde du det med Inger Støjberg, da du så dansk politik udefra?

- Fint. Jeg er ikke enig med hende i alt, men hun har været en markant skikkelse i mange år og har gjort det godt.

Er du Socialdemokratiets version af Støjberg?

- Jeg bliver tit sammenlignet med andre - Støjberg, Martin Henriksen og andre fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - som om, det skulle være forfærdeligt at blive sammenlignet med dem. Sådan ser jeg ikke verden. De er danske politikere, der er valgt af befolkningen og holder sig på demokratiets spilleplade. Jeg har ikke noget behov for at sige noget dårligt om dem. Vi er ikke enige om alt, men trods alt en del. Ud fra det jeg kender til dem, er de søde og sympatiske mennesker.

Mener Inger Støjberg nogensinde noget, du synes er for ekstremt?

- Der har været eksempler, hvor vi har været uenige.

Kan du nævne nogle?

- Jeg er uenig i Støjbergs udlægning af, at diskussionen om børnene i Syrien er sort-hvid. Det synes jeg ikke, den er.

Så her mener du, at det for ekstremt at sige, at man ikke under nogen omstændigheder kan overveje at hjælpe nogle af de danske børn i Syrien hjem?

- Det er i hvert fald ikke et synspunkt, jeg deler. Det er et valg mellem forskellige dårlige løsninger, hvor man skal finde den mindst dårlige. Jeg vil ikke argumentere sort-hvidt i forhold til børnene.

Mener Pernille Vermund nogensinde noget, du synes er for ekstremt?

- Der er steder, hvor jeg er uenig med hende. Omvendt er der også masser af steder, hvor jeg er enig. Hun gør det godt.

Pia Kjærsgaard?

- Der er garanteret eksempler. Jeg kunne komme på et konkret eksempel med Inger Støjberg, men jeg kan ikke lige komme med i forhold til de to andre.

Blå bog

Rasmus Stoklund, 37 år, gift og har tre børn.

Valgt til Folketinget fra Nordsjællands Storkreds i 2019 for Socialdemokratiet. Udlændingeordfører.

Født og opvokset i Gammel Pjedsted i Fredericia Kommune.

Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Tidligere erhvervspolitisk chef i fagforbundet Metal og fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen.

Forfatter til debatbogen "Til blå Bjarne".

Rasmus Stoklund - Socialdemokratiets udgave af Inger Støjberg, mener Radikales Zenia Stampe. Foto: Asbjørn Sand
Rasmus Stoklund - Socialdemokratiets udgave af Inger Støjberg, mener Radikales Zenia Stampe. Foto: Asbjørn Sand
Rasmus Stoklund - Socialdemokratiets udgave af Inger Støjberg, mener Radikales Zenia Stampe. Foto: Asbjørn Sand
Jeg bliver ked af det helt ind til benet, når jeg hører om unge mennesker, der vælger livet fra. Men kan deres historier fortælle os noget om, hvordan vi kan vende statistikken?
Mødrene til Sara Kyed (tv) og Michelle Weber fortæller deres historie. Privatfotos

17 unge kvinder valgte livet fra sidste år: To mødre fortæller deres døtres historie

Antallet af selvmord faldt samlet set i 2020. Men i gruppen af unge kvinder mellem 20 og 24 år var antallet tredoblet. Hele 17 unge kvinder valgte livet fra og brugte blandt andet metoder bestilt over nettet.

Forebyggende indsatser mod selvmord har i flere år presset på, for at få frigivet flere data om de afdøde. Som det er nu opgøres antallet af selvmord med halvandet års forsinkelse og udelukkende med oplysninger om alder og køn.

To af de mødre, som sidste år mistede en datter, fortæller deres historie i Avisen Danmark.

Det samlede antal selvmord i 2020 var lidt lavere end året inden. Men i gruppen af kvinder i alderen 20-24 år blev antallet tredoblet, da hele 17 kvinder valgte livet fra. I denne historie kan du møde to af de mødre, der mistede en datter sidste år.

Selvmordsforebyggelse: Michelle Weber var en intelligent pige. 175 centimeter høj og med langt hår, der efterhånden var blevet lige så tyndt, som hendes krop var alt for undervægtig. Spiseforstyrrelser og en borderline-diagnose med tilhørende indre stemmer havde klæbet sig til hende, siden hun som 12-årig første gang tog en overdosis piller og efterfølgende blev indlagt på en psykiatrisk afdeling.

- Som lille var hun meget knyttet til mig. Jeg syntes, at der var noget galt og kunne ikke give hende al den opmærksomhed, hun ønskede sig, medmindre jeg sagde mit job op og gik med hende i skole, fortæller Michelles mor, Lotte Weber, der i de efterfølgende otte et halvt år kæmpede for, at hendes datter skulle få det bedre.

Derfor skriver vi historien

Avisen Danmark bragte i begyndelsen af 2021 en række artikler om sårbare børn og unge, der led under landets massive nedlukning. I den forbindelse var vi interesseret i, om antallet af selvmord i Danmark var steget på grund af coronaens indtog.

Statistikken over selvmord i 2020 kom først i begyndelsen af april, og mens det samlede antal sidste år var lavere end året før, var selvmord i gruppen af unge kvinder på 20-24 år tredoblet. Hvorfor?

Ingen eksperter på området kendte svaret, da oplysninger om blandt andet selvmordsmetoder ikke frigives. Igennem en facebookgruppe fik avisen kontakt med to mødre, der begge har mistet en datter til selvmord. Ved hjælp af deres historier bliver vi forhåbentlig klogere på årsagerne til den sørgelige stigning.

Vi fortæller samtidig om, hvordan eksperter mener, at hurtigere og bedre adgang til data om selvmord kunne hjælpe dem til at at forebygge bedre. Og vi har spurgt sundhedsministeren, om han er villig til at lempe på reglerne, så løbende og mere fyldestgørende data kan formidles videre til forebyggende instanser.

Antallet af gange, Michelle Weber har været indlagt, kan ikke længere huskes. Selvmordsforsøg var der tillige mange af, men aldrig veltilrettelagte og altid med følgeskab af råb om hjælp til omgivelserne. Diagnosen borderline, hvor man mangler en indre kerne, blev til en flagrende, skrøbelig identitet, der grundlæggende følte sig tom og værdiløs. Alligevel var der lyse perioder i Michelle Webers liv, hvor hun var empatisk, glad og gik i byen med sine mange venner. Desuden havde hun en passion for at læse og skrive fantasy-historier på op til 100 sider.

De otte et halvt års kamp, som Lotte Weber refererer til, er kampen for at få hjælp i systemet. Deres kommune var imødekommende, og det resulterede igennem årene i tre forskellige bosteder, som Michelle flyttede ind på. Første gang som 14-årig.

Som blot 21-årig havde Michelle Weber allerede haft et liv med talrige indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Som et pendul svingede hun mellem troen på at kunne, For kort tid efter at falde ned i tomhedens mørke. Privatfoto

Hverdagen på bostederne blev ofte sat på standby af de mange ophold på psykiatriske afdelinger på en række hospitaler i hovedstadsområdet. Her oplevede Lotte Weber et utilstrækkeligt system, der behandlingsmæssigt ikke kunne følge med. Ofte på grund af travlhed og et alt for stort antal af patienter i forhold til sengepladser.

- Michelle har mange gange talt om, at hun følte sig svigtet. Det kunne jeg ikke helt forstå, for jeg synes, vi var der hele tiden. Jeg har også haft orlov for at være sammen med hende. Jeg talte med en psykiater om følelsen af svigt, og psykiateren mente, at Michelle var blevet svigtet af psykiatrien med alle de mange hurtige udskrivninger. Det har været så dårligt for hende. Ind og ud hele tiden.

Corona-nedlukning var en dråbe

Det sidste bosted, som Michelle Weber nåede at bo på, lå en halv kilometer fra hendes forældres lejlighed. Flere gange om ugen fik hun besøg af sin mor, der ikke er i tvivl om, at coronanedlukningen var en medvirkende dråbe til, at livet blev for uoverskueligt for hendes datter.

Digtet "Et kram" af Michelle Weber under corona-nedlukningen i sommeren 2020: "En følelse af varme, fra et trygt sæt arme En følelse af ensomhed og tomhed, som en kronisk ensomhed. En pinefuld sorg og tårer ad min kind. Et klart bevis på mit skrøbelige sind. Et smerteligt savn fra en tryg favn. Et enkelt barnligt ønske om et kram, uden dårlig samvittighed og en følelse af skam". Privatfoto

- Da coronaen ramte, hvor man ikke måtte kramme nogen, ikke være sammen med nogen, havde hun det meget svært. Jeg krammede hende og var fuldstændig ligeglad med corona, når det gjaldt hende. Michelle ville meget gerne nusses eller holdes i hånden, fordi berøring er meget vigtig, når man hører stemmer. Michelle skammede sig næsten over at sige, at hun savnede at blive krammet og være tæt på andre. Hun efterlod et digt, som også blev læst til hendes begravelse. Det hedder ”Skammen ved at savne et kram”.

Fem dage i fornægtelse

I slutningen af juli sidste år var Michelle Weber, da 21 år, med til en familiefrokost. Hendes mor beskriver hende som nærværende og nærmest blomstret op. Hvad Lotte Weber ikke vidste, var, at det blev sidste gang, hun så sin datter i live. For under den tilstedeværende facade lå to afskedsvideoer og en planlagt S-togstur til Hellerup samme nat ved 02-tiden, hvor Michelle gik i vandet ved Hellerup Havn og valgte livet fra ved at drukne sig.

I fem dage vidste Lotte Weber ikke, hvor hendes datter var. Selv om Michelles tøj hurtigt blev fundet på molen ved Hellerup Havn, levede håbet om, at hendes datter blot var stukket af, og derfor blev både B.T. og Ekstra Bladet kontaktet for at efterlyse hende. Sagen vakte offentlig opmærksomhed, og Michelles facebookprofil blev flittigt besøgt. I den første måned efter Michelles selvmord valgte to andre unge fra Frederiksberg også livet fra ved at drukne sig, fortæller Lotte Weber, der hurtigt fik lukket for datterens profil på nettet.

I de sidste otte måneder har hun grædt. For tomheden over datterens død synes ubærlig.

- Jeg har aldrig opgivet det mindste lille håb for, at Michelle fik det bedre. Jeg kunne godt have fortsat det her liv med at komme på hospitalet hver anden dag for at hente hende. Det var hende, der ikke kunne mere. Der er to i min omgangskreds, der er kommet til at sige, at hendes død måske vil være en lettelse på sigt. Det har jeg haft det svært med. For det er aldrig en lettelse at miste sit barn.

Et halvt års tid efter Michelles død blev Lotte Weber bekendt med en lukket gruppe på mediet Instagram, hvor unge piger opfordrer hinanden til selvmord og lægger billeder op af sig selv. I gruppen viser pigerne, hvor tynde de er, og hvordan de har skåret i sig selv. I en af de lukkede grupper havde Michelle oprettet en profil.

- Jeg vidste ikke, at hun havde en profil derinde. Overskriften for gruppen er nærmest ”prøv at se, hvor dårligt jeg har det”. Lidt som en konkurrence om, hvem der har det værst, og pigerne støtter slet ikke hinanden i at få det bedre, fortæller Lotte Weber, der i dag forsøger at håndtere sin sorg gennem grupper med ligesindede og ugentlig psykologhjælp.

Sara bestilte sin vej ud af livet på nettet

Lukkede ”selvmordsgrupper” i et andet internetforum var årsag til, at Sara Kyed var i stand til at tage sit eget liv som bare 21-årig. Den rødhårede pige med briller var i sit udgangspunkt en glad pige, der ”gik i folk med træsko på”, fortæller hendes mor, Annette Kyed fra sin lejlighed i Aalborg.

Som skolebarn i 3. klasse begyndte problemerne for Sara, der blev mobbet med sit ydre. Et skoleskift ændrede ikke ved situationen, og efter at have skåret i sig selv som 12-årig blev hun henvist til en psykiatrisk afdeling, som hurtigt gav hende diagnosen Asperger.

21-årige Sara Kyed valgte livet fra i 2020. Hun var blot en ud af i alt 17 unge kvinder, der sidste år anskuede døden som lettere end livet. Privatfoto

Herefter følger lange forløb, hvor Sara ikke får tilbud om specialskole, fordi inklusion af specialbørn i folkeskolerne er blevet vedtaget. Halvandet år går der, før hun kommer på en specialskole, hvor kammeraterne udelukkende er udadreagerende drenge. En situation, der i længden er uholdbar for den følsomme Sara.

Efterhånden udvikler hun både social- og panikangst, og i 2017, da Sara er ved at være 18 år, flytter hun til Aalborg med sin mor, mens lillesøster og far bliver boende på Sjælland. Hun drømmer om at blive bager, og på sit grundforløb på træningshøjskolen, en skole for ledige med andre problemer end ledighed, gennemfører hun med en række 12-taller og får tilmed en læreplads hos Guldbageren.

Men angsten fylder for meget, og forløbet ender med, at hun må springe fra lærepladsen. Endnu et nederlag for Sara, hvis største ønske er at være som alle andre. Hun må tilbage på jobcentret. Nu med udsigt til at skulle i virksomhedspraktik, få timer om ugen, hos en dyrlæge. Men så rammer coronapandemien og sætter en stopper for projektet. Efterfølgende er Sara blot hjemme uden udsigt til noget. Tomhedens spændetrøje ender med samtaler på psykiatrisk ambulatorium på hospitalet i Aalborg. Hun behandles med antidepressiv medicin.


Så rammer coronapandemien og sætter en stopper for projektet. Efterfølgende er Sara blot hjemme uden udsigt til noget. Tomhedens spændetrøje ender med samtaler på psykiatrisk ambulatorium på hospitalet i Aalborg. Hun behandles med antidepressiv medicin.

Fra artiklen


- Hun får det rigtig skidt af det, og en kendt bivirkning er, at når unge under 25 får præparatet Sertralin, opstår der øget selvmordsrisiko. Samtidig selvskader hun stadig. Aftalen med psykiatrisk afdeling bliver, at hun skal tage sin medicin og komme til samtaler en gang om måneden på ambulatoriet, fortæller Annette Kyed, der til daglig arbejder som mentor i et jobcenter.

Egen lejlighed og sidste stop

Undervejs i forløbet med medicin og en enkelt månedlig samtale bliver Sara tilbudt en lejlighed, som hun længe har drømt om, i forsøget på at være som sine jævnaldrende, der alle er flyttet hjemmefra. Men selvskaden tager til, og på trods af en mor, der kæmper bravt for datterens psykiske velbefindende, ender forløbet med i alt otte ugers indlæggelse på psykiatrisk afdeling, hvor hun skifter medicin flere gange uden at få det bedre.

- Opholdet er under al kritik. Der bliver ikke lavet nogen behandlingsplan. Hun prøver at stikke af. Løber uden sko på, uden noget som helst. Hun fortæller mig, at hun ikke længere kan lukke ned for sine mørke tanker, og siger, at det eneste tidspunkt, hun kan få ro, er, når hun planlægger sit selvmord, fortæller Annette Kyed.


Selvskaden tager til, og på trods af en mor, der kæmper bravt for datterens psykiske velbefindende, ender forløbet med i alt otte ugers indlæggelse på psykiatrisk afdeling, hvor hun skifter medicin flere gange uden at få det bedre.

Fra artiklen


Efter udskrivelsen indlægges 21-årige Sara igen. Denne gang på et afsnit, som fortrinsvis er for unge skizofrene. Placeringen må hendes mor kæmpe hårdt for, da det ikke er kutyme at få en plads uden diagnosen skizofren. Afsnittet viser sig at være langt mere ressourcestærkt med forståelse for Saras diagnose, Asperger, der resulterer i en struktureret hverdag og langt flere aktiviteter. Samtidig får Sara lov til at komme på korte ”træningsbesøg” i egen lejlighed. Efter et af besøgene kører Anette Kyed sin datter tilbage på opholdsstedet.

- Hun vil gerne følge mig ud, da jeg skal hjem. Det plejer hun ikke. Hun giver mig et kram og fortæller, at jeg er verdens bedste mor. ”Uanset hvad der sker, vil jeg altid elske dig mor”, siger hun. Jeg begynder at græde, fordi det lyder så definitivt. Hun beroliger mig, og siger, at vi ses i morgen. Men om natten får jeg besøg af politiet.

Politiet fortæller Annette Kyed, at hendes datter har taget livet af sig selv på opholdsstedet ved at tage gift. Efterfølgende finder hun ud af, at Sara har bestilt giften på nettet efter at have deltaget i flere selvmordsgrupper på et socialt medie, hvor man finder nøjagtige beskrivelser af, hvordan man tager livet af sig selv. På et af sine træningsbesøg i lejligheden har Sarah hentet den bestilte gift, som er ulovlig for privatpersoner at købe i det meste af Europa, heriblandt Danmark.

Et sidste farvel

I dag er Anette Kyed sygemeldt fra sit arbejde, men forsøger så småt at komme tilbage med få timer om ugen. Psykolog- og lægesamtaler er et første skridt på vejen til at få det bedre. Desuden har hun fået hjælp fra Landsforeningen for Efterladte, hvor hun kan tale med ligesindede, der har formået at komme videre trods en stærk sorg i bagagen.

I en 20 minutter lang afskedsvideo, som det ikke var tænkt, at hendes mor skulle se, fortæller Sara, hvordan hun vil udføre sit selvmord og tilføjer blandt andet: ”Det er nemt at narre dem ude på psykiatrisk afdeling. Jeg føjer dem bare, og snakker om den fremtid, som jeg ved, at jeg aldrig vil få. For jeg har ikke nogen viljestyrke tilbage”.

Hvis du har tanker om selvmord

Selvmordstanker er i de fleste tilfælde ikke udtryk for et ønske om at ville dø. Ofte handler det om, at en situation er blevet uoverskuelig eller gør for ondt.

Livsliniens rådgivere er der for at hjælpe dig til at se andre muligheder end selvmord.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage klokken 11-05, eller du kan chatte med Livsliniens netrådgivning på skrivdet.dk.

Det er så dejligt, når lille Danmark gør sig positivt bemærket ude i verden. Og til årets Oscar-fest er der hele fire danske nomineringer.
"The Letter Room" er skrevet og instrueret af danske Elvira Lind. Det er hendes mand, Oscar Isaac, der spiller hovedrollen som fængselsbetjenten Richard. Kortfilmen, der er nomineret til en Oscar, kan ses 24. april på TV2. Foto fra filmen: Sam Chase

Oscarfest forude: Her er de fire danske chancer for en gylden statuette

Nu er det igen blevet tid til at putte tændstikker i øjnene og fylde legemet med kaffe, for fra søndag aften til mandag morgen er der Oscar-fest.

Der er god grund til at se med og ikke blot, fordi man elsker film. Denne gang er der nemlig en god chance for, at en af de gyldne statuetter kan komme på danske hænder.

Vi har hele fire muligheder, hvoraf særligt spillefilmen "Druk" af Thomas Vinterberg spåes gode chancer for at vinde i kategorien Bedste Internationale Film. Vinterberg selv er nomineret i kategorien Bedste Instruktør.

Den danske filmklipper Adam Nielsen er nomineret for sit arbejde med filmen "Sound og Metal", og manuskriptforfatter og instruktør Elvira Lind er nomineret for sin kortfilm "The Letter Room". Denne lille film, som er både sjov, rørende og overraskende, kan ses på TV 2 lørdag 24. april.

Nu skal bordflaget frem igen sammen lidt sødt og en kop kaffe eller tre. Vi kan også sige fire. En for hver gylden Oscar-statuette, vi har mulighed for at vinde natten til mandag.

Det kunne også være en mere boblende drik, men så er faren for at falde i søvn for stor, for årets Oscar-fest begynder 25. april klokken 23.20 dansk tid og varer til klokken 6 mandag morgen. Det hele kan ses på TV2.

Når vi efterfølgende og formentlig også klatøjede bevæger os på arbejde mandag morgen, kan vi måske sole os i, at den bedste filmklipper er dansk, at den bedste kortfilm er skrevet og instrueret af en dansker, og at den danske og bedste instruktør har lavet bedste internationale film.


Når vi efterfølgende og formentlig også klatøjede bevæger os på arbejde mandag morgen, kan vi måske sole os i, at den bedste filmklipper er dansk, at den bedste kortfilm er skrevet og instrueret af en dansker, og at den danske og bedste instruktør har lavet bedste internationale film.

Uddrag af klummen


Sådan en høst vil ikke blot gøre natten svært fornøjelig - den vil også have stor betydning for den danske filmbranche fremover, fordi en Oscar altid skaber øget opmærksomhed.

Der har været skrevet en del om spillefilmen "Druk", som står for to af nomineringerne, og med god grund, men her lægger vi ud med "The Letter Room", som er den nominerede kortfilm. Den er skrevet og instrueret af 40-årige Elvira Lind, som bor i New York.

Elvira Lind er gift med Oscar Isaac, som spiller kortfilmens hovedperson, Richard. Richard er fængselsbetjent og en godhjertet størrelse, der bliver sat til at arbejde i et lokale for sig selv, hvor han skal gennemlæse de indsattes post. Både de indkommende og de udgående breve.

I bunken finder Richard breve fra kvinden Rosita til hendes elskede på dødsgangen, og Richard forelsker sig i brevene.

Elvira Lind har tidligere vundet internationale priser for den danskproducerede dokumentarfilm "Bobbi Jene", og i "The Letter Room" har hun igen arbejdet sammen med filmklipperen Adam Nielsen, den danske producer Sara Stockmann og de danske lydfolk Philip Nicolai Flindt og Adrian Aurelius.

Kan man mærke det danske i "The Letter Room"? Nej, det vil være at overfortolke. Men man kan mærke humor og hjertevarme og en næsten overdreven sans for detaljen i dette lille og overraskende drama, der kredser om ensomhed - både bag og foran tremmerne.

"The Letter Room" kan ses på TV2 lørdag 24. april klokken 21.50 eller streames fra TV2 Play og fungere som en fin optakt til Oscar-festen.

Elvira Lind har tidligere vundet internationale priser for den danskproducerede dokumentarfilm "Bobbi Jene". nu er hun aktuel med "The Letter Room". Foto: Kirra Cheers

Danmark og dansk kultur gennemsyrer til gengæld spillefilmen "Druk" af Thomas Vinterberg. På engelsk hedder den "Another Round".

Her er smukke studenter, dansk forår, bølgeskvulp - og ikke mindst druk. For fire midaldrende gymnasielærere beslutter sig for et eksperiment udi at være gladere og bedre præsterende, og det kræver, tror de, en konstant halv promille i blodet.

"Druk" er en film om druk, men også om så meget andet. Om midtvejskriser, selvtillid og venskaber for eksempel.

Filmen er Oscar-nomineret til Bedste Internationale Film. Den har tidligere vundet den engelske filmpris Bafta for Bedste Ikke-engelsksproglige Film og også vundet årets European Film Awards - det europæiske svar på Oscar-uddelingen.

Her vandt hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle, og filmen vandt også for Bedste Manuskript og Bedste Instruktør.

Nu kan instruktør Thomas Vinterberg håbe, at han også vinder en Oscar som netop Bedste Instruktør.

"Druk", der har væltet sig også i flotte, danske anmeldelser, kan atter ses i biograferne fra 6. maj, men kan også streames flere steder for ned til 39 kroner.

Den sidste Oscar, som kan komme på danske hænder, lander forhåbentlig hos Mikkel E.G. Nielsen for Bedste Klipning. Den danske filmklipper har arbejdet med filmen "Sound of Metal", som handler om en trommeslager, der kæmper med at lægge et misbrug bag sig, men midt i kampen begynder at miste hørelsen. Filmen kan ses i biograferne fra 6. maj, streames på Amazon Prime og 26. april ses for 149 kroner på Apple tv+.

Også Mikkel E.G. Nielsen vandt en Bafta, og han kan blive første dansker, der vinder en Oscar for Bedste Klipning.

Der er grunde til at glæde sig til søndag aften - endda fire af slagsen.