Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Skal Mette Frederiksen sælge havvindmøller på Bidens klima-konference?

Biden vil redde klimaet. Kan Danmark sælge ham løsningen?

I dag er det klimaet, der render med dagsordenen. Både fordi USA's præsident Biden har inviteret 40 topledere op til klimadans, og fordi et klimaudspil på landbrugsområdet er lige om hjørnet. Men hvad betyder det hele for Danmark, og dig?

I dag, den 22. april, er det Earth Day, eller på dansk, Jordens Dag. En dag, der de seneste fem årtier er blevet brugt til at sætte fokus på planetens miljø- og klimaproblemer.

I den anledning har USA’s præsident Biden inviteret 40 verdensledere til en virtuel konference om klimakrisen. Med eventet vil præsidenten vise, at USA er tilbage i frontlinjen, når der skal findes løsninger på klimaproblematikkerne.
For modsat sin forgænger, Trump, ser Biden med stor alvor på den globale opvarmning. På sin allerførste dag på embedet sørgede han for eksempel for, at USA trådte tilbage i den historiske klimaaftale, Paris-aftalen.

Men spørgsmålet er, hvad Biden konkret vil opnå med dagens konference. Er det et slags forspil til den store COP26 klima-konference, der skal afholdes til november? Eller er det nærmere en ’klima-messe’, der skal give grønne foregangslande som Danmark mulighed for at vise sine ’varer’ frem for verdens største økonomier?

Forstå sammenhængen i dag i Dagens Danmark, hvor vi også ser på, hvordan netop klima-ambitioner på landbrugsområdet kan påvirke priserne på dine dagligvarer i fremtiden.

Klimaet er altså på dagsordenen i dag. Men vi giver dig også et indblik i, hvorfor sygeplejerskerne har varslet strejke midt i en global pandemi. Og så slutter vi af med at se på, hvad tre nye nationalparker kan gøre for den vilde danske natur.

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Af hensyn til pandemien holdes det hele virtuelt, men hvad skal de 40 statsledere egentlig opnå til klimatopmødet for de nøje udvalgte, der afholdes i dag og i morgen?
Den grønne omstilling skal tilbage på den globale dagsorden. Præsident Biden fremlægger USA’s nye nationale reduktionsmål ved et virtuelt topmøde torsdag og fredag med 40 stats- og regeringschefer, finansministre, repræsentanter for den private sektor og for klimagrupper, herunder ungdomsbevægelsen Fridays for the Future.(Foto: Kacper Pempel/Ritzau Scanpix)

Danmark til virtuelt klimatopmøde: Hvad går det ud på?

Verdens mægtigste ledere sidder i et virtuelt møde lige nu. Dagsordenen er planetens fremtid. Og deltagerlisten tæller blandt andet den danske statsminister, Mette Frederiksen, Ruslands præsident, Vladimir Putin, samt EU-lederne Ursula von der Leyen og Charles Michel. Amerikanernes 78-årige præsident, Joe Biden, er initiativtager. Og han har selv åbnet ballet: USA vil halvere deres udslip af drivhusgasser inden år 2030. Men bortset fra det forventer få iagttagere, at det virtuelle klimatopmøde vil munde ud i noget konkret. Ingen bindende aftaler eller internationale forpligtelser. Bare ord og løfter. Så hvad er meningen? Hvorfor er Danmark med? Og er USA i gang med en grøn revolution? Det er nogle af de spørgsmål, som Avisen Danmark besvarer i denne artikel.

USA’s præsident, Joe Biden, er torsdag og fredag vært for et klimatopmøde med deltagelse af 40 forskellige ledere - herunder Mette Frederiksen. Forventningerne er ord og løfter, snarere end aftaler og forpligtelser. Så hvad er meningen? Avisen Danmark svarer på fem centrale spørgsmål om mødet.

Amerikanerne melder sig på ny ind i den grønne kamp. En optakt til COP26. Klimatopmøde på dyster baggrund.

Sådan lyder nogle af mediernes overskrifter om det virtuelle møde ved navn Leaders Summit on Climate. På Joe Bidens initiativ diskuterer 40 verdensledere - blandt andre Danmarks statsminister Mette Frederiksen - klimasituationen torsdag og fredag.

Avisen Danmark rejser fem spørgsmål vedrørende mødet. Og besvarer dem ved hjælp den danske regerings klimaambassadør, Thomas Anker Christensen, samt klimarådgivere fra Greenpeace og Care Danmark.

1 Hvad er forventningerne til mødet?

Joe Biden og co. kommer ikke til at redde planeten inden weekenden. Snarere gøder de jorden for det internationale klimatopmøde i Glasgow i november, COP26.

Danmarks klimaambassadør kalder Bidens virtuelle møde for “en forudsætning for at COP26 bliver en succes”.

- Forventningen er, at det kommer til at markere et meget markant gearskifte for hele den globale samtale om klima, siger Thomas Anker Christensen.

Nogenlunde samme røster lyder fra den danske NGO-verden.

- Jeg har et håb om, at det her bliver startskuddet til, at klimaet igen bliver et centralt tema på den internationale scene, siger John Nordbo, der er klimarådgiver i den humanitære organisation Care Danmark.

De 40 verdensledere skal blandt andet diskutere målsætningerne i Parisaftalen - en stor klimaaftale, der blev indgået i 2015. Til stående ovationer vedtog alverdens lande dengang, at den globale opvarmning skulle bremses, før gennemsnitstemperaturen steg 2 grader - ja faktisk helst inden den steg 1,5 grader.

Det kræver omfattende og strukturelle omvæltninger, som verdenssamfundet endnu ikke er gået igang med. Selv om vi sidste år på grund af corona lukkede samfund ned og holdt flyvemaskinerne på jorden, gjorde vi ingen positiv forskel for klimaet. Det er konklusionen på en rapport, som FN’s meteorologiske organisation, WMO, offentliggjorde onsdag.

Nu forventes det, at statsministre og præsidenter igen skal minde hinanden om, hvor altafgørende klimakampen er - snarere end de skal lave bindende aftaler. Alligevel er der optimisme at spore hos klimaaktivisterne:

- I forhold til hvor grelt det har stået til i det globale klimasamarbejde på grund af Donald Trump og pandemien, så er vi helt klart forventningsfulde nu. Måske ligefrem forhåbningsfulde, siger Helene Hagel, Greenpeace’s klima- og miljøpolitiske leder.

2 Hvordan er landene blevet udvalgt?

Amerikanerne har selv sammensat mødets deltagere. Da Joe Biden var på kampagnesporet til præsidentvalget 2020, lovede han, at han ville prioritere klimaet højt. USA skulle gøre noget selv, sagde han. Men de skulle også have resten af verden med.

Begge løfter forsøger han at levere på. Og der er en vis logik i, hvem der er inviteret med til Leaders Summit on Climate.

Ledere fra samtlige 17 økonomier, der udgør Major Economies Forum on Energy and Climate Change (MEF), er inviteret. De 17 økonomier er tilsammen ansvarlige for omkring 80 procent af verdens udledning af CO2.

Synderne er Australien, Brasilien, Canada, EU, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyskland og USA.

- Derudover har han suppleret med ledere fra små østater, sårbare lande og nogle af de fattigste nationer, som er truede af klimaforandringerne, siger John Nordbo fra Care Danmark.

- Og så har han inviteret nogle af de lande, som kan vise vejen.

Hvilket leder os til næste spørgsmål.

3 Hvorfor er Danmark med?

For at inspirere.

Danmark er inviteret med til topmødet som et af seks EU-lande. Og Mette Frederiksen får fredag to minutters internationalt rampelys, som hun kan sole sig i. Hun skal afgive et dansk indlæg, der handler om betydningen af innovation for den grønne omstilling.

- Statsministerens invitation er en anerkendelse af, at Danmark er et af de mest ambitiøse grønne lande i verden. Ved at sætte klimabarren så højt, som vi har gjort fra dansk side af, så har vi også været med til at tegne den spilleplade, som alle andre spiller på nu, siger regeringens klimaambassadør, Thomas Anker Christensen.

Han regner med, at Mette Frederiksen vil tale om vindmøller, vedvarende energi i det danske energinet samt vores klimaplan.

Det samme forventer Care Danmark og Greenpeace. Men de håber begge på mere, fortæller de Avisen Danmark.

Care Danmark ser gerne, at statsministeren også minder verdenslederne om, at vi har forpligtet os til at bistå de fattigste lande med den grønne omstilling. Og Greenpeace ønsker, at hun vil sætte Danmarks barre endnu højere - ved for eksempel at annoncere udfasningen af sojaimport fra Brasilien og biomasseafbrænding.

Men det skal de nok ikke gøre forhåbninger om, siger klimaambassadør Thomas Anker Christensen:

- Nu har hun jo kun et par minutter at tale i, og hun er inviteret til at tale om innovation. Så jeg tror ikke, at lige præcis de emner vil ligge indenfor skiven.

4 Er USA igang med en grøn revolution?

Klimapiben har i hvert fald fået en noget anden lyd, efter at præsidenten blev skiftet ud. Hvor forgængeren Donald Trump hev USA ud af Parisaftalen, vil Joe Biden halvere landets udslip af drivhusgasser inden år 2030. Det er ambitiøst. Det er næsten en fordobling af det mål, præsident Barack Obama i sin tid satte for USA.

- Det er farligt at bruge Trump som målestok, for sammenlignet med ham klarer alle sig jo godt. Men det er gode takter, vedkender Helene Hagel, Greenpeace’s klima- og miljøpolitiske leder, der dog gerne havde set, at reduktionsmålet var 70 procent.

Positiv er også den danske regerings klimaambassadør, Thomas Anker Christensen.

- Amerikanerne ved godt, at de har tabt en del år. Og der er ingen tvivl om, at Biden og hans team er fast besluttede på, at få USA ind i en førende global position. De har gang i en grøn omstilling på turbo.

Vejen til den grønne omstilling i USA er imidlertid ikke uden gevaldige bump på vejen. Ifølge John Nordbo, der er klimarådgiver i den humanitære organisation Care Danmark, kommer Biden til at kæmpe en hård kamp mod olieselskaberne.

- Men det er ikke desto mindre imponerende, hvad Biden forsøger at gøre, siger John Nordbo.

5 Hvordan er verdens klimasituation?

Her er både forskere, NGO’er og Danmarks klimaambassadør enige: det står skidt til, og verden har travlt.

Hvis vi ikke formår at holde den globale temperaturstigning nede omkring halvanden grad, har vi sandsynligvis ikke en beboelig planet i fremtiden. I hvert fald ikke for ret mange mennesker.

- Den helt simple risiko er, at vi får sat gang i en ustoppelig smeltning af Grønlands indlandsis. Det vil skabe syv meter høje vandstigninger. 14 meter, hvis også Antarktis smelter, siger John Nordbo fra Care Danmark.

- Det vil gøre, at enorme områder bliver oversvømmet - også i Danmark.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Hvis regeringen skal nå sine klimaambitioner, skal landbruget med i den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det bedst?
Skal det være dyrere at købe danske fødevarer? Og skal vi sige farvel til slagterimedarbejderen i provinsen? Det kan blive scenariet, hvis regeringen vælger at lytte til De Økonomiske Råd og indføre en ensartet CO2-afgift for landbruget. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Klima-afgift giver højere fødevarepriser: Et nødvendigt signal til landbruget, mener vismand

Et klimaudspil skal afgøre landbrugets fremtid i en grøn kontekst lige om lidt. Udspillet er længe ventet, og både løsninger og dommedagsprofetier har været kastet op i luften. Et bud går på en ensartet CO2-afgift, som landbruget har kaldt et farvel til danske fødevarer og tusindvis af arbejdsplader. Nye beregninger viser imidlertid, at en afgift også rammer forbrugerne, hvis de altså køber dansk. For med afgiften vil dansk oksekød ramme en prisstigning på 17 procent, mens hele erhvervet kan se frem til en nedgang på 22 procent. Det betyder, at blandt andet slagterimedarbejderen skal se sig om efter et nyt job. Men inden vi når til de politiske takter, så husk folkestemningen, siger professorer. For folket har efter minksagen om nogen vist sig at have en mening om produktionen i de rød-hvide stalde.

En CO2-afgift på landbruget vil give stigende fødevarepriser og skære i dansk landbrug. Men det er nødvendigt med et rødt flag til bønderne, så de tvinges ind på en grønnere kurs, mener vismand. Erhvervet holder fast i, at dansk landbrug fortsat skal udvikle sin nuværende form, mens SDU-professorer efterlyser et fokus på folkestemningen.

Landbrug og klima: Prisen på dansk oksekød vil stige med godt 17 procent i køledisken i 2030, hvis en ensartet klimaafgift bliver en del af landbrugets grønne fremtid. Samtidig vil hele produktionen falde med 22 procent. Det viser beregninger, som De Økonomiske Råd har sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Udvalget har nemlig bedt vismændene fra De Økonomiske Råd uddybe konsekvenserne af den ensartede afgift på 1200 kroner per ton CO2e, som rådet har foreslået som den billigste vej til at nå regeringens mål om 70 procent mindre drivhusgasser i 2030.


Det er voldsomme tal for landbruget. Men helt firkantet sagt, så er det dét, der skal til, hvis landmænd skal have incitamenter til at producere mere klimavenligt, og forbrugerne skal til at vælge mere klimavenligt.

Lars Gårn Hansen, vismand, De Økonomiske Råd


Afgiften er i forvejen blevet kaldt et dødsstød, der vil koste op mod 20.000 arbejdspladser i landbrugserhvervet og gøre et milliardindhug i fødevareeksporten. De nye beregninger er dermed et ekstra søm i den ligkiste. Men forslaget står ved magt, siger vismand Lars Gårn Hansen, der er en del af formandskabet for De Økonomiske Råd.

- Det er voldsomme tal for landbruget. Men helt firkantet sagt, så er det dét, der skal til, hvis landmænd skal have incitamenter til at producere mere klimavenligt, og forbrugerne skal til at vælge mere klimavenligt, siger Lars Gårn Hansen.

Fradrag er en mulighed

Han understreger, at tallene til politikerne baserer sig rent på en ensartet CO2-afgift. Men at vismændene også har andre modeller på bordet, hvor landmænd kan få produktionsafhængige fradrag. I så fald vil tabet af arbejdspladser og produktion blive mindre.

- Men så må resten af samfundet levere de manglende klimareduktioner, hvor de er dyrere at opnå, og så falder produktionen og beskæftigelsen på de områder. Men så har landbruget ikke reduceret mere, og den samlede klimaregning bliver større, siger Lars Gårn Hansen.

Argumentet for et fradrag kan eksempelvis være til mælkeproduktionen, fordi der her er stor risiko for, at produktion og CO2-udledning flytter til udlandet, vurderer vismændene.

- Men der er stor usikkerhed om disse såkaldte lækageeffekter, og de kan ændres meget over en kort årrække. Så fastholder man produktion og beskæftigelse i forurenende brancher med fradrag, der målrettes at reducere CO2-lækage, skal man ikke forvente, at det reelt vil få den helt store klima-effekt, siger Lars Gårn Hansen.

Klimaudspil på vej

Hvordan skal dansk landbrug se ud i fremtiden? Det er spørgsmålet forud for det klimaudspil, som regeringen ventes at præsentere lige om lidt. Erhvervet er presset. For det står for over en femtedel af landets samlede udledninger, som vurderes at forblive uændrede, hvis der ikke sker noget.

Samtidig har regeringen sat klimabarren højt med et mål om at udlede 70 mindre drivhusgas i 2030. Og det mål står ikke længere helt alene. USA er med valget af Joe Biden igen tilbage på et grønt spor. Derudover opjusterede EU denne uge sit mål om at reducere CO2-udledningen inden 2030 fra 40 til mindst 55 procent.

En ensartet klimaafgift er et af de bud, som skal få landbruget på ret køl. Men også udtagning af flere tusinde hektar lavbundsjorde er på bordet. Det vil koste milliarder i kompensation til landmændene. Sidst, men ikke mindst, er der tusindvis af arbejdspladser i yderområderne på spil, hvis erhvervet får strenge reguleringer.

Nødt til at tænke nyt

Hos den grønne tænketank Concito er man enig i, at der skal ske noget andet med den rød-hvide fødevareproduktion. Men når landbruget kalder en afgift og andre politiske forslag om nye produktionsmåder for et farvel til landbruget og arbejdspladser, så bliver tænketankens seniorkonsulent Jesper Svensgaard lidt træt.

- Vi kan ikke bare blive i vores egen osteklokke, bevare det hele og så udvikle på det. For en afvikling kan også være ikke at ændre noget ved den nuværende produktion. Landbruget og politikerne er nødt til at tage et valg om, hvad de vil, og hvorledes Danmark kan blive et grønt foregangsland for den nødvendige globale omstilling, siger Jesper Svensgaard.

Han medgiver, at teknologiske løsninger, som landbruget mener kan blive fremtiden, vil være en del af svaret. Men de kan ikke klare hele opgaven.

- Vi må ikke kun jagte teknologien, for det kan også slå fejl at ændre på de biologiske processer, som man vil ved blandt andet at reducere metan-udledning fra koen. Vi skal hive alle værktøjer ned fra hylden, og vi skal også kigge ind i nye produktionsformer.

Dermed siger Concito ikke partout farvel til alt animalsk produktion, men argumentet er en ny tankegang, der har mere fokus på at øge udbuddet og præge efterspørgslen af vegetabilske fødevarer.

Seniorkonsulenten anfægter også et tilbagevendende synspunkt fra landbruget om, at eksempelvis Kina og tredjeverdenslande stadig vil efterspørge dansk kød.

- Der er også andre klimaeffektive lande, som puster os i nakken, og konkurrencen på landbrugsmarkedet er hård. Vi kan ikke regne med, at Kina ikke kommer tilbage med fuld smæk med deres animalske produktion, eller om de vil efterspørge vegetabilske fødevarer om få år. Vi er nødt til at udtænke nye måder at mætte flere mennesker på og kigge mere aktivt ind i nye markeder.

Vil udvikle bredt og globalt

Hos Landbrug & Fødevarer sættes imidlertid alle sejl til for en bred udvikling af eksisterende og nye produktionsgrene. Der indgår også et fokus på de teknologiske løsninger.

Eksempelvis har landmændenes organisation på vegne af hele branchen nedsat en klima-taskforce, som skal komme med bud på, hvordan landbruget kan være med til at reducere klimaaftrykket globalt. Landmændenes talerør tror nemlig ikke på et smalt nationalt perspektiv.

- Vismændenes scenarie køber vi ikke ind på. For når vi er nogle af de mest klimaeffektive til at lave fødevarer, så er det absurd at give en afgift, der vil lukke landbruget i Danmark, siger Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Anne Lawaetz Arhnung.

Direktøren mener ikke, at økonomiske beregninger kan tage højde for de biologiske processer, som landbruget i høj grad indeholder. Ligesom hun slår et slag for, at en afvikling af dansk produktion ikke løser klimaproblemerne.

- Hvis vi kun har fokus på nationale afgifter, så misser vi muligheden for at deltage i en global omstilling. Men hvis vi udvikler fødevaresektoren og får ny viden og nye løsninger ud i verden, så kan vi både sikre arbejdspladser, og vi kan gøre en forskel globalt. Vi vil ikke lukke produktionen ned, men vi vil i stedet udvikle og samarbejde om at nedsætte landbrugets klimaaftryk herhjemme og over hele kloden.

Men nogen mener, vi ikke kan blive ved med at vente på teknologien, ligesom det kan ses som tung økonomisk byrde at satse på udvikling af alle produktionsgrene?

- Det kan godt være, at nogen ikke vil vente på løsningerne, men det er absurd at begrænse den udvikling, vi allerede har vist, og som er i gang. Det handler om viljen til at investere i hele linjen og ikke sige enten-eller. For hvis vi skal ligge helt i top, så skal vi gøre det på både kød, planter og nye grene - det har vi råd og kompetencer til fremadrettet, hvis man vil give os mulighed for at investere i det, siger Anne Lawaetz Arhnung.

- Husk folket i al snakken

Synsvinklerne er mange, men mens snakken går, glemmer vi noget altafgørende i demokratiets navn.

Det mener to professorer ved Syddansk Universitet. Det er Dannie Kjeldgaard, der forsker i marketing og forbrugerkultur, og Bent Ole Gram Mortensen, der på det juridiske institut har fokus på erhvervsreguleringsret og især miljø- og energiret.

- Vælgerne har stemt én gang, og det valg blev et klimavalg. Men det her klimaudspil skal befolkningen ikke stemme om, og der har politikerne en kæmpe opgave i at tage hensyn til alle interesser, siger Bent Ole Gram Mortensen.

Landbrugets legitimitet kunne nemlig have det bedre, mener professorerne. Det blev ifølge dem lysende klart med minksagen, hvor folk fik nys om de mange millioner mink, som landmænd opbevarede i bure i landskabet. Det fik hr. og fru Danmark op af stolene enten i den ene eller den anden lejr. Og så var der hele miseren med lovhjemlen.

Professorer på SDU advarer om, at politikerne glemmer folkestemningen, når de træffer beslutningen om landbrugets grønne fremtid. Med minksagen blev det nemlig lysende klart, at folket har en mening om landbrugsproduktionen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Den almene befolkning har ikke længere samme forbindelse til landbruget, som vi tidligere har set. Der er sket en fremmedgørelse af landbruget, så erhvervet har en stor udfordring i at genopfinde sig selv og skabe sig et narrativ, hvor landmænd er en del af løsningen, for de kan ikke længere leve på kulturhistorien om, at vi er et stolt landbrugsland, siger Dannie Kjeldgaard.

Undgå klima-kvalme

Derfor roser professorerne også takterne fra landbruget om, at erhvervet vil udvikle sig bredt og kigge nye veje. Men spørgsmålet er, om det er nok.

- Vi skal jo stadig have mad på bordet, og dansk landbrug har vist sig dygtigt og effektivt. Men når landbruget ikke længere udelukkende er en god ting hos befolkningen, kan det ikke blive ved med at tale om flæskesteg, for det synes folk ikke nødvendigvis er fremtiden, siger Bent Ole Gram Mortensen.

Og selv om landbruget er en industri, der skal tjene penge - og som nu skal blive grønnere. Så har dansk landbrug et socialt ansvar. Der kan ifølge professorerne være en fare i, at befolkningen får klima-kvalme, hvis snakken ikke snart udmønter sig i handling.

- I legitimiteten ligger også hensynet til det sociale. For hvad gør den enlige mor i Vollsmose, hvis fødevarepriserne stiger? Hvorfor skulle hun ikke vælge den billigere importerede mad, som er produceret under dårligere forhold? Industrien skal ind og markere sig på social bæredygtighed, så forbrugerne finder det naturligt, at danske fødevarer er det bedste valg, siger Dannie Kjeldgaard.

Klimaudspillet skulle efter sigende lande lige om lidt. Dermed bliver vi snart klogere på, hvordan regeringen mener, at dansk landbrug skal se ud i fremtiden. Der vil være nok interesser og værdier at slås om. Men folkedomstolen er nok heller ikke tavs, hvis det skal være dyrere - eller måske helt slut med at købe danske fødevarer.

Vi må se, om det bliver jubel eller gravøl.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Vi har haft mere end almindelig brug for sygeplejerskerne det seneste års tid. Men nu vil de have mere i løn, og ellers strejker de. Mon politikerne giver efter?
Tina Stenholt Kristensen er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer i Randers. Hun bakker om om strejken og mener, at det er det, der skal til for at løse lønproblemerne. Privatfoto

Sygeplejersker varsler strejke: - Det er det, der skal til

Mens vi fortsat er i en coronapandemi, kommer danske sygeplejersker og radiografer til at strejke. Det sker, efter at et flertal af Dansk Sygeplejeråd og Radiografrådets medlemmer har stemt nej til en ny overenskomstaftale, som ellers skulle være trådt i kraft i begyndelsen af april. For sygeplejerskerne og radiograferne ser man strejken som en nødvendighed for at rette op på et lønefterslæb, der ligger helt tilbage fra tjenestemandsaftalen i 1969. Trods gode intentioner og strejke kan det dog blive en svær opgave at løse, fortæller arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Hvis politikerne på Christiansborg ender med at give efter for sygeplejerskernes lønkrav, kan der nemlig pludselig stå mange andre offentligt ansatte som også kræver mere i løn.

Utilfredshed med løn i ny overenskomstaftale får Dansk Sygeplejeråd til at varsle strejke.

Arbejdskamp: Dansk Sygeplejeråd (DSR), der repræsenterer en stor del af sygeplejerskerne, har torsdag indgivet et strejkevarsel til arbejdsgiverne. Det sker, efter at et lille flertal af DSR's medlemmer tidligere har stemt nej til en ny overenskomstaftale.

Det samme har et flertal af de radiografer, der er medlemmer af Radiografrådet. Her er der ligeledes indsendt strejkevarsel til arbejdsgiverne, lyder det i en pressemeddelelse fra Radiografrådet.

Utilfredsheden hos de to faggrupper har især at gøre med lønnen.

- Vi ønsker på den måde at lægge et pres på både regioner og kommuner for at få dem tilbage til forhandlingsbordet med henblik på at finde en løsning, som vi kan få opbakning til, siger Grete Christensen, formand for DSR, til Ritzau.


Vi vil gerne have nye, unge og dygtige kollegaer i fremtiden, og hvis vi skal tro på, at vi kan blive ved med at få de unge mennesker til at vælge det fag, vi er så stolte af, så er det også nødvendigt med denne her kamp.

Tina Stenholt Kristensen, fællestillidsrepræsentant og sygeplejerske i Randers


Det, der skal til

Tina Stenholt Kristensen er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer i Randers, og sin daglige gang har hun på Regionshospitalet i Randers. Hun er enig med mange af sine kollegaer i, at den nye aftale ikke er god nok.

- Vi har et lønefterslæb, som ligger helt tilbage fra tjenestemandsaftalen i 1969. Vi ønsker et løft i vores grundløn, så vi får en ordentlig løn for vores arbejde, siger hun til Avisen Danmark.

Selv om corona stadig i høj grad præger hverdagen både på hospitalerne, på gaderne og i de danske hjem, holder det ikke sygeplejerskerne fra at strejke for bedre vilkår. Men kan de virkelig tillade sig det?

- Jeg forstår da godt, hvis befolkningen tænker sådan, men vi er blevet bedt om at gå til forhandlingsbordet og forhandle overenskomst. Der er stemt nej, og når vi har sagt A, må vi også sige B. Og det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen coronaafsnit, som nu er udtrukket til at indgå i strejken, siger Tina Stenholt Kristensen.

I virkeligheden vil sygeplejerskerne helst være fri for at strejke, fortæller hun.

- Men det er nu engang det, der skal til.

- Og så er der også fremtidsperspektiv i det her. Vi vil gerne have nye, unge og dygtige kollegaer i fremtiden, og hvis vi skal tro på, at vi kan blive ved med at få de unge mennesker til at vælge det fag, vi er så stolte af, så er det også nødvendigt med denne her kamp, siger hun.

Den varslede strejke

Dansk Sygeplejeråd har knap 80.000 medlemmer. Der varsles strejke for 10 procent af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.

Strejken er planlagt til at begynde natten mellem 20. og 21. maj. Hvis der findes en løsning mellem parterne inden da, aflyses strejken. Hvis ikke, vil det være et bredt udsnit af medlemmer fra hele landet, der vil være omfattet af strejken, oplyser DSR-formand Grete Christensen.

Den overenskomstaftale, som et flertal af DSR's medlemmer har stemt nej til, indebærer lønstigninger på lige over fem procent. Aftalen skulle være trådt i kraft fra begyndelsen af april.

Svært at løfte

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl er strejke det næste naturlige skridt, efter at et flertal har stemt nej til forliget.

- Man kalder på politikerne for at løse ligelønsproblemet, der er kernen i konflikten. Hvilken effekt, strejken kan få, afhænger meget af, hvordan regeringen kommer til at svare på den her opfordring, siger han til Avisen Danmark.

Han påpeger, at det ikke bliver nemt at løse. Arbejdsgiverne selv har ikke meget at rokke med, og hvis der for alvor skal ske ændringer i lønnen, skal initiativet komme fra Christiansborg.

I regeringen vil man dog ikke blande sig i den danske model for overenskomstforhandlinger. Derfor fortæller Laust Høgedahl, at hvis man skal få politikerne på Christiansborg til at blande sig, skal de mærke et pres fra befolkningen om at imødekomme sygeplejerskerne.

- Det bliver svært at løfte lønnen ekstraordinært, uden at der tilføres ekstra penge til systemet fra regeringen. Hvis politikerne alligevel finder penge til at betale sygeplejerskerne ekstra, vil der bagefter stå mange andre grupper i det offentlige og mene, at de også har for lav løn, siger han.

Mulighed for løsning

DSR vil på forhånd ikke udelukke et forhandlingsresultat med arbejdsgiverne. Tværtimod er der håb om, at arbejdsgiverne vil komme til forhandlingsbordet, og at en konflikt kan afværges - også af hensyn til coronasituationen.

- Vi synes heller ikke, at det er optimalt. Men ikke desto mindre er det et meget klart budskab fra vores medlemmer, og vi er nødt til at agere.

- Og så håber vi, at arbejdsgiverne er klar til at komme frem og være med til at finde nogle løsninger sammen med os, siger Grete Christensen.

Intet er udelukket

Fra Danske Regioner forventer Anders Kühnau (S), der er formand for Lønnings- og Takstnævnet, at parterne inden for kort tid vil mødes til forhandlinger i Forligsinstitutionen. Han kalder det ærgerligt med de to faggruppers strejkevarsel.

Samtidig synes han, at det ser svært ud i forhold til at finde flere penge til sygeplejerskerne og radiograferne, end hvad de allerede er blevet tilbudt.

- Det ser svært ud at skulle gå ind og lave en ny lønforhandling, når vi har afsluttet en lønforhandling ved det generelle bord med samtlige organisationer, der i øvrigt har sagt ja til overenskomsterne bortset fra sygeplejersker og radiografer, siger han til Ritzau og pointerer, at han dog på forhånd ikke vil udelukke noget.

Fredag talte Radio4 Morgen med formand for Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner, Anders Kühnau (S). Det interview kan du høre herunder:

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Den danske natur har det ikke så godt, som jeg gerne vil tro. Men mere vild natur - sådan rigtig vild - kan være med til at vende skuden, vurderer ekspert.
Når træer får lov til at blive gamle, når store arealer får lov til at vokse vildt, og når vi undlader at dræne vandhuller, skaber vi optimale rammer for en rækker arter, siger ekspert i biodiversitet. Foto øverst fra venstre: G.U. Tolkiehn/Wikimedia, Júlio Reis/Wikimedia, S. Rae/Wikimedia, Ida Marie Odgaard/Scanpix

4439 arter er truet på livet: Nye naturnationalparker kan redde disse fire

Jamen vi har jo allerede Natura 2000-områder og fem nationalparker, så hvad skal vi med endnu flere naturområder? Det er et oplagt spørgsmål at stille, efter at regeringen og dens støttepartier torsdag foreslog at placere tre ud af 15 nye naturnationalparker i Stråsø Plantage i Vestjylland, Almindingen på Bornholm og Tranum ved Jammerbugt. Selv om det på papiret ser ud, som om vi er dygtige til at passe på naturen, er sandheden, at Danmark er blandt de dårligste i EU. Og det skyldes blandt andet vores intense landbrug og skovdrift - også i Natura 2000 områder. Lige nu er 4439 dyre- og plantearter i fare for at forsvinde fra den danske natur, og det er dem, regeringen vil redde ved at lade naturen boltre sig frit i nye naturnationalparker. Når vi lader skov være skov og sump være sump, vil vi også fremover kunne opleve hedepletvingen, mosaikguldsmeden, træsmuldsvirrefluen og ulven i vores natur, siger ekspert.

Når Vestjylland, Jammerbugt og Bornholm formentlig bliver hjemsted for tre ud af i alt 15 nye naturnationalparker, kan det være med til at redde et væld af de 4439 dyre- og plantearter, der lige nu risikerer at forsvinde fra den danske natur. Biodiversitetsekspert Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet peger her på fire dyr, der får det bedre, når vi lader naturen råde.

Natur: Når man ser ud over det danske landskab, er langt det meste skarpt opdelt mellem mark, skov og sø. Det er effektivt for vores landbrug og skovdrift, men skidt for biodiversiteten, for når naturen ikke får lov til at vokse sammen i et vildnis, begrænser det levestederne for dyr og planter.

Lige nu er 4439 dyre- og plantearter i fare for at forsvinde fra den danske natur, og det har fået regeringen og dens støttepartier til at kaste redningskranse ud. I alt vil partierne fordele 15 naturnationalparker i hele landet, og torsdag foreslog de at placere tre af dem på statslige arealer i områderne Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

Dermed er i alt fem naturnationalparker sat på landkortet, idet Fussingsø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland tidligere er udpeget.

Målet er at lade naturen udvikle sig på naturlig vis, så dyr og planter får mere plads, og så det i sidste ende bliver mere spændende at bevæge sig rundt i den danske natur.

Avisen Danmark har bedt biodiversitetsekspert Hans Henrik Bruun om at udpege fem arter, som får det bedre, og som man derfor hyppigere vil kunne opleve, hvis vi lader sump være sump og skov være skov.

Forstå forskellen på nationalparker og naturnationalparker

  • Danmark har allerede fem nationalparker, der tæller Mols Bjerge, Thy, Vadehavet, Skjoldungernes Land og Kongernes Nordsjælland. Men her gælder ingen særskilt naturbeskyttelse, så der er fortsat landbrug og skovdrift. Desuden er der stadig landbrug i en lang række Natura 2000-områder.
  • Naturnationalparker har endnu ingen selvstændig lovgivning, men sådan en er på vej. Parkerne skal friholdes fra skovdrift og landbrug, ligesom der skal udsættes store græssende dyr.
  • Placeringen af naturnationalparkerne sker ud fra en række kriterier, der skal sikre biodiversiteten mest muligt.
  • Naturnationalparkerne placeres på statslige arealer, og de skal rumme friluftsliv og naturoplevelser.

1 Hedepletvinge

1. Hedepletvinge. Foto: Júlio Reis/Wikimedia

Som et element i de nye naturnationalparker skal der sættes store dyr ud, som kan græsse frit. Det kan være med til at redde sommerfuglearten hedepletvinge, der lige nu er så presset, at den kun findes i området ved Jammerbugt, fortæller Hans Henrik Bruun.

Sommerfuglen er afhængig af planten djævelsbid, fordi dens larver lever her, og fordi de voksne sommerfugle suger plantens nektar. Men planten er sårbar, idet den hverken tåler for meget eller for lidt græsning i et område. Planten forsvinder, når landbrugsdyr græsser et område helt i bund, og den kvæles, hvis vegetationen bliver for tæt, og der ikke kommer varme og lys ned til den.

- Dyr, der græsser frit, er med til at skabe den rette balance. De holder krat og buskads nede, og den naturlige fødemængde sikrer samtidig, at dyrene ikke bliver for mange og dermed ikke græsser for hårdt, siger han.

2 Ulven

2. Ulv. Foto: Ida Marie Odgaard

Lakumusprøven for, om vi kan give plads til natur, er ulven, mener Hans Henrik Bruun. Landets eneste ulvepar yngler nemlig i Stråsø Plantage, som er udset til at blive naturnationalpark. Det er samtidig et af landets tyndest befolkede områder, og der er masser af krondyr, og det giver "tiptop-dyrevælfærd" for det omstridte rovdyr, siger han.

- Her er et godt bud på, hvordan vi kan leve op til vores forpligtelse til at beskytte ulven. Dens trivsel kræver, at vi afsætter et stort sammenhængende naturområde, hvor den kan leve uforstyrret uden at blive jaget, og hvor den ikke kommer i nærheden af husdyr, siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) sagde torsdag til Ritzau, at der ifølge hende er plads til både ulven og til friluftsliv i området.

3 Træsmuldsvirreflue

3. Træsmuldsvirreflue. Foto: S. Rae/Wikimedia

Træsmuldsvirrefluen lever i hule gamle træer, og det er en mangelvare i Danmark, siger Hans Henrik Bruun. Stort set al skov er nemlig produktionsskov, og det betyder, at vi fælder træerne, mens de er unge, for at lave dem til flis og brædder. Det begrænser træsvirrefluens og mange andre insekters levesteder.

Derfor er det til stor gavn for fluen, at de nye naturnationalparker skal friholdes for både skovdrift og landbrug.

4 Grøn mosaikguldsmed

4. Grøn mosaikguldsmed. Foto: G.U. Tolkiehn/Wikimedia

Grøn mosaikguldsmed er et af de mange insekter, der forsvinder, når vi dræner vandhuller for at gøre plads til afgrøder eller træer, fortæller Hans Henrik Bruun. Guldsmedens larver bor i lavt vand med vandplanter, mens den voksne guldsmed jager over vandspejlet.

- De kan ikke leve i et hvilket som helst vandhul i en pløjemark, siger han og påpeger, at bechsteins flagermus også er afhængig af både vandhuller og hule træer.