Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der blev festet i gaderne i Minneapolis i går, da Derek Chauvin blev dømt for mordet på George Floyd.

Lige nu festes der i USA, men landet er stadig splittet

Sent dansk tid i går blev den tidligere politibetjent Derek Chauvin kendt skyldig i mordet på George Floyd. En dom, der skabte jubelscener i mange amerikanske storbyer. Men under overfladen ulmer utilfredsheden i et splittet land.

Der var fest i gaderne mange steder i USA i går.

For her blev den (hvide) betjent, der i 9 minutter og 29 sekunder pressede sit knæ mod afroamerikaneren George Floyds hals, dømt skyldig i både manddrab, samt mord af anden og tredje grad.

Det fejrede mange, særligt demokrater og den sorte del af landets befolkning, med jubel og sejrsfester. Selv præsidenten hyldede afgørelsen.

Men USA er et splittet land, der på afgørende måder er meget anderledes end Danmark. Ar fra borgerkrig, raceadskillelse og offentlige lynchninger findes stadig mange steder. Og afstanden mellem de rigeste og de fattigste, mellem syd og nord og mellem land og by er, sammenlignet med danske standarter, helt enorm.

Så selv om dommen blev fejret på gaderne i mange større byer, er der også en ulmende utilfredshed hos nogle amerikanere.

Og det er amerikanere, der i forvejen kan føle sig overset af medierne og den nye præsident Biden. Derfor bliver det spændende at se, hvilke følger dommen vil få de kommende dage, uger og år. Det forsøger vi i dag at blive klogere på i Dagens Danmark.

Få også et grundigt overblik over, hvad det kan få af betydning for dig, at vaccinen fra Johnson & Johnsons nu, ligesom vaccinen fra AstraZeneca, sættes i forbindelse med sjældne, men alvorlige blodpropper.

Endelig ser vi på, hvad corona-året 2020 betød for landets største supermarkedskæde, Salling Group, der ejer Netto, Føtex og Bilka – og så tager vi på et af de netop genåbnede værtshuse, hvor stamgæsterne igen kan få en øl og være sammen, hvis altså lige de har et grønt corona-pas og en pladsreservation med.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Så kom dommen, som USA havde ventet på. Men afgørelsen vil næppe ændre det helt store på den lange bane, vurderer ekspert. Få forklaringen her.
Den tidligere betjent Derek Chauvin føres ud af retslokalet i håndjern efter dommen.

USA-ekspert: Historisk drabsdom løser ikke landets raceproblemer alene

Alle har set videoen og hørt de sidste ord. "Jeg kan ikke trække vejret". Sent tirsdag aften kom så dommen. Eks-betjenten Derek Chauvin fik den hårdest mulige straf for at presse livet ud af George Floyd med sit knæ. Sorte amerikanere græder af lettelse. Sagen har kolossal symbolsk betydning. Den er historisk. Men markerer den ligefrem et vendepunkt i USAs racehistorie? Nej, siger Jørn Brøndal. Han er leder af Center for Amerikanske Studier og har skrevet en bog om Det Sorte USA. Alene i år er der allerede 274 amerikanere, som er døde i politiets varetægt. Den reelle forandring kommer ifølge Jørn Brøndal med politiske reformer. Og de har formentlig lange udsigter. Avisen Danmark klæder dig på til at forstå betydningen af retsagen, der har haft hele verden på vidnebænken.

Sorte amerikanere fejrer dommen over George Floyds morder, som præsident Joe Biden kalder for “et gigantisk skridt” mod retfærdighed. Men kampen for reelle forandringer i USA er stadig lang, siger Jørn Brøndal, leder af Center for Amerikanske Studier.

USA: Jubelbrøl og tårer af lettelse. Knyttede næver mod himlen. Omfavnelser og dans.

USA havde frygtet bål og brand, men fik i stedet festtilstande på pladser og stræder i flere større byer, da dommeren sagde "skyldig" tre gange foran eks-betjenten Derek Chauvin i en retssal i Minnesota. Mord af anden grad. Mord af tredje grad. Og uagtsomt manddrab.

Det kan betyde fængsel i op mod 40 år, at Chauvin i maj 2020 pressede sit knæ mod George Floyd hals i ni minutter.

Dommen er usædvanlig. Det er første gang nogensinde i Minneapolis, at en hvid betjent anklaget for at dræbe en sort mand bliver dømt til trods for, at det er sket adskillige gange i byen. I hele USA har sorte borgere i generationer råbt op om politibrutalitet mod sorte borgere, men oftest uden konsekvenser.

- Nu kan vi ånde igen

- Det føles som en ny dag i Amerika, sagde grædende og jublende demonstranter for mediernes rullende kameraer i hovedstaden Washington, D.C.

- Nu kan vi ånde igen, var ordene fra George Floyds bror Philonise på et pressemøde efter dommen.

Og selveste præsidenten, Joe Biden, kastede sig også ud i noget, der lignede en skåltale.

- Det kan blive et gigantisk skridt fremad i marchen mod retfærdighed i Amerika.

Anderledes forbeholdne var flere analytikere og kommentatorer. Dommen er symbolsk og historisk. Men om den bliver decideret epokegørende, vil kun tiden vise.

- Der er mange, der gerne vil have det her til at være en slags vendepunkt i USA’s racehistorie. Men vi mangler stadigvæk at se de reelle forandringer, sagde Jørn Brøndal til Avisen Danmark.

Han er professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet i Odense. Og så er han blandt andet også forfatter til bogen "Det Sorte USA", der fortæller historien om den afroamerikanske befolkning fra uafhængighedserklæringen til Black Lives Matter.

- Jeg indleder bogen med at citere George Floyds dødskamp, og jeg slutter bogen med at vende tilbage til den. For den her sag har haft en enorm, enorm, enorm betydning, siger Jørn Brøndal.

I kølvandet på drabet gik 26 millioner amerikanere på gaden og USA oplevede nogle af de mest voldsomme optøjer i landets historie. Derek Chauvins behandling af George Floyd repræsenterer ifølge Jørn Brøndal det spændingsforhold, der har været mellem nationens grundlæggelsesidealer på den ene side - "enhver mand er født lige" - og landets racemæssige praksis på den anden side - slaveri, politibrutalitet og racisme.

- Derfor er sagen helt central. Retssagen har først og fremmest handlet om race. Og for rigtig mange amerikanere er retfærdigheden ske fyldest, siger Jørn Brøndal.

Frygten i det sorte samfund har været, at en hvid betjent på ny ville slippe enten nådigt eller helt for straf efter at have dræbt eller lemlæstet en sort mand eller kvinde. Som det er sket så mange gange tidligere.


Dommen er historisk. Men den løser ikke USAs problemer.

Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet


Som i 1992 hvor betjente i Los Angeles blev frifundet for at have banket den sorte aktivist Rodney King - en frifindelse, der efterfølgende førte til stor opstandelse og optøjer.

Siden år 2005 har amerikansk politi cirka dræbt 1000 mennesker om året. Og ud af alle de sager er 42 betjente blevet fængslet. Nu 43.

- Dommen er historisk. Men den løser ikke USAs problemer, mener Jørn Brøndal.

Alene i år er der allerede 274 amerikanere, som er døde i politiets varetægt. Uproportionalt mange af dem er sorte.

Unikke omstændigheder

Og selvom dommen til Derek Chauvin måske markerer et nybrud, er der ifølge Jørn Brøndal også en lang række unikke omstændigheder ved sagen.

- Du har videoen af drabet, en lang række vidner - herunder selveste politidirektøren i Minneapolis - og tydelige beviser for, at Chauvin på ingen måde var truet selv. Det har du ikke i alle de andre sager.

Reel forandring kommer ifølge Jørn Brøndal med politiske reformer. Og de har formentlig lange udsigter. Demokraterne i Repræsentanterne Hus har udformet et nyt lovudkast opkaldt direkte efter George Floyd. Loven skal blandt andet indeholde et landsdækkende totalforbud imod brugen af chokehold - altså et pres på halsen af en anholdt, sådan som Derek Chauvin udførte på George Floyd i ni minutter og 29 sekunder.

Men forslaget kræver formentlig 10 Republikanske stemmer i Senatet. Og anført af Donald Trump har Republikanerne været hidsige modstandere af al forandring, som Black Lives Matter-bevægelsen fører med sig.

Forholdet til ordensmagten er - ligesom så mange andre ting i USA - noget der skaber splittelse i befolkningen. 56 procent af de hvide amerikanere svarede i en Gallup-undersøgelse sidste år, at de havde tillid til politiet. For afroamerikanere var tallet 19 procent.

Og det er ikke kun delte holdninger, der gør USA’s raceproblemer svære at løse. Det er også et spørgsmål om økonomisk ulighed, lyder det fra Jørn Brøndal.

- Det helt grundlæggende problem er, at uligheden er så stor. Og uligheden har en racemæssige slagside. Så længe det er tilfældet, vil USA ikke for alvor forandre sig.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Endnu en vaccine er sat i forbindelse med sjældne blodpropper. Men er risikoen for alvorlige bivirkninger stor nok til at tage Johnson & Johnson ud af spillet?
Johnson & Johnson-vaccinens skæbne i Danmark afgøres næste uge. Men allerede senere denne uge forventes der afgørende nyt. Foto: Shannon Stapleton/Reuters

Danmarks mest bestilte vaccine viser tegn på sjældne blodpropper: Derfor har den fortsat en chance

Selvom EU's vaccinegranskere konkluderer, at Johnson & Johnsons vaccine i sjældne tilfælde kan føre til blodpropper, er det for tidligt at dømme vaccinen ude af det danske vaccinationsprogram. Vaccinen viser ellers tegn på lignende bivirkninger som den skrottede Astrazeneca-vaccine, men et afgørende punkt bliver, hvor stor risikoen for blodpropper er. Og lige nu ser risikoen for blodpropper ud til at være markant lavere end ved Astrazeneca-vaccinen. Senere på ugen forventer amerikanerne at offentliggøre nye resultater, og det bliver helt afgørende for vaccinens fremtid i Danmark, vurderer eksperter. Flere ting ser dog lige nu ud til at kunne svække den amerikanske vaccines chancer for overlevelse i det danske vaccinationsprogram. Hver tredje dansker vil ifølge ny måling takke nej til vaccinen, og forskere mener, at risikoen for bivirkninger meget vel kan være større end antaget.

Vaccinen fra Johnson & Johnson ser ud til muligvis at kunne fremprovokere lignende alvorlige blodpropper, som fik danske myndigheder til at skrotte vaccinen fra Astrazeneca. Alligevel er vaccinen langtfra endnu dømt ude i Danmark, mener eksperter. Næste uge træffer Sundhedsstyrelsen en beslutning, men allerede senere denne uge forventes der afgørende nyt.

Corona:  Selvom vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson ser ud til at kunne fremprovokere samme alvorlige og usædvanlige blodpropper som vaccinen fra svensk-britiske Astrazeneca, er det alt for tidligt at konkludere, at den dermed ikke bliver taget i brug i Danmark. De kommende dage bliver helt afgørende for vaccinen fremtid i Danmark, og dermed udsigten til, hvornår den sidste dansker forventes at blive tilbudt en vaccine.


Det, der får stor betydning er, hvad de amerikanske myndigheder melder ud fredag, hvor de har et møde. Det springende punkt bliver hyppigheden af de her bivirkninger.

Camilla Foged, professor i vaccinedesign, Københavns Universitet


Det vurderer eksperter, efter det europæiske lægemiddelagentur (EMA) tirsdag konkluderede, at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons vaccine og enkelte tilfælde af usædvanlige blodpropper med lave blodplader hos amerikanere. Det sker, efter vaccinen var sat på pause i USA og Europa, efter der blev rapporteret om otte tilfælde af blodpropper blandt de mere end syv millioner amerikanere, der har modtaget vaccinen.

Afgørende nyt fra USA

For Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, og Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, er konklusionen fra EU's vaccinegranskere ikke overraskende. Og den får i sig selv ikke den store betydning for vaccinens videre skæbne i Danmark, når Sundhedsstyrelsen i næste uge afgør, om vaccinen i stil med Astrazeneca-vaccinen skal hives ud af vaccinationsplanen. Det gør derimod resultaterne af de amerikanske sundhedsmyndigheders undersøgelse af bivirkningerne, som forventes præsenteret senere denne uge.

- Det, der får stor betydning er, hvad de amerikanske myndigheder melder ud fredag, hvor de har et møde. Det springende punkt bliver hyppigheden af de her bivirkninger, siger Camilla Foged, der bakkes op af Allan Randrup Thomsen.

- Det handler ikke kun om, at bivirkningerne har samme karakter som Astrazeneca, men også hvor hyppige de er. Man skal have svar på, om der er et mørketal, og hvordan det påvirker risikoen for at bruge vaccinen?, siger viruseksperten.

EMA godkender brug

Selvom der ses en mulig sammenhæng mellem de usædvanlige blodpropper og Johnson & Johnsons vaccine, vurderer EMA, at fordelene opvejer ulemperne. Derfor tilskynder de medlemslandende til at tage vaccinen i brug. Det samme gjorde de i forhold til Astrazeneca-vaccinen, hvor Danmark dog senere i modsætning til de øvrige europæiske lande valgte at droppe vaccinen. De to vacciner er baseret på samme teknologi, men derfor kan der alligevel være stor forskel på, hvor ofte de fremprovokerer bivirkninger. Og det er derfor langtfra sikkert, at den amerikanske vaccine lider samme skæbne som Astrazeneca-vaccinen.

- Hvis tallene er retvisende fra USA, er der en betydelig forskel i størrelsesforholdet i risikoen. Så er vi nede på omkring én ud af en millioner imod én ud af 40.000 ved Astrazeneca. Og det gør altså en forskel, siger Allan Randrup Thomsen, der derudover peger på, at det kan blive afgørende, at Danmark har lagt billet ind på 8,2 millioner doser af den amerikanske vaccine, der kun kræver et enkelt stik, da tabet ved at udelukke den derfor også vil være større end ved Astrazeneca-vaccinen.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, mener det er alt for tidligt at dømme Johnson & Johnson-vaccinen ude, selvom den viser tegn på de samme alvorlige bivirkninger som Astrazeneca. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet fortæller også til TV2, at der i Sundhedsstyrelsen vil blive lavet et særskilt regnestykke for gevinsten ved fortsat brug af vaccinen fra Johnson & Johnson, og at det der bliver helt afgørende, hvor stor risikoen er for alvorlige bivirkninger.

Svækket tillid

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, mener heller ikke, at vaccinen endnu kan dømmes ude af det danske vaccinationsprogram. Men hun og Allan Randrup Thomsen forventer, at der meget vel kan være et stort mørketal i forhold til antallet af amerikanere, der har oplevet de alvorlige bivirkninger. Allan Randrup Thomsen kalder blandt andet det amerikanske kontrolapparat mindre fintmasket end det danske.

En anden ting, der taler imod fortsat brug af vaccinen, er en dugfrisk måling fra Voxmeter, som viser, at næsten hver tredje dansker vil sige nej tak til en vaccine fra Johnson & Johnson. Eksperter har tidligere over for Avisen Danmark påpeget, at tilliden til vaccinen er blevet svækket, og det kan også i sidste ende få betydning for, om den kommer i brug, vurderer de to forskere.

- Det er selvfølgelig et problem. Sådan nogle målinger er ikke hugget i sten, og når man får alle facts lagt frem vil nogen måske ændre opfattelse. Befolkningens accept af vaccinen er et vigtigt aspekt i udrulningen af en vaccine, siger han.

Udskyder plan tre uger

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har i et interview med Berlingske udtalt, at Sundhedsstyrelsen tager faresignalerne fra USA ”meget alvorligt” og forventer, at det danske vaccinationsprogram vil blive udskudt med tre uger, hvis man vælger ikke at bruge vaccinen fra Johnson & Johnson. I hans optik vil det dog ikke være nogen ”kæmpestor katastrofe”, hvis vaccinen bliver droppet i Danmark. Sundhedsstyrelsen forventer større leverancer fra Pfizer og Moderna, ligesom man også forventer, at en vaccine fra producenten Curevac er på vej.

- Men hvis vi ikke kan bruge vaccinen fra Johnson & Johnson til den her målgruppe af primært unge og raske mennesker, så er der nok en del af de 20-30-40-årige, der skal vente noget længere på at få et grønt coronapas. De skal nok få en vaccine. De får den også over sommeren, siger han til avisen.

Allan Randrup Thomsen mener, det er alt for tidligt at spå om Johnson & Johnson-vaccinens videre skæbne i Danmark, men Camilla Foged føler sig lige nu overbevist om, at Sundhedsstyrelsen ikke vælger at tage vaccinen i brug i Danmark. Blandt andet fordi, det ikke er lykkedes entydigt at udpege en befolkningsgruppe, der er i særlig risiko for blodpropper.

- Jeg tror ikke, bivirkningerne er så sjældne, som man taler om nu. Og det virker til, at Sundhedsstyrelsen ikke vil tage nogen chancer, når det kommer til at vaccinere sunde og raske mennesker, siger hun.

Knap 1,1 million danskere har fået mindst et stik med en vaccine. Cirka 520.000 personer er færdigvaccinerede.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Mens mange andre erhverv har kæmpet i corona-året 2020, har dagligvarebutikkerne haft kronede dage. Det kunne ses i regnskabet fra Salling Group, der blev offentliggjort i dag.
Corona medførte bøvl og besvær, men da året var omme, stod Bilka og de andre kæder under Salling Group tilbage som en klar vinder. Arkivfoto: Morten Pedersen

Analyse: Rekordsalg i Bilka, Føtex og Netto er mere held end dygtighed - og kræver musikalitet

Salling Group, der ejer Bilka, Føtex og Netto, havde et forrygende 2020, da danskerne forkælede sig selv og hinanden med bøffer og rødvin under coronanedlukningen. Onsdag morgen fremlagde virksomheden sit hidtil bedste regnskab, og samtidig havde koncernen indrykket annoncer i dagbladene. Her opfordrede man kunderne til at droppe en tur i supermarkedet og i stedet støtte en af de mange restauratører, der gisper efter vejret efter måneders tvangslukning. Det er den musikalitet, der er behov for, når Salling Groups topchef skal fejre sine egne rekorder, men uden at danse på kollegernes grav. Det skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Netop som restauranter og de største storcentre kunne genåbne, indrykkede Salling Group onsdag morgen helsidesannoncer i landets aviser med en opfordring til at droppe turen i supermarkedet og støtte de mange restauratører, der gisper efter vejret.

Samme morgen kunne dagligvaregiganten melde om et historisk stærkt salg i 2020, der for første gang rundede 60 milliarder kroner. En fremgang i salget på fire milliarder kroner er helt usædvanligt i en branche, der er vant til bittesmå vækstrater.

Og selvom året var ekstraordinært med mange omkostninger, tjente Salling Group sit hidtil største overskud på 1,9 milliarder kroner.

- Det er mere held end dygtighed. Så ærlig synes jeg, at vi skal være, sagde topchef Per Bank fra morgenstunden på et virtuelt pressemøde.

Imens store dele af detailhandlen har været hårdt ramt af butikslukninger, har lige præcis dagligvarebutikkerne klaret sig utroligt godt.

Det er ikke spor overraskende, fordi danskerne har forkælet sig selv med bøffer og rødvin under coronanedlukningen, og en stor del af grænsehandelen er hevet hjem til de danske butikker.

Det kræver alligevel en vis musikalitet, når topchefen fejrer de gode tal, men ikke må danse på graven af de tvangslukkede kolleger.


Det er i det lys, at man skal se Salling Groups omsorgsfulde dagbladsannoncer, der straks høstede masser af roser på de sociale medier.


Det er i det lys, at man skal se Salling Groups omsorgsfulde dagbladsannoncer, der straks høstede masser af roser på de sociale medier.

Salling Group var også tidligt ude og takke nej til statslige hjælpepakker og lønkompensation til de hjemsendte medarbejdere sidste forår. Alt andet havde også været svært at forsvare, når vi nu kender bundlinjen for coronaåret.

Efter jul var kritikerne ude efter Bilka-varehusene, der uden videre kunne fortsætte salget af hvidevarer, cykler, bøger, tøj og fladskærme, imens strøg- og centerbutikkerne var lukket ned.

Per Bank forklarer, at Salling Group til hver en tid har fulgt myndighedernes henvisninger uden brok. Det gjaldt så også, da reglerne endte med at blive en fordel for hans butikker.

Nu skal han igen konkurrere med alt fra boghandlere til tøjbutikker, caféer og restauranter, men samtidig vil han nyde godt af det opsving, der venter forude. Vaccinerne ruller, danskerne har penge på lommen, og mange planlægger at holde sommerferien hjemme. Det er sød musik i en dagligvarekøbmands ører.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Så blev caféer, restauranter og værtshuse genåbnet. Vi fejrer det med et besøg på et stamværtshus i Odense – som for stamgæsterne er meget mere end bare et sted, hvor man kan få sig en fyraftensbajer.
Andersens Bodega

I røg og sprit på værtshuset: - Vi er jo lidt som en familie her

Onsdag åbnede de brune værtshuse igen. For nogen står de for røg og støj. For andre er bodegaerne uundværlige sociale væresteder. En slags familie. Som titelmelodien i TV-serien Sam’s Bar: “Et sted, hvor alle kender ens navn.” Andersens Bodega i Odense er sådan et sted. Her fejrede stamgæsterne genåbningen med morgenbrød og Fernet Branca. Og Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen fik lov til at være med. Kom med ind i det tilrøgede lokale, hvor “Striks”, “Happy Harboe” og alle de andre stamgæster sætter ord på, hvorfor værtshuset betyder så meget for dem. Samt hvordan afsavnet har været under coronanedlukningen.

De fungerer som dagligstuer, banker og væresteder. Og onsdag er der atter røg og glade dage på landets værtshuse. Avisen Danmark fik rundstykker og skarpe på Andersens Bodega i Odense sammen med “Striks”, “Happy Harboe” og alle de andre stamgæster.

Manden åbner døren og træder ind på baren i en og samme bevægelse, som har han ingen tid at spilde.

- Velkommen tilbage til livet, gjalder han.

Coronaskægget skjuler ikke smilet. Livet, må man forstå, leves her. Bag de grønne markiser, indrammet af trævægge, indhyllet i røg og omgivet af folk, der ved, hvem man er. Det er Andersens Bodega - et brunt værtshus i Odense, hvor folk kalder hinanden for “familie” uden at blinke.

Rundstykker, kaffe og Fernet Branca deles ud, for i dag er speciel.

Onsdag den 21. april er store genåbningsdag for landets caféer, restauranter og værtshuse. I bytte for en negativ coronatest eller dokumentation af to vaccinestik har danskerne fået en del af deres frihed tilbage. Nu kan vi få serveret vores måltid af en tjener, fremfor et Wolt-bud, betale 40 kroner for en kaffe med lunet mælkeskum eller mødes med vennerne på en bar.

Men for nogen betyder denne fase af genåbningen ekstra meget. For nogen er bodegaerne, bulerne, beverdingerne, de brune stuer - kært barn har mange navne - mere end et sporadisk samlingspunkt. Det er deres dagligstuer, banker og væresteder.

Et sådan sted er Andersens Bodega. Barmutter May-Britt Andersen har været vågen, siden før solen stod op i ren og skær forventningsglæde. Hun har haft det som et barn på juleaftens morgen, fortæller hun.

- Vi er jo lidt som en familie her. Vi kender alle sammen hinanden.

Ture til Bakken og bankdrift

I 24 år har hun og manden John drevet det lille værtshus, som ligger et stenkast fra Albani bryggerierne i hjertet af Odense.

De har arrangeret årlige ture til Bakken, faciliteret runde fødselsdage og været bank for stamkunderne. Hver uge har de faste betalt mindre beløb til individuelle opsparinger, som May-Britt har siddet på. To gange om året - typisk omkring jul og sommer - har hun udbetalt pengene. På den måde er penge til julegaver og ferier ikke blevet drukket eller spillet op.

- Men efter Danske Banks forrige hvidvaskningsskandale indførte de en helvedes masse regler for den slags, så vi kan desværre overskue det længere.

Og det er ikke det eneste bureakrati, som May-Britt er træt af. For med i genåbningsplanen følger også kravet om, at bargæsterne reserverer bord mindst en halv time i forvejen.

- Hvilke værtshuse har et bookingsystem? Og hvilke bargæster ved, præcis hvor længe de vil sidde og drikke øl?

Ingen på Andersens Bodega kan svare på hendes spørgsmål. Men frustrationen er lidt ligesom den bitter, hun hælder op i shotsglassene: Den bliver hurtigt skyllet ned.


Hvis du ser lidt trist ud, så er det her også stedet, hvor folk prikker til dig. Hvad er der galt, spørger de så. Ofte med en kæk bemærkning oveni. Dårlige nyheder fra lægen, dødsfald i familien - den slags bearbejder vi her.

- Jimmy Harboe Nielsen ("Happy Harboe") , stamgæst på Andersens Bodega


Stamgæsterne

Baglæns ind ad døren triller John Graff. Den 60-årige stamgæst kørte lastbil i mange år, men på grund af åreforkalkning fik han amputeret sit ene ben 2018. Nu kører han kun rullestol.

- Godt nytår! Skal vi have noget at drikke, spørger han ud i lokalet.

John Graff er kommet på forskellige værtshuse, siden han var 16. Men han kan godt lide Andersens Bodega, “fordi det ikke er noget indspist lort”.

- Her er plads til alle, siger han.

Også “Striks” - en 51-årig førtidspensionist med hang til ludomani. Han har taget en buket blomster med, som han afleverer til Maybrit med samme målrettethed, som postbudet leverer brevet ved døren. Så bestiller han med største selvfølgelig en Pepsi Max til sig selv og en pilsner til journalisten.

- Jeg har savnet mit sociale liv, siger “Striks”.

Han er døbt Christian Løve Christiansen, men fordi hans far var vicepolitidirektør i Odense, er han blevet kaldt “Striks” i 30 år. I dag er det kun “Striks” mor, der kalder “Striks” for Christian.

- Jeg er kommet her hver dag i et kvart århundrede, siger “Striks” og skæver over på den enarmede tyveknægt med væmmelse i blikket.

- Når man først er faldet til, så er det ligesom en familie, hvor man hjælper hinanden.

Han nævner, at de gav ham 61 ruller toiletpapir, da han fyldte rundt. At barpersonalet på et tidspunkt lavede revyer, hvor de parodierede stamgæsterne - og May-Britt spillede ham. Samt at barmutters mand John, som også er taxichauffør, var flink til at køre ham rundt til ting, efter at han var blevet kørt ned af en bil i 2013.

Ved siden af “Striks” i baren sidder Lillian Åse Poulsen på 75. Hun siger ikke så meget, men nyder stemningen og de kolde flaskeøl. Hårdt presset af journalisten forklarer hun sit forhold til “familien” på Andersens Bodega.

- Værtshuset for mig betyder bare, at jeg kommer ud blandt andre mennesker.

Dansk kulturarv eller plage?

På den måde er der mange, der bruger de brune bodegastuer i Danmark. Der findes ikke præcise opgørelser over antallet af værtshuse, men baseret på en rundspørge var der i 2019 godt 25 millioner besøg på et værtshus. Det opgør Horesta, der jævnligt undersøger, hvor meget danskerne drikker og spiser ude. Alligevel er bodegaerne ifølge mange truede. (Anti-)rygelov, gentrifikation, stigende huslejer, sundhedsfanatisme, strammere miljøkrav og klager fra tilflyttere, der gerne vil bo inde midt i de pulserende byer, men ikke synes, det skal pulsere lige præcis i deres ejendom, har længe gjort det svært at være værtshusejer- og forpagter.

Også selvom der til sammenligning “kun” var 13 millioner besøg på vin-og cocktailbarer og 13 millioner besøg på diskoteker i 2019.

For “Happy Harboe” er det efterhånden nogle år siden, at han gjorde diskoternes dansegulve farlige. Til gengæld bidrager han godt til værtshusstatistikkerne. Før corona kom han gerne på Andersens Bodega et par gange om ugen.

Onsdag har også han blomster med til May-Britt. Med et smil, der synes permanent, og et blik, der fremstår evigt ubekymret, ruller han cigaretter til sig selv og fortæller røverhistorier.

- Det er derfor, vi kalder ham “Happy”, forklarer May-Britt.

- Fordi han altid er glad.

“Happy Harboes” rigtige navn er Jimmy Harboe Nielsen. Og i år kan han fejre 10 års jubilæum som stamgæst på Andersens.

- Noget af det aller-, allersjoveste, siger han og peger op på et skilt over baren.

- Var dengang hvor vi vandt danmarksmesterskaberne i Tuborg Classic.

På det grønne skilt står der rigtig nok, at Andersens Bodega er “Danmarksmester i Tuborg Classic” i 2013.

Konkurrencen gik ud på, hvilket værtshus der kunne skabe mest vækst i omsætningen af deres Tuborg Classic i løbet af november måned. Og ifølge “Happy Harboe” var det både sjovt, dyrt og hårdt for leveren.

- Jeg har aldrig drukket så meget før, siger han.

- Vi solgte kraftedme 60 kasser Tuborg Classic om ugen, bryder May-Britt ind.

- Pengemæssigt har det nok kostet mig 5.000 kroner, lyder det fra “Happy Harboe”.

Men de vandt. Tuborg måtte sponsorere 10.000 kroner til en fest med livemusik og en buffet af både vådt og varmt.

- Det var en af de rigtig sjove aftner. Der kan jeg sgu ikke huske, hvordan jeg kom ud gennem døren, siger “Happy Harboe”.

Hemmeligheden

Men sammenholdet på Andersens Bodega handler om andet og mere end bare fest. Ifølge “Happy Harboe” er det også en institution og en familie for dem, der måske ikke har nogen derhjemme. Det har han ikke selv.

- Hvis du ser lidt trist ud, så er det her også stedet, hvor folk prikker til dig. Hvad er der galt, spørger de så. Ofte med en kæk bemærkning oveni. Dårlige nyheder fra lægen, dødsfald i familien - den slags bearbejder vi her.

Han spiler øjnene op og kigger på mig, som om han skal til at fortælle en dyb hemmelighed.

- Men først og fremmest, siger han og lader Kim Larsen-sangen på anlægget fylde tomrummet ud.

- Så hygger vi os.

Hvad åbner ellers?

Ud over cafeer, restauranter og værtshuse genåbner en række andre områder onsdag:

  • Store indkøbscentre og stormagasiner kan genåbne for almindelig handel.
  • Tilskuere får lov til at vende tilbage til stadioner i Superligaen, Kvindeligaen, i 1. og 2. division samt ved A-landskampe for herrer og kvinder.
  • Daghøjskoler, inklusive seniorhøjskoler, kan åbne.
  • 5.-8.-klasses elever får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning.
  • Afgangseleverne i grundskoler og på voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde, mens erhvervsuddannelser må genåbne i fuldt omfang.
  • Studerende på landets videregående uddannelser må nøjes med 30 procent fremmøde.
  • Forsamlingsloftet hæves, så det fra 21. april er muligt at samles ti personer indendørs og 50 personer udendørs.
  • Anbefalingerne om, at indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger højst må vare 30 minutter og skal gennemføres uden fællessang, lempes.
  • Der åbnes for mere indendørs idræt for unge og ældre.